Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Flyvning

Transkript

1 Flyvi Mt ovot ka flyvi ils i t typ, to passiv o aktiv: Falskæmsflyvi (passiv) o I picippt t lot bvæls, slvom vi foåsa hoisotal kompot oså Picippt uytts bl.a. af plat, å skal sp s fø (f.ks. mælkbøtt) o f.ks. ol skovsfø bu svømmhu imllm tæ som falskæm. Gli ll svævflyvi (passiv) o Passiv li ll svævflyvi m lot såvl som hoisotal kompot Picippt uytts af fl yupp. Hos patty f.ks. flyv, ha hufol spæt u imllm lmm. Hos kyby ol aam o kko, samt flyv a (Dao volas), ha folæ ibb, som ka spils u o a vi. Hos fisk ha flyvfisk omat sifi til små vi, tilla at svæv t stykk h ov vat. Slv hos bløy fis ksmpl på passiv svævflyvi, blæksputt bvæ si v at pss va u af kapphul, o ottamt blæksputtat (i Stillhavt) ka us så kafti jtstøm af va, at æmst som akt ka å op ov vaovfla, hvo b fi o am u som slas vi, o ka svæv op til 3 sku ov vaovfla. Nol af sto ful som f.ks. ibb bu i sto ustæki li o svævflyvi, slvom oså ka flyv aktivt. Aktiv flyvi (bu af musklkaft) o Aktiv flut v bu af vi, ivs af yts musklkaft D ku t yupp btj si af aktiv flyvi. D støst yupp ovhovt, iskt, flamus hos patty o ful, som m få utals som stus, kiwi, ol få vahøsat o klt aat all ka flyv aktivt. J ha tat pivi m som flyv ful, slvom ikk flyv i luft, m i va, så fu fmift på samm må. D slipp o fo at skull bu i på at ovvi tykaft. D flyv ful skal ovkomm to ti, ls skal skab opift fo at hol si i luft, ls skal pouc kaft skal bi fma. V liflut/svævi uytt ful i i opvi, t ka væ tmisk (å joovfla opvams o komm opaå luftstøm) ll yamisk (å vi amm bjvæ, klit ll skovby o tvis opa). V aktiv flut 1

2 av si musklkaft til m visla at tt luftstømm a, o på må skab løft o fmift. D føl illustatio skits fosklli situatio. Su/mosta Løft fmift Foklt skits af ful m kostat flyvhastih Nå ful flyv, to ti skal ovkomm, ls skal skab t løft til at hol si i luft vs. ovvi tykaft, som li fuls væt. Æ ful ikk høj, to kæft løft o væt li hia. Dls skal skab fmift fo at ovvi mosta, opstå, å ful bvæ si im luft. Bvæ ful si m kostat hastih, to kæft fmift o su/mosta li hia. Ovsti fmift su/mosta, ka t omsætts til acclatio, t få ful til at flyv huti, ll til at vi høj. Omvt hvis fmift mi su/mosta vil ful t flyv lasomm ll tab høj. Et sætilfæl passiv liflut, hvo moto (muskl (æst) o vi) slåt fa vil ful tab høj, m mi bfi si i t omå tmik ll a opaå vi. Hvo hutit tab høj bl.a. afhæi af foholt imllm fuls væt o viaalt o faco på vi. Jo høj væt jo stø højtab, jo stø viaal, jo mi højtab. Væt Illustatio fo vis hvols skabs opift o fmift v aktiv flut, v at luftstømm af vi bøjs a. Aktiv flut I aktiv flut, hol ful si opp o i fmift v at afbøj luftstømm a, it pass vi. Dt sk i kombiatio af musklkaft (visla) o vis byi. Afbøji sk bå på ovsi (øbu pil) o usi (møkblå pil) af vi. D skåt a tt kaft iv ful fmift o opift. 2

3 Illustatio vis situatio m liflut, hvo uct tyk ov vi o aå luftstøm skabt af vi iv løft o fmift. Dt t tmisk ll yamisk opvi bia m i til at hol ful i luft o iv fmift. E ful li/svæv bliv holt opp af tykfoskll imllm ovsi o usi (musvå til vst), hvo tykkt ov viovsi lav tykkt u vi, tilli m aå luftstøm (sølvmå til høj) som vis pofil foåsa. Tykfoskll fmkomm v at luft bvæ si huti h ov ovsi af vi u vi. D simplth fæ luftmolkyl i t ivt volum luft o fo lav tyk Zo m uct tyk Illustatio fo vis hvo ffktiv fosklli fulat til li/svævflyvi. Som t fmå spill støls (væt) sto oll, lisom vis opbyi o aal af sto btyi. Vaalbatoss uytt yamisk opvi, å vi bliv psst i vjt å amm bøl ha mt la (vifa op mo 3,5 m) o small aoyamisk vi. Rovful som vå, ø o ibb uytt bå yamisk opvi las bjkamm o skovby tc. samt tmisk opvi opstå å joovfla bliv opvamt. D ha all foholsvis la o b vi, vlt til at uytt i i tmisk opaå luftstømm. Højtab v liflut (hvo lat ful ka å v t højtab på é mt) Højtab som aivt i still luft u opvi. Fo at spa i av ful, hvo t mulit, liflut. Sælit sto ful som ibb o albatoss ffktiv svævflyv, hvo ibb få ksta løft fa tmisk opvi, o albatoss fa yamisk ffkt las bøltopp. H ø j t a b - M t Gåspuv Gæsmutt Stæ lasval Tåfalk Hvi stok Musvå hhø Koø Havø Distac fløjt i liflut - Mt Gåsib Vaalbatos 3

4 Illustatio vis hvivl o tubuls skabs v vispis å ful bvæ si im luft. Stø ful flyv i flok ka uytt i i opaå luftstømm ba foa flyv ful. Eksmpl m mitibiss o æs vist i føl illustatio Ba vispis opstå tubulshvivl, hvo luft m t høj tyk u vi vil sø op på ovsi af vi m t lav lufttyk. Hvis ful li u at bvæ vi vil as kaal bau m opaå luftstømm på ysi af vispis, m aå luftstømmu vi o kopp. D opaå luftstømm fa vispis o ua uytts af bav flyv ful, læ si u fo foa flyv ful vispis o kt V-fomatio i flokk af stø ful opstå. Flyv ful aktivt m visla vil opstå bølbvæls bav ful, som t illustt i to æstføl illustatio fo åæs o ibiss. Ciklpil aiv tubulshvivl v vispis, o pil st aiv luftstømms ti o styk. Styk støst li omki vispis. Blå opaå o oa aå luftstøm Uyttls af tubuls skabt af foa flyv ful. Eibspals v flyvi i V-fomatio Ma sto ful flyv i V-fomatio. D ka væ fl åsa, m t m sto sasylih vist, at ibspals vitist åsa, fo ful flyv ba v a ful. D ka a ytt af tubuls opstå fa foa flyv ful. Nå ful slå vi a, psss luft oså a (ø pil), o t iv t løft hol ful opp. D sk o oså t, at luft bliv psst a vil sø tilba ov vispis (ø pil). Samtiit skab t tubuls (som i øvit oså skab t su ll mosta som ful skal ovvi). Tubuls som illustt m lys o møk pil skab stå bøl m hholsvis opaå o aå luftstømm ba v foa flyv ful. Dt ha vist si v stui af ibiss, at ful flyv bav fotisvis plac si u fo foa flyv fuls vispis, o i afsta sva til halv ll hl bøllæ i stå bøl. Ful flyv i bøllæafsta flyv i samm takt som føful o uytt v opaå luftstøm. Ful flyv li ba foa flyv ful flyv i utakt fo at uå aå luftstøm i vislat. I takt Opaå luftstøm I utakt Bøllæ Naå luftstøm Nå ful slå vi a, psss luft a (ø pil), m bvæ si tilba ov vi (ø pil), o v vispis opstå tubuls (lys o møk pil) skab stå bøl ba v vispis. V ll kilfomsflyvi hos mitibis vis, hvols bav flyv ful uytt i i tubuls u fo foa flyv fuls vispis. 4

5 Stø ful som æs, sva o ta flyv mt oft i kilfom. Hovåsa skal søs i ibspals li i at av opvi opstå i kølvat på foa flyv ful. Nå foa flyv ful slå vi a, pss oså luft a, apss luft vil o sø tilba ov vi o vispis. Dv opstå stå bøl af opaå o aå luftstømm. Hvis bav flyv ful læ si ba v vispis af foa flyv, o i afsta af sviis bøllæ, vil ku uytt i i opaå luftstøm. Dt vis si a oså at bav flyv ful fotisvis læ si i fast afsta o vikl på *45 (hos mitibis i fohol til foa flyv ful) o ma få kt V- fomatio som ma s hos æs o æ, o a sto ful flyv i flok. At i at spa ha ma vist v at mål puls på flyv plika, hvo bav flyv ful hav lav puls foa flyv. Ful flyv i optimal afsta o vikl flyv såls i takt Møkø ful m foa flyv ful, hvo ful ufo optimal afsta o vikl flyv i utakt (lys ful). V- ll kilfomsflyvi o ibspals mitibis som ksmpl D møkø ful læ si u fo vispis af foa flyv ful, hvilkt iv kaaktistisk V-fomatio m vikl hos *mitibis på ca. 45 imllm ful. Vikl afhæ af fuls støls o vilæ, o fosklli fa at til at. Ful, flyv bav føful (hlt møk ful), flyv i takt m, o opå v ibspals v at slå vi a i opaå luftstøm, som aivt på fiu v placi i bøltopp. Li ful ufo ill placi s visla i utakt, m bav li ful ka så uytt bøl skab af. Dt ka ss at bast lys ful å i i bøltopp å skal slå vi a. *45 D lott sot o ul lij iik vis op o sla fohol til bøls fas Ful af fosklli støls o byi flyv m fosklli hastih, lt st flyv stø ful huti mi ful. Dt skyls føst o fmmst aoyamisk btils. Fuls v til at væ luftbå afhæ i høj a af to ti fuls væt o fuls viaal, høj væt kæv t stø viaal, alt at li. Nu t såa, at aal voks m kvaatt, vs. hvis ma ø si på t kvaat fa f.ks. 2 cm til 4 cm øs aalt fa 4 til 16 cm ₂, altså 4 a. Ta ma ti o ø silæ fa 2 til 4 cm, voks volum imilti til 32 cm³, altså 8 a. Dt vil si at ful obblt så sto som a ha t viaal fi a så stot (hvis byt på samm må) m t volum 8 a stø, o væt ikt popotioal til volum, så oså 8 a høj. Som t ksmpl ka vi sammli stæ, iu o åås. E stæ som mål 40 cm, o iu ha t obblt vifa. Som ma ka s i stå tabl øs væt foholsvis m hos iu, o blasti på vi sti fa 0,33 /cm² til 0,57 /cm², o å vi vi til åås øs blasti til ov 1 /cm². Dt iik vi, at stø ful skal bu lativt m kaft fo at hol si i luft mi ful. Vifa (cm) Flyvhastihs afhæih af støls Viaal (VA) (cm²) Væt (V) () V/VA (/cm²) * Hastih (km/t) ** Obsvt Hastih (km/t) At Stæ , Riu , Gåås , *Bt hastih fo lavst ifobu p. tish **Obsvt hastih (ful på tæk) 5

6 D kaft hol ful i luft komm som ævt fa mæ af luft, som pass fobi vi, o jo huti ful flyv, jo m luft pass fobi vi, som ful så v si musklkaft o visla (o vipofil) ka ii a, fo at iv løft o fmift. Jo stø o tu ful, jo m kaft skal til o fo, alt at holt li, hastih afø, o stø o tu ful flyv fo huti mi o ltt ful. D sto ful ku som altativ ø vis støls o m viaalt, m h spill a ti i, f.ks. mkaisk styk af vi, æs fo hvo la o b vi i paksis ka bliv. I fohol til stæ, vill åås lativt st skull tobl sit viaal, til ca. 1 m², t v at ø m læ ll b, m i af l vill væ sælit paktisk, å åås ltt fa vaovfla, ok tæt på t umuli. Som t fmå af tabll, flyvhastih ful paktis å flyv la istac på tæk, ot høj hastih p. tish mst økoomisk. Dt hæ samm m, at t på tækkt ok æl om at komm hutist fa t st til t æst, o h t mst økoomisk at flyv huti (s fo). E a ti som fmå af tabll, at stø o tu ful ikk ø hastih så mt som mi ful. Dt skyls, at stø ful li tætt på øv æs fo kaft t fysioloisk ka pæst, o ha fo mi flksibilitt i val af flyvhastih. Som iikt ovfo flyvffktivitt afhæi af fuls støls o flyvhastih. Fiu fo illust hvols optimal flyvhastih, hvo ifobut lavst. Flyv ful lasomm vihastih fobi vi lav, o som bskvt ovfo t mæ af luft pass vi iv løft. Fo at hol si i luft må ful fo sø fo, v huti visla at tilstækkli mæ luft bliv psst a, hvilkt i ø ifobut o sæk ffktivitt. E i F o b u / T I s h Flyvhastih (km/t) Flyvffktivitt (i/tish) Ful flyv ikk li ffktivt v all hastih. D hastih, hvo ifobut p. tish lavst ( ), hastih hvo ful ka hol si i luft læst ti. Hastih stølssafhæi, m vibyi o fuls mofoloi i t hl tat ha oså sto btyi. Fo mi spuvful som sval, læk o vipstjt li hastih i omåt km/t. Fo lit stø ful stæ, osl o mi vaful li hastih i omåt km/t, m slv stø ful som musvå ka o må li i t omå. Aful, æ, æs o sva li imo mt høj, i omåt 60 til 70 km/t. D ha oså lativt kot vi, o t ksmpl på hvoa mofoloi ivik. Flyv ful t lasomm ll huti mi iffktiv. Dt fomotlit hastih ful av i ali ø o la. På tæk imo flyv huti (s æst fiu) 6

7 Flyv ful huti optimum fo lavst ifobu p. tish, o l at ht i ø luftmosta utalis ll ovå istacvist v at flyv huti, som vist i stå illustatio. E i F o b u / T I s h Flyvffktivitt (i/afsta) Ful flyv ikk li ffktivt v all hastih. D hastih, hvo ifobut p. fløjt istac lavst ( ), hastih hvo ful ka å læst m t ivt ifobu Hastih stølssafhæi, m vibyi o fuls mofoloi i t hl tat ha oså sto btyi. Fo mi spuvful som mjs, læk o vipstjt li hastih æst obblt så højt som fo ifobut p. tish altså km/t Fo lit stø ful osl o mi vaful li hastih oså høj typisk km/t, m fo ols vkomm a lav f.ks. hos musvå. H t bå mofoloi, m oså flyvtyp, hvo f.ks. musvå i sto ustæki av liflut, afø. D støst aful (æs o sva) hastih fo t mst samm som p. tish, ll lav, a ikk ha t sto imæssi spillum (s tkst) Flyvhastih (km/t) D oså miimumshastih fo hvo lasomt ful ka flyv. Som bskvt ka v at ø vislasfkvs, komps fo mi luftmæ pass fobi vi v lav hastih, m i æs fo hvo mt ful t fysioloisk ka pæst, o fo ful omki stæstøls, li æs omki 20 km/t. Ma stø ful ka o komm læ, v at ø s viaal i fohol til væt f.ks. som ma s hos vå, i høj a av li o svævflut i fohol til aktivt at bu vi. Dt bæs så til æl s maksimum hastih, a stø vi huti skab m luftmosta/su. 7