Målstyret læring. Sommeruni 2015

Transkript

1 Målstyret læring Sommeruni 2015

2 Dagens Program Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier Frokost ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse Evaluering

3 En historie knyttet til jeres navn

4 Hvilken faglighed er tilstede? Lærerfaglighed/didaktik Pædagogisk faglighed Trivsel/sociale arenaer Andet?

5 Dobbeltcirkel: refleksionsøvelse Deltagerne står i to cirkler, en yder og en indercirkel, overfor hinanden to og to. Underviseren læser et udsagn op og indercirklen siger alt, hvad der falder dem ind i 30 sek. Derefter skifter I. Når de næste 30 sek. er gået, flytter ydercirklen en plads til højre og siger goddag til en ny makker.

6 Udsagn Hvornår har jeg sidst lært noget nyt? Hvad er læring? Hvad er synlig læring? Hvordan bruger jeg evaluering i mit arbejde? Hvordan vil jeg gerne arbejde med synlig læring og evaluering? Hvad vil jeg gerne tage med mig herfra i dag?

7 Dagens mål: Formativ evaluering og målstyret læring Reproducere Læringsmål: Kursisterne har viden om målstyret læring, herunder begreberne læringsmål, kriterier for opfyldelse af læringsmål, tegn på læring og evaluering Kriterier for målopfyldelse: Jeg kan forklare til min sidemand hvad der definerer et læringsmål, et kriterie for opfyldelse af læringsmål, et tegn på læring samt nævne to evalueringsformer Tegn på læring: Kursisterne nævner begreberne når de taler sammen Kursisterne stiller spørgsmål til begreberne fra læringsmålet Kursisterne udfylder udleverede ark Anvende Læringsmål: Kursisterne kan gennem samarbejde i teams nedbryde kompetencemål og videns- færdighedsmål til læringsmål, målopfyldningskriterier og tegn Kriterier for målopfyldelse 1. Kursisternes læringsmål relaterer sig til kompetencemålene i FFF 2. Kursisternes læringsmål er formuleret i et tydligt sprog, som deres elever kan forstå 3. Til kursisternes læringsmål er der tilknyttet kriterier for målopfyldelse samt tegn på læring Tegn på læring: Kursisterne nævner begreberne når de taler sammen Kursisterne stiller spørgsmål til begreberne fra læringsmålet Kursisterne udfylder udleverede ark Vurdere Læringsmål: Kursisterne kan vurdere, hvordan dagens teorier og redskaber kan anvendes i egen praksis Kriterier for målopfyldelse: Kursisten kan som del af et team, udvælge, sortere og justere værktøjer og viden fra kurset, i forhold egen praksis. Kursisten kan begrunde dette overfor resten af teamet. Tegn på læring: Kursisterne nævner begreberne når de taler sammen Kursisterne stiller spørgsmål til begreberne fra læringsmålet Kursisterne udfylder udleverede ark

8 Tydelige mål Folkeskoleloven 18 Undervisningens tilrettelæggelse ( ) skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer elev løbende om fastsættelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Side 8

9 Evaluering Folkeskoleloven 13, stk. 2 Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen Side 9

10 Hvad er målstyret læring? Side 10

11 Læringsmål med fokus på den nederste del Side 11

12 Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Færdighedsmål: Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave Vidensmål Eleven har viden om opgave- og problemformulering Læringsmål: Eleven skal kunne udarbejde en problemformulering ud fra et selvstændigt valgt problemfelt Dansk klasse Fremstilling Side 12

13 Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Færdighedsmål: Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig Vidensmål Eleven har viden om turtagning Dansk klasse Kommunikation Læringsmål: Eleven skal lære både at tale i fællesskabet og vente på tur, når andre taler Side 13

14

15 Eksempel fra dansk indskoling

16 Synlig læring Hvad skal I lave? Hvad skal I lære? Hvad skal jeg lære?

17 Tydelige mål aktivitets- og læringsmål Aktivitetsmål Læringsmål Fokus på opgaver, som skal løses. Fokus på det, som skal læres. I dag skal I lave opgave 2 i opgavebogen Tydeligt hvad der skal laves. I dag skal I lære om bogstavet E Tydeligt hvad der skal læres. Inspiration Lene Heckmann

18 Hvorfor fokus på læringsmål? Eleverne lærer generelt mere, når de ved, hvilke læringsmål de skal sigte mod. Elever trives ved at kende og vide, hvad læreren og pædagogen tager som tegn på at de mere eller mindre har lært det, der var målet. Læreren og pædagogen kan gøre sammenhængen mellem læringsmål og valg af oplæg, materialer, aktiviteter tydelig også for eleverne. Læreren og pædagogen får et bedre udgangspunkt for undervisningsdifferentiering og evaluering af læring. Bodil Nielsen Side 18

19 Kend din virkning! Når skolen har synlig læring indeni: Kan alle i skolen se den synlige indvirkning, de har på læringen (elever, lærere, skoleledere). Er elevernes læring synlig for lærerne. Er undervisningen synlig for eleverne, så de lærer at blive deres egne lærere - hvilket er kernekvaliteten ved livslang læring eller selvregulering. Jo mere gennemskuelige læreren gør læringsmålene, jo mere sandsynligt er det, at eleven engagerer sig i arbejdet med at opfylde dem. (Hattie, 2013) Side 19

20 John Hatties indekserede skala 0.40-: Det springende punkt, herover er der størst mulig effekt på læring og udvikling (højeste index er 1,44) : Det man typisk opnår på en gennemsnitlig skole : Det børn udvikler, selvom de ikke går i skole -0,34 0,0: Direkte negativt for læringen Side 20

21 Øvelse: Hvad giver effekt? Hvad mon der har størst/mindst effekt? Tests Forældrestøtte Tydelighed og struktur i undervisningen Formativ evaluering Lektier Relationen mellem den voksne og barnet Selvevaluering Skolens økonomi Feedback Lærerens fagfaglige viden (ud over mindste krav) Side 21

22 Hvad giver effekt? (normalområdet) Selvevaluering 1,44 Formativ evaluering 0,9 Feedback 0,75 Tydelighed og struktur i undervisningen 0,75 Relationen mellem den voksne og barnet 0,74 Forældrestøtte 0,52 Test 0,34 Lektier 0,29 Skolens økonomi 0,23 Lærerens fagfaglige viden (ud over mindste krav) 0,09 Side 22

23 Kritik af paradigmet nationalt og internationalt (Biesta, Den smukke risiko, Tanggaard m.fl. Uren pædagogik, Illeris m.fl. Læring i konkurrencestaten Når det der virker, ikke virker: Det er ikke muligt at forudse eller måle hvad der virker, fordi vi har at gøre med konkrete mennesker i konkrete sammenhænge. Er det altid godt, når noget virker? HVORDAN virker det? Hvad hvis afstraffelse og skyld f.eks. kan skabe mere læring? Derfor argumenterer Biesta for værdibaseret undervisning fremfor evidensbaseret undervisning. Evidens som svar på det senmoderne samfund Evidens og evaluering er samfundets nye gud i et forgæves forsøg på at skabe sikkerhed i alt det, som der ikke kan skabes sikkerhed for. Det der virker kan dræbe kreativiteten (Tanggaard) Snæver målstyring ud fra hvad der virker kan ødelægge muligheden for at læring og erkendelser opstår, uden at det var sigtet eller ventet. Derved kan snævre læringsmål modarbejde kreative og innovative læreprocesser. Side 23

24 Måltaksonomier grobund for individuelle læringsmål, progressionsvurdering og feedback Side 24

25 Måltaksonomier Måltaksonomier er et klassifikationssystem, som beskriver progressionen / kendetegn fx på tre niveauer (graden af kompetence) Kan være for en længere periode, fx et halvt år, eller for et forløb, fx om navneord, dyrelivet i skovbunden, at lære at tage på tur med bussen

26 Måltaksonomier: Det kan være mængden der definerer graden af kompetencen Middel Høj Lav Jeg kan skrive med få genretræk Jeg kan skrive med nogle genretræk Jeg kan skrive med mange genretræk

27 Måltaksonomier: mængden kan også være angivet specifikt indholdsmæssigt Middel Høj Lav Jeg kan forstå klokkeslæt: hel og halv Jeg kan forstå klokkeslæt: hel, halv, kvart i og kvart over Jeg kan forstå alle klokkeslæt

28 Måltaksonomier: Det kan også være styringsverbum, der definerer graden af kompetencen Middel Høj Lav Have viden om Grønland Anvende viden om Grønland i fremlæggelse Diskutere forskellene på Grønland og Danmark

29 Måltaksonomier: Kundskaber og viden Reproducere Kender til, gengive, fortælle, beskrive, referere, liste op, streg under, hvem, hvor mm. Anvende Forklare, fortælle med egne ord, gøre rede for, vise, bruge, anvende demonstrere, vælge, påvise mm. Vurdere Analysere, vælge ud, undersøge, kategorisere, opsummere, formulere regler, dokumentere, vurdere, bedømme, diskutere, afgøre, sammenligne, kritisere mm.

30 Nye forenklede fællesmål (mængden eksempel 1/2) Fag: Matematik klasse Kompetenceområde: Geometri og måling Kompetencemål: Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål Delområde (1 ud af 4): Geometriske egenskaber og sammenhænge Færdighedsmål: Eleven kan undersøge sammenhænge mellem længdeforhold, arealforhold og rumfangsforhold Vidensmål: Eleven har viden om ligedannethed og størrelsesforhold Side 30

31 Matematik 7-9.kl (mængde eksempel 2/2) Høj Middel Lav Eleven finder enkle eksempler på ligedannede figurer i de nære omgivelser Eleven finder forskellige eksempler på ligedannede figurer - fx fra både natur og kultur - samt argumenterer for, at de er ligedannede. Eleven finder mange forskelligartede eksempler på ligedannede figurer og redegør for, at de er ligedannede ud fra fx fælles vinkler.

32 Nye forenklede fællesmål (Bloom eksempel 1/2) klasse/livsfilosofi-og-etik Fag: Kristendomskundskab klasse Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik. Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Færdighedsmål: Eleven kan reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer. Vidensmål: Eleven har viden om etik og moralsk praksis i et mellemmenneskeligt perspektiv. Side 32

33 Kristendomskundskab kl. (Bloom eksempel 2/2) Anvende Vurdere Reproducere Jeg ved hvad FN s Børnekonventionen er. Jeg ved, hvilke etiske principper FN s Børnekonvention bygger på. Jeg ved hvad FN s Børnekonventions styrker og svagheder.

34 Øvelse måltaksonomier 1. Opstil minimum et kompetencemål, som nedbrydes til videns- og færdighedsmål, læringsmål og læringsmål i taksonomier 2. Overvej hvordan I konkret vil introducere målene for jeres elever 3. Gå sammen med et andet team og fremlæg jeres mål samt jeres ideer til, hvordan I kunne introducere dem for jeres elever. Giv feedback på det andets teams mål. Fokuser her på: målenes tydelighed, målenes sproglige formuleringer (DSA), målenes niveauer i de forskellige taksonomier. 4. Plenum: Opsamling Side 34

35 Taksonomier i praksis 3. Klasse 2:50 9 Minutter: Måltaksonomi med reference til elevplaner, differentiering og synlige læringsmål 7. Klasse 1:10 8 minutter: Måltaksonomiener til individuelle synlig mål Side 35

36 Tegn, kriterier for målopfyldelse og evaluering Side 36

37 Kriterier for målopfyldelse skaber grundlag for selvevaluering Kriterier for målopfyldelse er en konkretisering af, hvad eleven skal kunne for at have opnået et særligt læringsmål Kriterierne kan være en del af måltaksonomierne eller være særskilte kriterier til opstillede mål Kriterierne gør det tydeligt for eleven, hvor i læringsprocessen eleven befinder sig i forhold til et givent mål på et givent tidspunkt. Eleven har derfor styrket mulighed for at evaluere sin egen læringsproces (selvevaluering, Hattie). Kriterierne skal være formuleret i et sprog, som er let forståeligt i særdeleshed i forhold til elevgrupper med dansk som andetsprog. Side 37

38 Lene Heckmann Side 38

39 Bodil Nielsen Side 39

40 Måltaksonomier som kriterier for målopfyldelse Mål: Jeg lærer at blive en god klassekammerat Middel Høj Lav Jeg kan huske/fortælle om klassens fem aftaler om at være gode klassekammerater. Jeg kan forstå og forklare de fem aftaler om at være gode klassekammerater. Jeg kan finde ud af at overholde klassens fem aftaler. Jeg kan få øje på, hvis nogen ikke overholder aftalerne, og jeg ved hvad jeg skal gøre.

41 Øvelse I teams: Formuler kriterier for opfyldelse af de læringsmål I formulerede i tidligere øvelse vedrørende læringsmål i taksonomier Vær særlig opmærksom på følgende: Hvordan ser det ud, når eleven har opnået jeres mål vær meget konkrete Er kriterier formuleret i et sprog, som jeres elever vil kunne forstå Er kriterierne så tydelige, at jeres elever vil kunne se for sig, hvad de konkret skal kunne for, at de har nået jeres læringsmål Kom med et eller flere bud på, hvordan I vil introducere jeres elever for disse kriterier i jeres undervisning Side 41

42 Tegn skaber grundlag for lærerens løbende evaluering og feedback Side 42

43 Hvad er tegn på læring? (evu.dk) Tegn på læring er de synlige udtryk for læring som I forventer at kunne se blandt børnene. Tegn på læring gør læringsmålene konkrete. I skal se efter tegnene når I vil vurdere om de metoder og aktiviteter I har arbejdet med, har ført til den ønskede læring og udvikling hos børnene. Tegn danner grundlag for læreren kan give præcis og hurtig feedback i forhold til elevens vej imod de opstillede læringsmål Tegn kan fx være: At børnene er nysgerrige efter at få at viden om insekter og andre smådyr, fx ved at stille spørgsmål, kigge i bøger mv. At børnene kommer konstruktivt over konflikter og uvenskab. At børnene fortæller om at sådan gør vi hos mig og møder anerkendelse fra andre børn og voksne. Side 43

44 Hvordan formuleres tegn på læring? (evu.dk) 1. Tegn på læring formulerer I med udgangspunkt i læringsmålene og eventuelt inden for rammen af de konkrete aktiviteter I sætter i gang. 2. Tegnene skal være så enkle og konkrete at det faktisk er muligt at se og vurdere om de er til stede eller ikke. 3. Det er vigtigt at være opmærksom på at tegnene skal sige noget om lige præcis de læringsmål der er fokus på. 4. Tegnene skal altså udtrykke hvad I synes er kernen i læringsmålene, og indeholde noget væsentligt og perspektivrigt i forhold til børnenes udvikling. Spørgsmål I kan stille jer selv når I formulerer tegn på læring Hvordan forventer vi at kunne se børnenes læring komme til udtryk helt konkret? Er det praktisk muligt at undersøge og vurdere de tegn vi har formuleret? Side 44

45 Øvelse: Tegn på læring I teams: Formuler tegn på læring i forhold til de læringsmål I formulerede i tidligere øvelse vedrørende læringsmål i taksonomier Vær særlig opmærksom på følgende: Hvordan ser det ud, når eleven er på vej imod de læringsmål, som I har formuleret (sanseindtryk)? Spørgsmål I kan stille jer selv når I formulerer tegn på læring Hvordan forventer vi at kunne se børnenes læring komme til udtryk helt konkret? Er det praktisk muligt at undersøge og vurdere de tegn vi har formuleret? Side 45

46 Øvelse: Tegn på læring I teams: Formuler tegn på læring i forhold til de læringsmål I formulerede i tidligere øvelse vedrørende læringsmål i taksonomier Vær særlig opmærksom på følgende: Hvordan ser det ud, når eleven er på vej imod de læringsmål, som I har formuleret (sanseindtryk)? Spørgsmål I kan stille jer selv når I formulerer tegn på læring Hvordan forventer vi at kunne se børnenes læring komme til udtryk helt konkret? Er det praktisk muligt at undersøge og vurdere de tegn vi har formuleret? Side 46

47 Dagens mål: Formativ evaluering og målstyret læring Reproducere Læringsmål: Kursisterne har viden om målstyret læring, herunder begreberne læringsmål, kriterier for opfyldelse af læringsmål, tegn på læring og evaluering Kriterier for målopfyldelse: Jeg kan forklare til min sidemand hvad der definerer et læringsmål, et kriterie for opfyldelse af læringsmål, et tegn på læring samt nævne to evalueringsformer Tegn på læring: Kursisterne nævner begreberne når de taler sammen Kursisterne stiller spørgsmål til begreberne fra læringsmålet Kursisterne udfylder udleverede ark Anvende Læringsmål: Kursisterne kan gennem samarbejde i teams nedbryde kompetencemål og videns- færdighedsmål til læringsmål, målopfyldningskriterier og tegn Kriterier for målopfyldelse 1. Kursisternes læringsmål relaterer sig til kompetencemålene i FFF 2. Kursisternes læringsmål er formuleret i et tydligt sprog, som deres elever kan forstå 3. Til kursisternes læringsmål er der tilknyttet kriterier for målopfyldelse samt tegn på læring Tegn på læring: Kursisterne nævner begreberne når de taler sammen Kursisterne stiller spørgsmål til begreberne fra læringsmålet Kursisterne udfylder udleverede ark Vurdere Læringsmål: Kursisterne kan vurdere, hvordan dagens teorier og redskaber kan anvendes i egen praksis Kriterier for målopfyldelse: Kursisten kan som del af et team, udvælge, sortere og justere værktøjer og viden fra kurset, i forhold egen praksis. Kursisten kan begrunde dette overfor resten af teamet. Tegn på læring: Kursisterne nævner begreberne når de taler sammen Kursisterne stiller spørgsmål til begreberne fra læringsmålet Kursisterne udfylder udleverede ark