Tilsyn Adashøj-Grantofte: Grantofte vuggestue + udflytter og Adashøj Udflytter observationer: 13/9 8:00 14:00. Sociale relationer

Transkript

1 Tilsyn 2018 Adashøj-Grantofte: Grantofte vuggestue + udflytter og Adashøj Udflytter observationer: 13/9 8:00 14:00 Sociale relationer Der arbejdes tæt på børnene i alle 3 enheder og det ses tydeligt, at man kender børnene godt og at alle børn er trygge ved alle voksne. I vuggestuen sidder personalet på gulvet og leger eller synger med børnene og de voksne fordeler sig flydende i forhold til behov, og hvor børnene er. Alle børn får hjælp og anerkendelse og bliver trøstet ved behov. Således får en dreng hjælp på legepladsen i Grantofte, da en gruppe børn sammen med en pædagog skal bygge med kasser, han græder ofte og skal hjælpes og støttes. Da pædagogen vil afholde byggemøde i rundkreds, får hun inviteret ham til at sidde ved siden af sig, så han også her får den nødvendige guidning, så han også kommer til at indgå i byggefællesskabet. På 1.salen i Grantofte er der klippe/klister i gang med plancher af børnene og deres verden og liv, dette projekt understøtter identitetsopbygningen og kendskabet til sig selv i forhold til. De børn som deltager vil dog gerne have en pause og lege lidt, dette følger pædagogen og giver tid til. Efter kort tid kommer en dreng tilbage og vil gerne fortsætte. I projektet er der tæt og intens kontakt til en pædagog og fokus på opgaven og drengen her vil gerne genoptage dette, og det bliver således gjort. I vuggestuen ses personaler, der møder ind og disse går på deres vej rundt og siger hej til de børn de møder og dem de skal være sammen med, man forstyrre ikke personaler i gang eller stuer med lukket dør, og dette giver den nødvendige opmærksomhed på børnene. Det overordnet indtryk man får alle steder er nærvær med børnene, på Søstuen med 7 børn og 3 voksne, er det dog lidt vanskelige for personalet at fastholde fokus og ikke ende i voksen dialog omkring egen ferie og flyvning. Inklusion og fællesskab Vurdering: Tilpasning af indsats Der er mange legemuligheder i hele vuggestuen og man har arbejdet med indretning og legezoner, dette gør det overskueligt for børnene at aflæse, hvor man gør hvad, der ser ud til at fungere godt. Man har også billeder på stolene af børnene, så de ved, hvilken stol de skal sidde på. Ved formiddagsmaden taler man ved ét af bordene om, hvilke børn der mangler, og et barn rejser sig og peger på billedet, han anerkendes for hans initiativ og fortælling om, hvem der ikke er i vuggestuen i dag. På denne måde bliver billederne også et støtteobjekt til dialog for børn uden et færdigt sprog. Ser man på legemuligheder og indretning i udflytterbørnehaverne, har man også her gode muligheder for leg. Dog ser en stue halvtom ud i Adashøj, stuen hvor gulgruppe spiser. På dialogmødet fortæller pædagogerne om, indretningskurser og indretningspædagogik, som to af pædagogerne deltager i, og at indretningen pt. skal ændres. Dette bifaldes herfra, da denne stue bl.a. fremstår spartansk og med køkken- og udklædningszone op af hinanden, to lege der ikke supplerer hinanden ret godt. Alle steder ses børn i leg eller aktivitet, og der hvor børn er alene opsøges de af voksne og inviteres ind i lege, eller den voksne starter en leg med barnet, dette ses specielt i vuggestuen. Vuggestuebørnene på den ene stue inviteres i puderummet og lege, sammen med en voksen som sætter rammen samtidig med, at hun følger børnenes spor i legen. Børnene i Adashøj dækker selv bord, efter billeder på væggen af, hvor de skal 1

2 sidde, de tager service med til deres plads og sætter sig. I vuggestuen dækker de voksne op, og børnene hælder ikke selv vand op. En overvejelse kunne være, hvordan man understøtter barnet i de fremtidige forventninger om selvhjulpenhed i vuggestuen, når de ikke inddrages fx ved at hælde op selv. Når personalet er tæt på børnene, giver det dem en rigtig god mulighed for at være sammen med dem om eventuelle konflikter. Det ses i Grantofte børnehave, at børnene opsøger voksne til konfliktløsning, og disse giver sig tid og opmærksomhed til at hjælpe børnene med at løse disse, ved at lade dem fortælle, hvad der skete og hvad de kan gøre. I vuggestuen ses pædagoger i relation med børnene og inddrager sig selv i konfliktløsningen også før børnene bliver kede af det. Dog ses en tendens til at benytte sig af afgørelse. Ved konflikter omkring legetøj, som magneter observeres det, at personalet siger nej, og finder flere magneter til barnet; mon det var mængden, eller det at ville lege sammen med det andet barn, der var konflikten? Barnet får ved denne metode ikke anerkendt sin intention og aflæst sit behov og følelser. På dialogmødet fortæller pædagogen, at hele vuggestuen er i en udvikling omkring både pædagogik, indretning og tilrettelæggelse, og dette ses også tydeligt fra sidste tilsyn, og man er kommet meget langt. Det bør inkorporeres i dette arbejde, at reflektere over, hvordan konflikter løses, og få beskrevet, hvad den pædagogiske opgave og mål er med dette arbejde. I Grantofte børnehave ses et stort bord med mange børn og 2 voksne i køkkenet i gang med en klippe/klister aktivitet om grønsager. Der anvendes dialog og billedede materiale for at se og opleve, hvordan grønsagerne ser ud og hvordan disse skal tegnes og klippes. Børn og voksne er fordybet i opgaven, og der er mange børn, som har spørgsmål og beder om hjælp, til den opgave de er optaget af. I mange sammenhænge i alle afdelinger ses det, at man planlægger at arbejde i mindre grupper med børnene, i planlægningen og udførelsen af denne aktivitet, har man valgt én stor gruppe, det kan undre, når man ser de andre valg institutionen foretager. Dette blev ikke berørt på dialogmødet, og derved er overvejelserne ikke anskueliggjorte, men hermed en opfordring på at tænke, for og imod store grupper. I Adashøj flytter de voksne sig rundt i spisegrupperne og på den måde får børnene noget forskelligt og personalet et godt og bredt kendskab til alle voksne, dette er en bevist valgt metode. Det er også valgt, at man har dialog ved bordene om maden og denne præsenteres. Ydermere kommer kokken rundt og spørger børnene om de kan lide maden. Der er her et godt arbejde med måltidet og måltidspædagogikken. Anbefaling: Det anbefales, at der arbejdes med at inddrage børnene i vuggestuen i deres måltid, og støtte dem i deres selvhjulpenhed og egen inddragelse af måltidet, fx ved at lade dem hælde op og lignende. Derudover, er der gode eksempler på konfliktløsningsmetoder, som kan anvendes, som metode i vuggestuen også. Man bør her tænke på værdien for barnet, i at blive forstået på intentionen med handlingen og at få sat ord på dette og følelserne. Se i øvrigt under pejlemærket om refleksion, da dette taler meget ind i en metode tilgang, som i kan understøtte det i øvrige gode arbejde der pt er i gang i vuggestuen. Sprog Alle børn sprogvurderes, og der er sprogansvarlige til dette. Dette arbejde er systematiseret og der er også videndeling blandt pædagogerne omkring de sproglige læringsmiljøer. Der ses alle steder bøger og plakater tilgængelige til understøttelsen af det sproglige læringsmiljø. I vuggestuen har den ændret indretning bl.a. betydet, at der er legezoner, med plakater på væggen der understøtter legen i zonen og som kan afstedkomme dialoger med både personale og børn og børnene selv kan samles om disse. I Grantofte børnehave benyttes overgange fra aktivitet til frokost til højtlæsning og der anvendes dialogisklæsning. Det er et forholdsvist stort bord og mange børn der læses for, og et par stykker står i baggrunden på små skamler, 2

3 for også at kunne se og følge med. Børnene spørger pædagogen, om de må stå her, og hun siger ja, det er en god ide. På denne måde øges deres deltagelses mulighed, og den bevægelse de tydeligt har i kroppen, efter klippe/klister aktiviteten imødekommes også. I alle afdelinger ses og høres et anerkendende sprogbrug, der tilrettes barnets/børnenes behov og udvikling. Således opleves, at en pædagog under højtlæsning også beder en kollega være stille, og dette syntes naturligt og blev taget til efterretning, et godt sprogligt miljø, hvor børnene også lærer ved at se og høre, hvad de voksne gør, og dette er i overensstemmelse med dialogen til børnene. I en af grupperne er man i gang med at klippe grønsager og her benytter man sig af at tale med børnene om, hvordan disse ser ud og bruges. I de grupper, i Adashøj, som børnene sidder og spiser i tales, der om maden og den præsenteres, måske med undtagelse af gul gruppe. Kokken går rundt og spørger om de kan lide det. Der er startet en god måltidspædagogik, som med vedholdenhed kan føres meget langt, og til stor gavn for børnene. At både det pædagogiske personale og kokken interesserer sig for børnenes oplevelse af maden og spisestunden er et vigtigt grundlag for en god oplevelse for børnene og giver dem gode erfaring med mad og kost videre. Det fortælles af det øvrige personale, at dette også sker i både vuggestuen og i Grantofte. Det vigtige her er, at alle personaler støtter op om denne metode, fx har Adashøj et bord i et grupperum for sig selv, og man kunne på observationsdagen se en anden metode her, end ved de andre borde. Det ser ud til, at man er påbegyndt og er langt med en rigtig god måltidspædagogik og dialog over det hele, det vigtige bliver at sikre, at alle medarbejdere har koblet sig på dette, og i sammen videre udvikler på det. Forældresamarbejde På dialogmødet deltog ingen forældre og dermed er deres refleksioner ikke en del af denne vurdering. På observationsdagen sås afleveringer ved bussen til Grantofte børnehave og afleveringer i vuggestuen. Begge steder observeres en god forældre kontakt med dialoger omkring barnet og fokus rettet mod modtagelsen og farvelsituationen, som pædagogen understøtter efter barnets behov. Ved bussen var et barn særlig meget ked af det, og pædagogen tog hånd om barnet der grad. Pædagogen fortalte senere, om den dialog han havde haft med barnet i bussen, som gav ham indsigt i, hvorfor barnet var så ked af det. Forældresamtaler er systematiseret (se under sammenhænge og overgange). Personalet fortæller om, hvordan de arbejder med at skrive handleplaner for børn de er bekymret om, og hvorledes forældrene er en vigtig del at dette arbejder, og at de altid inddrages. Der afholdes forældrerådsmøder og her er der dialoger omkring pædagogikken og hverdagen i institutionen. Pædagoger fortæller, at det vigtigste med forældresamarbejdet er at skabe tryghed og en åben og anerkendende dialog. Dette ligger i god tråd med den anerkendende tone og tilgang der observeres generelt i hele institutionen. Sammenhænge også i overgange I praksis observeres overgangen i vuggestuen som nogle, hvor børnene bliver forberedte på, hvad der skal ske, og vuggestuens tilrettelæggelse af arbejdet bære præg af, at de voksne tager ansvaret for det planlagte, og de understøtter børnene i at kunne navigere i deres egen hverdag og være deltagende i det der skal ske. Fx ses det, at personalet fortæller børnene, at de skal spise nu, ved at gå hen til barnet og ved at begynde at ryde op. Børnene ses aktivt deltagende i dette. I Grantofte børnehave skal børnene i kælderen for at vaske 3

4 hænder og her har man fordelt opgaverne mellem de voksne således, at der også altid er en eller to til denne opgave. Børnene er med til at dække bord udenfor, og en anden gruppe får læst højt i køkkenet. Alt sammen som overgangs markører til det næste. I Adashøj har man valgt at dele børnene ind i 4 spisegrupper, som afgrænses af farver på bordene. I overgangen fra legeplads til frokost inde, får de største børn en kollektiv besked og andre hjælpes over til frokosten ved direkte kontakt og hjælp i garderoben. Opgaven er planlagt og personalets roller er fordelt og det ses, at man er opmærksom på børnene og opgaven. Børnene skal spise i 4 grupper inddelt efter farve og der hænger plancher på væggen med billeder af børnene og farvekoderne, et godt stillads for barnet for, at man som barn kan finde sin plads. Der sidder også en pædagog ved plancherne for at hjælpe børnene, og dette er godt, da overførelsen fra 2-dimensionelt til 3-dimensionelt er en stor opgave for det mindre børnehavebarn at mestre i hovedet selv. Der er alligevel en del uro i denne overgang, og på dialogmødet fortalte pædagogen, at dette system også kun har eksisteret i 3 dag, og de voksne også skal finde rundt i det. Vi talte om at fastholde, at en voksen var med til at læse billederne med børnene. Uroen lægger sig, da alle har fundet sin plads, og pædagogerne starter dialogerne ved borderene om maden, som bliver præsenteret, og om formiddagens aktiviteter. I vuggestuen er man udfordret af, at den ene stue er en gennemgangsstue. Hvilket betyder, at de børn som er på Søstuen skal igennem alrummet, hvor der også er en børnegruppe. Efter formiddagsmaden skal gruppen på Søstuen på tur, og derved skal de igennem alrummet og ud i garderoben. Arbejdet har pædagogerne tilrettelagt således, at de går ud i mindre grupper, for at skabe god plads i garderoben. Men i deres gennemgang af Alrummet, kan de ikke undgå at forstyrre de to borde, der sidder og spiser. I alrummet vælger man, at lade det være en begivenhed, og vinker til dem som skal på tur, og får en dialog omkring dette. Det er et vilkår at rummene er indrettet som de er, men i overgange kan man måske planlægge og arbejde med mindre forstyrrelse af Alrummets børn, da det giver en udfordring for disse. På dialogmødet, blev der en refleksion over at anvende en anden vej ud, og eventuelt hente børnenes tøj i garderoben, således, at kun én voksen skal igennem eller gå uden om. Dette ville mindske forstyrrelserne for de børn, som er i alrummet. Om fredagen er der en fra udflytterne, som er i vuggestuen og dette skaber et godt kendskab til de kommende børnehavebørn og en god indsigt for børnehaven i vuggestuens arbejde. Vuggestuebarnet besøger også børnehaven og børnehaven besøger barnet i vuggestuen inden opstart. Adashøj for primært børn ude fra, og de sender et velkomstbrev og tilbyder forældre og barn et for besøg. I Grantofte børnehave har man lavet en bog med billeder til vuggestuen, således at de kan læse denne sammen med vuggestuebørnene, også som forberedelse på overgangen. Dette arbejde er tilrettelagt således, fordi Grantofte vuggestue og børnehave er én integreret institution. I Grantofte og Adashøj har man et samarbejde omkring et forældremøde om skoleovergangen og skoleparathed. Systematiske samtaler med forældrene sker efter 6 måneder og et møde om skoleparathed, og altid efter behov begge steder. Der justeres i mødeintervallerne efter behov. Samtale intervallet justeres, når det opleves, ikke at give mening for pædagogerne og forældrene, således har man på baggrund af en evaluering flyttet 1. samtale til 6 måneder, da man erfarede, at have mere visen om barnet på dette tidspunkt, og det dermed gav bedre mening for både forældre og pædagoger. Overgangssamtale fra vuggestue til børnehave er en trekantsamtale med pædagoger fra vuggestue og børnehave og så selvfølgelig forældrene. På dialogmødet fremkom et ønske om at systematiser disse samtaler, og skabe en ensrettet hed i dette arbejde. Dette kan kun bifaldes, også set i lyset af, at man justerer i fx intervaller på baggrund af erfaring og evaluering, så er det meget vigtigt at vide, hvilken metode man anvender og går ud fra. I Adashøj arbejder man meget sammen med Villa Rose vuggestue med et besøg i vuggestuen. Overgangspædagogikken med at besøge barnet i vuggestuen, ser man som væsentlig og vigtig og værdien af besøget ses i kendskabet til barnet i opstarten i børnehaven. I modtagelsen af børnene har børnene billeder med og sættes på deres skab, det observeres at nogle børn ikke har billeder på deres skabe 4

5 og dette afstedkom en dialog omkring, hvad dette betyder for barnet, der mangler deres. Pædagogen fortalte, at der er tale om billeder, der er faldet ned og ikke blevet sat op igen, og at han i øvrigt er enig i, at dette er vigtigt og noterede sig dette. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Vurdering: Tilpas indsats Institutionen fremstår som én samlet enhed på 3 forskellige matrikler, og det ses både i praksis og høres på dialogmødet, hvordan samarbejdet fungerer. Vuggestuen har gennem det seneste år, arbejdet med metode, indretning og pædagogik, og dette ses også tydeligt i praksis, med gode legezoner og nærværende voksne, som bevæger sig rundt efter, hvor børnene er, og hvad de er optaget af. I Grantofte børnehave har man to teams med planlægning og refleksionsmakker på tværs af disse teams. Refleksioner og handleplaner over enkelte børn foretages i teamet og ansvaret for dette ligger i det enkelte team. Det er også i de lokale teams eller grupper, der udarbejdes TOPI og handleplaner efter vurdering og behov. Man har også afdelingsmøde med alle i Grantofte og Adashøj og her kan emner fra refleksionsmøderne eller teams møderne bringes op. I vuggestuen har man talt om at have en bog til tanker og ideer, som kan understøtte emner til stuemøder og på personalemøder. Hver uge er der stuemøde med planlægning og på fællesmøderne koordineres dette. Man har fokus voksne, der følger børnene og har ansvaret for bønnerne. I Adashøj arbejders på en ny måde med teammøder, og personalemøder. Man har primærbørn, som man er ansvarlig for, og teams skal fungere som refleksion over tiltag for disse børn. Det store fælles personalemøde er med emner, som er relevant for alle afdelinger, og dette planlægges med koordinatorerne. Arbejdet med systematik i den pædagogiske praksis, Klyngens værdier og pædagogiske emner, kommer også op her. Derudover kan det være videns oplæg omkring indsatser eller faglig ny viden eller nye tiltag, som skal indføres i alle afdelinger. På dialogmødet, reflekterede vi over, at den samlede enhed fremstod som ét fællesskab, og hvad der gjorde, at dette kunne lade sig gøre, når to udflyttere kører til hver deres destination og en afdeling på adressen i byen. Personalet kom med flere bud på, hvad der gjorde, at de var fælles og havde en oplevelse af, at de alle arbejdede sammen: Åben kommunikation. Hjælper på kryds og tværs, åbner og lukker sammen. Der reflekteres over og sammen med kollegaer omkring praksis og vejleder hinanden indbyrdes. Der tales om at fortælle hinanden om det pædagogiske arbejde, man ser ske for sig. Emnet kollegavejledning kom op, og der blev reflekteret over, hvordan man kan vejlede en kollega i at være anerkendende og mindre brysk overfor børnene, da det ved observationerne fremkom, at én medarbejder i Adashøj være mindre på linje med sine kollegaer i den anerkende tilgang. Dette afstedkom en dialog mellem koordinator og pædagogisk leder, om hvordan man kunne dette, og hvilke ansvar der lå hos hvem. Anbefaling: Generelt er man rigtig godt på vej, og der er opmærksomhedspunkter, der spreder sig lidt over den pædagogiske indsats, og dette viser, at den overordnet systematik og metode er velovervejet. Det anbefales at udarbejde metoder og systematikker, hvorpå man kan give kollegaer feedback, og sikre sig, at alle arbejder med samme metode og formål. Denne metode kan måske også bruges til, arbejdet omkring, at alle arbejder efter sammen aftaler og metoder, og dermed kobler sig til hindanen og derigennem skaber helhed og rød tråd i den samlede pædagogik, jf. observationen om frokosten i Adashøj og derved understøttelsen af den måltidspædagogik, der er ved at blive implementeret. Derudover anbefales det, at se på anvisningerne under inklusion og se på en metode, som kan imødekomme konflikthåndteringen, og på samme måde tilrettelægge arbejdet med mindre voksne dialog over børnene i vuggestuen. (se observationen under sociale relationer). Med hensyn til det store klippe/klistre bord, er det en refleksion vær at overveje om den generelle metode, der ellers ses om at arbejde i mindre grupper, skal fraviges, og hvis den skal, hvorfor? Så dette fremstår tydeligt. 5

6 I er meget velkomne til at kontakte undertegnet for uddybning og eventuel support til indsatser der handler om dette tilsyn. I øvrigt: På dialogmødet efterspurgte Grantofte udflytter observationer særligt med fokus på hverdagens overgange, og yderligere refleksion omkring dette. I er meget velkomne til at booke et møde med dette emne, så jeg kan bistå med arbejdet omkring dette. 6