Studiets opbygning 1) Generelt om uddannelsen 5 2) Bacheloruddannelsen 6 3) Kandidatuddannelsen 10 4) Eksamen 11

Transkript

1 Indledning 2 Hvad er jura? 4 Studiets opbygning 1) Generelt om uddannelsen 5 2) Bacheloruddannelsen 6 3) Kandidatuddannelsen 10 4) Eksamen 11 Hvordan er det at læse jura? 1) Rusmodtagelsen 12 2) Hvordan er undervisningen? 13 3) Øvrige aktiviteter på jura 15 Optagelse 1) Almene forudsætninger 16 2) Eksamensmæssige forudsætninger 16 3) Optagelse 2 måder 16 4) Ansøgningsfrister 17 5) Ansøgningsskemaer 17 6) Særligt for ansøgere med en HA-jur. baggrund 18 Praktiske oplysninger 1) Beskæftigelsesområder 19 2) Økonomi og bolig 21 3) Nyttige adresser og telefonnumre 23 Side 1

2 Indledning Der ligger mange overvejelser bag, når man skal beslutte, hvilken videregående ud- dannelse man skal vælge. Beslutningen markerer tilvalg af noget og fravalg af noget andet, og det er ikke blevet lettere at vælge i takt med, at udbuddet af uddannelser er stigende. Specielt i de seneste år er det blevet vanskeligere at vælge - nye prognoser for beskæftigelse, adgangsbegrænsning, ændrede SU-regler, forringede muligheder for studieskift, rygter og mode er blot nogle af de momenter, der gør uddannelsesvalget svært. Men uanset disse faktorer bør det være interessen for faget, der er det afgørende for ens studieretning. Vi vil med denne pjece komme omkring så mange relevante emner om jurastudiet som muligt i et forsøg på at give svar på de spørgsmål, man som kommende stude- rende sidder med, når man overvejer, om man skal læse jura. Når du har læst pjecen, er der sikkert nogle spørgsmål, du ikke har fået svar på. Bagerst i hæftet er der adresser og telefonnumre til steder, hvor du kan få flere informationer. Du er også altid velkommen til at rette henvendelse til studievejledningen på jura, som varetages af tre studerende. Side 2

3 Denne pjece handler om den jurauddannelse, der bliver udbudt på Aarhus Universitet. Hvis du vil vide mere om uddannelserne i København, Odense eller Aalborg, må du rette henvendelse til disse steder. Hvert år i begyndelsen af marts holder Aarhus Universitet et åbent hus arrangement kaldet U-days. På jura er det studievejlederne, der står for at arrangere U-Days. Gennem åbent-hus arrangementer disse dage, vil der blive givet et indblik i, hvad det vil sige at være jurastuderende. Du kan finde flere oplysninger herom på I oktober måned hvert år er der også mulighed for at gymnasieelever fra hele landet kan følge et særligt tilrettelagt forløb, studiepraktik, der er designet til at give et indblik i, hvordan det er at læse jura på Aarhus Universitet. Hold øje med studievejledningens hjemmeside for mere information herom. Studievejlederne på jura Aarhus, august Side 3

4 Hvad er jura? Faget jura kunne også kaldes retsvidenskab, idet studiet handler om de rets- regler, der gælder i samfundet. Jurastudiet giver en indføring i retsreglerne: o o o Indhold: Hvilke regler har vi, og hvordan bruges de? Baggrund: Hvorfor har vi disse regler? Virkning: Hvordan fungerer reglerne i praksis? Hovedvægten i undervisningen går ud på fastlæggelse og indlæring af retsreglernes indhold og anvendelse - det man kalder retsdogmatik. Her lærer man som studerende, hvilke regler, der findes, hvordan disse regler bruges, og hvorledes samspillet er mellem reglerne. Man kalder dette den juridiske metode. Den juridiske metode er det redskab, der gør, at den jurastuderende bliver i stand til at spotte og analysere juridiske problemstillinger, samt at for- tolke og forstå lovstoffet generelt. En mindre del af undervisningen er reserveret til de almene fag, som f.eks. retshistorie og retssociologi, hvor baggrunden for og virkningen af de regler vi har, bliver behandlet. En fordom om jura er, at fagene er ren udenadslære - terperi af love fra ende til anden. Men ser man på den samlede mængde af regler og love i Danmark, vil man hurtigt opdage, hvor umuligt det vil være at komme alt igennem og at lære det udenad. I øvrigt er det ret begrænset, hvad man kan bruge udenadslære til. Det vigtige er at forstå reglerne og brugen af dem, hvilket er det man lærer på jurastudiet. Side 4

5 Studiets opbygning 1. Generelt om uddannelsen Jurauddannelsen er delt op i to moduler, bestående af en obligatorisk bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Uddannelsen udbydes på universiteterne i Aarhus, Aalborg, Odense og København. Når man afslutter bacheloruddannelsen, er man bachelor i jura. På dette tidspunkt får man udstedt et eksamensbevis som BA.jur., og man kan vælge at stoppe. Beskæftigelsesmulighederne for bachelorer er i dag ret begrænsede, og langt de fleste vælger da også at fortsætte på kandidatuddannelsen. Efter yderligere to års studier er man juridisk kandidat med ret til at kalde sig cand.jur. De fleste vælger herefter at forlade universitetet for at få job på et advokatkontor, i et ministerium, ved region eller kommune, ved politiet, hos domstolene, i det private erhvervsliv eller noget helt andet. Der er dog også mulighed for at blive på universitetet og fordybe sig yderligere i juraen, nemlig ved at blive Ph.D.-studerende. Side 5

6 2. Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen består primært af juraens hoveddiscipliner: o o o o Privatret (reglerne om forholdet mellem private parter) Offentlig ret (reglerne om forholdet mellem offentlige myndigheder og private parter) Strafferet Almene fag 1. år af bacheloruddannelsen Dele af formueret: Dele af formueret, der er en del af privatretten, omfatter fagene aftaleret og erstatningsret. Aftaleretsundervisningen omfatter en gennemgang af reglerne om aftalers indgåelse, herunder aftalers indgåelse gennem stedfortræder (f.eks. en fuldmægtig), reglerne om aftalers ugyldighed, herunder om umyndighed, samt aftalefortolkning m.m. I erstatningsret undervises især i reglerne om erstatning uden for kontraktsforhold (f.eks. ved færdselsuheld). Statsforfatningsret: Statsforfatningsretten behandler de grundlæggende principper for offentlig ret samt de øverste statsorganers retsforhold. Hovedemnerne er demokratibegrebet, magtfordelingslære og de retlige aspekter af folketingets og regeringens virke. Side 6

7 Faget indeholder endvidere en fremstilling af Grundlovens regler om forholdet mellem statsmagten og borgerne. Familie- og arveret: I faget familieret beskæftiger man sig med retsforholdet mellem børn og forældre, reglerne om ægteskabs indgåelse og opløsning, samt formueforhold mellem ægtefæller og retsforholdet mellem ugifte samlevende. I arveretsundervisningen beskæftiger man sig med de vigtigste regler for overgangen af en afdød persons ejendele til hans arvinger og kreditorer. Retten i samfundet og Retshistorie: I faget Retten i samfundet behandles samspillet mellem de økonomiske, sociale, politiske og ideologiske forhold i samfundet på den ene side, og retsreglerne og deres anvendelse på den anden side. Der undervises endvidere i den grundlæggende juridiske metode, hvor der gives et indblik i den fremgangsmåde, som domsstolene og enhver, der skal tage stilling til en konkret retlig problemstilling, må følge. I Retshistorie udforskes og beskrives fortidens retsregler, retsbegrebet og retsinstitutioner. 2. år af bacheloruddannelsen Forvaltningsret: Forvaltningsretten omfatter en del af de retsregler, der gælder for offentlige myndigheder i deres indbyrdes forhold, samt over for borgerne. De forvaltningsretlige regler angår både den statslige og den kommunale administration. Folke- og EU-ret Folkeretten beskæftiger sig med de retsregler, der gælder i forholdet mellem stater, og med de grundlæggende principper for FN og andre internationale Side 7

8 organisationer. EU-retten omfatter EU-retssystemets grundtræk. EU- institutionernes opbygning og funktioner gennemgås. Endvidere behandles de forskellige kategorier af EU-retlige regler. Strafferet/straffeproces I disse fag vil undervisningen især dreje sig om betingelserne for strafansvar, strafansvarets konsekvenser og hovedtræk af strafferetsplejen. Undervisningen vil omfatte strafferettens almindelige del, samt udvalgte bestemmelser fra straffelovens specielle del. Endelig gennemgås de vigtigste regler om en straffesags gang fra politiets efterforskning over tiltalerejsning og domstolsbe- handling til evt. domfældelse og afsoning. Retslære Faget Retslære kan underdeles i forskellige emner: Retsfilosofi, hvor man beskæftiger sig med sammenhængende forståelser af retten og retssystemer som derved knytter sig til filosofi i almindelighed, retsvidenskabsteori som knytter sig til den almindelige videnskabsteori med undersøgelser og ligheder i videnskabelige metoder og retskildelære som beskæftiger sig med sig med retskilderne og kriterierne for disses anerkendelse som sådanne. Det indgår i faget også at behandle sammenhænge mellem de tre. 3. år af bacheloruddannelsen Bachelorprojekt Formålet med projektet er at give mulighed for at fordybe sig i og selvstændigt bearbejde en afgrænset juridisk problemstilling. Der er mulighed for at vælge emner fordelt over fagområderne: offentlig ret, kriminal- og procesret og de almene fag. Formueret På 3. år gives en indføring i de centrale formueretlige problemstillinger. Herudover vil undervisningen omfatte selskabsret og civil tvangsfuldbyrdelse. Forløbet ligger i forlængelse af dele af formueret på uddannelsens 1. år. Side 8

9 Retssociologi Retssociologien beskæftiger sig med studiet af retten ud fra samfundsvidenskabelige synsvinkler og er, som navnet antyder, især knyttet til faget sociologi. Man forsøger at finde samfundsmæssige årsager til givne retsregler og retlige institutioner, samt at beskrive den retlige regulerings virkninger i samfundet. Valgfag Der udbydes en række forskellige valgfag indenfor det formueretlige fagområde. Hensigten med valgfagene er at genopfriske og videreudvikle de studeren- des evne til at analysere formueretlige problemer og fremkomme med begrundede forslag til løsninger. Heltid på deltid Har man ikke mulighed for at følge undervisningen i dagtimerne, f.eks. fordi man har fuldtidserhvervsarbejde, er der mulighed for at tage uddannelsen på deltid. Det er udelukkende bacheloruddannelsen, der udbydes som deltid. Forløbet er tilrettelagt, så bacheloruddannelsen er normeret til 5 år, med mulighed for efterfølgende at følge kursusfag på kandidatuddannelsen. Kontakt sekretariatet for Efter- og videreuddannelse eller studievejledningen for informationsmateriale. Adresser, telefonnummer og mail findes bagerst i hæftet. Side 9

10 3. Kandidatuddannelsen I løbet af studiets første tre år får man grundlæggende metodisk indsigt og færdigheder samt et overblik over retssystemet. Man kan forlade universitetet med en bestået bacheloruddannelse som BA.jur. Da der imidlertid kun findes begrænsede muligheder for arbejde som BA.jur, vælger langt de fleste at fortsætte på kandidatuddannelsen. Formålet med kandidatuddannelsen er: o o at udbygge den studerendes bacheloruddannelse med videregående studier i juridiske og tilgrænsende relevante fagområder, at sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende juridisk kundskab, teori og metode ved analyse og løsning af problemer inden for offentlig og privat virksomhed, og o at kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde Ud fra disse k riterier har man valgt at lave en overbygningsuddannelse, der i høj grad bygger på valgfrihed: Den studerende sammensætter et studieprogram, der i alt omfatter 120 ECTS point eller 12 studieenheder. En studieenhed svarer typisk til ét kursusfag på 10 ECTS point. Fagene skatteret og civilproces er obligatoriske, endvidere skal et af fagene være på et ikke skandinavisk sprog. Der skal desuden udarbejdes en skriftlig afhandling, specialet, der vægter 3 studieenheder (30 ECTS point). De øvrige 6 studieenheder (60 ECTS point) består af valgfrie kurser, eventuelt i form af skriftlige afhandlinger. Den valgfrie sammensætning af kandidatuddannelsen betyder, at du kan give din uddannelse et personligt præg. Der er også gode muligheder for at følge fag på andre studiesteder enten her i landet eller i udlandet eller tage på praktikophold. Fag, den studerende har bestået andre steder, vil efter ansøgning kunne meritoverføres til jura og erstatte en eller flere studieenheder. At studere i udlandet Jurastuderende har rigtig gode muligheder for at tage et eller to semestre på et udenlandsk universitet, og Aarhus Universitet har samarbejde med universiteter i en lang række lande i Europa, USA, Australien m.fl. Der er mulighed for at søge økonomisk støtte til en sådan studierejse, så det kan løbe rundt, selv om man ikke på forhånd har sparet en masse penge op. Side 10

11 Jura har en særlig studievejleder Den internationale Studievejleder, der tager sig af at hjælpe studerende, der ønsker at læse ved et udenlandsk universitet i en kortere eller længere periode. 4. Eksamen På jurastudiet afsluttes de fleste fag enten med en mundtlig eller skriftlig eksamen, men der er i de seneste år udviklet nye eksamensformer, herunder 24- timers og 48-timers hjemmeeksamensopgaver og undervisnings portfolio, hvor der skal afleveres skriftlige opgaver løbende, og hvor man skal have været til stede en vis del af undervisningen. På bacheloruddannelsen er de fleste eksaminer skriftlige, mens eksaminerne på kandidatuddannelsen med få undtagelser er mundtlige. Hovedparten af eksaminer på jurauddannelsen vurderes efter 7-trinsskalaen, og de fleste er med ekstern censur. Enkelte eksamener er med bestået/ikke bestået bedømmelse og intern censur. Der skal også skrives to større opgaver: Bachelorprojektet, der skal udarbejdes mellem 4. og 5. semester og afleveres 14 dage inde i 5. semester, og som skal fylde ca. 15 sider. Specialet, den store skriftlige afhandling på kandidatuddannelsen er tidsmæssigt normeret til at vare, hvad der svarer til tre kursusfag - altså et semester og skal fylde ca. 60 sider. Specialet skrives som det afsluttende på jurastudiet. For 1. års studerende gælder en 2-års regel, der kræver, at man har bestået bacheloruddannelsens 1. år senest 2 år efter at man blev optaget. Læsmere her: Side 11

12 Hvordan er det at læse jura? 1. Rusmodtagelsen Når man starter på jurastudiet i begyndelsen af september, bliver man ikke kastet hovedkulds ud i juridiske spidsfindigheder. For mange er det en brat over- gang at skulle flytte til en ny by og starte på universitetet. Man starter på en ny uddannelsesinstitution, der er større, end man er vant til - og man kender ikke nogen. Derfor giver vi gennem rusintroduktionen de nye studerende en bred introduktion til studiet og Universitetet, før undervisningen starter. Under rusintroduktionen bliver man fordelt på hold, der ledes af to tutorer - dvs. to ældre studerende - som tager sig af det praktiske og sørger for, at man får den relevante information i forbindelse med studiestart. De hjælper bl.a. også med at købe bøger, så der er ingen grund til at bekymre sig om, hvilke bøger man skal bruge, før studiet begynder. Rusintroduktionen giver en elementær viden om relevante forhold på studiet, man bliver vist rundt på Universitetet og på Juridisk Institut, ligesom, der arrangeres introduktionsforelæsninger, hvor forskellige aspekter af juraen og dens samfundsmæssige funktion introduceres. Endvidere kommer man på hyttetur med sit hold og lærer sine medstuderende at kende under mere uformelle forhold. Et af formålene med rusintroduktionen er at skabe et godt socialt miljø på studiet for derigennem at give de bedste forudsætninger for studierne. Side 12

13 2. Hvordan er undervisningen? På jurauddannelsen ligger undervisningen i dagtimerne. Undervisningen består dels af holdtimer og dels af forelæsninger. På første år er fordelingen mellem holdundervisning og forelæsninger ligelig, mens der på år bliver undervist mere på forelæsninger. På kandidatuddannelsen består det meste af undervisning af holdundervisning. På holdundervisning gennemgås pensum af en underviser under de studerendes aktive medvirken, så der er god mulighed for at stille spørgsmål og komme i dialog med medstuderende og underviseren. Ved forelæsninger gennemgår en underviser forskellige aspekter af stoffet for omkring studerende. Mulighederne for at medvirke aktivt under forelæsningerne er begrænsede. Underviserne besvarer dog gerne spørgsmål omkring det gennemgående pen- sum efter forelæsningerne og i pauserne. Endvidere stilles der løbende en række øvelsesopgaver, der bidrager til forståelse af stoffet og klargør én til eksamen. Opgaverne stilles inden for de fag, som man følger og tager udgangspunkt i konkrete juridiske problemstillinger. Det er meget vigtigt at aflevere øvelsesopgaver, da dette giver en uvurderlig øvelse i at skrive eksamensopgaver, og det ofte er her, man opdager, hvor meget eller hvor lidt, man har forstået af pensum! Arbejdsbelastning På første år af studiet undervises der cirka 16 timer om ugen, fordelt på forelæsninger og holdundervisning. Dertil kommer omtrent lige så meget hjemmearbejde med at forberede sig til undervisningen. Hvor lang tid, man skal bruge på at forberede sig, er individuelt. Det afhænger både af tid og lyst, men også af hvor hurtigt man læser og om, hvor hurtigt man fanger den juridiske metode. Studiet svarer til et fuldtidsarbejde - fordelen er, at man som studerende selv kan disponere og tilrettelægge sin tid. Læsegrupper Fra starten på første år indplaceres man i en studiegruppe. Grupperne er obligatoriske på 1. år, og de har en vigtigt faglig funktion, især når der skal løses opgaver og læses til eksamen. Der er beviselig sammenhæng mellem at være aktiv i en læsegruppe og at klare sig godt til eksamen. En del grupper fortsætter studietiden igennem. Andre opløses og nye dannes efter første år. Nok så vigtig kan læsegruppen (eller ens studiekammerater) også være i social sammenhæng. I starten er der meget nyt at vænne sig til. I den situation er det rart at have nogen, man kan snakke med om alle de nye indtryk og oplevelser. Side 13

14 Underviserne Underviserne på jura har forskellig baggrund og ansættelsesform. Nogle er ansat fuldtids på Universitetet, det er adjunkter, lektorer og professorer. Udover at undervise er de ansat til at forske og varetage administrative opgaver. Der er også ansat undervisningsassistenter og eksterne lektorer som undervisere. Disse har ofte anden beskæftigelse ved siden af jobbet som underviser, oftest som advokatfuldmægtige eller advokater. Endelig varetages en mindre del af undervisningen af studenterinstruktorer, der selv er studerende. F.eks. varetages holdundervisningen i statsforfatningsret på 1. år og opgavegennemgang i familie- og arveret af studenterinstruktorer. Selvstuderende Har man ikke mulighed for at følge undervisningen, må man klare sig på egen hånd. Der udarbejdes ikke specielt materiale til selvstuderende, så hvis man påtænker at læse på egen hånd, er det en god idé at kontakte studievejlederne. Det kan også være en god idé at kontakte Sekretariatet for Efter og Videreuddannelse, hvor jura udbydes på deltid, tilrettelagt med henblik på aften- og weekendundervisning. Kontakt studievejledningen for yderligere oplysninger om deltid. Læs også mere herom senere i pjecen. 3. Øvrige aktiviteter på jura Der er gode muligheder for at udfylde hverdagen med andet end jura, da der ved siden af undervisningen foregår mange andre aktiviteter på Universitetet og på jura. På jura er der tradition for et rigt foreningsliv. Der er de studenterpolitiske foreninger, som er Moderate Jurister, Seriøse Jurister, Konservative Jurister og Alternative Jurister. De studenterpolitiske foreninger er først og fremmest sociale fællesskaber, men der arbejdes også med studiets opbygning og indhold. De studenterpolitiske foreninger er repræsenteret i de studerendes elevråd Jurrådet ligesom de er repræsenteret i Studienævnet for jura og andre styrende organer på Aarhus Universitet. At engagere sig i en politisk forening giver en anden kontakt med Universitetet, ligesom oplevelser med venner og medstuderende giver et pusterum ved siden af det juridiske. Foruden de studenterpolitiske foreninger findes en lang række af andre foreninger. Disse er fx: Retskritisk Forum, den internationale forening ELSA, Juridisk Jagtselskab, Juridisk Golfklub, FC-jura og studenterbladet Paragraf. Der er også mulighed for at feste med sine medstuderende, når der arrangeres fester af Juridisk Selskab (JUS), som er juras festforening. JUS arrangerer udover fester også en række sociale og faglige arrangementer. Side 14

15 Optagelse 1. Almene forudsætninger Vi får ofte stillet spørgsmålet, hvilken retning man skal vælge på gymnasiet for at læse jura. Vi kan ikke specielt anbefale nogen retning, men derimod at man vælger fag efter interesse. De vigtigste forudsætninger er en vis almen viden samt en præcis og sikker fremstillingsevne, såvel skriftligt som mundtligt. At have kendskab til og interesse for samfundsforhold er tillige en fordel på studiet. 2. Eksamensmæssige forudsætninger En adgangsgivende eksamen Man kan søge optagelse på jurastudiet, når man har en dansk adgangsgivende eksamen. Ved en adgangsgivende eksamen forstår man en bestået dansk gymnasial uddannelse, dvs. en STX, en HF, HHX, HTX, Gymnasialt Indslusnings- kursus for Flygtninge (GIF) eller HF for fremmedsprogede, eller en anerkendt international eller udenlandsk eksamen. Derudover stilles der særlige krav om bestemte fag på et vist niveau: o Dansk A o Engelsk B o Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Optagelse sker gennem kvote I eller II (se nedenfor). 3. Optagelse 2 måder Der er to muligheder for optagelse, kvote 1 og kvote 2. Du kan finde yderligere information her: Kvote I For ansøgere med en adgangsgivende eksamen. Ansøgerne optages udelukkende på baggrund af kvotienten ved den adgangs- givende eksamen. Vurderingen sker efter faldende kvotient. Det vil sige, at man optager ansøgerne med de højeste kvotienter, indtil der ikke er flere pladser i kvote I. I 2013 var adgangskvotienten på 8,6. Kvote II For ansøgere med en adgangsgivende eksamen, som ikke kan blive optaget gennem kvote I, fordi deres kvotient er for lav, samt de ansøgere, der søger optagelse på andet grundlag, eksempelvis ved dispensation. For nærmere information om kvote 2 henvises til Aarhus Universitets hjemmeside Reglerne for kvote 2 er komplicerede, så vi anbefaler at kontakte Aarhus Universitets Studieinformation eller et af studievalgscentrene. Du kan finde deres kontaktoplysninger bagerst i pjecen. Adgangsbegrænsning Siden slutningen af 70'erne har der været adgangsbegrænsning i store dele af uddannelsessystemet. Siden 1979 har der også været adgangsbegrænsning på jurastudiet i Aarhus. Adgangsbegrænsningen Side 15

16 er fundet nødvendig, fordi der er flere ansøgere, end der er pladser på studiet. Det er således ikke tilstrækkeligt at have en adgangsgivende eksamen. Adgangsbegrænsningen på jura Hvert år fastsætter Aarhus Universitet antallet af optagelsespladser på de forskellige studier. For jurastudiet ved Aarhus Universitet har tallet de sidste mange år ligget på ca Fordelingen af pladserne sker ved optagelse gennem kvote I og II. På jura tildeles 90% af pladserne ansøgere i kvote I, mens 10% tildeles ansøgere i kvote II. 4. Ansøgningsfrister Ansøgning om optagelse gennem kvote II skal være nået frem til Aarhus Universitet senest den 15. marts kl Hvis du alene ønsker at blive vurderet på din kvotient i kvote I, skal du søge inden den 5. juli kl Du vil modtage svar på din ansøgning med posten d. 30. juli. 5. Ansøgningsskemaer Skemaer til ansøgning om optagelse skal hentes på nettet på ligesom ansøgninger udelukkende foregår elektronisk. Information i øvrigt fås ved henvendelse på Studiekontoret ved Aarhus Universitet og studievalgscentrene, der har kontorer flere steder i landet. 6. Særligt for ansøgere med HA-jur. uddannelse I forbindelse med optagelse, meritoverførsel og studieprogram gør der sig særlige forhold gældende for ansøgere med en HA(jur.) bacheloreksamen. Det er i denne forbindelse et krav, at ansøgeren har bestået hele HA(jur.) uddannelsen og ikke blot har gennemført dele af uddannelsen. Optagelse: Optagelse på Aarhus Universitet foregår ved administrativ indskrivning. I den forbindelse kan du finde information og ansøgningsskema på følgende hjemmeside Sammen med skemaet skal der kun indsendes kopi af bestået HA(jur.) uddannelse. Meritoverførsel: Hvis en studerende med en HA(jur.) baggrund optages på jura, kan der ansøges om merit. Sammenlagt kan der fås merit for 90 ECTS points, således at den studerende med en HA(jur.) baggrund kan opnå en juridisk kandidatgrad på 3½ år. Det skal understreges, at merit kun kan gives ved ansøgning til Studienævnet, og altid beror på en konkret vurdering. Du kan se hvilke fag der normalt gives merit for her; Overvejer du med HA(jur.) baggrund at søge om optagelse, kan det være en god ide at kontakte studievejledningen på jura. Side 16

17 Praktiske oplysninger 1. Beskæftigelsesområder for jurister Jobmulighederne for uddannede jurister er alsidige, der er mange typer jobs og en forholdsvis lav arbejdsløshed. Groft set kan man skelne mellem de jobs, juridiske kandidater har eneret på at kunne søge og de jobs, hvor jurister må konkurrere med andre samfundsvidenskabelige kandidater, f.eks. Statskundskab og Økonomi. De juridiske kandidater har eneret på at blive advokater, anklagere og domme- re. Mange tror at man automatisk bliver advokat efter at have læst jura i 5 år. Dette er dog ikke tilfældet, man skal nemlig yderligere uddanne sig for at blive advokat, hvilket tager 3 år. Under uddannelsen er man typisk ansat som advokatfuldmægtig, hvilket betyder, at man er lønnet under uddannelsen. I de tre år skal man deltage i undervisning og bestå advokateksamen, før man får sin bestalling og kan arbejde som selvstændig advokat. I den anden gruppe af jobs, hvor man ikke nødvendigvis behøver at være juri- disk kandidat, kan man dele jobbene op i følgende områder: Side 17

18 Centraladministrationen, hvor man typisk vil blive ansat som fuldmægtig i et ministerium, direktorat eller lignende. Man arbejder mere i dybden med et el- ler flere afgrænsede områder, alt afhængig af, hvilket ministerium man bliver ansat i. I flere grene af centralforvaltningen er der lavet turnusordninger, såle- des at man kommer til at arbejde med forskellige opgaver i tiden som fuldmægtig. Decentrale forvaltninger. Her er der især tale om jobs inden for kommunerne. Det er typisk større kommuner, der ansætter jurister enten til borgermester- kontoret eller til en speciel gren af den kommunale forvaltning. Det private erhvervsliv ansætter i stigende omfang jurister. Der er hovedsageligt tale om større erhvervsvirksomheder samt banker, forsikrings- og kreditselskaber. Universitetsansættelse: Det er muligt at fortsætte sit studie under eller efter kandidatstudiet med et Ph.d. studie, såfremt man ønsker en forskerstilling. Som universitetsunderviser er man ansat både til at undervise, til at forske og til at varetage administrative opgaver. Andet Endelig er der flere mindre områder, hvor en del jurister også finder job. Der er, som nævnt, mulighed for at forske og undervise på universiteter, handelshøjskoler, sociale højskoler osv. Endvidere er der mulighed for arbejde i forskellige organisationer, såvel nationale som internationale, her kan især nævnes fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, andre interesseorganisationer og humanitære organisationer. Disse jobtyper er de mest traditionelle, men en del jurister arbejder i andre typer af jobs, som ikke kan rubriceres under de nævnte kategorier. Arbejdsløshed Arbejdsløsheden for juridiske kandidater er de seneste år gået lidt op og ned, men ligger på et forholdsvis lavt niveau. Arbejdsløsheden svinger imidlertid altid og situationen kan ændre sig meget de 5-6 år studiet varer, og man bør derfor ikke skele til arbejdsløshedsprocenten, når man vælger studium, men i stedet vælge efter interesse! Side 18

19 2. Økonomi og Bolig Statens Uddannelsesstøtte SU-systemet er indrettet efter et klippekorts-princip, hvor et klip svarer til en måneds SU. Efter de gældende regler kan man få SU-klip til 6 år (70 klip). Bemærk at der er vedtaget nye regler, der træder i kraft fra Man kan fravælge SU-klip i perioder, hvor man af den ene eller den anden grund kan klare sig uden SU. Reglerne for at modtage SU er komplicerede, hvorfor det er en god ide at rette henvendelse til SU kontoret, hvis du er i tvivl om noget. Bagerst i pjecen kan du finde kontaktoplysningerne for SU kontoret. Revalidering Kontakt socialforvaltningen i din kommune for nærmere oplysninger. Erhvervsarbejde Mange studerende har erhvervsarbejde ved siden af studiet for at få økonomi- en til at hænge sammen. Tidsmæssigt kan det være svært at forene studier og arbejde og derfor kan arbejde i større omfang ikke anbefales, typisk arbejder studerende maksimalt timer om ugen. Mange vælger i stedet at bruge sommerferien til at tjene penge i. Udgifter i forbindelse med studiet Der er en del udgifter forbundet med studiet, idet man selv skal købe sine bøger og andet materiale. Årligt kan det forventes, at man skal bruge omkring kr. Det kan dog gøres billigere, hvis man køber bøgerne brugt. Bogformidlingen på jura giver 10% rabat på bøger. Du kan læse mere på Pensum Du kan se det til enhver tid gældende pensum for bacheloruddannelsen i kursuskataloget: Boligforhold Boligforholdene i Aarhus kan være vanskelige, og det er derfor en god idé at søge efter bolig i god tid inden studiestart. Der er ingen patentløsning på, hvordan man finder et sted at bo, men man kan søge kollegieværelse gennem Kollegiekontoret, som er den samlede koordinering af alle kollegier i Aarhus (adresse og telefonnummer er bagerst i hæftet) eller indrykke en annonce i f.eks. på boligportalen.dk, Aarhus Onsdag, Aarhus Stiftstidende eller Morgenavisen Jyllandsposten. Er man heldig at få et værelse gennem Kollegiekontoret ligger huslejen typisk omkring 2500 kr. pr. måned. Private værelser kan koste mere. Side 19

20 Side 20

21 3. Nyttige adresser og telefonnumre Studievejledningen for jura ved Aarhus Universitet: Studievejledningen for jura Aarhus Universitet Bartholins Allé 9 Bygning 1350, lokale Århus C tlf vejled@jura.au.dk Det juridiske Studienævn: Det Juridiske Studienævn Tåsingegade 3 Bygning Århus C Tlf: Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens vej Århus C tlf Informationscentret, Aarhus Universitet: Kontaktes angående mere generelle oplysninger om uddannelser, optagelsesmuligheder, SU og lånemuligheder, orlovsregler mv. Informationscentret Aarhus Universitet - FREDRIKSHUS Fredrik Nielsens vej Århus C tlf Side 21

22 SU-kontoret: Uddeling af Statens Uddannelsesstøtte og private legater. Rådgivning vedrørende studerendes økonomiske forhold. SU-kontoret Aarhus Universitet - FREDRIKSHUS Fredrik Nielsens vej 5 Bygning Århus C Tlf Kollegiekontoret: Ansøgning om kollegieværelse Kollegiekontoret Nordhavnsgade 1, 1. th 8000 Århus C Tlf info@kollegiekontoret.dk Side 22