Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside:

Transkript

1 NYHEDSBREV UGE Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: NYT FRA REDAKTIONEN I ugens nyhedsbrev har vi valgt at gøre meget ud af aftalen om mediestøtten for private medier beskrivelse af aftalen, konsekvensberegninger og kommentarer. Hvis der kommer yderligere nyt om mediestøtteforliget herunder overgangsordninger, kan det læses på som løbende opdateres. JOURNALISTIK OG REDAKTION EU-udvalg foreslår pressenævn i alle EU-lande Forslag vil være et alvorligt tilbageskridt for pressefriheden i Europa, siger medierepræsentanter Fælles regler for pressenævn blandt andet med beføjelse til at kunne idømme bøder er et af forslagene fra et udvalg nedsat af EU-Kommissionens næstformand Nellie Kroes. Udvalget High Level Group har den tidligere lettiske præsident Vaira Vike-Freiberga som formand. Det foreslår i en rapport om medie-frihed og pluralisme, at alle lande skal have et uafhængigt pressenævn Media Councils. Nævnene skal både kunne idømme bøder, pålægge offentliggørelse af undskyldninger eller fjerne journalistisk status. De nationale pressenævn skal være omfattet af fælleseuropæiske standarder og EU- Kommissionen skal sikre, at disse overholdes. Rapportens forslag er blevet kritiseret stærkt fra medieorganisationer over hele Europa. Formanden for de europæiske avisudgivere ENPA, Ivar Rusdal, siger, at forslagene fra High Level Group minder ham om politiske systemer, som vi har kæmpet hårdt imod og betalt en høj pris for at fjerne

2 - Uafhængige avisudgivere vil aldrig acceptere en sådan EU-kontrol over medierne, tilføjer han. ENPA håber, at en stærk og utvetydig reaktion fra medierne vil få EU-Kommissionen og EuropaParlamentet til at se kritisk på udvalgets forslag, som hvis de vedtages vil være et alvorligt tilbageskridt for pressefriheden i Europa. Læs rapporten på df MARKED OG ØKONOMI Tre-årig aftale om fremtidens mediestøtte Fremtidig støtte baseres på redaktionelle omkostninger uanset platform Regeringspartierne og Enhedslisten indgik fredag en stemmeaftale om støtten til de private medier. Aftalen er på tre år med virkning fra 1. januar Aftalen indebærer, at den nuværende distributionsstøtte til trykte medier erstattes af en produktionsstøtteordning til dagblade, dagbladslignende publikationer og internetbaserede medier. Beløbet til fordeling i produktionsstøtteordningen fastsættes til 363,6 mio. kr. - For at et medie kan få støtte skal det leve op til et krav om minimum tre redaktionelle årsværk. Ved opgørelsen af redaktionelle årsværk kan der hvis særlige hensyn taler for det gives dispensation til at medregne ulønnede medarbejdere, som jævnligt er i kontakt med redaktionen, og som jævnligt producerer indhold til mediet i årsværksopgørelsen. - Der opereres med kriterier om, at halvdelen af indholdet skal bestå af redaktionelt stof, hvoraf 1/3 er egenproduceret, samt at mindst halvdelen af det redaktionelle stof desuden skal behandle politiske og samfundsrelaterede emner. - Støtte kan ikke ydes til medier, som helt eller delvist ejes af offentlige institutioner, eller til medier, som udgives af arbejdsgiver-, arbejdstager- og brancheorganisationer, hvis disse ejer 2/3 eller mere heraf. - Produktionsstøtte udmåles på baggrund af de samlede redaktionelle omkostninger. Der indlægges støttelofter, der skal sikre en omfordeling af støtte fra store til mindre medier. Der er et titelloft på 17,5 mio. kr. om året, og et loft på maks. 35 pct. af de redaktionelle omkostninger pr. titel. Der indføres ikke et koncernloft. 2

3 - I sammenhæng med produktionsstøtteordningen oprettes en supplementsordning, hvorfra der kan ydes støtte til små, landsdækkende dagblade, der i særlig grad har indhold af betydning for samfundet og den demokratiske debat. Årligt afsættes midler fra produktionsstøtteordningen til supplementspuljen for at dække differencen mellem de små, landsdækkende dagblades nuværende støtteniveau og deres fremtidige produktionsstøtte. - Med henblik på at sikre et bedre grundlag for fritstående internetbaserede medier oprettes en supplementspulje til kommercielle internetmedier, der ikke ejes af virksomheder, der modtager direkte eller indirekte støtte til andre medier. Af midlerne til produktionsstøtteordningen anvendes årligt 6 mio. kr. til supplementspuljen til internetmedier. Uforbrugte midler tilbageføres til produktionsstøtteordningen. - Der oprettes en innovationspulje, hvorfra der tildeles projektstøtte til etablering af nye medier og udvikling af eksisterende medier samt saneringsstøtte i forbindelse med akutte økonomiske problemer. Beløbet i puljen fastsættes til 20 mio. kr. - Innovationspuljen skal være risikovillig. For at kunne få støtte til etablering af nye medier samt udvikling af eksisterende medier kræves således kun, at mediet har mindst ét redaktionelt årsværk. - Den nuværende pulje til ideelle foreningsblade (Bladpuljen) nedsættes over en 3-årig periode til 20 mio. kr. Der indføres et titelloft på kr. og en titelbundgrænse på kr. - Der afsættes 1 mio. kr. om året af midlerne til ideelle foreningsblade i en tre-årig periode til at understøtte ideelle foreningsblades konvertering til digital distribution. Midlerne anvendes til konsulentbistand, rådgivning, kurser mv. - Der indføres en revisionsbestemmelse i den nye mediestøttelovgivning, således at der senest efter tre år tages stilling til, om der er behov for at revidere ordningen. Vindere og tabere ved ny mediestøtte Sådan fordeles fremtidens mediestøtte Gratisaviserne bliver de store tabere, når fremtidens mediestøtte skal fordeles efter redaktionelle udgifter, viser beregninger af konsekvenserne af den aftale om mediestøtte, der er indgået mellem regeringen og Enhedslisten. Beregningerne er udarbejdet af Kulturministeriet på baggrund af mediernes oplysninger om redaktionelle udgifter i

4 De to gratisaviser MetroXpress og 24 timer mister i alt 31,4 mi0 kr. Andre tabere er Sjællandske Medier og Ingeniøren, som begge mister 4,2 mi0 kr. i forhold til distributionsstøtten i De rene netmedier, som hidtil ikke har været støtteberettigede, ville med 2011-tallene som grundlag få 14 millioner kr. En række lokale dagblade vil også få mere mens de store landsdækkende blade vil blive ramt af titelloftet på 17,5 millioner og derfor miste godt to millioner kr. Se konsekvensberegningerne på Konsekvensberegning-mediestøtteforlig 2011-tal Søndagsavisen truer med klage til EU over mediestøtte Utilfreds med støttekrav om mindst 50 pct. redaktionelt indhold Søndagsavisen mener, at den nye produktionsstøtte til private medier strider mod EU-retten og truer derfor i en henvendelse til kulturminister Marianne Jelved og medieordførerne med at klage til EU. Der er kravet om, at mindst 50 pct. af mediets indhold skal være redaktionelt stof, som Søndagsavisen finder diskriminerende. Avisen har en annoncebelægning på 65 pct. og opfylder derfor ikke støttekravet, siger selskabets administrerende direktør Arne Ullum til MediaWatch. Et af Søndagsavisens argumenter er, at 50 procentsreglen strider mod formålet om at fremme borgernes viden og muligheder for at deltage i demokratiet. Bl.a. fordi aviser med mere end 50 procent annoncer har en helt særlig rolle i forhold til informationssvage borgere, fordi den højere annoncebelægning typisk betyder, at aviserne er gratis for læserne, skriver Arne Ullum til medieordførerne og ministeren. Til MediaWatch forklarer Arne Ullum, at medmindre Kulturministeriet kan dokumentere, at der gælder nogle helt særlige EU-regler for statsstøtte på kulturområdet, som Søndagsavisen ikke er bekendt med, så ryger der en klage af sted til EU-Kommissionen, så snart Folketinget har vedtaget den nye ordning. EU-kommissionen er som udgangspunkt forpligtet til at godkende ordningen inden for to måneder, hvis den i øvrigt ikke mener, at der er noget konkurrencestridigt i bestemmelserne. Men en klage kan forsinke processen. Direktøren for gratisaviserne MetroXpress og 24 timer, Søren Riis, siger til MediaWatch, at han ikke venter at klage til EU over støtteordningerne, selv om de to aviser står til at miste godt 30 mio. kr. Søren Riis glæder sig over, at der nu er kommet en afklaring, og han siger, at selskabet vil trække en masse aviser væk fra udkantsområderne og generelt blive mere koncentrerede omkring de fem største byer. 4

5 Magasiner om mediestøtteaftalen Konkurrenceforvridningen på mediemarkedet fastholdes Aftalen om fremtidens mediestøtte understreger den konkurrenceforvridende forskelsbehandling medierne imellem, siger formanden for Dansk Magasinpresses Udgiverforening, adm. direktør Pål Thore Krosby, Aller Media. Han finder det stærkt kritisabelt, at aftalen ikke forholder sig til det største problem i den danske mediestøtte dagbladenes nulmoms. -Politikernes opretholdelse af nulmomsen skaber en uholdbar konkurrencesituation mellem dagbladene og de øvrige medier, siger DMUs formand og henviser til, at dagbladene i stigende omfang er gået ind på de samme stofområder som ugeblade og magasiner. Det gælder bl.a. mad, bolig, mode, biler, sundhed og kendisstof, som fylder stadig mere i dagbladene. - Vi havde håbet på, at politikerne havde fået øjnene op for denne udvikling og ville sikre, at den samlede mediestøtte bliver tilpasset mediebilledet i 2013, siger Pål Thore Krosby. Han stiller sig også uforstående overfor, at kriterierne for den nye produktionsstøtte er udformet, så de alene favoriserer dagbladene og de dagbladslignende medier, selv om ugeblade og magasiner med deres store udbredelse spiller en væsentlig rolle for folkeoplysningen. Og derfor er han ikke enig, når ministeren hævder, at alle medier tilgodeses ved den nye omlægning af mediestøtteordningen. Det er dog positivt, at netmedierne bliver tilgodeset med omlægningen fra distribution til produktionsstøtte, så støtten på dette punkt i højere grad svarer til nutidens medieforbrug. Pål Thore Krosby forventer, at det bliver vanskeligt at få EU til at godkende den ny støtteordning, da den er så konkurrenceforvridende, at den strider mod EUs støtteregler. FDIM om mediestøtteaftalen Netmedier er glade for ny medieaftale - FDIM hilser aftalen om den fremtidige model for mediestøtte velkommen. Nu kan netmedierne endelig søge støtte. Men det centrale spørgsmål inden for alle medietyper bliver, hvem der kan komme i betragtning med kravet om, at halvdelen af det redaktionelle indhold skal være politisk og samfundsrelevant, siger formanden for Foreningen af Danske Interaktive Medier, (FDIM), Christian Peytz. Her er fortolkningen yderst vigtig. Hvornår er IT- og computerstof eksempelvis politisk og samfundsrelevant? Hvad med dækningen af sundhedsområdet på de mange sundhedssites? Eller sites om reklame og markedsføringsbranchen. For ikke at tale om vores egen andedam med mediestoffet. Og hvad med sporten? Er det samfundsrelevant, spørger FDIMs formand. 5

6 Når det skal vurderes, om et medie lever op til kravet til omfanget af politisk og samfundsrelaterede emner, må det være de enkelte stykker indhold, der hver for sig skal tages med i betragtning. - De nuværende og kommende netmedier er, på grund af mediekanalens natur, typisk smallere i deres emneområder, end det vi kender fra print. For at netmedier skal kunne komme i betragtning til støtte, er det vigtigt med en erkendelse af, at de aldrig vil dække alle samfundsaspekter. Det er da heller ikke et krav i forligsteksten, men betragtes listen af netmedier, der er taget med i Kulturministeriets konsekvensberegninger af mediestøtteaftalen, kan man godt blive nervøs. Vi opfordrer til, at de der skal administrere ordningen også får et blik for mulighederne i nicherelaterede netmedier, tilføjer Christian Peytz. Et spændende og meget vigtigt nyt element i støtten er innovationspuljen på 20 mio. kroner. Det betyder, at en person med en god ide har mulighed for at få økonomisk hjælp til at komme i luften med idéen. Det er vores håb, at den pulje kan være med til at sætte nye initiativer i gang, som med tiden bliver bæredygtige medier. Vi er altså glade for resultatet, men vil huske politikerne på, at de i udmøntningen af aftalen også skal tænke de smallere netmedier ind, siger FDIMs formand. Dagbladene om mediestøtteaftalen Skævvridning fortsætter - Når dagbladene vurderer det sidste halve års politiske vedtagelser på medieområdet, vejer det tungt, at mens DR og TV2 regionerne tilføres mange ekstra millioner kroner, har et flertal på Christiansborg valgt at forringe de økonomiske rammevilkår for dagbladsbranchen til trods for at dagbladene fortsat er klar hovedleverandør af nyhederne til befolkningen. Og medieforliget ændrer ikke på denne skævvridning, siger formand for Danske Dagblades Forening, chefredaktør Ole Dall, Skive Folkeblad. Den forhøjede lønsumsafgift på avissalg og vedtagelsen af reklameafgiften forventer DDF vil koste dagbladene omkring 100 mio. kroner og ekstra tab af arbejdspladser. - Når medieforliget skuffende ikke har fjernet disse afgifter, må vi forvente, at de kommer på bordet, når regeringen til foråret vil fjerne en række afgifter fra erhvervslivet. Dagbladene klynker ikke og kræver ikke særbehandling, men det er uholdbart, at DR og TV 2-regionerne forgyldes, mens dagbladene mødes med nye afgifter og dermed forringede konkurrencevilkår, som medieforliget på ingen måde kompenserer for, siger DDFs formand. Medieforligets tanke om omlægning fra distributionsstøtte til produktionsstøtte baseret på redaktionelle udgifter for både dagblade og netmedier støttes af DDF, og det var en grundtanke i Dyremose-udvalgets rapport. - Vi ser også positivt på, at der ikke må ydes støtte til medier, der 2/3 eller mere ejes af fag- og brancheorganisationer, da det typisk er udgivelser præget af markedsføring. DDF er dog bekymret 6

7 for aftalens ord om støtte til medier med ulønnede medarbejdere, da det kan åbne for misbrug af ordningen. - Men helt afgørende er det, at medieforliget desværre ikke ophæver de helt urimelige, nye afgiftsbelastninger, som et politisk flertal har pålagt dagbladene med den ene hånd, mens man med den anden gav ekstra millioner til DR og TV 2-regionerne. Det hænger ikke sammen. Hvis skævvridningen og den unfair konkurrence skal stoppes, må der senest med forårets afgiftstjek træffes beslutning om at ophæve lønsumsafgiften og reklameafgiften, siger Ole Dall. Specialmedierne om mediestøtteaftalen Støtte skal gives efter indhold ikke efter ejerskab Fremtidens mediestøtte bør gives til alle medier, der indholdsmæssigt lever op til kriterierne for støtte uanset ejerskab, siger formanden for Danske Specialmedier, chefredaktør og adm. direktør Kristian Lund. - Der er ingen fornuftig forklaring på, at to medier med samme redaktionelle indhold skal behandles forskelligt støttemæssigt på grund af forskellige ejerforhold, tilføjer Kristian Lund, som stærkt vender sig mod, at der i medieaftalen er indført et ejerskabskriterium, som forhindrer medier, hvor mere end 2/3 ejes af arbejdsgiver-, arbejdstager- og brancheorganisationer. Formålet med mediestøtten er at støtte indhold og ikke porto og det må gælde uanset ejerskab, siger Kristian Lund, som finder, at ejerskabskriteriet vil skabe konkurrenceforvridninger på mediemarkedet og svække journalistisk stærke medier. Danske Specialmedier noterer med tilfredshed, at støtten bliver platformsneutral og at der bliver en særlig pulje til fritstående netmedier ligesom det er glædeligt, at det bliver lettere for nichemedier med indhold af samfundsrelevant indhold at få del i mediestøtten. Ligeledes finder Kristian Lund det positivt, at støtten til ideelle foreningsblade bevares, men han beklager de foreslåede indskrænkninger i ordningen. Han finder det uforståeligt, at der lægges et loft på kr., som reelt alene rammer to blade, der henvender sig til ældre og meget lidt digitale borgere. Sparerunde på Børsen Fem stillinger nedlægges som følge af manglende annoncesalg Børsen har afskediget tre medarbejdere og undladt at genbesætte to stillinger som følge af manglende annonceomsætning, skriver MediaWatch. 7

8 - Vi har set på vores budget for 2013, og vi synes ikke, at det var tilfredsstillende, og så skal man jo i god tid reducere omkostningerne. Derfor har vi lavet en mindre sparerunde, hvor vi reducerer bemandingen i huset med fem årsværk, siger den adm. direktør Anders Krab-Johansen. De fem stillinger omhandler en layouter, to i arkivet, en i økonomifunktionen og endelig en i Forum og Academy-afdelingen. LEDER Danske Medier om mediestøtteaftalen Mediestøtten bør ses i en helhed Forliget om mediestøtten skaber en afklaring af de økonomiske rammer for de private medier for en treårig periode, men det løser ikke det fundamentale problem i dansk mediepolitik: Hvordan sikres den rette balance mellem de statslige og private medier. Det virker absurd i en tid, hvor alle medier både statslige og private konkurrerer om mediebrugernes tid og penge, at der i 2012 og 2013 indgås én medieaftale for de statslige medier og én for de private medier aftaler, der forrykker balancen mellem private og offentlige medier. Selv om udløbsdatoen for de to forlig er forskellig, vil Danske Medier opfordre til, at fremtidige forhandlinger om mediernes vilkår gennemføres, så mediemarkedet ses som en helhed. Som det fremgår af dette nyhedsbrev, så er der forskellige holdninger i Danske Mediers medlemskreds til, hvordan støtten til de private medier skal fordeles. Det er ikke underligt, da de private medier udover konkurrencen med de statslige medier og de store udenlandske aktører også konkurrerer indbyrdes. Det er baggrunden for, at Danske Mediers stemme har været tavs, når det gælder kommentarer til fordelingen af den private mediestøtte. Og netop den måde, som Danske Mediers medlemmer har håndteret mediestøtteforhandlingerne, viser styrken i den nye organisation. Vi har set, at de forskellige holdninger til mediestøtten ikke har blokeret for arbejdet med at skabe den nye forening. Alle gamle foreninger har trods uenigheden om fordelingen af støttekronerne sagt ja til at fremskynde den endelige fusion. Det samler os, når politikerne forhåbentligt snart tager hul på diskussionen om, hvordan der kan skabes et grundlag for, at private medier kan få plads til at udvikle sig redaktionelt og forretningsmæssigt, uden at de statslige medier stiller sig hindrende i vejen for deres udvikling. Og vi står sammen, når politikerne tager stilling til vitale direktiver og forslag, som påvirker mediernes vilkår. Det gælder bl.a. regler for brug af cookies, databeskyttelsesforordning, medieansvar, offentlighedslov, reklameafgift. Her vil vi bidrage til at sikre medierne de bedste mulige vilkår, så de kan udfylde deres vitale plads i det danske demokrati. 8

9 Det er kun samlet, at de private medier kan løse de store udfordringer, som vi står overfor i årene fremover. MEDIEVERDENEN Altinget.dk relancerer USA-portal Går fra gratis til betalt nicheportal Netavisen Altinget.dk starter i denne uge et forsøg for at teste, om interessen for et ugentligt nyhedsbrev om USA kan bære som betalt nicheportal. Hidtil har Altinget kørt USA-portalen som et gratis nyhedsbrev op til præsidentvalget, hvor interessen var overvældende. -Vi får nu at se, om den betydelige interesse og de mange positive tilbagemeldinger, vi fik i 2012 om vores USA-dækning, kan bære kommercielt, siger Altinget.dks vicedirektør Mette Rosendahl. Alle nuværende abonnenter og nye brugere får tilbudt en måneds gratis adgang, hvorefter det er muligt at købe adgang til portalen for ned til en måneds varighed, direkte på sitet med betalingskort. Altinget.dk har tilknyttet udenrigskorrespondent Annegrethe Rasmussen, Washington DC til portalen. Hun har sammen med forfatter og medierådgiver Morten Bay også været den journalistiske hovedkraft bag den gratis USA-portal i Altinget USA udkommer hver fredag. Redaktør af portalen er Mette Laursen. Ud over Annegrethe Rasmussen vil også Marie Louise Gørvild bidrage til dækningen. Ny DR-kanal med genudsendelser og udenlandske serier og film Kun syv pct. egenproducerede programmer på DR 3 Når den nye DR-kanal DR3 ser dagens lys på mandag, vil der være langt imellem egenproducerede udsendelser, viser en opgørelse, som den private tv-station SBS Media har foretaget. Den nye public-service kanal henvender sig til målgruppen årige. SBS Medias informationschef Jesper Jürgensen skriver i et indlæg i Politiken, at en gennemgang af programfladen for den anden uge på kanalen viser, at kun syv pct. af programmerne er nye egenproduktioner. Over en tredjedel af programmerne er genudsendelser fra samme eller foregående uge, og over halvdelen af programmerne er produceret i USA eller Canada. - Med mere end 3,5 mia kr. i licens bør man forvente at få noget andet end det, de kommercielle leverer, skriver kommunikationschefen hos SBS Media. 9

10 Kanalchef på DR 3 Lotte Lindegaard siger til Politiken, at optællingen ikke giver mening. - Vi sender de danske produktioner i prime time, og så kan vi lægge indkøb og genudsendelser om eftermiddagen og sent om aftenen, hvor der ikke er så mange, der ser tv, siger hun. Horisont Gruppen a/s lancerer tre nye jobuniverser Udvider med jobuniverser målrettet mediehusets nichemålgrupper Mediehuset Horisont Gruppen åbner i den kommende tid tre nye jobuniverser målrettet mediehusets målgrupper. Erhvervsmagasinet CSR har netop åbnet et jobunivers, og i løbet af den næste måned får også scm.dk og installator.dk sine egne jobuniverser. CSR.dk bringer en oversigt over ledige stillinger inden for CSR, klima, kommunikation leverandørstyring, miljøteknologi, rapportering, strategi, ledelse og alle beslægtede områder. Oversigten bringes i form af annoncer fra virksomheder, som søger medarbejdere beskæftiget i branchen. CSR.dk har mere end månedlige besøgende. Jobopslag kan findes på startsiden af CSR.dk under et selvstændigt menupunkt, ligesom det ugentlige nyhedsbrev også vil henvise til enkelte stillinger. -Vi ønsker med dette tiltag at samle branchernes udbud af ledige job. På vores sites vil man udelukkende finde job fra virksomheder, der er relevante for den bestemte målgruppe. De nye jobuniverser er et glimrende supplement og en naturlig udvidelse af husets digitale forretningsområder, som skal bidrage til omsætningen og supplere det faglige indhold til fordel for læserne, siger kommerciel direktør i Horisont Gruppen, Rasmus Brylle. TENDENSER OG VIDEN 80 pct. af avislæsning via apps foregår på ipad Android- og Windowsbaserede tablets vinder frem Apples ipad har stort set haft monopol, når danskere læser aviser digitalt på mobile enheder. Otte ud af ti digitale avislæsere bruger en ipad. Udviklingen er ved at ændre sig, idet de to styresystemer Android og Windows 8 vinder frem på markedet både på antallet af læsere og på solgte enheder, oplyser Visiolink. På verdensplan blev der i 3. kvartal 2012 solgte 25 mio. tablets, hvoraf Apple stod for 57 pct., mens Android havde en markedsandel på 41 pct. Året før var Apples andel 67 pct. Windows 8, der blev lanceret i oktober, havde ved årets udgang en markedsandel på tre pct. 10

11 Adm. direktør Jens Funder Berg, Visiolink, venter, at Windows-platformen vil brede sig i erhvervslivet, og at mediehusene også ønsker at være til stede på denne platform. Berlingske Media har lanceret avis-apps til Windows-brugere, der kan læse BT og Berlingskes digitale udgivelser. Nye mobilsites fra Berlingske Sites skal understøtte den moderne medieadfærd Berlingske har lanceret nye mobilsites både for b.dk og business.dk. Sitene er blevet udviklet, så de understøtter den moderne medieadfærd, skriver koncernchef Lisbeth Knudsen i Berlingske. En af de helt centrale forandringer er, at load-tiden reduceres. Det sker ud fra erfaringen om, at hele ti procent af brugerne springer fra for hvert enkelt sekund, det tager for en artikel at loade. Der sker desuden en mere overskuelig præsentation af nyheder, så man både får et samlet nyhedsoverblik og nemt kan komme videre til den artikel, man ønsker at læse. Berlingske og Berlingske Business er i dag henholdsvis det ottende og tiende mest besøgte mobilsite. NYT FRA DANSKE MEDIER Respekteret overenskomstchef 25 år i DMA Claus Borly har 25 års jubilæum 1. februar Diskretion og arbejdsomhed kendetegner Danske Mediers Arbejdsgiverforenings overenskomstchef Claus Borly, der 1. februar har været ansat i DMA i 25 år. Han gør ikke noget stort væsen af sig under de ofte meget langvarige overenskomstforhandlinger og nattesæder i Pressens Hus og nogle gange i Forligsinstitutionen men hans stille, rolige facon og hans store indsigt gør ham meget respekteret både hos modparter og hos hans medforhandlere. Claus Borly har også alle forudsætninger for at forstå begge parters synspunkter. Før han kom til DMA, var han AC- fællestillidsrepræsentant i Danmarks Statistik ligesom han var medlem af repræsentantskabet for DJØFs overenskomstforening. Han er uddannet cand. scient. adm fra RUC i Overenskomster er ikke Claus Borlys eneste arbejdsområde. Han har i alle sine år i DMA været involveret i at udvikle pensionsordningerne for bl.a. de redaktionelle medarbejdere i medierne, og her umiddelbart før sit 25-års jubilæum har han været en af drivkræfterne bag en ny og væsentligt forbedret pensionsaftale mellem Mediernes Pension og PFA Pension. Uden for Pressens Hus nyder Claus Borly golfsportens glæder og er en flittig læser af romaner ligesom han slapper af med film og tv-serier, når ikke børnebørnene lægger beslag på hans tid. 11

12 Danske Mediers Arbejdsgiverforening markerer jubilæet med en reception i Pressens Hus, Skindergade 7, København K fredag 1. februar kl JOB OG KARRIERE Kristeligt Dagblad styrker ledelsen Ny redaktionschef og nyoprettet stilling som nyhedsredaktør Journalist Morten Rasmussen tiltræder 1. marts en nyoprettet stilling som nyhedsredaktør på Kristeligt Dagblad. Samtidig udnævnes avisens hidtidige nyhedschef Jeppe Duvå til redaktionschef. Morten Rasmussen vil i sin nye stilling indgå i avisens ledelse med reference til Jeppe Duvå. Den 40-årige Morten Rasmussen kommer fra en stilling som presserådgiver i Sundhedsstyrelsen. Han har tidligere været ansat på Kristeligt Dagblad, senest som redaktør af avisens digitale medier. Jeppe Duvå, 52 år, der også er uddannet journalist, har inden han kom til Kristeligt Dagblad som nyhedschef i 2007 været journalist og redaktør på både Politiken og Berlingske, herunder erhvervsredaktør og kronik- og debatredaktør på Berlingske samt chef for Berlingskes lederkollegium. -Ligesom andre mediehuse står også Kristeligt Dagblad over for en udfordrende fremtid, der stiller krav om øget redaktionel kvalitet og forstærket samspil mellem den trykte avis og de digitale medier. Med denne forstærkning af en i forvejen meget kompetent bemanding i huset er vi nu fuldt rustede til at se denne fremtid i øjnene, siger ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Erik Bjerager i en pressemeddelelse. KALENDER 6. februar 2012 kl.13:00-16:00 København Kursus: Planlæg salget og skab flere lønsomme kunder Skyd årets annoncesalg effektivt i gang og brug krudtet på de rentable kunder Tilmeld dig dette intensive gå hjem kursus, hvor du får inspiration og konkrete sådan-gør-du redskaber med hjem. - Brug kræfterne på de annoncører, hvor du får mest ud af det! Gå din emnebase efter i sømmene og sorter dem på en ny og effektiv måde, så du bruger dine salgskræfter bedst muligt. Læs mere om programmet og tilmeld dig her: 12

13 Øvrige kurser og konferencer: 01/02/2013, 14:00-16:00 Reception - 25 års jubilæum, Claus Borly Overenskomstchef Claus Borly har 1. februar 2013 været ansat 25 år i Danske Mediers Arbejdsgiverforening. For at fejre jubilæet inviteres kollegaer samt med- og modkompetanter gennem årene til reception fredag 1. februar 2013 kl /02/2013, 10:00-12:00 Medlemsmøde om reklameafgift og miljømærkning Mødet primært rettet mod trykkerier 06/02/2013, 13:00-16:00 Planlæg salget - skab flere lønsomme kunder Skab flere lønsomme kunder med CRM, brug indsigten til bedre lead generering og øg loyaliteten med rådgivning om annoncering i mediet 19/03/2013, 09:00-17:00 Fotokursus - bliv en bedre fotograf På fotokurset vil redaktionelle medarbejdere lære en håndfuld kreative og tekniske værktøjer, der både gør dig i stand til at fange øjeblikket, og til at bygge dine billeder op 20/03/2013, 13:00-16:00 Brug journalistikken i din ledelse Journalistiske kompetencer: Genvej til effektivt samarbejde og større arbejdsglæde 17/04/2013 DIA 2013 Danish Internet Awards afholdes i Cirkusbygningen. Nærmere information her: ANNONCER Ryk dig nu og mød kravene til fremtidens medarbejder: Nye akademiuddannelser i projektledelse eller kreativitet & design. Tag et enkelt kursus eller en hel uddannelse. Læs, hvordan branchen bakker op om de nye uddannelser: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Skab nye digitale forretningsmuligheder visiolink.dk Tilmeld dig nyhedsbrevet og hent inspiration og erfaringer fra nogle af de mere end 600 europæiske aviser, Visiolink dagligt samarbejder med: 13

14 Stor interesse for digitalisering af avisarkiver Statsbiblioteket går nu i gang med at indscanne 32 mio. historiske avissider. Magasinerne kan lære af avisbranchen Alt tyder på, at magasinlæserne i 2013 får flere digitale tilbud som supplement til det glittede papir. Vil du være (en bedre) leder? 4 skarpe lederkurser i foråret: Lær at arbejde strategisk med virksomhedens udvikling og din egen rolle som leder. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole KOLOFON Tilmeld dig Nyhedsbrevet Danske Medier, som opdaterer dig med nyheder fra medieverdenen i ind- og udland på: Se tidligere nyhedsbreve på: Skriv til redaktionen: Ansvarshavende redaktør, journalistisk direktør Christian Kierkegaard, ck@danskemedier.dk Ved annoncering i Nyhedsbrevet Danske Medier kontaktes: Markedschef Henrik Thøgersen på tlf eller ht@danskemedier.dk Danske Medier Pressens Hus Skindergade København K 14