Det Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark"

Transkript

1 Vision: Det Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark et partnerskab for projekter om digitalisering af kommunernes tilbud i sundhedscentre Den 23. maj 2013 version 1

2 Indhold Baggrund for visionen... 3 Der er væsentlige udfordringer ved danskernes sundhed... 3 Kommunernes indsats skal klæde borgerne på til at tage vare på deres sundhed... 3 Tilgængelighed og fleksibilitet i kommunernes indsatser... 3 Fremtidens sundhedsvæsen er afhængigt af nye, innovative løsninger... 4 Det Digitale Sundhedscenter er en løsning for fremtiden... 4 Vision, Mission og Værdier i Det Digitale Sundhedscenter... 6 Visionen med Det Digitale Sundhedscenter... 6 Mission... 6 Grundlæggende værdier og principper... 7 Indholdet i Det Digitale Sundhedscenter... 8 Delprojekter under Det Digitale Sundhedscenter... 8 De digitale elementer i Det Digitale Sundhedscenter... 8 Organisering og tværsektorielt samarbejde om indsatsen Tværsektorielt samarbejde Potentiale i et samarbejde Organisering Initiativtagere til visionen Det Digitale Sundhedscenter og strategiske initiativer Budget

3 Baggrund for visionen Der er væsentlige udfordringer ved danskernes sundhed Der er en række væsentlige udfordringer knyttet til danskernes sundhed og dermed til vores sundhedsvæsen. Flere og flere borgere lever med en kronisk sygdom. For den enkelte kan kronisk sygdom mindske udfoldelsesmulighederne og føre til en forringet livskvalitet. En meget stor og stigende andel af ressourcerne i sundhedsvæsenet går til behandling mv. af borgere med kronisk sygdom. Et meget stort antal danskere lever i risiko for at udvikle kroniske og andre sygdomme på grund af blandt andet deres livsstil. Der er en stigende social ulighed i danskernes sundhed og dermed grupper af mennesker med behov for mange og særligt tilpassede ydelser i sundhedsvæsenet. Der er således brug for en omfattende indsats i såvel det regionale som det kommunale sundhedsvæsen. Kommunernes indsats skal klæde borgerne på til at tage vare på deres sundhed Kommunerne har i dag flere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, tilbud som både er borger- og patientrettede. En del af tilbuddene er forankret i kommunale sundhedscentre. Generelt er hensigten med disse tilbud at give borgerne f.eks.: En større viden om deres sundhed og sygdom. En øget egenomsorg og flere handle- og mestringskompetencer i forhold til egen sundhed og sygdom. Redskaber, støtte og motivation til at ændre på deres livsstil og fastholde nye vaner. Et øget personligt og professionelt netværk og kendskab til frivillige organisationer. Tilgængelighed og fleksibilitet i kommunernes indsatser Den kommunale indsats har imidlertid flere udfordringer. Blandt andet kræver langt de fleste tilbud, at borgerne møder frem fysisk, ligesom sundhedscentrenes åbningstider ligger inden for normal arbejdstid. Desuden er tilbuddene tilrettelagt som faste forløb og ofte med mange fremmødegange. Denne begrænsede tilgængelighed og fleksibilitet i de kommunale tilbud harmonerer dårligt med, at mange borgere har både geografiske, økonomiske, fysiske og tidsmæssige begrænsninger. Der er specielt i landkommunerne lange afstande mellem borgernes bopæl og sundhedscentret. Det har betydning for de borgere, som ikke kan transportere sig selv og som er afhængige af offentlig transport. Nogle borgere har en privatøkonomi, der gør det vanskeligt at finansiere transport til et større antal undervisnings- eller træningsgange. Samtidig kan nogle borgere være så begrænsede af deres sygdom, at de har vanskeligt ved at transportere sig selv. Endelig er det en udfordring for erhvervsaktive borgere at deltage i tilbud inden for sundhedscentrenes normale åbningstider. En del af de borgere, der af disse grunde har svært ved at deltage i sundhedscentrenes tilbud, er blandt dem, der har det største behov for faktisk at deltage i tilbuddene. Konsekvensen er, at en del borgere fravælger tilbuddene og at andre falder fra i forløbet. Samtidig peger evalueringer fra en række indsatser på udfordringer med langsigtet fastholdelse af nye 3

4 livsstilsvaner mv. Sundhedscentrene har svært ved at integrere opfølgende samtaler og dannelse af netværk mellem borgerne som et led i løsningen på dette, da dette også kræver borgernes fremmøde og derfor indebærer samme mangel på tilgængelighed. Livsstilsændringer er ofte omfattende og det tager tid, samtidigt er det svært at fastholde den nye livsstil når forløbet afsluttes. Borgernes motivation for ændringer er ikke statisk, men varierer over tid, ligesom borgerne ofte er præget af en ambivalent holdning til livsstilsændring. Det er derfor vigtigt at der er et tilbud til borgerne, når de er motiverede for en livsstilsændring. Som det er i dag, kan det være svært for kommunerne at give borgerne et tilbud fra den ene dag til den anden, da mange af kommunernes tilbud er bygget op på holdforløb. Det kan være svært særligt i de små kommuner med et lille patientgrundlag løbende at starte nye hold op. Der er derfor brug for, at kommunerne har tilbud, som de løbende kan koble borgerne op på. Fremtidens sundhedsvæsen er afhængigt af nye, innovative løsninger Den nuværende indsats i kommunerne er som det fremgår ovenfor - langt fra tilstrækkelig til at imødekomme de udfordringer, vi står over for i fremtiden. Vi står med andre ord på en brændende platform: Borgernes frafald og fravalg af deltagelse i forskellige forebyggende tilbud udfordrer kvaliteten og effekten af de velfærdsydelser, som borgeren modtager. Borgerne forventer i dag, at de bliver inddraget i planlægningen af deres eget forløb. Antallet af borgere med behov for forebyggelse og rehabilitering vokser. Kommunerne er derfor udfordret økonomisk og ressourcemæssigt. I mindre og mindre grad er one size fits all gangbart. Alle har ikke behov for det samme tilbud, for at de livsstilsændringer, som sundhedstilbuddene sigter på, kan fastholdes. For at geare fremtidens sundhedsvæsen til disse udfordringer er det derfor helt afgørende, at der udvikles nye og innovative løsninger både i indsatsen for borgere med kronisk sygdom og for borgere i forhøjet risiko for kronisk sygdom. De nye og innovative løsninger skal være med til at sikre, at borgernes egne ressourcer udnyttes mest muligt. Borgernes egenomsorg og mestring i forhold til deres egen sundhed og sygdom skal øges. Derved vil borgerne opleve at deres egen indsats har stor betydning for deres sundhed og sygdom. I sidste ende vil det betyde færre kontakter til sundhedsvæsenet. Det betyder at sundhedsvæsenet vil kunne udnytte sine ressourcer mere optimalt og sikre mere sundhed til de borgere, som har det største behov. Det Digitale Sundhedscenter er en løsning for fremtiden Vi lancerer visionen om Det Digitale Sundhedscenter som et bud på én af disse nye og innovative løsninger. Visionens omdrejningspunkt er at udvikle og integrere digitale løsninger i kommunernes sundhedscentre, hvor en stor del af tilbuddene om sundhedsfremme og forebyggelse er forankret. Men hvorfor tror vi på, at de digitale løsninger er vejen frem? En digital løsning skal føre til: 1. at ressourcer bruges rigtigt, idet de digitale løsninger let kan kopieres mellem kommuner. 2. at kvaliteten i tilbuddene øges ved at specialister udnyttes på tværs af kommunale afstande, så deres kompetencer bruges, hvor de giver mest værdi, eller ved at den digitale interaktion mellem borger og sundhedsprofessionel bruges til udvikling af nye metoder. 4

5 3. at differentierede indsatser udvikles, det kan ske ved at de gruppebaserede tilgange kombineres med mere individuelle tilbud, som passer den enkelte borger, det øger motivationen for deltagelse og fastholdelse. 4. at fleksibilitet og tilgængelighed af tilbuddene øges, ved til en vis grad at ophæve tid og geografisk sted for modtagelse af tilbud. 5. at dokumentation og evaluering, og derved kvalitetsudvikling, styrkes ved at data lettere og med mere automatik kan genereres elektronisk. 5

6 Vision, Mission og Værdier i Det Digitale Sundhedscenter Visionen med Det Digitale Sundhedscenter Det Digitale Sundhedscenter skal ses som en ramme, der med tiden skal udvikles med flere og nye områder og projekter. Den samlende vision for Det Digitale Sundhedscenter er følgende: Visionen er at etablere Det Digitale Sundhedscenter, hvor borgere og kommuner i fællesskab og ved at lægge ressourcer sammen skaber sundhed og livskvalitet. Visionen rummer således muligheden for en kulturændring hos borgerne og i velfærdssystemerne. Borgerne skal selv gøre en indsats for at få nye vaner og fastholde dem, for at leve et liv uden sygdom og med høj livskvalitet. De sundhedsfremmende tilbud, som kommunerne tilbyder, skal ikke kun ses som et tilbud, man kan takke ja til, hvis lysten er der, men mere som en del af et behandlings og rehabiliteringsforløb. Der skal arbejdes hen imod en kulturændring, hvor kommunerne gerne må stille krav til borgerne. Det skal ske med afsæt i de ressourcer få eller mange - som ethvert menneske har uanset levevilkår m.m. Det sunde liv er en udfordring resten af livet. De sundhedsprofessionelle og de institutioner, der omgiver borgerne, skal ligeledes også foretage et kulturskifte og anvende de ressourcer, som velfærdssystemerne repræsenterer, med borgerne som partnere og medproducenter i egen sundhed og livskvalitet. Mission Missionen med Det Digitale Sundhedscenter er at øge effektivitet og volumen i de kommunale sundhedscentres tilbud, samtidigt med at det skaber en større fleksibilitet og tilgængeligheden for borgerne uanset deres bopælskommune. Den overordnede indsats i Det Digitale Sundhedscenter er at udvikle og integrere digitale løsninger i de kommunale sundhedscentres tilbud. Der er således et stort potentiale for, at digitale løsninger kan bidrage til missionen om tilgængelig, fleksibilitet og kvalitet. De forventede overordnede effekter af anvendelse af disse metoder er, at borgerne opnår: En større viden om deres sundhed og sygdom. Øget egenomsorg og øgede handle- og mestringskompetencer i forhold til egen sundhed og sygdom. Øget motivation til at ændre på deres livsstil. Øget motivation og flere ressourcer til at fastholde nye vaner. Øget personligt og professionelt netværk og kendskab til frivillige organisationer. Disse effekter svarer i høj grad til det, man ønsker at opnå i de eksisterende tilbud i sundhedscentrene i dag. Det er imidlertid sparsomt med solid dokumentation for, i hvilken grad det lykkes med tilbuddene i dag, ligesom alt for få borgere anvender de eksisterende tilbud til, at det giver målbare effekter i større skala på gruppeniveau f.eks. blandt borgere med kronisk sygdom i en kommune. Med de digitale løsninger forventer vi at kunne se større effekter hos flere borgere i henhold til målene om øget tilgængelighed, fleksibilitet og kvalitet. 6

7 Grundlæggende værdier og principper Realiseringen af visionen på basis af missionen sker med afsæt i grundlæggende værdier og præmisser, som skal gennemsyre arbejdet. Værdierne og principperne samler sig under tre hovedoverskrifter: metodemæssige principper, partnerskabet og borgeren som medudvikler. Metodemæssige principper og værdier I Det Digitale Sundhedscenter anvendes digitale metoder, f.eks.: Blended learning en kombination mellem selvstudier, e-læring, undervisning face to face i sundhedscenteret og net-baserede gruppediskussioner. Sociale netværk og gruppedynamikker via digitale medier. Digital vidensformidling herunder udnyttelse af digitale mediers mulighed for at arbejde med lyde og billede og ikke kun tekst. Målrettet digitalt kommunikation til særlige grupper. Gamification borgeren følger virtuelt sin indsats på en legende måde med f.eks. belønninger etc. Partnerskabet I Det Digitale Sundhedscenter er det grundlæggende organisationsprincip partnerskabet. Partnerskabet er velegnet i og med, at den vision, der stræbes efter, kræver at alle kræfter lægges sammen. Det kræver udvikling i fællesskab for at den nødvendige synergi kan opstå. Partnerskabet kan indgås mellem flere typer af partnere, både fra civilsamfundet, dvs. frivillige og foreninger, herunder patientforeninger, og offentlige aktører, så som kommuner, regionen herunder praksisområdet, og staten. Partnerskabet er ikke et mål i sig selv. Det er midlet til at nå en vision, der som nævnt fordrer alles indsats. Det betyder, at deltagerne i fællesskabet må byde ind med ressourcer, herunder økonomiske. Borgeren som medproducent Den tredje grundlæggende værdi er, at borgeren medinddrages og ikke blot er en passiv modtager af offentlige ydelser og sundhedstilbud. Borgeren er medproducerende, dels i forhold til at opnå gevinster af de tilbud, som Det Digitale Sundhedscenter rummer, dels i forhold til udviklingen af nye tilbud. Den form for medproduktion, der ligger først for i Det Digitale Sundhedscenter består i, at borgerne engageres i at udvikle Det Digitale Sundhedscenter. Viden fra borgerne om egne vaner og brug af digitale medier er et eksempel, mens et andet kan være at drøfte og vurdere den viden og de erfaringer, der allerede findes fra f.eks. videnskabelige undersøgelser om borgernes brug af kommunale sundhedstilbud. 7

8 Indholdet i Det Digitale Sundhedscenter Delprojekter under Det Digitale Sundhedscenter Udviklingen af de digitale løsninger i Det Digitale Sundhedscenter skal ske via flere delprojekter. Det er således tanken, at forskellige delprojekter under rammerne af Det Digitale Sundhedscenter kan udvikle og afprøve forskellige digitale løsninger i bestemte tilbud og eventuelt til bestemte målgrupper. Delprojekterne kan dermed supplere hinanden og skabe en samlet viden om digitale løsninger, der kan indgå i Det Digitale Sundhedscenter. Delprojekterne udføres ikke som isolerede, parallelle projekter, men vil bygge videre på de erfaringer og den viden, der skabes undervejs. Eksempelvis kan viden om brugernes anvendelse af en bestemt digital løsning i ét delprojekt anvendes i udviklingen af andre delprojekter. Udviklingen af delprojekter sker i et fælles partnerskab for Det Digitale Sundhedscenter. Fælles for de delprojekter, der udvikles i Det Digitale Sundhedscenter, er, at de ligger inden for rammerne af Det Digitale Sundhedscenters vision og mission og at de bygger på de grundlæggende værdier og principper. Der kan potentielt udvikles projekter om en række emner relateret til tilbuddene i kommunernes sundhedscentre, f.eks.: Patientuddannelse for borgere med udvalgte kroniske sygdomme Indsatser inden for KRAM området Indsatser inden for børne- og ungeområdet Indsatser inden for ældreområdet Forebyggelsespakkernes indsatsområder De digitale elementer i Det Digitale Sundhedscenter De digitale løsninger i Det Digitale Sundhedscenter skal grundlæggende bestå af tre elementer 1. En digital kommunikationsplatform. 2. Værktøjer og moduler. 3. Fysisk tilstedeværelse og redaktion. En digital kommunikationsplatform En digital kommunikationsplatform i form af et website og/eller en mobilplatform er det sted, hvor tilbuddene forankres teknisk og hvor borgerne har adgang til at bruge dem. Indholdet kan udvikles konkret til platformen, det kan importeres fra eksterne kilder, eller platformen kan henvise til eksterne informationer. Værktøjer og moduler Værktøjer og moduler udvælges eller udvikles i projektet og kan vælges til eller fra alt efter målgruppen og deres behov. Det kan f.eks. være et videomodul og et chatmodul til mundtlig og skriftlig dialog mellem borgere og sundhedsprofessionelle, et webinarmodul eller et e- læringsmodul. 8

9 Værktøjerne skal kunne understøtte synkron interaktion (direkte dialog mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle eller mellem forskellige borgere, f.eks. via video eller chat) og asynkron interaktion (interaktion mellem f.eks. forskellige borgere på et debatforum eller mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle i en brevkasse el. lign.). Der kan f.eks. også være tale om værktøjer til hjemmemonitorering, så borgeren kan følge egen udvikling og producere relevante data til dialogen med de sundhedsprofessionelle, samt moduler til grafisk illustration af borgerens data og forløb. Fysisk og virtuel tilstedeværelse Kommunerne tilknytter medarbejdere til at udvikle, redigere og hente indhold til platformen, ligesom medarbejdere skal være fysisk tilstede til synkron dialog med borgerne. Den digitale løsning opbygges altså i moduler, således at den enkelte borger i samarbejde med en sundhedsprofessionel kan tilpasse løsningen til egne behov. Grundtanken er her, at anvendelse af de digitale medier skal bidrage til differentierede tilbud frem for, at der udvikles forskellige låste tilbud til forskellige målgrupper. De videre delprojekter skal afklare nærmere, hvordan samspillet skal være med eksisterende hjemmesider for sundhedstiltag, herunder f.eks. kommunernes centrale hjemmesider og sundhedscentres hjemmesider, sundhed.dk, borger.dk og andre. Det er vores grundlæggende tilgang til udviklingen af de nye digitale løsninger, at de foreløbige ideer til værktøjer mv. kvalificeres og valideres i meget tæt samarbejde med borgerne og relevante samarbejdspartnere. 9

10 Organisering og tværsektorielt samarbejde om indsatsen Tværsektorielt samarbejde Grundtanken er, at Region Syddanmark, de involverede kommuner og øvrige involverede parter er fælles om at udvikle den digitale platform og de digitale værktøjer i de delprojekter, der gennemføres under rammerne af Det Digitale Sundhedscenter. Projektledelsen af delprojekterne tænkes som et samarbejde mellem Regionens afdeling for Sundhedssamarbejde og Kvalitet og Syddansk Sundhedsinnovation også under Regionen. Det kommer til at betyde, at kommunerne driver tilbuddet i fællesskab ud fra en fælles, central digital kommunikationsplatform og med fælles beslutninger om, hvilke moduler mv. der skal anvendes. Kommunerne deler sundhedsprofessionelle medarbejderressourcer i driften og søger derigennem at øge fleksibiliteten for borgerne pga. øget tilgængelig til den digitale platform (se Figur 1). Figur 1. Kommunerne driver et fælles Digitalt Sundhedscenter Partnerne i et delprojekt kan overveje kombinationer, hvor kontakten til borgerne via digitale medier er organiseret fælles, mens et forløb samtidig indeholder f.eks. holdundervisning ved fysisk fremmøde, hvilket arrangeres af den enkelte kommune af hensyn til nærheden til borgerne. En model som denne, hvor der arbejdes på tværs af kommunegrænserne, vil kræve involvering af både administrative og politiske beslutningstagere, idet den indebærer stillingtagen til principielle spørgsmål om samarbejde over kommunegrænser, om drift af tilbud til borgerne og uafhængighed af andre kommuner i forhold til løbende at justere eget serviceniveau etc. 10

11 Potentiale i et samarbejde Der vil være et stort potentiale i at indgå et samarbejde som dette, da kommunerne og regionen med sygehusene og praksissektoren allerede har god erfaring med at samarbejde på tværs af både kommunegrænser og sektorer. Region Syddanmark prioriterer forskning og udvikling bl.a. som en del af sin rådgivning til kommunerne på forebyggelsesområdet. Regionen har stor erfaring med at udvikle og gennemføre større udviklings- og forskningsprojekter i samarbejde med kommunerne i regionen, forskningsinstitutioner og andre parter. Regionen har i flere projekter haft en koordinerende rolle og fungeret som bindeled og brobygger mellem forskningsinstitutioner og udførende kommuner. Regionen har gennem Syddansk Sundhedsinnovation opbygget markante erfaringer med åben innovation og cocreation på sundhedsområdet. Der er ligeledes en stor erfaring med at udvikle og implementere løsninger med elektronisk kommunikation på tværs af sektorer, anvendelse af telemedicinske løsninger i behandling og rehabilitering af sygdomme mv. Kommunerne har erfaring og et stort vidensgrundlag for at arbejde med både patient- og borgerrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Kommunerne har gennem de sidste år været igennem en stor udvikling på området, der sættes i dag mere og mere fokus på at udvikle de rigtige tilbud til borgerne og tilbud til de borgere, som har det største behov. Udviklingen inden for it-området og de telemedicinske løsninger er gået stærkt de sidste år og kommunerne begynder også her at have opbygget erfaringer med hvad der virker og hvad det er borgerne efterspørger. Kommunerne har et stort ønske om at indgå i et samarbejde, som kan være med til at styrke kvaliteten af tilbuddene, og som kan være med til at løfte indsatsen over for borgerne. Organisering Visionen om Det Digitale Sundhedscenter organiseres som et partnerskab, hvori de interesserede kommuner, Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet samt Syddansk Sundhedsinnovation i Region Syddanmark indgår. Hvis der er andre partnere, som har interesse i at indgå i samarbejdet, så kan det også være en mulighed. Her tænkes specielt på et Offentlig Privat Samarbejde (OPI) i forhold til de digitale løsninger. Men også patientforeninger med Danske Patienter i spidsen kan være en mulig samarbejdspartner. Visionen for Det Digitale Sundhedscenter kommer til at fungere som en paraply for udviklingen af delprojekterne. Ideudviklingen og fundraising til delprojekterne kommer til at foregå i det store fælles partnerskab. Herefter kan det være forskelligt, hvilke kommuner der vælger at indgå i den videre udvikling og implementering af et delprojekt (Se Figur 2). 11

12 Visionen for Det Digitale Sundhedscenter - Vision - Mission - Grundlæggende værdier og principper Delprojekt 1 Delprojekt 2 Delprojekt 3 - Formål - Indsatser - Succeskriterier - Tids- og procesplan - Evaluering - Formål - Indsatser - Succeskriterier - Tids og procesplan - Evaluering - Formål - Indsatser - Succeskriterier - Tids- og procesplan - Evaluering Figur 2: Visionen og delprojekterne Hvert delprojekt organiseres med en projektleder, en eller flere projektgrupper og eventuelt følgegrupper ved behov. Initiativtagere til visionen Initiativet til visionen er taget i Varde Kommune. En fælles arbejdsgruppe bestående af Varde Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Regionen Syddanmarks afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet og Syddansk Sundhedsinnovation har udviklet visionen bl.a. på baggrund af en indledende idégenererende workshop med deltagelse af ti kommuner (Varde, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kolding, Åbenrå, Vejen, Billund, Nordfyns, Kerteminde og Langeland kommuner). Det Digitale Sundhedscenter og strategiske initiativer Visionen om Det Digitale Sundhedscenter passer som tema ind under flere regionale og landsdækkende strategiske initiativer, hvilket understreger visionens relevans og vigtighed. Blandt de væsentlige initiativer er bl.a.: Det digitale sundhedsarbejde i region Syddanmark. It-strategien til understøttelse af samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren i region Syddanmark Her nævnes en vision om det sammenhængende behandlingsforløb gennem et digitalt fællesskab. Kommunernes strategi for telesundhed. Strategien omhandler bl.a., hvordan telesundhed skal give borgeren mulighed for at forsætte med at leve sit daglige liv med sygdom og funktionsnedsættelse, skal understøtte forebyggelse og sundhedsfremme og skal levere mere effektive ydelser. 12

13 I Den digitale vej til fremtidens velfærd. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi nævnes effektivt digitalt samarbejde med patienterne som et fokusområde. Det gode liv som vækstskaber. Regional Udviklingsplan Region Syddanmarks udviklingsplan nævner bl.a., at sundhed kan bruges som en løftestang, og planen antyder, at tilbud inden for sundhed og livsstil potentielt kan bidrage til regionens attraktivitet 13

14 Budget I efteråret 2013 skal der søges midler via ekstern fundraising til visionen for det Det Digitale Sundhedscenter og det første delprojekt, som omhandler digital patientuddannelse. Til dette vil der være et behov for en mindre kommunal og regional medfinansiering. 14

Det Digitale Sundhedscenter

Det Digitale Sundhedscenter Vision: Det Digitale Sundhedscenter et partnerskab for projekter om digitalisering af kommunernes tilbud i sundhedscentre Den 16. december 2013 version 2 Indhold Baggrund for visionen... 3 Der er væsentlige

Læs mere

Delprojekt 1 under Det Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark: Digitalisering af patientuddannelse til borgere med kronisk sygdom

Delprojekt 1 under Det Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark: Digitalisering af patientuddannelse til borgere med kronisk sygdom Delprojekt 1 under Det Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark: Digitalisering af patientuddannelse til borgere med kronisk sygdom Den 23. maj 2013 version 1 Indhold Baggrund for projektet... 3 Kronisk

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Digital Patientuddannelse til. borgere med type 2-diabetes. og hjertekarsygdom. IT-projektleder Anna-Britt Krog

Digital Patientuddannelse til. borgere med type 2-diabetes. og hjertekarsygdom. IT-projektleder Anna-Britt Krog Digital Patientuddannelse til borgere med type 2-diabetes og hjertekarsygdom IT-projektleder Anna-Britt Krog 2 Det Digitale Sundhedscenter en vision, der udfoldes i flere delprojekter Visionen om Det Digitale

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

Projekt-idé. Det Digitale Sundhedscenter et udviklingsprojekt om forebyggelse målrettet den enkelte borger

Projekt-idé. Det Digitale Sundhedscenter et udviklingsprojekt om forebyggelse målrettet den enkelte borger Projekt-idé Det Digitale Sundhedscenter et udviklingsprojekt om forebyggelse målrettet den enkelte borger Hvad vil vi? Vi lancerer visionen om Det Digitale Sundhedscenter som et stærkt bud på en markant

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Vision for Center for Sundhed i Holstebro:

Vision for Center for Sundhed i Holstebro: Center for Sundhed i Holstebro: Center for Sundhed skal præges af nytænkning og mønsterbrydning for at forbedre sammenhænge i forløb for alle. Med Center for Sundhed vil Region Midtjylland, Holstebro Kommune

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse.

Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse. Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse. Kommunerne skal levere et stærkt tilbud på sundhedsområdet, når den nye sygehusstruktur er fuldt implementeret

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Lunden. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til:

Lunden. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til: Lunden Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale serviceydelser og

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. 2. Projektets titel: Baggrund og vision for projektet: Sammen om nye vaner Baggrund: Det er veldokumenteret, at a) mennesker

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Sund i job Dato: 15.01.13 Rettet af: SIHA Version: 12 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede

Læs mere

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med

Læs mere

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ EN GOD OMVEJ er en invitation til landets kommuner om at deltage i et udviklingsforløb der med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Innovation og udvikling

Innovation og udvikling Temadag Partnerskaber som fælles ramme for Innovation og udvikling Innovation og udvikling Indhold Formål..............................................Side 3 Faglige oplæg........................................side

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Kort projektbeskrivelse:

Kort projektbeskrivelse: Kort projektbeskrivelse: 10.- klassecentret i Holbæk Kommune har udarbejdet et digitalt uddannelsesparathedsvurderingsredskab, uddannelsesparat.dk. Redskabet ønskes nu afprøvet på alle kommunens udskolingsskoler,

Læs mere

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter

Læs mere

FMKs fire ledelseværdier

FMKs fire ledelseværdier Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv.

Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. 13.oktober 2013 Ida Götke www.regionmidtjylland.dk Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Mål, ramme- og effektstyringsmodel Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere

Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje

Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje Stillings- og personprofil Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje Region Syddanmark Juni 2016 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune

Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune 10. juli 2014 Indledning Billund Kommune søger en kultur- og fritidschef. Der er tale om en nyoprettet stilling, som følge af en organisationsændring.

Læs mere