Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?
|
|
- Bertha Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget dårligt, selvom man ved, det kan gøre andre ondt/kede af det? Skal man gøre gode handlinger for at være et godt menneske? Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kan man være for god?
2 Læringsaktivitetertil Drengender(vistnok)villeværegod kopiark KopiarkB Personeri Drengen,der(vistnok)villeværegod
3 Kopiark C Persongalleri til Drengen, der (vist nok) ville være god Hovedpersoner Vigtige bipersoner Mindre vigtige bipersoner
4 Kopiark D Griseløb opgaveark kl Hvor mange pattegrise bliver der født om året i Danmark? Hvad bruger vi kødet fra grisene til? Får de klippet deres haler? Hvor længe er de hos deres mor? Skal grisene have lov til at komme udenfor? Skal grisene være på en mark? Skal grisene slagtes i Danmark? Konventionelle grise Økologiske grise Frilandsgrise Hvor mange pattegrise får et vildsvin? Hvor mange pattegrise får en slagtegris?
5 Skriv hvad I ved om grise.
6 Kopiark E Griseløb Opgaveark 5. 6.kl. I skal rundt på 5 poster og læse om grise og vildsvin. Undervejs får I forskellige informationer, som I skal bruge til at besvare spørgsmålene med. I får ikke nødvendigvis svarene i den rækkefølge spørgsmålene står. I skal svare med hele sætninger. Hvor mange pattegrise føder vildsvinet? Hvor længe får de forskellige typer af smågrise lov til at være hos deres mor? Skal alle tre typer grise have lov til at komme udenfor? Skal alle tre typer grise have lov til at komme ud på en mark?
7 Må man kupere (klippe) halerne på alle tre typer grise? Hvor mange slagtesvin producerer vi om året i Danmark? Hvorfor tror I man har fremavlet produktionssoen til at føde flere pattegrise end vildsvinet? Hvad bruger vi svinekød til i Danmark?
8 Kopiark F Post 1 Slagtesvin I Danmark producerer vi mange slagtesvin. Nogle af grisene spiser vi selv, andre eksporterer (sælger) vi til andre lande. Der bliver født ca. 39 millioner pattegrise om året i Danmark. Men mange af dem dør, ca. hver femte pattegris og hver fjerde so dør. Det betyder, at vi har ca. 29 millioner grise i Danmark. Kødet fra grisene bliver brugt til at spise. Svinekød kan bruges til flæskesteg, pølser, medisterpølse, koteletter, frikadeller, bacon og mange andre ting. Der findes 3 forskellige slags landbrug i Danmark. Konventionelle landbrug Økologiske landbrug Frilandslandbrug. Dyrene lever forskelligt de 3 steder. Prisen på kødet der kommer fra de 3 steder er også forskellig. En so er en gris, der har fået pattegrise. Pattegrise er små grise. En orne er en hangris.
9 Post 2 Grise fra økologisk landbrug Grisene får ikke kuperet (klippet) deres haler. Pattegrisene er hos deres mor indtil de er 7 uger gamle. Grisene skal kunne komme udenfor, men det behøver ikke være på en mark, det kan også være en åben stald. Grisene må ikke få klippet deres haler. Grisene må gerne få medicin, hvis de er syge. Grisene bliver slagtet i Danmark. Post 3 Konventionelt landbrug Pattegrisene bliver hos deres mor de første 4 5 uger. De fleste af smågrisene (95 %) får kuperet (klippet) deres haler, for at undgå at de bider hinanden i halen. Grisene bliver slagtet når de vejer ca. 105 kg, så er de ca. ½ år gamle. Grisene går altid inde i en stald. Grisene må gerne få medicin. Grisene bliver ikke altid slagtet i Danmark, nogle bliver kørt til Tyskland.
10 Post 4 Frilandsgrise Frilandsgrise er sammen med deres mor de første 5 uger af deres liv. Frilandsgrise skal kunne komme ud. De bor i hytter på en mark med deres mor de første 5 uger. Herefter kan de bo i en stald, men de skal kunne komme ud på en mark hver dag. Frilandsgrisene må ikke få deres haler kuperet (klippet). Hvis grisene bliver syge, må en dyrlæge gerne give dem medicin. Frilandsgrisene bliver slagtet når der er ca. ½ år gamle. Grisene bliver slagtet i Danmark. Post 5 Vildsvin De tamme grise er i familie med vildsvinet. Der har levet vildsvin i naturen de sidste 2 3 millioner år. Grise er nysgerrige dyr, der spiser mange slags mad. De kan godt lide at gå og rode i jorden med deres tryner (næse). I naturen spiser de planterødder, larver og regnorme. Når grisene bor i en stald, er det landmanden, der fodrer dem med svinefoder. Et vildsvin får 5 6 pattegrise. En produktionssvin får mellem 15 og 17 pattegrise.
11 Læringsaktivitetertil Drengender(vistnok)villeværegod kopiark KopiarkG Skrivlejrskoledagbog Petra,Sofusogdeandreiklassenharfåettilopgave afderesdansklærer,annette,atskrivedagbogimens deerpålejrskole.dukanvælge,omduvilskrive dagbogsomsofus,petra,monradellerthor. Duskalprøveatlevedigindiderestanker. HvadskriverPetrafxompandekagerneogturentil kyllingefarmen?hvadskriversofusom,atpetratog hammedhenogsekyllingerne,oghvordanharhan detmedatværeblevetsmidthjemfralejrskolen? HvordanopleverMonradellerThor det,dadesammenmedrestenaf klassenstårvedmosenogtrorat SofusogPetraerfaldeti? Huskdukunskalskrivedagbogfor enafpersonerne.
12 Kopiark H Kyllingequiz Hvor mange procent af de danske æg kommer fra burhøns? Svar: 53 % Hvor mange høns kan der være i et bur? Svar: Op til 10 høns Kommer høns, der lægger skrabeæg udenfor? Svar: Nej Hvor mange burhøns er der på en m²? Svar: 13 Hvor mange økologiske høns er der på en m²? Svar: 6 Kommer økologiske høns udenfor? Svar: Ja Er høns der lægger skrabeæg i bur? Svar: Nej Skal høns der lægger frilandsæg have adgang til udearealer? Svar: Ja Skal burhøns have en siddepind? Svar: Ja Skal frilandshøns opleve dagslys? Svar: Nej Skal høns, der lægger økologiske æg, have dagslys? Svar: Ja Hvilken type æggelæggende høne skal have daglys? Svar: De økologiske Hvilken type æggelæggende høne skal have adgang til en rede? Svar: Det skal alle høns have adgang til. Hvilken type æggelæggende høne har ikke strøelse? Svar: burhøns Hvilken type æggelæggende høne skal have adgang til en siddepind? Svar: Det skal alle høns have adgang til
13 Kopiark I Den bevidste forbruger Etikspil Kan man godt kalde en person for en morder, når personen køber en ting, der kan have været medvirkende til at nogle mennesker dør? Hvorfor/hvorfor ikke? Synes du, at det er vigtigt at tænke over, hvordan det tøj du køber, er lavet? Hvorfor/hvorfor ikke? Tror du, at det gør en forskel, hvis dine forældre køber frilandskød i stedet for kød fra konventionelt landbrug? Begrund dit svar! Behøver Sofus gøre alle de ting Petra siger, for at være et godt menneske? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvem bestemmer, om man er et godt menneske? Hvilke handlinger synes du, der skal til, for at man er et godt menneske?
14 Kopiark J Personkarakteristik af Petra
15 Kopiark K Personkarakteristik af Sofus
Læs og lær om. bondegårdens dyr
Læs og lær om bondegårdens dyr En ko på gården En ko på gården skal lave mælk. En ko kan lave mælk, når den har født en kalv. En ko spiser græs. Det kan den godt lide. Den spiser græs på en mark, når
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereFAGBOG til klas MAD FRA LANDET
FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:
Læs mereIntroopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen
Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 3 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: GRIS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvorfor er et mudder-bad godt
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereSamlede dokumenter om GRISEN
GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller
Læs mereDet Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark
Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs mereBRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark
BRANCHEAFTALE Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark KAPITEL I 1. FORMÅL Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereVIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?
VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? WORKSHOP Markedsbaseret dyrevelfærd kan forbrugernes efterspørgsel sikre løse søer? 24. Februar 2014 Lektor Tove Christensen Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereKød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne
4 Kød fra produktion til opskæring Svineproduktion I Danmark produceres der hvert år ca. 25 millioner svin ud fra en bestand på 13,2 millioner. Heraf slagtes 23 millioner i Danmark, mens 2 millioner eksporteres
Læs mereANBEFALINGER TIL ØGET DYREVELFÆRD VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE GRISE
ANBEFALINGER TIL ØGET DYREVELFÆRD VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE GRISE KAPITEL I 1. FORMÅL Disse frivillige anbefalinger supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske grise.
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD
Madens historier Ruth og Rasmus på sporet af KØD Frikadeller Ummm, frikadeller! Det er det bedste, jeg ved, siger Rasmus. I dag får de frikadeller i børnehaven. Frikadeller på rugbrød. Det kan børnene
Læs mereBrancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin
Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske svin.
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.
Læs mereDYREVEL- HVA FORNOGET?
DYREVEL- HVA FORNOGET? Anna og Ludvig leger på Annas værelse, da deres mor kommer ind. Hun kigger sig forbavset omkring og udbryder mor-agtigt: Ej, Anna, det ligner jo en svinesti herinde!. Øh, nej, det
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder
Læs mereDen store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet.
Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Af Lykke Wiborg Christensen, december 2012 03 Soen er fastspændt i otte uger 06 Skabt til billig
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereOm fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010
73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs meretil 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN
FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereØkologisk svineproduktion
Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold
Læs mereMøltrup-grisen - en gris med mening og krølle på halen
Møltrup-grisen - en gris med mening og krølle på halen Den 2. juni 2016 holdt Møltrup indflytter-grisefest. Festlighederne blev holdt på Bakkegården (den ejendom i nabolaget, Møltrup opkøbte i december
Læs mere[deadline mandag kl. 8.30]
[deadline mandag kl. 8.30] Så er det lige før det hele går løs, og vi håber og tror på, at Julebasaren på lørdag, endnu engang bliver alt det store arbejde værd! I løbet af ugen bliver der arbejdet flittigt
Læs mere4.2. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2
4.2 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Læs mereDorte Andersen og Ulla Didriksen
Dorte Andersen og Ulla Didriksen Dorte Andersen og Ulla Didriksen en arbejdsbog om grisens oprindelse, liv og adfærd Indhold 2 En gris er ikke bare en gris! 4 Vildsvinet 6 Grisens adfærd 16 Grisen har
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereDorte Andersen og Ulla Didriksen
Dorte Andersen og Ulla Didriksen Dorte Andersen og Ulla Didriksen - en arbejdsbog om grisens oprindelse, liv og adfærd Indhold 2 En gris er ikke bare en gris! 4 Vildsvinet 6 Grisens adfærd 16 Grisen har
Læs mere2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Skriveredskaber Stopur LÆRINGSMÅL 1. Tekstforståelse. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op. 2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele
Læs mereJosefines bondegård. Et undervisningsmateriale
Josefines bondegård Et undervisningsmateriale OM JOSEFINES BONDEGÅRD Josefines Bondegård er en dokumentarserie som består af 7 film af 15 minutters varighed pr. afsnit. Hovedpersonen er den 7-årige Josefine,
Læs mereDyrevelfærd klassetrin
DYREVELFÆRD Handler om danske produktionsdyr. Hvad er dyrevelfærd, og hvordan passer vi dyrene? Hvor stammer dyrene fra, hvad siger loven, og hvordan når produktionsdyr til butikken og vores indkøbsvogn?
Læs mereDdddd. Fødevarer fra Kolding Ådal
Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være
Læs mereBedre velfærd for svin
Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mere2. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning (Korrektur).
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Teksten Kamp om jord og vand - kamp om mad Stopur LÆRINGSMÅL 1. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op (Tekstforståelse). 2. I kan gennemlæse en
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr
Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del
Læs merefødevarer vækst balance Den danske ægproduktion
fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereHvilken vej bevæger svineproducenterne sig?
Hvilken vej bevæger svineproducenterne sig? Direktør Nicolaj Nørgaard Staldsystemers udvikling 0 pct. 0 pct. 100 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. 3-4 pct. 96-97 pct. Hvor skal dansk svineproduktion hen? Afvikling
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereEtableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO
Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk
Læs mereØkohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi
Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1 Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 2 Hej med dig! Hej med dig! Nu skal du høre en historie fra den virkelige verden.
Læs mereMARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER
MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet
Læs mere1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng) 2. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle på (Sammenhæng)
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereOm fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereOm fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereDLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen
Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Hvordan gør jeg det? Hvad kan vi? I DLBR SvineIT skal du oprette de mediciner, du anvender i produktionen se
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereLærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Tema: Dyrevelfærd 02 Til læreren Hvad er dyrevelfærd? Kan man måle den? Hvem har ansvaret for den? Husdyrvelfærd har igennem mange år været i fokus. Det er også
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mere9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug
9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1. Antal Fjerkræbesætninger *) 2006 **) 2008 ***) Pr. 31. dec. 2011 ****) Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 Burhøns, velfærdsberigede bure
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber Billeder om ulighed LÆRINGSMÅL 1. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt e er, hvor i verden vi bor, og
Læs mereMålet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Læs mereMANAGEMENT I FARESTALDEN
MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr
Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer
Læs mereØkonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr.
Økonomisk analyse 21. februar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. Fødevareklyngen bidrager
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereMobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September
Mobile stalde i fremtiden Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September SEGES Økologi Innovation Regler Erfa-grupper Direkte rådgivning til firmaer og landmænd Foder optimering Projekter For fonde
Læs mereMere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion
Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereDokumentation og risikovurdering før halekupering
Danvets årsmøde 15/3 2019 Niels-Peder Nielsen SEGES Svineproduktion Dokumentation og risikovurdering før halekupering Kongres for Svineproducenter 2019 - Stine Mikkelsen, Griseproducent, Bornholm - Niels-Peder
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereUge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/
Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereSpis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 7 side 1
Spis brød til... Opgaveark Opgaveark til Spis brød til... Opgave 7 side 1 Opgave 7: Frokost i skolen Tænker du nogen sinde på, hvad eller hvem der bestemmer, hvad du spiser? Det er der ikke ret mange,
Læs mereVELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør
VELKOMMEN Christian Fink Hansen, sektordirektør 21.3.2018 Udbredelse af ASF ultimo december 2017 Part III: Forekomst af ASF i både tamsvin og vildsvin. Part II: forekomst af ASF i vildsvin Part I: Område
Læs mereDR Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att: DR Jura, Politik & Strategi. Klage over ulovlig sponsorering af programmet Hele Svineriet vist på DR2.
DR Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att: DR Jura, Politik & Strategi Radio- og tv-nævnet 5. maj 2014 Sagsnr. 2014-000836 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk Direkte
Læs mereTale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014
Læs mereEr der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion?
Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion? Plantekongressen 2019 Thomas Roland, CSR-chef Hvad vi jeg sige? Dilemma: Der findes ikke et
Læs mereABC i svineproduktionen
ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.
Læs mereEgenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd
Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereSPØRGSMÅL SVAR. Findes der plantebeskyttelsesmidler til ukrudtsbekæmpelse, der er tilladte i den økologiske planteproduktion? Nej.
Findes der plantebeskyttelsesmidler til ukrudtsbekæmpelse, der er tilladte i den økologiske planteproduktion? Nej. Må man sætte ring i næsen på en økologisk so? Hvor mange dage om året skal økologiske
Læs mereSLAGTETAL Slagtninger fordelt på dyreart og branche Periode: til Ænder. Andre, K&V Opdrættet. Får og lam kg Over 18 mdr
Ænder Fjerkræslagterier, EU og eksport til 3. Lande 4.761 13,966 7.218 20,230 36 I alt: 11.979 34,196 36 Andre, K&V Opdrættet 3 0,165 I alt: 3 0,165 Får og lam 12-18 kg Over 18 mdr 36 0,639 74 1,272 6.144
Læs mereJørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
En verden med æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Europæisk ægproduktion - 1 Number
Læs mere1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Læs mereBorn i ghana 4. hvad med dig
martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereMira. Far. Mor. Sanne. Joakim
Mira Det er mig. Jeg har mange interesser. Min store drøm er at blive blogger. Jeg vil gerne skrive om mode, bøger, indretning og kreative ting og sager. Jeg bor sammen med min mor. Når jeg bliver stor,
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereVelkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S
Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program frem til kl 15 Friland A/S et afsætningsselskab v/ Marketingchef Maria Bast Kontraktlevering, kvalitetskrav og afregning
Læs mereSvinebranchens værdikæde
Fakta Svinebranchens værdikæde - Strukturelle forhold Steen E. Navrbjerg Februar 2018 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet Øster Farimagsgade
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Læs mereDa Hugo slog en ski fyldt med kologi
Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Hugo og Asta går i 1. klasse på Æblebakkeskolen. En dag i det store spisefrikvarter kommer Asta til at kigge ned i Hugos madkasse.
Læs mere