Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11 Bemærkninger til Kommuneplan 2009 Forslag til besvarelse Miljøcenter Roskilde Ishøj Byråd har den 1. december 2009 vedtaget Kommuneplan 2009 endeligt. I forbindelse med vedtagelsen er udarbejdet en tematisk oversigt over de modtagne bemærkninger, kommentarer hertil samt byrådets beslutning ved behandling af den modtagne bemærkning. Oversigten består af to ens opbyggede skemaer Skema 1 vedrører bemærkninger fra de myndigheder, der i følge Planlovens 28 kan nedlægge veto mod planen Skema 2 vedrører øvrige bemærkninger fra borgere, foreninger og lignende Skemaerne er vedlagt som bilag. Bemærkninger fra Miljøcenter Roskilde Ishøj Kommune modtog den 9. oktober 2009 høringssvar til Forslag til Kommuneplan Heri gøres der opmærksom på, at Miljøcenter Roskilde ikke gør indsigelse til kommuneplanforslaget under forudsætning af, at kommuneplanforslaget vedtages med ændringer beskrevet i: Dels bilag 1 Referat og dagsorden til møde 13. August om Forslag til Ishøj Kommuneplan 2009 Dels bilag 2 Opfølgning på møde om Forslag til Kommuneplan 2009 Bilag 1 og 2 er opdelt efter følgende temaer: Byudvikling I redegørelsen er beskrevet en række udviklingsområder samt en rækkefølgeplan for disse. I forbindelse med sagsbehandlingen savnes et kort med stednavne og henvisning til ramme. Kortet der viser udviklingsområder er ændret således at der nu er stednavne på samt henvises til ramme. Overordnet planlægning Miljøcentret savner en redegørelse for, hvordan udviklingsområderne hænger sammen med reglerne i Fingerplan 2007 om byudvikling i stationsnære områder i fingrene samt byudvikling af lokal karakter i det øvrige byområder. Der laves en samlet redegørelse for udviklingsområder (de områder hvor man forventer byggeri ved nybyggeri eller omdannelse), da udviklingsområderne i planperioden overholder Fingerplan Udviklingsområderne i perspektivperioden er en politisk tilkendegivelse, og kan ikke realiseres inden for de eksisterende statslige planer, hvilket fremgår af beskrivelsen for det enkelte område. Følgende tekst tilføjes til kommuneplanen: Udviklingsområderne er et led i den fortsatte udvikling af Ishøj Kommune. Det overordnede princip for udviklingen er at fortætte i det stationsnære område samt at sikre en løbende udvikling af landsbyerne med fokus på adskillelsen mellem by og land. Den mest intensive fortætning og omdannelse vil finde sted i Ishøj By. De udpegede udviklingsområder er placeret i det stationsnære område. Både stationsforpladsen, kirkegrunden, Ishøj Centrum, Centerparken, dele af Vejleåparken, Tranebærhaven og Vildtbanegård er placeret i det stationsnære kerneområde, og følger princippet om miljørigtig lokalisering ifølge Fingerplan Udvidelse af havnen er en videreførelse af den gældende rammebestemmelse, som stammer tilbage fra den oprindelige planlægning af udviklingen af Køge Bugt. Udvidelsen af havnen sik-

12 rer adgang til rekreative arealer ved vandet, samtidig med at det fastholder den klare adskillelse mellem land og vand. Udviklingsområderne i landsbyerne er mindre områder, som er placeret i den eksisterende landsbyafgrænsning og inddrager dermed ikke nyt land eller områder i de grønne kiler. Udviklingsområderne Ellekilde og Torslundevej 79 er allerede lokalplanlagte med henholdsvis 17 og 10 enfamiliehuse. Ellekilde er ikke fuldt ud udbygget og Torslundevej 79 afventer realisering. Udviklingen af Tranegilde med fire grunde vil ske inden for et eksisterende lokalplanlagt område, men vil kræve ny lokalplan. De tre udviklingsområder, en urban lystbådehavn, udvidelsen af det store erhvervsområde og sammenbygningen af Ishøj Landsby og Vestervang er en politiskmålsætning. Områderne kan ikke realiseres inden for de eksisterende statslige planer, hvilket fremgår af beskrivelsen for de enkelte områder. Redegørelse for øget volumen Stationsforpladsen og kirkegrunden (ramme 2.C.1) skal suppleres med en redegørelse om hvor meget den ændrede bebyggelsesprocent betyder i øget volumen til boliger og erhverv. Afhængig af kommunens vurdering er omdannelse af regional karakter og skal placeres stationsnært helt i overensstemmelse med forslaget. Kommunen er enig heri og udarbejder en redegørelsestekst. Redegørelsen i kommuneplanen tilføjes: Rammen Ishøj Bycenter er placeret i det stationsnære kerneområde og Ishøj station er i Fingerplan 2007 udpeget som knudepunktstation. Placeringen af detailhandel, offentlig service og boliger sker således i tråd med det statslige planlægningsprincip om stationsnær placering. Rammen Ishøj Bycenter er blevet udvidet med en volumen på cirka etagemeter. Dette er sket ud fra en hensigtserklæring om at fremtidig placering af detailhandel, offentlig service og boliger ønskes at ske ved fortætning og i det stationsnære kerneområde. I planperioden forventes de to udviklingsområder, stationsforpladsen og kirkegrunden, realiseret i første del af planperioden. Den forventede udnyttelse i første del af planperioden er m² til blandet bolig og detailhandel på Stationsforpladsen og ca m² til boliger på kirkegrunden. En endelig afklaring af dette vil dog først foreligge i en kommende planlægningsproces. Ny udviklings sammenhæng med fingerplanen For de områder hvor der udarbejdes nye rammer, skal det af skemaet fremgå, hvordan de nye udviklingspotentialer hænger sammen med fingerplanens regler om byudviklingsmuligheder. Se besvarelse for punktet Overordnet planlægning Stationsnær byudvikling Ændring/rettelse i rammer Det påpeges, at der for ramme 3.E.5 skal være planlagt med parkeringsrestriktioner, såfremt det bibeholdes i kerneområdet. Det anbefales, at ramme 3.E.5 udgår af det stationsnære kerneområde. Ramme 3.E.5 i kommuneplanforslaget foreskriver: Der må højest være 1 p-plads per 50 m² kontorbyggeri. Rammen er udtaget af det stationsnære kerneområde, hvilket betyder, at der kan bygges kontor- og serviceerhverv op til m². Der er endvidere mulighed for at bygge kontor- og serviceerhverv over m², hvis der tilføjes parkeringsrestriktioner. Dette tilføjes i rammen. Ramme 3.E.5 ændres til: Kontor- og serviceerhverv op til m². Mulighed for kontor- og serviceerhverv over m², hvis der højest udlægges 1 p-plads per 50 m² kontorbyggeri. Ramme 3.E.5 udgår af kerneområdet og afgrænses i stedet som stationsnært område.

13 Ramme 3.E.5 udtages af det på kortet afgrænsede kerneområde, og der indarbejdes et nyt kort i kommuneplanen. Parkeringsrestriktioner Der skal indarbejdes parkeringsrestriktioner i den nordlige del af kerneområdet, der udtages heraf. Ramme 1.D.3, Vejlebroskolen. Området er taget ud af det stationsnære kerneområde, og ligger nu placeret i det stationsnære område. Hvis der skal bygges kontor- og serviceerhverv over m², skal der fx være parkeringsrestriktioner. Det anbefales, at parkeringsrestriktionerne skrives ind i rammen. Ramme 1.D.3 hedder i dag: Der må højest være 1 p-plads per 50 m² kontorbyggeri. Det forslås ændret til: Kontor- og serviceerhverv op til m². Mulighed for kontor- og serviceerhverv over m², hvis der højst udlægges 1 p-plads per 50 m² kontorbyggeri. Ændring i kort Det anbefales at området vises med en anden signatur end stationsnært kerneområde. Kortet er ændret i kommuneplanen, så der ikke er tvivl om, hvad der er stationsnært område, og hvad der er stationsnært kerneområde. Det stationsnære kerneområde ændring af afgrænsning samt ny redegørelsestekst. At den nordlige del af det stationsnære kerneområde (radius på ca. 600 meter fra stationen) udtages af kerneområdet og fremgår af den vedtagne plan som stationsnært område (radius på meter fra stationen). Kerneområdets afgrænsning tilrettes i overensstemmelse med miljøcentrets anbefaling. Der indarbejdes redegørelsestekst for byggeri til kontor og service over 1500 m 2. Nyt forslag til rammer for det stationsnære kerneområde. Rammerne: 1.B.17, 1.B.18, 1.B.13, 1.C.1, 1.D.8, 1.D.6 og 2.C.1 indgår nu i det stationsnære kerneområde. Rammerne 1.D.3, 3.C.1 og 3.E.5 er taget ud. Følgende tekst tilføres som redegørelsestekst for byggeri til kontor og service over m2: For kontor- og serviceerhverv gælder, at der i det stationsnære kerneområde kan planlægges for kontor- og serviceerhverv over m 2. Rammekort og rammetekst Det skal fremgå af rammekortene og evt. af rammeteksten såfremt området er placeret indenfor hhv. det afgrænsede kerneområde og det afgrænsede stationsnære område. Det vil fremgå af rammekortene hvilket område, herunder hvilke rammer, der er afgrænset i henholdsvis det stationsnære kerneområde og det stationsnære område. Det vil endvidere fremgå af de specifikke rammer, inden for hvilke der kan placeres kontor- og serviceerhverv over m², såfremt der laves parkeringsrestriktioner. Kontor- og serviceerhverv i det stationsnære kerneområde Der skal Indarbejdes generelle rammer, så det fremgår, at der indenfor det stationsnære kerneområde kan planlægges for kontor og serviceerhverv over 1500 m². Kommunen er enig heri. Der tilføjes endvidere en retningslinje for placering af kontor- og serviceerhverv i det stationsnære kerneområde. De specifikke rammer for områderne i det stationsnære kerneområde tilføjes: Det er muligt at placere kontor- og serviceerhverv i det stationsnære kerneområde.

14 Følgende retningslinje tilføjes: Det er muligt at placere kontor- og serviceerhverv i det stationsnære kerneområde. Miljøcenter Roskilde fremsætter, at det bør fremgå, at indenfor det afgrænsede stationsnære område kan der planlægges for kontor- og serviceerhverv over m 2 under forudsætning af, at de særlige bestemmelser i Fingerplan 2007 indarbejdes i kommuneplanen. Udenfor kerneområdet og det stationsnære afgrænsede område kan der ikke planlægges for kontor- og serviceerhverv over m 2. Der indarbejdes redegørelsestekst for det stationsnære område. Kommunen har udpeget områder i det stationsnære område, hvor vi finder, at kontor- og serviceerhverv over m 2 er muligt. Følgende tekst tilføjes som redegørelsestekst for det stationsnære område i forlængelse af tekst om det stationsnære kerneområde: Det er endvidere muligt at planlægge for kontor- og serviceerhverv over m 2 i enkelte (ramme)områder i det stationsnære område. Det ønskes i de områder, hvor kontor- og serviceerhverv enten supplerer eller understøtter den eksisterende anvendelse og dermed sikrer en positiv udvikling. Mulighed for kontor- og serviceerhverv over m 2 vil fremgå af rammerne. Detailhandel Miljøcentret anbefaler, at der i detailhandelsstrukturafsnittet anføres bruttoareal til detailhandel pr Der anføres bruttoareal til detailhandel. I skema, der angiver areal til detailhandel i kommunen, var tidligere anført bruttoareal til detailhandel pr for Ishøj Bycenter og Lidl i det lille erhvervsområde. Der anføres bruttoareal for de øvrige områder. Der tilføjes m 2 antal på bruttoareal der angiver detailhandel i følgende områder pr : Ishøj centrum: 1648 m 2 Vejleåparken: 1320 m 2 Vildtbanegård: 1027 m 2 Gadekæret: 153 m 2 Lidl i det lille erhvervsområde: 1395 m 2 Fremtidig butik ved Ishøj Strandvej: 0 m 2 Fremtidig butik ved Industridalen: 0 m 2 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Der skal ændres i formuleringen i virksomheder med særlige beliggenhedskrav, så der ikke er tvivl om betydningen. Formulering ændres, så der ikke er tvivl om betydningen. Formulering hedder i dag: Der er i Fingerplan 2007 ikke udlagt områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav i Ishøj Kommune. Ændres til: I Ishøj Kommune er varmeværket den eneste virksomhed med særlige beliggenhedskrav. Der er i Fingerplan 2007 ikke udlagt nye områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Grønne kiler Miljøcentret påpeger, at såfremt området Ishøj Idræt og fritidscenter eller dele heraf er placeret i kilen udtages området af kerneområdet.

15 Ishøj Idræts- og Fritidscenter er i Forslag til Kommuneplan 2009 ikke en del af det stationsnære kerneområde. Ishøj idræts- og fritidscenter er en del af det stationsnære område, men der vil ikke være mulighed for at bygge kontor- og serviceerhverv. Kystnærhedszonen Miljøcentret foreslår, at der eventuelt kan udarbejdes et kort, der viser områder, der friholdes for bebyggelse. Kommunen har ikke udpeget specifikke områder, der friholdes for bebyggelse. Kortet udarbejdes derfor ikke, men forslaget vil indgå i den videre planlægning. Forslaget medfører ikke ændringer i kommuneplanen.

16

17

18 Bemærkninger til Kommuneplan 2009 Forslag til besvarelse Vallensbæk Ishøj Byråd har den 1. december 2009 vedtaget Kommuneplan 2009 endeligt. I forbindelse med vedtagelsen er udarbejdet en tematisk oversigt over de modtagne bemærkninger og kommentarer hertil samt byrådets beslutning ved behandling af den modtagne bemærkning. Oversigten består af to ens opbyggede skemaer Skema 1 vedrører bemærkninger fra de myndigheder, der i følge Planlovens 28 kan nedlægge veto mod planen Skema 2 vedrører øvrige bemærkninger fra borgere, foreninger og lignende Skemaerne er vedlagt som bilag. Vallensbæk Kommunes bemærkninger Vallensbæk Kommune fremsendte den 9. oktober 2009 bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2009 på følgende områder: Udvidelse af Ishøj Havn Vallensbæk Kommune anmoder om en miljøvurdering af en fremtidig udvidelse af Ishøj Havn, som fremgår af kommuneplanforslaget. I miljøvurderingen ønskes blandt andet en belysning af vandkvaliteten i det fælles havnebassin. Der henvises til, at opfyldning af havnearealer er reguleret af byplanvedtægt nr. 20 af 1. marts 1977, og at denne byplanvedtægt er fælles for kommunerne ved Køge Bugt Strandpark, og kun kan reguleres eller ændres i tæt samarbejde kommunerne imellem. Byplanvedtægten er, for så vidt angår havneområdet, i perioden suppleret af lokalplanerne 1.05, og og igen i 2007 af lokalplan 1.54, som tillæg til den oprindelige byplanvedtægt nr. 20. Forslag til Kommuneplan 2009 giver i redegørelsesdelen udtryk for de tanker om en udvidelse af havnen, som er beskrevet i lokalplan 1.54 og fastholder disse uændret. I den forbindelse bør det fremhæves, at lokalplan 1.54 for så vidt angår lokalplanens delområde III alene er en rammelokalplan der kun kan udnyttes ved udarbejdelse af et tillæg til lokalplanen med tilhørende lokalplan og miljøvurdering. Det i kommuneplanen indsatte link til Helhedsplan for Ishøj Havn er alene en service overfor borgere og andre interesserede. Det er ikke en del af kommuneplanen og er således ikke bindende for byrådet. Da der ikke er udarbejdet konkrete planer for en udvidelse, kan disse ikke indgå i kommuneplanforslaget, og en miljøvurdering er på nuværende tidspunkt derfor ikke mulig. Når der foreligger konkrete planer, vil disse blive behandlet i overensstemmelse med såvel planlovens som lov om miljøvurdering af planer og programmers bestemmelser herom. For rammebestemmelsen 7.F.1 fremgår det, at bebyggelsesprocenten blandt andet hæves fra 8 til 10. Ishøj Kommune har taget indsigelsen vedrørende rammen 7.F.1 for Ishøj Havn til efterretning og overfører de eksisterende rammebestemmelser fra Kommuneplan uændret til Kommuneplan 2009.

19 Når en udvidelse af havnen vil finde sted, vil der blive foretaget en helhedsplanlægning, med dertil hørende udarbejdelse af lokalplan, kommuneplantillæg, miljøvurdering og offentlig høring efter lovgivningen. Retablering af Tranegilde Mose som naturområde med flere permanente vandflader Vallensbæk Kommune henviser til kommuneplanforslagets beskrivelse af de store gevinster, der vil være i at koordinere planlægningen af det åbne land på tværs af kommunegrænserne, således at der opnås en helhedsorienteret forvaltning. Vallensbæk Kommune udtrykker i sine bemærkninger enighed heri. Vallensbæk Kommune påpeger, at et naturgenopretningsprojekt i Vallensbæk Mose med genetablering af mosen med permanente åbne vandflader, som beskrevet i kommuneplanforslaget, kun kan ske i et samarbejde kommunerne imellem, idet en hævelse af grundvandsspejlet vil berøre begge kommuner. Ishøj Kommune er enig heri, og deltager gerne i et projekt herom. Ishøj Kommune har taget indsigelsen til efterretning og kommuneplanen tilføjes: Vandstandsændring i Tranegilde Mose kan kun gennemføres i samarbejde med Vallensbæk Kommune. Forslag til linjeføringen af letbane over den fælles kommunegrænse Ishøj Kommune ønsker at få en letbane langs Ring 3, som går til Ishøj. I den forbindelse skal der udlægges tracé til linieføringen. Ishøj Kommune indgår i samarbejdet i både Dialogprojekt Ringbyen og Letbanesamarbejdet, med henholdsvis ni og ti andre kommuner langs Ring 3, Byog Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Roskilde og Region Hovedstaden. En endelig linieføring er endnu ikke fastlagt, og vil først endelig blive fastlagt, når en letbane eller alternativt en anden form for højklasset kollektiv trafikforbindelse bliver en realitet. Udlægget af linieføringen sker i samarbejde mellem kommunerne, regionen og staten. Ved en endelig vedtagelse af linieføringen vil Ishøj Kommune arbejde for, at letbanen kommer til at betjene flest mulige borgere, og at de grønne arealer ved Kondiskoven friholdes. Vallensbæk Kommune påpeger, at kommuneplanforslaget viser to linieføringer, hvoraf en forløber gennem Kondiskoven. Det viste forløb gennem Kondiskoven er et levn fra en af de første rapporter om letbanen og denne linieføring udtages i den endelige kommuneplan. Ishøj Kommune har taget indsigelsen til efterretning og det har medført følgende ændring i Kommuneplan 2009: - At kortet over linieføringen kun viser linieføringen, som Dialogprojekt Ringbyen og Letbanesamarbejdet arbejder med. - At kommuneplanteksten suppleres med: Den endelige linieføring fastlægges, når en højklasset kollektiv trafikforbindelse bliver en realitet. Ishøj Kommune vil arbejde for, at letbanen kommer til at betjene flest mulige borgerne, og at de grønne arealer friholdes. Markering af lavbundsarealer i Vallensbæk Kommune Vallensbæk Kommune påpeger, at kommuneplanforslagets kort over lavbundsarealer i Vallensbæk kommune ikke er i overensstemmelse med Regionplan 2005, og at dette skal rettes. Ishøj Kommune har på baggrund heraf indhentet opdaterede arealinformationer for såvel Vallensbæk og Ishøj Kommuner, og disse vil indgå i Kommuneplan Kommunen ser en modsætning i udpegningen af lavbundsarealer, hvor disse er beliggende i byområdet, der allerede er bebygget. Kommunen ønsker derfor at fastholde afgrænsningen af lavbundsarealer i byområdet og præciserer retningslinjen vedrørende lavbundsarealer for at imødekomme eventuelle mistolkninger.

20 Retningslinjen for lavbundsarealer lyder: På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng. Retningslinjen tilføjes: For lavbundsarealer i byområdet og ved allerede eksisterende bebyggelse, skal scenarier for oversvømmelse indgå i vurderingen.

21 Ishøj Kommune Rådhuset Ishøj Store Torv Ishøj Dato: Dokumentnr. 06/ Sagsbehandler: Anne Binderup Sørensen Direkte tlf.nr.: Deres reference: Kystdirektoratets bemærkninger til Ishøj Kommunes forslag til kommuneplan Kystdirektoratet har modtaget Ishøj Kommunes anmodning om bemærkninger til forslag til kommuneplan. Nedenstående er ikke en indsigelse. Kystdirektoratet varetager interesser i kystzonen, der er omfattet af kystbeskyttelsesloven, jf. bekendtgørelse nr. 427 af 9. maj 2007, 3, stk. 1, om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser, om klageadgang og om kundgørelse af ordensreglementet for havne. Vi skal således give tilladelse forud for etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger eller når der skal graves, bores, pumpes, suges eller foretages nogen form for terrænændring på kysten, jf. 16 i kystbeskyttelsesloven. Herudover skal Kystdirektoratet give tilladelse til foranstaltninger på søterritoriet der er omfattet af 16a i kystbeskyttelsesloven. I afsnittet Retningslinjer Det kystnære område omtales forskellige forhold, der skal tages hensyn til, når der planlægges nær kysterne. Ved byggeri nær kysterne, vil Kystdirektoratet foreslå, at kommunen ligeledes tager hensyn til: at ved opførsel af erstatningsbyggeri/ nybyggeri bør byggeriets placering vurderes i forhold til risikoen for oversvømmelse eller erosion fra havet at der evt. er områder, hvor der særligt bør tages hensyn til kystlandskabet i forbindelse med planlægning af ny bebyggelse

22 Side 2 Ved en overvejelse af placering af bebyggelse i kystzonen kan det fx undgås at etablere bygninger, hvor kystbeskyttelse er en nødvendighed for byggeriets sikkerhed. Med venlig hilsen Anne Binderup Sørensen Kopi: Miljøcenter Roskilde

23 Bemærkninger til Kommuneplan 2009 Forslag til besvarelse Kystdirektoratet Ishøj Byråd har den 1. december 2009 vedtaget Kommuneplan 2009 endeligt. I forbindelse med vedtagelsen er udarbejdet en tematisk oversigt over de modtagne bemærkninger, kommentarer hertil samt byrådets beslutning ved behandling af den modtagne bemærkning. Oversigten består af to ens opbyggede skemaer Skema 1 vedrører bemærkninger fra de myndigheder, der i følge Planlovens 28 kan nedlægge veto mod planen Skema 2 vedrører øvrige bemærkninger fra borgere, foreninger og lignende Skemaerne er vedlagt som bilag. Bemærkninger fra Kystdirektoratet Ishøj Kommune modtog den 7. august 2009 bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2009 på følgende område: Byggeri nær kysten Kystdirektoratet påpeger, at ved opførelse af erstatningsbyggeri/nybyggeri bør byggeriets placering vurderes i forhold til risikoen for oversvømmelse eller erosion fra havet. Under miljø i kommuneplanen beskrives, at byrådet ønsker at øge klimaindsatsen i kommunen blandt andet på grund af oversvømmelsesfare. Ved erstatningsbyggeri/ nybyggeri vil det være relevant at vurdere byggeriets placering i forhold til risikoen for oversvømmelse. Følgende tekst tilføjes under mål og midler i miljø. Midler til at nå målene: - vurdere risikoen for oversvømmelse i lokalplanlægningen og byggesagsbehandlingen ved opførelse af erstatningsbyggeri/nybyggeri. Kystdirektoratet skriver, at der evt. er områder, hvor der særligt bør tages hensyn til kystlandskabet i forbindelse med planlægning af ny bebyggelse. Under mål og midler for Ishøj By er det beskrevet, at det er et mål i planperioden at udarbejde en arkitekturpolitik. Som et led i udarbejdelsen af denne vil der analyseres, hvorvidt der eventuelt er områder, hvor der bør tages særligt hensyn til kystlandskabet. Forslaget medfører ikke ændring i kommuneplanen.

24

25

26

27 Bemærkninger til Kommuneplan 2009 Forslag til besvarelse Energistyrelsen Ishøj Byråd har den 1. december 2009 vedtaget Kommuneplan 2009 endeligt. I forbindelse med vedtagelsen er udarbejdet en tematisk oversigt over de modtagne bemærkninger, kommentarer hertil samt byrådets beslutning ved behandling af den modtagne bemærkning. Oversigten består af to ens opbyggede skemaer Skema 1 vedrører bemærkninger fra de myndigheder, der i følge Planlovens 28 kan nedlægge veto mod planen Skema 2 vedrører øvrige bemærkninger fra borgere, foreninger og lignende Skemaerne er vedlagt som bilag. Bemærkninger fra Energistyrelsen Ishøj Kommune modtog den 22. september 2009 bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2009 på følgende områder: Ændring af kort Energistyrelsen opfordrer til at det eksisterende 400 kv AC kabel mellem Station Ishøj og Avedøreværket anføres på kortbilag. På kort over tekniske anlæg under miljø vil eksisterende kabel mellem station Ishøj og Avedøreværket blive indtegnet. Tekniske anlæg naturgastransmissionsnettet Energistyrelsen påpeger konfliktpunkter med naturgastransmissionsnettet og opfordrer til dialog med energinet.dk herom. Specifikt påpeger energistyrelsen, at to rammeområder er delvist beliggende inde i et såkaldt class-location område (beskyttelsesområde ved naturgasledninger). Opfordrer kommunen til at tage kontakt til energinet.dk ved en detailplanlægning og omdannelse af områderne. Administrationen har været i dialog med energistyrelsen og energinet.dk omkring kommentarer til naturgastransmissionsnettet og følger deres anbefaling. I redegørelsesteksten for tekniske anlæg tilføjes teksten: Da rammeområderne 10.D.2 og 4.D.3 er delvist beliggende i et class-location område (beskyttelsesområde ved naturgasledninger) skal kommunen ved en detailplanlægning/omdannelse af området tage kontakt til energinet.dk. Tekniske anlæg høje konstruktioner og råstofindvinding Energistyrelsen anbefaler, at der omkring opførelse af høje konstruktioner tilføjes teksten Af hensyn til gensidige påvirkninger og lynnedslag er det byrådets mål så vidt muligt at placere høje konstruktioner som fx antennemaster i en afstand af minimum 2 gange den maksimale byggehøjde. Kommunen vil høre energinet.dk i sagen såfremt dette ikke kan opfyldes. Administrationen anbefaler at tilføje teksten vedrørende høje konstruktioner til kommuneplanen. Under tekniske anlæg tilføjes: Af hensyn til gensidige påvirkninger og lynnedslag er det byrådets mål så vidt muligt at placere høje konstruktioner som fx antennemaster i en afstand af

28 minimum 2 gange den maksimale byggehøjde. Kommunen vil høre energinet.dk i sagen såfremt dette ikke kan opfyldes. Der vil endvidere linkes til energinet.dk på siden. Energistyrelsen anbefaler, at der omkring råstofindvinding tilføjes teksten: Der må ikke graves nærmere gasledningen end 20 meter, og anlægget skal som udgangspunkt udføres med anlæg 2 (2 m. hen 1 m. ned). Der henvises til Vejledning om råstofindvinding på arealer, der er reserveret til naturgasnettet dateret 28. november Kommunen har ikke nogen igangværende råstofindvinding og derfor giver forslaget ikke anledning til ændringer i planen. Forslaget medfører ikke ændring i kommuneplanen.

29 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER TELEFON 15. oktober / Stine Hagelskjær Jensen Ishøj Kommune Ishøj Store Torv Ishøj FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR ISHØJ KOMMUNE Vejdirektoratet har gennem Plansystemdk.dk d. 21. august 2009 modtaget forslag til Kommuneplan 2009 for Ishøj Kommune. Planen er i offentlig høring frem til d. 16. oktober Vejdirektoratet har ikke fundet forhold i forslaget, der giver anledning til at opfordre til statslig indsigelse mod det fremlagte forslag til Kommuneplan 2009 for Ishøj Kommune. Vejdirektoratet bemærker, at forslaget til kommuneplanen i afsnittet Vejnet s , indeholder et retningslinjekort, der fastlægger det overordnede vejnet indenfor kommunen, samt at vejklasserne beskrives, hvilket er i overensstemmelse med Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009, s. 45. Vejdirektoratet bemærker, at hovedlandevejene indgår heri. Vejdirektoratet bemærker, at forslaget til kommuneplanen indeholder retningslinjer under Arealreservationer, s. 198, som fastlægger arealreservation til vejanlæg indenfor kommunen jf. Fingerplan 2007, s. 61, punkt u, hvilket er i overensstemmelse med Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009, s. 46, hvor der også henvises til Planlovens 11e, stk. 1 nr. 3 og 9. Vejdirektoratet bemærker, at forslaget til kommuneplanen ikke indeholder en oversigt eller et kort der viser den i Fingerplan 2007 udlagte transportkorridor indenfor kommunen. Dog er transportkorridorformålene, jf. Fingerplan 2007, s. 60, Kap. 7, 21 medtaget under Generelle rammer, s. 5. Ved udviklingsområder eller byfornyelse/omdannelse i forslaget til kommuneplanen, s. 36 ff., forudsætter Vejdirektoratet, at områderne vejbetjenes til eksisterende kommuneveje. Guldalderen Hedehusene vh@vd.dk EAN Tlf SE

30 SIDE 2 af 2 Vejdirektoratet bemærker til Vindmøller, s. 229, at det af kommuneplanen yderligere bør fremgå: at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb jf. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009, s. 52. Kopi af denne mail er sendt til Miljøministeriets Miljøcenter Roskilde. Med venlig hilsen Stine Hagelskjær Jensen Trafikplanlægger

31 Bemærkninger til Kommuneplan 2009 Forslag til besvarelse Vejdirektoratet Ishøj Byråd har den 1. december 2009 vedtaget Kommuneplan 2009 endeligt. I forbindelse med vedtagelsen er udarbejdet en tematisk oversigt over de modtagne bemærkninger, kommentarer hertil samt byrådets beslutning ved behandling af den modtagne bemærkning. Oversigten består af to ens opbyggede skemaer Skema 1 vedrører bemærkninger fra de myndigheder, der i følge Planlovens 28 kan nedlægge veto mod planen Skema 2 vedrører øvrige bemærkninger fra borgere, foreninger og lignende Skemaerne er vedlagt som bilag. Bemærkninger fra Vejdirektoratet Ishøj Kommune modtog den 15. oktober 2009 bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2009 på følgende områder: Visning af transportkorridoren Vejdirektoratet bemærker, at forslaget til kommuneplanen ikke indeholder en oversigt eller et kort, der viser den i Fingerplan 2007 udlagte transportkorridor indenfor kommunen. Kommuneplan 2009 indeholder kort over transportkorridoren, under afsnittet Den grønne struktur. Der er i kommuneplan 2009 under afsnittet Trafik indført et nyt underafsnit Arealreservationer, hvor blandt andet transportkorridoren er vist. Vejbetjening af udviklingsområderne Ved udviklingsområder eller byfornyelse/omdannelse i forslaget til kommuneplanen, forudsætter Vejdirektoratet, at områderne vejbetjenes til eksisterende kommuneveje. Områderne vil blive betjent af eksisterende kommuneveje. Forslaget medfører ikke ændringer. Placering af vindmøller i forhold til vejnettet Vejdirektoratet bemærker til afsnittet Vindmøller, at det af kommuneplanen yderligere bør fremgå: at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Indsigelsen er taget til efterretning og medfører, at Vejdirektoratets bemærkning tilføjes under afsnittet Vindmøller: at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end fire gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb.

32 Forslag til parkering på stationsforpladsen Fornavn: John Efternavn: Christensen Indsigelse eller ændringsforslag: Jeg må klart tage afstand fra, at en ændring af stationsforpladsen kræver frasalg af en del af pladsen. I 2 år har det nu ikke været muligt at parkere sin bil ved Ishøj Station grundet de ændrede regler, som kommunen og Ishøj Centrum har indført. Det kan ikke være rigtigt at vi et år med klimamøde i København hver dag skal køre til Ishøj Station for at parkere bilen. Ingen pladser. Så kører jeg helt alene til Vesterport station og parkerer bilen for at passe mit arbejde i en alder af snart 63 år (og som søgt ingeniør, med mange mulige år endnu på arbejdsmarkedet, og dermed skattepenge til Ishøj kommune). Hvem betaler min p-afgift? hvem gider sidde i kø ind til København hver dag i 1½ time, når det kan gøres på 18 minutter med S-toget. hvor er Ishøj kommunes CO2 profil. Har kommunen ikke vedtaget en holdning til energien. Hvis vi får P-pladser, skal jeg undlade at "træde" i alle de dispensationer fra gældende bygningsreglement, som kommunen har givet sig selv, ved renoveringen af strandgårsskolen. Der skal laves P-pladser nu. Om nødvendigt midlertidige P-pladser med f. eks. grus. Nu må kommunen i praktisk vise det, som den udtrykker. I forbindelse med forslaget om fortætning af Vejleåparken, skal jeg anføre, at ydeligere bebyggelser skal tage hensyn til de bebygelser som ligger op til, og således ikke må etableres i et højere niveau en de bebyggelser som ligger op til. Ved fortætning op mod Strandgårdsparken, således kun i et plan.

33 Bemærkninger til Kommuneplan 2009 Forslag til besvarelse John Christensen Ishøj Byråd har den 1. december 2009 vedtaget Kommuneplan 2009 endeligt. I forbindelse med vedtagelsen er udarbejdet en tematisk oversigt over de modtagne bemærkninger, kommentarer hertil samt byrådets beslutning ved behandling af den modtagne bemærkning. Oversigten består af to ens opbyggede skemaer Skema 1 vedrører bemærkninger fra de myndigheder, der i følge Planlovens 28 kan nedlægge veto mod planen Skema 2 vedrører øvrige bemærkninger fra borgere, foreninger og lignende Skemaerne er vedlagt som bilag. Bemærkninger fra John Christensen Ishøj Kommune modtog den 9. oktober 2009 bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2009 på følgende områder: Stationsforpladsen Du tager afstand fra et frasalg af areal på stationsforpladsen vil begrænse muligheden for at etablere flere parkeringspladser til pendlere. I den kommende planlægning af pladsen indgår en forøgelse af antallet af p-pladser som et vigtigt parameter, og et enigt byråd har den 6.oktober 2009 besluttet at arbejde videre med en fortætning, herunder en forøgelse af p-pladserne. Mere specifikke krav til parkering vil indgå i den mere detaljerede lokalplanlægning i forbindelse med ændringen af stationsforpladsen. I kommuneplanen er indarbejdet nogle generelle rammer for parkering i områder, der er udlagt til centerformål. Stationsforpladsen er udlagt til centerformål, og det fastsættes at ved ændret anvendelse eller nybyggeri, skal der generelt udlægges parkeringsareal svarende til 1 parkeringsplads pr. 50 m² bruttoetageareal. Forslaget medfører ikke nogle ændringer i kommuneplanen. Fortætning Du skriver, at der ved anlæg af yderligere bebyggelse i forbindelse med forslaget om fortætning af Vejleåparken skal tages hensyn til de bebyggelser, som ligger op til. Du anbefaler, at der ikke etableres bebyggelse i et højere niveau, end de bebyggelser som ligger op til. Ved fortætning op mod Strandgårdsparken, således kun i et plan. Byrådet har på deres møde den 6. oktober 2009 besluttet, at udarbejde et tillæg til lokalplan 1.38 for Vejleåparken der ophæver fortætningsmulighederne mod Ishøj Boulevard og Stenbjerggårds Allé. Forslaget medfører ikke nogle ændringer i kommuneplanen.

34 Forslag til hundelufterområde Fornavn: Bettina Efternavn: Falsvig Indsigelse Hej Jeg vil gerne stille det forslag, at der i Ishøj by, bliver lavet et solidt indhegnet område med græs, hvor vores hunde kan få lov at løbe rundt og få brændt en masse krudt af + lege med andre hunde. Der er jo rigtig mange lejligheder her i Ishøj, hvor hundene er hele dagen mens ejerne er på arbejde, og de vil bare nyde hvis de kunne få et område at tumle på. Man kan evt. indhegne området hvor Beagleklubben træner (lilla på kort)... Så slipper de også for at hundene løber deres vej. Det skal være sådan at der er et borde bænkesæt, så ejerne kan gå med ind på det grønne areal, og holde øje med ens hunde, så hvis de laver stort, at det lige bliver samlet op. Så midt i det hele ville det også være godt med en af de der hvide hundelorte-skraldespande. Jeg ved at der er mange hundeejere i Ishøj, der virkelig ville ønske at der var sådan et område. Med venlig hilsen Bettina Falsvig

35 Bemærkninger til Kommuneplan 2009 Forslag til besvarelse Bettina Falsvig Ishøj Byråd har den 1. december 2009 vedtaget Kommuneplan 2009 endeligt. I forbindelse med vedtagelsen er udarbejdet en tematisk oversigt over de modtagne bemærkninger og kommentarer hertil samt byrådets beslutning ved behandling af den modtagne bemærkning. Den tematiske oversigt består af to ens opbyggede skemaer Skema 1 vedrører bemærkninger fra de myndigheder, der i følge Planlovens 28 kan nedlægge veto mod planen Skema 2 vedrører øvrige bemærkninger fra borgere, foreninger og lignende Skemaerne er vedlagt som bilag. Bemærkninger fra Bettina Falsvig Ishøj Kommune modtog den 2. september 2009 bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2009 på følgende områder: Hundelufterområde Du fremsætter et ønske om et indhegnet eller aflukket område til at lufte hunde. En eventuel gennemførelse af forslaget kræver ikke ændring af kommuneplanforslaget. Arealanvendelsen af de grønne områder og boligområderne i Ishøj begrænser ikke muligheden for at kunne opføre et aflukket hundelufterområde. Ideén vil indgå i administrationens videre arbejde. Forslaget medfører ikke ændringer af Kommuneplan 2009.

36 Kommentarer til Ishøj Kommunes kommuneplanforslag 2009 Danmarks Naturfredningsforening Vallensbæk/Ishøj har tidligere i kommentar til forslag til kommuneplanstrategien fra 2007 påpeget vigtigheden af, at afgrænsningen mod det åbne land fastholdes ved landsbyerne og at landsbyer friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse og erhverv (bortset fra nødvendige bygninger til landbrugsdrift). Denne kommentar er også aktuel her. Målsætningen med såvel Regionplan som Fingerplan har til enhver tid været, at den nuværende afgræsningen mellem land og by skal fastholdes. Den grønne kile skal fortsat reserveres alene til rekreative formål for befolkningen. Desværre er den grønne kile under pres også i Ishøj, som gerne lige vil have placeret et eller flere ekstra boligområde(r) endda af betragtelig størrelse i området. Dette strider mod alle overordnede planer og ligeledes imod kommunes egne overordnede hensigter om landskaber og naturområder. Planen lægger op til bøje, omfortolke og nyfortolke de overordnede retningsliner for planarbejdet på en måde som vil skade naturinteresser. Kommunen søger både at blæse og have mel i munden ved på den ene side at fremkomme med fine overordnede hensigter om landskaber og naturområder som fx Ishøj den grønne port, mens man på den anden side arbejder energisk for med nyt byggeri at indskrænke de grønne områder. De senere år er der i forvejen blevet udbygget i området først tæt rækkehus byggeri i Merlegårdsvænge derefter stort nyt kolonihaveområde syd for landsbyen. Endvidere er det overvejende sandsynligt at der skal anlægges en banestrækning (til Ringsted) i området umiddelbart øst for Ishøj Landsby med deraf følgende reduktion af det grønne område og dette viser vigtigheden af, at der ikke inddrages yderligere landzonejord til boligformål. Byudviklingen skal ske i overensstemmelse med Fingerbystrukturen, der udgør den grundlæggende del af den regionale hovedstruktur i hovedstadsregionen. Dette indebærer, at byudviklingen overvejende skal finde sted inden for eller i direkte tilknytning til Fingerbyen. En tilladelse til nye udstykninger af landzonejord til boligformål kan danne præcedens og få andre kommuner til at gå i samme retning. Dette vil sætte hele fingerbystrukturen samt de grønne kiler under pres og store rekreative områder kan gå tabt, hvilket på sigt vil have vidtrækkende negative konsekvenser for både for natur og befolkningens adgang til grønne rekreative områder. Kommunen har i 2003 tabt en sag i Naturklagenævnet indbragt af DN om udstykningen af 5 parcelhusgrunde i Ishøj Landsby. Naturklagenævnet lagde i sin afgørelse vægt på at kommunen skal være yderst tilbageholdende med at give tilladelser til udstykning og bebyggelse i områderne omkring eksisterende byzoner og at afgrænsningen mod det åbne land skal fastholdes ved landsbyer. Dette bør stadig være gældende. Landsbyerne er kommunens perler med kulturhistorisk værdi. De danner identitet for kommunen og der skal værnes om dem. Den eksisterende grønne kile gennem Ishøj Landsby skal bevares - både af principielle grunde og af hensyn til landsbyen selv. Den klare adskillelse mellem by og land er en kvalitet og skal fastholdes som noget uomgængeligt. Den grønne kile danner ramme for gode rekreative områder i et smukt og varieret landskab. Mange bor i landsbyen netop grundet sin størrelse, og landsbyen vil ikke få større værdi ved at "vokse sammen" med Vestervang. Ved en sammenvoksning af byområderne vil der opstå et nyt parcelhuskvarter, der er fremmed for landsbyudseendet. De omhandlede gartnerigrunde der søges inddraget i byzone kan udmærket opkøbes (landbrugtsjord er p.t. billig), og jorden kan som et åbent område bruges til at understrege egnens oprindelige åbne slettelandskab og tilmed dokumentere oplysningen om, at landbrugsjord er en begrænset ressource, der skal værnes om. Kommunen opfordres derfor til trække alle udbygningsplaner omkring Ishøj Landsby tilbage. Det er velkomment at reetablere Tranegilde Mose som naturområde med flere permanente vandflader. Strandparken og hermed Ishøj Havn er anlagt som et naturområde med mulighed for fritids- og rekreationsaktiviteter. Gennem de seneste år er havnen voldsomt udvidet og udviklet til også at rumme faciliteter for havnerelaterede aktiviteter og virksomheder. På sigt vil byrådet skabe et mere bypræget havnemiljø., og omtaler havneområdet som et kommende "Industriområde III". Kystlandskabet lider visuelt under disse udvidelser, og fratager havnen sin identitet som fritidsområde, hvorfor disse udvidelser ikke skal forekomme i havnen, hvortil kommer, at vej- og tilkørselsforhold slet ikke er dimensioneret til de planlagte aktiviteter. DN kan tilslutte sig målsætningerne om veje og trafik, men vil understrege, at der i forbindelse med trafikafviklingen skal fastholdes et smukt visuelt miljø omkring vejene til bidrag af en positiv oplevelse af Ishøjs forskellige by- og landskabsområder. DN kan tilslutte sig, at der er mulighed for koloni- og/eller nyttehaver for interesserede, men seneste h/f Ishøjgård, har med overvejende overdimensionerede huse mere præg af sommerhusbebyggelse end af kolonihaver. Denne udvikling bør ikke fortsættes og landbrugsjord, der generelt anses som en begrænset ressource, skal ikke misbruges på den måde.

37 Planen indeholder en række vagt formulerede retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af det åbne land. Det er retningslinjer med ordlyd som man skal som hovedregel undgå, det skal så vidt muligt undgås/sikres at, man bør ikke, det skal normalt sikres/undgås, xxx skal begrænses mest muligt osv. Sådanne vagt formulerede retningslinjer er ikke anvendelig til en konsistent sagsbehandling og til at borgerne ved hvad der er gældende. Formuleringer bør erstattes af helt faste formuleringer som man må/må ikke, man skal/skal ikke, kun i tilfælde hvor må man osv. Som alternativ kan det helt konkret fremgå i hvilke tilfælde, man kan se bort fra retningslinjen. Konkrete bemærkninger: Side 42, område 1.B, Kirkegrunden: Det bør præciseres, hvordan byggeriets udformning i praksis skal understøtte og tage hensyn til kirken. Side 64, område 3.C, urban lystbådehavn: DN finder en omdannelse af havnen fra lokal til urban lystbådehavn ikke vil være en gevinst, men vil ødelægge det eksisterede værdifulde miljø. Særligt må advares mod at give tilladelse til husbåde som af god grund ellers ikke er mulig i kystnært område. Side 99, Erhverv: Det fremgår, at det er byrådets målsætning at få blødt op på de stramme planbestemmelser. DN advarer mod at svække planbestemmelserne jf ovennævnte. Side 111, Landsbyer: Det fremgår, at der ønsket tilført flere boliger til landsbyerne og skabt en sammenhængende landsby. DN advarer mod at indskrænke de grønne områder jf ovennævnte. Side 127, mål og midler for vand og land: Det bør tilføjes som et nyt mål: at bevare det fulde omfang af de grønne områder. Side 129, Den grønne struktur: Det fremgår, at en stor del af den grønne kile bør kunne opleves ved åbne marker med det vide udsyn. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: den grønne kile skal kunne opleves ved åbne marker og det vide udsyn. Det sker ved at kommunen ikke søger at placere byggeri i kilen. Side 134, Ishøj havn: Det fremgår, at strand- og havnerelateret friluftsliv bør prioriteres højt. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal prioriteres højt. Side 135, Strandenge- og volde: Det fremgår, at gamle strandenge bør bevares som åbne engområder med frit udsyn. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal bevares. Det bør præciseres hvad der menes med, at strand og klit forsat skal udvikles, så der sikres optimale muligheder for badning mv. Side 137, Retningslinjer det kystnære område: Det bør i de 3 bomber præciseres hvad der menes med at ny bebyggelse indpasses, at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder og at der tages hensyn infrastrukturanlæg. Det bør præciseres, hvad der menes med væsentlig afvigelse af en bebyggelse. Side 140, Herregårdslandskabet: Det fremgår, at det flade terræn ned mod Lille Vejleå bør bevares og beplantning her bør undgås. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal bevares og må ikke finde sted.

38 Det fremgår, at alleerne bør bevares. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: skal bevares. Det fremgår, at herregårdslundene og småbiotoper bør plejes. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal plejes. Side 142, Det kulturelle fritidslandskab: Det fremgår, at Området vest for Motorring 4 og nord for Ishøj Landsby bør udvikles. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal udvikles. Side 156, Kulturhistoriske interesser: Det fremgår, at kulturhistoriske beskyttelsesområder bør bevares. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal bevares. Side 161, Retningslinjer beskyttelsesområder: Det fremgår, at der inden for beskyttelsesområderne som hovedregel ikke må planlægges og gennemføres byggeri. Det er for svag en målsætning og det foreslås at hovedregel udgår. Det fremgår, at byggeri og anlæg på lavbundsarealer så vidt mulig skal undgås. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Byggeri og anlæg på lavbundsarealer må ikke finde sted. Side 164, Pile Mølle: Det fremgår, at Pile Mølle er udpeget som et kulturmiljø. Udpegningen skal fastholdes med de værdier, der betinger udpegningen. Side 169, Retningslinjer regionale og lokale fritidsområder: Det bør præciseres hvad der menes med, at der skal tages hensyn til landskabs-, natur- og kulturinteresser. Side 170, Friluftsanlæg: Det bør præciseres hvad der menes med hensigtsmæssig placering af friluftsanlæg og hvordan det vil blive sikret, at der også bevares områder til stille natur- og landskabsoplevelser. Side 175, Retningslinjer friluftsanlæg: I afsnittet anvendes hensyn/hensyntagen 7 gange og begrænses/begrænsede anvendes 4 gange. Dette bør præciseres. Væsentlige støj- og trafikgener er omtalt. Disse bør præciseres. Side 177, Støjende friluftsanlæg: Støjende friluftsanlæg bør ikke kunne placeres i zone B. Side 178, Landbrug: Det fremgår, at der ikke må ske unødig inddragelse af landbrugsjord til andre formål. Dør præciseres hvad der menes med unødig. Side 180, Retningslinjer landbrug: Det fremgår, at der skal sikres passende afstand. Det bør præciseres hvad der menes med passende. Side 182, Skovrejsningsområder: Det fremgår, at der skal tages passende hensyn kultuhistoriske interesser. Det bør præciseres hvad der menes med passende. Side 190, Retningslinjer rekreative stier: Det fremgår, at stier bør have sikrede skæringer. Det er for svag en målsætning og det foreslås ændret til: Skal have.

39 Side 195, Mål og midler - Trafikmiljø: Det fremgår at trafikstøj skal søges reduceret ved støjreducerende asfaltbelægninger. Det er for svag en målsætning og det foreslås ændret til: Skal reduceres. Side 210, Trafikmiljø: Det fremgår at vejes barriereeffekt skal begrænses. Det bør præciseres hvordan det skal ske. Side 219, Mål og midler for miljø: Det fremgår, at der skal udarbejdes miljøvurdering af planer med væsentlig indvirkning på miljøet. Det er for svag en målsætning og det foreslås at væsentlig udgår. Side 220, Agenda 21: Det er helt uforståeligt, at DN ikke er nævnt i forbindelse med Agenda 21 og allerede inddraget i arbejdet. Afsnittet er alene målsætninger. Den hidtidige indsats bør beskrives i lighed med andre afsnit. Side 227, VVM-pligtige anlæg: Væsentlig er nævnt 3 gange. I første tilfælde er det for svag en målsætning og bør udgå. De øvrige bør præciseres. Side 228, Tekniske anlæg: Det fremgår, at synlige tekniske anlæg bør begrænses. Det er for svag en målsætning og foreslås ændres til: skal begrænses. Side 232, Forurenet og ren jord: Det fremgår, at der i kildepladszoner som hovedregel ikke må arbejdes jord af klasse 2. Det er for svag en målsætning og det foreslås at som hovedregel udgår. Side 239, Støj fra veje: Støjreducerende asfalt bør nævnes. Side 243, Retningslinjer støj: Det fremgår at retningslinjer gælder for udvidelser og væsentlige ændringer. Dette bør præciseres. Side 252, Miljøvurdering: Det fremgår at hegn/skel i området som har kultupolitisk interesse bør bevares. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal bevares. Det fremgår, at det bør sikres at arealer til naturgenopretning fortsat kan udlægges hertil. Det er for svag en målsætning og bør ændres til: Skal sikres. Det fremgår, at det bør sikres der fortsat er mulighed for at etablere en sti mellem to bydele: Det er for svag en målsætning og bør ændres til: Skal sikres. Side 253, samme afsnit: Det fremgår, at det bør sikres at kirkeomgivelserne bevares og at der bør udarbejdes en kortlægning. Det er for svag en målsætning og bør ændres til: Skal sikre og der skal udarbejdes. Det fremgår, at der ikke bør dispenseres for kirkebyggelinjen i Ishøj Landsby. Det er for svag en målsætning og det foreslås ændret til: Der vil ikke blive dispenseret for kirkebyggelinjen. Bør gælde alle kirkebyggelinjer. Side 253, Afbødende foranstaltninger:

40 Det fremgår, at der bør etableres spredningskorridorer for fauna og flora. Det er for svag en målsætning og det foreslås ændret til. Skal etableres. Side 255, Afbødende foranstaltninger (erhvervsområde): Der foreslå friholdt et passende areal. Bør præciseres hvad der forstås ved passende. Side 257, Miljøvurdering (af rammer): Det fremgår at der bør tages højde for miljøvurdering af Arken. Det er for svag en målsætning og det foreslås ændret til: Skal tages. Side 257, Afbødende foranstaltninger (miljøvurdering af rammer): Det fremgår, at det bør sikres at udbygningen af Arken ikke er skræmmende for området. Det er for svag en målsætning og det foreslås ændret til: Skal sikres. Side 260, Afbødende foranstaltninger: Det fremgår, at det bør sikres via en ny lokalplan, at mulighederne ikke udnyttes på en måde, der har en væsentlig negativ påvirkning af eksisterende boliger. Det er for svag en målsætning og det foreslås ændret til: Skal sikres. DN skal anmode om en kvittering for modtagelsen og om kommunens bemærkninger til ovennævnte. Med venlig hilsen Keld Høgh Formand DN Vallensbæk/Ishøj

41 Bemærkninger til Kommuneplan 2009 Forslag til besvarelse Dansk Naturfredningsforening Ishøj Byråd har den 1. december 2009 vedtaget Kommuneplan 2009 endeligt. I forbindelse med vedtagelsen er udarbejdet en tematisk oversigt over de modtagne bemærkninger og kommentarer hertil samt byrådets beslutning ved behandling af den modtagne bemærkning. Den tematiske oversigt består af to ens opbyggede skemaer Skema 1 vedrører bemærkninger fra de myndigheder, der i følge Planlovens 28 kan nedlægge veto mod planen Skema 2 vedrører øvrige bemærkninger fra borgere, foreninger og lignende Skemaerne er vedlagt som bilag. Bemærkninger fra Dansk Naturfredningsforening Dansk Naturfredningsforening fremsendte den 15. oktober 2009 indsigelse til Forslag til Kommuneplan 2009 på følgende områder: Det åbne land landsbyafgrænsning, inddragelse af ny landzone til bolig og adskillelse mellem by og land, Fingerplan 2007 samt anden statslig planlægning DN finder, at Den Grønne Kiles beliggenhed og landsbyernes afgrænsning skal fastholdes som det fremgår af Regionplan 2005 og Fingerplan 2007 og at planen strider mod de overordnede planer. Opfordrer kommunen til at trække alle udviklingsplaner omkring Ishøj Landsby tilbage. Kommuneplanforslaget er i overensstemmelse med Fingerplan Der kan således ikke inddrages yderligere landzonejord før fingerplanen er ændret på dette område. En udvikling af Ishøj Landsby kan pt. kun ske inden for den eksisterende byzone, eksempelvis som forskønnelsen af gadekæret. Udviklingsområderne kan ikke gennemføres på nuværende tidspunkt, da de statslige planer ikke giver mulighed for det. Kommuneplanen tager højde for dette. Byrådet har altid mulighed for at fremlægge deres langsigtede visioner for kommunen også dem som rækker længere og udover eksisterende planer. Udviklingsområderne er et eksempel på sådanne visioner. Indsigelsen henviser til et forslag til Helhedsplan for Ishøj Landsby. Helhedsplanen er ikke en del af selve kommuneplanen, men henviser blot til denne. Kommuneplanen vedtages uden ændringer. Ishøj Havn DN fremsætter at havnen gennem de seneste år er voldsomt udvidet og udviklet til også at rumme faciliteter for havnerelaterede aktiviteter og virksomheder. På sigt vil byrådet skabe et mere bypræget havnemiljø, og omtaler havneområdet som et kommende "Industriområde III". Kystlandskabet lider visuelt under disse udvidelser, og fratager havnen sin identitet som fritidsområde, hvorfor disse udvidelser ikke skal forekomme i havnen, hvortil kommer, at vej- og tilkørselsforhold slet ikke er dimensioneret til de planlagte aktiviteter. Der er ikke tale om at omdanne havnen til et nyt industriområde. Der gøres opmærksom på, at arealet mellem Søhesten og Ishøj Tange, inklusiv en del af denne, siden vedtagelsen af byplanvedtægt nr. 20 i 1977 har været udlagt til havneformål. Forslaget medfører ikke ændring. Trafikafviklingen DN kan tilslutte sig målsætningerne om veje og trafik, men vil understrege, at der i forbindelse med trafikafviklingen skal fastholdes et smukt visuelt miljø omkring vejene til bidrag af en positiv oplevelse af Ishøjs forskellige by- og landskabsområder. Side 1 af 9

42 Ishøj Kommune ønsker at fastholde et smukt visuelt miljø omkring vejene. Dette er muligt ifølge Kommuneplan Forslaget medfører ikke ændring. Vand i Tranegilde Mose DN finder det positivt at genskabe større vandområder i mosen. Vandområderne i Tranegilde Mose krydser kommunegrænsen mellem Ishøj og Vallensbæk, hvorfor fremtidig planlægning af området vil ske i samarbejde med Vallensbæk Kommune. Kommuneplanen tilføjes: Vandstandsændring kan kun gennemføres i samarbejde med Vallensbæk Kommune. Koloni- og Nyttehaver DN kan tilslutte sig, at der er mulighed for koloni- og/eller nyttehaver for interesserede, men seneste h/f Ishøjgård, har med overvejende overdimensionerede huse mere præg af sommerhusbebyggelse end af kolonihaver. Denne udvikling bør ikke fortsættes og landbrugsjord, der generelt anses som en begrænset ressource, skal ikke misbruges på den måde. Eksisterende koloni- og nyttehave er allerede kommuneplanlagt, og er dermed ikke et nyt forhold i Kommuneplan Der udpeges i Kommuneplan 2009 således ikke nye områder til koloni- og nyttehaver. DN s bemærkning vil indgå i administrationens fremtidige overvejelser. Forslaget medfører ikke ændring. Generelt for redegørelse og retningslinjer Anvendelse af ordene væsentlig, hensigtsmæssig, tilpasses o.lign.: Hvad der findes væsentligt, hensigtsmæssigt, optimalt, tilpasset etc. vil i enhver henseende afhænge af den aktuelle situation og kan kun afgøres, når man står overfor en faktisk problemstilling. Det vil altid være en subjektiv eller politisk vurdering, når man står med det konkrete projekt. En kommuneplan udstikker retningslinjer og rammer for planlægningen, og ikke selve detailplanlægningen. Detailplanlægningen vil finde sted, når der skal lokalplanlægges for projektet, som ligeledes er omfattet af en offentlig høring. Anvendelse af ordet bør i stedet for skal : Samfundet er ikke en statisk størrelse, men udvikles kontinuerligt. Anvendelsen af ordet bør signalerer, at afvigelser kan finde sted. Anvendes ordet skal signaleres en fastlåst tilstand. Herudover kan anføres, at retningslinjerne, som de gengives i kommuneplanen, er baseret på et omfattende plangrundlag udarbejdet af det tidligere HUR og Københavns Amt. Formuleringerne i kommuneplanens retningslinjer tager udgangspunkt i Regionplan 2005 (se i øvrigt Generelt svage retningslinjer for det åbne land ). Kommunen har i den kommende kommuneplanperiode intentioner om at styrke det eksisterende plangrundlag for flere af interesserne i det åbne land. Plangrundlaget søges styrket ved supplerende og uddybende planarbejde, som det fremgår af afsnittet om mål og midler under kapitlet Vand og Land. Et styrket plangrundlag vil efterfølgende være et godt udgangspunkt for at præcisere og eventuelt skærpe flere af retningslinjerne for beskyttelsesinteresserne i det åbne land. Generelt svage retningslinjer for det åbne land: Ishøj Kommune har med Kommuneplan 2009 overtaget administrationen af det åbne land og dermed retningslinjerne fra Regionplan Ishøj Kommune har i denne behandling ikke svækket på, men i enkelte tilfælde skærpet retningslinjerne. Samtidig er det åbne land ikke en forbudszone, men et område hvor udviklingen skal ske i stor respekt for de grønne kiler og heraf adgangen til rekreative arealer, samt kultur- og naturinteresser. En konkretisering af dette vil først kunne finde sted ved et konkret projekt, og vil i den forbindelse blive miljøvurderet, i den udstrækningen loven påkræver dette. Konkrete bemærkninger Side 42, område 1.BKirkegrunden DN påpeger, at det bør præciseres, hvordan byggeriets udformning i praksis skal understøtte og tage hensyn til kirken. Side 2 af 9

43 En mere konkret stillingtagen til byggeriets udformning vil blive afklaret i forbindelse med selve projektet og udarbejdelse af lokalplan og eventuel miljøvurdering, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Se endvidere Generelt for redegørelse og retningslinjer. Side 64, område 3.C, Urban Lystbådehavn Finder at en omdannelse af lystbådehavnen til en mere bymæssig havn vil ødelægge det eksisterende miljø. Der tages i kommuneplanen ikke stilling til den konkrete videreudvikling af havnen men henviser til et underliggende bilag, Helhedsplan for Ishøj Havn, der ikke er en del af kommuneplanen, men et selvstændigt dokument. Forslaget medfører ikke ændring. Side 99, Erhverv (Planbestemmelser) DN påpeger, at det fremgår, at det er byrådets målsætning at få blødt op på de stramme planbestemmelser. DN advarer mod at svække planbestemmelserne. I kommuneplanforslaget er der fremsat et ønske eller hensigtserklæring om en opblødning af de statslige planbestemmelser, hvilket har været byrådets målsætning i en årrække. Byrådet ønsker at indgå i en fortsat dialog med Staten. Forslaget medfører ikke ændring. Side 111, Landsbyer: Det fremgår, at der ønskes tilført flere boliger til landsbyerne og skabt en sammenhængende landsby. DN advarer mod at indskrænke de grønne områder jf. ovennævnte. Se ovenstående besvarelse for Det åbne land landsbyafgrænsning, inddragelse af ny landzone til bolig og adskillelse mellem by og land Side 127, mål og midler for vand og land: Ønsker tilføjet et nyt mål: at bevare det fulde omfang af de grønne områder. Under Mål og Midler for Natur tilføjes: at om omfanget af de grønne områder i videst muligt omfang bør bevares. Side 129, Den grønne struktur: Det fremgår, at en stor del af den grønne kile bør kunne opleves ved åbne marker med det vide udsyn. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: den grønne kile skal kunne opleves ved åbne marker og det vide udsyn. Det sker ved at kommunen ikke søger at placere byggeri i kilen. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 134, Ishøj Havn Det fremgår, at strand- og havnerelateret friluftsliv bør prioriteres højt. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal prioriteres højt. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 135, Strandenge- og volde Det fremgår, at gamle strandenge ved fodboldbanerne og på landsiden langs indsøerne bør bevares som åbne engområder med frit udsyn. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal bevares. Side 3 af 9

44 Kommuneplanforslagets ordlyd bør fastholdes, da området ikke er en forbudszone. Strandengene en beskyttet naturtype efter naturbeskyttelseslovens 3, og kun samfundsmæssige tungtvejende interesser kan berettige ændringer af området. Endvidere er flere af strandengene beskyttet ved fredninger, der sikrer opretholdelsen af det frie udsyn. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. DN skriver, at det bør præciseres, hvad der menes med, at strand og klit forsat skal udvikles, så der sikres optimale muligheder for badning mv. Udviklingen af strandengene og strandområdet skal ske ud fra en helhedsvurdering, hvor der både tages hensyn til naturværdierne og brugen af dem, herunder badning, rekreation og motion. For ikke at begrænse mulighederne, vil en yderligere præcisering først finde sted ved et konkret projekt. Forslaget medfører ikke ændring. Side 137, Retningslinjer det kystnære område: Det bør i de 3 bomber præciseres hvad der menes med at ny bebyggelse indpasses, at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder og at der tages hensyn infrastrukturanlæg. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. DN skriver at det bør præciseres, hvad der menes med væsentlig afvigelse af en bebyggelse. Det kan ikke specificeres yderligere, da det afhænger af det eksisterende byggeri og det visuelle helhedsindtryk, jf. planlovens 5b. Forslaget medfører ikke ændring. Side 140, Herregårdslandskabet: Det fremgår, at det flade terræn ned mod Lille Vejleå bør bevares og beplantning her bør undgås. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal bevares og må ikke finde sted. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. DN skriver at det fremgår, at alleerne bør bevares. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: skal bevares. Det er privatejet, og Ishøj Kommune kan derfor kun opfordre til dette. Se endvidere Generelt for ændringsforslag til retningslinier. DN påpeger at det fremgår, at herregårdslundene og småbiotoper bør plejes. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal plejes. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Det er privatejet, og Ishøj Kommune kan derfor kun opfordre til dette. Se endvidere Generelt for ændringsforslag til retningslinier. Herregårdslandskabet er i øvrigt omfattet af en landskabsfredning sikret ved kendelse af XX 197XX som i vid udstrækning regulerer disse forhold Forslaget medfører ikke ændring. Side 142, Det kulturelle fritidslandskab: Side 4 af 9

45 Det fremgår, at Området vest for Motorring 4 og nord for Ishøj Landsby bør udvikles. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal udvikles. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 156, Kulturhistoriske interesser: Det fremgår, at kulturhistoriske beskyttelsesområder bør bevares. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal bevares. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 161, Retningslinjer beskyttelsesområder Det fremgår, at der inden for beskyttelsesområderne som hovedregel ikke må planlægges og gennemføres byggeri. Det er for svag en målsætning og det foreslås at hovedregel udgår. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. DN påpeger at det fremgår, at byggeri og anlæg på lavbundsarealer så vidt mulig skal undgås. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Byggeri og anlæg på lavbundsarealer må ikke finde sted. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 164, Pile Mølle: Det fremgår, at Pile Mølle er udpeget som et kulturmiljø. Udpegningen skal fastholdes med de værdier, der betinger udpegningen. Dette fremgår allerede af forslaget er implicit i udpegningen. Ishøj Kommune fastholder udpegningen af Pile Mølle som et kulturmiljø med de værdier der betinger udpegningen. Forslaget medfører ikke ændring. Side 169, Retningslinjer regionale og lokale friluftsområder: Det bør præciseres hvad der menes med, at der skal tages hensyn til landskabs-, natur- og kulturinteresser. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 170, Friluftsanlæg: Det bør præciseres hvad der menes med hensigtsmæssig placering af friluftsanlæg og hvordan det vil blive sikret, at der også bevares områder til stille natur- og landskabsoplevelser. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 175, Retningslinjer friluftsanlæg I afsnittet anvendes hensyn/hensyntagen 7 gange og begrænses/begrænsede anvendes 4 gange. Dette bør præciseres. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 5 af 9

46 DN skriver at væsentlige støj- og trafikgener er omtalt. Disse bør præciseres. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 177, Støjende friluftsanlæg: Støjende friluftsanlæg bør ikke kunne placeres i zone B. Af kommuneplanteksten om støjende friluftsanlæggene fremgår, at støjende friluftsanlæg undtagelsesvis kan placeres i zone B. Denne formulering findes at have samme sigte som en formulering hvori ordene bør ikke indgår. Forslaget medfører ikke ændring. Side 178, Landbrug: Det fremgår, at der ikke må ske unødig inddragelse af landbrugsjord til andre formål. Det bør præciseres hvad der menes med unødig. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 180, Retningslinjer landbrug: Det fremgår, at der skal sikres passende afstand. Det bør præciseres hvad der menes med passende. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 182, Skovrejsningsområder Det fremgår, at der skal tages passende hensyn kulturhistoriske interesser. Det bør præciseres hvad der menes med passende. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 190, Retningslinjer rekreative stier: Det fremgår, at stier bør have sikrede skæringer. Det er for svag en målsætning og det foreslås ændret til: Skal have. Ishøj Kommune har allerede kun sikrede skæringer på eksisterende stisystemer, derfor er det ikke aktuelt i Ishøj Kommune, da det fremgår af samme retningslinie, at der skal etableres sikre skæringer ved nyanlæg. Forslaget medfører ikke ændring. Side 195, Mål og midler - Trafikmiljø: Det fremgår, at trafikstøj skal søges reduceret ved støjreducerende asfaltbelægninger. Det er for svag en målsætning og det foreslås ændret til: Skal reduceres. Støjreducerende asfaltbelægninger har en begrænset effekt på den samlede støj fra vejen på vejstrækninger med lav hastighed. Inden slidlaget dimensioneres skal det derfor undersøges, om effekten på støjen står i et rimeligt forhold til merudgiften til støjreducerende asfalt. Ishøj Kommune ønsker derfor ikke at ændre målsætningen. Løsninger indgår i administrationens videre overvejninger om støjreducering. Forslaget medfører ikke ændring. Side 6 af 9

47 Side 210, Trafikmiljø: Det fremgår at vejes barriereeffekt skal begrænses. Det bør præciseres hvordan det skal ske. Det er vigtigt ikke at begrænse mulighederne for at nedbryde barrierer fremover. Barriereeffekt skabt af eksisterende veje skal modvirkes enten ved at dæmpe trafikken på vejen, eller ved at etablere attraktive krydsningsmuligheder. Ishøj Kommune mener at en præcisering ikke vil være gavnlig, idet det begrænser muligheden for at anvende nye innovative tiltag. Forslaget medfører ikke ændring. Side 219, Udarbejdelse af miljøvurdering af planer med væsentlig indvirkning på miljøet Det fremgår, at der skal udarbejdes miljøvurdering af planer med væsentlig indvirkning på miljøet. Det er for svag en målsætning og det foreslås at væsentlig udgår. Teksten, herunder væsentlig, er taget fra 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer, som beskriver hvilke planer og programmer, der skal miljøvurderes. Forslaget medfører ikke ændring. Side 220, Agenda 21 Det er helt uforståeligt, at DN ikke er nævnt i forbindelse med Agenda 21 og allerede inddraget i arbejdet. Afsnittet er alene målsætninger. Den hidtidige indsats bør beskrives i lighed med andre afsnit. Der er i afsnittet Agenda 21 allerede nævnt flere igangsatte initiativer. Suppleret med afsnittet om klima, vil Ishøj Kommune i den næste planperiode arbejde målrettet med klima og miljø. Det første initiativ er nedsættelsen af et nyt politisk udvalg: Klima- og miljøudvalget. Kommuneplanen tilføjes relevante foreninger : Befolkningen, erhvervslivet og relevante foreninger skal inddrages i det lokale Agenda 21-arbejde. Side 227 VVM-pligtige anlæg: Væsentlig er nævnt 3 gange. I første tilfælde er det for svag en målsætning og bør udgå. De øvrige bør præciseres. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 228, Tekniske anlæg: Det fremgår, at synlige tekniske anlæg bør begrænses. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: skal begrænses. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 232, Forurenet og ren jord: Det fremgår, at der i kildepladszoner som hovedregel ikke må arbejdes med jord af klasse 2. Det er for svag en målsætning og det foreslås at som hovedregel udgår. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Side 239, Støj fra veje: Støjreducerende asfalt bør nævnes. Se svar til Side 195, Mål og midler - Trafikmiljø. Side 243, Retningslinjer støj: Side 7 af 9

48 Det fremgår, at retningslinjer gælder for udvidelser og væsentlige ændringer. Dette bør præciseres. Se Generelt for redegørelse og retningslinjer. Forslaget medfører ikke ændring. Indsigelse til Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Side 252, Miljøvurdering: I miljøvurderingen er der anvendt vage formuleringer som bør i stedet for skal i en række sammenhænge. For den del af miljøvurderingen, der vedrører perspektivperioden skyldes det overordnet, at Ishøj Kommune i miljøvurderingen ikke vil lægge os fast på konkrete tiltag, før man kender forudsætningerne i de statslige planer i perspektivperioden. Det vil først være muligt at konkretisere og skærpe vurderingerne i forbindelse med miljøvurderingerne af de konkrete projekter/planer. I den forbindelse kommunen inddrage DN s bemærkninger. Derimod kan kommunen tilslutte os DN s bemærkninger til miljøvurderingen af rammerne, og har ændret formuleringerne i den endelige miljøvurdering fra skal til bør i de tre formuleringer, som DN nævner i høringssvaret. I det følgende begrundes kommunens vurdering af de enkelte forslag til ændringer i høringssvaret fra DN. DN skriver, at det fremgår, at hegn/skel i området, som har kulturpolitisk interesse, bør bevares. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal bevares. Da der ikke er konkrete planer for ændringen, kan kommunen ikke i miljøvurderingen lægge sig fast på, hvad der skal ske, men kommunen kan gøre opmærksom på, at der er hegn/skel, som bør bevares. I miljøvurderingen af den eventuelle konkrete plan, vil det blive vurderet mere detaljeret hvilke hegn/skel, der kan berøres, og hvordan der skal tages hensyn til dem. DN skriver, at det fremgår, at det bør sikres, at arealer til naturgenopretning fortsat kan udlægges hertil. Det er for svag en målsætning og bør ændres til: Skal sikres. Ishøj Kommune ønsker ikke at lægge sig fast på, hvor og hvordan der skal sikres arealer til naturgenopretning i perspektivperioden. På det nuværende grundlag kan ændringen ikke gennemføres, men hvis der i kommende statslige planer ændres i de udpegede arealer til naturgenopretning, bør kommunen ikke lægge sig fast på, at naturgenopretningen skal ske i netop dette område. Kommunen mener derfor, at det er mest hensigtsmæssigt, at der står bør. DN skriver, at det fremgår, at det bør sikres, at der fortsat er mulighed for at etablere en sti mellem to bydele: Det er for svag en målsætning og bør ændres til: Skal sikres. Kommunen vil følge de til enhver tid gældende statslige planer men vil dog ikke i en miljøvurdering lægge sig fast på, at der skal etableres en sti, hvis forudsætningerne i den statslige planlægning i området ændrer sig, og man fx ønsker at sikre rekreative muligheder og infrastrukturen på anden vis. Side 253, samme afsnit: Det fremgår, at det bør sikres, at kirkeomgivelserne bevares, og at der bør udarbejdes en kortlægning. Det er for svag en målsætning og bør ændres til: Skal sikre og der skal udarbejdes. Der skal kun laves en landskabskarakterkortlægning, hvis der opstår mulighed for, at visionen kan realiseres via ændringer i de statslige planer. Efter gennemførelse af en sådan kortlægning, skal det undersøges, hvordan kirkeomgivelserne bevares bedst muligt, og der skal ved gennemførelse af en planlægning foretages en miljøvurdering, herunder forholdet til kirken. På den baggrund fastholdes den nuværende formulering. Side 8 af 9

49 DN skriver, at det fremgår, at der ikke bør dispenseres for kirkebyggelinjen i Ishøj Landsby. Det er for svag en målsætning, og det foreslås ændret til: Der vil ikke blive dispenseret for kirkebyggelinjen. Bør gælde alle kirkebyggelinjer. Udgangspunktet i miljøvurderingen er, at der ikke skal dispenseres fra kirkebyggelinjen i Ishøj Landsby, men kommunen vil ikke lægge sig fast på dette, hvis marginale ændringer uden væsentlig påvirkning af kirkens omgivelser skulle kræve en dispensation. Eventuelle dispensationer fra kirkebeskyttelseslinier i øvrigt vil blive vurderet i forbindelse med konkrete projekter. Side 253, Afbødende foranstaltninger: Det fremgår, at der bør etableres spredningskorridorer for fauna og flora. Det er for svag en målsætning, og det foreslås ændret til. Skal etableres. Der skal tages hensyn til den biologiske mangfoldighed i området, men det vil først være i forbindelse med en miljøvurdering af det konkrete projekt, der tages stilling til, om der er behov for særlige spredningskorridorer for fauna og flora. Derfor fastholdes formuleringen i denne sammenhæng. Side 255, Afbødende foranstaltninger (erhvervsområde): Der foreslås friholdt et passende areal. Bør præciseres, hvad der forstås ved passende. Det vil kræve yderligere undersøgelser at bestemme, hvad et passende areal vil være, og disse undersøgelser vil først blive iværksat, når det er afklaret, om visionen kan realiseres. Side 257, Miljøvurdering (af rammer): Det fremgår, at der bør tages højde for miljøvurdering af Arken. Det er for svag en målsætning, og det foreslås ændret til: Skal tages. Ishøj Kommune tager bemærkningen til efterretning og skærper formuleringen som foreslået fra bør til skal, da de visuelle påvirkninger skal indgå i en miljøvurdering af det konkrete projekt. Side 257, Afbødende foranstaltninger (miljøvurdering af rammer): Det fremgår, at det bør sikres, at udbygningen af Arken ikke er skæmmende for området. Det er for svag en målsætning, og det foreslås ændret til: Skal sikres. Ishøj Kommune tager bemærkningen til efterretning og skærper formuleringen som foreslået, da der ikke skal være tvivl om, at ændringen i rammen ARKEN ikke må være skæmmende for området. Side 260, Afbødende foranstaltninger: Det fremgår, at det bør sikres via en ny lokalplan, at mulighederne ikke udnyttes på en måde, der har en væsentlig negativ påvirkning af eksisterende boliger. Det er for svag en målsætning og det foreslås ændret til: Skal sikres. Ishøj Kommune tager bemærkningen til efterretning og skærper formuleringen som foreslået fra bør til skal, da det skal sikres, at ændringen i rammen ikke medfører en væsentlig negativ påvirkning af de eksisterende boliger. Side 9 af 9

50 Virksomhedsforeningen BBI & II Plan-, Bygge- og Miljøcenter Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20, etage Ishøj Reference: Stig Jacobsen Telefon: swj@ishoj.dk 15. oktober 2009 Forslag til Kommuneplan 2009 Virksomhedsforeningerne BBI og II har på et fælles bestyrelsesmøde, med interesse drøftet forslaget til Kommuneplan Foreningerne konstaterer med glæde de mange spændende udviklingsmuligheder, der opridses for Ishøj Kommune i årene fremover. Med hensyn til erhvervsområdernes fremtidige udvikling har foreningerne følgende bemærkninger: Generelle forhold: Foreningerne ser gerne en løbende vurdering af parkerings- og trafikforhold i erhvervsområderne set i relation til de øgede aktiviteter i områderne. Ved etablering af yderligere aktiviteter øges problematikken. Foreningerne ønsker udarbejdet en konkret forskønnelses- og investeringsplan for erhvervsområderne, samt en strategi for erhvervsområdernes fremtidige anvendelse. Foreningerne anbefaler udarbejdelse af en branding- /markedsføringsstrategi for hele kommunen - herunder også erhvervsområderne. Det lille erhvervsområde: Foreningerne ser gerne en snarlig påbegyndelse af renoveringen af Ishøj Strandvej, idet Ishøj Strandvej er en stor del af kommunens ansigt udadtil. I forbindelse med renoveringen af vejen, bør virksomhederne, der er beliggende ud mod Strandvejen, få mulighed for indkørsel til virksomhederne direkte fra Strandvejen Foreningerne ser positivt på etableringen af et nyt bydelscenter på den gamle Scania-grund. Etableringen af et bydelscenter falder naturligt i forlængelse af den positive udvikling, der har kendetegnet området gennem de senere år. Sekretariat: Erhvervskontoret Ishøj Store Torv Ishøj Telefon Fax

51 Foreningerne kan ikke anbefale, at en del af Scania-grunden udlægges til boligformål. Erfaringer viser, at etablering af boliger i erhvervsområder, over tid fører til at virksomhederne fraflytter området, blandt andet grundet opståede miljømæssige problemstillinger. Det store Erhvervsområde: Foreningerne ser gerne etableret et egentligt stisystemet mellem erhvervsområdet og bykernen, således at der opnås en nemmere og sikrere færden mellem de to områder adskilt af motorvejene - til gavn for både kunder og ansatte. Foreningerne finder det ønskeligt med bedre muligheder for at placere kontor- og administrationsfunktioner i området Foreningerne ser gerne at kommunen arbejder for at inddrage det smalle område mellem Vejleåvej og banetracéet til erhvervsformål, hvis nybygningsløsningen for København Ringstedbanen bliver en realitet Bestyrelserne i virksomhedsforeningerne indgår gerne i en konstruktiv og positiv dialog med Ishøj Kommune, med henblik på at sikre en fortsat positiv erhvervsudvikling i Ishøj Kommune. Med venlig hilsen Virksomhedsforeningen BBI Virksomhedsforeningen II

52 Bemærkninger til Kommuneplan 2009 Forslag til besvarelse Virksomhedsforeningen BBI & II Ishøj Byråd har den 1. december 2009 vedtaget Kommuneplan 2009 endeligt. I forbindelse med vedtagelsen er udarbejdet en tematisk oversigt over de modtagne bemærkninger, kommentarer hertil samt byrådets beslutning ved behandling af den modtagne bemærkning. Oversigten består af to ens opbyggede skemaer Skema 1 vedrører bemærkninger fra de myndigheder, der i følge Planlovens 28 kan nedlægge veto mod planen Skema 2 vedrører øvrige bemærkninger fra borgere, foreninger og lignende Skemaerne er vedlagt som bilag. Bemærkninger fra Virksomhedsforeningen BBI & II Ishøj Kommune modtog den 15. oktober 2009 bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2009 på følgende områder: Erhvervsområderne generelt Virksomhedsforeningerne ser gerne en løbende vurdering af p- og trafikforhold. Forholdene vurderes løbende i forbindelse med konkrete projekter. Virksomhedsforeningerne ønsker udarbejdet en forskønnelses- og investeringsplan. Der er allerede igangsat initiativer omkring skiltning, beplantning og belægninger i det store industriområde. Anbefaler udarbejdelse af brandingstrategi for hele kommunen herunder erhvervsområderne. Der er i 2009 oprettet en kommunikations- og ressourcegruppe i kommunen. Et af gruppens formål er at arbejde med strategisk branding i og af Ishøj Kommune. Forslagene medfører ikke nogen ændringer i kommuneplanen. Det lille erhvervsområde Virksomhedsforeningerne ser gerne en snarlig renovering af Ishøj Strandvej, herunder udkørsler. Renovering af en del af Ishøj Strandvej vil indgå i den detaljerede lokalplanlægning ved omdannelse af den sydlige del af erhvervsområdet. Forslaget medfører ikke nogen ændringer i kommuneplanen. Virksomhedsforeningerne ser positivt på etablering af bydelscenter.

53 Virksomhedsforeningens udmelding omkring et bydelscenter noteres. Da et udlæg til et bydelscenter ikke har været miljøvurderet, kan der ikke i nærværende kommuneplan vedtages rammebestemmelser for et udlæg. Derfor overføres eksisterende ramme i kommuneplan 1998 for området til kommuneplan 2009 uden ændring. I kommuneplanens redegørelsestekst fastholdes, at byrådet fortsat ønsker, at bydelscentret skal være en mulighed. Ved en udvikling af området til bydelscenter skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, en miljøvurdering og en lokalplan ifølge gældende lovgivning. Her vil det blandt andet blive specificeret, indenfor hvilket område i det lille industriområde, der udlægges bydelscenter. I forbindelse med beskrivelsen af bydelscentret foreslås en rækkefølgeplanlægning for fortætning således, at stationsforpladsen skal være etableret, før et bydelscenter kan etableres. Redegørelsestekst for bydelscentret lyder i Forslag til Kommuneplan 2009: Byrådet har et ønske om at åbne mulighed for et bydelscenter i det sydøstlige hjørne af det lille erhvervsområde. Det er byrådets ønske, at bydelscentret skal være et led i en omdannelse, så erhvervsområdet bliver mere attraktivt for forbrugerne, og så boligområderne, der omgiver erhvervsområdet, får en bedre lokal betjening. I det lille erhvervsområde ligger der i dag i den nordlige ende en dagligvarebutik. Butikken er på m², og kan derfor ikke udvides yderligere. Dog peger den detailhandelsanalyse, som kommunen har fået udført, på, at etablering af et bydelscenter i det lille erhvervsområde vil få negative omsætningsmæssige konsekvenser for den øvrige detailhandel i kommunen. Byrådets endelige stillingtagen og holdning til bydelscentret vil afvente eventuelle konklusioner fra kommuneplanens høringsperiode. Redegørelsesteksten i kommuneplanen ændres til: Byrådet har et ønske om at åbne mulighed for et bydelscenter i det sydøstlige hjørne af det lille erhvervsområde. På kortbilaget kan man se den forventede afgrænsning af bydelscenteret. Det er byrådets ønske, at bydelscentret skal være et led i en omdannelse, så erhvervsområdet bliver mere attraktivt for forbrugerne, og så boligområderne, der omgiver erhvervsområdet, får en bedre lokal betjening. I det lille erhvervsområde ligger der i dag i den nordlige ende en dagligvarebutik. Butikken er på m², og kan derfor ikke udvides yderligere. Ved en udvikling af området til bydelscenter skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, en miljøvurdering og en lokalplan ifølge gældende lovgivning. Her vil det blandt andet blive specificeret, indenfor hvilket område i det lille industriområde, der udlægges bydelscenter. Der tilføjes en retningslinje for rækkefølgebestemmelse af udviklingen af nye detailhandelsområder: Udnyttelse af nye områder til detailhandel, gældende for stationsforpladsen og bydelscentret, sker efter rækkefølgebestemmelser således, at stationsforpladsen skal være lokalplanlagt, før en udviklingen af bydelscenteret kan igangsættes. Virksomhedsforeningerne ønsker ingen boliger på Scaniagrunden. Der er i kommuneplanforslaget ikke udlagt mulighed for boliger i det lille industriområde. Forslaget medfører ingen ændringer i kommuneplanen. Det store erhvervsområde Virksomhedsforeningerne ser gerne etablering af egentligt stisystem fra byen til erhvervsområdet. I øjeblikket etableres en bro, med mulighed for senere at anlægge en sti, der har en direkte forbindelse fra bykernen til erhvervsområdet langs Ishøj Stationsvej.

54 Virksomhedsforeningerne ønsker bedre mulighed for placering af kontor og administration i området. Etablering af kontor- og serviceerhverv op til m² kan etableres erhvervsområdet, hvilket fremgår af rammerne. De statslige planer giver på nuværende tidspunkt ikke mulighed for mere end dette. Ishøj Kommune vil være i fortsat dialog med miljøministeriet omkring muligheden. Virksomhedsforeningerne ser gerne, at kommunen arbejder for en placering af erhverv mellem Vejleåvej og en linjeføring mellem København - Ringsted. Virksomhedens udmelding om udvidelse af erhvervsområdet er noteret. Forslagene medfører ingen ændringer i kommuneplanen.

55 Oktober 2009 Ishøj Kommune Plan-, Bygge- og Miljøcenter Ishøj Store Torv Ishøj Indsigelse mod / Bemærkning til / Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2009 for Ishøj Kommune Efter opfordring fra borgmesteren fremsendes bemærkninger til forslaget. Tak for et spændende møde på Ishøj Skole og de mange kønne ord, der desværre ikke genfindes eller konkretiseres i forslagets tekst. Teksten, som vi må forholde os til, bærer præg af gentagelse af de allerede afviste vidtløftige ønsker om udbygning også i Den Grønne Kile. Vi foreslår at planarbejde og udlæg af nye boligarealer for så vidt angår Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser sættes i bero indtil resultatet af arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende Helhedsplanen foreligger. Helhedsplanarbejdet. 1) Helhedsplanlægning i samarbejde med en lokalt nedsat arbejdsgruppe. For at lægge en langsigtet plan for landsbyens fremtidige udvikling, herunder understøtte og fastholde de eksisterende byfunktioner, har kommunen sidst i 2006 igangsat en helhedsplanlægning i samarbejde med en lokalt nedsat arbejdsgruppe, og vi glædede os meget til samarbejdet, men er blevet slemt skuffede. Reelt har der IKKE været noget samarbejde endnu, men kun envejsorientering fra kommunen, og den i forslaget omtalte Helhedsplan for Ishøj Landsby er IKKE arbejdsgruppens værk. Faktisk blev arbejdet med detaljerne, der omtales i Helhedsplanen, af kommunen standset i arbejdsgruppen, der herefter blev bedt om at behandle mulige udviklinger omkring gadekæret efter nedrivning af en smedje. a) "Supplerende interview-runde - sammendrag. IH august 2007" er fortsat IKKE blevet korrigeret På arbejdsgruppens møde den 13. september 2007 blev der ligeledes lovet et korrigeret sammendrag af supplerende interviews med Ishøj Bylaug og 2 grundejerforeninger, som arbejdsgruppen havde fået gennemført under hård modstand fra kommunens side; men "Supplerende interview-runde - sammendrag" "IH 28.0" dateret "27. august 2007" er fortsat IKKE blevet korrigeret - i al fald har vi i arbejdsgruppen ikke set en korrigeret udgave. Ligeså hedder det i det FEJLAGTIGE sammendrag noget misvisende i punkt 8, side 2: "Støjen fra Ishøj Stationsvej bør begrænses med en jordvold. Måske kan et mindre areal øst for Merlegårdsparken bebygges" og "Man ser gerne boligbebyggelse på Madsens gartneri, hvis det er en mulighed, da ejendommen opfattes som bebygget i forvejen med drivhuse mv." Vi ønsker at medvirke til at udarbejde en Helhedsplan, så vi så vidt muligt undgår flere skæmmende støjvolde, og så vi ud fra en helhedsvurdering kan vurdere om boligbebyggelse på fx Madsens gartnerigrund er en god idé. Baseret på oplysningerne i planen (side 58/248 i august udgaven og side 116/303 i oktoberudgaven af det samlede forslag på lader det til at kommunen ensidigt arbejder for at få mest muligt areal i Den Grønne Kile udlagt til boligbebyggelse samt ligeledes at få mest muligt areal tæt på den støjende Ishøj Stationsvej udlagt til boligområde. Konklusionen er, at Ishøj Kommune fremsætter stort set de samme arealønsker til nye boliger i landsbyen, som blev afslået forud for Regionplan 2005 og forud for Fingerplan Allerede i forhandlingerne til Regionplan 2001 blev det fastslået, at med udlægning af boligareal på Merlegårds Side 1 af 4

56 Vænge, der endte med 71 tætte rækkehuse uden ældreboliger bag en kæmpe støjvold på hjørnet af TåstrupValbyvej og Ishøj Stationsvej, skulle det være "en langtidsholdbar aftale om byområdets afgrænsning i kommunen i overensstemmelse med aftale med Miljø- og Energiministeren på møde den 26. april 1999 om, at ministeren er indstillet på at se nærmere på et "forslag til en endelig afgrænsning/afrunding af byzoneområderne i det åbne land mellem [by-]fingrene til Køge, Roskilde og Frederikssund"" (Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt, side 83 spalte 2). Vi vil derfor foreslå at udlæg af nye boligarealer for så vidt angår Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser sættes i bero indtil resultatet af arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende Helhedsplanen foreligger. I det følgende vil konkrete punkter blive kommenteret. Side 111/303 (i oktoberudgaven af forslaget jf. 08okt2009) I forbindelse med udviklingen af Ishøj Landsby vil byrådet gå i dialog med staten, og søge at gennemføre helhedsplanen "Den Grønne Kile gennem Ishøj Landsby" Vi henstiller at kommunen først går i reel dialog med beboerne og får udarbejdet en helhedsplan med konkrete forslag, hvoraf det fx klart fremgår hvor mange nye boliger, der ønskes udlagt. Side 116/303 "Skitserne er ikke i overensstemmelse med Fingerplan 2007, da de forudsætter mindre byudlæg i den grønne kile." Vi henstiller at forslaget tager udgangspunkt i gældende regler, hvorfor der bør være overensstemmelse med Fingerplan Side 116/303 "Videre læsning Den grønne kile gennem Ishøj Landsby.pdf (6.4 MB)" Vi undrer os over, at et tidligere afvist forslag igen fremsættes. Ved afvisningen standsede alt arbejde med en egentlig helhedsplan i kommunens arbejdsgruppe vedrørende Helhedsplan for Ishøj Landsby. Forslaget mangler ønsker for antallet af nye boliger, og kommunen har på intet tidspunkt ønsket at konkretisere dette på skrift. Med ca. 250 boliger i Ishøj Landsby og ca. 95 boliger i Vestervang ved Køgevej samt ca. 30 boliger i landzone er der grænser for hvor mange nye boliger, der kan integreres i landsbymiljøet. Desuden skræmmer historien, hvor udlægget i Regionplan 2001 (side19 afsnit 3.1.2) med "20-25 ældreboliger og åben/lav boliger" endte med 71 tætte, støjplagede rækkehuse. Vi undrer os også over, at kommunen udelukkende søger at opnå tilladelse til ny boligbebyggelse. Det synes som om kommunen ønsker en soveby i Ishøj Landsby uden ny erhverv, og at nye landskabelige værdier og rekreative funktioner udelukkende ønskes finansieret via salg af boliggrunde i området. En tilsvarende strategi ville på Frederiksberg snart have gjort det af med Frederiksberg Have. Side 142/303 "Endvidere har byrådet planer om at undersøge mulighederne for et skovområde vest for Vejleåvej" Vi foreslår fortsat, at der hurtigst muligt plantes skov i passende afstand vest for højhastighedsbanens mulige linjeføring, så støjvolde eller andet nødvendigt støjdæmpende anlæg skjules mod og bedst muligt indpasses i landsbymiljøet. Side 194/303 "Kommunen vil arbejde for, at trafikken på Ishøj Stationsvej dæmpes ved en ændring af fartgrænsen og en omlægning af vejen" Vi er enige i, at der er problemer med Ishøj Stationsvej og påpeger vigtige områder på vejen: Ishøj Stationsvej - Tåstrup Valbyvej: Hastigheden er ofte høj, og biler drøner jævnligt over for rødt lys på Ishøj Stationsvej. Måske overses lysreguleringen, måske vil man blot smutte over for gult, men når det ikke. Løsningen kunne være etablering af en rundkørsel. Side 2 af 4

57 Motorvejsnedkørslerne og -opkørslerne: Her er FREMKOMMELIGHEDSPROBLEMERNE især i myldretidstrafikken. Ganske få lastvogne kan skabe lang kø fx på Ishøj Stationsvej fra Vejleåvej og op over Motorring 4 ved tilkørsel 6 til motorvejen, idet venstresvingsbanen på motorvejsbroen over Motorring 4 på Ishøj Stationsvej er ret kort. Ligeledes er der jævnlig kø tilbage på motorvejen ved opkørslen fra motorvejen - med høj risiko for harmonikasammenstød. Under renoveringen af motorvejsbroen på Ishøj Stationsvej i 2003 havde vi en genial trafikregulering, som fjernede alle køer. Vi havde en overraskende GLIDENDE TRAFIKAFVIKLING, hvor trafikanterne syntes at udvikle HENSYNSFULDHED og undgå myldretidskøer. SITUATIONEN i 2003 BURDE UDNYTTES TIL NÆRMERE STUDIER AF TRAFIKAFVIKLINGEN, OG KUNNE UDNYTTES OGSÅ EFTER VEJARBEJDET BLEV FÆRDIGT. I vejarbejdsperioden var der etableret en VOGNBANESKIFT-ORDNING over meter efter at trafikken med hastighedsbegrænsning og inddragelse af den ene vognbane var tvunget ned i hastighed. Ved denne lave, men glidende hastighed, blev trafikken tvunget til at skifte vognbane eller nærmest flette til den rette vognbane, idet hver vognbane ledede trafikken i hver sin retning, og netop derved opstod den behagelige GLIDENDE afvikling af trafikken, hvor der før og nu igen med lysregulering opstod køer og mange stop-kørsituationer. Under vejarbejdets trafikafvikling UNDGIK vi STOP-OG-KØR-TRAFIKKEN OMKRING LYSKRYDS ELLER RUNDKØRSLER. Derved slap vi for benzin- og bremsespild ved at skulle stoppe for rødt lyssignal og/eller ved en stoplinje og for igen at accelerere ved grønt lyssignal. Og vigtigere: Vi slap for farlige situationer, hvor trafikanter forsøger at nå et grønt lyssignal for måske at drøne over for gult. Vi havde således I 2003 EN BEHAGELIG, GLIDENDE trafikafvikling, hvor bilisterne faktisk TOG HENSYN TIL MEDTRAFIKANTERNE OG GAV PLADS TIL VOGNBANESKIFT, fordi det var til GENSIDIG FORDEL tydeligt at give tegn og glide på plads i den rigtige vognbane. Systemet UDVIKLEDE således trafikanterne til HENSYNTAGEN. Lysreguleringen ved krydset Køgevej - Hveen Boulevard er begyndt at volde problemer, efter at fodgængerfeltets lysregulering ikke skifter, medmindre fodgængere aktivere lyset. Hvor man før på afstand kunne se, at fodgængerne havde fået rødt lyst, og dermed kunne konkluderer at det grønne lys for den kørende trafik også snart ville skifte til gult og rødt, er det nu umuligt at vurderer, hvor længe det forbliver grønt, hvilket giver en del farlige situationer, hvor bilisters hastighed er for høj til at standse for rødt lys. Løsningen kunne være igen at lade fodgængerreguleringen følge reguleringen for den kørende trafik, så trafikanterne advares om snarligt lysreguleringsskift via det tidligere skift i fodgængerovergangen. Måske kunne en stor NEDTÆLLINGSfunktion også afhjælpe problemet. Konklusion Ishøj Kommune synes grådigt at ønske sig areal på areal uden forudgående helhedsplanlægning. Vi må kraftigt henstille til, at ideerne i Fingerplan 2007 får ro til at udvikle sig, og at der før yderligere inddragelse af landzonejord bliver tid til at vurdere betydningen heraf for udviklingen i og omkring Ishøj Landsby. Vi skal understrege, at vi ser med endog meget stor sympati på bestræbelserne på at udvikle Ishøj Landsby til et attraktivt område i et omfang, som kan sikre den bestående infrastruktur med bl.a. skole, daginstitutioner, forsamlingshus og idrætsforening samt gerne igen bibliotek og dagligvarebutik. Men vi lægger stor vægt på, at eventuelt nyt byggeri i og omkring Ishøj Landsby skal falde naturligt ind i det nuværende landsbymiljø skal ske under hensyntagen til landsbymiljøet, det åbne land og landsbyens infrastruktur skal ske ud fra en samlet og langsigtet plan for hele Ishøj Landsby og omgivelser Side 3 af 4

58 Med venlig hilsen Grundejerforeningen Vestervang Ishøj Bylaug Grundejerforeningen Landsbyen Post kan sendes til Oldermand for Ishøj Bylaug Lars B. Villadsen Ishøj Bygade 126, 2635 Ishøj Landsby Side 4 af 4

59 Bemærkninger til Kommuneplan 2009 Forslag til besvarelse Grundejerforeningerne i Ishøj Landsby og Vestervang Ishøj Byråd har den 1. december 2009 vedtaget Kommuneplan 2009 endeligt. I forbindelse med vedtagelsen er udarbejdet en tematisk oversigt over de modtagne bemærkninger, kommentarer hertil samt byrådets beslutning ved behandling af den modtagne bemærkning. Oversigten består af to ens opbyggede skemaer Skema 1 vedrører bemærkninger fra de myndigheder, der i følge Planlovens 28 kan nedlægge veto mod planen Skema 2 vedrører øvrige bemærkninger fra borgere, foreninger og lignende Skemaerne er vedlagt som bilag. Bemærkninger fra Grundejerforeningen Vestervang, Ishøj Bylaug og Grundejerforeningen Landsbyen Grundejerforeningerne fremsendte den 12. oktober 2009 bemærkninger til Forslag til Kommuneplan Overordnede bemærkninger Foreningerne henstiller til, at ideerne i Fingerplan 2007 får ro til at udvikle sig, og at der før inddragelse af ny landzonejord bliver tid til at vurdere betydningen heraf for udviklingen i og omkring Ishøj Landsby. Foreningerne ser med sympati på bestræbelserne på at udvikle landsbyen til et attraktivt område. Foreningerne lægger stor vægt på, at eventuelt nyt byggeri i og omkring landsbyen falder ind i det nuværende landsbymiljø, at det sker under hensyntagen til det åbne land, at det sker ud fra en samlet og langsigtet plan for byen og dens omgivelser og at beboerne inddrages i arbejdet. Generelt foreslås, at planarbejde og udlæg af nye boligarealer for så vidt angår Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser sætte i bero indtil resultatet af arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende Helhedsplanen foreligger. Kommuneplanforslaget er i overensstemmelse med Fingerplan Der kan således ikke inddrages yderligere landzonejord før fingerplanen er ændret på dette område. Ishøj Kommune ønsker, at en udvikling af landsbyen sker sammen med beboerne. En udvikling af Ishøj Landsby kan pt. kun ske inden for den eksisterende byzone, eksempelvis som forskønnelsen af gadekæret. Kommunen er enig i foreningernes synspunkt, og finder derfor ikke anledning til at ændre i forslaget til kommuneplan. Supplerende bemærkninger Arbejdet med at udarbejde en helhedsplan for området blev sat i bero blandt andet som følge af en meget klar og utvetydig udmelding fra miljøministerens side i maj 2008, om at der ikke vil blive ændret i Fingerplan 2007.

60 Arbejdet med helhedsplanen blev derfor koncentreret om området ved gadekæret i Ishøj Landsby, men en omfattende forurening af grunden gjorde, at det arbejde ligeledes blev stillet i bero. Kommunen valgte herefter at omprioritere økonomi og personaleressourcer på planområdet og kaste kræfterne i udarbejdelse af Kommuneplan 2009, som var en lovbunden opgave som skulle gennemføres inden udgangen af Dette betyder som sagt ikke, at man ikke vil genoptage arbejdet med Ishøj Landsby i samarbejdet med beboerne, men at dette foreløbig er udskudt, indtil kommuneplanen er vedtaget. Ifølge planloven skal byrådet i første halvdel af en ny planperiode udarbejde en planstrategi for det kommende kommuneplanarbejde, og det vil være naturligt, at netop helhedsplanen bliver et af de centrale punkter i denne strategi. Tilrettelæggelsen af den kommende kommuneplanstrategi er ikke fastlagt, men man formoder, at netop dette emne vil være en vigtig opgave for det nye byråd at tage fat på. Foreningerne kredser i øvrigt i sine bemærkninger om forholdet mellem Fingerplan 2007 og til den i kommuneplanen henviste Helhedsplan for Ishøj Landsby. Her skal der gøres opmærksom på, at denne henvisning ikke er en del af kommuneplanen og ikke i den sammenhæng er en del af et juridisk kommuneplandokument. Sådanne links findes mange steder i kommuneplanen, fx som henvisninger til kommunens politikker på andre områder eller til trafikstyrelsen om København-Ringsted banen. Disse links er indsat som en service for borgerne, som derfor lettere kan finde hvilke planer, politikker og lignende byrådet ud over kommuneplanen beskæftiger sig med. Skovrejsning Foreningerne ønsker, at der snarrest iværksættes en tilplantning af skov i området vest for den mulige linieføring af København-Ringsted banen, blandt andet så skoven kan fungere som støjvold under anlægsperioden. Tilplantning med skov vest for Vejleåvej må afvente Statens beslutning om højhastighedsbanen. Plantning af ny skov vil formentlig tidligst kunne påbegyndes i anlægsfasen af en ny bane. Endelig er tilplantning med skov afhængig af aftaler med berørte lodsejere i området og eventuelt afståelse af jord. En handlepligt kan ikke indarbejdes i en kommuneplan, og byrådet har ønsket at afvente anlægslovens endelige vedtagelse og et konkret udspil fra staten, før der tages stilling til dette. Forslaget medfører ikke ændring i kommuneplanen. Trafik Foreningerne påpeger for høje hastigheder og problemer ved til- og frakørsel til motorvejene, og foreslår støjreducerende asfalt samt muligheden for at etablere rundkørsler og ændringer i signalerne. Kommuneplanforslaget behandler problemstillingen. Konkrete løsninger må imidlertid henvises til kommunens trafikale handlingsplaner, herunder Trafikhandlingsplanen. Løsninger vil indgå i administrationens videre overvejelser. Forslaget medfører ikke ændring i kommuneplanen.

61 Ishøj Kommune Plan-, Bygge- og Miljøcenter Ishøj Store Torv Ishøj ERHVERVSPOLITIK Møllevej 15 DK 4140 Borup Tel Fax CVR Borup den 9. oktober 2009 Bemærkninger til Ishøj Kommunes Forslag til Kommuneplan 2009 Landboforeningen Gefion 1 og Sjællandske Familielandbrug har, som erhvervs- og interesseorganisationer for landbruget, med interesse læst og kommenteret Ishøj Kommunes forslag til kommuneplan. Vores kommentarer til kommuneplanen indledes med et resume, dernæst generelle betragtninger efterfulgt af detaljerede kommentarer til udvalgte områder. Resume Vi støtter op om Ishøj Kommunes overordnede mål om at sikre en klar adskillelse af det åbne land og byområdet. Karakteren af åbent landskab bør bibeholdes og byudvikling knyttes til de eksisterende byområder. Vi glæder os over, at kommunen er opmærksom på, at landbrugets tilstedeværelse er af afgørende betydning for bevarelsen af de åbne landskabstræk. Vi ønsker, at kommunen planlægningsmæssigt forholder sig til, hvilken position landbruget som erhverv skal have i Ishøj Kommune. Vi mener, at god landbrugsjord skal bibeholdes til produktion af fødevarer. Vi anbefaler, at kommunen ved enhver ændring i det åbne land, herunder planlægning af stier, etablering af vådområder og andre forhold, som berører private lodsejere, f.eks. vedligehold af vandløb, går i dialog med de berørte lodsejere tidligt i processen. Der skal foretages realistiske konsekvensberegninger i forbindelse med etablering af vådområder. Hvis der sker indskrænkelser i råde- eller brugsretten til arealer, skal lodsejer ydes økonomisk kompensation. Vi håber, at Ishøj Kommune vil opfatte landbruget, som en vigtig medspiller, når kommunen skal udarbejde en Klimahandlingsplan. Landbruget kan levere CO2-1 Landboforeningen Gefion yder landbrugsfaglig rådgivning til landmænd, i 2007 havde kunderne en samlet indtjening på 3,3 mia. kr. Foreningen har 2300 aktive landmænd som medlemmer. Foreningens formål er gennem landbrugsfaglig rådgivning og erhvervspolitisk virksomhed, at sikre medlemmernes rettigheder samt indtjenings- og udviklingsmuligheder. Gefion ønsker at være en synlig forening med stor gennemslagskraft lokalt og på landsplan, både hvad angår rådgivning, erhvervspolitisk arbejde samt dialog med samfundet generelt. Gefion og Sjællandske Familielandbrug har et strategisk samarbejde om erhvervspolitiske forhold.