Ældreboligplan for Randers Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældreboligplan for Randers Kommune 2013-17"

Transkript

1 Ældreboligplan for Randers Kommune Sundhed og Ældre december 2012

2 Indhold Indledning Udfordringer på ældreboligområdet Borgeren Demografi Bevarer funktionsevnen længere De ældres boligønsker Kommentarer fra Workshop I Konklusion Boligen Trivsel Teknologi Kommentarer fra Workshop II Konklusion Specialisering Borgere under 65 år Besøg på Toftegården i Viborg Kommune Borgere under 65 år på ældrecentre i Randers Kommune Kommentarer fra Workshop III Demens Studietur til Liselund Demenscenter Kommentarer vedrørende demensområdet Konklusion Ældreboligområdet i dag Ældreboligtyper Plejeboliger Ældreboliger med kald Aflastnings- og korttidspladser Døgngenoptræning Tryghedshotel Hospice Ældre-/handicapvenlige boliger Seniorboliger og andre ældre-/handicapegnede boliger uden for kommunalt regi Boligernes størrelse og værelsesantal Fremtidig udvikling Antallet af plejeboliger sammenlignet med andre kommuner Ejerforhold Husleje Plejeboliggaranti Udlejning Nedlæggelse af plejeboliger og ældreboliger med kald hvilke muligheder er der? Svar på udfordringerne Borgeren Boligen Senhjerneskadede Demens Tiltag i forhold til konkrete boliger Dragonparken Gudenåcentret Bredgade 8 i Langå Præstegårdsvej i Øster Velling Gjerlev Ældrecenter

3 3.5.6 Kirkevej og Østerbro i Havndal Ombygning af 28 plejeboliger på Kollektivhuset Indstillinger

4 Indledning Den hidtidige ældreboligplan fra 2009 var baseret på en ingeniørgennemgang af alle kommunens pleje- og døgnbemandede boliger, hvor det blev undersøgt, om boligerne var tidssvarende. Planen indeholdt en række anbefalinger om ombygning eller nedlæggelse af konkrete utidssvarende boliger. Planen er i dag stort set effektueret. Byrådet besluttede ved budgetforhandlingerne , at der skulle udarbejdes en ny ældreboligplan for Randers Kommune. Forvaltningen udarbejdede på denne baggrund en status over forholdene på ældreboligområdet. Elementer af denne status indgår i ældreboligplanen. På Sundheds- og Ældreudvalgets møde d. 24. november 2011 blev det besluttet, at det videre indhold i ældreboligplanen skulle udarbejdes efter en proces med udvalget som omdrejningspunkt. Formålet var at få en bred drøftelse af udfordringerne på ældreboligområdet ud fra de overordnede temaer borgeren, boligen og specialisering. Processen kom til at bestå af tre workshops samt en ekskursion til et demenscenter. Alle fire arrangementer blev afholdt i foråret 2012 med deltagelse af repræsentanter fra Byrådet, Ældrerådet, fællestillidsrepræsentanter, Visitationsenheden og ældreområdets områdeledere. Drøftelserne fra denne proces indgår i ældreboligplanens afsnit om udfordringer på ældreområdet. Udover de tre temaer om borgeren, boligen og specialisering, der handler om udfordringerne på ældreboligområdet i de kommende år, og status på de eksisterende boliger, peger ældreboligplanen på konkrete handlinger, der bør gennemføres i planens løbetid. En del af disse handlinger har karakter af generelle anbefalinger, mens andre er knyttet til konkrete ældreboliger. Forvaltningens indstillinger i forbindelse med ældreboligplanen har været drøftet på et temamøde med byrådet d. 15. november og kommentarerne er indarbejdet i planen. De økonomiske aspekter af planen vil blive fremsendt som budgetønsker. 4

5 1. Udfordringer på ældreboligområdet Ældreområdet står over for udfordringer i de kommende år, og disse udfordringer afspejler sig også på boligområdet. På den ene side bliver der flere ældre, men samtidig er borgerne i bedre fysisk form end tidligere. De ældre stiller også større krav til boligen, og vil grundlæggende helst blive boende i eget hjem så længe som muligt. Derudover er der på Randers Kommunes ældrecentre en gruppe af beboere, der er under 65 år, samt beboere med særlige behov, f.eks. i relation til demens eller senhjerneskade. Disse udfordringer blev i foråret 2012 taget op i en proces med Sundheds- og Ældreudvalget som omdrejningspunkt. Der blev afholdt to workshops, der behandlede temaerne Borgeren og Boligen. Derudover blev temaet Specialisering behandlet på en workshop om beboere under 65 år på plejehjem samt en ekskursion til Liselund Demenscenter i Viborg Kommune. 1.1 Borgeren Demografi Den demografiske udvikling medfører, at antallet af ældre vil stige i de kommende år. Som det fremgår af tabel 1, der viser Randers Kommunes befolkningsprognose frem til 2022, vil antallet af ældre borgere stige betydeligt i løbet af de næste ti år. Tabel 1: Befolkningsprognose for Randers Kommune frem til Antal fordelt på aldersgrupper samt ændring i procent Ændring år ,64% år ,06% år ,92% år ,34% år ,15% år ,16% år ,04% Kilde: Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for Bevarer funktionsevnen længere En undersøgelse fra AKF tyder på, at flere ældre kan klare sig selv i længere tid. Således er der fra 1997 til 2007 sket en stigning i andelen af ældre i alderen år, der for det meste selv klarer de praktiske opgaver i husholdningen, og et fald i andelen af ældre, der modtager offentlig hjælp. Denne udvikling hænger sammen med, at de ældres vilkår har ændret sig færre ældre bor alene, færre har en funktionsnedsættelse i forhold til daglige aktiviteter og en større andel vurderer, at de har et godt eller meget godt helbred 1. Dermed er flere i stand til selv at mestre hverdagens opgaver. Som det fremgår af tabel 2 har en undersøgelse foretaget blandt årige vist, at ca. 80 procent af de ældre føler sig raske og ikke har haft sygedage den sidste måned, mens kun 13% har haft mere end 10 sygedage i samme periode. 1 AKF, Anvendt KommunalForskning, Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen over tid og med stigende alder fra 1997 til 2007, 2012, s. 30 5

6 Tabel 2: Antal sygedage i løbet af den sidste måned, fordelt på alder. Procent Alle år år år Ingen dage 80 % 86 % 80 % 74 % 1-2 dage 3 % 4 % 2 % 4 % 4-6 dage 2 % 1 % 2 % 3 % 6-10 dage 2% 1 % 2 % 2 % Flere end 10 dage 13 % 7 % 13 % 17 % Kilde: Boligøkonomisk Videncenter, Ældres boligforhold en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år, 2011 tabel 10.1 og 10.2 Tilsvarende viser tabel 3, at en stor andel af de ældre kan klare almindelige rengøringsopgaver uden at blive forpustet. Jo ældre, man bliver, desto sværere får man ved at klare rengøringsopgaverne, og desto flere sygedage har man 2. Tabel 3: Kan du klare almindelige rengøringsopgaver uden at blive forpustet. Fordelt på alder. Procent. Alle år år år Ja 72 % 83 % 72 % 62 % Nej 28 % 17 % 27 % 38 % Ved ikke 1 % 0 % 1 % 1 % Kilde: Boligøkonomisk Videncenter, Ældres boligforhold en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år, 2011 tabel 10.5 og 10.6 Der er altså en stor andel af de ældre, der er raske og rørige højt oppe i alderen. Samtidig er der en relativt stor minoritet, der har mange sygedage og har svært ved at klare de huslige opgaver De ældres boligønsker Boligøkonomisk Videncenter udgav i oktober 2011 rapporten Ældres Boligforhold, hvor der spørges ind til boligsituationen for borgere i alderen år. Rapportens resultater blev fremlagt af Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter på Sundheds- og Ældreudvalgets workshop vedrørende ældreboligplanen på Laksetorvet i Randers den 8. marts Baggrunden for undersøgelsen var, at antallet af ældre stiger så kraftigt, at det ikke er realistisk at imødekomme boligbehovet ved at bygge nye ældreboliger, og følgelig er de ældre nødt til at blive boende i almindelige boliger. Derfor kortlægges det, hvor godt de ældre klarer sig i deres nuværende boliger, og om eventuelle problemer er knyttet til boligens indretning, boligtypen eller til det område, hvor boligen ligger. Undersøgelsen viser, at mere end 90% af de ældre er tilfredse med henholdsvis værelsesfordelingen i deres bolig, den vej eller ejendom, hvor boligen befinder sig, og det område, de bor i. 22% har dog også rum i boligen, som de ikke bruger, og 10% har trapper, som de har svært ved at komme op eller ned af. For nogle af de ældre findes der altså mere egnede boliger. 20% ville da også gerne have en mindre bolig: 39% af de borgere, der bor i en bolig i flere plan, ville gerne have en bolig i ét plan, mens 43% af parcelhusejerne gerne ville have en mindre have. 2 Boligøkonomisk Videncenter, Ældres boligforhold en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år, 2011, s

7 27% af de ældre overvejer at flytte inden for de næste fem år. De primære årsager er, at de ønsker at få en mindre bolig (43%), ønsker at slippe for havearbejde (11%) eller overvejer at flytte på grund af dårligt helbred (18%). Samtidig overvejer 68% af de ældre ikke at flytte inden for de næste 5 år altovervejende fordi de ikke ønsker at flytte fra de nuværende omgivelser Kommentarer fra Workshop I Curt Liliegreens oplæg blev fulgt op af en debat blandt workshoppens deltagere. Der var generelt opbakning til det synspunkt, at de ældre helst vil blive boende i deres eget hjem så længe som muligt. Derfor skal Randers Kommune støtte op om borgerne, så de kan blive længst muligt i eget hjem f.eks. gennem hverdagsrehabilitering, boligindretning og mulighed for midlertidige tryghedsophold på kommunens ældrecentre. Desuden skal der fokuseres mere på plejeboliger end på ældreboliger, for de ældre efterspørger først kommunens boliger, når de af fysiske eller mentale årsager ikke længere kan klare sig i eget hjem. Nogen har brug for særlig hjælp i perioder med særlige behov, før de kan komme hjem i egen bolig og klare sig selv. Det giver tryghed at vide, at man kan få hjælp, og derefter komme tilbage i egen bolig. De ældre ser i tide, at deres bolig ikke er god at blive gammel i, og derfor flytter de de udviser rettidig omhu. Hverdagsrehabilitering klæder mennesker på til at håndtere livet og tage ansvar for eget liv. Dem, der bor på plejehjem, er sikkert glade for at bo der, og der er godt personale, men de er flyttet af nødvendighed og ikke af lyst. Det er det mest sunde at kunne selv i stedet for at overgive sit liv til samfundet. Tryghed afhænger af, hvor man bor. I Randers er det den nære kontakt, der giver tryghed. På landet er det gode naboer, som man kan tale med og henvende sig til, når man har brug for det, der giver tryghed. Det er demens, der kommer til at fylde i fremtiden. Byg plejeboliger ikke ældreboliger At komme på plejehjem er ikke noget, man ønsker, men den dag, man har behovet, skal muligheden være der Når man er i midt i 60 erne finder man måske ud af, at eget hjem ikke er parcelhuset, hvor man havde børn, og køber af egen kraft en lejlighed. Man låser sig ikke fast på, at man skal bo i parcelhuset, til man dør. Man har i dag mere fokus på at træffe valg, der gør, at man kan klare sig selv, mens man stadig selv kan bestemme. Tænker over og tilrettelægger sit otium/sin 3. alder i højere grad end tidligere. Kan man klare sig selv, bliver man boende, hvor man bor 3 Boligøkonomisk Videncenter, Ældres boligforhold en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år,

8 1.1.5 Konklusion Den demografiske udvikling betyder, at der kommer flere ældre, men der er tydelige tegn på, at de ældre bliver boende i deres egen bolig i længere tid både på grund af forbedrede levevilkår, og fordi de indretter deres bolig, så den egner sig til at blive gammel i. Størstedelen af de ældre overvejer da heller ikke at flytte inden for de næste fem år, idet de ikke ønsker at flytte fra deres nuværende omgivelser. Samtidig er der dog også en betydelig minoritet, der har relativt dårligt helbred, og som (måske) har behov for en plejebolig. Deltagerne på workshoppen gav udtryk for, at de ældre så vidt muligt skal støttes i at blive boende i eget hjem, og at der derfor primært er behov for plejeboliger til de borgere, der ikke magter at klare sig selv i hjemmet. 1.2 Boligen De fleste, der flytter i en plejebolig, gør det på baggrund af en krise i deres liv det kan være sygdom, et sygehusophold, en mistet ægtefælle eller andet, der gør, at de ikke længere føler, at de kan blive boende i hjemmet. Plejecentrene skal derfor indrettes, så overgangen til den nye livsfase bliver så lempelig som muligt. Inspirationen til emnet boligen blev hentet hos Ålborg Kommune, der har påbegyndt byggeriet af Fremtidens Plejehjem 4. Områdechef Lars Nøhr fra Ålborg Kommune deltog med et oplæg omkring projektet på Sundheds- og Ældreudvalgets anden workshop vedrørende ældreboligplanen på Laksetorvet i Randers den 26. april Trivsel Lars Nøhr fortalte, at den nye generation af ældre som han omtaler som den næste generation, da den allerede er på vej ind på centrene har haft helt andre muligheder i deres liv end de tidligere generationer. Mange har derfor populært sagt levet et liv med rejser og rødvin. Derfor vil såvel beboere som pårørende stille andre krav end tidligere. I stedet for at betragte plejehjemsbeboerne som syge, gamle og lidt demente borgere, der skal vartes op, skal man forsøge at finde ressourcerne i den enkelte og forvente noget af dem. Plejecentrene bør indrettes, så de stimulerer sanserne, og så de pårørende også har lyst til at komme på besøg. Hvis dele af centeret indrettes forskelligt, vil det motivere beboerne til at bevæge sig for at få nye oplevelser. På Fremtidens Plejehjem bygges der derfor bl.a. et orangeri, et køkken, der også kan bruges som træningskøkken samt bibliotek og forskellige temarum Teknologi Fremtidens Plejehjem indrettes med en række velfærdsteknologiske løsninger: Sensorer i gulvet i værelser og opholdsrum, så medarbejderne får besked, hvis beboerne går op om natten Skærme, der guider beboerne, så de kan finde rundt på centeret Trivselsskærme i lejlighederne, så beboerne f.eks. kan bestille mad, regulere lys og varme, trække gardiner for, se kalenderen osv. Toiletter med skylle-/tørrefunktion samt mere avancerede toiletter enkelte steder. Badeværelsesindretning med svingbar vask og integrerede greb Skraldesug Støvsugerrobotter, gulvvaskerobotter, vaskerobot, spiserobot, stemmebetjening, sensorbetjening 4 8

9 1.2.3 Kommentarer fra Workshop II Lars Nøhrs oplæg blev fulgt op af en debat blandt workshoppens deltagere. I forlængelse af oplægget blev der talt om, at det ikke kun er fremtidens ældre, der stiller andre krav, men at denne tendens allerede ses i dag. Der blev ikke umiddelbart udtrykt ønske om, at Randers Kommune bygger et Fremtidens Plejehjem, men i højere grad, at der tages udgangspunkt i de eksisterende bygninger og lægges en plan for, hvordan de i indretning og ved brug af velfærdsteknologi kan bringes tættere på fremtidens behov. Et andet stort tema var, om man i fremtiden skal bygge på landet eller i byen. Der ses en svag tendens til, at de ældre flytter fra land til by, hvor der er flere muligheder for aktiviteter og kulturelle oplevelser. Omvendt kan der være fordele ved at bygge på landet, da f.eks. grundpriserne er lavere, og der er mulighed for at være tæt på naturen. Da der ikke aktuelt er behov for at bygge nye boliger, var det dog ikke nødvendigt at nå til enighed på dette punkt. Idéerne lyder spændende, og jeg vil gerne have, at nogen af idéerne føres ud i eksisterende plejehjem Fremtidens plejehjem er bygget det er i hjemmet med inddragelse af velfærdsteknologi Find ud af, hvordan det optimale plejehjem ser ud, og se på de eksisterende plejehjem i forhold til det optimale. Der er plejehjem, der ikke vil være tilfredsstillende, selvom de gennemgår endnu en runde renoveringer. Find ud af, hvad man vil have og derefter hvad der skal til. Jeg er uenig i, at man skal bygge på landet. De ældre på plejehjem er så svage, at de alligevel ikke kan opsøge lokalsamfundet. Virkeligheden er, at borgere, der er født og opvokset på landet, søger ind til byen. Jeg kan se, at der er mere liv på centrene i byerne. Jeg tror, at mange har det på samme måde. Nogle vil blive på landet, men mange vil flytte. Den offentlige transport er kardinalpunktet pårørende skal kunne komme på besøg. Hvorfor skal man flytte de ældre ind til byen byg i stedet prægtigt på landet og sørg for, at de kan tage bussen ind til byen. Mange kan alligevel ikke gå de 500 meter fra et bynært center og ned til byen Vi taler om det, som om det er fremtiden, men det er jo nutiden. Ingen tager på plejehjem, så længe der er andre muligheder. Skal ikke på plejehjem, fordi man er utryg, men der er enlige, der har brug for et sted, hvor de føler sig mere trygge f.eks. ældreboliger med kald Vi er nødt til at forholde os til, at der ikke bliver flere penge, så virkeligheden bliver, at man støtter de svageste. På sigt vil man nok søge mere mod byen har en anden måde at leve på, f.eks. med kulturelle oplevelser. Ældreboliger med kald: Borgerne kunne lige så godt bo i egen bolig, for det giver den samme service. Mange ældreboliger med kald tæt på centeret kunne med enkle midler blive til plejeboliger. 9

10 1.2.4 Konklusion Der ligger interessante tanker bag Fremtidens Plejehjem i Ålborg f.eks. at beboernes sanser stimuleres via centerets indretning, og at velfærdsteknologi kan give beboerne større livskvalitet og mindske ressourceforbruget. Inspirationen fra oplægget kan tages videre i indretningen af de eksisterende plejecentre i Randers Kommune. 1.3 Specialisering Ved at specialisere indsatsen for særlige grupper på et eller få plejecentre, kan medarbejderne oparbejde viden og erfaringer, der sikrer en højere faglighed til glæde for såvel borgere og pårørende som personale. Omvendt risikerer plejecentre, der udelukkende har beboere med specialiserede behov, at blive adskilt fra lokalsamfundet, fordi de almindelige ældre flytter ind andre steder i kommunen. Dette forstærkes af, at de pårørende ikke nødvendigvis bor i lokalsamfundet. Endelig er der det aspekt, at det stigende antal ældre også medfører en stigning i antallet af f.eks. demente, og at plejeboligerne derfor fremover primært kommer til at rumme borgere med demens. I processen omkring ældreboligplanen er specialisering blevet behandlet fra to vinkler: En workshop om beboere under 65 år (primært senhjerneskadede) på plejehjem, der blev afholdt på plejecenteret Rosenvænget den 30. maj 2012, og en bustur til Liselund Demenscenter i Viborg Kommune den 11. juni Borgere under 65 år Workshoppen om borgere under 65 år på plejehjem bestod dels af et oplæg ved Susanne Drost fra Toftegården, Viborg Kommune, og dels af oplæg og korte film fra tre af Randers Kommunes plejecentre, hvor der bor borgere under 65 år Besøg på Toftegården i Viborg Kommune Toftegården er et relativt stort center, der ligger ca. 20 km. fra Viborg. Da der i en periode var mange ledige pladser, besluttede man at oprette et afsnit med 15 pladser for senhjerneskadede. Derudover er der på Toftegården et videnscenter, hvor kompetencerne på senhjerneskadeområdet samles. På Toftegården forsøger man at give senhjerneskadeafsnittet et moderne præg det har f.eks. sin egen indgang, kaldes Center for Neurorehabilitering, bruger farver i indretningen og er fysisk adskilt fra plejeboligerne. I den pædagogiske indsats lægger man vægt på, at det er medarbejderne, der skal ændre sig, for borgerne kan ikke selv ændre sig. Dagene er stramt strukturerede, så beboerne får forudsigelighed i hverdagen. Derudover er der vægt på aktiviteter for yngre beboere, f.eks. mange ture ud af huset. Medarbejderne skal have lyst til at arbejde med de senhjerneskadede og være gearet til at påtage sig opgaven. Medarbejderne har mange svære samtaler med de pårørende. Man skal kunne håndtere, at beboernes sprog og kultur kan stride imod medarbejdernes, og de skal kunne variere indsatsen i forhold til den enkelte, hvis borgeren f.eks. er beruset. De mange udfordringer kræver vedvarende kompetenceudvikling. Boligerne på Center for Neurorehabilitering er midlertidige, fordi det er målet, at borgerne skal videre til andre tilbud, når de er klar til det. 10

11 Borgere under 65 år på ældrecentre i Randers Kommune I maj 2012 boede der 35 borgere under 65 år i Randers Kommunes plejeboliger og 42 borgere i ældreboliger med kald. Som det fremgår af tabel 4 og 5 bor de relativt spredt, så der er få på hvert plejehjem. Tabel 4: Borgere under 65 år i plejebolig, maj Antal Tabel 5: Borgere under 65 år i ældrebolig med kald, maj Antal Center Antal Center Antal Borupvænget 3 Borupvænget 1 Kildevang 5 Fårup 1 Kollektivhuset 2 Bakkegården 11 Asferg 6 Rosenlund 2 Rosenvænget 1 Møllebo/Rækkehusene 19 Møllevang 2 Dronningborg 1 Spentrup 2 Åbakken 1 Dronningborg 1 Dragonparken 3 Kristrupcenteret 3 Thors Bakke 3 Tirsdalen 2 I alt 42 Lindevænget 1 Vorup 3 Gudenåcenteret 4 I alt 35 De borgere under 65 år, der i dag bor på ældrecentrene, er der af en række forskellige årsager, men primært på grund af skader efter alkoholmisbrug, psykiske lidelser eller senhjerneskade. På workshoppen fortalte medarbejdere og beboere fra hhv. Møllebo/Rækkehusene, Asferg Ældrecenter samt Bakkegården om deres arbejde og viste en film fra stedet. Nogle af beboerne har brug for rammer og kontinuitet omkring sig, fordi de har svært ved selv at tage initiativ, og derfor arbejder man meget med gentagelsestræning. Andre har en sprogbrug, der kan virke voldsom, og det skal medarbejderne lære at håndtere. Et fællestræk er, at medarbejderne har fokus på at forandre sig selv, hvis hverdagen ikke fungerer, for beboerne er på grund af deres sygdom ikke i stand til at ændre sig. Det er med andre ord medarbejderne, der skal ændre adfærd, hvis borgerne skal forandre sig. Oplevelsen er også, at de øvrige beboere på centrene generelt er rummelige og åbne i forhold til de borgere, der har det svært. På Møllebo har man oplevet, at flytningen fra højhuset Flyvervej 5 til Møllebo har betydet, at beboerne trives bedre. Der er nu liv, så snart man træder ud af sin egen dør, og det betyder, at beboerne aldrig føler sig alene. Samtidig er der nicher, hvor man kan trække sig tilbage, hvis det er dét, man har brug for. For mange er det også en fordel, at centeret er placeret tæt på indkøbs- og underholdningsmuligheder, så beboerne har noget at bevæge sig ud efter. Der skal være mulighed for på centrene at afskærme beboere, der har mistet alle sociale kompetencer. Det væsentlige er dog ikke at specialisere et helt plejecenter, men at have medarbejdere, der er kvalificerede og har lyst til at tage vare på beboere med særlige behov. Medarbejderne skal uddannes, så de kan magte opgaven. Desuden er det vigtigt, at medarbejderne til stadighed bruger deres særlige kompetencer på området, hvilket kan betyde, at der skal findes en anden løsning for borgerne, når de bliver så gamle, at behovene altovervejende handler om almindelig pleje. 11

12 På Asferg Ældrecenter ønsker man at oprette en mindre skærmet enhed til udadreagerende beboere, så man kan udnytte personaleressourcerne bedst muligt. Visitationen skal ske i et samarbejde mellem visitationsenheden og centerets medarbejdere og ud fra adfærd frem for diagnose, så man kan give borgerne det bedst mulige tilbud. Beboerne skal bo i enheden så længe, de har brug for det, og derefter skal de have et andet tilbud. Asferg ældrecenter På Bakkegården bor der psykisk sårbare unge i 10 af lejlighederne. Det giver dem både glæden ved at bo i en opgang ligesom andre unge og et fællesskab med andre i samme situation. Samtidig kan det være en fordel, at de også bor sammen med ældre mennesker, da det giver større ro omkring dem. Medarbejderne brænder for psykiatrien og støtter beboerne i at skabe struktur omkring deres liv, arbejder med social rehabilitering og støtter op om de sociale relationer. Diagnoser er ikke længere et stempel for livet, så for nogle beboere er Bakkegården kun et skridt på vejen til at kunne bo i en almindelig bolig Kommentarer fra Workshop III I forbindelse med de fire oplæg var der mulighed for at stille uddybende spørgsmål og komme med kommentarer. Der var stor ros til medarbejdere og ledelse. Derudover var der bred enighed om, at det er vigtigt at have et specialiseret tilbud til de yngre både for at sikre fagligheden og for at tilbuddet skal matche behovet. Omvendt var der også efter en del debat enighed om, at en specialisering af indsatsen ikke er ensbetydende med, at der skal oprettes deciderede specialplejehjem. God idé at specialisere indsatsen for de senhjerneskadede, for mange er yngre og vil hellere have en specialiseret indsats end at sidde på et plejehjem. Der er basis for at samle borgerne for at give et godt tilbud. Det er ikke mursten, der gør det alene nye bygninger er ikke nok, hvis kompetencerne ikke er der. Rummelighed vi skal sikre, at der er boliger for de yngre, der ikke passer ind på et plejehjem med lange gange. Boliger, hvor man kan bo for sig selv, men også et sted at søge hen for at få et fællesskab. Det taler lige til hjertet, at man går ind med en holdning og at man vil noget. Hvis der er en holdning, breder det sig som ringe i vandet blandt personale og beboere. Det giver tilfredshed med arbejdet og med måden at bo på. Det er skønt at se engagementet hele vejen rundt. Engagerede medarbejdere og ledere smitter af på beboerne. Vi skal have noget for de yngre senhjerneskadede en specialafdeling for dem, der ikke hører til på plejehjem. En fordel, at gamle og unge blandes det giver tryghed, at det ikke kun er unge, for så kører det på de høje nagler hele tiden. De har også brug for fred og ro. Dejligt at se fagligheden, der skinner igennem. Den faglige tilgang kan flytte bjerge. Det er et absolut højdepunkt, hvis folk kan stabiliseres og få kvalificeret hjælp, så de bliver herre i eget liv. 12

13 1.3.2 Demens Studietur til Liselund Demenscenter I processen blev der indhentet viden om plejehjem for demente gennem en studietur til Liselund Demenscenter i Viborg Kommune den 12. juni Liselund Demenscenter er et plejecenter udelukkende for demente borgere. Centeret er opbygget med tre afdelinger, der hver især omkranser en lukket gårdhave. Dermed har beboerne mulighed for at gå ud uden at være til fare for sig selv. I hver afdeling er der endvidere et fællesrum med eget køkken, som man kan se fra hver dør i afdelingen, så beboerne kan se, hvor der er liv, og bevæger sig mod fællesskabet. Køkkenerne er indrettet, så beboerne kan deltage i madlavningen, f.eks. hjælpe med at bage småkager. Der er ansat en medarbejder til udelukkende at tage sig af køkkenet, så medarbejderen ikke bliver kaldt væk til plejeopgaver, men kan fokusere på madlavningen. Derudover er der en række fællesrum som f.eks. slyngelstue og værksted, men ikke alle disse fællesfaciliteter er i brug. Formålet med det specialiserede plejehjem er, at borgerne kan få det bedst mulige tilbud, og at medarbejderne kan trække på hinandens ressourcer og kompetencer. Indtrykket var dog, at de tre enheder fungerer mere som tre adskilte satellitter end som en samlet enhed Kommentarer vedrørende demensområdet Der var ikke en decideret diskussion af demensområdet som opfølgning på besøget på Liselund Demenscenter, men emnet har været nævnt på de tidligere workshops. Den generelle holdning var, at det vigtigste er at give et fagligt kvalificeret tilbud til de demente, og at der kan være fordele ved at samle borgerne, så medarbejderne får stor erfaring og viden om demens. Samtidig taler forhold som f.eks. at demens er en glidende overgang for, at der i stedet arbejdes med skærmede enheder på de eksisterende plejecentre. De tanker, der ligger bag indretningen af Liselund Demenscenter, og den viden, der findes om indretning af demensafsnit kan anvendes på alle skærmede enheder. De Gamles By i København var før i tiden en ghetto, og det skal man ikke hen til. Men økonomi og personale tilsiger stordriftsfordele. Maling efter de erfaringer, der findes omkring farver og demens, vil gøre underværker. En dement har f.eks. svært ved at se et hvidt toilet, hvis væggen bagved er hvid. Opret skærmede enheder på store plejehjem - Normalbegreb: Det er lettere at sige, at ens mand bor på Lindevænget frem for et specialplejehjem - Personalet kan blive for specialiseret har brug for inputs fra andre medarbejdere - Demens er en glidende overgang Konklusion I Randers Kommune skal der være specialiserede tilbud til beboere under 65 år, der bor på plejecentrene, og til borgere med demens. Der skal dog ikke bygges eller indrettes deciderede specialplejehjem til disse målgrupper, men i stedet satses på skærmede enheder på de eksisterende plejecentre. Det vigtigste er, at medarbejderne har en høj faglighed, er motiverede for at arbejde med området og har adgang til relevant efteruddannelse. Derudover skal de eksisterende plejecentre indrettes, så de bedst muligt tilgodeser borgernes behov. Der skal endvidere foretages en analyse blandt de nuværende beboere under 65 år med henblik på at afdække deres ønsker til fremtiden herunder til at bo sammen med andre yngre. 13

14 2. Ældreboligområdet i dag 2.1 Ældreboligtyper Ældreboligplanen omhandler de boliger, der er omfattet af ældreområdets kvalitetsstandarder, og som kommunens visitationsenhed disponerer over. Randers Kommune har i oktober ældreboliger fordelt på fire boligtyper, der er beregnet for forskellige målgrupper: Plejeboliger, ældreboliger med kald, aflastnings- og korttidspladser samt ældre- /handicapvenlige boliger. Ældreboligernes fordeling på boligtyper fremgår af tabel 6. Tabel 6: Ældreboliger fordelt på boligtyper oktober Antal Boligtyper Antal Plejeboliger Almindelige plejeboliger 594 Demensboliger 148 Ældreboliger med kald 561 Aflastnings- og korttidspladser Almindelige aflastningspladser 27 Døgngenoptræning 13 Tryghedshotel 15 Hospice 5 Ældre-/handicapvenlige boliger 412 I alt 1775 Derudover er der i Randers Kommune en del seniorboliger og ældre-/handicapvenlige boliger, som kommunen ikke disponerer over. Se i øvrigt afsnit Plejeboliger Plejeboliger er beregnet til borgere med et stort behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg og med brug for, at der er personale til stede døgnet rundt. En del af plejeboligerne er særligt beregnet til personer med svær demens. Plejeboligerne er altid placeret på et plejecenter. Boligernes funktion svarer til det, der tidligere hed plejehjem Ældreboliger med kald Ældreboliger med kald er beregnet til borgere med behov for nogen fysisk pleje og omsorg, som har brug for at kunne komme i kontakt med personale døgnet rundt. I forhold til plejeboligerne er beboerne i ældreboliger med kald generelt mere selvhjulpne. Derfor er omfanget af personale også mindre her end i plejeboligerne. Ældreboliger med kald er placeret tæt på et plejecenter, og det er centerets personale, der sørger for den praktiske hjælp og personlige pleje og som kommer, når borgeren bruger kaldeanlægget. Ældreboliger med kald er en lokal betegnelse, som anvendes i Randers Kommune og enkelte andre kommuner. Boligernes funktion svarer til det, der tidligere hed beskyttede boliger. 14

15 Figur 1: Plejecentrenes placering i Randers Kommune 15

16 2.1.3 Aflastnings- og korttidspladser Boligerne er beregnet til borgere, der i en periode har et særligt pleje- og omsorgsbehov, som ikke kan løses i eget hjem. Det kan eksempelvis være i forbindelse med udskrivning fra sygehus, ved sygdom eller for at aflaste pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgeren bor kun i boligen i en afgrænset periode og har samtidig en permanent bolig andetsteds i kommunen. Opholdets længde aftales ved indflytning og kan være op til 3 måneder med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde. Borgeren betaler ikke husleje, men skal selv betale for kost plus eventuel vask under opholdet Alle former for aflastnings- og korttidspladser er placeret på eller tæt på et plejecenter, så der altid er personale i nærheden. Udover de almindelige aflastnings- og korttidspladser har Randers Kommune døgngenoptræningspladser, et tryghedshotel samt et hospice. Placeringen af de almindelige aflastnings- og korttidspladser samt de særlige tilbud fremgår af tabel 7. I oktober 2012 var der 60 korttidspladser i kommunen, hvilket anses som tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt. Forvaltningen arbejder dog løbende videre med at tilpasse antallet af korttidspladser til behovet herunder mulighederne for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. I perioder med stort pres på korttidspladserne inddrages tomme plejeboliger eller ældreboliger med kald midlertidigt. Visitationen til tryghedshotel, hospice og døgngenoptræningen foretages som udgangspunkt af den koordinerende sygeplejerske/terapeut det pågældende sted. Visitationen til de almindelige korttidspladser foretages af enten visitationsenheden eller det pågældende center. Tabel 7: Aflastnings- og korttidspladsernes placering, oktober 2012 Område Syd Antal Område Nord Antal Område Vest Antal Selvejende Antal Tirsdalen 2 Åbakken 3 Asferg 3 Solbakken 1 Svaleparken 14 a Dronningborg 1 Kollektivhuset 15 c Vorup 1 Aldershvile 1 Kildevang 6 Dragonparken 1 Spentrup 1 Thors Bakke 2 Møllevang 1 Lindevænget 5 b Rosenvænget 3 Note: I alt 60 korttidspladser a) Heraf 13 døgngenoptræningspladser b) Alle fem er hospice-pladser c) Heraf fire selvindskrivningspladser og fem hospitalsforebyggende pladser Døgngenoptræning Døgngenoptræningspladserne er beregnet til borgere, der har behov for omfattende genoptræning efter alvorlig sygdom. Randers Kommune har 13 døgngenoptræningspladser på plejecenteret Svaleparken i Assentoft Tryghedshotel Tryghedshotellet er primært beregnet til borgere i alderen 65+ og har følgende tre målgrupper. Der er seks almindelige aflastningspladser for borgere, der i en periode har et særligt pleje- og omsorgsbehov. Borgerne skal visiteres af kommunens visitatorer for at kunne benytte aflastningspladserne. 16

17 Derudover er der fire selvindskrivningspladser, hvor borgerne selv kan henvende sig uden forudgående visitation, hvis de f.eks. har behov for rekreation og aflastning i en kortere periode. Endelig er der fem pladser, som bruges til forebyggelse af hospitalsindlæggelser, f.eks. hvis en kronisk lidelse blusser op, ved behov for observation ved infektioner eller ved behov for observation i forhold til svækket almen tilstand. Borgerne visiteres af egen læge eller vagtlægen. Tryghedshotellet er placeret i lejede lokaler på Randers Kollektivhus ud mod Viborgvej. Randers Kollektivhus Hospice Hospice er beregnet til uhelbredeligt syge og døende og tilbyder omsorg og livskvalitet, som giver en værdig og respektfuld afslutning på livet. Randers Kommune har et kommunalt hospice med fem pladser på plejecenteret Lindevænget. Det kommunale hospicetilbud svarer funktionsmæssigt til de øvrige hospicer i Danmark, men Region Midtjylland har hidtil af budgetmæssige årsager afvist at godkende pladserne som hospice. Driften er derfor en ren kommunal udgift Ældre-/handicapvenlige boliger Ældre-/handicapvenlige boliger er beregnet til borgere, der har brug for særlige fysiske rammer, f.eks. brede døråbninger og lignende, for at kunne klare sig selv. Der er ikke knyttet fast personale til boligerne, så eventuel hjælp ydes af hjemmeplejen i lokalområdet. Boligerne er udvalgt på grund af deres handicapvenlige beliggenhed eller indretning. Der er ofte tale om enkelte boliger i større almene bebyggelser. De befinder sig over hele kommunen og er altså ikke knyttet til et plejecenter Seniorboliger og andre ældre-/handicapegnede boliger uden for kommunalt regi Det er ikke kun de ældreboliger, som Randers Kommune har visitationsretten til, som er egnede for ældre borgere. Når der bygges nye boliger i dag, er det generelt med større badeværelser og større køkkener end tidligere, så boligerne er lettere at komme rundt i, og mange boliger kan indrettes mere ældrevenligt ved f.eks. at fjerne dørtrin. Derudover er der i Randers Kommune flere eksempler på, at de ældre borgere flytter ind i Seniorboliger for borgere i alderen 55+ uden hjemmeboende børn. Boligerne er enten bygget som almennyttige boliger eller som andelsboliger. 17

18 Eksempler på dette er nybyggeriet på Thors Bakke, Seniorandelsboligforeningen Brynhildsparken og boligerne på Husarvej. RandersBoligs nybyggede seniorboliger på Thors Bakke var klar til indflytning pr. 1. oktober Boligerne har bl.a. fælles gårdhave. Seniorandelsboligforeningen Brynhildsparken, der tidligere blev kaldt Mælkecentralen, ligger på Mariagervej/Brynhildsvej i Randers. Beboerne deler en lang række fællesfaciliteter og arrangerer fællesspisning og andre fællesaktiviteter. Seniorboliger på Thors Bakke RandersBoligs Seniorboliger på Husarvej blev bygget på initiativ af en gruppe af borgere, der henvendte sig til Randers Kommune og anmodede om hjælp til etableringen af boliger, hvor de kunne få et fællesskab. I bebyggelsen er der derfor et fælleshus, som kan bruges til fællesarrangementer. Randers Kommune tog del i processen ved bl.a. at holde møder med de interesserede, arrangere en ekskursion til lignende byggerier i andre kommuner, finde en egnet grund og sætte projektet i udbud i samarbejde med brugergruppen. Derfra overtog boligforeningen projektet. Da der altså også er andre boligmuligheder for borgere, der primært søger en ældre-/handicapegnet bolig, eller søger fællesskabet med andre i samme aldersgruppe, anbefales det, at Randers Kommune i fremtiden alene fokuserer på de svageste borgere, der har brug for en plejebolig eller en ældrebolig med kald. 2.2 Boligernes størrelse og værelsesantal Boligernes størrelse kan opgøres i henholdsvis bruttoareal og nettoareal. Bruttoarealet beregnes som arealet af selve boligen plus fællesboligarealet, der omfatter en andel af fælles opholdsstuer og gangarealet. Bruttoarealet er den boligstørrelse, der er angivet i lejekontrakten, og som anvendes ved beregning af boligstøtte. Kommunens plejeboliger og ældreboliger med kald har typisk en størrelse på m 2 brutto. Boligernes nettoareal, også kaldet tæppearealet, er betydeligt mindre end bruttoarealet og ligger i intervallet m 2 for de mindste boligers vedkommende. Forskellen på brutto- og nettoareal er mindst i ældreboliger med kald, fordi der er færre fælles lokaler. Endelig er der på plejecentrene servicearealer, som anvendes til funktioner, der normalt ikke foregår i den enkelte bolig. Det drejer sig om lokaler til træning, vagtrum, kontorer, rengøringsrum, cafe og lignende. Det er Randers Kommune, der betaler udgifterne i forbindelse med opførelse og drift af servicearealerne. Servicearealerne indgår ikke i beregningen af boligernes størrelse. 18

19 Hovedparten af plejeboliger og ældreboliger med kald i Randers Kommune er to-rumsboliger, men ca. 10% af disse boligtyper er et-rumsboliger. Et-rumsboligerne anvendes typisk som aflastnings- og korttidspladser eller som permanent bolig til svært demente. Derudover er der en række et-rumsplejeboliger, der er udstyret med en flytbar væg, der gør det muligt at indrette boligen, som om der var to rum Fremtidig udvikling Den almindelige velstandsstigning i samfundet spiller også ind i forhold til de ældres boligvalg. Der har i de senere år været en stigende tendens til, at små boliger og et-rumsboliger er blevet svære at leje ud. Det gælder dog ikke alle et-rumsboliger, idet der er enkelte et-rumsboliger, der er større end torumsboligerne. For at imødekomme efterspørgselen efter store boliger, har Randers Kommune de senere år øget andelen af store boliger ved nybyggeri, senest ved byggeriet af ældreboligerne på Thors Bakke, hvor seks ud af i alt 49 boliger er tre-rumsboliger på knap 90 m 2. Derudover vil Randers Kommune, når det bliver økonomisk muligt, ombygge eksisterende plejeboliger, så de får flere kvadratmetre både for at tilgodese de ældres forventninger og af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø. 2.3 Antallet af plejeboliger sammenlignet med andre kommuner I forhold til de fem største byer i Danmark, har Randers Kommune relativt mange plejeboliger pr. borger over 65 år. Dette fremgår af tabel 8, der viser antallet af plejeboliger mv. pr årig for de seks kommuner i 6-by samarbejdet i Tabel 8: Plejeboliger, beskyttede boliger og aflastningspladser i 6-byerne, Antal pr årig. Antal boliger pr årig København Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers Plejeboliger Beskyttede boliger Aflastningspladser I alt Kilde: 6-by Nøgletalsrapporten 2011 Note: Plejeboliger omfatter også ældreboliger med kald. Note: Socialforvaltningen disponerer over en del af boligerne At Randers Kommune tilsyneladende har så høj dækning med plejeboliger skyldes, at Randers Kommunes ældreboliger med kald i statistikmæssig sammenhæng kategoriseres som plejeboliger en boligtype, som de øvrige kommuner på nær København har nedlagt. Randers Kommune har valgt at fastholde boligtypen ældreboliger med kald, fordi de er et godt tilbud til den gruppe borgere, der i et vist omfang kan klare sig selv, men som har brug for at kunne komme i kontakt med personale døgnet rundt. Borgerne bor i nærheden af et center, og får således både tryghed og mulighed for at danne sociale netværk med de øvrige beboere. Ved at samle boligerne bruger medarbejderne desuden mindre tid på vejene og mere tid sammen med borgerne. Behovet for en decideret plejebolig stiger med alderen. Det, at ældreboliger med kald også er omfattet af statistikken, betyder, at der i Randers Kommunes plejeboliger bor relativt flere borgere under 80 år, fordi 19

20 de yngre borgere generelt er mere velfungerende end de ældre. Aldersfordelingen i 6-byernes plejeboliger fremgår af tabel 9. Tabel 9: Aldersfordelingen i plejeboliger i 6-byerne, Procent Procent pr. København Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers aldersgruppe 0-64 årige årige årige og derover I alt Kilde: 6-by Nøgletalsrapporten 2011 I forhold til de øvrige kommuner i 6-by samarbejdet har Randers Kommune relativt mange boliger pr. borger over 65 år. Det tyder på, at Randers Kommune ikke har det samme behov som de øvrige byer for at øge antallet af boliger ved nybyggeri. 2.4 Ejerforhold Hovedparten af kommunens plejeboliger og ældreboliger med kald er opført som støttet byggeri og mærket som almene ældreboliger efter den almene boliglov eller ældreboligloven. Randers kommune ejer selv ca. 2/3 af boligerne, som alle er opført og drives efter den almene boliglovgivning. De resterende almene plejeboliger og ældreboliger med kald ejes af selvejende institutioner (Randers Kloster, Randers Kollektivhus, Solbakken og Bakkegården) samt kommunens boligforeninger. På Bakkegården ejer kommunen fortsat to boligblokke samt fælleshuset (Bakkehuset). Plejecentrene Gudenåcentret og Dragonparken er ikke almene byggerier, men ejes af pensionskasser. Randers Kommune har lejet centrene i en nærmere aftalt årrække og fremlejer boligerne til beboerne. Bakkegården Ejerforholdene for de enkelte boliger fremgår af bilag 1. De ældre- og handicapvenlige boliger, som kommunen kan visitere til, ejes stort set alle af boligforeningerne i kommunen. 2.5 Husleje Hovedparten af Randers Kommunes plejeboliger og ældreboliger med kald er opført og finansieret som almene boliger med et kommunalt grundkapitalindskud på 14%, et beboerindskud på 2 % og lån med 20

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger Ældre og handicappede borgere kan visiteres igennem visitationen til følgende boligtyper ældrebolig og plejebolig. Ældrebolig tilbydes

Læs mere

Boliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Boliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Boliger Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Boliger Om denne pjece Randers Kommune tilbyder boliger til borgere,

Læs mere

Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2.

Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2. Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2. lovgrundlag? Hvilke behov Behov for hjælp og støtte til pårørende, der dækker ydelsen? trænger til

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Ældrebolighandlingsplan 2. etape. Norddjurs Kommune

Ældrebolighandlingsplan 2. etape. Norddjurs Kommune Ældrebolighandlingsplan 2. etape Norddjurs Kommune 17. april 2009 Dok. nr. 49984-09 / 50019-09 / 52320-09 / 56515-09 Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til ældrebolighandlingsplanens

Læs mere

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.2 VISITATION TIL PLEJEBOLIGER Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om plejebolig sker til visitationsenheden. På basis

Læs mere

Plejeboliger i Horsens Kommune Temadrøftelse, Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. maj 2017.

Plejeboliger i Horsens Kommune Temadrøftelse, Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. maj 2017. Plejeboliger i Horsens Kommune Temadrøftelse, Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. maj 2017. Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben sagnr.:27.42.00-p00-2-17 Dato: 22-05-2017 Fremtidens ældre ønsker

Læs mere

Midlertidig etapevis lukning af det kommunale Plejecenter Sølund med henblik på ombygning og modernisering til velfærdsteknologisk

Midlertidig etapevis lukning af det kommunale Plejecenter Sølund med henblik på ombygning og modernisering til velfærdsteknologisk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT Bilag 4 Sølund Midlertidig etapevis lukning af det kommunale Plejecenter Sølund med henblik på ombygning og modernisering til velfærdsteknologisk

Læs mere

Strategi: Boligformer og målgrupper

Strategi: Boligformer og målgrupper Strategi: Boligformer og målgrupper Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Forskelligartede behov kræver fleksible boliger Pleje- og ældreboliger Fremtidens ældre- og handicapboliger skal imødekomme

Læs mere

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer.

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-08-2011 Bilag 2 Hørgården Midlertidig etapevis lukning af den selvejende institution Plejecentret Hørgården med henblik på ombygning

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomistaben NOTAT 26-09-2011 Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger Indledning de lovgivningsmæssige rammer Alle plejeboliger i Danmark opføres

Læs mere

Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a

Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a 1. Hvad er lovgrundlaget? Lov om Social Service 192 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem,

Læs mere

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben Center for Sundhed & Pleje KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben 1 1. Baggrund og formål Formålet med denne kapacitetsanalyse er At sikre et samlet overblik over plejeboliger i Faxe Kommune

Læs mere

Henvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden.

Henvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15. december 2015 3.1.4 MIDLERTIDIGE AFLASTNINGSPLADSER Tildeling Hvem kan få hjælp Borgere der er fysisk og psykisk svækkede og har brug for

Læs mere

Prioriteringsskema budget 2016 BESKRIVELSE AF PRIORITERINGSFORSLAG

Prioriteringsskema budget 2016 BESKRIVELSE AF PRIORITERINGSFORSLAG Øvrige anlæg SSU-ØA-01 Ny Demensplan Udvalg: SSU / Center for Sundhed & Pleje Område: Tilbud til Ældre og Handicappede Funktion: 05.32.32 05.32.33 Baggrund BESKRIVELSE AF PRIORITERINGSFORSLAG I 2014 var

Læs mere

Ældre og handicappede

Ældre og handicappede Ældre og handicappede Redegørelse - Ældre og handicappede Ældre Vallensbæk Kommune ønsker at tilbyde kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og at tage særlig hensyn til svage ældres behov.

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Plejeboliger. Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen.

Plejeboliger. Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen. Plejeboliger n er borgere, som har et varigt behov for omsorg, pleje og tæt kontakt og ikke længere kan få tilgodeset dette i nuværende bolig. Målet er at give borgeren: fysisk, psykisk, social omsorg

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Kvalitetsstandard Ældre- og handicapegnede boliger Lov om almene boliger 54

Kvalitetsstandard Ældre- og handicapegnede boliger Lov om almene boliger 54 Kvalitetsstandard Ældre- og handicapegnede boliger Lov om almene boliger 54 1. Hvad er lovgrundlaget? Lov om boliger for ældre og personer med handicap (Ældreboligloven). Nr. 547 af 6. juni 2007. 54 i

Læs mere

Visitation til. plejeboliger ældreboliger korttidspladser

Visitation til. plejeboliger ældreboliger korttidspladser PLEJEAFDELINGEN Visitation til plejeboliger ældreboliger korttidspladser 12 december 2009 1 Indholdsfortegnelse: 1. Visitation...3 2. Pleje-boliger - oversigt...4 2. Plejeboliger - kvalitetsstandard...4

Læs mere

Visitation til ældreboliger og plejeboliger

Visitation til ældreboliger og plejeboliger Kvalitetsstandard 2016-2017 Visitation til ældreboliger og plejeboliger 1 Indhold Indledning... 3 Hvem kan søge om at blive godkendt til boligerne... 3 Hidtidig bolig betragtes som uegnet såfremt:... 3

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Hem Ældrecenter, Skive Kommune. Mandag den 15. september 2014 fra kl. 17.30

Uanmeldt tilsyn på Hem Ældrecenter, Skive Kommune. Mandag den 15. september 2014 fra kl. 17.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Hem Ældrecenter, Skive Kommune Mandag den 15. september 2014 fra kl. 17.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hem Ældrecenter. Generelt

Læs mere

Notat om ældreboliger

Notat om ældreboliger Notat om ældreboliger Ældre og Sundhed disponerer over 210 ældreboliger fordelt på 12 boligafdelinger i de fire lokalområder i kommunen. I Frederikssund er der 106 boliger fordelt på seks afdelinger. Her

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Rammekontraktbilag E Fakta beskrivelse

Rammekontraktbilag E Fakta beskrivelse Rammekontraktbilag E Fakta beskrivelse 1 1 Indledning I nærværende rammekontraktbilag beskrive de to plejecentre. 2 Solgården plejecentre 2.1 Adresse Adresse: Aggersundvej 31, 9690 Fjerritslev 2.2 Beskrivelse

Læs mere

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger i København Faktuelle forhold 4.417 ældreboliger fordelt på 41 bebyggelser over hele byen Største bebyggelse har

Læs mere

1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3

1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3 20 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling... 5 Udviklingen fordelt på ældredistrikter...

Læs mere

Som følge af erfaringerne med specialiserede demenspladser og lukningen af Rosenvænget er dette forslag til ny aktivitetstildelingsmodel udarbejdet.

Som følge af erfaringerne med specialiserede demenspladser og lukningen af Rosenvænget er dette forslag til ny aktivitetstildelingsmodel udarbejdet. Ny aktivitetstildelingsmodel for plejecentrene Baggrund Den nuværende aktivitetstildelingsmodel blev godkendt d. 5. marts 2012 i forlængelse af vedtagelse af en ny struktur på plejecenterområdet. I forbindelse

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune

Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune Den 21. september 2010/mk Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2010-2022 Indledning...1 Udfordringer på Ældreområdet 2010-2021...1 Den demografiske udvikling i Rudersdal Kommune... 1 Renovering

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.

Læs mere

Indhold. Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget

Indhold. Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget I forbindelse med informationsmødet den 29. september 2015 og genhusningsmødet den 7. oktober 2015, er der blevet stillet en række spørgsmål som er blevet

Læs mere

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune Pleje & Sundhed Myndighed Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune 2 Indholdsfortegnelse BOLIGTYPER... 4 GENERELLE OPLYSNINGER... 4 NÅR EN ANSØGNING MODTAGES... 4 VENTETID... 5 PLEJEBOLIGGARANTI... 5

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Demens. Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen. Sundhed og Ældre

Demens. Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen. Sundhed og Ældre Demens Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen Sundhed og Ældre Randers kommune arbejder på, at give borgere med demens og deres pårørende, en vifte af tilbud, som kan sættes sammen efter

Læs mere

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 - Næstved Kommunes Ældrepolitik - 1 - Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 ÆLDREOMRÅDET... 3 1.2 PROCES FOR ÆLDREPOLITIK... 3 2. OVERORDNEDE PEJLEMÆRKER FOR ÆLDREPOLITIKKEN... 4 2.1 MISSIONEN... 4

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Boliger. For ældre og handicappede

Boliger. For ældre og handicappede Boliger For ældre og handicappede Gentofte Kommune Pleje & Sundhed Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund E-mail: plejeogsundhed@gentofte.dk Se også: www.gentofte.dk tlf. 39 98 05 83 20 GENTOFTE KOMMUNE

Læs mere

Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder)

Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder) Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder) August 2015 en del af arbejdet omkring kapacitetsanalyse omkring plejeboliger og ny struktur. GRUPPER FORMÅL

Læs mere

Plejebolig og Plejehjem

Plejebolig og Plejehjem Plejebolig og Plejehjem Visitationskriterier for tildeling af en plejebolig Visitation til plejebolig sker ud fra en faglig, konkret og individuel helhedsvurdering. For at bo på plejehjem skal du have

Læs mere

Indstilling. Modernisering og ombygning af 62 beskyttede boliger til 62 moderne ældreboliger. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Modernisering og ombygning af 62 beskyttede boliger til 62 moderne ældreboliger. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 22. marts 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Modernisering og ombygning af 62 beskyttede boliger til 62 moderne ældreboliger

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Biersted Plejecenter.

Læs mere

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Pleje- og ældre/handicapboliger Hedensted Kommune har plejeboliger på plejecentre spredt rundt i kommunen, og boliger der er specielt indrettet til ældre

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Ældrebolig. Kvalitetsstandard

Ældrebolig. Kvalitetsstandard Ældrebolig Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for ældreboliger Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om ældrebolig. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau,

Læs mere

Vision. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. ældre

Vision. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. ældre Vision ældre Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar Forord Med Handleplan for Ældre 2011 2015 ønsker Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget at beskrive rammerne omkring opgaverne på Ældreområdet

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 2. september 2009. med Århus Kommune.

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 2. september 2009. med Århus Kommune. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 2. september 2009 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg 1. Resume OK-Fonden har købt et areal vest for Gl. Egå, der i lokalplan

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Indstilling. Nybyggeri og ombygning ved Lokalcenter Søholm og Lokalcenter. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Nybyggeri og ombygning ved Lokalcenter Søholm og Lokalcenter. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. maj 2009 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Nybyggeri og ombygning ved Lokalcenter Søholm og Lokalcenter Bøgeskovhus

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Kaas Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Onsdag den 18. august 2010 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Kaas Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Onsdag den 18. august 2010 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Kaas Plejecenter, Jammerbugt Kommune Onsdag den 18. august 2010 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Kaas Plejecenter.

Læs mere

Plejecenter Fuglsanggården

Plejecenter Fuglsanggården Sundhed og Omsorg Plejecenter Fuglsanggården Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsvurdering...2 3. Datakilder...2 4. Samlet vurdering...3 5. Anbefalinger...4

Læs mere

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og

Læs mere

Afledte Kommunale konsekvenser ved etablering af friplejehjem i Randers Kommune.

Afledte Kommunale konsekvenser ved etablering af friplejehjem i Randers Kommune. Afledte Kommunale konsekvenser ved etablering af friplejehjem i Randers Kommune. Randers Kommune har modtaget to konkrete henvendelser fra organisationer der er interesseret i at etablere friplejehjem

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling til modernisering af 20 beskyttede boliger ved Lokalcenter Vejlby. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Anlægsbevilling til modernisering af 20 beskyttede boliger ved Lokalcenter Vejlby. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. juli 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Anlægsbevilling til modernisering af 20 beskyttede boliger ved Lokalcenter

Læs mere

Skrivelse om visitation til boformer efter servicelovens 107 og 108 samt til ældre- og handicapboliger efter almenboligloven

Skrivelse om visitation til boformer efter servicelovens 107 og 108 samt til ældre- og handicapboliger efter almenboligloven Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 448 Offentligt SKR nr 9402 af 03/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Forslag om etablering af Demensby i Faxe Kommune

Forslag om etablering af Demensby i Faxe Kommune , Forslag om etablering af Demensby i Faxe Kommune Centerstaben for Sundhed & Pleje 1 Baggrund Der er i disse år stort fokus på demensområdet generelt i landet. Det skyldes ikke alene den demografiske

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen

Ældre- og Handicapforvaltningen [16] Ældre- og Handicapforvaltningen I KORTE TRÆK Ældre- og Handicapforvaltningen beskæftiger sig med hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, ældreboliger, plejeboliger, personlige tillæg, befordringsgodtgørelse,

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

Etablering af bofællesskaber. en oplysningspjece fra LEV til forældre med udviklingshæmmede børn

Etablering af bofællesskaber. en oplysningspjece fra LEV til forældre med udviklingshæmmede børn Etablering af bofællesskaber en oplysningspjece fra LEV til forældre med udviklingshæmmede børn Som forældre ønsker man de bedst mulige forhold for sine børn. Når barnet er udviklingshæmmet, gør man sig

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Visitation plejeboliger m.v. 05 den 8. maj 2007

PLEJEOMRÅDET. Visitation plejeboliger m.v. 05 den 8. maj 2007 PLEJEOMRÅDET Visitation plejeboliger m.v. 05 den 8. maj 2007 1 Indholdsfortegnelse: Indledning, kompetence, visitation...3 1. Plejeboliger...4 2. Plejeboliger - kvalitetsstandard...4 3. Øvrige boliger...7

Læs mere

Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune

Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune August 2014 Indhold 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling...

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

Information om visitation til og anvisning af plejebolig

Information om visitation til og anvisning af plejebolig Information om visitation til og anvisning af plejebolig Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Målgruppe... 2 3. Frit valg af plejebolig... 3 4. Ansøgning om plejebolig... 4 5. Visitationen til plejebolig...

Læs mere

Indstilling. Modernisering af den Selvejende Institution, Plejehjemmet Kløvervangen. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Modernisering af den Selvejende Institution, Plejehjemmet Kløvervangen. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 25. oktober 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Modernisering af den Selvejende Institution, Plejehjemmet Kløvervangen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for: Plejeboliger og Ældreboliger efter Lov om social service 108

Kvalitetsstandard for: Plejeboliger og Ældreboliger efter Lov om social service 108 Kvalitetsstandard for: Plejeboliger og Ældreboliger efter Lov om social service 108 Gældende fra 1/1-2009 1 Indholdsfortegnelse Side: 1. Principper og overordnede værdier... 3 2. Lolland Kommunes overordnede

Læs mere

Bilag 1: Fortegnelse over plejeboliger, ældreboliger med kald og korttidspladser i Randers Kommune

Bilag 1: Fortegnelse over plejeboliger, ældreboliger med kald og korttidspladser i Randers Kommune Bilag 1: Fortegnelse over plejeboliger, ældreboliger med kald og korttidspladser i Randers Kommune OMRÅDE SYD Plejeboliger Demensboliger Ældreboliger med kald Aflastnings- og korttidspladser Psykiatri

Læs mere

Fuglsangsø Centret. Plejeboliger Penthouselejligheder ældreboliger Aktivitetscenter. www.herning.dk

Fuglsangsø Centret. Plejeboliger Penthouselejligheder ældreboliger Aktivitetscenter. www.herning.dk Fuglsangsø Centret Plejeboliger Penthouselejligheder ældreboliger Aktivitetscenter www.herning.dk Velkommen til plejeboligerne Fuglsangsø Centret er et center beliggende med en pragtfuld udsigt over Fuglsangsø.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt

Læs mere

Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold

Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Venteliste til plejeboliger...1 Belægningsprocenter og antal måneder med tomgangshusleje...2 Betaling til og fra kommunen for brug af plejeboligpladser...4

Læs mere

Dispositionsforslag for Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgårdsvej i Nørresundby (Skema A).

Dispositionsforslag for Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgårdsvej i Nørresundby (Skema A). Punkt 2. Dispositionsforslag for Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgårdsvej i Nørresundby (Skema A). 2010-36736. Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre og Handicapudvalget godkender, at Ældre-

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Risagerlund og Plejecentret i Valdemarsgade, Brønderslev Kommune. Torsdag den 27. august 2009 fra kl. 8.00

Anmeldt tilsyn på Risagerlund og Plejecentret i Valdemarsgade, Brønderslev Kommune. Torsdag den 27. august 2009 fra kl. 8.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Risagerlund og Plejecentret i Valdemarsgade, Brønderslev Kommune Torsdag den 27. august 2009 fra kl. 8.00 Indledning Vi har på vegne af Brønderslev Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG BOLIGER

SUNDHED OG OMSORG BOLIGER SUNDHED OG OMSORG BOLIGER 1 BOLIGER Hvad er formålet med hjælpen? Formålet med Roskilde Kommunes boligtilbud er, at du kan få en bolig, der hjælper dig til en så selvstændig hverdag som muligt. Roskilde

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig der tilgodeser dit behov for pleje,

Læs mere

Kvalitetsstandard for plejeboliger

Kvalitetsstandard for plejeboliger Kvalitetsstandard for plejeboliger Hvis du har brug for en plejebolig Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandarder for plejeboliger. Kvalitetsstandarderne beskriver

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

Indsatskatalog for boligområdet i Næstved Kommune 2016

Indsatskatalog for boligområdet i Næstved Kommune 2016 Indsatskatalog for boligområdet i Næstved Kommune 2016 1 Indhold Ældre og handicapegnet bolig....3 Omsorgsbolig...5 Plejebolig...8 Skærmede boliger / demensboliger....11 2 Kvalitetsstandard 1. Hvad er

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Standarden er godkendt af Serviceudvalget den 16.12.2008. At sikre botilbud med døgnovervågning til borgere med varig funktionsnedsættelse.

Standarden er godkendt af Serviceudvalget den 16.12.2008. At sikre botilbud med døgnovervågning til borgere med varig funktionsnedsættelse. Standarden er godkendt af Serviceudvalget den 16.12.2008. Denne kvalitetsstandard revideres efter behov, idet plejecenterboliger ikke er omfattet Servicelovens krav om kvalitetsstandarder. Rammer Visitation

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere