Løget By Sociale netværk og aktiviteter

Transkript

1 Løget By Sociale netværk og aktiviteter Indledning Denne beskrivelse er en skitse - en tegning af, hvilke initiativer, der med fordel kan iværksættes, således bydelen får et løft i kraft af aktive beboere i dynamisk samklang. Da det for ingen er muligt at spå om fremtiden og der her er tale om et udviklingsprojekt, vil meget blive afhængigt af beboernes interesser, behov og selvaktivering/organisering. Over tid vil nye tiltag se dagens lys heldigvis for så lever projektet! Projektet er en del af den sociale helhedsplan for Løget og indgår som et af fire indsatsområder. Der vil naturligvis vises respekt for igangværende aktiviteter, tages læring af disse og indgåelse i konstruktivt samarbejde. Der beskrives derfor eksempler på iscenesættelse af aktiviteter, som på tegnebrættet og med den viden og erfaringsmasse, der er præsent lige nu, kan virke fremmende for udviklingsprocessen. Det frivillige arbejde Det frivillige arbejde er en arena for udvikling af nye deltagelses- og demokratiformer i et netværksdemokrati og uddannelsesmiljøerne i den frivillige verden er laboratorier for mikrodemokratiske processer - citat: De kompetente frivillige udgivet af Center for socialt frivilligt arbejde. Så fint kan det formuleres og når det tænkes ind i en boligsocial sammenhæng giver det god mening. I Løget By projektet ligger elementer, der målrettet drejer sig om at skabe social og kulturel sammenhæng ved at fokusere på udnyttelsen af muligheder og ressourcer, der ligger hos beboerne i området og derved udvikle demokrati, medansvar og evne til organisering. 1

2 Medborger medborger Dannelsessocialisering Dialog Frivillig bruger Tilpasning Socialisering Behandler klient Objektiviserende forhold Model af Klaus Mejgaard; Dannelse til medborgerskab Kilde: De kompetente frivillige Udvikling af aktiviteter i frivilligt regi vil indebære følgende: 1. Udarbejdelse, gennemførelse af behovsanalyse. Selvfølgelig kan man skæve til andre boligområders aktiviteter og låne ideer og metoder, men det vil være af stor vigtighed at få et billede af, udfra Løget Bys demografi, hvilke ønsker og behov, der er tilstede og hvilke ressourcer og muligheder, der ligger i dvale. a. Der gennemføres interviews med områdets institutioner og etablerede foreninger. b. Der foretages målgruppeanalyser, f.eks. unge kvinder, drenge i årsalderen, kvinder af anden etnisk baggrund end dansk, ledige,. 2. Mål og strategier lægges i samarbejde med bestyrelserne. 3. Rekruttering Der vil være forskel på hvilke metoder, der skal tages i anvendelse, da flere undersøgelser viser, at frivilliges engagement og motivation ofte er forbundet med alder og køn. 2

3 Samtidig kan der være sproglige barrierer og forhindringer i forhold til eksempelvis skriftlige henvendelser. Eksempelvis: Netværk af nøglepersoner etableres: a. Børnehaven kender forældrene, kan informere direkte og kan spotte potentielle ressourcepersoner. b. Boldklubben kender deres ynglingespillere og kan motivere til trænerjobs eller opsøgende arbejde lokalt. c. Skolen kender kolleger, der er gået på pension og som stadig har noget på hjertet og gerne vil undervise eller forældre, der har noget at byde på. d. Plejehjemmet har tidligere kolleger på efterløn, der stadig har socialt engagement. e. Frivilligcentret i Vejle kan være behjælpelige med at rekruttere fra deres rækker. f. Bestyrelserne kender deres beboere og ved, hvem der kunne være potentielle frivillige. Informationsmøder i boligforeningen afholdes med temaer udfra ønske og behovsanalysen og evt. målrettet på bestemte sprog. Eksempelvis: a. Gør det selv værksted sy-stue, cykelværksted b. Billedværksted c. Den årlige bydelsfest d. Streetbasket, streetdancing e. Lektiecafe er f. Fællesspisning inviter din nabo g. Besøgsvenner h. Andre projekter, såsom Broen i Horsens, der samler penge ind til børn og unges kontingent og udstyr med henblik på deltagelse i sportsklubber. Nyhedsbreve eller beboerbladet søger frivillige Træffetid i beboerhuset 3

4 4. Frivilligpolitik Der udarbejdes et værdigrundlag som det bærende fundament i den kultur, der i fremtiden skal udvikle sig og blomstre i Løget By. Værdier som: respekt for forskellighed demokrati nærdemokrati anerkendelse og ligeværdighed fokus på udvikling og bæredygtighed uddannelse og udvikling af de frivillige og organisation fleksibilitet og kreativitet samarbejde med øvrige foreninger Der skal arbejdes konkret med værdigrundlaget i både ord og handling således at ambassadører og andre involverede bliver synlige kulturbærere. 5. Uddannelse Med udgangspunkt i : formål, mål, metode og deltagerforudsætninger vil følgende uddannelse/kurser kunne etableres: Generelle: a. fra ide til projekt b. formidling og klar kommunikation i skrift og tale c. frivilligidentitet og praksis d. konflikthåndtering e. motivation f. fondraising g. netværksskabelse og vedligeholdelse h. samarbejdets kunst Specifikke: a. normer og værdier i multikulturelt samspil b. etiske dilemmaer og håndtering c. den vanskelige samtale 4

5 d. indlevelse og afstand e. indgreb eller overgreb Organisatoriske: a. fællesskab og individualitet i en frivilligkultur b. igangsætning og vedligeholdelse c. ledelse og uddelegering d. kommunikation og arbejdsgange Støtte og sparring: AOF s projektleder vil være tovholder i udviklingen og vil iværksætte: a. faste fællesmøder b. rådgivning og vejledning individuel og gruppe c. coaching individuel og gruppe d. konfliktløsning e. tilbud om uddannelse f. tilrettelæggelse af seminarer, studiebesøg m.m. g. deltage i møder evt. med opgaver: ordstyrer, sekretær.. h. støtte til formidlingsopgaver og lignende Fastholdelse: Frivilligt arbejde er i høj kurs samfundsmæssigt, men bliver også mere og mere attraktivt og prestigebetonet for det enkelte menneske. I samfundsregi er frivilligt arbejde nu pointgivende i forhold til uddannelsesøgning, et vigtigt aspekt i (nær)demokratiets fortsatte udvikling og dannelsen af det sociale kit mellem samfundets forskellige grupper og for den enkelte især for den unge generation, handler det om personlig udvikling, kompetenceudvikling og selvudfoldelse. For de lidt ældre er det ofte socialt engagement, ansvarlighed, solidaritetsfølelse og det at brænde for en sag. Generelt set er det dog vigtigt, at frivilligheden vedbliver at være af eksistentiel betydning og ikke bliver ren pligt. 5

6 Derfor er anerkendelse af den frivillige indsats essentiel og den kan udmønte sig på forskellig måde. Eksempelvis: a. Der skrives gode historier i beboerbladet. b. Der etableres netværk og skabes mulighed for fællesskaber de frivillige imellem. c. Der afholdes kurser med bestemte temaer. d. Foredrag og temamøder. e. Inspirationsbesøg i andre byer med lokale frivillige aktiviteter. f. Der tilbydes supervision (eks. besøgsvenner). g. Artikler i pressen. h. Udstillinger, opvisninger, udflugter. i. Kåring af årets ildsjæl. osv. Når det lykkes at fastholde frivillige i første led og deltagerne trives, føler mening og værdi med det de gør, så vil synegieffekt ofte opstå. Der fortælles gode historier, der føles stolthed, der læres nye ting, der gøres en forskel og modtagerne af den frivillige indsats vil føle sig motiveret til at avancere til frivilligstatus. Samtidig opstår mund til øre formidlingen, som alt andet lige er en rigtig god form for markedsføring. For at lykkes i opstartsfasen vil AOF udpege en koordinator, som kan være nøglepersonen i både etablering og fortsættelsesprocessen. Frivilligheden udvikler sig bedst, når den befinder sig på et balancepunkt mellem selvbestemmelse - organisering og tilhørsforhold - ledelse. De frivillige må ikke lades alene, være afskåret fra informationer, de skal kunne søge råd og vejledning om praktiske, organisatoriske og personlige problemstillinger og vide, hvor de skal henvende sig. Det bliver ligeledes koordinators opgave at etablere et konstruktivt samarbejde med igangværende projekter, som både foregår i professionelt og frivilligt regi. Koordinator søger også for, at samarbejdet med eksisterende foreninger og institutioner vedligeholdes og arbejder på sigt på at skabe netværk på tværs. Det ses ofte, at grupper lukker sig om sig selv bliver selvtilstrækkelige og dermed afskærer sig for nye vinkler og 6

7 udviklingsmuligheder. Og i boligforeningen med en mangfoldig beboerskare vil det være en stor opgave at etablere aktiviteter og korps af frivillige med forskellige baggrunde, så der ikke unødigt opstår parallelle foreninger eksempelvis med afsæt i etnisk herkomst. Den lokale netværksdannelse vil også have stor værdi i forhold til sociale problemstillinger i boligområdet, såsom utilpassede børn og unge. Her er målet at etablere teams sammensat af beboere til, i samarbejde med offentlige instanser f.eks. SSP., at skabe trivsel, tryghed og fælles ansvarlighed for alle i området. Formålet må være at tage aktivt ansvar for opdragelse og skabelse af sund medborgeridentitet ved at indgå i tætte relationer med fælles fodslaw i mål- og metodeudvikling. Denne indsats vil kræve tæt opfølgning fra koordinator og en fortløbende evaluering på resultater, for hele tiden at kunne fokusere på teamets behov for metodeudvikling, vejledning og kursusvirksomhed i form af eksempelvis førstehjælp, konflikthåndtering, kommunikation og stress. Samarbejdet med boligforeningens bestyrelser foregår i tæt dialog både i mål og metodearbejdet og i løbende opfølgning og evaluering. Også de mindre synlige sociale problemer såsom ensomhed og isolation vil være i fokus. Til denne opgave kan opsøgende teams dannes. Formålet vil her være at åbne op for fællesskab, samvær og beboerinvolvering. Målgruppen her kan være handicappede, kvinder uden dansk sprog, psykisk syge, ældre og mennesker på kanten. Her vil også skulle etableres et stærkt samarbejde med offentlige instanser for igen at se indsatserne i helhedsperspektiv. Der kunne være tale om distriktpsykiatrien, hjemmeplejen, sundhedsplejerske, sprogskole osv. Disse teams skal ligeledes klædes på til opgaven ikke for at træde i stedet for de professionelle, men for at kunne klare opgaverne udfra det medmenneskelige og personlige udgangspunkt. For dette frivillige arbejde vil der afholdes introduktion og kursusdage inden teams ne kommer på gaden. Der vil være opgaver, som strækker sig langt ind i privatsfæren og kan indebære bl.a. etiske problemstillinger og dilemmaer. Faktisk vil der foregå en slags ansættelse/godkendelse af team - medlemmerne og endelig vil det være med underskrivelse af en erklæring om tavshedspligt. 7

8 Skole for voksne det er da ik så RING! Et uddannnelsesmiljø i lokalt regi kan have mange fordele: Aktiviteten ligger tæt på og stiller ikke store krav til mobilitet. Selve læringsrummet etableres i trygge rammer. Dårlige oplevelser fra barndommens skole finder ingen genkendelse. Undervisningens indhold kan i høj grad tilrettelægges udfra deltagerforudsætninger. Holdstørrelsen er til at overskue og der er plads til den enkelte. Undervisningsmetoder i voksenhøjde. Undervisningen giver afsæt til job og uddannelse. Lokalt netværksskabelse. Tæthed, nærhed samvær ligeværd. Undervisningen kan tilrettelægges på forskellige tidspunkter på dagen. - bare for at nævne nogle. Motivationen for deltagelse i skole for voksne kan være flere. Måske kniber det at kunne hjælpe børnene med lektierne og det er træls, når det påtales til forældresamtalerne. Måske fik man som barn ikke gjort nok ved skolearbejdet og ærgrer sig over det nu. Måske blev man mobbet og derfor vendte bogen ryggen. Måske er man (lidt) ordblind. Måske har man bare lyst til at lære. Måske var sprogskolen ikke nok? Der etableres undervisning i de traditionelle folkeskolefag såsom dansk, matematik, IT, samfundsfag og sprog. Følgende er scenarier på forskellige forløb: 1. Dansk i dagtimerne for målgruppen: kontanthjælpsmodtagere. Et forløb på 3 måneder med 12 undervisningstimer om ugen i dagtimerne. Formål: at blive bedre til at læse, skrive, stave og formulere sig i hverdagen: 8

9 Tirsdag Onsdag Torsdag Test : finde ståsted i relation til Læse og forstå deltagerrelevant Styr på grammatikken de 4 niveauer - målsætninger tekst med efterfølgende debat Dagens avis Læse og forstå Tema fra avisen Styr på grammatikken Beboerbladet Læse og forstå - Skrive et Styr på grammatikken indlæg TekstTV. Læse og forstå, Styr på grammatikken nyhedsorientering Brev fra kommunen Læse og forstå - svare Styr på grammatikken Radioavisen Lyt og forstå - gengiv Styr på grammatikken Besked fra børnenes skole Læs og forstå - svar Styr på grammatikken Jobannoncer Læs og forstå - ansøgning Styr på grammatikken Frivilligjobs Læs og forstå - ansøgning Styr på grammatikken Varedeklaration Læs og forstå Styr på grammatikken Breve Skrive et fødselsdagsbrev Styr på grammatikken Brugsanvisning Læs og forstå Styr på grammatikken Osv. Afsluttende prøver kan aflægges Dette er bare eksempler på, hvad der kan ilægges undervisningens indhold, men det vil være op til deltagernes niveau, behov og interesser, hvordan det konkrete forløb kan være. Man kan også forestille sig, at danskundervisningen bliver virksomhedsrettet dvs. arbejdspladsdansk, hvor en stor del af indholdet da kan være af fagspecifikt indhold eksempelvis i relation til rengøringsbranchen, køkken, produktion eller måske i relation til et fremtidigt stort kørekort, hvor teoridelen er stor. 2. Hvis det handler om at kunne hjælpe børnene med lektier kunne et forløb se således ud: Der kan etableres hold på 3 niveauer i f.eks. matematik: 1 3 klasse, 4 7 klasse og klasse 9

10 Med udgangspunkt i børnenes lærebøger gennemgås og arbejdes der med matematikkens grundregler her som et eksempel med 1 ugentlig skoledag/aften. ½ - 1 års varighed. Mængdelære Ligninger Geometri Statistik Sandsynlighedsregning Osv. Dette voksenskolefag kan ske i samarbejde med den lokale skole, således at indholdets genkendelighed og metoder kommer til at ligge så tæt op af børnenes indlæring som muligt. Samtidig vil der være en læring i, hvad der forventes af forældresamarbejde generelt i den danske folkeskole. 3. IT undervisning kan lægge fokus på forskellige elementer såsom: Informationssøgning tekstbehandling Regneark Mail Power Point Og kan evt. foregå i den nærliggende skoles undervisningslokaler. 4. Skolen for voksne kan tilrettelægge særlige undervisningsforløb for beboere med anden etnisk baggrund end dansk og ligeledes her tage udgangspunkt i deltagerforudsætningerne, mål og interesser. 10

11 Drejer det sig om dansk for kvinder kunne indholdet være: Hverdagsdansk Samtaler med naboen Hvad siger de i butikken Hos lægen Jeg vil gerne. Finde vej- offentlig transport Forældresamtaler Hvad siger kommunen Sundhedsplejersken kommer Uddannelsesområder Hvordan møder jeg danskere Hvad står der på opslaget i Dansk humor opgangen? Krav og forventninger i samfundet Uskrevne regler Kulturelle værdier Også her vil samarbejde med kommunen og evt. sprogskole være i højsæde. Er børnepasning en barrierer, vil denne blive etableret. Aftenskole Kan være relevant som undervisningstilbud i lokalområdet. Beboere, der går på arbejde og som ikke har overskud til at tage ned i byen, kan her få mulighed for at dygtiggøre sig, møde mennesker med samme interesse og dermed også få udvidet netværket. Her kan en beboerundersøgelse på interesser og behov være retningsgivende for, hvilke tilbud der sættes i værk. Almene fag som dansk, matematik, IT, samfundsfag og sprog er naturligvis i programmet men derudover er der tale om: Musisk kreative fag: Syning design - forandring Musik og sang - sangskatte Dans, folkedans, hip hop Billedskole Smykker Læder m.m. 11

12 Kost og ernæring: Sund og fedtfattig Slankemad Småbørnsernæring Sunde madpakker Billigt men godt Madlavning for mænd Krop og bevægelse: Ryghold Før og efter fødselsgymnatik Mor og barn gymnastik Pilates Stavgang Cykelhold m.m. Danskundervisning og sundhedstiltag rettet mod familiesammenførte kvinder Vil have et særligt fokus i projektet. Disse kvinder er i risiko for at blive marginaliserede og dermed få det rigtigt svært med livet i det danske samfund. I samarbejde med kommunen vil der iværksættes initiativer, der vil bryde med isolationen og fremme kvindernes muligheder for at kunne agere udenfor hjemmet i det, der for dem, må ligne et uforståeligt og skræmmende kaos. Fysisk og psykisk sundhed/livsstil bliver temarammer, der kan give inspiration til samtaler og aktiviteter af forskellig karakter. Sproglige og sociale kompetencer er i første fase vigtige, så derfor tænkes oprettelse af mindre grupper, hvor der trænes hverdagssprog og gives orientering/information om det lokale nationale samfunds komplekse indretning. Samlingerne foregår i trygge rammer og med børnepasning, hvis det er et behov. Samlingerne har en aktivitet, f.eks. bagning syning film som der under og efter tales om. Men der kan også 12

13 være udflugter til f.eks. biblioteket, til kommunen, til uddannelsesinstitutioner, til lokale foreninger men med konkret sigte hver gang. Kvindespecifikke problemstillinger kan tages op prævention, sygdomme, kvinde- og mandsroller, børneopdragelse, osv. Samfunds- og handlekompetencer bliver prioriteret i form af indføring i de forskellige roller, som vi som deltagere i det danske samfund forventes at udfylde. Hvad indebærer forældrerollen i forhold til institutioner som vuggestue, børnehave, skole og uddannelser for vores børn? Og hvordan agerer man i de felter? Hvordan er normerne for eks. påklædning og hvilke dilemmaer, konfliktsituationer kan opstå? Og hvad gør man så? Hvilke værdier er gældende i det danske samfund og hvordan implementerer man disse i sin egen kultur? Hvilke forventninger hersker fra samfundets side til kvinder på arbejdsmarkedet? Den fysiske dimension kan tilgodeses ved at lære om- og lave ernæringsrigtig kost, lære om og dyrke motion og bevægelse, lære om og øve afspænding, lære at cykle m.m. CSL Center for Sundhed og livsstil etableres i Løget By. Målgruppen her er primært mennesker, der har brug for fysisk og psykisk afklaring og oprustning for atter at kunne sætte kursen tilbage på arbejdsmarkedet. Deltager opnår personlig indsigt og forståelse af den aktuelle livssituation og endelig læres at fokusere på ressourcer Projektet bygger på et helhedssyn med det enkelte menneske i centrum. Med fokus på redskaber til at afklare såvel fysiske, psykiske som sociale problemer. Der udføres en fysioterapeutisk undersøgelse, med efterfølgende fysioterapeutisk vejledning i målsætning og planlægning af forløbet. Samtidig tilrettelægges et personligt træningsprogram. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den aktuelle fysiske og psykiske status, som kan være: Smerter i ryg, nakke, skulder mv. Hjerte-/karsygdomme samt astma og 13

14 vejrtrækningsproblemer Overvægt, sukkersyge, træthed mm. Lettere depression Mistrivsel og diffuse smerter Stress og udbrændthed Rehabilitering efter kræftsygdom Der undervises i: KROP Styrke og konditionstræning i motionslokale og varmtvandsbassin Stabilitetstræning udfra Pilates konceptet Udspænding, afspænding, stavgang og motionsgymnastik KOST Almen undervisning i den mest hensigtsmæssige sammensætning af kosten Kostens betydning for vores helbred, velvære osv. Generel og individuel kostvejledning der kan støtte kroppens selvhelbredende kræfter Tilbud om støtte til vægttab i form af ugentlig kontrolvejning og måling Psykiske aspekter ved overvægt inddrages SMERTE OG TRIVSEL Bevidsthed om og forståelse af smerte og smertemekanismer Lær at tackle smerter hensigtsmæssigt Hvordan får du trivsel og glæde tilbage i hverdagen? PSYKOLOGI Opbyg din selvtillid og dit selvværd Kend dine personlige forsvarsmekanismer Kend dine egne grænser Arbejd med positiv forandring i livet Sæt dine vaner og mønstre under lup 14

15 Indsigt i reaktioner ved sorg og kriser God kommunikation og konfliktløsning Psykisk arbejdsmiljø ARBEJDSMARKEDET Hvilke krav stiller arbejdslivet og fremtidens arbejdsmarked til dig? Hvilke krav vil du stille til et arbejde? Muligheder, rettigheder og pligter i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen og de sociale love Jobsøgning du bruger internettet Træn i at gå til jobsamtale, bliv bevidst om dit kropssprog og de signaler, du sender Praktik du får mulighed for at komme i praktik KURSUSANSVARLIGE Fysioterapeuter Sygeplejersker Psykoterapeuter Psykolog Kostvejledere Virksomhedskonsulenter Idrætsundervisere Undervisere i fagene udeliv, FVU, EDB, sociale rettigheder og pligter SAMARBEJDSPARTNERE Kursets kvalitet sikres via løbende samarbejde mellem deltager, projektleder, underviser og eksterne samarbejdspartnere: Kommune, AF, privat praktiserende læge, psykolog, fysioterapeut, forsikringsselskab, sygesikring mv. Et typisk forløb er otte uger på CSL efterfulgt af fire ugers praktik. 15

16 Den lokale jobkonsulent Til projektet tilknyttes en jobkonsulent vejleder, som skal være døråbner til arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen. AOF har et stort kendskab til det lokale arbejdsmarked og erfaring med de mange forskellige arbejdsmarkedspolitiske redskaber, der kan tages i brug for at fremme indgangen til fast job. Her vil AOF s virksomhedsnetværk være af stor betydning, da kendskabet til arbejdsfunktioner, nøglepersoner, opkvalificeringsmuligheder m.m. kan være afgørende. Der kan arbejdes med flere værktøjer: Der etableres jobsøgningskurser: læse jobannoncer, skrive ansøgninger, samtale, informationssøgning, efteruddannelsesmuligheder, m.m. Der kan arbejdes med individuel vejledning i relation til jobafklaring og nyorientering. Mentorordning kan søges opbygget lokalt i virksomhederne. Praktikpladser kan etableres. Jobtræningspladser med opfølgning. Følordning. Deltagelse i kommunens projekter eks. indenfor hjemmeplejen. Undersøgelse og iværksættelse af uddannelses- kursusvirksomhed for den enkelte. Hvor der er tale om ledighed, der har baggrund i særlige omstændigheder eks. sproglige barrierer, misbrug, nedsat arbejdsevne, kan jobkonsulenten i samarbejde med relevante instanser tilrettelægge individuelle tiltag, der fremmer borgerens muligheder for at genindtræde på arbejdsmarkedet. Der udarbejdes derfor individuelle handleplaner. I samarbejde med kommunen kan udarbejdelsen af kompetenceprofiler blive et værktøj, der lægger en helhedsorientering til grund for afsættet til at komme videre i arbejdslivet. Jobkonsulenten vil have træffetid og vil i øvrigt samarbejde med de tiltag, som allerede er på banen. Der kan være tale om iværksætterprojekt, hvor deltager udvikler sin virksomhedsplan og derigennem forholder sig til samfundets krav og til sin egen og planens bæredygtighed. 16

17 UDC, som AOF ejer, har et vikarbureau, som vil kunne fungere som samarbejdspartner i forhold til kortere ansættelsesforhold eller jobafprøvning ved f.eks. brancheskift. Vikar shoppen, som er et projekt som motiverer og kvalificerer især kvinder med anden etnisk baggrund end dansk til at bestride vikarjobs for senere at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen er en tæt samarbejdspartner, når det drejer sig om arbejdsprøvning og indstilling til eks. fleksjob. Skolen for voksne kan være vejen, hvis eks. handler om at lære at læse en arbejdsseddel, plukkeinformationen på lageret, eller hjælpe kunderne ved kassen. Lokale kompetencegivende uddannelsesinstutioner kommer i spil. VUC, hvis der lige mangler en eksamen på 9. /10. klasses niveau for at komme ind på social og sundhedsskolen. AMU, hvis truckcertifikatet kan være billetten til fast arbejde på lageret, eller kørekortet til bus Handelsskolen, hvis deltager gerne vil arbejde indenfor servicefagene. Teknisk skole, når den unge mand vil være kok, tømrer eller mekaniker. Social og Sundhedsskolen kan være vejen til uddannelse efter et forløb i kommunens følprojekt. Afhængig af det enkelte menneskes muligheder og ønsker og opkvalificeringsbehov, kan jobkonsulenten tilrettelægge og følge op på processen. Det er af stor værdi, at det er den samme person, der vejleder og er til at træffe på faste tidspunkter. Tilgængelighed og tryghed kan blive den åbning, der gør at joborienteringen lykkes. CSL Center for Sundhed og livsstil etableres i Løget By. Målgruppen her er primært mennesker på sygedagpenge, der har brug for fysisk og psykisk afklaring og oprustning for atter at kunne sætte kursen tilbage på arbejdsmarkedet 17

18 Projektets organisering Bestyrelser i Løget by CSL Skolen for voksne Bydelskonsulen Aftenskole KOORDINATOR Beboerrådgiver Frivillige Netværk af professionelle Jobkonsulent Øvrige igangværende og fremtidige projekter Skematisk fremstilling af projektets organisering 18