Målstyret læring. Sommeruni 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målstyret læring. Sommeruni 2015"

Transkript

1 Målstyret læring Sommeruni 2015

2 Dagens Program Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier Frokost ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse Evaluering

3 En historie knyttet til jeres navn

4 Hvilken faglighed er tilstede? Lærerfaglighed/didaktik Pædagogisk faglighed Trivsel/sociale arenaer Andet?

5 Dobbeltcirkel: refleksionsøvelse Deltagerne står i to cirkler, en yder og en indercirkel, overfor hinanden to og to. Underviseren læser et udsagn op og indercirklen siger alt, hvad der falder dem ind i 30 sek. Derefter skifter I. Når de næste 30 sek. er gået, flytter ydercirklen en plads til højre og siger goddag til en ny makker.

6 Udsagn Hvornår har jeg sidst lært noget nyt? Hvad er læring? Hvad er synlig læring? Hvordan bruger jeg evaluering i mit arbejde? Hvordan vil jeg gerne arbejde med synlig læring og evaluering? Hvad vil jeg gerne tage med mig herfra i dag?

7 Dagens mål: Formativ evaluering og målstyret læring Reproducere Læringsmål: Kursisterne har viden om målstyret læring, herunder begreberne læringsmål, kriterier for opfyldelse af læringsmål, tegn på læring og evaluering Kriterier for målopfyldelse: Jeg kan forklare til min sidemand hvad der definerer et læringsmål, et kriterie for opfyldelse af læringsmål, et tegn på læring samt nævne to evalueringsformer Tegn på læring: Kursisterne nævner begreberne når de taler sammen Kursisterne stiller spørgsmål til begreberne fra læringsmålet Kursisterne udfylder udleverede ark Anvende Læringsmål: Kursisterne kan gennem samarbejde i teams nedbryde kompetencemål og videns- færdighedsmål til læringsmål, målopfyldningskriterier og tegn Kriterier for målopfyldelse 1. Kursisternes læringsmål relaterer sig til kompetencemålene i FFF 2. Kursisternes læringsmål er formuleret i et tydligt sprog, som deres elever kan forstå 3. Til kursisternes læringsmål er der tilknyttet kriterier for målopfyldelse samt tegn på læring Tegn på læring: Kursisterne nævner begreberne når de taler sammen Kursisterne stiller spørgsmål til begreberne fra læringsmålet Kursisterne udfylder udleverede ark Vurdere Læringsmål: Kursisterne kan vurdere, hvordan dagens teorier og redskaber kan anvendes i egen praksis Kriterier for målopfyldelse: Kursisten kan som del af et team, udvælge, sortere og justere værktøjer og viden fra kurset, i forhold egen praksis. Kursisten kan begrunde dette overfor resten af teamet. Tegn på læring: Kursisterne nævner begreberne når de taler sammen Kursisterne stiller spørgsmål til begreberne fra læringsmålet Kursisterne udfylder udleverede ark

8 Tydelige mål Folkeskoleloven 18 Undervisningens tilrettelæggelse ( ) skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer elev løbende om fastsættelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Side 8

9 Evaluering Folkeskoleloven 13, stk. 2 Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen Side 9

10 Hvad er målstyret læring? Side 10

11 Læringsmål med fokus på den nederste del Side 11

12 Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Færdighedsmål: Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave Vidensmål Eleven har viden om opgave- og problemformulering Læringsmål: Eleven skal kunne udarbejde en problemformulering ud fra et selvstændigt valgt problemfelt Dansk klasse Fremstilling Side 12

13 Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Færdighedsmål: Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig Vidensmål Eleven har viden om turtagning Dansk klasse Kommunikation Læringsmål: Eleven skal lære både at tale i fællesskabet og vente på tur, når andre taler Side 13

14

15 Eksempel fra dansk indskoling

16 Synlig læring Hvad skal I lave? Hvad skal I lære? Hvad skal jeg lære?

17 Tydelige mål aktivitets- og læringsmål Aktivitetsmål Læringsmål Fokus på opgaver, som skal løses. Fokus på det, som skal læres. I dag skal I lave opgave 2 i opgavebogen Tydeligt hvad der skal laves. I dag skal I lære om bogstavet E Tydeligt hvad der skal læres. Inspiration Lene Heckmann

18 Hvorfor fokus på læringsmål? Eleverne lærer generelt mere, når de ved, hvilke læringsmål de skal sigte mod. Elever trives ved at kende og vide, hvad læreren og pædagogen tager som tegn på at de mere eller mindre har lært det, der var målet. Læreren og pædagogen kan gøre sammenhængen mellem læringsmål og valg af oplæg, materialer, aktiviteter tydelig også for eleverne. Læreren og pædagogen får et bedre udgangspunkt for undervisningsdifferentiering og evaluering af læring. Bodil Nielsen Side 18

19 Kend din virkning! Når skolen har synlig læring indeni: Kan alle i skolen se den synlige indvirkning, de har på læringen (elever, lærere, skoleledere). Er elevernes læring synlig for lærerne. Er undervisningen synlig for eleverne, så de lærer at blive deres egne lærere - hvilket er kernekvaliteten ved livslang læring eller selvregulering. Jo mere gennemskuelige læreren gør læringsmålene, jo mere sandsynligt er det, at eleven engagerer sig i arbejdet med at opfylde dem. (Hattie, 2013) Side 19

20 John Hatties indekserede skala 0.40-: Det springende punkt, herover er der størst mulig effekt på læring og udvikling (højeste index er 1,44) : Det man typisk opnår på en gennemsnitlig skole : Det børn udvikler, selvom de ikke går i skole -0,34 0,0: Direkte negativt for læringen Side 20

21 Øvelse: Hvad giver effekt? Hvad mon der har størst/mindst effekt? Tests Forældrestøtte Tydelighed og struktur i undervisningen Formativ evaluering Lektier Relationen mellem den voksne og barnet Selvevaluering Skolens økonomi Feedback Lærerens fagfaglige viden (ud over mindste krav) Side 21

22 Hvad giver effekt? (normalområdet) Selvevaluering 1,44 Formativ evaluering 0,9 Feedback 0,75 Tydelighed og struktur i undervisningen 0,75 Relationen mellem den voksne og barnet 0,74 Forældrestøtte 0,52 Test 0,34 Lektier 0,29 Skolens økonomi 0,23 Lærerens fagfaglige viden (ud over mindste krav) 0,09 Side 22

23 Kritik af paradigmet nationalt og internationalt (Biesta, Den smukke risiko, Tanggaard m.fl. Uren pædagogik, Illeris m.fl. Læring i konkurrencestaten Når det der virker, ikke virker: Det er ikke muligt at forudse eller måle hvad der virker, fordi vi har at gøre med konkrete mennesker i konkrete sammenhænge. Er det altid godt, når noget virker? HVORDAN virker det? Hvad hvis afstraffelse og skyld f.eks. kan skabe mere læring? Derfor argumenterer Biesta for værdibaseret undervisning fremfor evidensbaseret undervisning. Evidens som svar på det senmoderne samfund Evidens og evaluering er samfundets nye gud i et forgæves forsøg på at skabe sikkerhed i alt det, som der ikke kan skabes sikkerhed for. Det der virker kan dræbe kreativiteten (Tanggaard) Snæver målstyring ud fra hvad der virker kan ødelægge muligheden for at læring og erkendelser opstår, uden at det var sigtet eller ventet. Derved kan snævre læringsmål modarbejde kreative og innovative læreprocesser. Side 23

24 Måltaksonomier grobund for individuelle læringsmål, progressionsvurdering og feedback Side 24

25 Måltaksonomier Måltaksonomier er et klassifikationssystem, som beskriver progressionen / kendetegn fx på tre niveauer (graden af kompetence) Kan være for en længere periode, fx et halvt år, eller for et forløb, fx om navneord, dyrelivet i skovbunden, at lære at tage på tur med bussen

26 Måltaksonomier: Det kan være mængden der definerer graden af kompetencen Middel Høj Lav Jeg kan skrive med få genretræk Jeg kan skrive med nogle genretræk Jeg kan skrive med mange genretræk

27 Måltaksonomier: mængden kan også være angivet specifikt indholdsmæssigt Middel Høj Lav Jeg kan forstå klokkeslæt: hel og halv Jeg kan forstå klokkeslæt: hel, halv, kvart i og kvart over Jeg kan forstå alle klokkeslæt

28 Måltaksonomier: Det kan også være styringsverbum, der definerer graden af kompetencen Middel Høj Lav Have viden om Grønland Anvende viden om Grønland i fremlæggelse Diskutere forskellene på Grønland og Danmark

29 Måltaksonomier: Kundskaber og viden Reproducere Kender til, gengive, fortælle, beskrive, referere, liste op, streg under, hvem, hvor mm. Anvende Forklare, fortælle med egne ord, gøre rede for, vise, bruge, anvende demonstrere, vælge, påvise mm. Vurdere Analysere, vælge ud, undersøge, kategorisere, opsummere, formulere regler, dokumentere, vurdere, bedømme, diskutere, afgøre, sammenligne, kritisere mm.

30 Nye forenklede fællesmål (mængden eksempel 1/2) Fag: Matematik klasse Kompetenceområde: Geometri og måling Kompetencemål: Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål Delområde (1 ud af 4): Geometriske egenskaber og sammenhænge Færdighedsmål: Eleven kan undersøge sammenhænge mellem længdeforhold, arealforhold og rumfangsforhold Vidensmål: Eleven har viden om ligedannethed og størrelsesforhold Side 30

31 Matematik 7-9.kl (mængde eksempel 2/2) Høj Middel Lav Eleven finder enkle eksempler på ligedannede figurer i de nære omgivelser Eleven finder forskellige eksempler på ligedannede figurer - fx fra både natur og kultur - samt argumenterer for, at de er ligedannede. Eleven finder mange forskelligartede eksempler på ligedannede figurer og redegør for, at de er ligedannede ud fra fx fælles vinkler.

32 Nye forenklede fællesmål (Bloom eksempel 1/2) klasse/livsfilosofi-og-etik Fag: Kristendomskundskab klasse Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik. Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Færdighedsmål: Eleven kan reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer. Vidensmål: Eleven har viden om etik og moralsk praksis i et mellemmenneskeligt perspektiv. Side 32

33 Kristendomskundskab kl. (Bloom eksempel 2/2) Anvende Vurdere Reproducere Jeg ved hvad FN s Børnekonventionen er. Jeg ved, hvilke etiske principper FN s Børnekonvention bygger på. Jeg ved hvad FN s Børnekonventions styrker og svagheder.

34 Øvelse måltaksonomier 1. Opstil minimum et kompetencemål, som nedbrydes til videns- og færdighedsmål, læringsmål og læringsmål i taksonomier 2. Overvej hvordan I konkret vil introducere målene for jeres elever 3. Gå sammen med et andet team og fremlæg jeres mål samt jeres ideer til, hvordan I kunne introducere dem for jeres elever. Giv feedback på det andets teams mål. Fokuser her på: målenes tydelighed, målenes sproglige formuleringer (DSA), målenes niveauer i de forskellige taksonomier. 4. Plenum: Opsamling Side 34

35 Taksonomier i praksis 3. Klasse https://www.youtube.com/watch?v=xjrenfy-poa 2:50 9 Minutter: Måltaksonomi med reference til elevplaner, differentiering og synlige læringsmål 7. Klasse https://www.youtube.com/watch?v=zrrizdjbwiw 1:10 8 minutter: Måltaksonomiener til individuelle synlig mål Side 35

36 Tegn, kriterier for målopfyldelse og evaluering Side 36

37 Kriterier for målopfyldelse skaber grundlag for selvevaluering Kriterier for målopfyldelse er en konkretisering af, hvad eleven skal kunne for at have opnået et særligt læringsmål Kriterierne kan være en del af måltaksonomierne eller være særskilte kriterier til opstillede mål Kriterierne gør det tydeligt for eleven, hvor i læringsprocessen eleven befinder sig i forhold til et givent mål på et givent tidspunkt. Eleven har derfor styrket mulighed for at evaluere sin egen læringsproces (selvevaluering, Hattie). Kriterierne skal være formuleret i et sprog, som er let forståeligt i særdeleshed i forhold til elevgrupper med dansk som andetsprog. Side 37

38 Lene Heckmann Side 38

39 Bodil Nielsen Side 39

40 Måltaksonomier som kriterier for målopfyldelse Mål: Jeg lærer at blive en god klassekammerat Middel Høj Lav Jeg kan huske/fortælle om klassens fem aftaler om at være gode klassekammerater. Jeg kan forstå og forklare de fem aftaler om at være gode klassekammerater. Jeg kan finde ud af at overholde klassens fem aftaler. Jeg kan få øje på, hvis nogen ikke overholder aftalerne, og jeg ved hvad jeg skal gøre.

41 Øvelse I teams: Formuler kriterier for opfyldelse af de læringsmål I formulerede i tidligere øvelse vedrørende læringsmål i taksonomier Vær særlig opmærksom på følgende: Hvordan ser det ud, når eleven har opnået jeres mål vær meget konkrete Er kriterier formuleret i et sprog, som jeres elever vil kunne forstå Er kriterierne så tydelige, at jeres elever vil kunne se for sig, hvad de konkret skal kunne for, at de har nået jeres læringsmål Kom med et eller flere bud på, hvordan I vil introducere jeres elever for disse kriterier i jeres undervisning Side 41

42 Tegn skaber grundlag for lærerens løbende evaluering og feedback Side 42

43 Hvad er tegn på læring? (evu.dk) Tegn på læring er de synlige udtryk for læring som I forventer at kunne se blandt børnene. Tegn på læring gør læringsmålene konkrete. I skal se efter tegnene når I vil vurdere om de metoder og aktiviteter I har arbejdet med, har ført til den ønskede læring og udvikling hos børnene. Tegn danner grundlag for læreren kan give præcis og hurtig feedback i forhold til elevens vej imod de opstillede læringsmål Tegn kan fx være: At børnene er nysgerrige efter at få at viden om insekter og andre smådyr, fx ved at stille spørgsmål, kigge i bøger mv. At børnene kommer konstruktivt over konflikter og uvenskab. At børnene fortæller om at sådan gør vi hos mig og møder anerkendelse fra andre børn og voksne. Side 43

44 Hvordan formuleres tegn på læring? (evu.dk) 1. Tegn på læring formulerer I med udgangspunkt i læringsmålene og eventuelt inden for rammen af de konkrete aktiviteter I sætter i gang. 2. Tegnene skal være så enkle og konkrete at det faktisk er muligt at se og vurdere om de er til stede eller ikke. 3. Det er vigtigt at være opmærksom på at tegnene skal sige noget om lige præcis de læringsmål der er fokus på. 4. Tegnene skal altså udtrykke hvad I synes er kernen i læringsmålene, og indeholde noget væsentligt og perspektivrigt i forhold til børnenes udvikling. Spørgsmål I kan stille jer selv når I formulerer tegn på læring Hvordan forventer vi at kunne se børnenes læring komme til udtryk helt konkret? Er det praktisk muligt at undersøge og vurdere de tegn vi har formuleret? Side 44

45 Øvelse: Tegn på læring I teams: Formuler tegn på læring i forhold til de læringsmål I formulerede i tidligere øvelse vedrørende læringsmål i taksonomier Vær særlig opmærksom på følgende: Hvordan ser det ud, når eleven er på vej imod de læringsmål, som I har formuleret (sanseindtryk)? Spørgsmål I kan stille jer selv når I formulerer tegn på læring Hvordan forventer vi at kunne se børnenes læring komme til udtryk helt konkret? Er det praktisk muligt at undersøge og vurdere de tegn vi har formuleret? Side 45

46 Øvelse: Tegn på læring I teams: Formuler tegn på læring i forhold til de læringsmål I formulerede i tidligere øvelse vedrørende læringsmål i taksonomier Vær særlig opmærksom på følgende: Hvordan ser det ud, når eleven er på vej imod de læringsmål, som I har formuleret (sanseindtryk)? Spørgsmål I kan stille jer selv når I formulerer tegn på læring Hvordan forventer vi at kunne se børnenes læring komme til udtryk helt konkret? Er det praktisk muligt at undersøge og vurdere de tegn vi har formuleret? Side 46

47 Dagens mål: Formativ evaluering og målstyret læring Reproducere Læringsmål: Kursisterne har viden om målstyret læring, herunder begreberne læringsmål, kriterier for opfyldelse af læringsmål, tegn på læring og evaluering Kriterier for målopfyldelse: Jeg kan forklare til min sidemand hvad der definerer et læringsmål, et kriterie for opfyldelse af læringsmål, et tegn på læring samt nævne to evalueringsformer Tegn på læring: Kursisterne nævner begreberne når de taler sammen Kursisterne stiller spørgsmål til begreberne fra læringsmålet Kursisterne udfylder udleverede ark Anvende Læringsmål: Kursisterne kan gennem samarbejde i teams nedbryde kompetencemål og videns- færdighedsmål til læringsmål, målopfyldningskriterier og tegn Kriterier for målopfyldelse 1. Kursisternes læringsmål relaterer sig til kompetencemålene i FFF 2. Kursisternes læringsmål er formuleret i et tydligt sprog, som deres elever kan forstå 3. Til kursisternes læringsmål er der tilknyttet kriterier for målopfyldelse samt tegn på læring Tegn på læring: Kursisterne nævner begreberne når de taler sammen Kursisterne stiller spørgsmål til begreberne fra læringsmålet Kursisterne udfylder udleverede ark Vurdere Læringsmål: Kursisterne kan vurdere, hvordan dagens teorier og redskaber kan anvendes i egen praksis Kriterier for målopfyldelse: Kursisten kan som del af et team, udvælge, sortere og justere værktøjer og viden fra kurset, i forhold egen praksis. Kursisten kan begrunde dette overfor resten af teamet. Tegn på læring: Kursisterne nævner begreberne når de taler sammen Kursisterne stiller spørgsmål til begreberne fra læringsmålet Kursisterne udfylder udleverede ark

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann

Læs mere

Frederikshavn, 24.-25. september, 2015

Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Ringsted, 17.-18. september, 2015

Ringsted, 17.-18. september, 2015 Ringsted, 17.-18. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det synlige

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback.

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Vælg layout/design Vis hjælpelinjer 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer

Læs mere

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5 Færdiggør dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 5 Læringsmål At deltagerne reflekterer over egne afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016 Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS

PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS OPGAVESÆT TIL LEDERKURSUS 2 OCTAVIA, ROSKILDE KOMMUNE 9. marts 2016 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu NOTER TRAUTNERS 6 TRIN TIL

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Introduktion Kort om os Programmet for de to dage Præsentation af læringsmål

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015 De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre

Læs mere

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

KOLLEGIALT SAMARBEJDE DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015 FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet

Læs mere

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Lærervejledningen til Pumpefabrikken

Lærervejledningen til Pumpefabrikken Formål: At styrke elevernes evne til at foretage et kvalificeret karrierevalg og give dem indblik i industrivirksomhedernes muligheder. Materialet tager udgangspunkt i det timeløse fag Uddannelse og Job

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder

Læs mere

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram

Læs mere

Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Frederikshøj 30.09.2015

Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Frederikshøj 30.09.2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Frederikshøj 30.09.2015 Lovgrundlag for tilsyn 02-10-2015 Sagsnr. 2015-0019449

Læs mere

MatematiKan og Fælles Mål

MatematiKan og Fælles Mål MatematiKan og Fælles Mål MatematiKan er et digitalt værktøj til matematik. Det hører til gruppen af interaktive CAS værktøjer. Denne type digitale værktøjer er kendetegnet ved, at de har en delvis blank

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Fælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november

Fælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november Fælles Mål Matematik Indskolingen Roskilde 4. november 05-11-2015 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Bindende/vejledende Bindende mål og tekster: Fagets formål Kompetencemål (12 stk.) Færdigheds- og vidensmål (122

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Gak til myren Gang på jord

Gak til myren Gang på jord L Æ R E R V E J L E D N I N G Gak til myren Gang på jord Birgitte Bækgaard medborgerskab i skolen Alinea Indhold Medborgerskab i teori og praksis 3 Kristendomskundskab: faglige trin- og slutmål 4 Materialernes

Læs mere

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2.

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Version: 5-2-2009 Den videnskabelige genre en definition (s.21) Dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af

Læs mere

Islev Skole - faguger

Islev Skole - faguger Hvordan kan flere elever komme til at lære mere? Islev Skole afholder faguger i de ældste klasser i bl.a. dansk og matematik hvor eleverne i en uge får lejlighed til at koncentrere sig om ét bestemt fagligt

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015 Evaluering og feedback i matematikundervisningen Sommeruni, august 2015 Forskellige hensigter med evaluering Hvad evalueres? Af hvem? Hvorfor? Elevens læringsudbytte Læreren For at kunne give feedback,

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere