Ældreboligplan for Randers Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældreboligplan for Randers Kommune 2013-17"

Transkript

1 Ældreboligplan for Randers Kommune Sundhed og Ældre december 2012

2 Indhold Indledning Udfordringer på ældreboligområdet Borgeren Demografi Bevarer funktionsevnen længere De ældres boligønsker Kommentarer fra Workshop I Konklusion Boligen Trivsel Teknologi Kommentarer fra Workshop II Konklusion Specialisering Borgere under 65 år Besøg på Toftegården i Viborg Kommune Borgere under 65 år på ældrecentre i Randers Kommune Kommentarer fra Workshop III Demens Studietur til Liselund Demenscenter Kommentarer vedrørende demensområdet Konklusion Ældreboligområdet i dag Ældreboligtyper Plejeboliger Ældreboliger med kald Aflastnings- og korttidspladser Døgngenoptræning Tryghedshotel Hospice Ældre-/handicapvenlige boliger Seniorboliger og andre ældre-/handicapegnede boliger uden for kommunalt regi Boligernes størrelse og værelsesantal Fremtidig udvikling Antallet af plejeboliger sammenlignet med andre kommuner Ejerforhold Husleje Plejeboliggaranti Udlejning Nedlæggelse af plejeboliger og ældreboliger med kald hvilke muligheder er der? Svar på udfordringerne Borgeren Boligen Senhjerneskadede Demens Tiltag i forhold til konkrete boliger Dragonparken Gudenåcentret Bredgade 8 i Langå Præstegårdsvej i Øster Velling Gjerlev Ældrecenter

3 3.5.6 Kirkevej og Østerbro i Havndal Ombygning af 28 plejeboliger på Kollektivhuset Indstillinger

4 Indledning Den hidtidige ældreboligplan fra 2009 var baseret på en ingeniørgennemgang af alle kommunens pleje- og døgnbemandede boliger, hvor det blev undersøgt, om boligerne var tidssvarende. Planen indeholdt en række anbefalinger om ombygning eller nedlæggelse af konkrete utidssvarende boliger. Planen er i dag stort set effektueret. Byrådet besluttede ved budgetforhandlingerne , at der skulle udarbejdes en ny ældreboligplan for Randers Kommune. Forvaltningen udarbejdede på denne baggrund en status over forholdene på ældreboligområdet. Elementer af denne status indgår i ældreboligplanen. På Sundheds- og Ældreudvalgets møde d. 24. november 2011 blev det besluttet, at det videre indhold i ældreboligplanen skulle udarbejdes efter en proces med udvalget som omdrejningspunkt. Formålet var at få en bred drøftelse af udfordringerne på ældreboligområdet ud fra de overordnede temaer borgeren, boligen og specialisering. Processen kom til at bestå af tre workshops samt en ekskursion til et demenscenter. Alle fire arrangementer blev afholdt i foråret 2012 med deltagelse af repræsentanter fra Byrådet, Ældrerådet, fællestillidsrepræsentanter, Visitationsenheden og ældreområdets områdeledere. Drøftelserne fra denne proces indgår i ældreboligplanens afsnit om udfordringer på ældreområdet. Udover de tre temaer om borgeren, boligen og specialisering, der handler om udfordringerne på ældreboligområdet i de kommende år, og status på de eksisterende boliger, peger ældreboligplanen på konkrete handlinger, der bør gennemføres i planens løbetid. En del af disse handlinger har karakter af generelle anbefalinger, mens andre er knyttet til konkrete ældreboliger. Forvaltningens indstillinger i forbindelse med ældreboligplanen har været drøftet på et temamøde med byrådet d. 15. november og kommentarerne er indarbejdet i planen. De økonomiske aspekter af planen vil blive fremsendt som budgetønsker. 4

5 1. Udfordringer på ældreboligområdet Ældreområdet står over for udfordringer i de kommende år, og disse udfordringer afspejler sig også på boligområdet. På den ene side bliver der flere ældre, men samtidig er borgerne i bedre fysisk form end tidligere. De ældre stiller også større krav til boligen, og vil grundlæggende helst blive boende i eget hjem så længe som muligt. Derudover er der på Randers Kommunes ældrecentre en gruppe af beboere, der er under 65 år, samt beboere med særlige behov, f.eks. i relation til demens eller senhjerneskade. Disse udfordringer blev i foråret 2012 taget op i en proces med Sundheds- og Ældreudvalget som omdrejningspunkt. Der blev afholdt to workshops, der behandlede temaerne Borgeren og Boligen. Derudover blev temaet Specialisering behandlet på en workshop om beboere under 65 år på plejehjem samt en ekskursion til Liselund Demenscenter i Viborg Kommune. 1.1 Borgeren Demografi Den demografiske udvikling medfører, at antallet af ældre vil stige i de kommende år. Som det fremgår af tabel 1, der viser Randers Kommunes befolkningsprognose frem til 2022, vil antallet af ældre borgere stige betydeligt i løbet af de næste ti år. Tabel 1: Befolkningsprognose for Randers Kommune frem til Antal fordelt på aldersgrupper samt ændring i procent Ændring år ,64% år ,06% år ,92% år ,34% år ,15% år ,16% år ,04% Kilde: Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for Bevarer funktionsevnen længere En undersøgelse fra AKF tyder på, at flere ældre kan klare sig selv i længere tid. Således er der fra 1997 til 2007 sket en stigning i andelen af ældre i alderen år, der for det meste selv klarer de praktiske opgaver i husholdningen, og et fald i andelen af ældre, der modtager offentlig hjælp. Denne udvikling hænger sammen med, at de ældres vilkår har ændret sig færre ældre bor alene, færre har en funktionsnedsættelse i forhold til daglige aktiviteter og en større andel vurderer, at de har et godt eller meget godt helbred 1. Dermed er flere i stand til selv at mestre hverdagens opgaver. Som det fremgår af tabel 2 har en undersøgelse foretaget blandt årige vist, at ca. 80 procent af de ældre føler sig raske og ikke har haft sygedage den sidste måned, mens kun 13% har haft mere end 10 sygedage i samme periode. 1 AKF, Anvendt KommunalForskning, Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen over tid og med stigende alder fra 1997 til 2007, 2012, s. 30 5

6 Tabel 2: Antal sygedage i løbet af den sidste måned, fordelt på alder. Procent Alle år år år Ingen dage 80 % 86 % 80 % 74 % 1-2 dage 3 % 4 % 2 % 4 % 4-6 dage 2 % 1 % 2 % 3 % 6-10 dage 2% 1 % 2 % 2 % Flere end 10 dage 13 % 7 % 13 % 17 % Kilde: Boligøkonomisk Videncenter, Ældres boligforhold en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år, 2011 tabel 10.1 og 10.2 Tilsvarende viser tabel 3, at en stor andel af de ældre kan klare almindelige rengøringsopgaver uden at blive forpustet. Jo ældre, man bliver, desto sværere får man ved at klare rengøringsopgaverne, og desto flere sygedage har man 2. Tabel 3: Kan du klare almindelige rengøringsopgaver uden at blive forpustet. Fordelt på alder. Procent. Alle år år år Ja 72 % 83 % 72 % 62 % Nej 28 % 17 % 27 % 38 % Ved ikke 1 % 0 % 1 % 1 % Kilde: Boligøkonomisk Videncenter, Ældres boligforhold en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år, 2011 tabel 10.5 og 10.6 Der er altså en stor andel af de ældre, der er raske og rørige højt oppe i alderen. Samtidig er der en relativt stor minoritet, der har mange sygedage og har svært ved at klare de huslige opgaver De ældres boligønsker Boligøkonomisk Videncenter udgav i oktober 2011 rapporten Ældres Boligforhold, hvor der spørges ind til boligsituationen for borgere i alderen år. Rapportens resultater blev fremlagt af Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter på Sundheds- og Ældreudvalgets workshop vedrørende ældreboligplanen på Laksetorvet i Randers den 8. marts Baggrunden for undersøgelsen var, at antallet af ældre stiger så kraftigt, at det ikke er realistisk at imødekomme boligbehovet ved at bygge nye ældreboliger, og følgelig er de ældre nødt til at blive boende i almindelige boliger. Derfor kortlægges det, hvor godt de ældre klarer sig i deres nuværende boliger, og om eventuelle problemer er knyttet til boligens indretning, boligtypen eller til det område, hvor boligen ligger. Undersøgelsen viser, at mere end 90% af de ældre er tilfredse med henholdsvis værelsesfordelingen i deres bolig, den vej eller ejendom, hvor boligen befinder sig, og det område, de bor i. 22% har dog også rum i boligen, som de ikke bruger, og 10% har trapper, som de har svært ved at komme op eller ned af. For nogle af de ældre findes der altså mere egnede boliger. 20% ville da også gerne have en mindre bolig: 39% af de borgere, der bor i en bolig i flere plan, ville gerne have en bolig i ét plan, mens 43% af parcelhusejerne gerne ville have en mindre have. 2 Boligøkonomisk Videncenter, Ældres boligforhold en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år, 2011, s

7 27% af de ældre overvejer at flytte inden for de næste fem år. De primære årsager er, at de ønsker at få en mindre bolig (43%), ønsker at slippe for havearbejde (11%) eller overvejer at flytte på grund af dårligt helbred (18%). Samtidig overvejer 68% af de ældre ikke at flytte inden for de næste 5 år altovervejende fordi de ikke ønsker at flytte fra de nuværende omgivelser Kommentarer fra Workshop I Curt Liliegreens oplæg blev fulgt op af en debat blandt workshoppens deltagere. Der var generelt opbakning til det synspunkt, at de ældre helst vil blive boende i deres eget hjem så længe som muligt. Derfor skal Randers Kommune støtte op om borgerne, så de kan blive længst muligt i eget hjem f.eks. gennem hverdagsrehabilitering, boligindretning og mulighed for midlertidige tryghedsophold på kommunens ældrecentre. Desuden skal der fokuseres mere på plejeboliger end på ældreboliger, for de ældre efterspørger først kommunens boliger, når de af fysiske eller mentale årsager ikke længere kan klare sig i eget hjem. Nogen har brug for særlig hjælp i perioder med særlige behov, før de kan komme hjem i egen bolig og klare sig selv. Det giver tryghed at vide, at man kan få hjælp, og derefter komme tilbage i egen bolig. De ældre ser i tide, at deres bolig ikke er god at blive gammel i, og derfor flytter de de udviser rettidig omhu. Hverdagsrehabilitering klæder mennesker på til at håndtere livet og tage ansvar for eget liv. Dem, der bor på plejehjem, er sikkert glade for at bo der, og der er godt personale, men de er flyttet af nødvendighed og ikke af lyst. Det er det mest sunde at kunne selv i stedet for at overgive sit liv til samfundet. Tryghed afhænger af, hvor man bor. I Randers er det den nære kontakt, der giver tryghed. På landet er det gode naboer, som man kan tale med og henvende sig til, når man har brug for det, der giver tryghed. Det er demens, der kommer til at fylde i fremtiden. Byg plejeboliger ikke ældreboliger At komme på plejehjem er ikke noget, man ønsker, men den dag, man har behovet, skal muligheden være der Når man er i midt i 60 erne finder man måske ud af, at eget hjem ikke er parcelhuset, hvor man havde børn, og køber af egen kraft en lejlighed. Man låser sig ikke fast på, at man skal bo i parcelhuset, til man dør. Man har i dag mere fokus på at træffe valg, der gør, at man kan klare sig selv, mens man stadig selv kan bestemme. Tænker over og tilrettelægger sit otium/sin 3. alder i højere grad end tidligere. Kan man klare sig selv, bliver man boende, hvor man bor 3 Boligøkonomisk Videncenter, Ældres boligforhold en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år,

8 1.1.5 Konklusion Den demografiske udvikling betyder, at der kommer flere ældre, men der er tydelige tegn på, at de ældre bliver boende i deres egen bolig i længere tid både på grund af forbedrede levevilkår, og fordi de indretter deres bolig, så den egner sig til at blive gammel i. Størstedelen af de ældre overvejer da heller ikke at flytte inden for de næste fem år, idet de ikke ønsker at flytte fra deres nuværende omgivelser. Samtidig er der dog også en betydelig minoritet, der har relativt dårligt helbred, og som (måske) har behov for en plejebolig. Deltagerne på workshoppen gav udtryk for, at de ældre så vidt muligt skal støttes i at blive boende i eget hjem, og at der derfor primært er behov for plejeboliger til de borgere, der ikke magter at klare sig selv i hjemmet. 1.2 Boligen De fleste, der flytter i en plejebolig, gør det på baggrund af en krise i deres liv det kan være sygdom, et sygehusophold, en mistet ægtefælle eller andet, der gør, at de ikke længere føler, at de kan blive boende i hjemmet. Plejecentrene skal derfor indrettes, så overgangen til den nye livsfase bliver så lempelig som muligt. Inspirationen til emnet boligen blev hentet hos Ålborg Kommune, der har påbegyndt byggeriet af Fremtidens Plejehjem 4. Områdechef Lars Nøhr fra Ålborg Kommune deltog med et oplæg omkring projektet på Sundheds- og Ældreudvalgets anden workshop vedrørende ældreboligplanen på Laksetorvet i Randers den 26. april Trivsel Lars Nøhr fortalte, at den nye generation af ældre som han omtaler som den næste generation, da den allerede er på vej ind på centrene har haft helt andre muligheder i deres liv end de tidligere generationer. Mange har derfor populært sagt levet et liv med rejser og rødvin. Derfor vil såvel beboere som pårørende stille andre krav end tidligere. I stedet for at betragte plejehjemsbeboerne som syge, gamle og lidt demente borgere, der skal vartes op, skal man forsøge at finde ressourcerne i den enkelte og forvente noget af dem. Plejecentrene bør indrettes, så de stimulerer sanserne, og så de pårørende også har lyst til at komme på besøg. Hvis dele af centeret indrettes forskelligt, vil det motivere beboerne til at bevæge sig for at få nye oplevelser. På Fremtidens Plejehjem bygges der derfor bl.a. et orangeri, et køkken, der også kan bruges som træningskøkken samt bibliotek og forskellige temarum Teknologi Fremtidens Plejehjem indrettes med en række velfærdsteknologiske løsninger: Sensorer i gulvet i værelser og opholdsrum, så medarbejderne får besked, hvis beboerne går op om natten Skærme, der guider beboerne, så de kan finde rundt på centeret Trivselsskærme i lejlighederne, så beboerne f.eks. kan bestille mad, regulere lys og varme, trække gardiner for, se kalenderen osv. Toiletter med skylle-/tørrefunktion samt mere avancerede toiletter enkelte steder. Badeværelsesindretning med svingbar vask og integrerede greb Skraldesug Støvsugerrobotter, gulvvaskerobotter, vaskerobot, spiserobot, stemmebetjening, sensorbetjening 4 8

9 1.2.3 Kommentarer fra Workshop II Lars Nøhrs oplæg blev fulgt op af en debat blandt workshoppens deltagere. I forlængelse af oplægget blev der talt om, at det ikke kun er fremtidens ældre, der stiller andre krav, men at denne tendens allerede ses i dag. Der blev ikke umiddelbart udtrykt ønske om, at Randers Kommune bygger et Fremtidens Plejehjem, men i højere grad, at der tages udgangspunkt i de eksisterende bygninger og lægges en plan for, hvordan de i indretning og ved brug af velfærdsteknologi kan bringes tættere på fremtidens behov. Et andet stort tema var, om man i fremtiden skal bygge på landet eller i byen. Der ses en svag tendens til, at de ældre flytter fra land til by, hvor der er flere muligheder for aktiviteter og kulturelle oplevelser. Omvendt kan der være fordele ved at bygge på landet, da f.eks. grundpriserne er lavere, og der er mulighed for at være tæt på naturen. Da der ikke aktuelt er behov for at bygge nye boliger, var det dog ikke nødvendigt at nå til enighed på dette punkt. Idéerne lyder spændende, og jeg vil gerne have, at nogen af idéerne føres ud i eksisterende plejehjem Fremtidens plejehjem er bygget det er i hjemmet med inddragelse af velfærdsteknologi Find ud af, hvordan det optimale plejehjem ser ud, og se på de eksisterende plejehjem i forhold til det optimale. Der er plejehjem, der ikke vil være tilfredsstillende, selvom de gennemgår endnu en runde renoveringer. Find ud af, hvad man vil have og derefter hvad der skal til. Jeg er uenig i, at man skal bygge på landet. De ældre på plejehjem er så svage, at de alligevel ikke kan opsøge lokalsamfundet. Virkeligheden er, at borgere, der er født og opvokset på landet, søger ind til byen. Jeg kan se, at der er mere liv på centrene i byerne. Jeg tror, at mange har det på samme måde. Nogle vil blive på landet, men mange vil flytte. Den offentlige transport er kardinalpunktet pårørende skal kunne komme på besøg. Hvorfor skal man flytte de ældre ind til byen byg i stedet prægtigt på landet og sørg for, at de kan tage bussen ind til byen. Mange kan alligevel ikke gå de 500 meter fra et bynært center og ned til byen Vi taler om det, som om det er fremtiden, men det er jo nutiden. Ingen tager på plejehjem, så længe der er andre muligheder. Skal ikke på plejehjem, fordi man er utryg, men der er enlige, der har brug for et sted, hvor de føler sig mere trygge f.eks. ældreboliger med kald Vi er nødt til at forholde os til, at der ikke bliver flere penge, så virkeligheden bliver, at man støtter de svageste. På sigt vil man nok søge mere mod byen har en anden måde at leve på, f.eks. med kulturelle oplevelser. Ældreboliger med kald: Borgerne kunne lige så godt bo i egen bolig, for det giver den samme service. Mange ældreboliger med kald tæt på centeret kunne med enkle midler blive til plejeboliger. 9

10 1.2.4 Konklusion Der ligger interessante tanker bag Fremtidens Plejehjem i Ålborg f.eks. at beboernes sanser stimuleres via centerets indretning, og at velfærdsteknologi kan give beboerne større livskvalitet og mindske ressourceforbruget. Inspirationen fra oplægget kan tages videre i indretningen af de eksisterende plejecentre i Randers Kommune. 1.3 Specialisering Ved at specialisere indsatsen for særlige grupper på et eller få plejecentre, kan medarbejderne oparbejde viden og erfaringer, der sikrer en højere faglighed til glæde for såvel borgere og pårørende som personale. Omvendt risikerer plejecentre, der udelukkende har beboere med specialiserede behov, at blive adskilt fra lokalsamfundet, fordi de almindelige ældre flytter ind andre steder i kommunen. Dette forstærkes af, at de pårørende ikke nødvendigvis bor i lokalsamfundet. Endelig er der det aspekt, at det stigende antal ældre også medfører en stigning i antallet af f.eks. demente, og at plejeboligerne derfor fremover primært kommer til at rumme borgere med demens. I processen omkring ældreboligplanen er specialisering blevet behandlet fra to vinkler: En workshop om beboere under 65 år (primært senhjerneskadede) på plejehjem, der blev afholdt på plejecenteret Rosenvænget den 30. maj 2012, og en bustur til Liselund Demenscenter i Viborg Kommune den 11. juni Borgere under 65 år Workshoppen om borgere under 65 år på plejehjem bestod dels af et oplæg ved Susanne Drost fra Toftegården, Viborg Kommune, og dels af oplæg og korte film fra tre af Randers Kommunes plejecentre, hvor der bor borgere under 65 år Besøg på Toftegården i Viborg Kommune Toftegården er et relativt stort center, der ligger ca. 20 km. fra Viborg. Da der i en periode var mange ledige pladser, besluttede man at oprette et afsnit med 15 pladser for senhjerneskadede. Derudover er der på Toftegården et videnscenter, hvor kompetencerne på senhjerneskadeområdet samles. På Toftegården forsøger man at give senhjerneskadeafsnittet et moderne præg det har f.eks. sin egen indgang, kaldes Center for Neurorehabilitering, bruger farver i indretningen og er fysisk adskilt fra plejeboligerne. I den pædagogiske indsats lægger man vægt på, at det er medarbejderne, der skal ændre sig, for borgerne kan ikke selv ændre sig. Dagene er stramt strukturerede, så beboerne får forudsigelighed i hverdagen. Derudover er der vægt på aktiviteter for yngre beboere, f.eks. mange ture ud af huset. Medarbejderne skal have lyst til at arbejde med de senhjerneskadede og være gearet til at påtage sig opgaven. Medarbejderne har mange svære samtaler med de pårørende. Man skal kunne håndtere, at beboernes sprog og kultur kan stride imod medarbejdernes, og de skal kunne variere indsatsen i forhold til den enkelte, hvis borgeren f.eks. er beruset. De mange udfordringer kræver vedvarende kompetenceudvikling. Boligerne på Center for Neurorehabilitering er midlertidige, fordi det er målet, at borgerne skal videre til andre tilbud, når de er klar til det. 10

11 Borgere under 65 år på ældrecentre i Randers Kommune I maj 2012 boede der 35 borgere under 65 år i Randers Kommunes plejeboliger og 42 borgere i ældreboliger med kald. Som det fremgår af tabel 4 og 5 bor de relativt spredt, så der er få på hvert plejehjem. Tabel 4: Borgere under 65 år i plejebolig, maj Antal Tabel 5: Borgere under 65 år i ældrebolig med kald, maj Antal Center Antal Center Antal Borupvænget 3 Borupvænget 1 Kildevang 5 Fårup 1 Kollektivhuset 2 Bakkegården 11 Asferg 6 Rosenlund 2 Rosenvænget 1 Møllebo/Rækkehusene 19 Møllevang 2 Dronningborg 1 Spentrup 2 Åbakken 1 Dronningborg 1 Dragonparken 3 Kristrupcenteret 3 Thors Bakke 3 Tirsdalen 2 I alt 42 Lindevænget 1 Vorup 3 Gudenåcenteret 4 I alt 35 De borgere under 65 år, der i dag bor på ældrecentrene, er der af en række forskellige årsager, men primært på grund af skader efter alkoholmisbrug, psykiske lidelser eller senhjerneskade. På workshoppen fortalte medarbejdere og beboere fra hhv. Møllebo/Rækkehusene, Asferg Ældrecenter samt Bakkegården om deres arbejde og viste en film fra stedet. Nogle af beboerne har brug for rammer og kontinuitet omkring sig, fordi de har svært ved selv at tage initiativ, og derfor arbejder man meget med gentagelsestræning. Andre har en sprogbrug, der kan virke voldsom, og det skal medarbejderne lære at håndtere. Et fællestræk er, at medarbejderne har fokus på at forandre sig selv, hvis hverdagen ikke fungerer, for beboerne er på grund af deres sygdom ikke i stand til at ændre sig. Det er med andre ord medarbejderne, der skal ændre adfærd, hvis borgerne skal forandre sig. Oplevelsen er også, at de øvrige beboere på centrene generelt er rummelige og åbne i forhold til de borgere, der har det svært. På Møllebo har man oplevet, at flytningen fra højhuset Flyvervej 5 til Møllebo har betydet, at beboerne trives bedre. Der er nu liv, så snart man træder ud af sin egen dør, og det betyder, at beboerne aldrig føler sig alene. Samtidig er der nicher, hvor man kan trække sig tilbage, hvis det er dét, man har brug for. For mange er det også en fordel, at centeret er placeret tæt på indkøbs- og underholdningsmuligheder, så beboerne har noget at bevæge sig ud efter. Der skal være mulighed for på centrene at afskærme beboere, der har mistet alle sociale kompetencer. Det væsentlige er dog ikke at specialisere et helt plejecenter, men at have medarbejdere, der er kvalificerede og har lyst til at tage vare på beboere med særlige behov. Medarbejderne skal uddannes, så de kan magte opgaven. Desuden er det vigtigt, at medarbejderne til stadighed bruger deres særlige kompetencer på området, hvilket kan betyde, at der skal findes en anden løsning for borgerne, når de bliver så gamle, at behovene altovervejende handler om almindelig pleje. 11

12 På Asferg Ældrecenter ønsker man at oprette en mindre skærmet enhed til udadreagerende beboere, så man kan udnytte personaleressourcerne bedst muligt. Visitationen skal ske i et samarbejde mellem visitationsenheden og centerets medarbejdere og ud fra adfærd frem for diagnose, så man kan give borgerne det bedst mulige tilbud. Beboerne skal bo i enheden så længe, de har brug for det, og derefter skal de have et andet tilbud. Asferg ældrecenter På Bakkegården bor der psykisk sårbare unge i 10 af lejlighederne. Det giver dem både glæden ved at bo i en opgang ligesom andre unge og et fællesskab med andre i samme situation. Samtidig kan det være en fordel, at de også bor sammen med ældre mennesker, da det giver større ro omkring dem. Medarbejderne brænder for psykiatrien og støtter beboerne i at skabe struktur omkring deres liv, arbejder med social rehabilitering og støtter op om de sociale relationer. Diagnoser er ikke længere et stempel for livet, så for nogle beboere er Bakkegården kun et skridt på vejen til at kunne bo i en almindelig bolig Kommentarer fra Workshop III I forbindelse med de fire oplæg var der mulighed for at stille uddybende spørgsmål og komme med kommentarer. Der var stor ros til medarbejdere og ledelse. Derudover var der bred enighed om, at det er vigtigt at have et specialiseret tilbud til de yngre både for at sikre fagligheden og for at tilbuddet skal matche behovet. Omvendt var der også efter en del debat enighed om, at en specialisering af indsatsen ikke er ensbetydende med, at der skal oprettes deciderede specialplejehjem. God idé at specialisere indsatsen for de senhjerneskadede, for mange er yngre og vil hellere have en specialiseret indsats end at sidde på et plejehjem. Der er basis for at samle borgerne for at give et godt tilbud. Det er ikke mursten, der gør det alene nye bygninger er ikke nok, hvis kompetencerne ikke er der. Rummelighed vi skal sikre, at der er boliger for de yngre, der ikke passer ind på et plejehjem med lange gange. Boliger, hvor man kan bo for sig selv, men også et sted at søge hen for at få et fællesskab. Det taler lige til hjertet, at man går ind med en holdning og at man vil noget. Hvis der er en holdning, breder det sig som ringe i vandet blandt personale og beboere. Det giver tilfredshed med arbejdet og med måden at bo på. Det er skønt at se engagementet hele vejen rundt. Engagerede medarbejdere og ledere smitter af på beboerne. Vi skal have noget for de yngre senhjerneskadede en specialafdeling for dem, der ikke hører til på plejehjem. En fordel, at gamle og unge blandes det giver tryghed, at det ikke kun er unge, for så kører det på de høje nagler hele tiden. De har også brug for fred og ro. Dejligt at se fagligheden, der skinner igennem. Den faglige tilgang kan flytte bjerge. Det er et absolut højdepunkt, hvis folk kan stabiliseres og få kvalificeret hjælp, så de bliver herre i eget liv. 12

13 1.3.2 Demens Studietur til Liselund Demenscenter I processen blev der indhentet viden om plejehjem for demente gennem en studietur til Liselund Demenscenter i Viborg Kommune den 12. juni Liselund Demenscenter er et plejecenter udelukkende for demente borgere. Centeret er opbygget med tre afdelinger, der hver især omkranser en lukket gårdhave. Dermed har beboerne mulighed for at gå ud uden at være til fare for sig selv. I hver afdeling er der endvidere et fællesrum med eget køkken, som man kan se fra hver dør i afdelingen, så beboerne kan se, hvor der er liv, og bevæger sig mod fællesskabet. Køkkenerne er indrettet, så beboerne kan deltage i madlavningen, f.eks. hjælpe med at bage småkager. Der er ansat en medarbejder til udelukkende at tage sig af køkkenet, så medarbejderen ikke bliver kaldt væk til plejeopgaver, men kan fokusere på madlavningen. Derudover er der en række fællesrum som f.eks. slyngelstue og værksted, men ikke alle disse fællesfaciliteter er i brug. Formålet med det specialiserede plejehjem er, at borgerne kan få det bedst mulige tilbud, og at medarbejderne kan trække på hinandens ressourcer og kompetencer. Indtrykket var dog, at de tre enheder fungerer mere som tre adskilte satellitter end som en samlet enhed Kommentarer vedrørende demensområdet Der var ikke en decideret diskussion af demensområdet som opfølgning på besøget på Liselund Demenscenter, men emnet har været nævnt på de tidligere workshops. Den generelle holdning var, at det vigtigste er at give et fagligt kvalificeret tilbud til de demente, og at der kan være fordele ved at samle borgerne, så medarbejderne får stor erfaring og viden om demens. Samtidig taler forhold som f.eks. at demens er en glidende overgang for, at der i stedet arbejdes med skærmede enheder på de eksisterende plejecentre. De tanker, der ligger bag indretningen af Liselund Demenscenter, og den viden, der findes om indretning af demensafsnit kan anvendes på alle skærmede enheder. De Gamles By i København var før i tiden en ghetto, og det skal man ikke hen til. Men økonomi og personale tilsiger stordriftsfordele. Maling efter de erfaringer, der findes omkring farver og demens, vil gøre underværker. En dement har f.eks. svært ved at se et hvidt toilet, hvis væggen bagved er hvid. Opret skærmede enheder på store plejehjem - Normalbegreb: Det er lettere at sige, at ens mand bor på Lindevænget frem for et specialplejehjem - Personalet kan blive for specialiseret har brug for inputs fra andre medarbejdere - Demens er en glidende overgang Konklusion I Randers Kommune skal der være specialiserede tilbud til beboere under 65 år, der bor på plejecentrene, og til borgere med demens. Der skal dog ikke bygges eller indrettes deciderede specialplejehjem til disse målgrupper, men i stedet satses på skærmede enheder på de eksisterende plejecentre. Det vigtigste er, at medarbejderne har en høj faglighed, er motiverede for at arbejde med området og har adgang til relevant efteruddannelse. Derudover skal de eksisterende plejecentre indrettes, så de bedst muligt tilgodeser borgernes behov. Der skal endvidere foretages en analyse blandt de nuværende beboere under 65 år med henblik på at afdække deres ønsker til fremtiden herunder til at bo sammen med andre yngre. 13

14 2. Ældreboligområdet i dag 2.1 Ældreboligtyper Ældreboligplanen omhandler de boliger, der er omfattet af ældreområdets kvalitetsstandarder, og som kommunens visitationsenhed disponerer over. Randers Kommune har i oktober ældreboliger fordelt på fire boligtyper, der er beregnet for forskellige målgrupper: Plejeboliger, ældreboliger med kald, aflastnings- og korttidspladser samt ældre- /handicapvenlige boliger. Ældreboligernes fordeling på boligtyper fremgår af tabel 6. Tabel 6: Ældreboliger fordelt på boligtyper oktober Antal Boligtyper Antal Plejeboliger Almindelige plejeboliger 594 Demensboliger 148 Ældreboliger med kald 561 Aflastnings- og korttidspladser Almindelige aflastningspladser 27 Døgngenoptræning 13 Tryghedshotel 15 Hospice 5 Ældre-/handicapvenlige boliger 412 I alt 1775 Derudover er der i Randers Kommune en del seniorboliger og ældre-/handicapvenlige boliger, som kommunen ikke disponerer over. Se i øvrigt afsnit Plejeboliger Plejeboliger er beregnet til borgere med et stort behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg og med brug for, at der er personale til stede døgnet rundt. En del af plejeboligerne er særligt beregnet til personer med svær demens. Plejeboligerne er altid placeret på et plejecenter. Boligernes funktion svarer til det, der tidligere hed plejehjem Ældreboliger med kald Ældreboliger med kald er beregnet til borgere med behov for nogen fysisk pleje og omsorg, som har brug for at kunne komme i kontakt med personale døgnet rundt. I forhold til plejeboligerne er beboerne i ældreboliger med kald generelt mere selvhjulpne. Derfor er omfanget af personale også mindre her end i plejeboligerne. Ældreboliger med kald er placeret tæt på et plejecenter, og det er centerets personale, der sørger for den praktiske hjælp og personlige pleje og som kommer, når borgeren bruger kaldeanlægget. Ældreboliger med kald er en lokal betegnelse, som anvendes i Randers Kommune og enkelte andre kommuner. Boligernes funktion svarer til det, der tidligere hed beskyttede boliger. 14

15 Figur 1: Plejecentrenes placering i Randers Kommune 15

16 2.1.3 Aflastnings- og korttidspladser Boligerne er beregnet til borgere, der i en periode har et særligt pleje- og omsorgsbehov, som ikke kan løses i eget hjem. Det kan eksempelvis være i forbindelse med udskrivning fra sygehus, ved sygdom eller for at aflaste pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgeren bor kun i boligen i en afgrænset periode og har samtidig en permanent bolig andetsteds i kommunen. Opholdets længde aftales ved indflytning og kan være op til 3 måneder med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde. Borgeren betaler ikke husleje, men skal selv betale for kost plus eventuel vask under opholdet Alle former for aflastnings- og korttidspladser er placeret på eller tæt på et plejecenter, så der altid er personale i nærheden. Udover de almindelige aflastnings- og korttidspladser har Randers Kommune døgngenoptræningspladser, et tryghedshotel samt et hospice. Placeringen af de almindelige aflastnings- og korttidspladser samt de særlige tilbud fremgår af tabel 7. I oktober 2012 var der 60 korttidspladser i kommunen, hvilket anses som tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt. Forvaltningen arbejder dog løbende videre med at tilpasse antallet af korttidspladser til behovet herunder mulighederne for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. I perioder med stort pres på korttidspladserne inddrages tomme plejeboliger eller ældreboliger med kald midlertidigt. Visitationen til tryghedshotel, hospice og døgngenoptræningen foretages som udgangspunkt af den koordinerende sygeplejerske/terapeut det pågældende sted. Visitationen til de almindelige korttidspladser foretages af enten visitationsenheden eller det pågældende center. Tabel 7: Aflastnings- og korttidspladsernes placering, oktober 2012 Område Syd Antal Område Nord Antal Område Vest Antal Selvejende Antal Tirsdalen 2 Åbakken 3 Asferg 3 Solbakken 1 Svaleparken 14 a Dronningborg 1 Kollektivhuset 15 c Vorup 1 Aldershvile 1 Kildevang 6 Dragonparken 1 Spentrup 1 Thors Bakke 2 Møllevang 1 Lindevænget 5 b Rosenvænget 3 Note: I alt 60 korttidspladser a) Heraf 13 døgngenoptræningspladser b) Alle fem er hospice-pladser c) Heraf fire selvindskrivningspladser og fem hospitalsforebyggende pladser Døgngenoptræning Døgngenoptræningspladserne er beregnet til borgere, der har behov for omfattende genoptræning efter alvorlig sygdom. Randers Kommune har 13 døgngenoptræningspladser på plejecenteret Svaleparken i Assentoft Tryghedshotel Tryghedshotellet er primært beregnet til borgere i alderen 65+ og har følgende tre målgrupper. Der er seks almindelige aflastningspladser for borgere, der i en periode har et særligt pleje- og omsorgsbehov. Borgerne skal visiteres af kommunens visitatorer for at kunne benytte aflastningspladserne. 16

17 Derudover er der fire selvindskrivningspladser, hvor borgerne selv kan henvende sig uden forudgående visitation, hvis de f.eks. har behov for rekreation og aflastning i en kortere periode. Endelig er der fem pladser, som bruges til forebyggelse af hospitalsindlæggelser, f.eks. hvis en kronisk lidelse blusser op, ved behov for observation ved infektioner eller ved behov for observation i forhold til svækket almen tilstand. Borgerne visiteres af egen læge eller vagtlægen. Tryghedshotellet er placeret i lejede lokaler på Randers Kollektivhus ud mod Viborgvej. Randers Kollektivhus Hospice Hospice er beregnet til uhelbredeligt syge og døende og tilbyder omsorg og livskvalitet, som giver en værdig og respektfuld afslutning på livet. Randers Kommune har et kommunalt hospice med fem pladser på plejecenteret Lindevænget. Det kommunale hospicetilbud svarer funktionsmæssigt til de øvrige hospicer i Danmark, men Region Midtjylland har hidtil af budgetmæssige årsager afvist at godkende pladserne som hospice. Driften er derfor en ren kommunal udgift Ældre-/handicapvenlige boliger Ældre-/handicapvenlige boliger er beregnet til borgere, der har brug for særlige fysiske rammer, f.eks. brede døråbninger og lignende, for at kunne klare sig selv. Der er ikke knyttet fast personale til boligerne, så eventuel hjælp ydes af hjemmeplejen i lokalområdet. Boligerne er udvalgt på grund af deres handicapvenlige beliggenhed eller indretning. Der er ofte tale om enkelte boliger i større almene bebyggelser. De befinder sig over hele kommunen og er altså ikke knyttet til et plejecenter Seniorboliger og andre ældre-/handicapegnede boliger uden for kommunalt regi Det er ikke kun de ældreboliger, som Randers Kommune har visitationsretten til, som er egnede for ældre borgere. Når der bygges nye boliger i dag, er det generelt med større badeværelser og større køkkener end tidligere, så boligerne er lettere at komme rundt i, og mange boliger kan indrettes mere ældrevenligt ved f.eks. at fjerne dørtrin. Derudover er der i Randers Kommune flere eksempler på, at de ældre borgere flytter ind i Seniorboliger for borgere i alderen 55+ uden hjemmeboende børn. Boligerne er enten bygget som almennyttige boliger eller som andelsboliger. 17

18 Eksempler på dette er nybyggeriet på Thors Bakke, Seniorandelsboligforeningen Brynhildsparken og boligerne på Husarvej. RandersBoligs nybyggede seniorboliger på Thors Bakke var klar til indflytning pr. 1. oktober Boligerne har bl.a. fælles gårdhave. Seniorandelsboligforeningen Brynhildsparken, der tidligere blev kaldt Mælkecentralen, ligger på Mariagervej/Brynhildsvej i Randers. Beboerne deler en lang række fællesfaciliteter og arrangerer fællesspisning og andre fællesaktiviteter. Seniorboliger på Thors Bakke RandersBoligs Seniorboliger på Husarvej blev bygget på initiativ af en gruppe af borgere, der henvendte sig til Randers Kommune og anmodede om hjælp til etableringen af boliger, hvor de kunne få et fællesskab. I bebyggelsen er der derfor et fælleshus, som kan bruges til fællesarrangementer. Randers Kommune tog del i processen ved bl.a. at holde møder med de interesserede, arrangere en ekskursion til lignende byggerier i andre kommuner, finde en egnet grund og sætte projektet i udbud i samarbejde med brugergruppen. Derfra overtog boligforeningen projektet. Da der altså også er andre boligmuligheder for borgere, der primært søger en ældre-/handicapegnet bolig, eller søger fællesskabet med andre i samme aldersgruppe, anbefales det, at Randers Kommune i fremtiden alene fokuserer på de svageste borgere, der har brug for en plejebolig eller en ældrebolig med kald. 2.2 Boligernes størrelse og værelsesantal Boligernes størrelse kan opgøres i henholdsvis bruttoareal og nettoareal. Bruttoarealet beregnes som arealet af selve boligen plus fællesboligarealet, der omfatter en andel af fælles opholdsstuer og gangarealet. Bruttoarealet er den boligstørrelse, der er angivet i lejekontrakten, og som anvendes ved beregning af boligstøtte. Kommunens plejeboliger og ældreboliger med kald har typisk en størrelse på m 2 brutto. Boligernes nettoareal, også kaldet tæppearealet, er betydeligt mindre end bruttoarealet og ligger i intervallet m 2 for de mindste boligers vedkommende. Forskellen på brutto- og nettoareal er mindst i ældreboliger med kald, fordi der er færre fælles lokaler. Endelig er der på plejecentrene servicearealer, som anvendes til funktioner, der normalt ikke foregår i den enkelte bolig. Det drejer sig om lokaler til træning, vagtrum, kontorer, rengøringsrum, cafe og lignende. Det er Randers Kommune, der betaler udgifterne i forbindelse med opførelse og drift af servicearealerne. Servicearealerne indgår ikke i beregningen af boligernes størrelse. 18

19 Hovedparten af plejeboliger og ældreboliger med kald i Randers Kommune er to-rumsboliger, men ca. 10% af disse boligtyper er et-rumsboliger. Et-rumsboligerne anvendes typisk som aflastnings- og korttidspladser eller som permanent bolig til svært demente. Derudover er der en række et-rumsplejeboliger, der er udstyret med en flytbar væg, der gør det muligt at indrette boligen, som om der var to rum Fremtidig udvikling Den almindelige velstandsstigning i samfundet spiller også ind i forhold til de ældres boligvalg. Der har i de senere år været en stigende tendens til, at små boliger og et-rumsboliger er blevet svære at leje ud. Det gælder dog ikke alle et-rumsboliger, idet der er enkelte et-rumsboliger, der er større end torumsboligerne. For at imødekomme efterspørgselen efter store boliger, har Randers Kommune de senere år øget andelen af store boliger ved nybyggeri, senest ved byggeriet af ældreboligerne på Thors Bakke, hvor seks ud af i alt 49 boliger er tre-rumsboliger på knap 90 m 2. Derudover vil Randers Kommune, når det bliver økonomisk muligt, ombygge eksisterende plejeboliger, så de får flere kvadratmetre både for at tilgodese de ældres forventninger og af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø. 2.3 Antallet af plejeboliger sammenlignet med andre kommuner I forhold til de fem største byer i Danmark, har Randers Kommune relativt mange plejeboliger pr. borger over 65 år. Dette fremgår af tabel 8, der viser antallet af plejeboliger mv. pr årig for de seks kommuner i 6-by samarbejdet i Tabel 8: Plejeboliger, beskyttede boliger og aflastningspladser i 6-byerne, Antal pr årig. Antal boliger pr årig København Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers Plejeboliger Beskyttede boliger Aflastningspladser I alt Kilde: 6-by Nøgletalsrapporten 2011 Note: Plejeboliger omfatter også ældreboliger med kald. Note: Socialforvaltningen disponerer over en del af boligerne At Randers Kommune tilsyneladende har så høj dækning med plejeboliger skyldes, at Randers Kommunes ældreboliger med kald i statistikmæssig sammenhæng kategoriseres som plejeboliger en boligtype, som de øvrige kommuner på nær København har nedlagt. Randers Kommune har valgt at fastholde boligtypen ældreboliger med kald, fordi de er et godt tilbud til den gruppe borgere, der i et vist omfang kan klare sig selv, men som har brug for at kunne komme i kontakt med personale døgnet rundt. Borgerne bor i nærheden af et center, og får således både tryghed og mulighed for at danne sociale netværk med de øvrige beboere. Ved at samle boligerne bruger medarbejderne desuden mindre tid på vejene og mere tid sammen med borgerne. Behovet for en decideret plejebolig stiger med alderen. Det, at ældreboliger med kald også er omfattet af statistikken, betyder, at der i Randers Kommunes plejeboliger bor relativt flere borgere under 80 år, fordi 19

20 de yngre borgere generelt er mere velfungerende end de ældre. Aldersfordelingen i 6-byernes plejeboliger fremgår af tabel 9. Tabel 9: Aldersfordelingen i plejeboliger i 6-byerne, Procent Procent pr. København Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers aldersgruppe 0-64 årige årige årige og derover I alt Kilde: 6-by Nøgletalsrapporten 2011 I forhold til de øvrige kommuner i 6-by samarbejdet har Randers Kommune relativt mange boliger pr. borger over 65 år. Det tyder på, at Randers Kommune ikke har det samme behov som de øvrige byer for at øge antallet af boliger ved nybyggeri. 2.4 Ejerforhold Hovedparten af kommunens plejeboliger og ældreboliger med kald er opført som støttet byggeri og mærket som almene ældreboliger efter den almene boliglov eller ældreboligloven. Randers kommune ejer selv ca. 2/3 af boligerne, som alle er opført og drives efter den almene boliglovgivning. De resterende almene plejeboliger og ældreboliger med kald ejes af selvejende institutioner (Randers Kloster, Randers Kollektivhus, Solbakken og Bakkegården) samt kommunens boligforeninger. På Bakkegården ejer kommunen fortsat to boligblokke samt fælleshuset (Bakkehuset). Plejecentrene Gudenåcentret og Dragonparken er ikke almene byggerier, men ejes af pensionskasser. Randers Kommune har lejet centrene i en nærmere aftalt årrække og fremlejer boligerne til beboerne. Bakkegården Ejerforholdene for de enkelte boliger fremgår af bilag 1. De ældre- og handicapvenlige boliger, som kommunen kan visitere til, ejes stort set alle af boligforeningerne i kommunen. 2.5 Husleje Hovedparten af Randers Kommunes plejeboliger og ældreboliger med kald er opført og finansieret som almene boliger med et kommunalt grundkapitalindskud på 14%, et beboerindskud på 2 % og lån med 20

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger Ældre og handicappede borgere kan visiteres igennem visitationen til følgende boligtyper ældrebolig og plejebolig. Ældrebolig tilbydes

Læs mere

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer.

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-08-2011 Bilag 2 Hørgården Midlertidig etapevis lukning af den selvejende institution Plejecentret Hørgården med henblik på ombygning

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger i København Faktuelle forhold 4.417 ældreboliger fordelt på 41 bebyggelser over hele byen Største bebyggelse har

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Visitation plejeboliger m.v. 05 den 8. maj 2007

PLEJEOMRÅDET. Visitation plejeboliger m.v. 05 den 8. maj 2007 PLEJEOMRÅDET Visitation plejeboliger m.v. 05 den 8. maj 2007 1 Indholdsfortegnelse: Indledning, kompetence, visitation...3 1. Plejeboliger...4 2. Plejeboliger - kvalitetsstandard...4 3. Øvrige boliger...7

Læs mere

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Pleje- og ældre/handicapboliger Hedensted Kommune har plejeboliger på plejecentre spredt rundt i kommunen, og boliger der er specielt indrettet til ældre

Læs mere

Rammekontraktbilag E Fakta beskrivelse

Rammekontraktbilag E Fakta beskrivelse Rammekontraktbilag E Fakta beskrivelse 1 1 Indledning I nærværende rammekontraktbilag beskrive de to plejecentre. 2 Solgården plejecentre 2.1 Adresse Adresse: Aggersundvej 31, 9690 Fjerritslev 2.2 Beskrivelse

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune Pleje & Sundhed Myndighed Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune 2 Indholdsfortegnelse BOLIGTYPER... 4 GENERELLE OPLYSNINGER... 4 NÅR EN ANSØGNING MODTAGES... 4 VENTETID... 5 PLEJEBOLIGGARANTI... 5

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04 Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret Udvalg: SSU/Center for Sundhed & Pleje Område: Flere områder Funktion:

Læs mere

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER 2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON...

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... SØBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... 4 LEJLIGHEDERNE... 5 STØRRELSE...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER VISITATION TIL PLEJEBOLIGER 2015 Kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger Lov grundlag Hvilket behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til at modtage ydelsen Plejeboliger

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard. Lerumbakken 1 9400 Nørresundby

Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard. Lerumbakken 1 9400 Nørresundby Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard Lerumbakken 1 9400 Nørresundby Velkommen til Uttrupgaard Jeg og personalet på Uttrupgaard Plejehjem vil gerne byde dig velkommen. Vi håber, at du og dine pårørende

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 VESTERBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 STØRRELSE... 6 BOLIGSELSKAB/HUSLEJE...

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse 1. Prøvelejlighed Efter boligorganisationen har afholdt en række åben hus arrangementer, hvor det var muligt for beboerne i Saltværkshuse at besigtige, hvordan et lejemål kunne komme til at se ud, efter

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Dato 7. april 2015 Dok.nr. 43742-15 Sagsnr. 15-3813 Ref. Arnfred Bjerg Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Økonomiberegning for opførelse af 30 almene

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen AAB Henrik

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Socialudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Socialudvalget Beslutningsprotokol Dato: 24. oktober 2007 Lokale: 2, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: 08.30-10.30 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/83 Mødekalender for 2008...

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller.

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. NOTAT Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. I 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen, at hovedbygningen på Leos Plejecenter skal ombygges til korttidscenter. Ombygningen er i fuld gang, og i

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Fokusgruppeinterview i forbindelse med bolighandlingsplan for Ældreområdet 2008-2014

Fokusgruppeinterview i forbindelse med bolighandlingsplan for Ældreområdet 2008-2014 Fokusgruppeinterview i forbindelse med bolighandlingsplan for Ældreområdet 2008-2014 Udarbejdet af Henriette Zimmermann, august 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Fokusgruppen som metode... 3 Spørgeguide...

Læs mere

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret Udvalg: SSU/Center for Sundhed & Pleje Område: Flere områder Funktion:

Læs mere

Udvælgelsen af det specifikke plejehjem til afvikling/ombygning er bl.a. baseret på følgende kriterier:

Udvælgelsen af det specifikke plejehjem til afvikling/ombygning er bl.a. baseret på følgende kriterier: KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 04-08-2011 Bilag 1 - Huset William Midlertidig lukning af den selvejende institution Huset William med henblik på ombygning Efter

Læs mere

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Kontakt adresse Hospice i Faxe V. Ivan Lilleng Bråby Bygade 12 4690 Haslev ivli@faxekommune.dk Faxe den 29. februar

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Projektbeskrivelse. Fremtidens behov for boliger til ældre og handicappede i Stevns kommune

Projektbeskrivelse. Fremtidens behov for boliger til ældre og handicappede i Stevns kommune Projektbeskrivelse Projektets navn: Fremtidens behov for boliger til ældre og handicappede i Stevns kommune 1. Baggrund På grund af vigende efterspørgsel på ældre- og handicapboliger i Stevns Kommune er

Læs mere

Etablering af aflastningsboliger Stævnhøj Plejecenter

Etablering af aflastningsboliger Stævnhøj Plejecenter Etablering af aflastningsboliger Stævnhøj Plejecenter Aarhus Tel 7011 4501 Odense Tel 6312 3290 Kuben Management A/S Aalborg Tel 9877 8999 Valby Tel 7011 4501 www.kubenman.dk Kolding Tel 7938 1380 November

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2012

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2012 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2012 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældrecentre. Konkret drejer det sig om

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder?

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Oplæg til debat v. Annette Johannesen, Specialerg.t. gerontologi og MSc in OT: Den 7. September 2012 i Brøndby Kommune. Tendenser

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet 6 7430 Ikast. Vedr. Opgørelse af fællesboligareal i støttet byggeri.

Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet 6 7430 Ikast. Vedr. Opgørelse af fællesboligareal i støttet byggeri. Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet 6 7430 Ikast 08-07- 2008 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Opgørelse af fællesboligareal i støttet byggeri. Socialministeriet har ved brev af 11.

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf:

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf: Til repræsentantskabett Parkvænget 25 4000 Roskilde Telefon: 46 30 47 00 Fax: 46 30 47 57 www.bosj.dk 20. april 2010 Referat af ekstraordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 8. april 2010, kl. 18.30

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE

REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE Marts 2015 1 Indhold Hovedresultater... 4 01 Indledning... 6 1.1 Analysens datagrundlag... 6 1.2 Rapportens opbygning... 7 02 Kapacitet

Læs mere

Indstilling. Genetablering og modernisering af botilbuddet Kragelund. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Genetablering og modernisering af botilbuddet Kragelund. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 27. november 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Natten til tirsdag den

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Mål Målene på politikområde 12 og 15 er ens. Der henvises til beskrivelsen på politikområde 12.

Mål Målene på politikområde 12 og 15 er ens. Der henvises til beskrivelsen på politikområde 12. Politikområde 15 omfatter en række tilbud, som primært henvender sig til borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau. Området omfatter hjemmehjælp på Plejecentret Christians Have og hjemmehjælp

Læs mere

ÆLDREBOLIGER I HELSINGØR KOMMUNE

ÆLDREBOLIGER I HELSINGØR KOMMUNE ÆLDREBOLIGER I HELSINGØR KOMMUNE Bakkeboparken - ældreboliger i Hornbæk INDHOLD INDLEDNING... 3 FORDEL AT FLYTTE MENS DU SELV KAN BESTEMME... 3 HAR DU BEHOV FOR EN ÆLDREBOLIG?... 4 VENTELISTE... 4 SÅDAN

Læs mere

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune Plejehjemmet Falkenberg Helsingør Kommune 04-04-2012 1. Indledning.... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Gennemførsel af tilsynet... 3 2. Konklusion af tilsynet.... 3 2.1 Lovmedholdelighed.... 3 2.2 Overordnet

Læs mere

Byrådets budgetkonference 28-29. august 2014. Ældreområdet plejecenterstruktur i Viborg Kommune / v. direktør Leif G. Christensen, Job & Velfærd

Byrådets budgetkonference 28-29. august 2014. Ældreområdet plejecenterstruktur i Viborg Kommune / v. direktør Leif G. Christensen, Job & Velfærd Byrådets budgetkonference 28-29. august 2014 Ældreområdet plejecenterstruktur i Viborg Kommune / v. direktør Leif G. Christensen, Job & Velfærd Plejetyngden bliver større og større på plejecentrene: Kommunerne

Læs mere

Boligstøtten. danmarks almene boliger

Boligstøtten. danmarks almene boliger Boligstøtten 2013 bl danmarks almene boliger Hjælp til huslejen i almen bolig Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte og kan

Læs mere

Kvarterprofilerne blev gennemgået. Der er ikke væsentlige ændringer i forhold til tidligere.

Kvarterprofilerne blev gennemgået. Der er ikke væsentlige ændringer i forhold til tidligere. Kurt Rytter Finn Larsen Marianne Vittrup Ballerup Ejendomsselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock Malene Aagaard Kristensen Hanne Nygård Jensen Center for By, Kultur og Erhverv BY, KULTUR OG ERHVERV

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 3 3 Figuroversigt... 5 4 Sammenfatning... 6 4.1 Sundhedstilstand... 6 4.2 Vedligehold af hus og have for nogen en hobby for andre en

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Nye principper for fremtidens plejeboliger hvordan fysiske rammer kan understøtte gode liv i københavnske plejeboliger

Nye principper for fremtidens plejeboliger hvordan fysiske rammer kan understøtte gode liv i københavnske plejeboliger NOTAT Nye principper for fremtidens plejeboliger hvordan fysiske rammer kan understøtte gode liv i københavnske plejeboliger Indledning Københavns Kommune har siden 2006 arbejdet med at modernisere boligmassen

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje

Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje 1. Genoptræning Et af de områder, der optog publikum ved debatmødet var genoptræning og behovet for at investere

Læs mere

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Hjemmehjælp Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Hjemmehjælp Om denne pjece Randers Kommune tilbyder hjemmehjælp,

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Ved Claus Asger Olsen, afdelingsdirektør Investeringsejendomme 1 / 28. maj 2015 28. Maj 2015 Hvad skal jeg tale om? Kort om DEAS Hvad fortæller

Læs mere