OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Oktober /06462 Niels Fejer Christiansen OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN HØRINGSNOTAT VEDRØRENDE DEN OFFENTLIGE HØRING AF VVM-REDEGØRELSEN I PERIODEN 10. FEBRUAR TIL 30. APRIL 2012 Oktober 2012 Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 Side 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning 2. Høringssvar fra kommunale, regionale og statslige myndigheder 3. Høringssvar fra interesseorganisationer og foreninger m.v. 4. Høringssvar fra borgere og grupper af borgere (grundejerforeninger m.v.) BILAG: Bilag 1: Referat og overheads fra borgermødet i Maribo Hallerne den 13. marts 2012 Bilag 2: Oversigt over distribution af VVM-redegørelsen til den offentlige høring Side 2

4 Side 3

5 1. SAMMENFATNING Det fremgår af projekteringsloven for den faste forbindelse over Femern Bælt, at der skal gennemføres projektering af de nødvendige opgraderinger og miljømæssige forbedringer af E47 Sydmotorvejen fra Sakskøbing til Rødbyhavn, hvor motorvejen skal sammenbygges med kyst-kyst - forbindelsen. Det fremgår endvidere af projekteringsloven, at der skal gennemføres en VVMundersøgelse af projektet. VVM-undersøgelsen er gennemført i og Vejdirektoratet har på den baggrund sammensat et hovedforslag til opgradering af E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn. Derudover er der i VVM-redegørelsen beskrevet nogle tilvalgsmuligheder. VVM-undersøgelsen er afrapporteret i VVM-redegørelsen for en opgradering af Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn, bestående af 3 rapporter: Rapport 389: Sammenfattende rapport, 2012 Rapport 390: Miljøvurdering, 2012 Rapport 391: Arealanvendelsesanalyse, 2012 VVM-redegørelsen har været i offentlig høring fra den 10. februar til 30. april Rapporterne har kunnet downloades fra Vejdirektoratets hjemmeside. Trykte eksemplarer af rapport 389 har kunnet afhentes hos borgerservice og biblioteker i Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune. Borgerne har også gratis kunnet rekvirere rapport 389 hos Schultz Distribution. VVM-redegørelsen er sendt til en række myndigheder, institutioner, interesseorganisationer og foreninger m.v., jf. oversigten i bilag 2. Omkring 400 husstande langs Sydmotorvejen har modtaget et orienteringsbrev fra Vejdirektoratet om den offentlige høring, der desuden har været annonceret i række lokale blade. I forbindelse med høringen har der været afholdt et borgermøde i Maribo den 13. marts 2012 med deltagelse af ca. 120 borgere. Bilag 1 indeholder et referat af borgermødet samt de overheads, der blev præsenteret på mødet. Vejdirektoratet har modtaget i alt 21 høringssvar. Heraf er de 7 fra kommunale, regionale og statslige myndigheder og 3 fra interesseorganisationer, foreninger og virksomheder. De resterende 11 høringssvar er fra borgere og grupper af borgere (grundejerforeninger m.v.). Guldborgsund og Lolland kommuner samt Femern Belt Development ønsker, at hastighedsgrænsen hæves fra 110 til 130 km/t og kommunerne fremfører derudover ønsker om yderligere udbygning af tilslutningsanlæggene end forudsat i hovedforslaget. Endelig ønsker Lolland Kommune og Femern Belt Development at beslutning om og gennemførelse af vejprojektet sker snarest muligt af hensyn til erhvervsudviklingen. Kommunerne og Naturstyrelsen har dog oplyst, at Vejdirektoratet kan forvente at opnå de nødvendige tilladelser og dispensationer til hovedforslagets gennemførelse og det vurderes derfor, at hovedforslaget kan fastholdes uden ændringer. Borgerene langs motorvejen ønsker yderligere støjafskærmning og sikkerhed for at vandet fra motorvejen ikke giver problemer med afvandingen af marker. Side 4

6 Kapitel 2 indeholder høringssvarene fra kommunale og statslige myndigheder. Kapitel 3 indeholder høringssvarene fra interesseorganisationer og foreninger. Kapitel 4 indeholder høringssvar fra borgere Høringssvarene er gengivet enkeltvis med Vejdirektoratets eventuelle bemærkninger hertil. Side 5

7 2. HØRINGSSVAR FRA KOMMUNALE, REGIONALE OG STATSLIGE MYNDIGHEDER 2.1. GULDBORGSUND KOMMUNE Guldborgsund Kommune konstaterer, at kommunens forslag fra den indledende høring om ombygning af tilslutningsanlægget ved Sakskøbing med samling af ramperne ved en ny rundkørsel, ikke er medtaget i Vejdirektoratets hovedforslag. Det er Guldborgsund Kommunes opfattelse, at en sådan løsning er en klart mere trafiksikker løsning end den valgte. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at Guldborgsund Kommunes forslag til ombygning af tilslutningsanlægget er blevet bearbejdet i VVM-undersøgelsen. Som det fremgår af VVMredegørelsen vurderes det, at etablering af et nyt 4-grenet, signalreguleret rampekryds vil have samme trafiksikkerhedsmæssige effekt som hovedforslaget, men vil medføre en væsentlig forøgelse af anlægsomkostningerne. Guldborgsund Kommune konstaterer, at kommunens forslag om etablering af vestvendte ramper ved TSA 47 Våbensted ikke indgår i Vejdirektoratets hovedforslag. Kommunen er uenig i, at vestvendte ramper vil give en uønsket mertrafik gennem Våbensted, som Vejdirektoratet anfører. Hertil bemærker Guldborgsund Kommune, at bumpene i Våbensted er etableret for at reducere hastigheden gennem landsbyen og ikke nødvendigvis trafikmængden, og da bumpene i sin tid blev etableret, lå der en skole i landsbyen, som nu er nedlagt. Vejdirektoratet har noteret synspunktet. Guldborgsund Kommune konstaterer, at kommunens forslag om, at motorvejen forsynes med nødspor, er medtaget i hovedforslaget, men ønsket var baseret på, at den maksimalt tilladte hastighed skulle kunne øges fra 110 km/t til 130 km/t, således at vejens fremkommelighed forbedres, og trafikafviklingen øges. Ønsket om denne hastighedsforøgelse er ikke medtaget i projektet, hvilket skyldes, at nødsporene vil blive brudt ved flere broer, som af sparehensyn ikke udskiftes. Kommunen mener, at disse besparelser bør revurderes, og at broerne skal udskiftes med nye broer, således at nødsporene kan føres igennem uden afbrydelser, og hastigheden kan forøges til 130 km/t. Kommunen mener endvidere, at det er uforsvarligt at afbryde nødsporene, som i nødsituationer benyttes af redningskøretøjer. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at opgraderingen af motorvejen på mange punkter vil muliggøre ønsket om at hæve hastighedsgrænsen til 130 km/t. Vejdirektoratet vurderer dog fortsat, at afbrudte nødspor og nødrabatter ved broer over motorvejen vil være kritisk i forhold til en sådan ændring af hastighedsbegrænsningen. Dertil kommer at hverken den faste forbindelse eller nabostrækningen øst for Sakskøbing forventes at få en hastighedsbegrænsning på 130 km/t. Vejdirektoratet vurderer, at etablering af nødspor på størsteparten af motorvejen vil være en klar forbedring i forhold til dagens situation, hvor al redningskørsel skal foregå på selve kørebanen. Endelig konstaterer Guldborgsund Kommune med tilfredshed, at alle tilslutningsanlæg indrettes således, at de kan benyttes til kørsel med modulvogntog. Miljømæssige forhold Vejdirektoratet har anmodet om en stillingstagen til, om der kan forventes tilladelse og dispensationer til at gennemføre Vejdirektoratets forslag. Guldborgsund Kommune vurderer, at de nødvendige tilladelser og dispensationer til opgradering af motorvejen kan forventes meddelt. Der tages dog forbehold for den egentlige sagsbehandling og vilkårsfastsættelse. Vejdirektoratet oplyser, at der ved ansøgning om udledning af vejvand vil blive anvendt afløbstal på 2 Side 6

8 l/s ha, eller minimum 5 l/s. Guldborgsund Kommune går ud fra at der menes maksimum 5 l/s. Med hensyn til udledning af vejvand, så stiller Guldborgsund Kommune normalt krav om max, 1 l/s ha for, at undgå hydraulisk overbelastning af vandløb, men 2 l/s ha vil dog blive accepteret, da det er inden for vandplanens retningslinjer, der angiver 1-2 l/s ha. Kommunen lægger endvidere til grund at de befæstede arealer udgør en relativ lille del af det samlede opland og, at det er meget lidt sandsynligt af den øvrige del af oplandet bliver udbygget og dermed befæstet. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at der ved hydraulisk overbelastede vandløb og private vandløb normalt ansøges om naturlig afstrømning på 1 l/s pr. fysisk ha eller 2 l/s pr. reduceret ha. Dog mindst en udledning på 5 l/s af hensyn til driften af vandbremsen. Der anlægges ikke bassiner under 500 m3. Ved øvrige vandløb, der ikke er hydraulisk belastet, ikke målsatte vandløb samt vandløb der ikke indgår i vandplaner vurderes i hvert tilfælde den mest hensigtsmæssige udledning. Guldborgsund Kommune har konstateret, at kommunens ønsker om kortlægning af grundvandsforhold og planlægning i forhold til disse er behandlet i VVM-undersøgelsen. Guldborgsund Kommune har konstateret, at kommunens forslag om etablering af regnvandsbassiner indgår i Vejdirektoratets hovedforslag. Guldborgsund Kommune har noteret, at kommunens krav om, at støjbelastningen ved bolig- og kolonihaveområder fremover ikke overskrider gældende grænseværdier er opfyldt, idet hovedforslaget indeholder støjafskærmning ved såvel Sakskøbing som Våbensted. Kommunen har endvidere noteret, at det på borgermødet den 13. marts 2012 i Maribo blev nævnt, at det nuværende projekt blot er et skitseprojekt, og at der i forbindelse med detailprojekteringen vil blive lavet supplerende støjberegninger, som eventuelt vil kunne medføre, at der skal laves yderligere støjreducerende foranstaltninger. Her tænkes specielt på strækningen forbi Ballegårdsvej ved Sakskøbing. Guldborgsund Kommune forventer, at Vejdirektoratet vil indgå i en tæt dialog med borgerne i området om at nedbringe støjgenerne mest muligt. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at der for hvert byområde og sammenhængende boligområde belastet med et støjniveau over Miljøstyrelsens grænseværdi på 58 db, er foretaget en konkret vurdering af mulighederne for at reducere støjen ved hjælp af støjafskærmning. Der er foreslået etablering af støjafskærmning i de tilfælde, hvor der kan opnås en mærkbar støjreducerende effekt for et større antal boliger eller kolonihaver, der er karakteriseret ved at tillade længerevarende ophold. Det skal hertil bemærkes, at de foreslåede støjafskærmninger ikke i alle tilfælde vil kunne reducere støjen til under 58 db. Af VVM-redegørelsen fremgår det, at boliger der efter opgraderingen af motorvejen vil blive belastet med et støjniveau over 63 db, vil blive tilbudt tilskud til støjisolering efter Vejdirektoratets ordning herom. Med hensyn til boligområdet ved Ballegårdsvej, er der ikke foreslået støjafskærmning. Beregninger viser at der kun er én bolig, beliggende nærmest på motorvejen, der vil opnå en væsentlig reduktion i støjen på i størrelsesordenen 3-5 db (Lden). For øvrige boliger i området vil den samlede reduktion i vejstøjen blive i størrelsesordenen 0-1 db. Det vurderes, at det betydeligste bidrag til støjbelastningen af boligområdet er Nykøbingvej. Det kan i øvrigt oplyses at Vejdirektoratet d. 29. marts 2012 deltog i et dialogmøde med beboerrepræsentanter fra Ballegårdsvej, hvor bl.a. støjproblematikken blev diskuteret LOLLAND KOMMUNE Lolland Kommune har klare forventninger til, at de vejanlæg som enten bliver overflødige eller skal ændres som følge af etableringen af Femern-forbindelsen vil blive inddraget i det samlede projekt. Denne forventning vil blive meddelt både Vejdirektoratet og Femern A/S. Det drejer sig f.eks. om den sidste del af den nuværende motorvejstrækning til Rødbyhavn og den dobbelte vejbro som fører Færgevej over den nuværende motorvej og baneterrænet. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at den aflastede del af Sydmotorvejen forventes overdraget fra Side 7

9 Vejdirektoratet til Lolland Kommune i forbindelse med åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Vejdirektoratet vil inden for projektets økonomiske ramme i det videre forløb indgå i en dialog med kommunen om nedklassifikation af den aflastede del af Sydmotorvejen. Trafiktekniske forhold Lolland Kommune har tidligere i forbindelse med den indledende offentlige høring meddelt Vejdirektoratet, at kommunen ønsker motorvejstrækningen opgraderet med nødspor og mulighed for at køre 130 km/t. Kommunen bifalder derfor Vejdirektoratets forslag om at etablere nødspor i vejens yderside og nødrabat i den eksisterende midterrabat i begge vejsider. Ifølge Vejdirektoratets forslag vil nødspor og nødrabatter dog ikke blive etableret under 9 af de 10 broer som føres over motorvejen. Det er Vejdirektoratets vurdering, at de afbrudte nødspor og nødrabatter vil være trafiksikkerhedsmæssigt kritisk i forhold til at hæve den nuværende hastighed fra 110 til 130 km/t. Vejdirektoratet påpeger dog, at den endelige hastighedsbegrænsning vil blive fastlagt sammen med politiet. Det er Lolland Kommune principielle holdning, at nye motorvejstrækninger og opgradering af ældre strækninger bør være fuldt tidssvarende. Kommunen ser derfor gerne, at opgraderingen sker til en hastighed på 130 km/t. Vejdirektoratet henviser i øvrigt til bemærkningerne til Guldborgsund Kommunes høringssvar. Kommunen lægger imidlertid større vægt på, at detailprojektering og efterfølgende anlæg af den opgraderede motorvej sættes i værk så hurtigt som muligt og ikke afventer anlægsloven eller anlæg af kyst-kyst -forbindelsen. Det er Lolland Kommunes vurdering, at der kan opnås følgende fordele ved en fremrykket opgradering af motorvejen: Hurtigere adgang til den forbedrede infrastruktur. Siden åbningen i 1963 er der kun sket beskedne ændringer af strækningen, og der mangler bl.a. nødspor. Konsekvensen er en dobbelt så høj ulykkesfrekvens som på landets øvrige motorveje. Alene af den grund bør motorvejen opgraderes så hurtigt som muligt. Øget trafik til Femern Bælt byggeriet. Selvom de fleste råmaterialer transporteres med skib, så vil selve byggeriet også føre til voksende trafik på strækningen. En hurtig opgradering betyder, at Femernprojektet kan nyde godt af den forbedrede infrastruktur i hovedparten af anlægsperioden. Bedre vilkår for den lokale erhvervsudvikling. Lolland Kommune oplever øget interesse for erhvervsarealer langs motorvejen, og den interesse vil kun blive forstærket frem mod åbningen af den faste forbindelse. På nuværende tidspunkt er der konkret interesse for arealer ved tilslutningsanlæg 48 Maribo Vest, hvor grundejer ønsker at udvikle et nyt erhvervsområde i samarbejde med en større anlægsvirksomhed. Kommunen har med tilfredshed noteret sig, at Vejdirektoratets forslag friholder dette areal for motorvejsramper, men kommunen har behov for en planmæssig sikkerhed for at kunne udarbejde en lokalplan for dette område, og det er kommunens vurdering, at det som minimum forudsætter en detailprojektering og anlæggelse af hele eller relevante dele af tilslutningsanlæg 48. Vejdirektoratet har noteret ønsket om fremrykning af projektet. Tilslutningsanlæg Lolland Kommune er generelt tilfreds med Vejdirektoratets forslag til etablering af et nyt tilslutningsanlæg 48 (TSA 48) ved Maribo. Kommunen vil dog foreslå at cyklisterne sikres bedre fra biltrafikken i rundkørslerne ved Maribo. Dette kunne eksempelvis gøres med underførte cykelstier under ramperne til/fra motorvejen. Cykelturisme er et fokusområde i Lolland Kommune. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at der er taget hensyn til trafiksikkerheden for cykeltrafikken i det fremlagte vejprojekt. Vejdirektoratets forslag til ændring af tilslutningsanlæg 47 (TSA 47) ved Våbensted vurderes af Side 8

10 kommunen til at være uhensigtsmæssigt. Anlægget bør udbygges til et fuldstændigt tilslutningsanlæg, dvs. med vestvendte ramper bl.a. for at reducere den gennemkørende trafik i Maribo by fra TSA 48 mod Sakskøbing og fra Sakskøbing mod TSA 48 sydgående. Af hensyn til en hensigtsmæssig trafikafvikling i området omkring Maribo er det væsentligt for Lolland Kommune at de vestvendte ramper etableres. Vejdirektoratet henviser i øvrigt til bemærkningerne til Guldborgsund Kommunes høringssvar vedrørende TSA 47 Våbensted. Vejdirektoratets forslag til ændring af tilslutningsanlæg 49 (TSA 49) ved Holeby vurderes ligeledes til at være uhensigtsmæssigt. Til- og frakørselsforhold bør etableres som tidligere foreslået af Vejdirektoratet og beskrevet i VVM-redegørelsen. Udkørsels- og tilkørselsforhold til motorvej bør trafiksikres bedre ved at fjerne svingbanerne på motorvejsramper ved udkørsel til kommunevej for at forbedre oversigtsforholdene og der bør etableres svingbaner ved ramperne for at reducere faren for bagendekollisioner. Som tidligere anført er det væsentligt for Lolland Kommune, at tilslutningsanlægget ombygges hensigtsmæssigt, idet kommunen har udlagt de tilknyttede arealer til erhvervsområder til transporttunge erhverv. Hvis Vejdirektoratets forslag til en mindre ombygning realiseres, vil det medføre udgifter for Lolland Kommune, idet det vil være nødvendigt at ændre de tilknyttede landeveje, således at disse veje også kan anvendes af modulvogntog. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at den ønskede forbedring af tilslutningsanlægget vil medføre en væsentlig forøgelse af anlægsomkostningerne, og med den nuværende trafikbelastning og uheldssituation på ramperne vurderes effekterne ikke at modsvare investeringen. Samkørsel Der er store samfundsøkonomiske og miljømæssige gevinster ved samkørsel i forbindelse med pendling til arbejde. Samfundsudviklingen går imod øget mobilitet og fleksibilitet i forbindelse med transport til/fra arbejde. Lolland Kommune er på den baggrund tilfreds med Vejdirektoratets forslag til etablering af en ny samkørselsplads ved Maribo. Det bør dog overvejes, om de planlagte samkørselspladser er store nok og om faciliteterne på disse bliver således, at trafikanterne er trygge ved at anvende dem. Tillige bør det vurderes, om der kunne etableres en mindre samkørselsplads ved TSA 49 blandt andet med baggrund i, at der etableres en ny togstation i nærheden af dette tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at de planlagte samkørselspladser ved Sakskøbing og Maribo i første omgang indrettes med 40 p-pladser til personbiler, men at det efterfølgende vil være muligt at udbygge disse med flere p-pladser. Med den nuværende trafikmængde ved TSA 49 Holeby vurderer Vejdirektoratet ikke, at der er behov for en samkørselsplads. Ny Lundegårdsvejbro over motorvej Lolland Kommune er meget tilfreds med beslutningen om at udskifte broen ved Lundegårdsvej, da denne bliver en af de trafikale adgangsveje til den nye togstation ved Ladhavevej. Miljømæssige forhold Vejdirektoratet har anmodet om en stillingstagen til, om der kan forventes tilladelse og dispensationer til at gennemføre Vejdirektoratets forslag. Det vurderes overordnet, at Lolland Kommune kan give de fornødne tilladelser, for forhold der reguleres i henhold til miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven. Det omhandler bl.a. ombygninger af krydsninger med vandløb, regulering af vandløb, tilledning af overfladevand til vandløb og afstandskrav til vandløb for nyanlæg. Tilladelserne forventes at kunne gives efter fornøden sagsbehandling med normale betingelser. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at der ikke udarbejdes vandløbssager, men en vandsynsprotokol der skal tiltrædes af Kommunen og VD. Jf. Vandløbsloven 64 stk. 2 skal Vandløbsmyndigheden og Side 9

11 anlægsmyndigheden være enige om afvandingen forinden detailbesigtigelsen, så der efterfølgende kan foretages en ekspropriation. Idet der skal være enighed mellem de to myndigheder og at der skal eksproprieres vedrørende fastejendom, skal der ikke laves vandløbssager ved ombygninger af krydsninger med vandløb, regulering af vandløb, tilledning af overfladevand til vandløb og afstandskrav til vandløb for nyanlæg. Alle disse forhold skal være indeholdt i Vandsynsprotokollen som alene skal tiltrædes af de to myndigheder, hvorefter Kommissarius kan ekspropriere til anlægget. Overfladevand, udledning af vejvand Det er Lolland Kommunes vurdering, at der i forbindelse med udledning af overfladevand fra regnvandsbassiner vil blive tilladt afledt en vandmængde svarende til 1 l/s/ha, dog maksimalt 5 l/s. De nærmere krav vil blive stillet i forbindelse med meddelelse af de enkelte udledningstilladelser. Af VVM-redegørelsen fremgår det, at afløbsmængden fra vejarealet er forudsat til at udgøre 1/3 af nedbørsmængden. Det vurderes at være forkert. Det er Lolland Kommunes vurdering at den afløbsmængde der forudsættes fra vejarealet bør udgøre mindst 2/3 af nedbørsmængden. De belagte og ubelagte vejarealer opgøres efterfølgende, og størrelsen af den samlede nedbørsmængde opgøres fra begge arealer. Nedbørsmængden fra belagte vejarealer udgøres af hele arealet, mens fra ubelagte arealer varierer med en andel fra 0,1 0,9. Forholdet mellem belagte og ubelagte arealer svinger mellem 1/3 til 2/3. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at der er to begreber: 1 l/s pr. fysisk ha eller 2 l/s pr. reduceret ha. Begge afstrømninger anvendes i forbindelse med ansøgning om udledning af vejvand efter Miljøbeskyttelsesloven. Ved ikke hydraulisk belastede vandløb vil udgangspunktet i ansøgningen være en højere afstrømning. Miljøbeskyttelse Det er kommunens vurdering, at projektet ikke indeholder elementer, der overordnet strider imod miljøbeskyttelseslovens målsætninger om bæredygtigt grundlag og menneskers levevilkår. I anlægsfasen kan der dog blive tale om gener i form af støj- og luftforurening, især støvgener. Der opfordres derfor til, at arbejderne tilrettelægges sådan, at generne minimeres. Vejdirektoratet vil tilstræbe, at motorvejens naboer påvirkes mindst muligt af anlægsarbejdet. Lolland Kommune konstaterer, at der som ønsket udlægges en støjreducerende asfalt ved byområderne, som reducerer støjniveauet med 2-3 db og at færre boliger vil være støjbelastede efter gennemførelse af Vejdirektoratets hovedforslag end i dag. Det skyldes primært Vejdirektoratets forslag om etablering af 6 nye støjskærme ved Sakskøbing og Maribo. Vandløb De beskrevne målsætninger for vandløb i VVM-redegørelsen bygger på forslag til vandplaner af oktober I de godkendte vandplaner af 22. december 2011 er der ændret en del i antallet af vandløb, der er målsat. Mange af de mindre vandløb er nu ikke målsat. Det er dog Lolland Kommunes vurdering, at det forhold ikke ændrer på de miljømæssige hensyn, der bør tages over for vandløbene. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at ved ikke målsatte vandløb samt vandløb der ikke indgår i vandplaner, vurderes i hvert tilfælde den mest hensigtsmæssige udledning REGION SJÆLLAND Region Sjælland og de 17 kommuner i regionen har i et fælles trafikudspil "Sjælland baner vejen frem" netop peget på nødvendigheden af at udvikle Femern Bælt korridoren. Samtidig har Region Sjælland i sin Regionale Udviklingsstrategi sat sig som mål, at tilgængeligheden til og fra regionen skal forbedres, at regionen aktivt skal udnytte sin placering som bindeled i udviklingskorridoren over Femern Bælt og fremme den interregionale brobygning og integration. Regionen ser opgraderingen af Sydmotorvejen som væsentlige forbedringer af vilkårene for erhvervs- Side 10

12 og persontransporten i korridoren og dermed grundlaget for at skabe vækst i regionen. I dette tilfælde vil den generelle tilgængelighed blive forbedret samtidig med, at Femern Bælt-korridoren vil blive styrket. Region Sjælland skal derfor også opfordre til, at projektet fremskyndes, ikke mindst set i lyset af forsinkelsen af Femern Bælt-tunnelen. Region Sjælland bemærker, at opgraderingen af Sydmotorvejen samlet set vil forbedre trafiksikkerheden. På samme måde hæfter regionen sig ved at miljøredegørelsens vurderinger af, at opgraderingen sker under hensyn til natur og miljøinteresser. Øgede støjgener i forbindelse med opgradering af Sydmotorvejen bør i størst mulig omfang reduceres ved opsætning af støjskærme og støjdæmpende asfalt. Det er Region Sjællands synspunkt, at der skal etableres en jernbanestation ved Holeby. Regionen opfordrer derfor til, at der skabes lette adgange fra Sydmotorvejen til den kommende station med parker og rejs anlæg. Det vil forbedre muligheden for, at flere kan benytte den kollektive trafik. Region Sjælland er Leadpartner i Interregprojektet Green STRING Corridor. Projektet inddrager parter fra Sydsverige, Østdanmark og Nordtyskland med henblik på at skabe grøn vækst i en transportkorridor mellem Skåne og Hamberg. Projektet vil generere ny viden om bl.a. erhvervstransport og logistik i korridoren. Region Sjælland ser frem til opgraderingen af Sydmotorvejen og indgår gerne i den videre dialog om projektet. Regionen bidrager ligeledes gerne til yderligere udviklingstiltag i Femern Bælt-korridoren, blandt andet gennem formidling af projektresultater fra Green STRING Corridor. Vejdirektoratet har noteret synspunkterne fra Region Sjælland og takker for tilsagnet om at indgå i den videre dialog om vejprojektet NATURSTYRELSEN ROSKILDE Naturstyrelsen Roskilde har gennemgået VVM-redegørelsen og fundet, at redegørelsen udgør et kvalificeret grundlag for en vurdering af projektet. VVM-redegørelsen opfylder således de krav til indhold, der fremgår af VVM-direktivet. Det ville dog være hensigtsmæssigt med et bedre grundlag for en vurdering af konsekvenserne af fremtidige klimaændringer og en beskrivelse af eventuelt efterfølgende tilpasning af anlægget. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at Vejdirektoratet til enhver tid skal overholde gældende myndighedstilladelse. Miljøbeskyttelsesloven er en dynamisk lov, som skal sikre det til en hver tid gældende miljø. Bassiner er dimensioneret efter spildevandskomiteens skrift 26 og 28, og der indregnes en formel sikkerhedsfaktor på 1,1. En direkte klimafaktor på et bassinvolumen på eksempelvis 1,3 vil reelt betyde forøgede myndighedskrav de første 50 år hvor der ikke er brug for volumenet, mens de næste 50 år, så passer vilkårerne i tilladelsen, hvis klimaet udvikler sig som forudsat. Om 50 år kan vilkårerne og klimaet imidlertid være anderledes hvorfor en klimafaktor på eksempelvis 1,3 kan vise sig at være både for meget eller for lidt. Det interne afvandingssystem dimensioneres efter vejreglen Afvandingskonstruktioner, og Spildevandskomiteens Skrift 27. Jf. skriftet anvendes den rationelle metode og en regnintensitet på 140 l/s ha. I 10 min. Metoden skal anvendes på hydraulisk ukomplicerede systemer, som vejafvanding er. Metoden indeholde en mængde indbyggede sikkerheder, hvorfor yderligere sikkerheder i form af klimafaktor ikke er nødvendig, da det vil give et overdimensioneret anlæg. Jf. vejregler vil Vejdirektoratet ved særlige kritiske steder indregne sikkerheder. Det er eksempel hvor vejen ligger dybt, hvor der er sårbare vandløb, hvor der er jernbaner eller bygninger - er steder som Side 11

13 skal ekstra beskyttes mod oversvømmelse og forurening. Natura 2000 Der er med det i VVM-redegørelsen beskrevne hovedforslag tale om opgradering af en eksisterende 4- sporet strækning af Sydmotorvejen. Opgraderingen indebærer udvidelse af vejbredden og indskrænkning af midterrabatten samt fældning/ genplantning af træplantninger langs vejstrækningen. I tilknytning til Vejdirektoratets ansøgning om principgodkendelse af hovedforslaget har Naturstyrelsen vurderet redegørelsen i forhold til de overordnede naturbeskyttelses- og landskabsinteresser, der bl.a. vil indgå som styrelsens grundlag for at kunne give en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 20. Ved Naturstyrelsens administration af 20-bestemmelsen må godkendelse af et projekt, som vil skade et Natura 2000 område, ikke meddeles, jf. 7 og 8 i habitatbekendtgørelsen (bek. 408 af 1. maj 2007). Styrelsen er tillige forpligtet til at sikre, at yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV ikke beskadiges, jf. 11 i habitatbekendtgørelsen. Forbuddet betragtes som overholdt, hvis den vedvarende økologiske funktionalitet af lokale bestande af de tilstedeværende arter opretholdes. Desuden må arterne ikke forstyrres forsætligt, jf. naturbeskyttelseslovens 29 a. I forhold til Natura 2000-områder konkluderer VVM-redegørelsen, at projektet ikke vil medføre påvirkning af gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på udpegningsgrundlagene for områderne. VVM-redegørelsen påviser forekomster af en række arter af padder og flagermus, som er listet på habitatdirektivets bilag IVa og dermed strengt beskyttede. Forekomsterne er særligt koncentrerede i områder syd for Sakskøbing, omkring Maribo Nørresø og i området mellem Hellested og Håred: Området syd for Sakskøbing er af national betydning for en række flagermusarter. Maribo Nørresø hænger sammen med Natura 2000-område N177 Maribosøerne, som er et at de vigtigste danske områder for flagermus (bredøret flagermus indgår i udpegningsgrundlaget), og en koloni af den sjældne og truede frynseflagermus forekommer relativt tæt på motorvejen. Området mellem Hellested og Håred rummer en række vandhuller med bestande af bilag IV-arterne springfrø og stor vandsalamander. De vigtigste påvirkninger i anlægsfasen vil være knyttet til rydning af levende hegn med træer langs vejen. Da de levende hegn har stor betydning som ledelinjer, udgør fældning af disse en væsentlig trussel for den økologiske sammenhæng i området. For at afhjælpe truslen vil der ske en hurtig genplantning af en stor del af beplantningerne langs motorvejen. Som kompensation for fældning af ældre hule træer opsættes flagermuskasser. I forbindelse med detailprojekteringen skal omfanget af genplantninger endeligt afklares i samarbejde med Naturstyrelsen. Det står ikke klart, om reduktion af den træ-/buskbevoksede midterrabat som følge af etablering af nødrabatter har betydning for flagermusenes spredningsmuligheder; dette skal i forbindelse med detailprojekteringen afklares i samarbejde med Naturstyrelsen. Vejdirektoratet kan oplyse, at beplantningen i midterrabatten består af mindre buske, typisk under 1 meters højde. Vejdirektoratets kortlægning af flagermusene omkring vejen tyder ikke på, at disse buske har betydning for flagermusene. Der er således mange steder langs motorvejen lyttet fra broer over vejen, uden at observere flagermus flyvende i vejens længderetning over selve vejarealet eller i tilknytning til midterrabatten. Beplantningen i midterrabatten er heller ikke høj nok til at kunne anvendes som hop-over. Det konkluderes derfor, at en rydning af midterrabatten ikke medfører en forringelse for flagermusene. Den forventede vækst i trafikken som følge af etablering af Femern Bælt forbindelsen vil øge risikoen for påkørsel af krydsende flagermus i området omkring Maribo Nørresø. Som afhjælpende foranstaltning opsættes en flagermusskærm langs nordsiden af motorvejen, hvor den passerer Side 12

14 Nørresø. Flagermusskærmen skal sammen med støjskærm, som placeres langs sydsiden, minimere risikoen for trafikdrab af flagermus på strækningen over Nørresø. På udvalgte steder langs motorvejen (ved km 12, 146 og 148) etableres hop-over beplantning, der skal tvinge flagermus, der passerer motorvejen, op i en flyvehøjde, hvor påkørsel undgås. For at sikre opretholdelse af den økologiske funktionalitet for paddearterne opsættes paddehegn på vestsiden af vejen omkring Bøgelundgård, så padder hindres i at forsøge at passere motorvejen. Desuden etableres supplerende vandhuller og pleje af eksisterende vandhuller. Ved passage af Sakskøbing Å etableres banketter. Naturstyrelsen forudsætter, at også de afværgeforanstaltninger, der er anført som anbefalinger eller forslag, gennemføres, og på en måde så de bedst muligt sikrer, at den vedvarende økologiske funktionalitet af lokale bestande af de tilstedeværende arter opretholdes Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at de afværgeforanstaltninger, som indgår i hovedforslaget, vurderes at være tilstrækkelige for at sikre den økologiske funktionalitet for arter og naturtyper i området langs motorvejen. Overfladevand (Vandrammedirektivet/vandplaner) Ved opgradering af Sydmotorvejen med nødspor og nødrabatter øges det befæstede vejareal med 50 %. Dette øger mængden af vejvand. For at kunne håndtere dette, vil der blive etableret et nyt lukket afvandingssystem med kantopsamling af regnvand langs hele strækningen, og der vil blive etableret 29 regnvandsbassiner. Afledning af vejvand og eutrofierende og miljøfremmede stoffer fra regnvandsbassiner sker til vandløb, der enten har udløb i Smålandsfarvandet eller i Femern Bælt. Det fremgår af VVM-redegørelsen, at der via regnvandsbassiner vil blive udledt 563 kg N/år. Beregnede mængder af forskellige komponenter af vejvand, der afledes gennem regnvandsbassinerne, fremgår af Miljøvurderingsrapport nr Naturstyrelsen forudsætter, at det i projektet sikres, at vejvandet håndteres på en sådan måde, at tilledning af miljøfremmede stoffer og kvælstof ikke bidrager til forringelse af vandkvaliteten i overfladevande, herunder besværliggør eller hindrer opfyldelse af målet om god økologisk tilstand i henhold til Vandrammedirektivet/ miljømålsloven/ vandplanerne. Det forudsættes ligeledes, at vejvandet ikke fører til forringelse af levesteder for strengt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV a. Vejstrækningen passerer gennem områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til kildepladser for almene vandværker. Styrelsen forudsætter, at der i projektet træffes foranstaltninger, der sikrer grundvandet mod forurening. I VVM-redegørelsen ses der ikke at indgå en vurdering af konsekvenserne af fremtidige klimaændringer og en beskrivelse af eventuelt efterfølgende tilpasning af projektet. Naturstyrelsen forudsætter, at regnvandsbassinerne dimensioneres til at kunne håndtere fremtidige nedbørsforekomster, herunder ekstremregn. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at klimatilpasningen af afvandingssystemet enten kan ske ved en ændring og udvidelse af ledningssystemet eller ved en ændring, udvidelse og ombygning af regnvandsbassinerne. Allerede indenfor gældende lovgivning er det muligt at ændre og tilpasse, såfremt systemer ikke overholder det som de pt. er designet for. Hvor der allerede nu er kritiske steder indarbejdes der sikkerheder, eksempelvis ved øgede dimensioner, højere kanter eller flere brønde samt ekstra interne bassiner. Vejdirektoratet bemærker at regnvandsbassiner skal overholde de vilkår og tilledninger som er gældende på udledningstidspunktet. Krav om tiltag med hensyn til klimaforandringer som måtte blive Side 13

15 implementeret i kommende lovgivning, vil Vejdirektoratet overholde. Fredskov Syd for Sakskøbing passerer motorvejen gennem et større sammenhængende skovområde med fredskov. Af VVM-redegørelsen fremgår, at ved tilslutningsanlæg 46 berøres den omkringliggende fredskov af arbejdsarealer. Det er oplyst at dreje sig om et areal på under 1 ha (enten som permanent eller midlertidig ekspropriation). Afklaring om erstatningsarealer for inddragelse og fældning af fredsskov skal i detailprojekteringen ske i samarbejde med Naturstyrelsen. Vejdirektoratet har noteret synspunktet. Landskab På Sydmotorvejen er der karakteristiske vejplantninger plantet i efter to principper: langsgående beplantninger ofte plantet på skrånings- eller dæmningsforløb og tværgående beplantninger på vejoverføringer. Beplantningerne integrerer motorvejen og broerne i det flade lollandske landskab. Motorvejsbeplantningerne giver trafikanterne en vekslen mellem udsigter til landskabet og lukkede grønne korridorer. I forbindelse med etablering af nødspor vil de langsgående beplantninger blive ryddet, men vil blive genplantet efter de samme principper. Enkelte eksisterende beplantninger foreslås ikke genplantet af hensyn til udsigtsforhold. Naturstyrelsen forudsætter, at der er foretaget en vurdering i forhold til eventuelle forekomster af flagermusarter, herunder spredningsmuligheder for flagermus. Adskillige steder på motorvejen er der buskbeplantninger i midterrabatten. Denne beplantning foreslås ryddet, så udsynet og udsigtsmulighederne for bilister forbedres. Det fremgår ikke af VVMredegørelsen, at der er foretaget en vurdering af, om midterrabattens buskbeplantning har betydning for flagermus, herunder for spredningsmulighederne for flagermus. Naturstyrelsen forudsætter, at en sådan vurdering foretages. Opstilling af støjskærme vil afskærme bilisterne udsigt til åbne landskaber, og set fra landskabet vil støjskærme være synlige. Som afhjælpende foranstaltning kan opsættes gennemsigtige støjskærme med et ens design. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at midterrabattens buskbeplantning vurderes at være uden betydning for flagermus. Se endvidere svaret om Natura 2000 på forrige side. Arealbehov støjskærme/ vejplantning Da støjskærme har størst effekt, når de opstilles tæt på støjkilden, genplantes vejplantningen udenfor støjskærmen. Der skal således sikres tilstrækkeligt store arealer langs vejstrækningen til, at der er plads til såvel støjskærme, som vejplantning. Det fremgår ikke af VVM-materialet om arealbehov, at der er sikret arealer til brug for genplantning af vejplantning. Vejdirektoratet bør sikre, at der langs vejstrækningen inddrages arealer, der er tilstrækkeligt brede til, at der er plads til genplantning af vejplantning. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at vejprojektet indeholder arealer til genplantning af fældede træer langs motorvejen, så træerne kan plantes uden for motorvejens sikkerhedszone. Friluftsliv Alle sti- og vejforbindelser såvel over og under som langs med Sydmotorvejen vil blive opretholdt efter opgradering af motorvejen. Principgodkendelse På ovenstående baggrund meddeler Naturstyrelsen Roskilde principgodkendelse i henhold til naturbeskyttelseslovens 20 og Miljøministeriets bek. nr. 782 af 24. juni 2010 (Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land) af det i VVMredegørelsen beskrevne hovedforslag. Principgodkendelsen gives på følgende vilkår: Side 14

16 - Afværgeforanstaltninger etableres som anvist, foreslået eller anbefalet i VVM-materialet og på en måde, så de bedst muligt sikrer, at vejprojektet ikke hindrer, at den økologiske funktionalitet for bilag IV- arterne opretholdes i området. - Afklaring af, om reduktion af den træ-/buskbevoksede midterrabat som følge af etablering af nødrabatter vil have betydning for flagermus, herunder for spredningsmulighederne for flagermus. - Der sikres arealer til genplantning af vejplantning. - Afklaring om erstatningsarealer for inddragelse og fældning af fredsskov i samarbejde med Naturstyrelsen. - Regnvandsbassinerne dimensioneres til at kunne håndtere fremtidige nedbørsforekomster, herunder ekstremregn. - Vejvandet håndteres via kantopsamling, regnvandsbassiner m.m. så tilledning af forurenet vejvand til overfladevande og grundvand hindres. Det skal bemærkes, at der ved det kommende anlægsarbejde kan fremkomme ikke hidtil registrerede fortidsminder m.v. omfattet af museumsloven, der administreres af Kulturstyrelsen. Der gøres desuden opmærksom på, at der med principgodkendelsen ikke er taget stilling til projektets forhold til anden lovgivning og godkendelsen fritager ikke Vejdirektoratet fra at søge øvrige tilladelser, der er nødvendige i henhold til anden lovgivning. Naturstyrelsen gør endelig opmærksom på, at afgørelsen om principgodkendelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed MUSEUM LOLLAND-FALSTER Museum Lolland-Falster har følgende bemærkninger vedrørende den offentlige høring af VVMredegørelsen for en opgradering af E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn; Arkæologi Museum Lolland-Falster har med tilfredshed bemærket, at Vejdirektoratet påtænker at foretage en arkæologisk forundersøgelse af de påvirkede arealer. Nyere tid Museum Lolland-Falster hæfter sig ved, at den kulturhistoriske vurdering af landsbyerne Ringsebølle, Sædinge samt Sædinge herregård er foretaget på baggrund at undersøgelsen Kortlægning af kulturhistoriske værdier omkring Rødbyhavn. Museet påpeger, at de kulturhistoriske prioriteringer, der er udpeget i den forbindelse, har baggrund i den fysiske placering af de danske rampe- og tilslutningsanlæg vedr. Femern Bælt. Museet finder det stærkt problematisk at overføre den kulturhistoriske værdisætning fra til ét anlægsområde til et andet anlægsområde. Anlægsområdet, der henfører til opgraderingen af E47, rummer andre kulturhistoriske værdier end det udvidede arealreservationsareal undersøgt i Kortlægning af kulturhistoriske værdier omkring Rødbyhavn. Værdisætningen kan derfor på ingen måde overføres til et andet undersøgelsesområde. Desuden finder museet, at høringsmaterialet ret vagt beskriver hensynet til både de beskyttede jordog stendiger samt hensynet til de bevaringsværdige bygninger. Der savnes en beskrivelse af afværgeforanstaltninger i den forbindelse. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at Museum Lolland-Falsters kulturhistoriske vurderinger præsenteres som generelle i VVM-redegørelsen, og de er anvendt, som den nyeste tilgængelige beskrivelse af værdierne og deres sårbarhed. Landsbyen Sædinge er beskrevet på baggrund af landsbykataloget. Side 15

17 Ingen diger eller bevaringsværdige bygninger berøres. Derfor er der ikke foreslået afværgeforanstaltninger, udover at undgå berøring af dige i alternativet opgradering af rasteplads Håred. Det infrastrukturelle landskab Fugleflugtslinjen I forbindelse med bevaringen af Fugleflugtslinjens kulturmiljø glæder det museet, at Vejdirektoratet har taget højde for landskabsarkitekt C. Th. Sørensens beplantning i forbindelse med opgraderingen af E47. Dog savner museet en præcisering af bevaringen af kulturmiljøets øvrige kulturhistoriske aspekter. Som minimum mener museet, at der i hensynet til kulturarven bør bevares eksempler på broer i deres oprindelige udtryk fra Fugleflugtslinjens forskellige tidsperioder dvs. både fra 1940erne, 1960erne samt 1980erne, da Fugleflugtslinjen, og dermed Sydmotorvejen, har været med til at skabe et nyt infrastrukturelt landskab i Danmark. Museum Lolland-Falster vurderer, at Fugleflugtslinjen er den eneste af sin slags i Danmark. Det infrastrukturelle kulturmiljø har dermed en betydningsfuld og unik national bevaringsværdi. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at 9 af de i alt 10 broer over motorvejen bevares ved opgraderingen. Hvor underføringer sideudvides, vil det blive tilstræbt at fastholde bygværkets oprindelige udtryk. Vejdirektoratet vurderer, at projektet bevarer og fremtidssikrer Fugleflugtslinjen, som infrastruktur LOLLAND-FALSTERS STIFT Lolland-Falsters Stift har fremsendt udtalelse fra den kgl. bygningsinspektør om Våbensted Kirke Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygning, til beskyttelse mod, at der opføres bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken. Beskyttelseszonen omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningen. Lovgrundlag: Lov om naturbeskyttelse, 19, lov nr. 884 af 18. august Det fremgår af VVM-redegørelsen, at der planlægges med en støjskærm ud for Våbensted. Det fremgår endvidere, at der planlægges udlagt støjreducerende asfalt på strækningen fra Sakskøbing og forbi Våbensted. Der synes dermed at være gjort, det der er muligt for at etablere maksimal støjbeskyttelse af Våbensted kirke. Og landsby i øvrigt. Der gøres opmærksom på, at en fremtidig støjskærm ligger indenfor kirkebyggelinjen. Derfor opfordres der til i høringssvar at gøre opmærksom på, at endelig udformning og placering af støjskærm skal sendes til stiftet og konsulenterne til udtalelse. Vejdirektoratet kan bekræfte at der i VVM-redegørelsens forslag til opgradering af motorvejen indgår en støjskærm ved Våbensted, samt anvendelse af støjreducerende asfalt fra Sakskøbing til Våbensted. Den nærmere udformning og placering af støjskærmen ved Våbensted, vil først blive fastlagt i en eventuel fremtidig detailprojektering LOLLAND ØSTRE PROVSTI Lolland Østre Provstiudvalg har noteret sig, at Våbensted-Engestofte Menighedsråds ønsker fra den indledende offentlige høring er blevet efterkommet, således at der etableres støjafskærmning langs motorvejen ved Våbensted Kirke og kirkegård, som i dag er plaget af støj fra motorvejen. Side 16

18 3. HØRINGSSVAR FRA INTERESSEORGANISATIONER OG FORENINGER M.V FEMERN BELT DEVELOPMENT Femern Belt Development ser opgraderingen af Sydmotorvejen som væsentlige forbedringer af vilkårene for erhvervs- og persontransporten i korridoren og dermed grundlaget for at skabe vækst i regionen. I dette tilfælde vil den generelle tilgængelighed blive forbedret samtidig med, at Femern Bælt korridoren vil blive styrket. I forlængelse af ovenstående er det Femern Belt Developments synspunkt, at der skal etableres en jernbanestation ved Holeby. Femern Belt Development opfordrer derfor til, at der skabes lette adgange fra Sydmotorvejen til den kommende station med parker og rejs anlæg. Det vil forbedre muligheden for, at flere kan benytte den kollektive trafik. Samkørsel Der er store samfundsøkonomiske og miljømæssige gevinster ved samkørsel i forbindelse med pendling til arbejde. Samfundsudviklingen går imod øget mobilitet og fleksibilitet i forbindelse med transport til/fra arbejde. Udbygningen af motorvejsstrækningen bør derfor sikres tilstrækkelige samkørsels muligheder. Femern Belt Development er på den baggrund tilfreds med Vejdirektoratets forslag til etablering af en ny samkørsels plads ved Maribo syd for tilslutningsanlægget. Det bør dog overvejes, om de planlagte samkørselspladser er store nok og om faciliteterne på disse bliver således, at trafikanterne er trygge ved at anvende dem. Tillige burde det vurderes, om der kunne etableres en mindre samkørsels plads ved tilslutningsanlæg 49 blandt andet med baggrund i, hvis der etableres en ny togstation i nærheden af dette tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet henviser til svaret til Lolland Kommune. Fra 110 km til 130 km Femern Belt Development ser gerne at motorvejstrækningen opgraderes med nødspor og mulighed for at køre 130 km/t. Femern Belt Development bifalder derfor Vejdirektoratets forslag om at etablere nødspor i vejens yderside og nødrabat i den eksisterende midterrabat i begge vejsider. Ifølge Vejdirektoratets forslag vil nødspor og nødrabatter dog ikke blive etableret under 9 af de 10 broer som føres over motorvejen. Det er Vejdirektoratets vurdering, at de afbrudte nødspor og nødrabatter vil være trafiksikkerhedsmæssigt kritisk i forhold til at hæve den nuværende hastighed fra 110 til 130 km/t. Femern Belt Development mener at nye motorvejstrækninger og opgradering af ældre strækninger bør være fuldt tidssvarende. Femern Belt Development lægger derfor meget vægt på, at opgraderingen sker til en hastighed på 130 km/t. Vejdirektoratet henviser til svaret til Guldborgsund Kommune. Femern Belt Development er tilfreds med at alle tilslutningsanlæg - nye som eksisterende er indrettet således, at de kan benyttes til kørsel med modulvogntog 3.2. DANSK INDUSTRI Dansk Industri (DI) har noteret sig, at beregningerne af projektet isoleret set viser en negativ nettonutidsværdi, men understreger samtidig, at det ikke kan ses isoleret, da det er en del af den helt nødvendige opgradering af baglandsinfrastrukturen til Femern-forbindelsen, hvis værdi for Danmark er uomtvistelig. I dette tilfælde bør de samfundsøkonomiske beregninger af det isolerede projekt derfor ikke lægges til grund for en anlægsbeslutning. På den baggrund bakker DI kraftigt op om projektet. OPP Det fremgår af regeringsgrundlaget, at det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at Side 17

19 anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) ved offentlige infrastrukturprojekter. DI mener derfor, at det bør belyses, hvilke organisatoriske rammer, der vil være mest velegnede til at løfte projektet, herunder muligheden for OPP-samarbejde. Desuden bør der sikres en livscyklusbetragtning, hvor den efterfølgende drift og vedligeholdelse indtænkes i den samlede økonomi. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at organisering og finansiering behandles samlet for den faste forbindelse over Femern Bælt og de tilhørende landanlæg. Gener i anlægsfasen Da Sydmotorvejen er et led i en international transportkorridor, er der brug for nøje at overveje, hvordan man minimerer gener i anlægsfasen. Anlægsarbejderne bør således tilrettelægges, så udgangspunktet er de mindst mulige gener for trafikken. Vejdirektoratet kan tilslutte sig synspunktet DANSK LANDBRUG SYDHAVSØERNE Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS) har på vegne af foreningens medlemmer langs Sydmotorvejen mellem redegjort for et par problemstillinger ved VVM-undersøgelsen, som foreningen mener, er utilstrækkeligt belyst eller direkte forkert beskrevet. Overordnet forventer DLS, at ekspropriationsforretning, midlertidig leje af landbrugsjord til arbejdsarealer o.a. vil foregå i overensstemmelse med reglerne herfor. Dette høringssvar vil derfor vedrøre de afvandingsmæssige konsekvenser af opgraderingen af motorvejen. Opland til vandløb Hele området langs opgraderingen er kendetegnet ved at være højproduktivt landbrugsjord, der er afhængig af dræning til velfungerende vandløb hvor enhver tilstandsændring der medfører højere vandstand eller forringet dræning af markerne vil få betydelige negative konsekvenser for driften af landbrugsarealerne. Dette gælder ikke kun de vandløbsnære arealer. Pga. det meget flade terræn på Lolland og i særdeleshed på strækningen fra Sakskøbing til Rødbyhavn, vil negative ændringer i vandløbet berøre et meget stort opland til vandløbene, således at dyrkningssikkerheden forringes. Med den planlagte opgradering af motorvejen vil der ske en kraftig forøgelse af de vejarealer der skal aflede vand til vandløbene i området. Dette ville i sig selv ikke være et problem, hvis ikke det var fordi man allerede i dag oplever problemer med vandafledningskapaciteten i de vandløb der fremover skal modtage mere vejvand. Flere og kraftigere nedbørshændelser og vandplaner, der vil betyde reduceret vandløbsvedligeholdelse vil medføre et større pres på vandløbene, især når der skal afledes vand fra befæstede arealer som f.eks. motorvejen. Problemet med vand fra befæstede arealer, er at der, i de tilfælde hvor de planlagte regnvandsbassiner vil løbe over, vil ske meget hurtig tilstrømning af vand til vandløbene. Normalt vil der fra tilsvarende dyrkede arealer ske en langsom frigivelse af vandet til vandløbene. Stort set samtlige vandløb på Lolland er i sin tid dimensioneret til oplandets behov for at kunne lede vand væk fra de dyrkede arealer. Ved en ændring mod flere befæstede arealer er det derfor vigtigt at der tages hensyn dræningen af landbrugsarealerne i oplandet til vandløbene. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at håndtering af vandløb og dræn vil blive belyst efter vandløbsloven 64 stk. 2. Der vil blive udarbejdet en vandsynsprotokol der håndtere afledning af vand. Den nuværende vedligeholdelse af vandløbene beskrives ikke, men hvis det vurderes at rør og drænrør skal udskiftes eller omlægges medtages det i protokollen. Forinden der sker oversvømmelse, dvs. inden regnvandet løber over bassinkanten og ind på marken er der et afløbsrør i bassinet som begynder at tømme bassinet. Oversvømmelse af markarealer vil først være når det alm. afløb og overløbsrøret ikke kan tømme bassinet i forhold til den regn, der kommer, der laves derfor et kontrolleret overløb, inden bassinet løber i oversvømmelse. Side 18

20 Afvandingsteknisk rapport Hvad angår dimensionering af vejafvandingssystemet bemærker DLS, at der er anvendt en gentagelsesperiode på 5 år som dimensioneringsgrundlag og sikkerhedsfaktor på 1,1, men der mangler en argumentation for valgene. Det må være et krav, at der knyttes nogle overvejelser til disse valg. Det fremgår ikke af rapporten hvorvidt der er taget hensyn til de fremtidige hyppigere og kraftigere nedbørshændelser. Ligeledes er der heller ikke beskrevet hvilke konsekvenser, hændelser større end T5 vil få ude i vandløbene. Regnvandsbassinerne er formentlig dimensioneret til at kunne klare de nedbørsmængder, der optræder ved 5 års hændelser, men hvordan påvirkes vandløbene når bassinerne løber over og hvilke arealer vil bliver påvirket i form af dårligere afvanding? DLS kan ikke i kildehenvisningerne umiddelbart se, at dimensionsgrundlaget skal være 5 år. Det angives derimod, at valget af dimensionsgivende regn skal vurderes i hvert enkelt tilfælde og skal baseres på oplandets størrelse og udformning, behov for beregningsnøjagtighed og at man typisk i stuvningsrelaterede problemer anvender gentagelsesperioder fra 1 til ca. 20 år. I Vejdirektoratets vejregel for dimensionering af (vejtekniske) afvandingsanlæg, er det angivet at landbrugsarealer typisk beskyttes med små gentagelsesperioder? Men da jorden udgør en langt større værdi på Lolland og Falster og samtidig er mere sårbare end mange andre steder, bl.a. pga. terrænforholdene, så er valget af T5 ikke holdbart. Guldborgsund Kommune har overfor DLS beskrevet at kommunen har krævet at der maksimalt må udledes 5 l/s. Beregninger ud fra tabel 3.1, beskriver stuvningsvolumenet pr. hektar vejareal. Som DLS ser det, varierer dette med en faktor 2. Hvorfor der ikke er mere konsistens i dette? Hænger det sammen med, hvor bassinerne topografisk ligger? Ud fra et landbrugsmæssigt synspunkt beskyttes nogle områder åbenbart bedre end andre. Men hvorledes dette påvirker vandløbet og landbrugsarealernes dyrkningssikkerhed er ikke umiddelbart beskrevet. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at T-værdien for separatkloakerede områder kan sættes til 1, jf. spildevandskomiteen. Hvert vandløb vurderes for sig og hver konsekvens for oversvømmelse vurderes for sig.. Vejdirektoratet har både et udløbsrør og et overløbsrør inden regnvandet i bassinet løber over kanten. Ved kraftige regnbyger bevirker det, at bassinet tømmes med en større vandmængde inden vandet oversvømmer marker. Hvis der kun gives tilladelse til max. 5 l/s uanset bassinstørrelse og tillsluttet opland vil det medføre voldsomt store bassiner, hvis samtidig T sættes til både 5 og 10, og skal der en klima faktor større end 1,1 bliver det bare endnu større. Vandplaner For især afledningen til Lomose Å må DLS forlange, at det beskrives om de kommende vandplansindsatser i vandløbet har påvirket de afvandingstekniske valg der er truffet. Ophør med vandløbsvedligeholdelse og restaureringsprojekter nedstrøms motorvejen og genåbning af vandløbsstrækninger opstrøms motorvejen, vil uden tvivl betyde at vandafledningsforholdene bliver dårligere i Lomose Å. DLS må forlange at dimensioneringen af regnvandsbassinerne, er tilpasset vandløbets fremtidige ringere vandafledningskapacitet. Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, at dette er sket. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at udgangspunktet for dimensioneringen er vejreglerne, og de krav Side 19