Tilsynsrapport Må Godt Land 2018 Observationer i vuggestue 26/9 Muldvarpen 27/9 og dialogmøde 17/10

Transkript

1 Tilsynsrapport Må Godt Land 2018 Observationer i vuggestue 26/9 Muldvarpen 27/9 og dialogmøde 17/10 Sociale relationer Det generelle man møder i både vuggestue og børnehave er pædagogisk personale der vil børnene, er nærværende og har en planlagt pædagogisk praksis, der afspejler ambitiøse pædagoger og et formål med samværet. Opmærksomheden er rettet mod barnet og børnegruppen, og voksen dialog opleves kun ved kortvarig koordinering. Det ses tydeligt i vuggestuen, at man er tæt på børnene, de er trygge ved de voksne og pædagogerne er initiativtagere til kontakt med alle børn. På observationsdagen er det onsdag på tværs og børnene deles ned i mindre grupper, og der er aktiviteter målrettet de enkelte grupper. Man mødes med børn og vokse fra andre stuer, og opmærksomheden er rettet mod børnene og det man skal være fælles om. Således er der på to stuer en legegruppe, hvor pædagogen leger med, og initierer legen og følger også børnenes spor og giver input til at videre udvikle legen. Dette samler gruppen af børn omkring noget fælles og der leges længe. På en stue er det en køkkenleg samtidig med at der bygges lidt med legoklodser, som pædagogen faciliterer. På den anden stue er der fire børn, som på pædagogens opfordring får en fælles leg i gang i køkkenkrogen. Denne udvikler sig og børnene viser interesse for dukker og en bil, som står på stuen. Pædagogen hjælper med at få alle ud at køre, og konstruerer dermed et samvær og viser, hvordan man kan lege. I begge tilfælde ses det naturligt for børnene, at pædagogerne lege med og kommer med forslag til legene. I salen er der også en gruppe vuggestuebørn, fra to stuer. Her vil man lege bevægelsesleg med bønnerne og bruge puder og gulvgynge. Pædagogerne arbejder på gulvet og lege med børnene, da der opstår en del uro omkring et nyt barn, som er ked af det, går nogle børn væk og over til en madras og hopper. Det er tydeligt, at dette ikke var en del af planen, men den ene pædagog følger børnenes initiativ og leger med dem her, dette skaber meget mere ro i begge grupper. På Sabeltiger stuen blev der holdt samling med 16 børn og det blev holdt med 2 voksne. Gruppen var de mindste og mellemste børnehavebørn. På stuen var der børn som har særlige behov som imødekommes og understøttes, således deltog en dreng i samlingen ved at lege i hjørnet og dette var en aftale/metode som alle kendte til, og pædagogen var tæt på ham under hele samlingen. Samlingen indeholdte både, at børnene skulle tælles, 6 børn skulle vise noget eller fortælle om noget. Bagefter var der fællessang med bevægelse. Det observeres, at personalet flere gange må bede børn om at lytte, sætte sig op og være stille. Flere børn virkede ukoncentreret og i deres ansigter sås fravær og de var optaget af at se andre steder. På dialogmødet og efter observationerne taltes der om, hvordan man kan og skal styre sådan en samling, så alle børn får gode deltagelsesmuligheder. Det er dilemma fyldt, at skulle være anerkendende overfor den samlede børnegruppe, der med deres kropssprog fortæller at det er svært at sidde stille og deltage og samtidig være anerkende og interesseret i de børn som vil fortælle og vise noget frem. Læringsformålet må stå tydeligt frem i disse samlinger og målgruppen skal være for øje. Man har i den pågældende uge taget de største børn ud til andet og dermed er målgruppen mindre i alder. I dialogen viser personalet interesse for, at arbejde med disse dilemmaer og videre udvikle deres pædagogik med læringsformål for øje. Anbefaling: Det anbefales, at man ser på læringsmålene for samling og sammenholder dette med målgruppen af børn og får afdækket om de er i stand til at leve op til forventningerne. Denne metode kan også med fordel bruges i andre sammenhænge til at planlægge pædagogiske aktiviteter, også i rutiner og hverdagens overgange. Der planlægges med tydelige mål for onsdag på tværs, og det ses også i praksis, at man har overvejelser og læring og relationsdannelse som formål. Det man bør indtænke er, hvordan særlige opgaver, som fx indkøring eller barn der udviser vanskelighed ved at være tryg i sin vuggestue, kan og skal imødekommes i sine behov, også under projekter, aktiviteter, rutiner og overgange. I disse observationer og den efterfølgende dialog, kan man stille spørgsmålstegn ved, om denne dreng bliver mere tryg ved sin vuggestue, ved at side i en barnevogn i salen, og se mange børn hoppe og løbe. I det hele taget skal anvendelse af barnevogn være velovervejet og i meget særlige situationer, og ikke som redskab til at kunne gennemføre en aktivitet, som barnet ikke deltager i. Børnene er inddelt i aldersgrupper, og jeg vil anbefale, at i forlader denne kvantitative tilgang og fx benytter jer af omsorgsbegrebet, fx fra Nygrën og ser på, hvad har børnene behov for, og laver inddelinger på denne måde. Denne tilgang underbygger også langt mere NUZO for barnet. 1

2 Inklusion og fællesskab Alle rum i både vuggestue og børnehave er indrettet med alsidige legemuligheder og tilgængelige og overskuelige legezoner. På observationsdagen var det onsdag på tværs i vuggestuen og lær din børnehave at kende i Muldvarpen, hvilket bl.a. betød, at de store børnehavebørn ikke var i huset, men i skoven hele dagen. Begge steder havde projekterne fokus på fællesskab og venskaber, og kendskab til andre børn, voksne og grupper. I Muldvarpen var der 4 forskellige muligheder for børnene af være med i. Børnene valgte selv, hvor de gerne ville være og der var mange der valgte dans. Alle grupper var bemandet med 2 voksne, nogen havde måske mere at se til end andre. En pædagog fortæller, at man ved frokosten dagen før, havde talt med børnene om de havde fået nye venner. De fortalte, at de have leget med andre fra de andre stuer, dette tolkes som en succes at børnene får mulighed og mod på at lege på tværs. Det observeres, at børnene selv vælger og de kommer ind til fx dans med en ven eller møder en der inde de danser med. Til dans er der fællesdans og man kan klæde sig ud. I gruppen med tegning og perler, er der også pædagoger der sidder ved bordene og taler med børnene, om det de er i gang med og deres oplevelser. Børn ses ikke ret tit alene, og da et barn sad alene på et biltæppe, blev han opsøgt af en pædagog, der satte en leg i gang, og flere kom til, da denne leg var etableret trak pædagogen sig, og det virker som bevidst metode, at gå foran, ved siden af og bagved børnene. Børnene kan gå til og fra i grupperne, og det ses også at børn følges til anden grupper af en pædagog, hvis dette er behovet. Hvis børn ser kede ud af det eller græder, hjælper de voksne, således gik en dreng på gangen, og en pædagog fra en anden gruppe mødte ham og hjalp ham, med det han var ked af. Alle børn må være alle steder, og der må gerne løbes på gangen, og alle voksne tager et fælles ansvar. Generelt er personalet tæt på børnene i de grupper, som de er inddelt i eller deltager i, og dermed får børnene hjælp til konflikter. I vuggestuen bruges benævnelse og man italesætter barnets intension og ikke handling; du ville gerne lege med... og i børnehaven kommer personalet til en konflikt mellem to børn med intention om at forstå og få bønnerne til at fortælle, hvad der skete. Begge dele hjælper børnene med at mestre det sociale samvær med andre børn og giver dem tryghed om, at der er voksne der kan og vil hjælpe dem med og i dette samvær. I vuggestuen har man på den ene stue et barn som lige er startet. Han er endnu ikke tryg ved sin vuggestue og græder ved formiddagsmaden. Personalet vælger at sætte ham i barnevogn for at skabe tryghed. Han sidder her og ser på de andre børn og en pædagog går til og fra, han små græder. Da stuen skal deles op, skal han med i salen, dette bliver han i barnevogn kørt ind til. I salen sidder han i barnevogne og græder, de to pædagoger leger på gulvet med de andre børn og vipper barnevognen. Da gruppen deles i to, tages han op og sidder på skødet af en pædagog og ser de andre børn lege, han udviser mere tilfredshed her, men er ikke helt rolig i situationen. Før frokost sidder han igen i barnevognen og sættes til sidst ved bordet og får mad. Personalet forsøger med kontakt og opmærksomhed at få ham til at falde til ro og ikke græde. Da en pædagog tager ham op og går lidt med ham falder han til ro. På Sabelstigerstuen observerede jeg en samling, som var for alle børn på stuen, og de børn som var her i denne uge var de mindste og mellemste. Samlingen foregik på gulvet, og ét barn skulle tælle alle børnene og bagefter fik i alt 6 børn lov til at rejse sig på skift og fortælle eller vise frem. De andre børn skulle sidde stille og lytte. I starten gik det godt, men som børnene blev trætte lagde dig sig ned, foran eller bagved rundkredsen og begyndte at tale sammen. Børnene fik besked på at rejse sig, være stille og nogle blev bedt om at flytte plads. Det pædagogiske personale gjorde, hvad det kunne for at forstørre fortællingerne, så alle kunne høre og forstå dem, men det var tydeligvis ikke nok til at fastholde børnenes opmærksomhed. Efter fortællingerne skulle de synge, og pædagogen valgte nogle bevægelsessange, hvor de alle skulle op og stå, og det var et godt valg, da fleres kroppe længe havde opponeret mod at sidde stille så længe. Efter observationerne fik jeg en dialog med pædagogen, og hun udtrykte vanskelighed ved at vælge, at stoppe med at lade flere børn fortælle, for ikke at underkende deres lyst til at bidrage. Et dilemma som er pædagogisk relevant og interessant at tage op og reflektere over og planlægge ud fra. Anbefaling: I børnehaven bør i planlægge samling ud fra børnenes bedste betingelser for at deltage, og dermed skabe deltagermulighed for alle. Ligeledes bør anderkendelsesbegrebet indgå i disse overvejelser, da der er, et pædagogisk dilemma mellem at ville til gode se alle børn, der gerne vil fortælle, og samtidig til gode se og anerkende børn, der med deres kroppe melder deres vanskeligheder ved forsat kunne deltage. Det anbefales, ligeledes, at man genovervejer brugen af barnevogn på stuerne og i aktiviteterne. Man bør skabe tryghed på anden måde end i barnevognen og barnets uro bør imødekommes (jf anbefaling i afsnittet: Sociale relationer). 2

3 Sprog Vurdering: Vedligehold indsats I muldvarpen er der en legegruppe med konstruktionslege og i samværet med børnene har man samtaler om det der bygges og hvordan. Man benytter sig bl.a. af at tælle fx klodser og lignende og dette stimulere bønnerne. I gruppen med yoga blev der også spillet billedlotteri og der var dialoger om billeder initieret og styret af pædagogen, der spillede med. Man inddrog også tal og begreber naturligt i dialogen om billederne. På denne måde blev sprogstimulering en intrigeret del af aktiviteten. I Muldvarpen, opfordres børnene til at tage en bog inden frokost, og når alle er klar læses der højt for hele gruppen. Indretningen er alle steder overskuelig og med legezoner, der appellerer til børnene og skaber gode lege, med samtalemuligheder. Der er også bøger og plakater til rådighed, og man både opfordre børne til at læse i bøgerne selv, og man læser højt på deres initiativ. Der ses også plakater som mulighed for samtaleemner, og på én vuggestuegruppe ses plakater med billeder af de voksne som børn. Her fortæller pædagogen, at dette skaber mulighed for samtale med børnene. I vuggestuen benyttes benævnelse meget, og man leger med bønnerne og sætter ord på legens handlinger og dette inddrager også barnet og alle børnene i fællesskabet. Det man skal huske at give plads til, er det lille barns latenstid, således at barnet får mulighed for at kommunikere i legen med den voksne. På dialogmødet fik vi en god dialog omkring metoden benævnelse og det at gå foran i lege med vuggestuebørn. Metoder som ses bevist valgt i det praktiske arbejde med børnene og som virker inkluderende. Når disse metoder mestres så godt, kan en refleksion over sproget og det sproglige læringsmiljø være næste skridt i disse sammenhænge. Pædagogen fra vuggestuen kunne godt genkende, at de bruge meget tale med børnene og at dette også var bevist. Anbefaling: Generelt er metoden benævnelse godt at bruge, da det skaber inddragelse og deltagermulighed for børnene, som det også sås tydeligt på observationerne. Det man skal være opmærksom på, når man bruger sproget som stimuli til barnets egen sprogudvikling, er latenstiden, som er længere for det mindre barn. I bør medtænke, hvordan metoden kan rumme mulighed for, at barnet modtager indtryk, bearbejder dette og derefter respondere på det. På denne måde, vil de gode lege også give børnene mulighed for at bidrage og deltag med deres sprog og udvikle dette. Man kan også her tale om at gå foran, bagved og ved siden af i den sproglige stimuli og læringsmiljø. Forældresamarbejde Institution fortæller, at de samarbejder med forældrene i et ligeværdigt partnerskab omkring barnets udvikling. Forældrene ses, som dem der kender barnet bedst, og pædagogerne har det største kendskab om barnet i det fællesskab det indgår i, i institutionen. Man sætter en god dialog højt og der afholdes både temamøder på stuerne og fælles forældremøder. Derudover afholdes der samtaler omkring det enkeltes barns udvikling i den tid barnet er i institutionen og ved overgangen til børnehave. Når barnet skal starte i vuggestue, tager pædagogen på stuen på hjemmebesøg for at sige god dag og hilse på barnet og familien. På dialogmødet fortalte personalet, at formålet var at møde forældrene på hjemmebane og høre om den tidlige tid med barnet, for at få et godt kendskab til familien og barnet og dermed styrke det gode samarbejde. På dette hjemmebesøg får man ofte god information i et trygt miljø for forældrene, som er vigtige for at kunne modtage barnet og familien, med de individuelle hensyn der kan tages. Pædagogen på mødet fortæller, at forældre der har eller har haft børn i Må godt land før, ofte siger nej tak til et møde. Da vi talte om dette, viste det sig, at forældrene forklarede det med, at de godt vidste, hvordan det foregik og at de var bekend med fx KBH barn. I en nærmere refleksion viste det sig, at disse møder nok mange gange havde karakter af et informationsmøde, hvor personalet fortalte forældrene om Må godt land og deres forventninger til opstarten af barnet og forældrenes tidsplan for denne opstart. Når man ser på det mål, som institutionen beskriver, ser det ud til, at det er en anden dagsorden, som anvendes til møderne, end den der kan bringe dette møde i mål. Dette kunne også forklare, at 3

4 forældrene med barn nr.to vælger dette møde fra, og at pædagogerne ikke får dem til at vælge til, fordi formål og metode ikke hænger sammen. Anbefaling: Det anbefales, at man genbesøger formålet med opstartsmødet, og i et arbejdsfællesskab eventuelt udarbejder en dagsorden, som alle følger, således at formålet opnås ved disse møder. Det kan ske, at møder der gentages mister målet og deltagerne derfor ikke er fokuseret på målet. Derfor er det vigtigt at genoverveje om mål og metode hænger sammen. Målet her virker vigtigt og dermed er de aflyste møder uheldige, så ved at udarbejde en dagsorden og være fokuseret på målet, kan dette genindføres til god gavn for barnet, familien og personalet. Overgange I Muldvarpen er der en løs overgang til grupperne, som børnene selv vælger og det ser ud til, at børnene mestre denne overgang. Børn der opleves at have behov for hjælp for hjælp af personalet. Ligeledes ses en overgang fra grupper til frokost, børnene opfordres til at rydde op og vaske hænder og gå tilbage til deres egen stue. Et barn, som har særligt behov følges af de voksne. Denne overgang fremstår mere forvirrende og personalet vælger at bemande toiletter og hjælpe bønnen her, det virker nødvendigt og godt for børnenes at dette vægtes. Overgange fra frokost til toilet og ude, går børn i grupper ud, og 1 færdige følger en voksne en gruppe helt. Der er tydelig opgavefordeling, så der er vokse i garderobe og toilet og vokse der rydder op på stuen. Det observeres også at enkelte børn følges fra én gruppe til en anden, og der kommer personalet med barnet og overlevere til gruppen personale med en forklaring om, hvorfor dette barn skal være i denne gruppe nu. Denne overlevering observeres to gange, og begge gange skete dialogen mellem medarbejderne på engelsk. Ingen af de pågældende børn var tosproget, derfor gav dette anledning til en refleksion ved dialogmødet. Personalet kunne ikke genkende sig at der tales engelsk og så ikke nødvendigheden af dette. Vi talte om den bevist valgte metode; benævnelse, og hvordan denne kunne sættes i spil. Det fortælles på dialogmødet, at man har et godt og systematisk samarbejde omkring overgangen til skole/frit, og man samarbejder og besøger skolen med de ældste børn. Ligeledes overleveres der systematisk til børnehaven fra vuggestuen i samarbejde med forældrene, og både pædagoger fra vuggestuen og børnehaven oplever fungerer. Anbefaling: I skal arbejde med, hvordan man overleverer et barn til en kollega med beskeder. Man skal udvikle metoder, som ikke er ekskluderende i barnets nærvær. Jeres måde at benævne børnenes intentioner og handlinger som en pædagogisk tilgang, hænger ikke i tråd med at tale fremmedsprog over hoved på barnet. Ser man på den besked, der blev givet, vil det godt kunne lade sig gøre at give denne viden i et barneperspektiv uden information går tabt, hvis både modtager og afgiver er trænet i dette. Institutionen er meget velkommen til at book mig til et møde, hvor vi sammen metodeudvikler på dette, hvis det vil hjælpe til en nye praksis. Overgange mellem grupper og frokost er et stort opbrud, som man med fordel kan arbejdet yderligere med. Det skaber uro og anledning til konflikter. Disse konflikter ses i gangen og pædagogerne hjælper efter behov. Refleksion og metode Der holdes et møde hver måned både sammen og i hver afdeling, hvor man har planlægning og evaluering på dagsorden. Der holdes også stue- og gruppemøder og her tales der om børnenes trivsel og udvikling. Bl.a. I planlægningen af Muldvarpens forskellige aktiviteter, har man bemandet grupperne med 2 vokse på hver, og man hjælper børnene både i aktiviteterne og ved toiletbesøg og andet. Det ses, at personalet har opgaver og roller fordelt mellem sig. Det efterlader dog en tanke om, hvorvidt dansegrupper er bemandet mindre end det antal børn, som vælger denne aktivitet, og børnene i denne grupper havde også en større tildens til at løbe væk 4

5 og ud til andre grupper og lege på gangen. Pædagogerne på gruppen var ellers engageret og energiske omkring aktiviteten dans, og på dialogmødet fortælles det, at man hverdag taler om, hvordan grupperne gik, og kan dermed justere. I yogagruppen, valgte man også at tilbyde billedlotteri og hule byg. Begge dele med voksen deltagelse. I yogaaktiviteten ses tyv børn, der var meget rolige og så ud til at nyde den berøring de modtog fra pædagogerne. Børnene var i stand til at være i aktiviteten i lang tid. Når hele institutionerne planlægger deres temaer og projekter, ses et højt fagligt ambitiøst niveau, som gør at man planlægger mange grupper og aktiviteter. Det ses i praksis, at denne planlægning er kendt af alle, og giver personalet roller og opgaver, som langt hen ad vejen gør, at formålet lykkedes, når man ser på indhold og aktivitet. I vuggestuen ses også en planlægning der fremmer, at børnene er i mindre grupper sammen med voksne på alle vuggestuestuer, som danner grupper på tværs. Således er Blåmejserne og Blåhvalerne sammen i en mindre gruppe i salen. Den ene grupper har et nyt barn med, som tydeligt er utryg med sin vuggestue. Man forøger at imødekomme denne utryghed ved at sætte dette barn i en barnevogn og kører ham rundt. Der benyttes benævnelse og der italesættes handlinger i konfliktløsninger, men det observeres, at der tales engelsk indbyrdes mellem to medarbejdere, da et barn skulle fra en grupper til en anden i børnehaven. De voksen ville fortælle hinanden hvorfor, og dermed sikre sig, at barnet fik det hun havde behov for. Hvis man tager udgangspunkt i den metode, som ellers anvendes med at benævne og sætte ord på følelser, er dette ikke i tråd med denne at overlevere på engelsk, dette inkludere ikke barnet. På dialogmødet faldt dialogen også på en evalueringskultur og metode, som skal styrkes, samtidig med, at vi talte om, hvor vigtigt det er, ikke kun at anvende en evalueringsmetode så der bliver evalueret, men i høj grad indtænke, hvordan denne evaluering kommer til at ligge til grund for næste planlægning. ANBEFALING: Planlægningen fremstår ambitiøs og det anbefales, at I evaluerer om ALLE børn fik gode deltagelses- og læringsmuligheder i denne planlægning, og finder faktorer som i kan tage med til næste planlægning og dermed tage højde for disse i læringsmiljøerne. På denne måde kan man også komme kulturbåren pædagogik i møde, således at, man fx ikke afholder samlinger som man plejer, men efter behovet og det børnene kalder på, hele tiden. Det anbefales, at i udbygger metoden benævnelse og sikre jer, at alle personaler er oplært i denne. Selv beskeder mellem voksen om børn, der er til stede, kan siges med denne metode, til gavn for børnene, således at det opleves mere inkluderende for barnet, og i dermed forlader at anvende engelsk som metode. I er velkommen til at kontakte mig for en uddybelse af metoden og værktøjets pædagogiske muligheder. Det bør indgå i overvejelserne, når i planlægger i børnehaven om nogle grupper tiltrækker flere børn end andre, eller nogle aktiviteter kan bemandes med mindre personale. Ligeledes bør der tænkes over, om en aktivitet kan fastholde intensiteten i det pågældende tidsrum. Dette sås vanskeligt i dansegruppen. Det anbefales, at man i planlægningen generelt tager højde for nye børn og opbrud mellem aktiviteterne. Et lille barn i vuggestuen som er ny, må have et andet læringsmål i denne periode, end de andre. Når dette opleves, må det være muligt at justere planlægning, så der kan tages højde for dette. Se i øvrigt anbefalinger om inklusion om at planlægge med udgangspunkt for behov og ikke aldersopdelt og se, hvor dette perspektiv fører jeg hen i planlægningen og behovs imødekommelse. Generelt kan man arbejde strategisk med en evalueringskultur og metode, der indtænker, at planlægning ser på baggrund af sidste erfaringer, og dermed en udviklende kultur, som hele tien er i justering og proces. I øvrigt: I er meget velkommen til at kontakte mig, for support til udviklingen og arbejdet med en evalueringskultur og metode der kommer til at ligge til grund for næste planlægning. 5

6 6