Det danske skattetryk
|
|
|
- Ulrik Dalgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT LIFO KONTAKT: Lil Foged - [email protected] - TLF: Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet skriver følgende: Ved internationale sammenligninger kan det traditionelt opgjorte skattetryk - og andre skattetryksmål - kritiseres for, at det er meget påvirkeligt overfor indretningen af det enkelte lands skatte- og indkomstoverførselssystem. Eksistensen af skatteudgifter (dvs. offentlige udgifter, der udmønter sig gennem skattefritagelse) gør det således vanskeligt at sammenligne skattetrykket fra land til land. Et eksempel herpå er, at skattetrykket i Danmark teknisk steg fra 1993 til 1994 som følge af omlægningen af en række sociale pensioner fra helt eller delvis skattefrihed til fuld skattepligt. Ydelserne før skat steg tilsvarende. Udviklingen i skattetrykket er heller ikke i sig selv udtryk for om skatte- og afgiftssatserne er sat op eller ned. Eksempelvis steg selskabsskattens andel af BNP op gennem 90'erne til trods for, at selskabsskattesatsen er blevet sænket fra 50 pct. til 30 pct. Baggrunden var konjunkturopsvinget med bedre indtjening i sektoren, herunder større skattebetalinger fra pengeinstitutterne. Endelig skal nævnes, at omlægning af forbruget i retning af højt beskattede varer (f.eks. biler) i sig selv vil øge skattetrykket. Fremgangen i bilkøbet siden 1993 har således resulteret i et kraftigt stigende provenu fra registreringsafgiften, hvilket har øget skattetrykket med ca. 0,5 pct.-point fra 1993 til En af årsagerne til, at det danske skattetryk er så højt ift. vores BNP er, at vi i modsætning til mange 1 andre lande beskatter vores overførselsindkomster. I et svar fra Finansministeriet fra 2013 fremgår det, at man teknisk kunne sænke vores skattetryk med ca. 4 procentpoint, hvis man ikke indregnede denne skat. 1 Dette er ved at blive undersøgt nærmere. Side 1 af 5
2 Ejendomsskat Produktivitetskommissionen konkluderer at: Den danske ejendomsværdiskat ligger noget under det neutrale niveau, der kan opveje indkomstskattesystemets favorisering af ejerboliginvesteringer. Skatten på ejendomme udgør 4,1 pct. af skattegrundlaget i Danmark, mens gennemsnittet i OECD er 5,4 pct. Virksomhedsskat I Forbes undersøgelse af erhvervsklima fremgår det, at Danmark er nr. 12 ud af de 146 lande i undersøgelsen på skat. Produktivitetskommissionen konkluderer: Den effektive selskabsbeskatning i Danmark ligger nogenlunde på niveau med beskatningen i vore nabolande. Skatten på virksomheder handler dog også om mulighederne for fradrag. Incitamentet til at investere i et givet land afhænger af den såkaldte effektive gennemsnitlige selskabsskattesats (EGS), defineret som den samlede selskabsskattebetaling sat i forhold til det samlede driftsøkonomiske selskabsoverskud før skat. Når lokaliseringsbeslutningen er taget, afhænger det optimale investeringsomfang i et givet land af den såkaldte effektive marginale selskabsskattesats (EMS), defineret som den skat, der betales af afkastet af den marginale investering, målt i forhold til investeringsafkastet før skat. Her er en oversigt over selskabsskatten i udvalgte lande FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 2 af 5
3 Indkomstbeskatning Den danske skat skiller sig ud fra de fleste andre lande ved, at vi først og fremmest beskatter borgeren gennem personlig indkomstskat, mens de øvrige lande har langt større arbejdsmarkedsbidrag, dvs. obligatoriske bidrag fra lønmodtagere og arbejdsgivere. Som det fremgår af nedenstående udgør indkomstskatten 50,7 pct. af skatterne i Danmark, mens sociale bidrag kun udgør 2,1 pct. I OECD udgør indkomstskatten 24,1 pct., mens sociale bidrag udgør hele 26,2 pct. Så er der spørgsmålet om vi betaler meget i skat. Her konkluderer Produktivitetskommissionen følgende: Hvis obligatoriske socialbidrag opfattes som egentlige skatter, er de gennemsnitlige og marginale skattesatser på arbejdsindkomst i Danmark ikke højere end i de fleste af vore nabolande. Det gælder også, når der tages højde for de høje danske forbrugsskatter. Generelt er progressionen i beskatningen af arbejdsindkomst heller ikke specielt hård i Danmark sammenlignet med andre nordeuropæiske lande. Dog er topskattegrænsen i Danmark lav i international sammenhæng. Det betyder, at forholdsvis mange danske skatteydere løber ind i høje marginalskatter. Marginalskatten for højtlønnede ligger også noget højere i Danmark end i OECD som helhed. Danmark har relativt lav skat på arbejde, og høj skat på forbrug. Produktivitetskommissionen har lavet følgende oversigt over de forskellige skatteniveauer inkl. forbrugsskat: FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 3 af 5
4 Brugerbetaling Et er skatten på arbejde, noget andet er så de ting, der betales over skatten i Danmark, som er pålagt brugerbetaling i andre lande. Et godt eksempel er børnepasning, som både har betydning for, hvor mange kvinder, der er på arbejdsmarkedet, og som har betydning for familiernes disponible indkomst. I Danmark udgør børnepasning 9 pct. af indkomsten hos en gennemsnitsfamilie med to indtægter, mens den udgør ca. en fjerdel af indtægterne i USA og Storbritannien. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 4 af 5
5 Both employed, employed full-time at the average wage, 2008 Et andet godt eksempel er opsparing til uddannelse. Uddannelsesopsparing fylder meget i USA. Gennemsnitligt spares der dollar op pr. barn, for de familier der har et samlet mål for opsparingen er den dollar. En familie med to børn skal regne med at spare ca kr. op om måneden i de første seks år af barnets levetid. c_library/file/howamericasaves2014_final_ pdf FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 5 af 5
Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!
Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte
Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm.
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007
ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev
ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat
Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone
Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:
Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Skattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Statens indtægter fra selskabsskatter
Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
// BAGGRUNDSRAPPORT MARTS 2014. Skat og produktivitet
// BAGGRUNDSRAPPORT MARTS 2014 Skat og produktivitet 2. Produktivitets Kommissions rapport nr Indhold KAPITEL 1 SKATTESTRUKTUR OG PRODUKTIVITET 4 1.1 Skattestrukturen i Danmark og udlandet 6 1.2 Skattestrukturens
Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen
Dokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Indkomstskattens beregning:
Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -
Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Lejerne taber til boligejerne
Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere
MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:
MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote
SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-
December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne
N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen
N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre
L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.
i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder
Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Lave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Skatteudvalget L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 14. december 2015 J.nr. 15-3151455 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven,
ØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige
Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
ØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige
