Naturfagsundervisningen sat i skema
|
|
- August Lorenzen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 120 Naturfagsundervisningen sat i skema Anne Marie Kirkeby, Roslev Skole Abstract: Det startede som en ide mellem to kollegaer, endte med at bringe både elever og lærere tættere på naturfagene. Arbejdet med rubrics og lærende fællesskaber har været med til at forme rammerne om naturfagsundervisningen på Roslev Skole de sidste 3 år. Jeg vil i artiklen her beskrive hvordan vi kom i gang, og de erfaringer vi har gjort os på godt og ondt. En rejse til Toronto Et kort indblik i det canadiske skolesystem blev startskuddet til en styrkelse af naturfagsundervisningen på Roslev Skole. Vi blev i Canada introduceret til brugen af rubrics og et fast pensums betydning for elevernes faglige udvikling. Med indførelsen af den nye fælles naturfagsprøve var det oplagt at se på hvordan de strukturer vi mødte i Canadas skolevæsen, kunne bidrage til at styrke elevernes læring i naturfagsundervisningen. Vi havde en forhåbning om at det kunne hjælpe os og eleverne til at nå i mål med kompetencetænkning, ny prøveform og at åbne de enkelte fag op og samle dem igen i en tværfaglig undervisning. Rubrics En rubric er en matrix der anvendes til at synliggøre læringsmål og forventninger til elevernes arbejde. Rubrics kan anvendes af lærere som værktøj til at planlægge et forløb. Eleverne kan anvende rubrics til at få overblik over forventninger og differentierede evalueringskriterier og bruge den aktivt til at fremme egen læring. Den samme rubric kan bruges af både elever og lærere til at evaluere et projekt, en opgave eller et endt forløb. Vores erfaringer med opbygning og anvendelse af rubrics er mange, og jeg vil her komme med nogle af de vigtigste således at andre selv kan komme i gang med at lave og anvende rubrics i deres egen undervisning. Hvis man ønsker at læse mere
2 121 og se andre eksempler på rubrics i andre fag, kan jeg anbefale I mål med læring af Mette Molbæk og Sidse Hølvig Mikkelsen (1) der beskriver hele udviklingsprojektet som Roslev Skole deltog i. Den vigtigste erfaring har for os bl.a. været at når man bruger rubrics i undervisningen i udskolingen, så bør man ikke have mere end 4 mål som eleverne skal bedømme sig selv på, og hvert mål bør ikke deles i mere end 4 niveauer. Hvis rubrics gøres mere kompliceret end dette, har de fleste elever svært ved at overskue hvor deres eget niveau er, og hvad de gerne vil opnå, og dermed mister en rubric sin gavnlige effekt som værktøj for eleverne. Rubric Forventninger til fælles naturfagsprøve. Tag udgangspunkt i din/jeres egen problemstilling. Undersøgelseskompetence: Du kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i naturfag. Modelleringskompetence: Du kan anvende og vurdere modeller i naturfag. Perspektiveringkompetence: Du kan perspektivere naturfag til omverdenen. Kommunikationskompetence: Du kan kommunikere om naturfaglige forhold. Påbegyndt 1 Jeg har formuleret en naturfaglig problemstilling, der kan undersøges. Jeg kan forklare faserne i en naturvidenskabelig undersøgelse. Jeg kan forklare forskelle på modeller og virkeligheden. Jeg kan forklare hvordan min problemstilling hænger sammen med virkeligheden Jeg sætter mig ind i hvad ting hedder på fagsprog. (naturfagsord) Undervejs 2 Jeg ligger en plan for hvordan min problemstilling kan undersøges. Jeg opstiller hypoteser (forventninger) til undersøgelserne. Jeg kan udvælge eller selv designe undersøgelser, der belyser problemstillingen. Jeg kan skabe overblik over mit emne ved at bruge modeller. Jeg kan bruge modeller til at forklare mit emne ud fra. Jeg kan beskrive hvordan udviklingen har været for samfundet - set med naturfagsbriller. Jeg bruger fagsproget når jeg formidler mit arbejde med problemstilling, både mundtligt og skriftligt. Fuldført 3 Jeg kan forklare hvorfor jeg har valgt disse undersøgelsesmetoder. Jeg har styr på resultaterne og kan fortælle hvad de viser. Jeg ved at fx. temperatur er en variable - jeg ved hvilke variabler der er i mine undersøgelser. Jeg kan sætte mine egne resultater ind i relevante modeller.(grafer, diagrammer, mm.) Jeg er kritisk overfor modeller - er de tydelige nok? Jeg kan fortælle om udviklingen af den naturfaglige viden. Jeg bruger naturfaglige begrundelser, til at forklare og argumentere. Påstande skal altid op følges med viden og argumenter. Eksemplarisk 4 Jeg er grundig i mine undersøgelser, og har styr på det data jeg indsamler. Jeg kan ud fra min undersøgelse finde sammenhænge med min problemstilling. Jeg har forholdt mig kritisk til mine resultater og kan oplyse om evt. fejlkilder. Jeg skriver altid de rigtige symboler, og bruger så vidt muligt fagbegreber. Jeg kan bruge modellerne til at analysere min problemstilling. Jeg er kritisk når jeg sætter naturfaglig viden i forhold til anden viden. Jeg kan genkende når noget er naturfagligt - har rod i fysik/kemi, biologi eller geografi. Jeg kan finde det vigtige i en tekst og andre kilder, gøre det til mit eget og bruge det i mit arbejde. Karakter: Figur 1. Rubric udarbejdet til naturfag, med beskrivelse af de 4 naturfagskompetencer En anden vigtig erfaring vi har gjort os, er at niveau 1 i en rubric til et givent læ ringsmål skal give mening for alle elever i klassen og derfor tage udgangspunkt i elevernes faglige forudsætninger. Det kan betyde at formuleringen af niveau 1 bliver så simpel at det kan virke meningsløst. Det er dog vores erfaring at for de fagligt udfordrede elever er det ikke meningsløst, men meget vigtigt, så de kan se sig selv i de rubrics vi laver. Det er nødvendigt for dem for at kunne anvende den til at dygtiggøre sig. Formuleringen af indholdet i vores rubrics var noget af det sværeste i processen. Indholdet bør formuleres på et elevvenligt sprog, men uden at gå på kompromis med den faglighed den skal fremme.
3 122 Anne Marie Kirkeby Vi er forpligtet til at inddrage og oplyse eleverne om grundlaget de vurderes og evalueres ud fra. Vi har erfaret at når vurderingsgrundlag og forventninger indsættes i en rubric, så kan eleverne vende tilbage til den igen og igen i deres arbejde. Tager man udgangspunkt i Fælles Mål eller prøvevejledningens bedømmelsesgrundlag når man vil formulere læringsmål og forventninger, er det især vigtigt at omformulere det til et sprog eleverne er bekendt med. Til det formål har vi anvendt Blooms taksonomi, med dennes ord til at beskrive forskellige niveauer af læring, og brugt denne som baggrund for ordvalget i vores rubrics. Det kan være ord som: beskrive, forklare, anvende, efterprøve m.m. Når man skal i gang med at anvende rubrics i naturfagsundervisningen, er det afgørende at man får sine teamkollegaer med på ideen. Det er afgørende for at værktøjet får den opmærksomhed og brug der skal til for at eleverne begynder at benytte det på lige fod med novelleanalyser og regneregler. (Disse kan i øvrigt med fordel også indsættes i rubrics.) Lærende fællesskaber Det kræver en del af et naturfagsteam at starte op med fælles naturfag og rubrics. Første skridt på vejen er at man får alle med. Helt med. Det kommer ikke til at have den ønskede effekt hvis enkelte kollegaer giver håndslag på at deltage i fælles forløb for så at køre deres eget og tale projektet ned i elevernes påhør. Jeg har heldigvis ikke selv oplevet kollegaer håndtere overgangen til fælles naturfag på den måde. Dog oplever jeg en del lærere rundt om i landet og på Big Bang-konferencen der fortæller om hvor svært det er at få andre naturfagslærere med. At det er svært at få dem til at åbne deres undervisning og lukke de andre fag ind. Når så alle er med, giver det at udarbejde rubrics sammen mulighed for et rigtig godt lærende fællesskab blandt kollegaer. Til at starte med vil man opleve en del uenigheder om fx ordvalg, altså hvad tingene hedder i de tre naturfag, hvad der forventes af eleverne, og hvad indholdet skal være på de forskellige niveauer. Der skal sluges en del kameler, hakkes en hæl og klippes en tå, men når det er gjort, og alle har ofret et par af deres darlings, vil man som team stå tilbage med fælles udgangspunkt for den forestående undervisning. Det er i dialogerne om vores forskellige opfattelser af hvad godt arbejde er, og hvad kvalitet er, at der for alvor kommer gang i det lærende fællesskab. Ved at sætte ord på over for kollegaer hvad man mener det vil sige fx at arbejde undersøgende. Ved at lade kollegaer stille undrende og opklarende spørgsmål får man derved bedre indblik i både egen og andres praksis. Det kræver en del mod og træning at lukke op og tale om sin praksis. Vi startede med at afholde didaktiske samtaler som det kort er beskrevet af Bente
4 123 Bro Andersen, Karen Thastum og Jette Aabo Frydendahl i Liv i skolen 1/2016, s. 47 (2). Vi observerede ikke hinandens undervisning, men medbragte hver et eksempel på en situation, et elevprodukt eller en faglig udfordring som vi førte samtalerne over som vi havde set det gjort i Toronto. Ved at følge en fast samtalestruktur føles det ikke helt så farligt at åbne op. Efter at have praktiseret denne metode nogle gange blev det mere naturligt at samtale om undervisningen, udfordringer og fordele. For en del kollegaer vil det tage tid at overkomme frygten for at blive kritiseret, og det skal man respektere. Vi kan have meget forskellige opfattelser af hvad god undervisning er, og det skal der være plads til. Det man som team skal være undersøgende på, er derfor ikke hvad kollegaerne gør i undervisningen, men hvordan man kan finde fælles rammer for vejledning og evaluering af eleverne. Det lærte vi meget af Vi lærte på den hårde måde hvilke konsekvenser det kan have at kaste sig ud i sådan et projekt når man ikke helt har fået afstemt hvad det er man gerne vil opnå. Vores første fællesfaglige fokusforløb var en katastrofe. Vi troede vi var enige, men vores rubric til emnet var ikke helt færdig endnu, og det endte med at både vi og eleverne var meget frustrerede. Hvis de spurgte én lærer hvad de skulle, fik de ét svar, spurgte de en anden, fik de et nyt svar, og hvis ikke de havde givet op der og spurgte den sidste, så fik de et helt tredje svar. Vi lærte at når man underviser tværfagligt og er flere lærere om det, så er det vigtigt at finde et fælles udgangspunkt. Det udgangspunkt kan være svært at finde i naturfagene for selvom der er rigtig mange ligheder, er der også utrolig mange forskelle. Så for os blev det de 4 naturfagskompetencer vi tog udgangspunkt i. Vi gav os derfor til at undersøge hvad der stod om kompetencerne i læseplanen, i Fælles Mål og i prøvevejledningen. Ud fra det startede arbejdet med at formulere de 4 kompetencer i 4 niveauer. Vi lærte også at man ikke behøver at vide alt om de andres fag når man starter med at lave tværfaglig naturfagsundervisning, for det kommer lige så stille hen ad vejen. Man finder ud af at mange begreber og fænomener beskrives af alle tre naturfag, men med hver deres bidrag. På den måde lærte vi at vi allerede vidste en hel del om de andre naturfag igennem vores eget fag. Et begreb som nærings-ioner er ikke helt så uoverskueligt når man finder ud af at det i biologi beskrives som næringssalte og i geografi som næringsstoffer. Tre sider af samme sag som giver en større forståelse og et fælles udgangspunkt. Det er igennem arbejdet med det faglige indhold i planlægningen og gennemførelsen af de første forløb at man opdager den kobling der er mellem naturfagene, som eleverne også gerne skal opleve gennem undervisningen. Vi lærte at det ikke er farligt at dele sin undervisning med kollegaer, og at der ofte
5 124 Anne Marie Kirkeby kommer nogle uventede sidegevinster i samarbejdet med kollegaerne. Det er grænseoverskridende de første gange man gør det, men hvis teamet formår at flytte fokus fra alt det der ikke er muligt, til i stedet at respektere de forskelligheder og kvaliteter man hver især har, og italesætte det vi kan byde ind med til den fælles undervisning, så opnår man et positivt lærende fællesskab med elevernes læring og naturfagenes mange spændende vinkler i højsædet. Vi fik den ekstra gevinst at vores fagteammøder har udviklet en dybere faglighed i arbejdet med at planlægge og evaluere forløbene nu hvor vi har udarbejdet en fælles forståelse af hvad vi mener det vil sige at være naturfagskompetent på 4 niveauer i udskolingen. Vi kan på den måde frigive tid til at planlægge det faglige udbytte af forløbene og de fællesfaglige problemstillinger vi vil arbejde med. Det er ikke meget tid vi har når vi mødes i løbet af året, så det er vigtigt at udnytte tiden til faglige nørderier og planlægning af de gode forløb. Vi har erfaret at når vi er enige om forventninger og vurderingsgrundlag, så er vores elever bedre stillede og langtfra lige så frustrerede som de var i starten. De ved at de altid kan vende tilbage til deres rubrics for at se hvad det næste trin er. Eleverne kan bruge den som tjekliste når de arbejder med deres fælles naturfagsprojekter, da den ikke knytter sig til et særligt emne eller begreb. De møder den første gang i starten af 7. klasse og lærer lidt ad gangen hvordan de anvender den i deres arbejde. En del af eleverne fanger den ret hurtigt og benytter den selvstændigt, hvilket giver lidt mere plads til at vejlede de elever der har svært ved at komme i gang eller går i stå undervejs. Naturfagene vendt på hovedet Vi har på Roslev Skole struktureret naturfagsundervisningen på de tre årgange på en måde hvor vi forsøger at tilgodese både kernefaglighed og fællesfaglighed. Det har vi gjort ved at tildele hver årgang tre fællesfaglige fokusområder. Det betyder at de tre fokusområder der ligger i 7. klasse, altid ligger i 7. klasse osv. Førhen fulgte vi ofte lærebogssystemernes fordeling af emner til årgangene, eller hvad den enkelte lærer fandt relevant i sit fag, men uden at have et overblik over hvad de enkelte klasser havde hvornår. Det hele blev vendt på hovedet og sat i faste rammer. Seks ud af ni af de overordnede fokusområder er undervisningsministeriets fællesfaglige fokusområder; de tre sidste er emner vi selv har sat sammen ud fra hvad vi syntes der manglede. Vi har til hvert fokusområde i hvert fag tilknyttet kernefaglige begreber eller fagområder der kan bidrage til det fælles emne. På den måde forsøger vi at sikre en stor andel kernefaglighed i undervisningen da vi mener at det er lige så vigtigt som at opleve deres fælles bidrag til forståelse af emnerne og problemstillingerne. Nogle emner er blevet flyttet fra årsplanen i 9. klasse til 8. klasse i forhold
6 125 til hvor de før lå. Efter at teamet havde gået det igennem, kommet med forslag til ændringer og tilføjelser, og det hele var rettet til, var vi enige om at det var den plan vi ville følge. Vi har én gang årligt planen oppe at vende på et af vores naturfagsmøder for at dele erfaringer og ideer, rette den til og sikre os at alle kan stå inde for den. EMNER TIL TVÆRFAGLIG NATURFAG 1. emne i 7. klasse: Forbrug af naturens resurser Fysik/kemi: Biologi: Geografi: Metallerne - udvinding og genbrug. Olie. Naturens kredsløb. Vi undersøger skoven. Regnskovens mangfoldighed. Råstoffer. 2. emne i 7. klasse: Lokale og globale klimaforandringer Fysik/kemi: Biologi: Geografi: Luft. Vind og vejr. Global miljøkemi. Klimaet forandres, hvordan og hvorfor. Fødevareproduktion og klima. Klimaforandringer og konsekvenser. Klimaforandringer i de fattige lande. Ozonlaget. Drivhuseffekten. Havstrømme. Vejret. 3. emne i 7. klasse: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Fysik/kemi: Biologi: Geografi: Vand. Syre og baser. Salte. Iltsvind. Vandkvalitet. Vand og liv. Genoprettelse af landskaber. Istiden. Det danske landskab. Vands kredsløb. Figur 2. Oversigt over 3 af de 9 emner der undervises efter på Roslev Skole i naturfag. Vi samler efterfølgende alle materialerne til forløbene på den læringsplatform vi har til rådighed. Det gør vi for at styrke elevernes forståelse af at selvom de har om forskellige begreber i de tre naturfag, så er der en større sammenhæng. Når det er tid til at starte et nyt emne, begynder vi med monofaglig undervisning i de kernefaglige områder der er valgt ud til emnet. Dette forløber ofte over 5 7 uger alt efter hvad årshjulet tillader. De sidste 3 4 uger af forløbet arbejder eleverne tværfagligt. De arbejder med
7 126 Anne Marie Kirkeby problemstillinger, laver arbejdsspørgsmål, designer undersøgelser, laver eller afkoder modeller, holder taler, laver film, skriver artikler, besøger virksomheder, får besøg af foredragsholdere, bygger modeller, fremlægger undersøgelser eller underviser mellemtrinnet mulighederne er mange. Vi har i skrivende stund netop afsluttet naturfagsprøverne for i år. Denne årgang er for os noget ganske særligt. Det er nemlig den første årgang der har arbejdet på denne måde med naturfagene i 7., 8. og 9. klasse. De har: øvet sig kæmpet med kompetencerne lavet naturfagsprojekter arbejdet med 9 forskellige naturfagsemner og problemstillinger lavet forsøg og eksperimenter designet undersøgelser læst faglige tekster hørt foredrag fra forskere og ildsjæle skrevet forundringsspørgsmål og formuleret problemstillinger vurderet sig selv og hinanden. Det har været hårdt til tider, både for dem og os, men det har været det hele værd. Vi har måske ikke løftet alle elever til skyhøje karakterer; til gengæld har de fået nogle gode arbejdsmetoder med i rygsækken. Vi har nok heller ikke fået dem alle sammen til at tænke naturfag ind i deres fremtidige karrierevalg, men vi havde for første gang hele tre elever der valgte at tage i erhvervspraktik på de naturvidenskabelige uddannelser på Århus Universitet. Vi har slet ikke lavet det hele om til scienceundervisning eller fuldt integreret tværfaglig naturfagsundervisning, for vi er enige om at vores fag hver især har deres vigtige plads i skolen og i elevernes forståelse af verden. Vi synes det er vigtigt at eleverne kan kende fagene og deres indhold når de arbejder tværfagligt, og når de støder på dem uden for skolen. Vi har gjort vores naturfagsundervisning endnu bedre end den var, og de unge mennesker lærer nu lige så meget om arbejdsmetoder og projektorienteret arbejde i naturfagene som de gør om de kernefaglige begreber. Kombinationen af de to elementer kan forhåbentlig hjælpe dem til at forstå og handle på de fænomener og problemstillinger de møder ude i verden, både nu og i fremtiden.
8 127 Referencer (1) Mette Molbæk og Sidse Hølvig Mikkelsen. I mål med læring. Lokaliseret 15. september 2018 på: (2) Bente Bro Andersen, Karen Thastum og Jette Aabo Frydendahl. Innovationsaktionslæringsmodellen. Liv i skolen 1/2016, s. 47. Lokaliseret 15. september 2018 på: dk/portal/da/publications/innovationsaktionslaeringsmodellen(44155cb7 12d6 4e33-bade ca124af).html.
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereGenerel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereEvaluering af fællesfaglig undervisning
Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM
Læs mereFællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs merePå min skole helt praktisk
På min skole helt praktisk Der er travlhed i 9. klasse, hvis man både skal forberede eleverne til fællesfaglig naturfagsprøve og udtræksprøver i fagene. Hvordan kan man arbejde med fællesfaglige problemstillinger
Læs mereNaturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth
Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereVurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereFysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereNyt om naturfag (UVM)
Nyt om naturfag (UVM) OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM SØRENSEN 1 Hvad rør sig Naturvidenskabsstrategi Fælles
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereÅrsplan i fysik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i fysik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige forløb har de naturfaglige
Læs mereTidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.
Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler
Læs mereDrikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager
Læs mereDrikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler
Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler
Læs mereDrikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereWorkshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs merePrincipper for den fællesfaglige naturfagsundervisning på Parkvejens skole, Odder
Principper for den fællesfaglige naturfagsundervisning på Parkvejens skole, Odder I skoleåret 2015/2016 har vi fælles som faggruppe besluttet at afprøve den fælles naturfagsprøve for vores 9. årgang. Det
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv Workshop E Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Hør om, hvordan man
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereFÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING
FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING Praksiserfaringer med fagteam, planlægning og kvalificering af naturfagsundervisning Naturfag i Spil 23. november 2016 DAGSORDEN Sammenhæng og baggrund Fagteamets struktur
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)
Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle lige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs mereNaturfagslæseplan. Bagterpskolens læseplan 2015/16. Ingenting forsvinder. Vores fantastiske jord. Det daglige brød. Mennesket i vandets kredsløb
Naturfagslæseplan Bagterpskolens læseplan 2015/16 7.klasse 8.klasse 9.klasse Ingenting forsvinder Vores fantastiske jord Det daglige brød By og bolig Den globale teenager Mennesket i vandets kredsløb Vand
Læs mereNaturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereFÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PARKVEJENS SKOLE, ODDER
FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PARKVEJENS SKOLE, ODDER LIDT OM FAGTEAMETS ARBEJDE - RYTME OG UDVIKLINGSPROJEKTER MÅLSÆTNINGEN I NATURFAGSTEAMET Ønsket om at oparbejde et professionelt læringsfællesskab,
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereMaxiMat det digitale matematiksystem
MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereKvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser
Kvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser Erfaringer fra projekt Naturlig-Vis Jan Sølberg Lektor, Københavns Universitet De senere år har der været forsket mere og mere i, hvilke typer kompetenceudviklingsforløb,
Læs mereScience på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg
Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets
Læs mereINFO OM EKSAMEN I 9.X Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
INFO OM EKSAMEN I 9.X 2016-2017 INDHOLD Side 1 Side 2 Side 3 Generelle informationer Formuler en problemstilling Kilde: naturfagsproeven.gyldendal Planlæg forsøg og undersøgelser Kilde: naturfagsproeven.gyldendal
Læs mereFysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 At måle 6 Undersøgelse 33 34 Læringsmål Jeg kan bruge forskellige måleapparater og skalaer til at måle masse
Læs mereDet blå guld. Kursusbeskrivelse
Det blå guld Kursusbeskrivelse Man skal i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder med efterfølgende fælles praktisk-mundtlig prøve i fagene fysik/kemi, biologi
Læs mereNaturfag i spil. Create a difference VIA University College
Create a difference VIA University College Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereFra forskning til undervisning
Fra forskning til undervisning Esben Eriksen og Nana Quistgaard Didaktisk analyse Indholdsstruktur for videnskabeligt stof Didaktisk analyse: 1. Analyse af naturvidenskabeligt stof 2. Analyse af relevans
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereGeografi. Generelt UNDERSØGELSE MODELLERING PERSPEKTIVERING. Samlet plan for og 9. klasse
CARMEN SCHEEPER 2025/2016 Geografi Samlet plan for 7. 8. og 9. klasse Grønland i 7. klasse Generelt Fra i år skal fagene geografi, biologi og fysik/kemi samarbejde mht den kommene fælles naturfagsprøve.
Læs mereFælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte
Fælles naturfag Oplæg STUDIETUR TIL NATURFAGSENTERET I OSLO v/ Mads Joakim Sørensen, læringskonsulent naturfag BIOLOGFORBUNDET, DANMARKS FYSIK- OG KEMILÆRERFORENING OG GEOGRAFFORBUNDET Læringskonsulent
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs mereSkolens arbejde med målkravene
Formålet med evalueringen af kerneområdet Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde med undervisningsmålene. En fri
Læs mereØkosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Læs mere28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Læs mereNatur/teknologi for 6. klasse
Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.
Læs mereDe mange prøveformer
88 Kommentarer De mange prøveformer Anders V. Thomsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik Didaktik, AU Kommentar til Undervisning og centralt stillede test i folkeskolen, MONA, 2012(2) Redaktionen har
Læs mereGeografi Fælles Mål 2019
Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mere