Fjordforbindelsen Frederikssund. Undervisningsmateriale til folkeskoler Version 2.1 opdateret januar 2019

Transkript

1 Fjordforbindelsen Frederikssund Undervisningsmateriale til folkeskoler Version 2.1 opdateret januar 2019

2 2 En bro der skaber forbindelser At bygge en stor bro er både et spændende infrastrukturprojekt og en kilde til inspiration til god undervisning Introduktion til undervisningsmaterialet Fjordforbindelsen er et stort infrastrukturprojekt, som ikke alene handler om at bygge en højbro over Roskilde Fjord. Vi skal også anlægge en motortrafikvej, faunapassager, etablere regnvandsbassiner, bygge en lang række mindre veje om og meget mere. Vejdirektoratet og Frederikssund Kommune har i samarbejde udarbejdet et undervisningsmateriale, der kan give skoleelever et indblik i projektet og de enkeltdele man skal forholde sig til på sådan et projekt. Undervisningsmaterialet er tænkt anvendt i kombination med et besøg på et af Vejdirektoratets informationscentre. Der er materialer til forberedelse inden besøget samt materialer til brug under og efter besøget. To forskellige undervisningsforløb Version 1.0 Eleverne bygger broer i papir og tape. Her er der fokus på innovation med udvikling af skitse, udførelse og ressourceforbrug. Kan foregå i begge informationscentre. Version 2.0 Eleverne støber beton med og uden jern og tester derefter holdbarheden. Her er fokus på styrker og svagheder ved forskellige materialer samt måling. Dette forløb kan kun foregå i Vejdirektoratets informationscenter på Østersvej 4 i Frederikssund. Dette materiale omhandler kun version 2.0.

3 3 Før, under og efter besøget Materialet er tænkt således, at man forbereder sig inden besøget. På dagen arbejdes der med støbning i beton i praksis, og der løses opgaver. Hjemme på skolen kan man teste styrken af betonen. FØR Forberedelse på skolen Eleverne opnår en grundviden om projektet og om byggematerialerne beton og jern. UNDER Dagen i marken Mødested: Østersvej 4 udenfor informationscenteret. Program I flok går turen til Vejdirektoratets udsigtsplatform, hvor elever får status på projektet og livet på byggepladen Gennemgang af udstillingen i informationscenteret bl.a. af alle de stadier, der ligger forud for anlæg Elverne får opgaveark udleveret TestLab 90 min. Elever støber beton med og uden jern Find2Learn. Eleverne tester deres viden Sådan booker du På under fanen Informationscentre finder du yderligere information. Her kan du også booke tid og evt. en af Vejdirektoratets medarbejdere til undervisningsforløbet. Det er også her, du vælger, om dine elever skal deltage i: Version 1.0 bygge broer i papir og tape Version 2.0 teste beton Du er altid velkommen til at kontakte projektets medarbejder på mailen: info@fjordforbindelsen.dk EFTER Test på skolen Styrken af betonen med og uden jern testes på skolen, og der tales om styrker og svagheder ved de forskellige materialer. Som lærer kan du vælge enten at køre forløbet selv, eller du kan booke en medarbejder fra Vejdirektoratet, der kommer og fortæller om projektet. Det forventes, at læreren deltager aktivt i dagen i marken og hjælper med opgaven i TestLab. I Vejdirektoratets informationscenter er de materialer tilgængelige, som skal bruges i de praktiske opgaver, og der er masser af information om projektet og rig mulighed for at gå klogere derfra. Evaluering Vi vil meget gerne vide, hvad I synes om undervisningsmaterialet og besøgene i vores informationscentre. Så efter besøget modtager du en mail med et par spørgsmål, som kan besvares på fem minutter. På den måde kan vi hele tiden forbedre materialet og informationscentrene. God fornøjelse med undervisningsmaterialet.

4 4 Forberedelse inden besøget Vejdirektoratet bygger en højbro over Roskilde Fjord mellem Frederikssund og Hornsherred. Fakta om projektet Hele fjordforbindelsen bliver en knap 10 km lang 4-sporet motortrafikvej syd for Frederikssund. 1,4 km vil ligge på en højbro mellem Marbæk og Tørslev Hage. Projektet koster ca. 2 mia. kr. Vejdirektoratet forventer at åbne Fjordforbindelsen for trafik i slutningen af Byggeprocessen Før vi går i gang med at bygge sådan et stort projekt, går der masser af planlægning forud, og mange forskellige aktører er inde over undervejs. Der er bygherren, arkitekter, rådgivere, entreprenører, kommunens tekniske forvaltning, håndværkere, museer og mange underleverandører på mindre opgaver. Grundlaget for anlægsprojektet er tegninger og tidsplaner, og projektet går gennem forskellige faser og processer. Det kræver detaljeret planlægning at styre byggeprocessen, fordi et sådant projekt dækker over en masse delprojekter, og der er mange aktører, der skal ind over projektet på forskellige tidspunkter. På Fjordforbindelsen gik Vejdirektoratet allerede i 2007 i gang med at undersøge forholdene i og omkring Frederikssund for at klarlægge, hvilke konsekvenser et evt. byggeri ville få på det omkringliggende miljø.

5 5 Højbroen i tal m lang 19,7 m bred 4 kørespor Hastighed: 90 km/t Broen understøttes af 16 bropiller med et V-formet design. Gennemsejlingshøjde bliver 22 m. Højbroens fundamenter er på østsiden 180 m og på vestsiden 90 m fra kystlinjen. Derved bevares udsynet over fjordlandskabet, og dyr og mennesker kan færdes frit langs fjorden. På den vestligste del af højbroen opsættes 2 m høje transparente støjskærme. Ved broens landfæste er støjskærmene 3 m høje. Broen vil stå færdig ved udgangen af Det bliver en betalingsbro. Højbroen er en del af motortrafikvejen og vil derfor kun være for biler. Der etableres ikke cykelsti. Cyklister skal fortsat benytte Kronprins Frederiks Bro. Brodækket bygges af præfabrikerede elementer, der skal monteres på stedet. Øvrige fakta En vej bygges op af sand, grus og asfalt. Det kalder man vejkassen. For at bygge den knap 10 km lange vej skal vi bruge ca m³ bundgrus og sand m³ stabilt grus tons asfalt

6 6 5 Hærdning og efterspænding Til slut skal betonen binde af. Det vil sige, at den skal hærde. Allerede 1-2 dage efter støbningen kan man gå på bropladen. Der skal dog gå omkring 14 dage, inden betonen er stærk nok til at bære broen, så forskallingen kan fjernes, og 28 dage før broen er helt færdig med at hærde. Til sidst efterspændes broen ved hjælp af spændkabler, således broen får den nødvendige sammenhængskraft og styrke. 6 Udstyr, isolering, asfalt og striber Imens broen hærder, kan entreprenøren arbejde med at sætte autoværn, rækværk og vejudstyr op. Så er broen klar til at blive fugtisoleret, så saltvand fra kørebanen ikke trænger ned i betonen. Til sidst bliver der lagt asfalt ud og optegnet striber. 4Støbning af broplade Kronen på værket, selve bropladen som bilerne skal køre på støbes til sidst. Igen laves en træform (forskalling), og armeringsjern bindes sammen til et net omkring broens spændkabler. Nogle gange bygges træformene på stedet, andre gange får entreprenøren formene leveret som elementer, der kan sættes sammen. Bropladen bliver herefter støbt i én omgang, og det tager omkring et døgn at fylde beton i træformen. Der går nemt m³ beton til en broplade. Støbning af fundamentet Stænger af armeringsjern bindes sammen til et stabilt net, og der fyldes beton ned i udgravningen. Det hærder langsomt og bliver til en stabil plade. Når det er gjort, starter arbejdet med de bro- 2søjler, der skal bære selve bropladen. Støbning af søjler Først laves en støbeform af træ (en forskalling), der har samme mål som brosøjlen. Den fyldes med armeringsjern og beton. 1 Undergrunden Undergrunden skal bære broen. Derfor er det nødvendigt at udføre geotekniske undersøgelser for at afgøre, hvilken funderingsmetode der er bedst egnet. Det kan være nødvendigt at fjerne eventuelt blød bund, fx eng- eller mosejord. Nogle gange er jorden blød i så stor en dybde, at der skal funderes med pæle, for at den kan bære bygværket. Disse pæle bankes eller vibreres ned i jorden, indtil de når et jordlag, der kan bære et bygværk. Herefter kan fundamentet bygges. Sådan bygger vi en bro

7 7 Anlægsarbejdet Projektet overgik i 2016 til anlægsfasen, hvor motortrafikvejen mellem Frederikssundsvej og Marbækvej blev etableret. Den strækning fungerer som adgangsvej til byggepladsen ved Marbæk for alle de store transporter, der skal aflevere udstyr og leverancer til byggeriet. Den løsning er valgt for at undgå for meget tung trafik ad Strandvangen og Marbækvej. I 2017 gik byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro for alvor i gang, og byggeriet blev dermed mere synligt for omverden. Geotekniske boringer og undersøgelser på fjorden blev afsluttet i begyndelsen af I forsommeren blev byggepladserne på begge sider af fjorden etableret, og selve brobyggeriet påbegyndt. Henover sommeren 2017 blev midlertidige dæmninger på begge sider af fjorden etableret. Fra dæmningerne foretages pælefundering og støbning af fundamenter til broen tættest på land. Løsningen er valgt, da kysterne langs Roskilde Fjord er for lavvandet til en pram. Test af pæle og havbund blev ligeledes gennemført i To steder på Frederikssundsiden, den ene på land og den anden i vand fra den midlertidige dæmning, blev pælenes bæreevne testet ved hjælp af specialiseret udstyr. Dette for at sikre beregninger og design, inden de bærende permanente pæle skulle bygges. Projektet påbegyndte en vigtig opgave i brobyggeriet, da støbningen af de permanente bropæle gik i gang i sensommeren. I alt skal der bores og støbes 52 pæle i Roskilde Fjord til de 13 ud af 16 bropiller, der er placeret i fjorden. I sensommeren og efteråret 2017 begyndte arbejdet på to broer på Hornsherred. Broerne skal føre Tørslevvej og Gammel Færgegårdsvej over den kommende motortrafikvej. Derudover blev arbejdet med motortrafikvejen gennem Tørslev Hage påbegyndt. Der blev etableret støttevægge, der skal holde på jorden dér, hvor vejen skal placeres under terræn. Montagekranen, der skal montere brodæk-elementerne, ankom i sensommeren til Danmark fra Canada i 60 containere. Den er blevet samlet hen over vinteren. Arbejdet med støbning af de 16 V-formede bropiller er også i gang. Indtil videre er det pillerne på land øst for fjorden, der er støbt. Broen bygges fra øst mod vest. Snart vil bropillerne skyde op af vandet, og derefter følger montering af brodækket. Højbroerne og motorvejene skal stå færdig til åbning i slutning af 2019.

8 8 Fakta om beton og armeringsjern Er beton bare beton? Grundlæggende består beton af sten, vand og cement. Der tilsættes ofte forskellige kemikalier, som ændrer på betonens karakteristika, fx bearbejdelighed, som går på konsistensen i forhold til hvor fast eller fl ydende betonen skal være og hærdningshastighed. Beton optræder altså i mange varianter. Valget af bearbejdelighed afhænger af, hvad betonen skal bruges til. Hvis der eksempelvis er et fi ntmasket armeringsnet, skal betonen være fl ydende nok til, at den slutter tæt om al armeringen. Den optimale beton vil ofte være meget fl ydende og meget stærk. De to egenskaber modvirker dog hinanden. Beton hærder, det tørrer ikke Hærdning er udtryk for de kemiske processer, der gør, at beton går fra at være en fl ydende masse til et meget fast materiale. Når vand, sten og cement blandes sammen, begynder der en række processer som gør, at de forskellige bestanddele i betonblandingen binder sig til hinanden. Vandet bliver i betonen. I modsætning til tørring, hvor vand fjernes. Beton kan også hærde i et vandbad. Den styrke man angiver for beton er styrken efter 28 dage (modenhedsdage) fra støbning under normale forhold (20 grader). Beton vil, under normale forhold, næsten have opnået sin maksimale styrke her. Styrker og svagheder ved beton Beton er stærk, når det udsættes for tryk, men svag når det udsættes for træk. Beton er et forholdsvist billigt byggemateriale (det koster i omegnen af kr. pr. m³). Varme og kulde Når et materiale bliver udsat for en temperaturændring, sker der normalt en lille ændring i form og volumen. Det gælder også for beton det trækker sig sammen, når det er koldt og udvider sig i varme. Kronprinsesse Marys Bro er en lang bro, og længden af broen vil ændre sig betydeligt mellem vinter og sommer. I værste fald omkring 86 cm. Derfor får broen indbygget såkaldte dilationsfuger, som er konstruktioner, der tillader en vis mængde udvidelse i længderetningen af broen. Hvis disse ikke blev indbygget, ville broen gå i stykker. Der er også andre faktorer, der spiller ind i forhold til udvidelse og sammentrækning i længderetningen. På Kronprinsesse Marys Bro bliver dilationsfugerne i alt 224 cm. Styrker og svagheder ved armeringsjern/stål Stål er stærkt, meget stærkere end beton, i både tryk og træk, men det er også et forholdsvist dyrt byggemateriale. Det koster i omkring kr. pr. m³ for den type, der bruges til armeringsjern.

9 9 Forbrug af beton og stål på Fjordforbindelsen Forbrug af armeringsjern og beton i fundamentspæle Der skal sættes i alt 52 pæle ned i havbunden af Roskilde Fjord. Fire fundamentspæle til hver bropille på vandet. Forbruget af armeringsjern og beton varierer meget fra pæl til pæl. På den længste pæl, som er 48 m lang, skal der bruges 15 tons armeringsjern. Det svarer til vægten af ca. 12 almindelige personbiler. Der bruges 123,6 m³ beton, hvilket er indholdet fra ca. 18 almindelige betonlastbiler. Forbrug af armeringsjern og beton i fundamentsklodsen Ovenpå de fi re fundamentspæle støbes en betonblok, hvorfra bropillen skyder op. Til denne blok bruges 48 tons armeringsjern, som svarer til vægten af ca. 40 almindelige personbiler. Der bruges 215 m³ beton, som svarer til indholdet af ca. 30 betonlastbiler. Forbrug af armeringsjern og beton i bropille Selve broen bygges på 16 bropiller. Der skal bruges 41 tons armeringsjern i hver bropille, hvilket svarer til vægten af ca. 34 almindelige personbiler. Der bruges 209 m³ beton svarende til indholdet fra ca. 30 betonlastbiler. Forbrug af armeringsjern og beton i brodæk Brodækket produceres på en betonfabrik i Polen og kommer til at bestå af 492 unikke elementer. De enkelte elementer passer kun ind ét sted i forløbet af de 492 enkeltdele, som tilsammen udgør kørebanerne på broen. Et typisk element vejer mellem 99 tons og 115 tons svarende til vægten af ca. 3 almindelige passagerfl y. Armeringsjernet udgør mellem 5,3-6,5 tons. Der bruges mellem 37 og 44 m³ beton til de typiske elementer.

10 10 Lærervejledning til brobygningsopgave Læringsmål Eleverne kan støbe i beton med og uden armering Eleverne kan redegøre for, at beton størkner ved en hærdeproces Aktiviteter 1. Eleverne blander beton og støber i petriskåle 2. Eleverne blander beton og støber i petriskåle med armering 3. Eleverne samarbejder om at støbe en betonbropille med armering i målestoksforhold 1:50 4. Eleverne samarbejder om at støbe et brofundament i beton i målestoksforhold 1:50 Tegn på læring 1. Eleverne blander betonen i det rigtige blandingsforhold 2. Eleverne støber betonen uden og med armering 3. Eleverne vibrerer betonen, så den flyder ensartet ud i hele formen Evaluering 1. I samarbejde med lærer styrkeprøver eleverne deres støbeprøver uden og med armering, når de kommer hjem 2. Eleverne finder en sammenhæng mellem hærdetid og styrke Forslag til undervisningen inden besøget Læreren kan med fordel tage en snak med eleverne om, hvordan man bygger en bro med inspiration fra de foregående sider. Evaluering Læringsmål Tegn på læring Undervisningsaktiviteter

11 11 Fælles mål Støbningsopgave: Færdigheds-vidensmål i natur/teknologi og fysik/kemi Kompetenceområde Klassetrin Faser Færdighedsmål Vidensmål Undersøgelse i naturfag Efter 6. klasse 1 Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr Eleven har viden om enkle undersøgelsesmetoder Teknologi og ressourcer Efter 6. klasse 2 Eleven kan opstille forventninger, der kan testes i undersøgelser Eleven har viden om enkle undersøgelsers muligheder og begrænsninger Undersøgelse Undersøgelse i naturfag Efter 9. klasse 1 Eleven kan designe enkle undersøgelser Eleven har viden om undersøgelsesdesign Stof og stofkredsløb Efter 9. klasse 1 Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Stof og stofkredsløb Perspektivering Efter 9. klasse 2 Eleven kan vælge modeller efter formål Eleven har viden om karakteristika ved modeller i naturfag Ordenkendskab Efter 6. klasse 1, 2 og 3 Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord og begreber Eleven har viden om enkle fagord og begreber Kommunikation Ordenskendskab Efter 9. klasse 1 og 2 Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Eleven har viden om fagord og begreber

12 12 Forsøgsvejledning 1 Støbning i beton uden armering Gør støbeform (petriskål) klar Klip 2 mm af et filtrerpapir, så det passer til petriskålens bund Klip en strimmel karton på 12 mm i bredden og ca. 300 mm i længden og placér den langs petriskålens kant Materialer Måleske ca. 25 ml Bland betonen 1. Bland 1 del cement med 3 dele sand i et plastbæger 2. Bland cement og sand til du ikke længere kan se cementen ca. 3 minutter 3. Tilsæt ca. 1 del vand til blandingen, og rør rundt til alt vandet er opsuget af cementen 4. Hæld betonen i støbeformen (petriskålen) og ryst eller bank let på formen, så betonen fylder formen helt ud Plastkrus Cement 5. Læg et ark filtrerpapir over betonen 6. Luk formen med låget til petriskålen og tape samlingen hele vejen rundt Sand Ispind til at røre med Petriskål Fakta om beton Beton er en blanding af cement, sand og sten i blandingsforholdet 1: 3 : 5. Stenene er et fyldmateriale og kan godt undlades. Betonen vil være hærdet allerede efter et døgn, men opnår først sin fulde styrke efter ca. 4 uger. Hæld aldrig færdigblandet beton i vaskens afløb. Når alle støbearbejderne er afsluttet, smides plastbæger og rørepind i skraldespanden. 2 stk. filtrerpapir Malertape

13 13 Forsøgsvejledning 2 Støbning i beton med armering Gør støbeform (petriskål) klar Klip 2 mm af et filtrerpapir, så det passer til petriskålens bund Klip en strimmel karton på 12 mm i bredden og ca. 300 mm i længden og placér den langs petriskålens kant Materialer Måleske ca. 25 ml Bland betonen Plastkrus 1. Bland 1 del cement med 3 dele sand i et plastbæger 2. Bland cement og sand til du ikke længere kan se cementen ca. 3 minutter 3. Tilsæt ca. 1 del vand til blandingen, og rør rundt til alt vandet er opsuget Cement 4. Fyld petriskålen halvt med beton 5. Armer betonen med 6-8 stykker jerntråd 6. Fyld støbeformen op med beton og ryst eller bank let på formen, så betonen fylder formen helt ud 7. Læg et ark filtrerpapir over betonen Sand Ispind til at røre med 8. Luk formen med låget til petriskålen og tape samlingen hele vejen rundt Petriskål 2 stk. filtrerpapir Armeringsjern 0,5 mm Fakta om beton Beton er en blanding af cement, sand og sten i blandingsforholdet 1: 3 : 5. Stenene er et fyldmateriale og kan godt undlades. Betonen vil være hærdet allerede efter et døgn, men opnår først sin fulde styrke efter ca. 4 uger. Hæld aldrig færdigblandet beton i vaskens afløb. Når alle støbearbejderne er afsluttet, smides plastbæger og rørepind i skraldespanden. Tænger Malertape

14 14 Forsøgsvejledning 3 Støbning af bropille Hvis der er beton i formen løsnes de 4 store skruer, formen åbnes og den hærdede beton (bropillen) tages ud. Formens bund renses med skraberen. Materialer Måleske ca. 25 ml Formen lukkes igen med de 4 skruer. Sæt en strimmel malertape over skruerne. Gør støbeform (bropille) klar Sæt en strimmel 19 mm malertape hele vejen rundt langs formens indvendige kant Placér lamineringsplast med flamingoprofil i formens bund Plastkrus Cement Støb Sand 1. Alle hold blander en portion beton 2. Fyld betonen i formen til formen er fyldt halvt op 3. To til fire elever bøjer fire stykker armeringsstål med tænger, så betonen er armeret hele vejen rundt. Ispind til at røre med 4. Fyld beton i til formen er fyldt 5. Vibrér formen grundigt til betonen er ensartet Lamineringsplast med flamingoprofil 19 mm tape Fakta om beton Beton er en blanding af cement, sand og sten i blandingsforholdet 1: 3 : 5. Stenene er et fyldmateriale og kan godt undlades. Betonen vil være hærdet allerede efter et døgn, men opnår først sin fulde styrke efter ca. 4 uger. Hæld aldrig færdigblandet beton i vaskens afløb. Når alle støbearbejderne er afsluttet, smides plastbæger og rørepind i skraldespanden. Tænger 4 armeringsjern 1 mm

15 15 Forsøgsvejledning 4 Støbning af brofundament Hvis der er beton i formen, løsnes de 4 store skruer, formen åbnes og den hærdede beton (brofundament) tages ud. Formens bund renses med skraberen. Materialer Måleske ca. 25 ml Formen lukkes igen med de 4 skruer. Dæk skruerne med en strimmel malertape. Gør støbeform (brofundament) klar Plastkrus Sæt en strimmel 38 mm malertape hele vejen rundt langs formens indvendige kant Placér lamineringsplast med flamingoprofil i formens bund Støbning Cement 1. Alle hold blander en portion beton 2. Fyld betonen i formen til den er fyldt 3. Vibrér formen grundigt til betonen er ensartet Sand Ispind til at røre med Lamineringsplast med flamingoprofil Fakta om beton Beton er en blanding af cement, sand og sten i blandingsforholdet 1: 3 : 5. Stenene er et fyldmateriale og kan godt undlades. Betonen vil være hærdet allerede efter et døgn, men opnår først sin fulde styrke efter ca. 4 uger. Hæld aldrig færdigblandet beton i vaskens afløb. Når alle støbearbejderne er afsluttet, smides plastbæger og rørepind i skraldespanden. 38 mm tape

16 16 Forsøgsvejledning 5 Støbning af brodæk Hvis der er beton i formen løsnes de 4 store skruer, formen åbnes og den hærdede beton(brodækket) tages ud. Formens bund renses med skraberen. Materialer Måleske ca. 25 ml Formen lukkes igen med de 4 skruer. Sæt en strimmel malertape over skruerne. Gør støbeform (brodæk) klar Plastkrus Sæt en strimmel 19 mm malertape hele vejen rundt langs formens indvendige kant. Det er nemmest at sætte tapen på før formen samles. Placér de 3 flamingoprofiler i formens bund. Cement Støb 1. Alle hold blander en portion beton 2. Fyld betonen i formen til formen er fyldt halvt op Sand 3. Vær forsigtig undgå beton i rawplugs 4. Bøj 2-4 stykker armeringsstål med tænger, så betonen er armeret hele vejen rundt. Ispind til at røre med 5. Fyld beton i til formen er fyldt 6. Vibrer formen grundigt til betonen er ensartet Lamineringsplast med flamingoprofil Fakta om beton Beton er en blanding af cement, sand og sten i blandingsforholdet 1: 3 : 5. Stenene er et fyldmateriale og kan godt undlades. Betonen vil være hærdet allerede efter et døgn, men opnår først sin fulde styrke efter ca. 4 uger. Hæld aldrig færdigblandet beton i vaskens afløb. Når alle støbearbejderne er afsluttet, smides plastbæger og rørepind i skraldespanden. 38 mm tape

17 17 Forsøgsvejledning 6 Efterbehandling når I kommer hjem på skolen Styrkeprøve af betonprøve med armering Betonen er hærdet allerede efter et døgn, men opnår først sin fulde styrke efter 28 døgn. Det kan være en god aktivitet at styrkeprøve betonprøverne. Det kan eksempelvis være hver anden dag eller en gang om ugen. Materialer Betonprøverne med armering Vi anbefaler, at I styrkeprøver betonprøverne med armering, da de knækker mere kontrolleret end prøverne uden armering. Prøverne uden armering knækker pludseligt og kræver forsigtighed. Det er nemmest at styrkeprøve betonprøverne i sløjdlokalet, hvor de fastspændes i høvlebænk eller i skruestik. Alternativt fastspændes prøven på en bordkant med en skruetvinge. Styrkeprøve Kraftmåler ca. 50 Newton 1. Tag låget af og tag prøven ud ved at presse i bunden af petriskålen 2. Placér på træpladen, så halvdelen af prøven stikker ud 3. Spænd prøven fast med skruetvingen. Det er vigtigt, at den plane side vender ned mod bordet 4. Den udleverede trægaffel skubbes ind over prøven, til den ikke kan komme længere ind Trægaffel 5. Placér kraftmåleren i hullet i trægaflen 6. Træk forsigtigt lodret ned i trægaflen til prøven knækker. Hold godt øje med kraftmåleren og aflæs kraftmåleren, når prøven knækker 7. Gentag forsøget med nogle dages mellemrum med en ny betonprøve Beskyttelsesplade Skruetvinge