Strategiplan for Demensområdet - 1 -

Transkript

1 Strategiplan for Demensområdet - 1 -

2 Intro I Silkeborg Kommune tager vi i vores måde at arbejde på udgangspunkt i mestringstankegangen, hvilket inkluderer et fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Vi har øje for borgerens livskvalitet og livsindhold samt for hans/hendes ressourcer. I samarbejde med borgeren og gerne dennes pårørende tilrettelægges indsatsen på en måde, der støtter og styrker mulighederne for, at han/hun kan klare udfordringerne i hverdagen også selvom han/hun bliver ramt af en demenssygdom. Hensigten er at støtte borgeren i længst muligt at forblive selvhjulpen og mestre sit liv. Demens er en fælles betegnelse for en række sygdomme, der påvirker hjernen og permanent svækker en lang række mentale funktioner hos den sygdomsramte. I takt med at sygdommen udvikler sig, får personen med demens brug for mere og mere udefrakommende hjælp. Denne hjælp kan både være direkte rettet mod personen med demens men også komme i form af indirekte indsatser fx i forhold til de pårørende, der ofte yder en kæmpe indsats. Nærværende handleplan tager udgangspunkt i en opdatering ift. tidligere års indsatsområder og erstatter således disse. Endvidere er planen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens (udgivet oktober 2013). Den samlede strategiplan for demensområdet sigter mod en sammenhængende indsats af høj faglig kvalitet, som endvidere rækker ud i fremtiden. Oplægget er beskrevet under følgende 5 overordnede indsatsområder: 1. Indsatser primært målrettet borgere med demens. 2. Indsatser primært målrettet pårørende. 3. Indsatser primært målrettet personaler herunder ledere. 4. Indsatser primært målrettet samarbejdspartnere. 5. Indsatser der gør brug af teknologi

3 Indsatser primært målrettet borgere med demens Mål: At bevare funktioner, selvstædighed og livskvalitet længst muligt At give råd og vejledning ift. den enkeltes unikke situation og individuelle behov gennem hele demensforløbet. At informere om de tilbud der forefindes i såvel kommunen som regionen bl.a. via udarbejdet pjece og kommunes hjemmeside, der kontinuerligt opdateres. At have daghjemstilbud 3 steder i kommunen. At gøre brug af ledsagerordningen til yngre mennesker med demens. At have særlig fokus på fysisk aktivitet fx via tilbuddet Naturfitness, geocacthing og projekt bjergbestigning. At tilbyde vurderings- og aflastningsophold. At støtte op om cafetilbud i lokalområderne arrangeret af de frivillige. Arbejde med at udvikle og implementere et tilbud med fokus på kognitiv stimulation og hverdagsrehabilitering (Nord). Arbejde med at udvikle og implementere et tilbud, der tager udgangspunkt i snoezeltilgangen og wellness (Øst). Udarbejde et forslag til et projekt, der kan supplere og/eller træde i stedet for Naturfitness i vinterhalvåret fx madlavningshold inkl. musik og motion i form af dans*. De fleste, der får konstateret en alvorlig sygdom såsom demens, går i chok. Man bliver rystet og bange for, hvad sygdommen fører med sig. Man kan føle sig truet på sine livsvilkår - sin identitet, rolle og status - og det kan være man føler både sorg og vrede. Derfor er det vigtigt, at man modtager råd og vejledning og ikke mindst tilbud om vedligeholdende træning af praktisk funktionsevne, fysisk aktivitet, kognitiv stimulation og ikke mindst social interaktion, så man dels kan genvinde følelsen af kontrol i sit liv og dels imødegå demensudviklingen. Længere henne i sygdomsforløbet har man fortsat brug for meningsfuld beskæftigelse og stimulation blot på en anden måde, så på dette tidspunkt er det hensigtsmæssigt at arbejde mere direkte med sanserne. *Fokus på hverdagstræning (bibeholde evner og være fysisk aktiv). Retænkning ift. projekt Candlelight dinners

4 Indsatser primært målrettet pårørende Mål: At hjælpe, støtte og aflaste de pårørende bedst muligt At tilbyde individuel rådgivning og henvise videre, når det er relevant. At informere om de tilbud der forefindes i såvel kommunen som i regionen bl.a. via udarbejdet pjece og kommunes hjemmeside, der kontinuerligt opdateres. Opstarte pårørendegrupper, der på sigt bliver selvkørende. At psykoedukere de pårørende ifm. tilbuddet om Demensskole, der kører 2 gange årligt. Løber hver gang over 3 aftener. At støtte op om cafetilbud i lokalområderne arrangeret af de frivillige. At tilbyde aflastning i hjemmet i op til 3 timer om ugen via de frivillige. Opstarte pårørendegruppe for mennesker til yngre demente. Udvikle og iværksætte tilbud til de pårørende med særlig fokus på at styrke deres personlige mestringsstrategier*. Udarbejde pjece til de pårørende, der sætter fokus på demens og seksualitet. Pårørende det være sig ægtefæller, voksne børn, naboer m.v. varetager i mange tilfælde hovedparten af omsorgen for hjemmeboende mennesker med en demenssygdom. Det er mere psykisk belastende at yde omsorg for en person med demens end for et menneske med udelukkende fysisk svækkelse. I takt med sygdommens udvikling udviser de pårørende i stigende grad tegn på bekymringer, tristhed, belastningsreaktioner og stress. Egentlig depression forekommer 2-3 gange hyppigere end normalt. Pårørende til demente går oftere til lægen og tager mere receptpligtig medicin end normalt. Der er også øget risiko for at udvikle alvorlig somatisk sygdom, eventuelt med døden til følge. Ved at hjælpe og støtte op om de pårørende, hjælper man indirekte den sygdomsramte til at blive i eget hjem længst muligt. *Retænkning ift. projekt Mindfulness til pårørende

5 Indsatser primært målrettet personaler herunder ledere (I) Mål: Sikre (fastholde og udvikle) det generelle vidensniveau og optimere den professionelle praksis At ajourføre os ift. den nyeste viden på området fx ved at deltage aktivt i diverse kommunale, regionale, nationale og internationale netværk og kurser. At omsætte denne viden til praksis ude i lokalområderne via vidensdeling/undervisning fx ift. socialpædagogiske metoder og neuropædagogik. At undervise SSH-elever og i denne forbindelse forsøge at hverve nye frivillige eller ledsagere til demensområdet. At undervise i brugen af det gratis E-learningstilbud ABCdemens fra Videncenter for Demens. At supervisere personaler i borgerrelaterede sager herunder hjælpe til at kortlægge og imødegå professionelle udfordringer. At informere om gældende instrukser, procedurer og vejledninger i faglig håndbog. Når man arbejder indenfor demensområdet er det essentielt, at man har en nysgering tilgang til problemadfærd, tør tænke kreativt og ikke mindst har modet til at vende blikket indad og reflektere over egen tilgang. Ofte har man blot brug for en smule hjælp til at skifte perspektiv og se udover egne tilsyneladende begrænsninger. Målet er ikke, at der aldrig opstår problemer, men at vi systematisk og kontinuerligt arbejder med at løse de udfordringer, der uvilkårligt vil opstå i arbejdet med mennesker med en demenssygdom. En høj grad af vidensdeling og praksisnær undervisning er med til at højne det faglige niveau, engagere personalet og tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, hvilket er godt for både beboere på plejecentrene og ikke mindst medarbejdernes arbejdsglæde og - trivsel

6 Indsatser primært målrettet personaler herunder ledere (II) Mål: Sikre (fastholde og udvikle) det generelle vidensniveau og optimere den professionelle praksis Redigere og udsende nyhedsbrev til lokalcentrene 4 gange årligt. Indkalde lokallederne til et brainstormingsmøde ift. at udvikle et månedligt undervisningstilbud til pleje- og omsorgspersonalet i hele kommunen forestået af interne undervisningskapaciteter - undervisningsemnerne vil tage udgangspunkt i de emner, som lokallederne/personalet efterspørger og kunne fx omhandle BPSD, angst og depression hos mennesker med demens, brug af musik i plejen, beroligende/trøstende berøring, rogivende pædagogik, delir m.m.* Undervise personalet generelt men lokalledere specifikt ift. lovgivningen ifm. magtanvendelse. Opkvalificere akutteam til at varetage akutte opgaver på demensområdet**. Udarbejde pjece til personalet, der sætter fokus på demens og seksualitet. Yde personalerelateret supervision i særligt udfordrende borgersager mhp. at sikre medarbejdertrivsel. Være med til at opdyrke en ny professionel kultur, kendetegnet ved stolthed over at gøre en forskel i den daglige kamp mod demenssygedommenes ekstremt komplekse problemstillinger. Dette gøres bl.a. via bevidst italesættelse/sprogbrug, en anerkendende tilgang og opfordring til refleksion over egen praksis m.m. Udvikle fagligt refleksivt forum sammen med ledergruppen fx via Makkermetoden. * Retænkning ift. Demens niv. 1,2 og 3. ** Retænkning ift. projekt Udrykningsteam

7 Indsatser primært målrettet samarbejdspartnere Mål: Sikre et sammenhængende (behandlings-)forløb for borgere med demens At samarbejde med praktiserende læger, neurologien og gerontopsykiatrien i Region Midt. At samarbejde med kommunes faglige koordinator på senhjerneskadeområdet. At samarbejde med de forebyggende medarbejdere fra Sundhed og Forebyggelse. At have blik for borgerens ernæringsmæssige tilstand og i denne forbindelse samarbejde med kommunens kostfaglige konsulent. At sikre en god tandpleje og mundhygiejne via undervisning af personalet samt samarbejde med Omsorgstandplejen. At bakke op om de frivilliges indsats fx ifm. cafearrangementerne. En helhedsorienteret tilgang på demensområdet, hvor borgere med demens oplever et sammenhængende (behandlings-) forløb, forudsætter at mange instanser koordinerer deres indsatser og trækker på hinandens kompetencer. En forholdsvis ny medspiller i denne sammenhæng er de frivillige, der i stigende grad varetager optager, der tidligere blev varetaget af det offentlige. Behovet for flere frivillige understreges af det faktum, at antallet af mennesker med en demenssygdom vokser støt de næste mange år ud i fremtiden. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at arbejde bevidst på at hverve flere frivillige. Arbejde målrettet på at rekruttere nye frivillige og klæde de eksisterende endnu bedre på til at varetage deres opgaver fx i form af en kombineret undervisnings- og rekruterringsdag for motionsvenner, besøgsvenner, ledsagere og cafefrivillige 2 gange årligt

8 Indsatser der gør brug af teknologi Mål: Understøtte og sikre borgerens identitet, autonomi, følelse af tryghed og motionsvaner via meningsfuld teknologi At optimere brugen af kendt teknologi fx brugen af GPS, demenssælen Paro, spillekonsollen Wii, IPads, QR-koder, automatiske toiletter og erindringsfilmene Liv i minderne. At indsamle viden om nye meningsfulde velfærdsteknologier. Produkter præsenteres fx på demenskonsulenternes årsmøde, hvor vi vil være repræsenteret. At samarbejde med kommunes chefkonsulent på teknologiområdet. At stå til rådighed ift. produktafprøvning/udvikling af nye teknologiske hjælpemidler på markedet. I samarbejde med daghjemmet Livsgnisten (Syd) etablere et teknologibibliotek/showroom (med satellitter i Øst og Nord). Udvikle et koncept ift. brug af elektroniske livshistorier med henblik på at lette overgangen fra eget hjem til plejecenter samt understøtte borgerens identitet. Forsøge at skabe et overblik over teknologiske hjælpemidler på demensområde samle oplysningerne i et elektronisk tilgængeligt katalog. Indgå i et samarbejde med Viborg og Skive Kommune om at kortlægge best practice og udvikle next practice ift. brugen af GPS samt socialpædagogik, så borgere kan færdes frit, selv når hukommelsen begynder at svigte. Teknologiske løsninger sigter mod at kompensere for eller støtte en nedsat funktionsevne og kan siges både at have et individuelt og et samfundsmæssigt perspektiv. For individet kan teknologiske løsninger understøtte borgeren i fortsat at mestre eget liv og således opretholde selvstændighed og handlemuligheder på trods af demenssygdommens udvikling. Teknologiske løsninger kan med andre ord imødegå mange af hverdagens udfordringer for den demensramte og være medvirkende til at udsætte indflytning i plejebolig. Men også efter at borgeren er kommet i plejebolig, kan teknologiske løsninger være fordelagtige set i et samfundsmæssigt perspektiv, idet de kan være gavnlige ift. arbejdsmiljøet samt effektivisere arbejdsgange og herigennem frigøre arbejdskraft. Nye teknologiske løsninger kan imidlertid aldrig implementeres uden en forudgående analyse af de juridiske og ikke mindst etiske konsekvenser. Endvidere er det af essentiel karakter, at det hjælpemidlet altid tilpasses den enkelte og opleves som meningsfuld