Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi"

Transkript

1 1

2 Indhold Forord... 3 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi... 4 Rehabiliteringsbegrebet... 6 Funktionsevnebegrebet... 6 Målgruppen for rehabilitering... 6 Samarbejde på tværs af fagligheder og organisering... 7 Samarbejde med sygehuse og almen praksis... 7 Nationale kvalitetsmål på sundhedsområdet... 8 Mission og vision... 9 Du tager ansvar for dit liv... 9 Sammen tager vi ansvar for din rehabilitering... 9 Vi kompenserer, når du har behov for det... 9 Strategiske fokusområder En samarbejdsproces mellem borger, eventuelle pårørende, netværk og fagprofessionelle Målrettede, tidsbestemte og vidensbaserede forløb Sammenhæng og koordination af tværfaglige forløb med borgeren i centrum Forebyggende og sundhedsfremmende møde mellem borger og kommune Fokus på kompetenceudvikling og udvikling af fælles kultur Implementering og evaluering af strategien

3 Forord I Ringsted Kommune har vi fokus på at udvikle en kultur, hvor udgangspunktet for hjælp og støtte til borgeren er borgerens egne ressourcer og motivation. Borgeren skal have tilbud om den nødvendige hjælp. Gerne i form af hjælp til selvhjælp. Rehabiliteringsstrategien skal ses i sammenhæng med Ringsted Kommunes vision Ringsted midt i mulighederne. Visionen udtrykker kommunens ambitioner inden for fire områder: Nærhed, medbestemmelse, medansvar og mangfoldighed Lev og vær tilgængelig Uddannelse for alle livet igennem En unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet Desuden skal rehabiliteringsstrategien ses som udmøntning af Ældre- og værdighedspolitikken (2016), Politik for voksne med særlige behov (2014), Sundhedspolitik (2017), Beskæftigelsespolitik samt Kommunikation & borgerinddragelsespolitikkens bærende principper: Rettidig, Dialogbaseret og Gennemsigtig.. 3

4 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi Rehabilitering har været dagsordensat som velfærdsområde og som begreb gennem flere år. Blandt andet med Hvidbog om rehabilitering i Danmark i 2004, hvor målgruppen for rehabilitering defineres alene i relation til borgerens funktionsevne og dermed uafhængig af diagnoser. På arbejdsmarkedsområdet har blandt andet Førtidspensions- og Fleksjobreformen (2013) og Sygedagpengereformen (2015) sat rehabilitering på dagsordenen gennem blandt andet etablering af tværfaglige rehabiliteringsteams samt fokus på forebyggende og tidligere indsatser. På socialområdet tager blandt andet den igangværende revision af Serviceloven og senest KL s udspil Fælles om fremtidens socialpolitik (2017) afsæt i rehabiliteringsbegrebet i forhold til alle borgere. Også borgere, der er født med betydelig og varig nedsat funktionsevne som har behov for livslang støtte. Tilsvarende har lovgivning, nationale strategier og prioriteringer på ældreområdet sat rehabilitering højere og højere på dagsordenen. Eksempelvis med Hjemmehjælpskommissionens rapport om Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats (2013) hvor det anbefales: at den sociale lovgivnings mangeårige begreb om hjælp til selvhjælp skal revitaliseres og bruges aktivt i praksis, vedtagelse af Lov om Social Service 83a (2015), Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient (2016), Den nationale demenshandlingsplan 2025 (2016) samt prioritering af løft af ældreområdet (Ældrepuljen ) og mere værdig ældrepleje (Værdighedspuljen ) via finansloven. Ringsted Kommune står i de kommende år, ligesom andre kommuner, overfor udfordringer i forhold til befolkningens demografiske sammensætning, et stigende antal borgere med kroniske sygdomme, borgernes større krav og forventninger til kommunal service og stadig flere og mere komplekse opgaver i det vi i daglig tale kalder det nære sundhedsvæsen. Ringsted Kommune har gennem en årrække arbejdet med og opnået erfaring med rehabilitering på en række områder og i forhold til forskellige målgrupper. Eksempelvis borgere med kroniske sygdomme, psykiske lidelser, ledige med andre problemer end ledighed, aldersrelaterede funktionstab, plejebehov mv. Ligesom der er iværksat rehabiliterende og genoptrænende indsatser inden for kommunens forskellige fagområder. På trods af gode erfaringer med enkeltstående rehabiliteringsindsatser og tilbud er der behov for at skabe større sammenhæng og overblik over fagcentrenes forskellige enheder samt behov for, at indsatserne i endnu højere grad planlægges og udføres med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og mulighed for at genvinde eller fastholde funktionsevne. Der er behov for en fælles strategisk prioritering og koordination af indsatser og tilbud samt en fælles forståelse af og tilgang til rehabilitering for at gennemføre et egentligt paradigmeskifte til en rehabiliterende organisation og arbejdsform. Formålet med rehabiliteringsstrategien er at fremme den enkelte borgers muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt liv ved at sikre målrettede og effektive rehabiliteringsforløb. Strategien skal skabe en fælles ramme for rehabiliteringsindsatsen hvor der sikres: 4

5 En rehabiliterende tilgang i arbejdet på tværs af kommunens enheder og faggrupper At rehabilitering sker i en samarbejdsproces mellem borger, eventuelle pårørende og fagfolk At der er sammenhæng og koordination i rehabiliteringsforløbene Målrettede og effektive forløb Rehabiliteringsstrategien bliver fulgt af handleplaner for implementering af strategien for de enkelte områder. Den samlede proces er illustreret her: Politisk behandling 5

6 Rehabiliteringsbegrebet I Ringsted Kommune arbejder vi ud fra en fælles forståelse af, hvad rehabilitering er: Målet med rehabiliteringsindsatsen er, at borgeren opnår et mere selvstændigt og meningsfuldt liv Forudsætningen for en vellykket rehabiliteringsindsats er borgerens aktive medvirken Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem borgeren, eventuelt borgerens pårørende og fagprofessionelle Borgerens hele livssituation er udgangspunkt for en helhedsorienteret tilgang til rehabilitering En forebyggende og sundhedsfremmende tilgang Derfor er rehabiliteringsindsatsen Målrettet, det vil sige at der opstilles målbare mål for indsatsen og der følges op på målene, Tidsbestemt, det vil sige at indsatsen opdeles i tidsafgrænsede forløb som aftales på forhånd og som har hver sine mål, Koordineret og sammenhængende, det vil sige at indsatsen koordineres mellem alle involverede aktører og organisatoriske enheder og Vidensbaseret, det vil sige at metoder og indsatser har dokumenteret effekt. Enten forskningsbaseret eller best-practice Den fælles forståelse tager udgangspunkt i Hvidbog for rehabiliterings definition. "Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og medarbejdere. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats." (Hvidbog for rehabilitering) Funktionsevnebegrebet Funktionsevne er et fælles begreb for menneskers evne til at fungere, herunder arbejde, i de sammenhænge de lever i og er en del af. En persons funktionsevne afhænger af samspillet mellem kroppens funktioner, aktivitet og deltagelse. Desuden påvirkes funktionsevnen af personens helbredstilstand, faktorer i omgivelserne og personlige faktorer. Målgruppen for rehabilitering Målgruppen for kommunal rehabilitering er borgere med potentiale for at udvikle funktionsevne (rehabiliteringspotentiale) og/eller borgere med nedsat eller risiko for nedsat funktionsevne som følge af fysisk eller psykisk sygdom, medfødt handicap, misbrug, social marginalisering, alderdomssvækkelse eller marginaliserede på arbejdsmarkedet med nedsat funktionsevne, herunder borgere, der er ledige eller er i risiko for ledighed 6

7 I N D L Æ G G E L S E Borgeren kan være i målgruppen for rehabilitering som følge af 1. Pludseligt funktionstab 2. Langsomt funktionstab 3. Forventet funktionstab Pludseligt funktionstab Langsomt funktionstab Forventet funktionstab Funktionsevne Funktionsevne Funktionsevne Tid Tid Tid Samarbejde på tværs af fagligheder og organisering Den rehabiliterende indsats skal være koordineret og sammenhængende i forhold til de forskellige fagligheder og samarbejdsparter, der kan være omkring indsatsen for en borger. Kommunen har mulighed for at iværksætte tilbud og indsatser der kan indgå som elementer i rehabiliteringstilbud inden for sundheds-, social-, arbejdsmarkedsområdet. Samarbejde med sygehuse og almen praksis Både kommune og region (sygehuse og praktiserende læger) har ansvar for rehabiliteringsydelser på sundhedsområdet. Udviklingen betyder, at kommunens opgaver kommer tættere og tættere på selve indlæggelsen. Palliation, lindrende pleje Rehabilitering Rehabilitering, patientrettet Opfølgning efter udskrivelse Tidlig indsats, kronisk Borgerrettet forebyggelse Figuren viser de kommunale sundhedsindsatser før og efter en eventuel indlæggelse på sygehuset. (KL s sundhedsudspil: Det nære sundhedsvæsen, 2012) For nogle borgere starter rehabiliteringsindsatsen i kommunen og for andre vil den kommunale rehabiliteringsindsats ligge i forlængelse af eller ske sideløbende med behandling i det regionale sundhedsvæsen. Dvs. på sygehus og/eller ved egen læge. I rehabiliteringsindsatsen er fokus funktionsevne og på borgeren som samarbejdspartner, modsat fokus på sygdom og behandling. Fokus på sammenhæng og koordination med de regionale sundhedsopgaver skal blandt andet ske gennem arbejdet med implementering af og udvikling af sundhedsaftalerne. 7

8 Nationale kvalitetsmål på sundhedsområdet De nationale kvalitetsmål (se illustration) lægger op til et styringsmæssigt sporskifte af økonomi og kvalitet på sundhedsområdet. Ambitionen med de nationale kvalitetsmål er tredelt i forhold til dels borgernes oplevelse af inddragelse og sundhedsindsatser af høj oplevet og faktisk kvalitet af, at indsatserne er omkostningseffektive og endelig medvirker til en forbedring af befolkningens sundhedstilstand. Rehabiliteringsstrategien understøtter det fælles, nationale kvalitetsprogram på sundhedsområdets overordnede målsætning: Bedre kvalitet, sammenhæng og geografisk lighed i sundhedsvæsnet ved at tage udgangspunkt i udvikling af en forbedringskultur, der understøtter udvikling og styring af kvaliteten på sundhedsområdet. Forbedringskulturen kræver synlig og god ledelse på alle niveauer i organisationen og et stærkt og vedholdende fokus på at skabe konstante forbedringer af kvalitet, effektivitet, læring og motivation på tværs i organisationen. Læring og videndeling skal understøttes af bedre og mere systematisk brug af data på sundhedsområdet. Både synlig og god ledelse og brug af systematisk data på sundhedsområdet er desuden væsentlige elementer i regeringens Sammenhængsreform (april 2017) Rehabiliteringsstrategien understøtter særligt målsætningerne Bedre, sammenhængende patientforløb, Styrket indsats for kronikere og ældre patienter, Øget patientinddragelse, Flere sunde leveår og Mere effektivt sundhedsvæsen. (Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet ) 8

9 Mission og vision Rehabiliteringsstrategien skal medvirke til at styrke den enkelte borgers muligheder for at opnå et mere selvstændigt og meningsfuldt liv. Det er en grundlæggende antagelse i rehabiliteringsstrategien, at vi tror på at alle borgere er motiverede for selv at kunne bestemme eller blive i stand til at bestemme mest muligt i eget liv og klare sig selv mest muligt. Derfor er visionen med rehabiliteringsstrategien og tilgangen til rehabiliterende indsatser tredelt i forhold til ansvar og samarbejde som illustreret i figuren: borgerens eget ansvar for eget liv, borgerens og kommunens samarbejde og fælles ansvar for rehabiliteringsindsatsen og kommunens ansvar for kompenserende hjælp til borgere, der har behov for denne. Du tager ansvar for dit liv Alle borgere forventes at tage ansvar for eget liv under hensyn til, at mennesker har forskellige vilkår og forudsætninger. Det betyder, at borgeren mødes med en forventning om at det du kan selv, gør du selv. Forventningen om, at alle borgere tager ansvar for eksempelvis behandling og udvikling af funktionsevne efter egne forudsætninger styrker borgerens evne til at kunne mestre eget liv og er forbundet med livskvalitet og værdighed. Omvendt svækkes også borgerens evne til at udvikle egen funktionsevne, når den kommunale hjælp overkompenserer i forhold til borgerens individuelle vilkår, forudsætninger og behov for hjælp. Sammen tager vi ansvar for din rehabilitering Borgere i målgruppen for rehabilitering har eller er i risiko for nedsat funktionsevne. Det er borgerens funktionsevne der afgørende for, om borgeren tilhører målgruppen for rehabilitering. Ikke borgerens sygdom eller eventuelle diagnose i sig selv. Målet med rehabiliteringsindsatsen er at udvikle borgerens funktionsevne. Det sker som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borgeren, eventuelle pårørende og fagprofessionelle. Vi kompenserer, når du har behov for det Der vil altid være borgere, som har behov for kompenserende hjælp i større eller mindre omfang. Kompenserende indsatser skal ydes til borgere i overensstemmelse med kommunens politisk vedtagne kvalitetsstandarder. Målet er at kompensere eller lindre for borgerens nedsatte funktionsevne, når der ikke er et aktuelt udviklingspotentiale. Det kan eksempelvis være hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp eller sygepleje. 9

10 Strategiske fokusområder Ringsted Kommune udvikler løbende tilgange, serviceydelser og metoder i overensstemmelse med rehabiliteringsstrategiens formål på tværs af fagligheder og organisatoriske enheder. Rehabiliteringsstrategien udtrykker Ringsted Kommunes ambitioner inden for fem strategisk fokusområder, der er afgørende for at realisere strategiens potentiale. Strategiske fokusområder for udvikling af rehabiliteringsarbejdet: En samarbejdsproces mellem borger, eventuelle pårørende, netværk og fagprofessionelle Målrettede, tidsbestemte og vidensbaserede forløb Sammenhæng og koordination af tværfaglige forløb med borgeren i centrum Forebyggende og sundhedsfremmende møde mellem borger og kommune Kompetenceudvikling og udvikling af fælles kultur En samarbejdsproces mellem borger, eventuelle pårørende, netværk og fagprofessionelle Borgeren er en helt nødvendig samarbejdspartner i rehabiliteringsforløb, hvor komplekse rehabiliteringsindsatser skal spille sammen med den enkeltes liv. Borgeren er ekspert i sit eget liv og den viden og motivation skal bringes aktivt i spil i rehabiliteringsprocessen. Borgers motivation, ønsker og behov skal være i centrum for en tidsbestemt samarbejdsproces, hvor der formuleres konkrete, individuelle mål for rehabiliteringen. I samarbejdet med borgere der eksempelvis er sårbare, socialt udsatte eller ikke kan give udtryk for egne ønsker og behov, skal samarbejdsprocessen tilpasses og give mulighed for at bringe borgerens og eventuelle pårørendes ressourcer og forudsætninger positivt i spil i rehabiliteringsindsatsen. Derfor vil vi: Sætte borgers motivation, ønsker og behov i centrum for en tidsbestemt samarbejdsproces Sikre at der i samarbejdsprocessen formuleres konkrete, individuelle mål med rehabiliteringsindsatsen Sikre en tydelig forventningsafstemning og aftale om ansvarsfordeling mellem borger, eventuelle pårørende og fagprofessionelle Ved behov tilpasse samarbejdsprocessen for at bringe især sårbare borgere og deres eventuelle pårørendes ressourcer og forudsætninger positivt i spil 10

11 Målrettede, tidsbestemte og vidensbaserede forløb Borgerne kan opnå større indflydelse på eget liv og blive mere selvhjulpne gennem rehabilitering. Der skal formuleres målsætninger for de indsatser, som borgeren modtager og det skal være tydeligt for borgeren, hvilke forventninger der er til borgerens egen indsats i rehabiliteringsforløbet. Og dermed også, hvad borgeren kan forvente af kommunen. Det kræver, at kriterierne for visitation er klart beskrevet og at kommunens medarbejdere har og bruger metoder og redskaber der sikrer, at der opstilles tidsbestemte mål for indsatsen samt at indsatsen dokumenteres og evalueres. Alle indsatser skal være vidensbaserede for at sikre målrettede og effektive rehabiliteringsforløb. Dvs. at der anvendes metoder og indsatser, der enten har dokumenteret forskningsbaseret- eller best-practice effekt. Derfor vil vi: Udvikle og implementere metoder og redskaber, der sikrer at der opstilles tidsbestemte mål for alle indsatser. Metoder og redskaber skal understøtte relevant dokumentation og evaluering Beskrive alle enheders indsatser, herunder kriterier for visitation Gennemføre nødvendig reorganisering og omlægning af opgaver for at sikre, at udgangspunktet for rehabiliteringsindsatsen er forbedring i borgerens funktionsevne Sammenhæng og koordination af tværfaglige forløb med borgeren i centrum Borgeren skal i forbindelse med sit rehabiliteringsforløb opleve kommunen som én aktør. Sammenhæng mellem og koordination af de aktører og indsatser, der kan indgå i et rehabiliteringsforløb er afgørende for, at sikre målrettede og effektive rehabiliteringsforløb. Derfor vil vi: Skabe sammenhæng og koordination af tværfaglige forløb ved at opbygge og styrke samarbejdsstrukturer mellem fagcentre og på tværs af enheder internt i kommunen Samarbejdsstrukturen skal understøtte, at de enkelte enheder tænker og handler helhedsorienteret og tværfagligt i forhold til borgerens behov Styrke koordinationen i forhold til samarbejdspartnere udenfor kommunen som eksempelvis sygehuse, praktiserende læger mv. for at sikre borgerens oplevelse af sammenhæng og koordination af tværfaglige forløb. udgangspunktet for borgerens rehabiliteringsindsats er borgerens funktionsevne 11

12 Forebyggende og sundhedsfremmende møde mellem borger og kommune De medarbejdere der møder (og ofte kender) borgeren skal grundlæggende arbejde forebyggende og sundhedsfremmende. Dvs. have fokus på at udvikle og fastholde den enkelte borgers funktionsevne gennem det du kan selv, gør du selv og hjælp til selvhjælp og dermed støtte borgeren i at fasteholde og udvikle sin funktionsevne, også efter endt rehabiliteringsforløb. Den grundlæggende forebyggende og sundhedsfremmende tilgang sikrer desuden fokus på tidlig indsats, forebyggelse af sygdom og funktionstab. For nogle borgere kan det forbygge behovet for et målrettet rehabiliteringsforløb. Derfor vil vi: Kompetenceudvikle kommunes frontmedarbejdere for at sikre, at medarbejderne er klædt på til at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende i alle kontakter med borgeren Udvikle arbejdsgange og strukturer, der understøtter medarbejderne i at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende i alle møder med borgeren Fokus på kompetenceudvikling og udvikling af fælles kultur Grundlaget for at kunne lykkedes med en omlægning fra kompenserende hjælp og arbejdsform (servicekultur) til rehabiliterende hjælp og arbejdsform (rehabiliterende forbedringskultur) er, at der udvikles en fælles kultur og en fælles forståelse af, hvordan vi i Ringsted Kommune arbejder rehabiliterende. En fælles forbedringskultur og forståelse af rehabilitering sikrer, at det er enkelt og entydigt at formidle, hvad borgeren kan forvente af rehabiliteringsprocessen. Udvikling af en ny, fælles forbedringskultur kræver en høj grad af systematisk, ledelsesmæssigt fokus, engagement og kompetence En sådan adfærdsændring sker ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver uddannelse og kompetenceudvikling med fokus på at understøtte en ændret adfærd hos medarbejderne, hvor alle aktører arbejder rehabiliterende i mødet med borgeren.. Både ledere og medarbejdere skal arbejde og samarbejde på nye måder. Det kræver styrkede og nye kompetencer i blandt andet tværfagligt samarbejde samt rehabiliteringsfaglige metoder og værktøjer mv. Desuden skal der sættes ledelsesmæssigt fokus på det sociale læringsmiljø sådan at der skabes en fælles forståelse af rehabilitering som en meningsfuld arbejdsform. Derfor vil vi: Iværksætte kompetenceudvikling af alle medarbejdere der skal arbejde og samarbejde på nye måder for at sikre, nye og stærkere kompetencer i blandt andet tværfagligt samarbejde samt rehabiliteringsfaglige metoder og værktøjer. Iværksættes kompetenceudviklingsforløb for udvalgte medarbejdere at understøtte udviklingen af en ny organisationskultur Udvikle en ny, fælles forbedringskultur gennem strategisk, systematisk og vedholdende fokus på den rehabiliterende arbejdsform og tværfagligt samarbejde 12

13 Implementering og evaluering af strategien Strategien implementeres gennem handleplaner for henholdsvis ældreområdet, socialområdet og arbejdsmarkedsområdet. Handleplanerne omsætter den overordnede strategi og forholder sig til de behov, som det enkelte område oplever i forhold til strategien. Arbejdet med implementering af strategien bliver sat i gang fra 3. kvartal I første spor implementeres handleplan for ældreområdet (hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, myndighedsenhed, plejecentre, køkken og træningsområdet). Der udarbejdes en evalueringsplan for den overordnede strategi samt de enkelte områder mhp. at evaluere, om strategien sikrer en fælles ramme for rehabiliteringsforløb samt om rehabiliteringsforløbene er omkostningseffektive og har effekt for borgerne. I anden fase udarbejdes handleplan for socialområdet og arbejdsmarkedsområdet. Anden fase forventes at følge budgetprocessen for budget 2019 mhp. implementering af handleplanerne med start 1. kvartal Handleplanerne skal omsætte rehabiliteringsstrategiens fokusområder og vil omhandle: Mål for rehabiliteringsindsatsen Organiseringsmodel der skal sikre sammenhæng og koordination af rehabiliteringsindsatsen Serviceniveau, mål samt dokumentation af indsats og effekt Principper for samarbejde med borger, eventuelle pårørende netværk 13

14 Forslag til tids- og procesplan for implementering af fælles rehabiliteringsstrategi April-maj 2017 Juni 2017 Oktober 2017 Januar 2018 (rullende) Januarseptember 2018 Forslag til fælles rehabiliteringsstrategi og tids- og procesplan udarbejdes Politisk behandling af forslag til fælles rehabiliteringsstrategi samt tids- og procesplan* Politisk behandling af forslag til handleplan på ældreområdet, herunder forslag til finansiering af handleplan Opstart og implementering af handleplan for ældreområdet Handleplaner for socialområdet og arbejdsmarkedsområdet udarbejdes Forslag til finansiering af handleplaner udarbejdes og følger budgetprocessen for budget 2019 Oktober 2018 Politisk behandling af forslag til handleplaner for socialområdet og arbejdsmarkedsområdet Politisk behandling af budget 2019, herunder forslag til finansiering af handleplaner på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet Januar 2019 (rullende) Januar-maj 2021 Juni 2021 Oktober 2021 Opstart og implementering af handleplaner for socialområdet og arbejdsmarkedsområdet Evaluering af rehabiliteringsstrategi mhp. politisk behandling Politisk behandling af status og evaluering af rehabiliteringsstrategi Politisk behandling af eventuelle budgetforslag til budget 2022 *Bemærkninger fra ekstraordinært CMU-møde i Arbejdsmarkedscenteret og Social- og Sundhedscenteret vil indgå i den politiske behandling som supplerende sagsfremstilling 14

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Handleplan for kronikerområdet. Social og Sundhed

Handleplan for kronikerområdet. Social og Sundhed Handleplan for kronikerområdet Udmøntning af rehabiliteringsstrategien Social og Sundhed Godkendt af Sundhedsudvalget 7. maj 2013 Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Borgere med kronisk sygdom

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Grundlæggende antagelser, mission og vision 4 Funktionsevne og mestringsevne 6 Målgruppe

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Serviceområde: Omsorg og pleje

Serviceområde: Omsorg og pleje Serviceområde: Omsorg og pleje Fokusområde: Kroniske sygdomme Fysisk træning til borgere med kroniske sygdomme. Borgere med kroniske sygdomme får fra maj 2010 tilbud om fysisk træning. Tilbuddet er evalueret

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen 1 At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Forside. Kerteminde Kommunes voksenpolitik Voksenforvaltningen

Forside. Kerteminde Kommunes voksenpolitik Voksenforvaltningen Forside Kerteminde Kommunes voksenpolitik 2013 Voksenforvaltningen Voksenforvaltningen Voksenforvaltningen består af: Myndighedsafdeling Jobcenter Sundhed og Pleje Beskæftigelsesafdeling Sekretariat I

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET KVALITETSPROGRAMMET KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Odeon kongreshus, Odense den 29. marts 2017 Hanne Agerbak, kontorchef, Center for social og sundhed, KL Det nationale kvalitetsprogram

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Det sammenhængende borgerforløb i praksis

Det sammenhængende borgerforløb i praksis Det sammenhængende borgerforløb i praksis Et kommunalt perspektiv på det sammenhængende borgerforløb Hvilke visioner har kommunen? Hvordan har kommunen grebet det an i praksis? Udfordringerne Betydningen

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 KVALITETSSTANDARD 2016 Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2 Godkendt: Byrådet 26. juni 2014 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 Hvilket behov dækker Hjælp og støtte udenfor hjemmet

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske

Læs mere

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Sag: 13/11077 Dok: 110767-13 August 2013 / SAMO Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Resume Folketinget nedsatte i juni 2012 en Hjemmehjælpskommission, der har haft til opgave at beskrive udfordringerne

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation Myndighedsafdelingen Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Serviceinformation Vedtaget december 2013 Gyldighedsperiode 2014 til 2015 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 3 2.

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales. Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune Tilskud: 11.328.000 Link til værdighedspolitik: http://www.rksk.dk/files/files/om%20kommunen/politikker-og-strategier/værdighedspolitikken-

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder,

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere