BEC og SDC gør klar til fusion/3 Et kreditinstitut i læ af bankerne/4. ansvar/10 CSR fra en nordlig vinkel/ 13 Grøn it og paraplyer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEC og SDC gør klar til fusion/3 Et kreditinstitut i læ af bankerne/4. ansvar/10 CSR fra en nordlig vinkel/ 13 Grøn it og paraplyer"

Transkript

1 medlemsblad for kreds Øst / En finanskreds i Finansforbundet / december 2009 BEC og SDC gør klar til fusion/3 Et kreditinstitut i læ af bankerne/4 Flere tillidsmænd i bestyrelserne/9 Bestyrelsen har ansvar/10 CSR fra en nordlig vinkel/ 13 Grøn it og paraplyer med blålys/14 Tal om løn med dine kolleger/18

2 leder Laila Busted Formand Finanskrisen raser stadig Finanskrisens storme raser stadig over kredsens virksomheder. Hidtil har 25 virksomheder i vores geografiske dækningsområde skilt sig af med over medarbejdere siden foråret Vi har været vidner til, at Roskilde Bank og Gudme Raaschou Bank er kollapset, og at Forstædernes Bank, bank Trelleborg og Lokalbanken er blevet overtaget af andre og større pengeinstitutter. Men vi mangler stadig i skrivende stund medio november en afklaring af situationen i Amagerbanken og i Skælskør Bank. Det er en fuldstændig uacceptabel og ubehagelig situation for medarbejderne ikke at vide, om deres bank overlever som selvstændigt pengeinstitut, eller om den skal overtages af en anden finansiel virksomhed og det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet. Det kan ikke være rigtigt, at medarbejderne skal vente så længe på at få en afklaring af deres situation. Helst ser jeg, at virksomhederne viser sig stærke nok til at kunne blive en del af Bankpakke II, således at medarbejderne er sikret deres arbejdspladser i den nærmeste fremtid. Det fortjener medarbejderne. Arbejdsløsheden vil være den afgørende faktor på, hvor dyb krisen bliver. Kan vi holde arbejdsløsheden på et lavt niveau, vil det ikke betyde noget, at der er mange teknisk insolvente boligejere. Men kommer der en høj arbejdsløshed, samtidig med at renten stiger, vil det blive en bombe under vores boligmarked. Der er derfor stadig nok at være opmærksom på, før vi kan ånde lettet op og sige, at krisen er overstået. Undersøgelser viser, at det rent faktisk kun er seks procent af vores bekymringer, der bliver til virkelighed, så måske skulle vi prøve at bekymre os lidt mindre. Og nu nærmer den søde juletid sig jo Jeg håber derfor snart, at julefreden også sænker sig over den finansielle sektor og Kreds Øst. I ønskes alle en god og forhåbentlig fredfyldt jul. Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads København K Telefon Telefax Hjemmeside: (ISSN nr ) Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.) Frank Olsen Kommunikation, Finansforbundet Design og produktion: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Buwi Grafisk ApS Forsidefoto: Christoffer Regild Oplag: Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finansforbundet. Vi sikrer den menneskelige kapital 2 / kreds øst / december 09

3 Fusioner BEC og SDC gør klar til fusion En ny gigant nordisk finans it (NFIT) træder ind på det nordiske marked for finansiel it. Indtil videre får det fælles selskab mellem BEC og SDC ikke negativ indflydelse på beskæftigelsen. PBS fusion med norsk selskab koster heller ingen job Af journalist Carsten Jørgensen I september offentliggjorde BEC (Bankernes EDB Central) og SDC (Skandinavisk Data Center) planer om at samle kræfterne i ét nyt slagkraftigt selskab. Det handler om etablering af et fælles selskab inden for it-udvikling og it-drift til finansielle virksomheder i Norden. I fredags den 30. oktober kom selskabet et væsentligt skridt nærmere sin identitet, da selskabets navn NFIT (nordisk finans it) blev offentliggjort ved en sammenkomst for de to stiftende virksomheder. 600 ansatte fra SDC og BEC deltog i fredag den 30. oktober i en festlig markering af, at de to selskaber samler kræfterne i et nyt slagkraftigt selskab nordisk finans it. Det foregik ved selskabets domicil på Oldenburg Allé 1 i Høje-Taastrup. Baggrunden for det nye selskab er, at både BEC og SDC står over for investeringer inden for it-løsninger til handel- og risiko. Ved at vælge samme løsning, nemlig Calypso, har parterne grebet en historisk god mulighed og indledt et samarbejde om Calypso, om etablering af en ny fælles it-platform og om it-drift. Samarbejdet skal trinvis udvikle sig til at omfatte større dele af de to stiftende selskabers opgaver. gennem en fordobling af volumen, langt bedre enhedspriser og en større kompetencebase - alt i alt vil der være tale om synergieffekter for et trecifret millionbeløb, hedder det i en pressemeddelelse fra selskaberne. SDC og BEC har gennem mere end 40 år leveret netbankløsninger, rådgivningssystemer, it-drift og anden finansiel it til pengeinstitutter, og samarbejdet her vil ifølge selskaberne indebære en markant styrkelse af konkurrenceevnen for de over 200 pengeinstitutter, som er tilsluttet SDC og BEC. De i alt medarbejdere i SDC og BEC se frem til at beholde deres job. Der er ingen garantier. Men som det ser ud nu, er der arbejde til alle. De penge, der bliver frigivet ved samarbejdet, skal bruges på nyudvikling. Så på den måde bliver der rimelig meget at lave, siger BEC s fællestillidsmand, Ann Baldus- Kunze til Nyhedsbrevet Finans. nordik finansiel it ejes i et 50/50-forhold af SDC og BEC. Selskabets administrerende direktør, Hans Mørk, som tidligere blandt andet har været it-direktør for Danske Bank tiltrådte i oktober. Arbejde til alle Fuldt realiseret medfører samarbejdet massive stordriftsfordele PBS fusionerer med BBS og Teller Inden udgangen af 2009 ventes Norske Nordito AS og danske PBS Holding A/S formelt at underskrive den fusionsaftale, som man sidst i september meddelte offentligheden, at man er på vej med. Fusionen, der omfatter BBS, Teller og PBS, som er tre førende nordiske virksomheder inden for betalingskort, betalingsløsninger og informationsudveksling, træder i kraft i første kvartal Ud over at blive en attraktiv partner for europæiske finansielle institutioner og virksomheder bliver den nye virksomhed også en stærkere partner for eksisterende kunder, i og med at den vil kunne understøtte deres forretninger, nationalt såvel som på de nordiske og europæiske markeder. Indtil videre er der i forbindelse med fusionen ikke varslet fyringer. kreds øst / december 09 / 3

4 Arbejdspladsen Et kreditinstitut i læ af bankerne DLR Kredit mærker også finanskrisens kolde vinde men kalkulerer alligevel med et trecifret millionoverskud i år. En af fremtidens udfordringer er at forblive en attraktiv virksomhed for medarbejderne Af journalist Elisabeth Teisen DLR Kredit A/S ligger på mange måder i finansorkanens øje. DLR yder som underleverandør til lokal- og regionalbankerne realkreditlån til landbrug, gartneri, kontor- og forretningsejendomme og andelsboliger. Og ja, nogle af deres kunder var og er nogle af de banker, der nu hænger i tovene. Men realkreditinstituttet er fuld af fortrøstning, og her planlægger man ikke at fyre medarbejdere. Udlånsdirektør Jens Møller, der ved årsskiftet træder ind i direktionen, har været med siden midten af 90 erne, hvor DLR Kredit hed Dansk Landbrugs Realkreditfond, og det har rustet ham til lidt af hvert. Han kan huske dengang DLR havde monopol på realkreditlån til landbruget et monopol, der havde forsyningssikkerheden som fordel, men også indebar et stort økonomisk ansvar for landmænd, der ikke havde andre steder at gå hen efter penge. Men grundlæggende var det en tryg periode for realkreditinstituttet. Uden mange forvarsler blev monopolet ophævet i slutningen af 1998 af Marianne Jelved, der dengang var økonomiminister. Det var indledningen til en voldsom omvæltning. De andre realkreditinstitutter kunne frit gå ind på vores område, men vi kunne ikke gå ind på deres. Der kom et par meget barske år, hvor vi ikke vidste, om vi var købt eller solgt. Stemningen var lidt trist, og der var ikke så lyse fremtidsudsigter. Nye forretninger Men virksomheden kom i 2000 ind under realkreditloven og blev i 2001 omdannet til et aktieselskab. Det gav nye forretningsmuligheder. Nu ejer knapt 100 regional- og lokalbanker aktiekapitalen på 385,5 millioner kroner. I de første år som aktieselskab udvidede DLR forretningskonceptet og begyndte at yde lån til erhvervsejendomme og private beboelsesejendomme til udlejning. Nu er andelene af udlånet omkring 70 procent til landbrug og boliglandbrug, 10 procent til privat boligudlejning og 17 procent til kontor- og forretningsejendomme. På 40 år fra dannelse af DLR i 1960 til år 2000 nåede udlånet op på 40 milliarder kroner. I de efterfølgende syv år voksede det med 90 milliarder til nu at være oppe på 130 milliarder kroner. En gevaldig vækst, som også stiller krav til kapitalgrundlaget, der består af egenkapital og ansvarlig lånekapital. I juni i år var der behov for at låne 4,8 milliarder kroner af statens bankpakke II-midler, da finansmarkederne var fuldstændigt frosset til, og det ikke var muligt at refinansiere et ansvarligt lån på tre milliarder kroner. Det er dyre penge, der med en rente på godt ni procent belaster det årlige resultat med p.t. 335 millioner kroner. Jens Møller håber, de penge kan betales tilbage med tak for lån i løbet af en rimelig årrække. Men selv om renteudgifterne ærgrer ham, ængster de ham ikke. Grundlæggende går det ganske tilfredsstillende, og vi forventer et overskud efter skat på omkring 340 millioner kroner for 2009, siger han. Det er et fald på omkring 25 procent i forhold til 2008, og der er indkalkuleret tab og nedskrivninger på 75 millioner kroner. En spraglet cocktail Cocktailen landbrug/erhvervsejendomme har ikke været den mest festlige i det seneste år. Landmænd klager sig altid, lyder fordommene, men landbruget har notorisk haft det sværere økonomisk i år end i de seneste mange år. Det er ifølge Jens Møller ikke før set, at både korn-, mælke- og svinepriserne er i en bølgedal på samme tid. Fra efteråret 2007 til sommeren 2009 har det været ren tilsætning at have svin, og det gælder faktisk på verdensplan. I første omgang reagerede landmændene med at slagte grisene, så der kom flere på markedet. Det pressede priserne yderligere. Forklaringen er finanskrisen, der tvinger mange til at spise billigere og mindre. Og så er der den lave dollarkurs. Samtidig er danske landmænd ramt ekstra hårdt, fordi de er de mest gældsatte i verden. De har ifølge Jens Møller en gæld- g g 4 / kreds øst / december 09

5 Foto: Colourbox Danmark har nogle af verdens mest effektive landmænd, og hvis de kan klare sig gennem krisen de næste to-tre år, vil de gå en rigtig god fremtid i møde, vurderer DLR s udlåndsdirektør. kreds øst / december 09 / 5

6 Arbejdspladsen Foto: Christoffer Regild g g sætningsgrad, der gør, at 80 til 100 procent af indtjeningen efter variable omkostninger anvendes til renter, hvor den hos tyske landmænd for eksempel kun er omkring 30 procent. Det gør de danske bønder meget mere følsomme, når priserne falder. Til gengæld har danske landmænd brugt mange af pengene på at lægge deres gårde om og sammen, så de alt andet lige er blevet nogle af verdens mest effektive landmænd. Hvis de klarer sig over de næste to-tre år, tror jeg, de går en rigtig god fremtid i møde. Vi bliver flere og flere på jorden, der skal være mætte. Men selvfølgelig nytter det ikke meget, at man har udsigt til at spille en rigtig god anden halvleg, hvis man blev udvist i første. En del landmænd har også sat rigtig mange penge til ved investeringer i alle mulige spændende og meget risikofyldte ting som tyrkiske lire, råvarefutures og gearede værdipapirer. Også på erhvervsejendomsmarkedet har der været lovligt mange gamblere og vovehalse, der har presset priserne på markedet kunstigt op. Men vi ligger lidt i læ af pengeinstitutterne. De er jo vores ejere og sender kun de bedste forretninger videre til os. Pengeinstitutterne medhæfter med halegarantier på lån til erhvervsejendomme og risikerer modregning i provisioner, hvis der er tab på landbrugsjord. Desuden vurderer vores egne vurderings- og kreditfolk sagen, før vi siger ja, fortæller Jens Møller. Den store udvidelse af forretningen har medført en tilsvarende udvidelse af medarbejderstaben. Nu er der i alt 185 medarbejdere i DLR, hvoraf cirka 55 vurderingssagkyndige arbejder fra deres hjem rundt omkring i landet. Resten sidder på kontoret i Københavns centrum. Gode medarbejdere en knap ressource Men stadig er vi en lille arbejdsplads, og det betyder, at det er vigtigt, at vi gør os meget umage med at ansætte. Det skal være de rigtige, ikke mindst menneskeligt og socialt, siger Jens Møller, der til enhver tid vil lægge mest vægt på de personlige kvalifikationer, hvis han har tillid til, at det faglige kan tilegnes. Lige nu er det let at få medarbejdere, men Jens Møller forventer ikke, det vil holde mange år. Den demografiske udvikling med færre unge og flere ældre på vej på pension vil betyde, at vi som virksomhed skal gøre os umage for at være attraktive. Fakta om DLR Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) blev oprettet i 1960 på initiativ af bank- og sparekasseforeningerne (nu Finansrådet). Baggrunden for DLRs oprettelse var primært, at landbrugets behov for langfristet finansiering kun delvis dækkedes af de daværende kredit- og hypotekforeninger. Navnlig fandtes finansieringsmuligheder i forbindelse med generationsskifte og investeringer utilfredsstillende. DLR havde fra oprettelsen i 1960 og frem til 1. juli 2000, hvor DLR blev omfattet af realkreditloven, sit eget lovgrundlag. Den 21. maj 2001 besluttede Dansk Landbrugs Realkreditfonds (DLRs) repræsentantskab at omdanne DLR til et aktieselskab DLR Kredit A/S - efter den såkaldte indkapslingsmodel. Pr. 1. januar 2007 bestod aktionærkredsen af 111 lokale og regionale pengeinstitutter med mere end filialer fordelt over hele landet. DLR beskæftiger 185 medarbejdere. 6 / kreds øst / december 09

7 En tryg arbejdsplads Helle Larsen og Loni Schønbeck, som til sammen har været ansat i 59 år, roser DLR for at tage sig godt af medarbejderne Af journalist Elisabeth Teisen Assistent Helle Larsen og fuldmægtig Loni Schønbeck, der har været i DLR i henholdsvis 23 og 36 år, fortæller med glæde og varme om arbejdsklimaet i DLR. De beskriver DLR som en attraktiv virksomhed, hvor de fleste bliver i rigtigt mange år. Loni Schønbeck arbejder i udbetalingsafdelingen og Helle Larsen i økonomiafdelingen. Her er en rigtig god og uformel tone. Det er et rart sted, hvor vi har det godt sammen, siger Loni Schønbeck. Og en af de ting, der er væsentlige for os er, at virksomheden gør meget for at hjælpe og beholde medarbejdere, der bliver syge. Selvom det er alvorlige sygdomme, der kan medføre langt fravær, er det ikke fyresedlen, man skal være bange for. Det giver en grundlæggende tryg følelse, der betyder meget for loyaliteten, siger Helle Larsen. En stor familie De taler næsten i munden på hinanden for at fremhæve de mange gode ting ved den lille virksomhed: den korte vej fra menige medarbejdere til chefer, direktører, der dukker op på afdelingsmøder og fortæller om vigtige tiltag og den seneste udvikling. Den hurtige måde at træffe beslutninger på, hvad enten det drejer sig om faglige spørgsmål eller ting, man ønsker for at kunne varetage sit job bedst muligt. Det være sig uddannelse, arbejdsrekvisitter eller en ny stol og fysioterapeut, hvis man har ondt i ryggen. Det betyder selvfølgelig også noget, at vi er mange, der har været her i mange år. Vi føler os lidt som i familie med hinanden, og vi kan lide at være sammen. Der er næsten altid fuldt hus til vores arrangementer, siger Loni Schønbeck. Vi er for lille en arbejdsplads til mange af de mere fancy medarbejdergoder som motionsklubber og kunstforeninger, men det gode er, at vi altid har ledelsens opbakning og støtte til at tage et initiativ som fx fredagscafé eller DHL-stafet, siger Helle Larsen. Og så er der naturligvis de mere faste arrangementer som den årlige personaleudflugt og julefrokosten, som alle ser frem til. Loni Schønbeck og Helle Larsen husker med vantro tilbage til de år, hvor man ikke talte højt om, at man var i fagforening, og hvor der ikke var overenskomst. Det blev der rettet op på i starten af 1990 erne. Nu er cirka halvdelen af medarbejderne medlemmer af Finansforbundet, og de to tillidsmænd Agnete H. Kjærsgaard og Tanja Bregninge Itenov, der dækker hele huset, er Finansforbundsfolk. Og dem er de glade for. Det er et utroligt arbejde de gør. Selvom man ikke sidder i deres afdeling er de altid tilgængelig med gode og konstruktive råd, og man føler aldrig, at man er til besvær heller ikke med mere personlige ting, siger Helle Larsen. Foto: Christoffer Regild Helle Larsen: Virksomheden gør meget for at hjælpe og beholde medarbejdere, der bliver syge. Selvom det er alvorlige sygdomme, der kan medføre langt fravær, er det ikke fyresedlen, man skal være bange for. Loni Schønbeck: Her er en rigtig god og uformel tone. Det er et rart sted, hvor vi har det godt sammen. kreds øst / december 09 / 7

8 I bestyrelsen Foto: Jasper Carlberg Tillidsmanden burde være medarbejdernes oplagte kandidat til bestyrelsen, mener Laila Busted, formand for Kreds Øst. En nøglefigur med flere kasketter En tillidsrepræsentant, der bliver medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, skal kunne håndtere dilemmaer og tage konflikter. Men der er hjælp at hente Af journalist Elisabeth Teisen Det kan ikke nægtes, at finanskrisen har sat bestyrelser i de finansielle virksomheder under pres og under skærpet observation. Bestyrelsen er virksomhedens øverste ledende organ. Med det følger mulighed for at påvirke alle de centrale beslutninger, der kan føre til virksomhedens vækst og blomstring eller deroute og konkurs. En plads i bestyrelsen giver udfordringer og ansvar. At medarbejderne sidder med ved bordet er et fornemt udtryk for den nordiske model. Tillidsmanden, der bliver valgt ind i bestyrelsen af sine kolleger, er som udgangspunkt fuldstændig ligestillet med de øvrige medlemmer af bestyrelsen. Det overordnede hensyn er at være med 8 / kreds øst / december 09

9 Flere tillidsmænd i bestyrelserne Kun 26 ud af 56 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Kreds Østs virksomheder er også tillidsmænd Af journalist Elisabeth Teisen Hvad skal vi med medarbejderrepræsentanter i virksomhedernes bestyrelser, og hvem skal de være? Skal det være kolleger med forstand på økonomi og kredit? Skal det være tillidsmænd eller menige medlemmer af Finansforbundet? Temaet bliver jævnligt sat til debat, når der diskuteres god selskabsledelse. Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen (MAB) skal selvfølgelig vælges blandt tillidsmændene, siger Laila Busted, formand i Kreds Øst. Der er nu i alt 198 medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, der er medlemmer af Finansforbundet. Heraf er 73 tillidsmænd. I Kreds Øst er de tilsvarende tal 56 og 26. Tillidsmanden kender virksomheden i praksis, hun har fingeren i jorden og hun ved, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Hun kender arbejdspresset og stemningen i virksomheden, og det er indsigter, der er lige så vigtig for virksomhedens succes som alle de mere overordnede strategier, siger Laila Busted, der selv er MAB er i BRFkredit. Hun peger på, at tillidsmanden har mange kompetencer, som der er stort behov for i bestyrelsesarbejdet. Tillidsmanden har et netværk, hun har indsigt, hun kan samarbejde med forskellige interessenter, hun har et helhedssyn, kan se en sag fra flere sider og hun kan tænke strategisk. Det er det, tillidsmandsuddannelsen handler om, og det er kompetencer, der er behov for i bestyrelsesarbejdet. Derfor burde tillidsmanden være medarbejdernes oplagte kandidat til bestyrelsen, siger Laila Busted. Supplement til aktionærernes kompetencer Hun understreger, at det ikke handler om at kopiere de kompetencer, aktionærerne mener, der er behov for. De kompetencer er jo så rigeligt repræsenteret i forvejen. Det handler derimod om at supplere. Jo bredere diversiteten lige er fra de almindelige medarbejdere til de tunge erhvervsdrenge, jo bedre beslutninger kan man træffe til gavn for alle, siger Laila Busted. Og endelig er indflydelsen på beslutningerne størst, jo tidligere man er med. Tidlig information har stor betydning for, hvad man kan gøre for kollegerne, når beslutningerne skal føres ud i livet. Strategiske beslutninger kan have konsekvenser for medarbejderne mange år frem i tiden. Det er vigtigt, at vi hele tiden kan være med til at tage højde for dem, så de bliver til størst mulig glæde og mindst mulig gene for medarbejderne, siger Laila Busted til at skabe en sund og levedygtig virksomhed. Men alle bestyrelsesmedlemmer spiller ind med deres individuelle ressourcer og kompetencer. Medarbejdernes repræsentant har den særlige viden om, hvad der rører sig på de indre linjer. Der er ingen tvivl om, at der kan være både konflikter og dilemmaer, når man sidder som medarbejderrepræsentant, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet. Som MAB er skal man turde Af og til er det tunge beslutninger, der skal tages. Det kan være beslutninger, der fører til organisationsændringer eller fyringer, g g kreds øst / december 09 / 9

10 I bestyrelsen g g der rykker tæppet væk under gode kolleger. Lad der ikke være tvivl om, at man som bestyrelsesmedlem ikke skal føre fagforeningspolitik, men er valgt til at varetage virksomhedens interesser. Til det hører også at bringe sin viden om medarbejderne i spil i bestyrelsesrummet, at have modet til at udfordre, at stille kritiske spørgsmål og ikke at tage den første og bedste løsning for gode varer, siger Kent Petersen. To kasketter Når man derimod kommer ud fra bestyrelseslokalet, tager man igen sin tillidsmandskasket på. Blev det i bestyrelsen besluttet at fyre medarbejdere, handler det uden for bestyrelsesrummet om 100 procent at være på medarbejdernes side. Her er det tillidsmandens opgave at kæmpe for kollegernes interesser og sørge for, at de kommer ordentligt fra virksomheden, så de får en chance for at komme videre i deres liv. Alt i alt er det en ganske kompleks opgave. Man skal kunne jonglere med forskellige kasketter i forskellige sammenhænge, man skal være modig, kunne tænke strategisk og kunne tale paven midt imod. Derfor er det så vigtigt, at man sørger for at tage de uddannelser, Finansforbundet udbyder både til tillidsvalgte og til MAB ere, siger Kent Petersen. Eftertragtet viden Et særligt dilemma er tavshedspligten. Det kan være svært at håndtere, at man ikke kan videregive den viden, man sidder inde med som MAB er. En viden kollegerne ofte efterspørger ivrigt. Derfor var det en vældig stor sejr af principiel værdi for hele Bestyrelsen har ansvar Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har et økonomisk ansvar på lige fod med resten af bestyrelsen Af journalist Elisabeth Teisen Bestyrelsen er ikke nogen strikkeklub. Bestyrelsen er virksomhedens øverste ledelse. Den har ansvar over for aktionærer, kreditorer, ansatte og samfund, og det handler om penge, arbejdspladser og samfundsværdier. Det enkelte bestyrelsesmedlem har et individuelt ansvar, og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har ansvar på lige fod med resten af bestyrelsen. Derfor kan det enkelte bestyrelsesmedlem pådrage sig både et erstatningsretligt og et strafferetligt ansvar. Erstatningspligten kan komme på tale, hvis man har været med til at påføre aktionærer og kreditorer økonomiske tab ved forsætlig eller grov uagtsom handling eller ved at undlade at føre den kontrol, som bestyrelsen er forpligtet til. Bestyrelser dømmes ikke kollektivt, og Finansforbundet er ikke bekendt med, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer nogen sinde er gjort erstatningspligtige. I de sager, der har været, og som efterhånden har en del år på bagen, har det typisk været bestyrelsesformænd og professionelle rådgivere i bestyrelsen, der er blevet dømt til at betale erstatning. Hvis det handler om berigelse eller på jævnt dansk: svindel, hvor man putter penge i egen lomme, hvis der er tale om urigtige eller vildledende oplysninger i regnskabet, eller hvis man har undladt at give offentlige myndigheder de oplysninger, som man har pligt til, er det straffeloven, der bliver taget i brug. Her er sanktionerne bøde eller fængsel. Også i den sammenhæng er det sparsomt med domme til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Senest blev der i 1993 udstedt bøder på kroner til hver af de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Nordisk Fjer efter skandalen, der tvang virksomheden i knæ med et tab på tre milliarder kroner til kreditorerne. Bøden fik de for at have underskrevet fejlagtige revisionsprotokollater. Virksomhedens kommandocentral Men at dommene hidtil har været få og små skal ikke være en sovepude. Går man ind i bestyrelsen, går man ind i virksomhedens kommandocentral. Det arbejde giver stor indflydelse, og det g g skal tages alvorligt, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen. Finansforbundets næstformand Kent Petersen advarer om, at det kan være en kompleks opgave at være medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. g g 10 / kreds øst / december 09

11 fagbevægelsen, da Højesteret i maj i år stadfæstede, at Finansforbundet er en legitim professionel rådgiver for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, siger Kent Petersen. Dommen faldt, efter at spørgsmålet om lovligheden af en formands og et hovedbestyrelsesmedlems informationer til Finansforbundet var vurderet ved samtlige danske retsinstanser med en yderligere afstikker til EF-domstolen. Og det blev altså slået fast, at det var nødvendigt, fornuftigt og legalt at søge råd uden for bestyrelseslokalet også for MAB er. Og det ser vi da gerne, at MAB erne benytter sig meget mere af. Ikke mindst i det seneste halvår har både MAB er og Finansforbundet haft stor glæde af den fælles sparring, så der kunne findes løsninger til medlemmernes bedste, siger Kent Petersen. Laila Busted, formand for Kreds Øst og mangeårigt medlem af BRF s bestyrelse har også god erfaring med, at virksomhedens SU-møder er placeret umiddelbart i forlængelse af bestyrelsesmøderne. I SU-regi er der åbenhed om mange af de beslutninger, der har umiddelbare konsekvenser for medarbejderne uden at være behæftet med den tavshedspligt, der er knyttet til de meget strategiske og forretningsmæssige beslutninger, der kan have indflydelse på aktiekursen. Men hvis det ikke lige lader sig gøre i praksis, synes jeg, man i bestyrelsen skal drøfte, hvad de medarbejdervalgte må informere deres kolleger om, for det er en skrøne, at alt, hvad der bliver drøftet i bestyrelseslokalet, er omfattet af tavshedspligt, siger Laila Busted. MAB ernes rolle MAB erne skal varetage selskabets interesser helt på lige fod med de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer. De repræsenterer ikke i demokratisk forstand medarbejderne, men de repræsenterer dem i den forstand, at de sidder med en viden om, hvad der foregår internt i virksomheden, som de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer sjældent har. MAB erne skal ikke fremføre tillidsmandssynspunkter i bestyrelsen. Det har man det faglige system til. Medarbejderne fik første gang plads i bestyrelser med aktieselskabsloven af 1. januar Ifølge loven skal bestyrelsesmedlemmerne, der er valgt af aktionærerne på generalforsamlingen, have flertal. Medarbejderne har halvdelen af de pladser, de aktionærvalgte har. Hvis der altså er seks aktionærvalgte, er der tre medarbejdervalgte. kreds øst / december 09 / 11

12 I bestyrelsen g g Han råder også alle bestyrelser til at tegne en ansvarsforsikring. Det er vigtigt, at de medarbejdervalgte spørger ind til, om der er tegnet sådan en forsikring og presse på for at få en, hvis der ikke er. Den dækker jo ikke bare et eventuelt erstatningsansvar men også sagsomkostninger, hvis bestyrelsen bliver mødt med erstatningskrav rimelige eller urimelige. Forsikringer tegnes af virksomheden for hele bestyrelsen, og det er naturligvis også vigtigt, at forsikringssummen er realistisk sat. Men forsikring eller ej - alle har pligt til at være opmærksomme og ansvarlige. Hvis man kommer helt der ud, hvor man ikke kan overskue dispositioner, er det vigtigt at sige fra. Hvis man er uenig i beslutninger, skal man have modet til at give sig til kende og få ført det til referat. Det er under alle omstændigheder kun dem, der har været med til at træffe en beslutning, der kan blive erstatningspligtige. Kommer man der ud, hvor man er uenig i hele strategien, og dialogen ikke fører til noget, kan man også overveje, om det fornuftigste ville være at træde ud af bestyrelsen. Den nye selskabslov Den nye selskabslov, der blev vedtaget i maj i år, gør det lettere at vælge medarbejderrepræsentanter. Nu kan ledelse og medarbejdere i enighed aftale at fravige bl. a. frister for gennemførelse af valget. Ny uddannelse for bestyrelser Det kræver sin mand eller kvinde at stille op som medarbejdernes repræsentant i bestyrelsen. Som udgangspunkt skal man formidle sine umiddelbare praktiske erfaringer og med udgangspunkt i dem vurdere de sager, der kommer op omkring bestyrelsesbordet, men for at klæde medlemmerne på til de af og til meget komplekse problemstillinger, der dukker op, har Finansforbundet sammen med Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL), Forsikring og Pension, Finansrådet og Aalborg Universitet skabt en uddannelse for valgte bestyrelsesmedlemmer og formænd samt suppleanter og kommende bestyrelsesmedlemmer. Målet er: At deltagerne opnår forståelse af det juridiske grundlag, som bestyrelsen og virksomheder er underlagt At deltagerne kan vurdere virksomhedens strategier og konsekvenser deraf, samt risici og håndtering af disse At deltagerne har fokus på bestyrelsens udvikling og evaluering At deltagerne kan initiere proaktive og innovative arbejdsprocesser i virksomheden. Bestyrelsesuddannelsen udbydes som et samlet forløb i fem moduler, men modulerne kan også gennemføres enkeltvis. Hvert modul foregår over to sammenhængende dage med undervisning i København og Århus i perioden september til maj Efter gennemført uddannelse får man et kursusbevis udstedt af Aalborg Universitet. Kirsten L. Madsen, næstformand i Kreds Øst, er en af deltagerne på det første kursus. Jeg kan varmt anbefale kurset, også selvom man endnu ikke er valgt ind i en bestyrelse, men bare overvejer at stille op. Det er en vældig god måde at få afklaret, om det er et hverv, der appellerer til en, og under alle omstændigheder får man en meget spændende og kvalificeret gennemgang af de kompetencer, udfordringer, krav og ansvar, man som bestyrelsesmedlem skal leve op til, siger Kirsten L. Madsen./ ET 12 / kreds øst / december 09

13 Adfærd CSR fra en nordlig vinkel Alle tillidsvalgte bør aktivt og systematisk gå ind i arbejdet omkring virksomhedens sociale ansvar Af Niels Nielsen Isbjørnen sveder, sælen går i koma, rejerne flygter mod nord, is bliver til vand, og havet stiger. Når man taler om CSR (corporate social responsibility eller virksomhedens sociale ansvar) i denne tid, har virksomhedernes beslutninger og handlinger i forhold miljøet og klimaet meget fokus, og det er klart. Med et topmøde i København fra december vil miljøet og klimaet selvfølgelig fylde meget i den offentlige debat. Men CSR er mere end klima. De fem centrale områder i CSR er: Medarbejderaktiviteter CSR i leverandørkæden Samfundsaktiviteter Miljø & klima i et CSR perspektiv CSR i kerneforretningen Finansforbundet har udgivet et CSR-katalog, der skal inspirere til, at de tillidsvalgte tager et CSR-ansvar og sætter CSR på dagsorden i de enkelte virksomheder. Kataloget blev frigivet på en konference for kredsbestyrelsesmedlemmer den 29. september, og det er efterfølgende blevet fremlagt for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og SUB-medlemmer. Kreds Øst skal hermed opfordre alle tillidsvalgte til at gå aktivt og systematisk ind i arbejdet omkring Corporate Social Responsibility. Hvis der er behov for sparring eller rådgivning, kan kredsbestyrelsesmedlemmer altid kontaktes. Kreds Øst s bestyrelse vil også opfordre alle virksomheder til at tilslutte sig FN s Global Compact, som er verdens største frivillige netværk for samfundsmæssigt ansvar. Global Compact regelsættes 10 principper: Menneskerettigheder Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder. Sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling Støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde Støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde Eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold Miljø Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæs sige udfordringer Tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed Tilskynde til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier Anti-korruption Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, her under afpresning og bestikkelse GrønlandsBANKEN er som børsnoterede noteret finansiel virksomhed ved at udarbejde CSR som skal fremgå af ledelsesberetningen i årsregnskabet for Foto: Kirsten L. Madsen kreds øst / december 09 / 13

14 it-klubben Grøn it og paraplyer med blålys De store miljøforkæmpere kan i fremtiden blive it-medarbejdere, der laver intelligente energibesparende systemer, mener IT-guruen Preben Mejer Af journalist Jens Sillesen Var det noget med en paraply, der selvaflæser vejrudsigten og lyser blåt, når du skal tage den med dig? Det var et af buddene på den fagre nye verden Preben Mejer fra Innovation Lab visualiserede landsmødet i Finansforbundets IT-klub sidst i oktober. IT-guruen løftede sløret for noget af den fremtid, der kommer, og noget af det, der forsvinder. Preben Mejer talte blandt andet om IT og kommunikationsteknologiens (ICT) betydning for miljøet. Den har ifølge ham potentialet til at mindske CO2-udslippet med 15 procent i Derfor understregede han vigtigheden af, at der bliver uddannet flere IT-folk både i Danmark og globalt. Denne reduktion vil kunne ske gennem skabelsen af intelligente elnet, motorer og bygninger. Det betyder, at motorer og bygninger tilpasser deres kraft til det reelle behov. Elnettet vil selv kunne tænde og slukke apparater, der bruger strøm. På den måde vil energiforbruget kunne begrænses kraftigt. Den ledningsløse strøm er også på vej ifølge Preben Mejer. Problemet er det store tab gennem luften, men man er i dag nået et niveau, hvor 80 procent af strømmen bliver brugt effektivt. Det vil kunne betyde et farvel til mange ledninger. Det vil dog vare noget, før vi ser et gennembrud for denne strøm. Ledninger er ikke det eneste, der er truet. Det bliver også et farvel til en gammel IT-ven: musen. Den vil forsvinde i løbet af et årti eller to. Blandt andet multi-touch skærme, hvor bruger arbejder direkte på skærmen, vil slå den ihjel. en får det også svært og er allerede på retur. Sociale netværk som Facebook og Twitter tager over og står for en stadig større del af den private kommunikation. Til gengæld får vi papirtynde bærbære pc er, der kan foldes sammen og puttes i lommen. De bliver samtidig mindre energikrævende. Slår virkningen igennem kan den grønne IT og kommunikationsteknologi være med til at afværge den globale opvarmning og deraf følgende uvejr. Så måske bliver paraplyen med det blå lys ikke nødvendig alligevel. De omkring 40 deltagere til ITklubbens årsmøde var meget utilfredse med multimedieskatten. Foto: Jasper Carlberg 14 / kreds øst / december 09

15 Foto: Jasper Carlberg Kommunikationsteknologi kan ifølge Preben Mejer mindske CO2-udslippet med 15 procent i Grå it-krise Hvilken nuance af grå, der er den mest korrekte at beskrive situationen for de IT-ansatte medlemmer af Finansforbundet, var der ikke enighed om på IT-Klubbens årsmøde den 26. oktober på Appleby Plads. Næstformand Kent Petersen var ovre i de lysere penselstrøg, da han mener, at IT-folkene er sluppet forholdsvist nådigt. Han peger på, at fyringen af 140 i Danske Bank er den eneste større IT-fyringsrunde i finanssektoren. Kent Petersen mener, at der stadig vil være et stort behov for IT-medarbejdere, så virksomhederne holder på deres folk. Jeg vil ikke udelukke, at der er virksomheder tænker kortsigtet. Men set i forhold til branchen er det meget få, der har mistet arbejdet. Der er ikke fyret medlemmer i nævneværdigt antal, sagde Kent Petersen. Der blev fra flere af de omkring 40 deltagere i salen dog givet udtryk for større bekymring over situationen. For dem var situationen mere at sammenligne med de efterårstunge skyer, der hang som baggrund i vinduerne for årsmødets talere. En forklarede, at de fyrede i Danske Bank ikke havde haft let ved at finde nyt arbejde, og andre udtrykte også usikkerhed om fremtiden. Usikkerhed var der til gengæld ikke om multimedieskatten. Den var alle, der tog ordet, utilfredse med. Men selv om Finansforbundet har været aktive i sagen, så har man ikke mødt forståelse i det politiske system. Derfor ser sagen ud til at være tabt. /JS kreds øst / december 09 / 15

16 Opsparing Kig pensionen efter Indbetaler du nu mere end kr. på en pensionsordning med begrænset løbetid, bør ordningen revideres i lyset af skattereformens nye loft over fradag Af journalist Elisabeth Teisen Med skattereformen, der træder i kraft den 1. januar 2010, kan man maksimalt indbetale kroner med skattefradrag på pensioner med begrænset løbetid, som fx ratepension og ophørende livrente. Derimod kan man fortsat ubegrænset sætte penge ind på en livrente med livsvarige ydelser. Som udgangspunkt er det ikke mange af Finansforbundets medlemmer, der overhovedet bliver berørt af ændringerne, da deres pensionsindbetalinger enten holder sig under loftet, indbetales på en livrente, de selv har oprettet eller på en pensionsordning i FSP eller Bankpension med livsvarige udbetalinger. Men de, der nu indbetaler mere end kroner på ratepension eller lignende, skal tage deres pensionsordning op til revision. Som udgangspunkt er Finansforbundets holdning, at skattereformen ikke ændrer ved behovet for pension. Så hvis man har valgt at indbetale mere end de kroner på baggrund af beregninger af, hvor mange penge, man gerne vil have til rådighed, når man går på pension, så er det en god idé at fortsætte med det. Blot skal man nu sætte beløbet over kroner ind på en livrente, siger Finansforbundets pensions- og forsikringsrådgiver Claus Jens Hansen. Livrente med sikkerhedsnet Mange har haft et forbehold over for livrenten og betragtet den som en lodseddel, der var noget nær en nitte, hvis man ikke levede længe. Men i forbindelse med skattereformen har mange pensionsselskaber ændret i produktet eller er i gang med en ændring. Flere selskaber garanterer således allerede nu, at de efterladte får beløbet, der er indbetalt, hvis man skulle være så uheldig at dø, inden pensionen er begyndt at komme til udbetaling. Desuden har flere selskaber indbygget mulighed for at garantere ægtefæller og børn udbetalinger i en årrække, mod en tilsvarende reduktion i den sum der bliver udbetalt. Flere selskaber har faktisk besluttet automatisk at sætte beløb over kroner ind på en livrente, med mindre kunden udtrykkeligt frabeder sig det. I takt med at vi bliver ældre og ældre og stiller større og større krav til vores liv og muligheder også som pensionister, er livrenten en god idé. Som udgangspunkt kan man sige, at ratepensionen er til at have det sjovt for, mens livrenten skal være den, der sikrer vores økonomi, siger Claus Jens Hansen. 16 / kreds øst / december 09

17 Ledighed Dyrt at stå udenfor en a-kasse Hvis du bliver afskediget, kan du enten få arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, men det kan være dyrt, hvis du ikke har meldt dig ind i en a-kasse og er berettiget til dagpenge Bliver du fyret, vil det være en klar økonomisk fordel for dig at være kvalificeret til at få dagpenge. Ganske vist har du også mulighed for at ansøge om kontanthjælp, men her skal du være opmærksom på: at din ægtefælles indtægter modregnes i kontanthjælp at du kan være nødsaget til at bruge din friværdi i huset til forsørgelse før kontanthjælp at din fratrædelsesgodtgørelse modregnes i kontanthjælpen at du skal bruge din formue før du får kontanthjælp at kontanthjælpen nedsættes efter seks måneder Kontanthjælp Satser : Over 25 år: med forsørgelsespligt overfor børn : kr. månedlig før skat uden forsørgelsespligt overfor børn : kr. månedlig før skat I forbindelse med afskedigelse kan du godt henvende dig til kommunen og ansøge om kontanthjælp. Der er dog ikke automatisk ret til kontanthjælp. Der kan være flere forhold, der gør, at du ikke kan få kontanthjælp på både kort og lang sigt. Du og din kone må ikke have indtægter eller formue, der kan dække jeres behov for forsørgelse. Det være sig din kones eventuelle arbejdsindtægter, formue over kr., formue i form af kapitalpension m.v., friværdi i eget hus, hvis I har det. Der kan desværre være mange grunde til, at du altså ikke kan få kontanthjælp. Du kan læse mere om kontanthjælp på borger.dk. Du skal som når du modtaget arbejdsløshedsdagpenge stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsløshedsdagpenge Hvis du er fuldtidsforsikret udgør dagpengene kroner månedligt før skat. Det kræver et års medlemskab og 52 ugers fuld beskæftigelse for at opnå dagpengeretten. De 52 ugers fuld beskæftigelse skal være optjent inden for de sidste 3 år og inden for en medlemsperiode. Kontingent til FTF-A (som blandt andet er Finansforbundets a-kasse) uden efterlønsbidrag: Statsbidrag 290 kroner Administrationsbidrag 83 kroner I alt per måned 373 kroner Kontingentet til a-kassen er fradragsberettiget. Det betyder, at det kun koster dig otte kroner om dagen at være forsikret i FTF-A. Administrationsbidraget på 83 kroner om måneden gør, at FTF- A er en af de billigste a-kasser i Danmark. Værd at vide, hvis du står uden job En fratrædelsesgodtgørelse medfører ikke fradrag i dagpengene eller efterlønnen, hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel derimod ikke overholdt, vil der ske fradrag af godtgørelsen. En fritstillingsperiode svarende til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er at betragte som en ansættelsesperiode. Det vil sige, at løntimerne i fritstillingsperioden kan bruges til at optjene ret til ydelser i FTF-A. Fritstillingsperioder af længere varighed end arbejdsgiverens opsigelsesvarsel skal konkret forelægges FTF-A til vurdering. Er man selvforskyldt ledig, får man karantæne i tre uger. Hvis man i den seneste tre-måneders-periode, før man ansøger om dagpenge eller efterløn, har fået løn for mere end fuldtid, har man overskydende timer. Det vil være tilfældet, hvis man er fritstillet uden modregningsadgang ved anden beskæftigelse. Disse timer skal modregnes, før man kan modtage ydelser. Den maksimale modregning er 185 timer, dette uanset om man har fået dobbelt løn i fulde 3 måneder. kreds øst / december 09 / 17

18 Ligestilling Tal om løn med dine kolleger Hvis vi skal eliminere den kønsmæssige lønforskel, skal vi bryde tabuet om ikke at tale om løn på arbejdspladsen Af Laila Busted Foto: Lisbeth Holten Hvorfor skal vi have åbenhed om løn? Fordi der er et løngab på 12 procent mellem mænd og kvinders løn, når de udfører det samme job. Igen i år viser statistikkerne at vi i den finansielle sektor har en gennemsnitlig forskel på mænd og kvinders løn på 12 procent. Det er et demokratisk problem, som vi alle må være med til at løse. En af måderne at komme lønforskellene til livs er ved at tale åbent om vores løn. Det er noget vi har meget svært ved i den finansielle sektor, løn er for os et tabu. Desværre. For det er med til at fastholde et uigennemsigtigt lønsystem, som ikke giver mulighed for at gennemskue, hvordan man opnår en højere løn, eller om man har ligeløn imellem mænd og kvinder. Man må gerne tale om sin løn, uanset hvad der står anført i ansættelseskontrakten. Der er nemlig frihed til at tale løn, på de danske arbejdspladser. Det følger af ligelønsloven. Ligelønsloven siger: 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver. 3 En arbejdsgiveren ikke må afskedige eller udsætte lønmodtageren for ugunstig behandling, hvis lønmodtageren videregiver oplysninger om løn. Mænd løber med tillæg Selv i fag, hvor kvinder ikke selv forhandler lønnen, løber mændene med tillæggene. Det fastslår journalisten og forfatteren Solveig Schmidt, som har skrevet bogen Lønforhandling for Kvinder og undervist kvinder i lønforhandling i mange år. Hun mener, samfundet er sådan, at det tillægges mere værdi, når mænd laver noget, end når kvinder gør det. Så lønforskellen er ikke bare noget, kvinder skal slå sig selv i hovedet med. 18 / kreds øst / december 09

19 Sidder du på den rigtige stol? Finansjob.dk er din indgang til job og karriere i finanssektoren. Her er Solveig Schmidts fem bedste råd til kvinder, der vil have mere i løn: 1.Gør det! En af grundene til, at mænd tjener mere, er at de simpelthen oftere kræver mere i løn. 2. Bed om mere, end du først tænker dig. Undersøgelser viser, at kvinder ikke kun kræver mere i løn sjældnere. De beder også om mindre. Mænd har simpelthen en bedre fantasi, når de skal forestille sig, hvad man kan tillade sig at bede om, og de ved mere om, hvad niveauet ligger på. Det gælder også fryns. Derfor får de også mere. Opret dit CV og få besked på mail om nye stillingsopslag, der matcher dine kriterier. Sammenlign din løn med niveauet for lignende stillinger. Brug vores afklaringsværktøj til at skabe overblik over, hvilke jobtyper der passer til dine kompetencer. Finansjob.dk - mere end en jobportal 3. Tal om løn Tal om løn! Med kollegerne, med tillidsrepræsentanten og med chefen. Hvis du tror, stemningen på arbejdspladsen ikke er til det, så start med at tale med de par stykker, der gerne vil, eller vær ligeglad. Start med det samme. Det er for dyrt at lade være. Når kvinder ikke taler om deres løn, så får de heller de rette argumenter til at bede om mere, og de hører ikke om de tillæg, de andre får, og finder i det hele taget ikke ud af hvilke muligheder, der er på deres arbejdsplads. Det gør det svært at forhandle. 4. Forberedelse er guld Forbered dig. Lige meget, om det er tillidsrepræsentanten eller chefen, du skal tale løn med. Hvad vil du gerne opnå? Og hvad er dine argumenter? Forbereder du dig ikke, er der alt for stor sandsynlighed for, at du pludselig ikke ved, hvad du skal sige og giver op inde til samtalen. 5. Tag ikke et nej for et nej Det første nej er ikke et svar - det er startskuddet til en samtale. Tal stille og roligt. Hvis du tænker, at det kan du ikke, så tænk på hvor gode kvinder ofte er til at diskutere med venner, familie og teenagebørn. Er der noget kvinder kan, så er det at sige nej stille og roligt ti gange i træk. Det er præcis, hvad du har brug for til en lønforhandling. kreds øst / december 09 / 19

20 KORT NYT Tag familien med i cirkus Finanskrisen har gjort det til en blandet fornøjelse at være finansansat det seneste års tid. Men selvom det for mange har været en rigtig sur tid præget ad fyringer, overarbejde og pessimisme, skal vi ikke lade os gå på af det hele tiden. Vi trænger også til fest, glæde og optimisme. Det er en af grundene til, at Kreds Øst har besluttet at invitere dig og din familie med i Cirkus Arena lørdag den 13. marts 2010 ved Bellahøj i København. Den anden årsag er, at kredsen også ønsker at stå for et arrangement, som din ægtefælle eller samlever og eventuelle børn kan deltage. Der er billetter til forestillingen, og de koster 50 kroner for voksne og 25 kroner for børn. Billetterne sælges efter først til mølle-princippet fra medio januar Nærmere oplysninger vil fremgå af kredsens hjemmeside kredsoest.dk. TEMADAG FOR TILLIDSMÆND i KREDS ØST Den 20. januar 2010 Danser med redaktøren Hvad er det egentlig, vi gerne vil læse i medlemsbladet Kreds Øst? Vi lader tillidsmændene spille rollen som redaktør for en dag. Ethvert blad begynder med en idé. Men hvordan bærer vi os ad med at skabe ideer i stedet for at dræbe dem? På temadagen den 20. januar i Finansforbundets lokaler udvikler vi ideerne til de artikler, der skal bringes i næste medlemsblad. Inden dagen er slut er tillidsmændene enige om, hvilke arbejdspladser, der skrives fra, og hvad vinklen er på artiklen. Vi skal også beslutte hvilke billeder, der skal tages. 20 / kreds øst / december 09

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor finansforbundet 2012 / Tekst: kommunikation / layout: katrine kruckow / foto: jasper carlberg Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af dit arbejdsliv i den finansielle sektor. Vi er fagforbundet for hele sektoren, og det betyder,

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

FRATRÆDER DU? - SÅ HJÆLPER FINANSFORBUNDET DIG VIDERE

FRATRÆDER DU? - SÅ HJÆLPER FINANSFORBUNDET DIG VIDERE FRATRÆDER DU? - SÅ HJÆLPER FINANSFORBUNDET DIG VIDERE Denne pjece giver dig overblik over den rådgivning og støtte til at komme videre i dit arbejdsliv, som Finansforbundet tilbyder. FRATRÆDER DU? ER DU

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

FRATRÆDER DU? - SÅ HJÆLPER FINANSFORBUNDET DIG VIDERE

FRATRÆDER DU? - SÅ HJÆLPER FINANSFORBUNDET DIG VIDERE FRATRÆDER DU? - SÅ HJÆLPER FINANSFORBUNDET DIG VIDERE Denne pjece giver dig overblik over den rådgivning og støtte til at komme videre i dit arbejdsliv, som Finansforbundet tilbyder. OPSAGT? ER DU BLEVET

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2007 HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Klimamålingen 2007 Medarbejdervalg til TDC bestyrelsen Revision af Overenskomst 2007 Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder Fyret - hvad nu? Hvad gør jeg rent praktisk og hvad skal jeg vide? I opsigelsesperioden er du fortsat i arbejde og skal handle så normalt som muligt. Du har fortsat dine forpligtelser over for din arbejdsgiver,

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Kandidaternes præsentation af dem selv

Kandidaternes præsentation af dem selv Kandidaternes præsentation af dem selv Formandskandidat (nyvalg) Pia Anne Beck Stæhr, tillidsrepræsentant i Nets, næstformand i Kreds Øst, kredsrepræsentant i Finansforbundets hovedbestyrelse og politisk

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

For dig, der vil være leder

For dig, der vil være leder For dig, der vil være leder 1 2 1+1=3 90.000 ledere har allerede set værdien de har valgt Lederne som deres organisation og a-kasse Lederne et medlemskab med værdi Hos Lederne får du en lang række tilbud,

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER

DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER . DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER 2015 INTRODUKTION Kære tillidsmand Denne publikation er lavet som en introduktion til dig - den indeholder nogle praktiske oplysninger, som er gode at kende til, når

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar 8. august 2013 Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Telefon 7614 2414 Fax 7614 2485 www.esbjergforsyning.dk post@esbjergforsyning.dk Bestyrelsesmedlemmernes

Læs mere

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2005 HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Købstilbud på TDC Tryghedsaftalen LederPejling Undersøgelse om ledere og deres netværk

Læs mere

Med udgangs punkt i de fire slides fra Danske Fysioterapeuter har vi en god snak om lokal løn dannelse og lønforhandling:

Med udgangs punkt i de fire slides fra Danske Fysioterapeuter har vi en god snak om lokal løn dannelse og lønforhandling: Referat Referat af møde i: Dato for møde: TR møde i region sjælland 28. november 2012 Dagsorden Kort præsentations runde af de tilstedeværende Med udgangs punkt i de fire slides fra Danske Fysioterapeuter

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

??? Afskediget og hvad

??? Afskediget og hvad AF Stine Søndergaard og Sys Tarrild, forhandlingskonsulent hhv. specialkonsulent Afskediget og hvad Finanskrisen har ikke sat sig sine tydelige spor på DSLs fagområder, men vi vælger alligevel at repetere,

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

RTM Insurance Brokers A/S Juni 2015. Indledning. Hermed fremsendes RTM Insurance Brokers nyhedsbrev. ARKEN. Aktuelle udstillinger

RTM Insurance Brokers A/S Juni 2015. Indledning. Hermed fremsendes RTM Insurance Brokers nyhedsbrev. ARKEN. Aktuelle udstillinger I denne måneds nyhedsbrev: - Indledning - Arken - Nyheder Industri - Tysk gigant på det danske forsikringsmarked - Firma ramt af hackerangreb: Husk at tage backup - Festivaltid: Hvordan er jeg som frivillig

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Er det farligt at sidde i bestyrelser?

Er det farligt at sidde i bestyrelser? Er det farligt at sidde i bestyrelser? Erstatningsklimaet Skærpelser i lovgivning og praksis? Undgå ansvar Beskytte mod ansvar Advokater i bestyrelsen Forøget aggression Konkursboer (standsningssager)

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Ejendomsmæglernes Landsorganisation. Vedtægter

Ejendomsmæglernes Landsorganisation. Vedtægter Ejendomsmæglernes Landsorganisation Vedtægter Kapitel 1. Navn - Hjemsted Formål 1. Navn og hjemsted Organisationens navn er EJENDOMSMÆGLERNES LANDSORGANISATION, EL. Organisationens hjemsted er sekretariatets

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere