Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dato: Torsdag den 21. marts 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Niels Erik Iversen (A) Jytte Schmidt (F) Olaf Krogh Madsen (L) Kirsten Jensen (V) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (A) Fraværende: Lars Sørensen (V) Pia Bjerregaard (A) Norddjurs Kommune

2

3 Voksen- og plejeudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med ældrerådet Nyt aktivitetscenter i Ørsted - forslag til profil Nyt aktivitetscenter i Ørsted - anlægsbevilling til totalrådgivningsopgave Velfærdsteknologipolitik i Norddjurs Kommune Anvendelse af budgetudvidelse på handicap- og psykiatriområdet Ny handicappolitik i Norddjurs Kommune Sundheds- og omsorgsområdets betjening af Anholt Kvalitetsstandard for BPA-ordning, Kvalitetsstandard for BPA-ordning, Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Retningslinier for det kommunale tilsyn med plejeboliger Retningslinier for tilsyn med tilbud efter Servicelovens Kvalitetsstandard for merudgifter, Afslag på ansøgning om økonomisk tilskud til etablering af frivilligcenter Regnskab sektorbeskrivelse Budgetopfølgning på voksen- og plejeudvalgets område ultimo februar Årsrapporter for 2012 om magtanvendelse Årsrapporter for 2012 om gennemførte tilsynsbesøg Årsrapport om utilsigtede hændelser i Kommunalt tilsyn på plejecentre Tilsyn i botilbud på socialområdet Sundheds- og idrætsaktiviteter for handicappede Status på arbejdet med det nye sundhedshus Status på implementering af tilsynsreformen Orientering om praksis ved bevilling af forbrugsgoder Orientering om kompencerende specialundervisning Status på ældrebolighandlingsplanen Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Orientering...47 Norddjurs Kommune

4 Voksen- og plejeudvalget Nyt aktivitetscenter i Ørsted - udbudsform og tildelingskriterier Ankeafgørelser fra Det Sociale Nævn Afgørelser fra Ombudsmanden...50 Bilagsoversigt...51 Norddjurs Kommune

5 Voksen- og plejeudvalget Dialogmøde med ældrerådet A00 13/5830 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget afholder dialogmøde med ældrerådet fra kl Der er følgende dagsorden til mødet: 1. Fleksibilitet i forbindelse med flytning af demente borgere fra ét plejecenter til ét andet. 2. Overholdelse af sygehusaftalen i forbindelse med udskrivning af borgere til eget hjem herunder koordinering af aktiviteter i forbindelse med udskrivningen. 3. Kompetence i forbindelse med beslutninger om aflastningsophold eller sygehusindlæggelse herunder anvendelsen af aflastningsboliger i Digterparken og på Møllehjemmet samt orientering om normeringen i aflastningsboligerne. 4. Hjemmeplejens betjening af Anholt. 5. Forhold vedrørende sikkerhed på Møllehjemmet. 6. Status på arbejde med det nye sundhedshus i Grenaa. 7. Forslag til ny sundhedspolitik. 1

6 Voksen- og plejeudvalget Forslag til en ny velfærdsteknologipolitik. 9. Eventuelt. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Ud over voksen- og plejeudvalget deltog Svend Erik Christiansen, Jens Erik Madsen, Birgit Jensen, Erik Laursen, Anna Lund Hansen, Hans Stagstrup Kristensen, Ingeborg Kyed Pedersen, Lis Hamann og Birgit Lindgaard i dialogmødet. På dialogmødet blev følgende emner drøftet: Der er betydelige lovgivningsmæssige barrierer ved flytning af demente borgere fra ét plejecenter til et andet, når der er tale om boliger, der er opført efter ældreboliglovgivningen. Det er derfor vigtigt med grundig udredning af den demente borger og korrekt visitation ved den første indflytning i en plejebolig. Desuden lægges der stor vægt på, at personalet på plejecentrene er godt uddannet til at håndtere demente beboere i alle boenheder. Ved flytning fra en bolig til en anden søges udgifterne til istandsættelse af den tidligere bolig minimeret. Ældrerådet påpegede, at der er konkrete eksempler på problematiske forløb i forbindelse med udskrivning af borgere fra sygehus til eget hjem. Sundheds- og omsorgsområdet er i dialog med Randers Sygehus med henblik på at sikre forsvarlige udskrivningsforløb og at Norddjurs Kommune får de fornødne informationer til at kunne modtage borgere, der udskrives til eget hjem. 2

7 Voksen- og plejeudvalget Kompetencen ved indlæggelse på sygehus ligger som udgangspunkt hos de praktiserende læger og vagtlægen, mens kompetencen til indskrivning i akutboliger og midlertidige boliger ligger hos Norddjurs Kommune. Ældrerådet anbefaler, at det bliver muligt for borgerne selv at træffe beslutning om indskrivning i en akutbolig uden forudgående visitation/afgørelse fra Norddjurs Kommune. Ældrerådet gav udtryk for, at rådet ønsker samme serviceniveau for alle borgere i kommunen herunder også for borgerne på Anholt. Ældrerådet påpegede et problem med en dør ved udgangen til trappen i det nye plejeboligbyggeri på Møllehjemmet. Forvaltningen vil følge op på sagen. Det forventes, at arbejdet med et dispositionsforslag og budget for byggeriet af det nye sundhedshus i Grenaa afsluttes i løbet af nær fremtid. Selve byggeprocessen forventes igangsat i løbet af 2. halvår Ældrerådet gjorde opmærksom på, at det er vanskeligt at komme i kontakt med hjælpemiddeldepotet og at telefontiden bør udvides. Forvaltningen vil følge op på sagen. Ældrerådet finder, at der er for meget fagsprog i Norddjurs Kommunes skrivelser til borgerne. Rådet vil derfor gerne tilbyde at stille en læsegruppe på tre personer til rådighed, der kan medvirke til en forbedring af læsevenligheden. Ældrerådet henledte opmærksomheden på en skrivelse fra Farsøhthus om forbedring af fællesarealerne i de enkelte boenheder. Voksen- og plejeudvalget er opmærksom på ønsket fra Farsøhthus. Ældrerådet oplyste, at planlægningen af ældredagen den 1. oktober 2013 er påbegyndt. 3

8 Voksen- og plejeudvalget Nyt aktivitetscenter i Ørsted - forslag til profil A00 13/3911 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 blev det besluttet at afsætte anlægsmidler til opførelsen af et nyt aktivitetscenter i tilknytning til boenhederne Skovvang og Kærvang i Ørsted. Med det formål at få udarbejdet et forslag til en profil for det nye aktivitetscenter har der den 26. februar 2013 været afholdt et dialogmøde i Ørsted. I dialogmødet deltog beboerne på Kærvang og Skovvang, brugerne på det nuværende aktivitetscenter Solhøj, pårørende til beboerne, bruger- og pårørenderådet og medarbejderne. I alt var der ca. 50 deltagere i mødet. På baggrund af de mange input fra dialogmødet har socialområdet udarbejdet et forslag til en profil for det nye aktivitetscenter i Ørsted. Profilen skal bl.a. danne grundlag for totalrådgivernes arbejde med den konkrete udformning og indretning af aktivitetscentret. Profilforslaget er vedlagt som bilag. Resultatet af dialogmødet har været drøftet i et møde med Handicaprådet, som efterfølgende har udarbejdet et høringssvar. Handicaprådets høringssvar er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er afsat 8,52 mio. kr. til opførelsen af det nye aktivitetscenter. 4

9 Voksen- og plejeudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalget drøfter forslaget til profil for det nye aktivitetscenter i Ørsted. Bilag: 1 Åben Ørsted Bo- og aktivitetscenter - forslag til profil 37343/13 2 Åben Høringssvar - handicaprådet 37535/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget finder, at der er tale om et spændende forslag til profil, der kan danne udgangspunkt for det videre arbejde med det nye aktivitetscenter i Ørsted. 5

10 Voksen- og plejeudvalget Nyt aktivitetscenter i Ørsted - anlægsbevilling til totalrådgivningsopgave A00 13/5703 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013, at der skal etableres et nyt handicapvenligt og energirigtigt aktivitetscenter i Ørsted som erstatning for det nuværende aktivitetscenter i den nedslidte hovedbygning af det tidligere Ørsted Sygehus. Målgruppen for det nye aktivitetscenter vil primært være voksne udviklingshæmmede fra botilbuddene Kærvang og Skovvang. Der skal nu indhentes tilbud på totalrådgivningsopgaven. Af hensyn til overholdelse af ligebehandlingsprincippet deles den politiske behandling i to dele, således at den del af sagsfremstillingen, som vedrører udbuddet af totalrådgivningsopgaven, behandles på lukket dagsorden, mens den del, der vedrører frigivelse af anlægsbevilling, behandles på åben dagsorden. Indstilling til udbudsform og tildelingskriterium for totalrådgivningsopgaven fremgår således af den lukkede dagsorden, ligesom udkast til udbudsmateriale er vedlagt som bilag til den lukkede dagsorden. Økonomiske konsekvenser Der er afsat i alt 8,52 mio. kr. til etablering af et nyt aktivitetscenter. Heraf er kr. afsat i 2013 og 7,92 mio. kr. i Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at der frigives et rådighedsbeløb på kr. på omkostningssted XA , Nyt aktivitetscenter Ørsted, og at der gives en anlægsbevilling på kr. til afholdelse af udgifter til totalrådgivning mv. 6

11 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget tiltræder indstillingen. 7

12 Voksen- og plejeudvalget Velfærdsteknologipolitik i Norddjurs Kommune A00 11/537 Åben sag Sagsgang: VPU, Høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget godkendte på sit møde den 23. februar 2012 et kommissorium med tidsplan for udarbejdelsen af en velfærdsteknologipolitik i Norddjurs Kommune. Som led i arbejdet blev der den 7. maj 2012 afholdt et dialogmøde om velfærdsteknologi. Desuden godkendte voksen- og plejeudvalget på et møde den 28. juni 2012 et oplæg til visioner, målsætninger og etiske aspekter, der har dannet udgangspunkt for arbejdet med forslaget til en velfærdsteknologipolitik. På denne baggrund har velfærdsforvaltningen været i færd med at udarbejdet et forslag til en politik, der kan bidrage til og skabe rammerne for en øget anvendelse af teknologi på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet i Norddjurs Kommune. Forslaget til en velfærdsteknologipolitik er vedlagt som bilag. I politikken lægges der op til, at det er Norddjurs Kommunes vision, at velfærdsteknologien skal bidrage til at gøre hverdagen lettere for både borgere og medarbejdere, sikre borgernes værdighed og integritet samt styrke deres muligheder for at leve et liv uafhængig af offentlig hjælp og støtte. Velfærdsteknologipolitikken har været sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. 8

13 Voksen- og plejeudvalget På længere sigt vil en gennemførelse af velfærdsteknologipolitikken medføre en omprioritering af de afsatte ressourcer på velfærdsområdet, så det bliver muligt at investere i nye teknologiske løsninger. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslag til en velfærdsteknologipolitik i Norddjurs Kommune godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til velfærdsteknologipolitik 10345/13 2 Åben Høringssvar fra handicaprådet vedr. velfærdsteknologipolitik 22718/13 3 Åben Høringssvar fra ældrerådet vedr. velfærdsteknologipolitikken 22805/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget tiltræder indstillingen. Voksen- og plejeudvalget foreslår samtidig, at ordet livskvalitet indarbejdes i visionen. 9

14 Voksen- og plejeudvalget Anvendelse af budgetudvidelse på handicap- og psykiatriområdet A00 13/4044 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 blev det besluttet at afsætte et årligt beløb på 0,8 mio. kr. til en styrkelse af indsatsen på handicap- og psykiatriområdet. Voksen- og plejeudvalget havde på sit møde den 19. december 2012 en indledende drøftelse af, hvordan budgetudvidelsen skal anvendes. Voksen- og plejeudvalget pegede i den forbindelse på følgende emner, som der skulle arbejdes videre med: Anskaffelse af velfærdsteknologi på handicap- og psykiatriområdet og uddannelse af medarbejdere i brugen af teknologien Åbent værested for socialt udsatte Kompetenceudvikling af medarbejdere på handicap- og psykiatriområdet Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen for årige Pulje til tilskud til dækning af udgifter til ledsagelse af brugere i forbindelse med ferier Sundere liv i psykiatrien Styrkelse af den forebyggende indsats på handicap- og psykiatriområdet Bostøtte i forbindelse med opstart af nyt STU-kollegium Bostøtte målrettet til de mest udsatte grupper. På voksen- og plejeudvalgets møde den 21. februar 2013 fremlagde formand for voksen- og plejeudvalget Niels Erik Iversen et konkret forslag til anvendelse af budgetudvidelsen på handicap- og psykiatriområdet. Forslaget er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget tilsluttede sig det fremlagte forslag til anvendelse af budgetudvidelsen og besluttede at sende forslaget til høring. Høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet er vedlagt som bilag. 10

15 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Budgetudvidelsen på voksen handicap- og psykiatriområdet er på 0,8 mio. kr. i 2013 og overslagsårene Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at det fremlagte forslag fra formand for voksen- og plejeudvalget Niels Erik Iversen til anvendelse af budgetudvidelsen på handicap- og psykiatriområdet godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til anvendelse af budgetudvidelse på handicap- og 28376/13 psykiatriområdet 2 Åben Høringssvar - Handicaprådet 36100/13 3 Åben Høringssvar - ældrerådet 36076/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 11

16 Voksen- og plejeudvalget Ny handicappolitik i Norddjurs Kommune A00 12/24552 Åben sag Sagsgang: VPU/BUU/AMU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 13. november 2012 et kommissorium med tidsplan for arbejdet med udarbejdelsen af en ny handicappolitik i Norddjurs Kommune. Som led i arbejdet blev der den 17. januar 2013 afholdt et dialogmøde, hvor en bred kreds af interessenter drøftede visioner, strategier og målgrupper for den nye handicappolitik. Styregruppen har bl.a. på baggrund af dialogmødet udarbejdet et forslag til visioner, strategier og målgrupper, som skal danne grundlag for det videre arbejde med udformningen af et konkret forslag til en ny handicappolitik i Norddjurs Kommune. Forslaget forholder sig samtidig til nogle af de etiske aspekter, som en ny handicappolitik rejser. Forslaget til visioner, strategier og målgrupper er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalget tager stilling til, om forslaget til visioner, strategier og målgrupper kan danne grundlag for det videre arbejde med forslaget til en ny handicappolitik i Norddjurs Kommune. Bilag: 1 Åben Ny handicappolitik - visioner, strategier og målgruppeafgrænsninger 38905/13 12

17 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget finder, at forslaget til visioner, strategier og målgrupper kan danne grundlag for det videre arbejde med en ny handicappolitik. 13

18 Voksen- og plejeudvalget Sundheds- og omsorgsområdets betjening af Anholt A00 13/3857 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde den 19. december 2012 blev udvalget orienteret om det aktuelle serviceniveau for personlig og praktisk hjælp samt hjemmesygepleje i område Anholt. På mødet blev det besluttet, at forvaltningen skulle udarbejde forslag, der beskriver forskellige muligheder for den fremtidige betjening af borgerne på Anholt. Et notat om hjemmeplejens betjening af Anholt og et notat om den generelle betjening af småøer (inkl. afgørelse fra Statsforvaltningen) er vedlagt som bilag. Den nuværende lokalaftale om aflønning er forlænget til april Til voksen- og plejeudvalgets møde den 21. februar 2013 havde forvaltningen udarbejdet tre overordnede forslag: Forslag 1 beskriver et serviceniveau, hvor borgerne på Anholt ikke stilles ringere end borgerne på fastlandet, og hvor der er taget højde for udfordringerne med arbejdsmiljøet. Forslag 2 beskriver et ændret serviceniveau, hvor borgeres mulighed for at få hjælp er reduceret til tidsrummet og Der vil være borgere, som ikke kan klare sig med denne hjælp, og har derfor behov for en rehabiliterende indsats eller at flytte til fastlandet. Dette forslag er suppleret med forslag 2 a, som giver en mere fleksibel mulighed for hjælp i kortere eller længere perioder. Forslag 3 beskriver et døgndækket serviceniveau, der leveres af personale fra fastlandet. Der vil blive suppleret med virtuel sygepleje. Borgere, der har brug for omfattende og kompleks hjælp, vil kun vanskeligt kunne bo på øen. 14

19 Voksen- og plejeudvalget Et notat, der beskriver de tre forslag til betjening af Anholt er vedlagt som bilag. Med udgangspunkt i forslag 2 har forvaltningen efterfølgende udarbejdet et supplerende forslag 2a, der giver mulighed for også at yde hjælp udenfor tidsrummet kl og Et notat, der beskriver forslag 2a, er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser For hver af de fire modeller er der foretaget en økonomisk vurdering. Disse vil dog alle være med et mindre forbehold, da der i forbindelse med forhandling af lokalaftale med de faglige organisationer kan ske justeringer. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: Bilag: 1. at voksen- og plejeudvalget drøfter hjemmeplejens fremtidige betjening af Anholt. 2. at forslag til betjeningen af Anholt sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. 1 Åben Model 2a 37912/13 2 Åben Modeller for betjening af Anholt 23862/13 3 Åben Bilag til notat om hjemmeplejens betjening af Anholt 24245/13 4 Åben Hjemmeplejen på Anholt - Skrivelse fra Anholt 24247/13 5 Åben Notat om hjemmeplejens betjening af Anholt 24244/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget peger på model 2a for sundheds- og omsorgsområdets betjening af Anholt og sender forslag til høring hos ældrerådet, handicaprådet og Anholt Borgerforening. Voksen- og plejeudvalget foreslår samtidig, at der udarbejdes en status på betjeningen af Anholt efter 1 år. 15

20 Voksen- og plejeudvalget Kvalitetsstandard for BPA-ordning, A26 13/5456 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, KB Sagsfremstilling Myndighedsafdelingen har udarbejdet forslag til en revideret kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) efter Servicelovens 96. Kvalitetsstandarden er kun tilrettet i forhold til nye takster for Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at kvalitetsstandarden sendes til høring i handicaprådet og ældrerådet. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard 35924/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 16

21 Voksen- og plejeudvalget Kvalitetsstandard for BPA-ordning, G01 13/5800 Åben sag Sagsgang; VPU, høring, VPU, KB Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for brugerstyret personlig assistance (BPA) i henhold til servicelovens 95. Kvalitetsstandarden revideres 1 gang årligt. Der er foretaget mindre sproglige rettelser, der er markeret med rødt i teksten. Tilbuddet retter sig mod den gruppe af borgere, som modtager mere end 20 timers personlig og praktisk hjælp eller afløsning pr uge. Formålet er at give borgerne større fleksibilitet og mulighed for at fastholde et selvstændigt liv til trods for omfattende funktionsnedsættelser. Der tale om en meget regeltung ordning, og kvalitetsstandarden præciserer vilkår, krav og arbejdsgange. Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at den reviderede kvalitetsstandard for BPA-ordningen, 95 sendes til høring i handicaprådet og ældrerådet. 17

22 Voksen- og plejeudvalget Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for personlig hjælpeordning - servicelovens /13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 18

23 Voksen- og plejeudvalget Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg G01 13/5795 Åben sag Sagsgang: VPU, høring VPU, KB Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg. Standarden revideres 1 gang årligt. Der lægges ikke op til at foretage ændringer i tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg, og der er derfor kun foretaget få grammatiske justeringer. Forebyggende hjemmebesøg er et sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgere over 75 år. Formålet er at giver borgeren mulighed for rådgivning og vejledning om såvel konkrete muligheder i Norddjurs kommune, som om generelle sundhedsinformationer, der styrker borgerens mulighed for at træffe valg og leve det liv, vedkommende ønsker. Tilbuddet retter sig mod den gruppe af borgere, som ikke i forvejen har kontakt til denne rådgivning og vejledning i kraft af at bo på et plejecenter eller ved at modtage både personlig og praktisk hjælp. Ydelsen sker i form af en personlig samtale med en sundhedsfaglig person. Borgerne modtager tilbuddet i et brev og skal selv aktivt rette henvendelse for at aftale tid. Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling 19

24 Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektøren indstiller, at den reviderede kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg sendes til høring i ældrerådet. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg /13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 20

25 Voksen- og plejeudvalget Retningslinier for det kommunale tilsyn med plejeboliger A00 13/5805 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, KB Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet et forslag til reviderede retningslinjer for det kommunale tilsyn med plejeboliger. Retningslinjerne revideres 1 gang årligt. Der er sket mindre sproglige justeringer, samt en præcisering af arbejdsgangen. Dette forventes at medvirke til en mere effektiv sagsbehandling. I forhold til selve tilsynet er der sket ændringer (markeret med rødt i retningslinjerne) på følgende områder: det uanmeldte tilsyn (lovpligtige) følger også op på embedslægens tilsyn det anmeldte tilsyn (læringsfokus ikke lovpligtigt) har fået præciseret indholdet i selve dialogmødet, hvor der nu er både faste emner og mulighed for at supplere med lokale emner. Mødet forventes afholdt inden for en tidsramme på 2 timer. Retningslinjerne for tilsyn med plejeboliger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til reviderede retningslinjer for det kommunale tilsyn med plejeboliger sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Retningslinier for det kommunale tilsyn af plejeboliger 36925/13 21

26 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 22

27 Voksen- og plejeudvalget Retningslinier for tilsyn med tilbud efter Servicelovens A00 13/5809 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, KB Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet et forslag til reviderede retningslinjer for tilsyn med hjemmeplejen / tilbud efter Servicelovens 83. Retningslinjerne revideres 1 gang årligt og gennemgik en større forandring i Der er derfor kun foretaget mindre sproglige justeringer og en tilføjelse af det konkrete skema, som anvendes i forbindelse med kvalitetssikringen. Tilsynet efter den nye model er startet januar Tilsynet gennemføres dels i dialog med leverandørerne og dels i det konkrete møde med borgerne. I løbet af 2013 bliver kvalitetssikringsskemaet en del af det IT-baserede omsorgssystem. Indtil da dokumenteres det manuelt. Det er vurderingen, at tilsynet efter den nye model vil medvirke til at skabe større sikkerhed for, at borgerne modtager de ydelser, de individuelt er visiterede til. Desuden er det vurderingen, at det vil medvirke til at rette fokus på konkrete områder, hvor der med fordel kan ske en kvalitetsudvikling og/eller fornyelse. Retningslinjer for tilsyn af tilbud efter Servicelovens 83 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen aktuelle økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til reviderede retningslinjer for tilsyn med tilbud efter Servicelovens 83 sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. 23

28 Voksen- og plejeudvalget Bilag: 1 Åben Retningslinier for tilsyn af tilbud efter Lov om social service /13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 24

29 Voksen- og plejeudvalget Kvalitetsstandard for merudgifter, A26 13/5444 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, KB Sagsfremstilling Myndighedsafdelingen har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse for personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jfr. Servicelovens 100. Kvalitetsstandarden er ajourført i henhold til de løbende præciseringer i bekendtgørelsen og principafgørelser. Derudover er taksterne revideret til 2013 p/l-niveau. Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en revideret kvalitetsstandard for merudgifter efter Servicelovens 100 sendes til høring i handicaprådet og ældrerådet. Bilag: 1 Åben kvalitetsstandard inden høring 34526/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 25

30 Voksen- og plejeudvalget Afslag på ansøgning om økonomisk tilskud til etablering af frivilligcenter A00 13/3679 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Den 23. februar 2012 blev der afholdt et borgermøde på Hedebo-Centret om etablering af et frivilligcenter i Norddjurs Kommune. Mødet blev afholdt i samarbejde med frivilligrådet, og ca. 120 borgere mødte op for at høre nærmere om, hvad et frivilligcenter er. På borgermødet blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de frivillige foreninger, der skulle arbejde videre med planlægningen af et frivilligcenter. Dette blev efterfølgende godkendt på et møde i voksen- og plejeudvalget den 22. marts Arbejdsgruppen fremsendte den 10. august 2012 en ansøgning til Social- og Integrationsministeriet om økonomisk tilskud til etableringen af et frivilligcenter i Norddjurs Kommune. Social- og Integrationsministeriet har nu i en skrivelse af 25. januar 2013 meddelt arbejdsgruppen, at der gives afslag på ansøgningen om tilskud. Ministeriet begrunder afslaget med, at det vurderes, at projektbeskrivelsen ikke har et tilstrækkeligt udviklingsorienteret fokus i forhold til facilitering af netværk mellem foreninger og evt. andre aktører. Skrivelsen fra Social- og Integrationsministeriet er vedlagt som bilag. På voksen- og plejeudvalgets møde vil myndighedschef Helle Støve orientere om mulighederne for at ansøge Social- og Integrationsministeriet om økonomisk tilskud til etablering af frivilligcentre i 2013 Økonomiske konsekvenser Afslaget på ansøgningen om økonomisk tilskud medfører, at der ikke er afsat tilstrækkelige budgetmidler til drift af et egentligt frivilligcenter i Norddjurs Kommune. 26

31 Voksen- og plejeudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalget drøfter det videre forløb i forbindelse med etableringen af et frivilligcenter i Norddjurs Kommune. Bilag: 1 Åben Svar fra Social- og Integrationsministeriet vedr. frivilligcenter 22801/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget ønsker at drøfte det videre forløb i sagen med frivilligrådet på dialogmødet den 25. april

32 Voksen- og plejeudvalget Regnskab sektorbeskrivelse A00 13/5940 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes samlede årsregnskab for 2012 skal behandles i økonomiudvalget den 16. april 2013 og i kommunalbestyrelsen den 23. april Som en del af det samlede årsregnskab indgår der en sektorbeskrivelse for hvert fagudvalgs budgetområde. Materiale, der indgår i sektorbeskrivelsen for voksen- og plejeudvalgets område, er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at sektorbeskrivelsen på voksen- og plejeudvalgets område godkendes. Bilag: 1 Åben VPU note vedr. art /13 2 Åben VPU anlægsudgifter - noter - regnskab /13 3 Åben VPU sektorbeskrivelser - noter- regnskab /13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 28

33 Voksen- og plejeudvalget Budgetopfølgning på voksen- og plejeudvalgets område ultimo februar S00 13/650 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets område viser budgetopfølgningen pr. ultimo februar 2013, at både drifts- og anlægsbudgettet forventes overholdt. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Oprindeligt Tillægsbevillinger Korrigeret Forventet Afvigelse Forventet tillægsbevillingsbehov budget * budget regnskab ** Drift Anlæg * Specifikation af tillægsbevillinger og øvrige korrektioner findes i bilag til budgetopfølgningen ** - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Effekten på kommunens serviceramme er: (1.000 kr.) 2012 Tillægsbevillinger på voksen- og plejeudvalgets område med effekt på kommunens samlede serviceramme 0 Afvigelse indenfor servicerammen 0 I alt 0 Sundheds- og omsorgsområdet På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på sundheds- og omsorgsområdet overholdes i Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på socialområdet overholdes i

34 Voksen- og plejeudvalget Myndighedsafdelingen På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på myndighedsafdelingens område overholdes i Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning. Bilag: 1 Åben Anlæg - bilag til budgetopfølgning februar /13 2 Åben Tillægsbevillinger februar 34965/13 3 Åben VPU - bilag mdl. budgetopf. februar /13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 30

35 Voksen- og plejeudvalget Årsrapporter for 2012 om magtanvendelse K00 13/5667 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, KB Sagsfremstilling Myndighedsafdelingen og visitationsafdelingen har udarbejdet årsrapporter for 2012 om magtanvendelse på henholdsvis socialområdet og sundheds og omsorgsområdet. Årsrapporterne er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at årsrapporterne for 2012 om magtanvendelse på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet sendes til høring i handicaprådet, ældrerådet samt brugerog pårørenderådene. Bilag: 1 Åben Årsrapport magtanvendelse på voksen handicap- og 37615/13 psykiatriområdet 2 Åben Årsrapport magtanvendelse sundhed og omsorg 37260/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 31

36 Voksen- og plejeudvalget Årsrapporter for 2012 om gennemførte tilsynsbesøg K09 13/5672 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, KB Sagsfremstilling Myndighedsafdelingen og visitationsafdelingen har udarbejdet årsrapporter for 2012 om de gennemførte tilsynsbesøg på henholdsvis socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet. Årsrapporterne er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at årsrapporterne for 2012 om tilsynsbesøg på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet sendes til høring i handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene. Bilag: 1 Åben Sundhed og omsorg - De kommunale tilsyn i plejeboliger - årsrapport 37264/ Åben Årsrapport om kommunale tilsyn handicap- og psykiatriområdet 24878/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 32

37 Voksen- og plejeudvalget Årsrapport om utilsigtede hændelser i G00 13/5754 Åben sag Sagsgang: VPU/BUU, høring, VPU/BUU Sagsfremstilling I 2012 har velfærdsområdet systematisk arbejdet med at skabe læring gennem registrering og opfølgning på utilsigtede hændelser. Baggrunden for arbejdet er en ændring i sundhedsloven, der trådte i kraft i september Ved en utilsigtet hændelse forstås en episode, som opstår i forbindelse med sundhedsfagligt arbejde. Hændelsen skyldes ikke borgerens sygdom, men er eller kunne have været skadevoldende. Formålet med arbejdet er at skabe læring og dermed øge kvalitet og sikkerhed. Registreringen er ikke og kan ikke være forbundet med sanktioner. Indsatsen i 2012 har drejet sig om: uddannelse af tovholderen (risikomanageren) etablering af en organisation på tværs af velfærdsområdet uddannelse af medarbejdere ibrugtagning af indberetningssystem etablering af metoder og arbejdsgange for opfølgning på utilsigtede hændelser. Fra december 2012 er der foregået en systematisk indberetning. Der er som ønsket et stigende antal indberetninger, som tegner en god indberetningskultur. Omfanget af indberetninger i Norddjurs Kommune svarer til niveauet på landsplan. Indberetningerne vedrører overvejende fald og medicinering. Der har endnu ikke været indberetninger på hændelser i sektorovergange. 33

38 Voksen- og plejeudvalget Det er vurderingen, at indsatsen er tidskrævende, men også givende i forhold til læring og sikkerhed. Der sker i dag en systematisk indberetning, men området har endnu ikke nået sit fulde potentiale og en naturlig daglig drift. En årsrapport for 2012 (inkl. oversigt over indberetninger i 1. kvartal 2013) er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser I 2013 er der afsat kr. til indsatsen. Midlerne anvendes overvejende til kompetenceudvikling af medarbejderne. Det samlede timeforbrug i 2012 er skønnet til 1266 timer. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at årsrapporten for 2012 om utilsigtede hændelser (inkl. oversigt for 1. kvartal 2013) sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Årsrapport 2012 og 1. kvartal /13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 34

39 Voksen- og plejeudvalget Kommunalt tilsyn på plejecentre K09 13/5753 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes tilsynsgruppe på sundhed- og omsorgsområdet har aflagt uanmeldt og anmeldt tilsyn på Plejecenter Digterparken. Tilsynene er afholdt henholdsvis den 10. december 2012 og den 2. januar Tilsynsgruppens rapporter med tilhørende høringssvar fra ældrerådet, bruger- og pårørenderådene samt ledelsen på sundheds- og omsorgsområdet er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporterne tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Kommunalt tilsyn på Digterparken /13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 35

40 Voksen- og plejeudvalget Tilsyn i botilbud på socialområdet A00 13/1202 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Myndighedsafdelingen har aflagt et uanmeldt besøg i følgende botilbud på socialområdet: Bofællesskaberne Kornvænget og Åparken, den 4. februar 2013 Dolmer Have, den 12. december 2012 Voldby Plejehjem, den 15. august 2012 Desuden er der aflagt et anmeldt besøg i følgende botilbud: Nøddebo, den 19. december Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporterne tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Uanmeldt kommunalt tilsyn Voldby plejehjem 37632/13 2 Åben Anmeldt kommunalt tilsyn på Nøddebo 37637/13 3 Åben Anmeldt kommunalt tilsyn i Dolmer Have 37631/13 4 Åben Uanmeldt kommunalt tilsyn på Kornvænget og Åparken 37628/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 36

41 Voksen- og plejeudvalget Sundheds- og idrætsaktiviteter for handicappede G01 13/5939 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 blev det besluttet at afsætte 0,2 mio. kr. årligt til sundheds- og idrætsaktiviteter for handicappede. På voksen- og plejeudvalgets møde vil socialchef Hanne Nielsen, sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang og myndighedschef Helle Støve orientere om, hvordan der kan tilrettelægges en bred, tværgående proces, som kan føre til en styrkelse af sundheds- og idrætsaktiviteterne for handicappede. Som led i processen vil der blive søgt råd og vejledning hos både Handicapidrættens Videnscenter og lokale aktører på idrætsområdet. Handicapidrættens Videnscenter er et nationalt center, der har til formål at yde gratis rådgivning og formidle viden om tilpasset idræt og bevægelse for borgere med nedsat funktionsevne. Det er målet, at den planlagte proces skal føre til udarbejdelsen af et konkret forslag til anvendelse af de afsatte midler, som voksen- og plejeudvalget kan tage stilling til på udvalgsmødet den 25. april Økonomiske konsekvenser Der er afsat 0,2 mio. kr. i 2013 og overslagsårene til sundheds- og idrætsaktiviteter for handicappede. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 37

42 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 38

43 Voksen- og plejeudvalget Status på arbejdet med det nye sundhedshus A00 12/16794 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive givet en aktuel status på arbejdet med det nye sundhedshus i Grenaa. Det er målet, at voksen- og plejeudvalget på mødet den 25. april 2013 kan tage stilling til: Skitseforslag til etablering af sundhedshus i stueetagen af hovedbygningen på Grenaa Sygehus Forslag til anlægsbudget og videresending af anlægsmidler fra Norddjurs Kommune til Region Midtjylland Aftale med region Midtjylland om byggestyring og bygherreansvar i forbindelse med etableringen af sundhedshuset Tidsplan for byggeprojektet Forslag til huslejeaftale for de kommunale arealer i sundhedshuset Retningslinier for udlejning af lokaler. Økonomiske konsekvenser Region Midtjylland og Norddjurs Kommune har modtaget en bevilling fra Sundhedsministeriet på 15 mio. kr. til etablering af sundhedshuset. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 39

44 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 40

45 Voksen- og plejeudvalget Status på implementering af tilsynsreformen K09 13/5935 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil myndighedschef Helle Støve give en orientering om implementeringen af tilsynsreformen på området for udsatte børn og voksne. Borgmesterbrev mv. fra KL er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Borgmesterbrev fra KL med bilag vedr. implementeringen af tilsynsreformen 37907/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Udsat til voksen- og plejeudvalgets møde den 25. april

46 Voksen- og plejeudvalget Orientering om praksis ved bevilling af forbrugsgoder A26 13/1365 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Voksen og Plejeudvalget godkendte på sit møde den 22. november 2012 Kvalitetsstandard for hjælpemidler. Høringssvaret fra handicaprådet gav anledning til, at udvalget ønskede en mere uddybende redegørelse og drøftelse vedrørende forbrugsgoder på sit møde i januar Borgeren får hjælp til køb af forbrugsgoder efter servicelovens 113. Serviceniveauet er beskrevet i den vedtagne kvalitetsstandards afsnit 8. Ved behandling af ansøgninger om hjælpemidler skelnes der mellem hjælpemidler, forbrugsgoder og sædvanligt indbo. Sædvanligt indbo er produkter, der normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det, f.eks. borde, stole, fjernsyn og stationære computere. Borgerne skal selv betale for sædvanligt indbo, da dette ikke kan bevilges efter Serviceloven. Forbrugsgoder er produkter, der fremstilles til og bruges af befolkningen som helhed, f.eks. husholdningsredskaber, el-scootere og tohjulede cykler med hjælpemotor. Sagsbehandleren vurderer, om forbrugsgodet helt eller delvist fungerer som hjælpemiddel, og om kommunen derved betaler hele eller 50 % af anskaffelsesudgiften. Der kan kun ydes hjælp, hvis udgiften overstiger 500 kr. Hjælpemidler er produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Hjælpemidler kan dels være til brug for borgere med en funktionsnedsættelse og dels til brug for dem, der hjælper borgeren i hverdagen. Får man bevilget et hjælpemiddel, er der ingen egenbetaling. Nogle hjælpemidler er udlån fra kommunen. Afgrænsningen af, hvad der er henholdsvis hjælpemidler, forbrugsgoder og sædvanligt indbo, ændrer sig over tid. Derfor bliver produkter, der tidligere blev betragtet som hjælpemidler, i dag betragtet som forbrugsgoder eller sædvanligt indbo. Et eksempel er greb, der f.eks. kan 42

47 Voksen- og plejeudvalget opsættes i brusenichen, ved badekar, ved håndvask eller på husmuren da disse kan købes i almindelig handel. Der kan derfor f.eks. kun ydes hjælp til greb, hvis udgiften overstiger 500 kr. Der vil på voksen- og plejeudvalgets møde blive givet en uddybende beskrivelse af arbejdsgange og eksempler på sager, der er afprøvet i Ankestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Udsat til voksen- og plejeudvalgets møde den 25. april

48 Voksen- og plejeudvalget Orientering om kompencerende specialundervisning A00 13/5942 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I forbindelse med voksen- og plejeudvalgets behandling af kvalitetsstandarden for kompenserende specialundervisning den 22. marts 2012 blev det besluttet, at udvalget skulle orienteres om udviklingen i antallet af deltagere. På voksen- og plejeudvalgets møde vil myndighedschef Helle Støve give en orientering om den kompenserende specialundervisning herunder tilbuddet om ridefysioterapi og antallet af deltagere i undervisningen i 2012 og 1. halvår Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Udsat til voksen- og plejeudvalgets møde den 25. april

49 Voksen- og plejeudvalget Status på ældrebolighandlingsplanen A00 13/1542 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om arbejdet med gennemførelsen af ældrebolighandlingsplanen. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Skrivelse fra bruger/pårørende råd på plejecenter Farsøhthus 44411/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. En skrivelse fra Farsøhthus med forslag til udvidelse af fællesarealer blev udleveret på mødet. Skrivelsen er vedlagt som bilag. 45

50 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan A00 13/1 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget i Arbejdsplanen for 2013 er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalgets reviderede arbejdsplan for 2013 godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget i /13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. 46

51 Voksen- og plejeudvalget Orientering A00 13/1193 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: KL s sociale temamøde den maj 2013 i Aalborg. Program for temamødet er vedlagt som bilag. Status på forløb med ansættelse af ny sekretariatschef. Grøn smiley fra Arbejdstilsynet til Plejecenter Violskrænten. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Program for KL's sociale temamøde /13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen 47

52 Voksen- og plejeudvalget Nyt aktivitetscenter i Ørsted - udbudsform og tildelingskriterier A00 13/5703 Lukket sag Sagsgang: VPU, ØK, KB 48

53 Voksen- og plejeudvalget Ankeafgørelser fra Det Sociale Nævn A00 13/1336 Lukket sag Sagsgang: VPU 49

54 Voksen- og plejeudvalget Afgørelser fra Ombudsmanden A00 13/3991 Lukket sag Sagsgang: VPU 50

55 Voksen- og plejeudvalget Bilagsoversigt 2. Nyt aktivitetscenter i Ørsted - forslag til profil 1. Ørsted Bo- og aktivitetscenter - forslag til profil (37343/13) 2. Høringssvar - handicaprådet (37535/13) 4. Velfærdsteknologipolitik i Norddjurs Kommune 1. Forslag til velfærdsteknologipolitik (10345/13) 2. Høringssvar fra handicaprådet vedr. velfærdsteknologipolitik (22718/13) 3. Høringssvar fra ældrerådet vedr. velfærdsteknologipolitikken (22805/13) 5. Anvendelse af budgetudvidelse på handicap- og psykiatriområdet 1. Forslag til anvendelse af budgetudvidelse på handicap- og psykiatriområdet (28376/13) 2. Høringssvar - Handicaprådet (36100/13) 3. Høringssvar - ældrerådet (36076/13) 6. Ny handicappolitik i Norddjurs Kommune 1. Ny handicappolitik - visioner, strategier og målgruppeafgrænsninger (38905/13) 7. Sundheds- og omsorgsområdets betjening af Anholt 1. Model 2a (37912/13) 2. Modeller for betjening af Anholt (23862/13) 3. Bilag til notat om hjemmeplejens betjening af Anholt (24245/13) 4. Hjemmeplejen på Anholt - Skrivelse fra Anholt (24247/13) 5. Notat om hjemmeplejens betjening af Anholt (24244/13) 8. Kvalitetsstandard for BPA-ordning, Forslag til kvalitetsstandard (35924/13) 9. Kvalitetsstandard for BPA-ordning, Kvalitetsstandard for personlig hjælpeordning - servicelovens 95 (36901/13) 51

56 Voksen- og plejeudvalget Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 1. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2013 (36879/13) 11. Retningslinier for det kommunale tilsyn med plejeboliger 1. Retningslinier for det kommunale tilsyn af plejeboliger (36925/13) 12. Retningslinier for tilsyn med tilbud efter Servicelovens Retningslinier for tilsyn af tilbud efter Lov om social service 83 (36954/13) 13. Kvalitetsstandard for merudgifter, kvalitetsstandard inden høring (34526/13) 14. Afslag på ansøgning om økonomisk tilskud til etablering af frivilligcenter 1. Svar fra Social- og Integrationsministeriet vedr. frivilligcenter (22801/13) 15. Regnskab sektorbeskrivelse 1. VPU note vedr. art 1 (38908/13) 2. VPU anlægsudgifter - noter - regnskab 2012 (38906/13) 3. VPU sektorbeskrivelser - noter- regnskab 2012 (38907/13) 16. Budgetopfølgning på voksen- og plejeudvalgets område ultimo februar Anlæg - bilag til budgetopfølgning februar 2013 (36542/13) 2. Tillægsbevillinger februar (34965/13) 3. VPU - bilag mdl. budgetopf. februar 2013 (37914/13) 17. Årsrapporter for 2012 om magtanvendelse 1. Årsrapport magtanvendelse på voksen handicap- og psykiatriområdet (37615/13) 2. Årsrapport magtanvendelse sundhed og omsorg (37260/13) 18. Årsrapporter for 2012 om gennemførte tilsynsbesøg 52

57 Voksen- og plejeudvalget Sundhed og omsorg - De kommunale tilsyn i plejeboliger - årsrapport 2012 (37264/13) 2. Årsrapport om kommunale tilsyn handicap- og psykiatriområdet (24878/13) 19. Årsrapport om utilsigtede hændelser i Årsrapport 2012 og 1. kvartal 2013 (36862/13) 20. Kommunalt tilsyn på plejecentre 1. Kommunalt tilsyn på Digterparken (36820/13) 21. Tilsyn i botilbud på socialområdet 1. Uanmeldt kommunalt tilsyn Voldby plejehjem (37632/13) 2. Anmeldt kommunalt tilsyn på Nøddebo (37637/13) 3. Anmeldt kommunalt tilsyn i Dolmer Have (37631/13) 4. Uanmeldt kommunalt tilsyn på Kornvænget og Åparken (37628/13) 24. Status på implementering af tilsynsreformen 1. Borgmesterbrev fra KL med bilag vedr. implementeringen af tilsynsreformen (37907/13) 27. Status på ældrebolighandlingsplanen 1. Skrivelse fra bruger/pårørende råd på plejecenter Farsøhthus (44411/13) 28. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget i 2013 (35920/13) 29. Orientering 1. Program for KL's sociale temamøde 2013 (39310/13) 53

58 Voksen- og plejeudvalget Underskriftsside Niels Erik Iversen (A) Jytte Schmidt (F) Olaf Krogh Madsen (L) Kirsten Jensen (V) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (A) 54

59 Bilag: 2.1. Ørsted Bo- og aktivitetscenter - forslag til profil Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37343/13

60 Socialområdet marts 2013 Forslag til profil for nyt aktivitetscenter i Ørsted. Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har truffet beslutning om, at der skal opføres et nyt aktivitetscenter i Ørsted. Aktivitetscentret skal placeres der, hvor det nuværende aktivitetscenter Solhøj er placeret. Solhøj er det gamle sygehus i Ørsted. Det nye aktivitetscenter er placeret umiddelbart imellem de to botilbud Kærvang og Skovvang. Målgruppen for botilbuddene er borgere med fysiske og eller psykiske vanskeligheder. Med det formål at få udarbejdet et forslag til en profil for det nye aktivitetscenter blev beboerne på Kærvang og Skovvang og brugerne af Solhøj, sammen med deres pårørende inviteret til dialogmøde, sammen med bruger- og pårørenderådet og medarbejderne. Dialogmødet blev afholdt den 26.februar, hvor godt 50 interesserede var mødt op og bidrog meget engageret med input til profilen for det nye aktivitetscenter. På baggrund af bl.a. dialogmødet og et efterfølgende møde med handicaprådet, hvor resultatet af dialogmødet blev drøftet, tegner der sig følgende profil for det nye aktivitetscenter i Ørsted: Målet er, at der i Ørsted med botilbuddene i Kærvang og Skovvang sammen med det nye aktivitetscenter etableres et Leve- Bo- Aktivitets- og udviklingsmiljø. Profilen for aktivitetscentret skal være kendetegnet ved et sted, der har kunst og kultur som det ene hovedtema og dyre- og havehold som det andet hovedtema. Til hovedtemaet om kunst og kultur er bl.a. nævnt: Kunstnerisk kraftcenter atelier, evt. med kunstcafe/galleri og forskellige værksteder der også kan byde byens borgere og- eller andre interesserede indenfor. Måske også inddrage musik og teater som aktiviteter. It teknologi og de muligheder det giver for formidling måske journalistik eller andre kommunikationsmuligheder digte/nyhedsformidling. Til hovedtemaet om dyre- og havehold blev bl.a. nævnt: Dyre- og havehold ridning og hestehold i samarbejde med Ørsted Rideklub, som ikke ligger langt fra aktivitetscentret. Herudover pasning af dyr, hundeluftning og eventuelt selv have mindre dyr. Havehold eventuelt med blomsterproduktion/krydderurteproduktion. Omgivelserne omkring aktivitetscentret giver god mulighed for det. Aktivitetscentret skal indbyde til motion og sund levevis hvor velfærdsteknologiske løsninger også skal være en naturlig del af hverdagen. Herudover er der et stort ønske fra såvel brugerne, som de pårørende og de ansatte, at det nye aktivitetscenter giver en ny mulighed for at invitere det omkringliggende samfund indenfor.

61 Målgruppen for det kommende aktivitetscenter er personer under pensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene, skal tilbydes beskyttet beskæftigelse efter servicelovens 103. Eller personer som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene, skal tilbydes aktivitetsog samværstilbud efter servicelovens 104. Der er tale om borgere med specielle behov - Borgere med vedvarende, omfattende og massivt behov for individuelt tilrettelagt beskæftigelse. - Borgere der ikke kan eller har meget vanskeligt ved at indgå i sociale sammenhænge. - Borgere der har behov for meget struktur i dagligdagen og kan være udadreagerende. - Borgere der kan have behov for særlige projektpladser.

62 Bilag: 2.2. Høringssvar - handicaprådet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37535/13

63 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet 8500 Grenaa Att: Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Grenaa 13. marts 2013 Vedr. Ørsted Bo- og aktivitetscenter. Handicaprådet blev på mødet den 7. marts orienteret om opførsel af nyt aktivitetscenter i Ørsted. Nedenstående er uddrag fra handicaprådet beslutningsreferat. Socialchefen orienterer om opførelse af nyt aktivitetscenter i Ørsted. Brugere, pårørende og medarbejdere på de nuværende bosteder er blevet bedt om at komme med input til det nye centers profil. Der er kommet blandt andet følgende forslag: Fokus på kunst og kultur. Teknologi. Motion. Noget med dyr samarbejde med ride center hundeluftning dyreinternat. Fra handicaprådet foreslås desuden træværksted og gartneri. Socialchefen svarer hertil, at der på disse områder er et udvidet samarbejde med Gammel Estrup, som hun vil komme og fortælle mere om på et kommende møde. Med venlig hilsen Jens Holst Formand handicparådet

64 Bilag: 4.1. Forslag til velfærdsteknologipolitik Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 10345/13

65 Velfærdsteknologipolitik Forslag til politisk behandling. Norddjurs Kommune

66 I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen. Desuden indeholder politikken en række strategi- og indsatsområder, der beskriver, hvad det er, Norddjurs Kommune vil sætte fokus på. Eksempler på velfærdsteknologi: Afslutningsvis indeholder politikken en beskrivelse af de etiske retningslinjer, der skal være styrende for teknologianvendelsen og en række overvejelser om den fortsatte proces med indførelse og udvikling af teknologien. Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi er under stadig udvikling, og det, der er velfærdsteknologi i dag, udvikler sig over tid til at blive almindelige hjælpemidler og forbrugsgoder. Aktuelt er velfærdsteknologi blandt andet: Udstyr og hjælpemidler, der bruges i daglige gøremål på velfærdsområdet. Det er f.eks. spiserobotter, intelligente toiletter og genoptræningsmåtter. Smarte arbejdsgange eller servicekoncepter, der frigør arbejdsressourcer. Det er f.eks. brugen af vaskerobotter og selvrengørende materialer/genstande. Personrelaterede hjælpemidler som f.eks. styrkedragter, GPS til demente og stemmestyrede løsninger. Redskaber, der forbedre arbejdsmiljøet og erstatter rutineprægede opgaver. Det er f.eks. luftløftepuder, gulvvaskerobotter eller roboticbeds. Telemedicin og relationsteknologi (sociale robotter). Det er f.eks. robotsælen Paro eller robotten Butlerrobot. Smartphone-teknologi som f.eks. apps til børn og unge med autismespektrumforstyrelser og ADHD, og apps der guider personer med depression. Parallelt med udviklingen af velfærdsteknologi sker der også en betydelig udvikling af nye teknologiske undervisningsmidler og -metoder. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at skelne mellem de to typer af teknologier. I det følgende sættes der primært fokus på tekniske løsninger, der kan anvendes på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet. Genoptræningsmåtter/ interaktive måtter der via lys, farver og lyd danner mønstre, som borgerne skal følge. Styrkedragter som forøger kroppens styrke i de dele af kroppen, hvor funktionsevnen er nedsat Systemer der gennem stemmestyring giver den enkelte borger mulighed for at få udført en række handlinger. Luftløftepuder der benyttes, når en borger er faldet og ikke selv kan komme op igen. Ved at benytte luftløftepuder undgår plejepersonalet tunge løft. RoboticBed hvor en plejeseng automatisk kan transformeres til en elektrisk kørestol. 2

67 Målgruppe Målgruppen for denne politik er børn, unge, voksne og ældre med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser eller omfattende sociale problemer. Desuden omfatter målgruppen medarbejdere i Norddjurs Kommune, der ved at anvende velfærdsteknologien i deres daglige arbejde kan få et bedre arbejdsmiljø. Vision Det er Norddjurs Kommunes vision, at: Velfærdsteknologi skal bidrage til at gøre hverdagen lettere for borgere og medarbejdere, sikre borgernes værdighed og integritet samt styrke deres muligheder for at leve et liv uafhængig af offentlig hjælp og støtte. Det betyder, at velfærdsteknologien skal bidrage til, at: gøre borgerne mere selvhjulpne forenkle løsningen af daglige gøremål fremme borgernes mobilitet give borgerne større indflydelse på eget liv styrke borgernes kommunikationsmuligheder og netværk sikre en mere individuel hjælp og støtte ud fra den enkeltes behov styrke Norddjurs Kommunes rehabiliteringsindsats styrke Norddjurs Kommunes sundhedsindsatsen og lette tilgængeligheden til sundhedstilbud skabe øget sikkerhed og tryghed for borgerne forebygge arbejdsskader og nedslidning af medarbejdere reducere mængden af rutineprægede arbejdsopgaver og skabe mere attraktive arbejdspladser. Strategiområder og typer af indsatser Med afsæt i visionen fokuserer velfærdsteknologipolitikken på følgende strategi- og indsatsområder: 3

68 1. Borgerens velfærd i fokus For borgerne kan velfærdsteknologi medvirke til at gøre hverdagen lettere og mere tryg og sikker. Mange tekniske hjælpemidler kan støtte borgeren i de daglige gøremål og øge mobiliten i og uden for boligen. Teknologierne kan give øget selvbestemmelse og hjælpe borgerne til at forblive selvhjulpne så længe som muligt og bevare værdigheden. En spiserobot kan f.eks. hjælpe en funktionsnedsat borger med selv at styre spisesituationen og i visse tilfælde med at spise, når denne har lyst - frem for at vente på, at personalet har tid. Et vaske-tørre-toilet kan give borgeren mulighed for at gå på toilettet alene og dermed beholde en vigtig del af sin værdighed og personlige integritet. Og telemedicinske løsninger kan gøre det muligt at overvåge patienternes helbred, uden at patienten skal møde op til rutinemæssige kontroller på sygehuset. Dermed kan borgere i så stor udstrækning som muligt føre et aktivt, selvstændigt liv på egne præmisser. Samtidig giver løsningerne mærkbare tidsbesparelser for plejepersonalet. Velfærdsteknologier kan dermed gøre den offentlige service mere målrettet og individuel og, sikre at opgaverne løses effektivt. Samtidig bidrager teknologien til at øge borgerens livskvalitet og forbedre den oplevede kvalitet af den offentlige service. Indsatsområder Den personlige pleje Der sættes fokus på at anvende velfærdsteknologiske løsninger til eksempelvis: toiletbesøg bad og personlig hygiejne forflytninger som f.eks. liftfunktioner og intelligente senge spisesituationer. Ved afdækning af behov for hjælp til personlig pleje skal det altid vurderes, om der er mulighed for anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger. Praktisk hjælp Der sættes fokus på velfærdsteknologiske løsninger, som giver borgeren mulighed for længst mulig selv at varetage det daglige vedligehold af hjemmet. Dette kan ske ved hjælp af velfærdsteknologiske løsninger til eksempelvis: støvsugning gulvvask betjening af eksempelvis lys, gardiner og døre. Ved afdækning af behovet for praktisk hjælp skal det altid vurderes, om der er mulighed for anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger. 4

69 Rehabilitering og mestring Velfærdsteknologiske løsninger skal anvendes med det mål, at styrke den enkelte borgers mulighed for i højere grad at klare sig selv. Forskellige eksisterende teknologiske løsninger skal anvendes og der skal afprøves og udvikles nye løsninger. Der sættes fokus på: intelligente hjælperedskaber som f.eks. automatiske toiletter, vaskerobotter, nanotøj og højteknologiske senge, der bl.a. kan omdannes til en kørestol web baserede løsninger/telemedicinske løsninger, som understøtter kontakt til fagpersoner og levering af sundhedsfaglige ydelser, uden fagpersoners fysiske tilstedeværelse i borgernes hjem. F.eks. kontrol af medicinindtag, påmindelse om mad og væskeindtag, genoptræning og tryghedsbesøg løsninger hvor betjeningen kompenserer for borgerens funktionsnedsættelse som f.eks. installering af touchskærm med kamera i borgernes hjem teknologi som understøtter borgerens kommunikationsmuligheder patientkufferter til borgere med kroniske lidelser. I rigtig mange situationer er medarbejdernes fysiske tilstedeværelse hos borgerne nødvendig. Her skal løsninger, som letter arbejdsgangene prioriteres, så det i højere grad er muligt, at én medarbejder kan løse opgaven frem for nu to eller flere. Der skal i den forbindelse sættes fokus på anvendelsen af løsninger, som hjælper i situationer, hvor man løfter, vender og drejer borgerne som f.eks. løftepuder, lifte og vendesenge. Sikkerhed og tryghed Der sættes fokus på: anvendelse af relationsteknologi/sociale robotter som f.eks. sælen Paro til demente borgere anvendelse af omsorgsteknologi som f.eks. GPS-løsninger til demente borgere. Strukturering af hverdagen Der sættes fokus på: anvendelsen af smartphones til børn, unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser og ADHD til at få struktur på hverdagen. Målet er bedre livskvalitet og mindre behov for pædagogisk støtte simulering af ønsket hverdag i form af f.eks. babysimulatorer guidning af f.eks. personer med depression ved hjælp af apps. 5

70 2. Den attraktive arbejdsplads Norddjurs Kommune vil med anvendelsen af den nyeste velfærdsteknologi være helt i front i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Velfærdsteknologien skal aktivt anvendes til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø og reducere sygefraværet ved f.eks. at forebygge løfteskader, erstatte/automatisere rutineprægede opgaver og sikre, at personalet ikke nedslides. Velfærdsteknologien skal samtidig sikre, at medarbejderne får nem adgang til information og viden og har et interessant arbejde, hvor mulighederne for udvikling og innovation er i fokus. Velfærdsteknologien skal understøtte en innovationskultur, hvor det er muligt at stoppe op og sætte spørgsmålstegn ved eksisterende rutiner og arbejdsgange og i samme ånd afprøve nye ideer. Indsatsområder Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling skal sikre, at både ledere og medarbejdere har den rette viden til at anvende den nyeste velfærdsteknologi. Det er vigtigt, at der er fokus på at styrke kompetenceudviklingen i organisationen med henblik på, til hver en tid, at være rustet til at varetage de opgaver, der er. Der sættes fokus på, at lederne og medarbejderne har: viden om de nyeste velfærdsteknologiske løsninger og muligheder viden om effekten af velfærdteknologiske løsninger både set i forhold til den enkelte borgers behov for hjælp og i forhold til en hensigtsmæssig/effektiv tilrettelæggelse af arbejdet viden om de etiske aspekter ved anvendelse af velfærdsteknologi. Forebygge løfteskader og nedslidning Der skal sættes fokus på anvendelsen af: intelligente hjælperedskaber som f.eks. automatiske toiletter, vaskerobotter samt højteknologiske senge, der bl.a. kan omdannes til en kørestol løsninger som hjælper i situationer, hvor man løfter, vender og drejer borgerne som f.eks. løftepuder, lifte og vendesenge løsninger til støvsugning og gulvvask. 6

71 Etiske retningslinjer Ved anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger skal det sikres, at: borgerens integritet ikke krænkes der er respekt for det enkelte menneske borgeren behandles med værdighed. Derudover: skal beslutninger om anvendelse af ny teknologi altid bero på en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers evne til at kunne håndtere teknologien skal det være op til den enkelte borger - så vidt det er muligt - at beslutte, om hjælpen ønskes udført af en medarbejder eller via en teknologisk løsning derudover skal det sikres, at den enkelte borger er velinformeret om muligheder og begrænsninger ved anvendelsen af velfærdsteknologi skal den enkelte borgers retssikkerhed altid være vurderet og afklaret, når der træffes beslutning om anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger til eksempelvis overvågning skal det sikres, at anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger ikke fører til social isolation af den enkelte borger skal der ved beslutning om ibrugtagning af ny teknologi altid indgå en vurdering og afvejning af de etiske aspekter. Dynamisk og vedvarende proces et fælles ansvar Formuleringen af denne politik er starten på en vedvarende forandrings- og udviklingsproces. Processen kræver løbende opfølgning og opmærksomhed både fra borgere og medarbejdere, der benytter velfærdsteknologien, og fra kommunalbestyrelsen, forvaltningen, ledere, forældre og pårørende. Hver enkelt institution på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet skal derfor på baggrund af en dialog mellem ledere, medarbejdere og borgere udarbejde en konkret handleplan for den fremtidige anvendelse af velfærdsteknologi. Hertil kommer, at der skal etableres et vidensnetværk for velfærdsteknologi i Norddjurs Kommune. Vidensnetværket skal sammensættes bredt, således at alle fagområder, der har berøring med velfærdsteknologi er repræsenteret. Vidensnetværket skal sikre, at der foregår vidensdeling på tværs af organisationen. Desuden skal netværket følge den teknologiske udvikling, inspirere ledere og medarbejdere i arbejdet med velfærdsteknologiske løsninger og vurdere effekten af de enkelte løsninger. I forbindelse med indførelsen af velfærdsteknologi skal Norddjurs Kommune være parat til at indgå i tværkommunale samarbejder og udviklingsprojekter, der eventuelt også kan omfatte private teknologivirksomheder. 7

72 Bilag: 4.2. Høringssvar fra handicaprådet vedr. velfærdsteknologipolitik Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22718/13

73 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet 8500 Grenaa ATT: Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Grenaa den 8. februar 2013 Høringssvar Velfærdsteknologipolitik Handicaprådet har på ordinært møde den 7.februar 2013 behandlet ovenstående høringsmateriale. Handicaprådet tog materialet til efterretning med følgende kommentarer og forslag: Handicaprådet støtter visionen, men foreslår at der tilføjes en dot i denne: Livskvalitet. Handicaprådet forslår at målgruppen ændres til blot at være: alle borgere med. Handicaprådet efterlyser klare mål i politikken og en dato for evaluering. Desuden henstiller Handicaprådet til, at ingen teknologi må erstatte den tryghed og nærværende omsorg som en medarbejder bedst kan give, men at teknologien blot er tænkt som et værktøj til at øge borgerens livskvalitet. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

74 Bilag: 4.3. Høringssvar fra ældrerådet vedr. velfærdsteknologipolitikken Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22805/13

75 Voksen- og plejeudvalget Direktionssekretariatet Dato: 7. februar 2013 Reference: Kirsten Hansen Direkte telefon: Journalnr.: Velfærdsteknologi i Norddjurs Kommune Ældrerådet behandlede ovennævnte sag i sit møde den 7. februar 2013 og skal udtale sig positivt overfor forslaget. Ældrerådet skal dog tillade sig at komme med en rettelse til side 4 - Indsatsområder nederst til: Ved afdækning af behov for hjælp til personlig pleje skal det altid vurderes, om der er mulighed for at give borgeren et tilbud om anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger. Med venlig hilsen På ældrerådets vegne Kirsten Hansen fuldmægtig Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

76 Bilag: 5.1. Forslag til anvendelse af budgetudvidelse på handicapog psykiatriområdet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28376/13

77 Budgetudvidelse på handicap- og psykiatriområdet I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 blev det besluttet at afsætte et årligt beløb på 0,8 mio. kr. til en styrkelse af indsatsen på handicap- og psykiatriområdet. Voksen- og plejeudvalget havde på sit møde den 19. december 2012 en indledende drøftelse af, hvordan budgetudvidelsen skal anvendes. Voksen- og plejeudvalget pegede i den forbindelse på følgende emner, som der skulle arbejdes videre med: Anskaffelse af velfærdsteknologi på handicap- og psykiatriområdet og uddannelse af medarbejdere i brugen af teknologien Åbent værested for socialt udsatte Kompetenceudvikling af medarbejdere på handicap- og psykiatriområdet Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen for årige Pulje til tilskud til dækning af udgifter til ledsagelse af brugere i forbindelse med ferier Sundere liv i psykiatrien Styrkelse af den forebyggende indsats på handicap- og psykiatriområdet Bostøtte i forbindelse med opstart af nyt STU-kollegium Bostøtte målrettet til de mest udsatte grupper. Med udgangspunkt i voksen- og plejeudvalgets drøftelser er der udarbejdet følgende forslag til anvendelse af puljemidlerne: Bostøttetilbud i STU-kollegium I forbindelse med opstarten af det nye STU-kollegium foreslås det, at der tilknyttes en fast bostøttenormering på ca. 0,5 fuldtidsstilling Overslagsår kr kr.

78 Normeringen vil kunne medvirke til at styrke det sociale liv på kollegiet og gøre det muligt at forbedre mulighederne for i tæt samarbejde med Ravnholtskolen at gennemføre en systematisk botræning, så de unge bedre bliver i stand til at bo i egen bolig efter endt uddannelse. Feriepulje Det foreslås, at der afsættes et puljebeløb, som institutioner på handicap- og psykiatriområdet har mulighed for at ansøge mhp. at kunne afholde udgifter ledsagelse af beboere i botilbud, når disse skal på ferierejser. Styrkelse af sundhedstilstanden for borgere med psykiatriske lidelser Det kan konstateres, at borgere med psykiatriske lidelser har en betydelig dårligere sundhedstilstand og en lavere gennemsnitlig levetid end befolkningen som helhed. Det foreslås, at der afsættes midler til en længerevarende indsats for at opnå en styrkelse af sundhedstilstanden. Dette kan f.eks. være i form af tilbud om forebyggende sundhedsbesøg og løbende opfølgning på behandling og brug af medicin samt kompetenceudvikling af medarbejdere på handicap- og psykiatriområdet, så de bliver i stand til at medvirke til en styrkelse af sundhedsindsatsen. Hvis der afsættes midler til en styrket sundhedsindsats, skal der efterfølgende udarbejdes et konkret forslag til tilbuddets indhold og gennemførelse. Forslaget skal behandles i voksen- og plejeudvalget inden opstart. Opfølgning på misbrugsbehandling For at udgå tilbagefald og manglende resultater/effekt efter endt misbrugsbehandling foreslås det, at den opfølgende indsats efter endt behandling styrkes. Dette vil kræve en tværgående og koordineret indsats på kr kr kr kr kr kr.

79 tværs af sagsbehandling og tilbud i myndighedsafdelingen, på arbejdsmarkedsområdet, på socialområdet mv. Indsatsen vil kunne medvirke til at reducere den stigende efterspørgsel efter behandlingstilbud, som Misbrugscentret pt. oplever. Hvis der afsættes midler til en styrket opfølgningsindsats efter endt misbrugsbehandling, skal der udarbejdes et konkret forslag til, hvordan indsatsen skal tilrettelægges. Forslaget skal behandles i voksen- og plejeudvalget inden opstart. I alt kr kr.

80 Bilag: 5.2. Høringssvar - Handicaprådet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36100/13

81 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa ATT: Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Grenaa den 8. marts 2013 Høringssvar Anvendelse af budgetudvidelse på handicap- og psykiatriområdet Handicaprådet har på ordinært møde den 7. marts 2013 behandlet ovenstående emne. På baggrund af det fremsendte materiale, indstiller Handicaprådet, at det er prioriteringen fra Voksen- og Plejeudvalget der udmøntes. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

82 Bilag: 5.3. Høringssvar - ældrerådet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36076/13 Fusion ID: Bilag's filen blev ikke fundet og kan derfor ikke vises

83 Bilag: 6.1. Ny handicappolitik - visioner, strategier og målgruppeafgrænsninger Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38905/13

84 Norddjurs Kommune 14. marts 2013 Ny handicappolitik i Norddjurs Kommune I arbejdet med udformningen af Norddjurs Kommunes nye handicappolitik tages der udgangspunkt i følgende visioner, strategier og målgruppeafgrænsninger: Vision og strategi Det er Norddjurs Kommunes vision, at handicappede borgere får mulighed for at tage ansvar for eget liv, og får mulighed for og ret til at leve et liv som alle andre. Det betyder, at Norddjurs Kommune vil sikre: At handicappede borgere inddrages i beslutninger, der påvirker deres eget liv At handicappede borgere får indflydelse på udformningen af den tilbudte hjælp og støtte At handicappede borgere modtager støtte, der er tilpasset den enkeltes behov og forudsætninger, med henblik på at fremme udvikling, sundhed, trivsel og selvstændighed At der er egnede boligtilbud i kommunen til handicappede borgere At handicappede borgere modtager en sammenhængende, helhedsorienteret og tværgående indsats og sagsbehandling At handicappede borgere oplever en let og koordineret overgang mellem forskellige typer af tilbud og serviceydelser At alle handicappede borgere får mulighed for at tage en uddannelse og få et arbejde, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger At handicappede børn og unge i videst muligt omfang inkluderes i almindelige institutions- og uddannelsestilbud 1

85 At handicappede borgere får mulighed for at deltage i et rigt og varieret udbud af kultur- sports- og fritidsaktiviteter, hvor de enten kan deltage på lige fod med andre eller i særlige tilbud At bygninger, veje, pladser, byinventar, grønne områder og offentlige transportmidler er tilgængelige for alle handicappede borgere At kendskabet til handicappede borgeres særlige behov og forudsætninger udbredes til borgere, virksomheder og kommunale medarbejdere, så alle kan blive behandlet ligeværdigt og med forståelse og res. Målgruppe Der findes i Danmark ingen entydig og formelt vedtaget definition af begrebet handicap. I daglig praksis og forståelse hersker der dog en forholdsvis præcis opfattelse af hvilke grupper, begrebet dækker over, nemlig bevægelseshandicappede, sansehandicappede samt intellektuelt og psykisk handicappede. I FN s standardregler om lige muligheder for handicappede anvendes begrebet handicap om tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre. Handicapbegrebet er her et dynamisk begreb, der betegner relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Funktionsnedsættelsen er det givne, mens handicappet er situationsafhængigt. I takt med at samfundet udvikles teknologisk såvel som kognitivt, udvides muligheden for at leve et normalt liv integreret i samfundet. En operationel definition er, at et handicap er en konstateret fysik, psykisk eller intellektuel kronisk funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation. 2

86 Bilag: 7.1. Model 2a Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37912/13

87 Hjemmeplejens betjening af Anholt model 2a Ændret serviceniveau mulighed for hjælp reduceret til tidsrummet kl. 08:00-14:00 og kl. 18:00-20:00 med mulighed for udvidelse i særlige situationer Borgerne på Anholt kan som udgangspunkt modtage personlig og praktisk hjælp samt sygepleje i perioderne kl samt kl Hjælp uden for dette tidsrum sker som udgangspunkt via telefon til personalet på fastlandet. De nuværende to medarbejdere, der er bosiddende på øen, deler vagterne. Der er ingen rådighedsvagt. Dette basisniveau kan i kortere eller længere perioder suppleres med: 1. Velfærdsteknologiske løsninger 2. Midlertidigt ophold på plejecenter på fastlandet 3. Mulighed for at tilkalde personale uden for den almindelige normtid Ad 1: Der er f.eks. tale om: webbaserede løsninger, hvor borgeren er i direkte dialog med relevant medarbejder fra fastlandet løsninger som understøtter borgerens mulighed for selv eller med hjælp af én person at varetage den personlige pleje i form af toiletbesøg, bad, forflytninger og spisesituationer løsninger der bidrager til rehabilitering og mestring hjælpemidler som giver mulighed for at én person sikkert kan løse opgaven. Ad 2: Der er f.eks. tale om: udredning med henblik på afklaring af fremtidigt behov rehabiliterings- og genoptræningsophold med henblik på at genvinde tidligere funktionsevne eller at lære nye metoder, som kan kompensere for funktionstabet plejecenterophold i forbindelse med ikke varig svær sygdom. Ad 3: Der er tale om: at ordningen suppleres med, at der i kortere eller længere perioder sendes ekstra medarbejder over fra fastlandet. Ordningen vil kunne tilpasses det konkrete plejebehov og i den periode, hvor behovet er til stede. Der skal udarbejdes en kvalitetsstandard, som dækker serviceniveauet på Anholt. Borgere som har brug for samtidig hjælp af to medarbejdere kan ikke serviceres på Anholt, men henvises til tilbud på fastlandet.

88 Udgift: Minimumsudgiften svarer til model 2. Der kan i nogen grad være øgede udgifter til velfærdsteknologiske løsninger. Udgiften til midlertidig udvidelse af betjeningstiden vil være helt afhængig af det konkrete behov på øen og den succes, hvormed det lykkes at gennemføre de øvrige tiltag. Under alle omstændigheder vurderes udgiften væsentligt lavere end model 1.

89 Bilag: 7.2. Modeller for betjening af Anholt Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23862/13

90 Modeller for betjening af Anholt Generelle betragtninger: Der er på nuværende tidspunkt 2 fastansatte medarbejdere på Anholt. 1 sygeplejerske og 1 social og sundhedsassistent. Desuden er der i perioder tilknyttet en løst ansat ufaglært medarbejder. Med to medarbejdere på øen er arbejdsmiljøet belastet. Dels i forhold til mængden af vagter, dels i forhold til også at blive kontaktet uden for normal arbejdstid og dels at blive tilkaldt på fridage hvis der er brug for to medarbejdere. Medarbejderne bliver honoreret for vagtbyrden. Det har vist sig vanskeligt at rekruttere en tredje medarbejder på Anholt. Begge medarbejdere løser fleksibelt alle typer af opgaver, med undtagelse af de sygeplejeopgaver, der ikke kan delegeres. Medarbejderne, der er fastboende på øen, kender i sagens natur borgerne indgående, hvilket er en fordel. Det kan på den anden side være en udfordring at fastholde serviceniveauet i det tætte miljø. Det er nødvendigt at gøre en særlig indsats for at fastholde det faglige niveau hos medarbejderne. Til gengæld er en der tale om et højt fagligt niveau set i forhold til de faktiske opgaver, der skal løses. Der sker afløsning fra fastlandet, når der er behov herfor. Færgeforbindelserne gør, at der altid vil være brug for en overnatning. Desuden er der dage, hvor færgen ikke sejler. Udstationering fordrer bolig, transport, diæter mv. Færgeforbindelserne betyder desuden, at der lejlighedsvis er to medarbejdere fra fastlandet på øen. Der skal tages højde for færgeforbindelserne i vagtplanlægningen. Boligsituationen: Aktuelt lejes bolig, sommerhus eller hotelværelse i forbindelse med afløsning, men der søges fortløbende om en varig boligløsning Lægesituationen: Der er netop ansat en læge på Anholt. Uanset model skal mulighederne for et samarbejde undersøges. Forslag 1 Borgerne på Anholt stilles ikke ringere end borgere på fastlandet. Udfordringen med arbejdsmiljøet er delvis løst De nuværende to medarbejdere suppleres med en tredje medarbejder med en social- og sundhedshjælperuddannelse. Serviceniveauet for personlig og praktisk hjælp samt sygepleje er ensartet i Norddjurs Kommune. Det foreslås, at den tredje medarbejder leveres fra medarbejdergruppen på fastlandet. Der vil ikke være et rekrutteringsproblem. Der kan ske en justering af kompetencer afhængig af opgavernes karakter. Der er bedre mulighed for at sikre vidensdeling og fastholde og udvikle serviceniveauet. Det vil fortsat være muligt at fastholde en lille kerne af medarbejdere. Det vil være en fordel, at der sikres en fast bolig til den tredje medarbejder og evt. andre afløsere i ferier mv.

91 Lønudgifter til tre personer, inkl. rådighedsvagt, udgift til bolig, diæter og afløsning (forbehold for den konkrete forhandling) er som følger: Beløb Fast løn incl. rådighedsvagt - 3 personer årligt Udgift bolig - 52 uger/udsendt medarbejder Diæter til udsendt vikar (140 x 390) Diæt til vikar (12 x 7 x 390) Bolig 12 uger til ferievikar Vikar I alt pr. år Forslag 2 Ændret serviceniveau mulighed for hjælp reduceret til tidsrummet kl. 08:00-14:00 og kl. 18:00-20:00 Borgerne på Anholt kan modtager personlig og praktisk hjælp samt sygepleje i perioderne kl samt kl Hjælp uden for dette tidsrum sker via telefon til personalet på fastlandet. De nuværende to medarbejdere, der er bosiddende på øen, deler vagterne. Der er ingen rådighedsvagt. Der skal være fokus på optimal udnyttelse af hjælpemidler og velfærdsteknologi. Der skal udarbejdes en kvalitetsstandard, som dækker serviceniveauet på Anholt. Konkret er der tale om et forringet serviceniveau for borgerne. Der vil være borgere, der ikke længere vil kunne plejes på Anholt, men som i givet fald skal tilbydes et rehabiliterende ophold på fastlandet med henblik på at genvinde ressourcer til at kunne klare sig med den tilstedeværende hjælp, eller som vil have behov for at flytte til fastlandet. Selv om opgaverne kan løses inden for arbejdstiden, vil der stadig kunne opstå situationer, hvor der er brug for to medarbejdere. Lønudgifter til to personer, inkl. afløsning og udgifter til bolig (forbehold for den konkrete forhandling) er som følger: Beløb Fast løn 1 sygeplejerske og 1 social og sundhedsassistent (56 timer pr. uge) Ferieafløsning 12 uger Bolig 12 uger til ferievikar Diæter 12 uger (12 x 7 x 390) I alt pr. år

92 Forslag 3 Ændret serviceniveau - 1 person tilgængelig hele døgnet. Virtuel sygepleje fra fastlandet Pleje, praktisk bistand og sygepleje ydes i døgnets 24 timer. Dækkes udelukkende af personale fra fastlandet. Der vil være mindre fleksibilitet for borgerne, idet de ikke delegerbare sygeplejefaglige opgaver skal samles på dage, hvor der er en sygeplejerske på øen. Da der ikke er mulighed for to samtidige hjælpere vil der være borgere, der ikke længere vil kunne plejes på Anholt, men som i givet fald skal tilbydes et rehabiliterende ophold på fastlandet med henblik på at genvinde ressourcer til at kunne klare sig med den tilstedeværende hjælp, eller som vil have behov for at flytte til fastlandet. Lønudgift til én person, inkl. rådighedsvagt, diæter og udgifter til bolig (forbehold for den konkrete forhandling) er som følger: Beløb Fast løn 1 person Ca. 1 månedsløn til overlapning Rådighedsvagter 128 timer pr. måned Diæter (365 x 390) Lejeudgift til bolig I alt pr. år

93 Bilag: 7.3. Bilag til notat om hjemmeplejens betjening af Anholt Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24245/13

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106 Bilag: 7.4. Hjemmeplejen på Anholt - Skrivelse fra Anholt Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24247/13

107 Anholt den 13. november 2012 Til udvalgsformand og udvalgsmedlemmer i Voksen- og plejeudvalget Norddjurs kommune Under den åbne dagsorden for mødet i Voksen- og plejeudvalget den 25. oktober 2012 ses, at punkt 26 omhandler orientering om hjemmeplejens betjening af Anholt. Jeg tillader mig hermed, som fag person, at fremkomme med mine betragtninger. Mit navn er Signe Hylby og jeg er hjemmesygeplejerske på Anholt. Denne funktion har jeg varetaget siden 2008, dog afbrudt at en barselsperiode fra januar 2011 til januar Varetagelse af hjemmeplejen på de danske småøer, er en udfordrende opgave da plejebehovet for borgerne vil være svingende, idet der ikke er særlig mange beboere. Jeg mener at ydelsen til borgerne må være den samme, uanset hvor i landet man bor (jeg kan forstå, at Statsforvaltningen er af en anden opfattelse). Småøerne må siges at være udkants-danmark og Anholt i særdeleshed. På Anholt bor vi ca. 160 mennesker og øen er den, geografisk mest isolerede i Danmark. Der er fire færgeafgange ugentligt, størstedelen af året og sejltiden er næsten 3 timer. Anholt kan, på den måde, ikke sammenlignes med Tunø eller andre danske øer og hjemmeplejen kan kun varetages af fastboende. På Anholt er virkeligheden, for ældre og plejetrængende, at man må klare sig i eget hjem med hjemmesygepleje/pleje. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt er man, mod sin vilje, tvunget til at fraflytte øen. For mange ældre borgere har øen været rammen om hele deres liv. Det er en stor belastning, ikke blot for den ældre eller plejetrængende, at vedkommende må forlade sit hjem, men også for de pårørende, der bliver tilbage på øen, da en fastholdelse af kontakt kræver en rejse på 3 timer, samt overnatning på fastlandet. Hvis hjemmesygepleje/pleje ikke er et tilbud vil de ældre og plejetrængende være tvunget væk fra øen langt tidligere end nu. Hjemmeplejen på Anholt koster Norddjurs Kommune penge, eller rettere, Anholt koster Norddjurs Kommune penge. Overordnet set handler det vel om, hvorvidt de danske øer skal bebos eller ej. For at forblive et velfungerende helårssamfund, må Anholt bibeholde de funktioner et lille samfund kræver. Her tænker jeg ikke bare på hjemmesygepleje, hjemmepleje, men også på læge, præst, skolelærere, pædagoger m.m. Fjerner man eksempelvis skolen, vil øen hurtigt affolkes. Tingene hænger sammen. På Anholt er der i børnehaven ansat pædagoger, på skolen ansat skolelærere og i hjemmeplejen mener jeg det bør være en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent der varetager opgaven for at bibeholde det faglige niveau og her er synet på og holdningen til de ældre altafgørende. Jeg mener ikke vi kan være bekendt hvis opgaverne skal varetages af ufaglærte. Borgere udskrives i dag tidligere fra hospitalerne og det kræver et vist fagligt niveau, at varetage sygeplejeopgaver efter hjemkomsten til eget hjem. Dette kan kun varetages af fagligt kvalificeret personale, som sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. Sygepleje er, og har altid været, svær at beskrive. I mange tilfælde handler det om faglig erfaring, vurderinger og observationer i relationen med

108 borgeren. Dette mener jeg ikke kan varetages af ufaglærte. I hjemmesygeplejerskens stillingsbeskrivelse for Anholt står: at hun skal udføre akut sygepleje efter lægens ordination, heri ligger at være lægen behjælpelig i akutte situationer. Sygepleje, varetaget af en sygeplejerske, handler ikke kun om tilbuddet til de ældre borgere på øen. Der kan opstå behov for sygepleje til mennesker i alle aldre og der er således ikke kun tale om sygepleje til de ældre. Sommeren igennem har vi mange sommerhusgæster. Disse kan, i kraft af en fagligt velkvalificeret hjemmepleje, komme på ferie og modtage de samme ydelser som i hjemkommunen, ikke mindst hjemmesygepleje. Vi har igennem årene haft flere gæster med alvorlige sygdomme som krævede bistand fra hjemmesygeplejersken. Til det kommende barselsvikariat for sygeplejerskestillingen har man ansøgt om en medarbejder og således ikke en sygeplejerske. De fleste mennesker kan oplæres i forskellige sygeplejefaglige kompetencer, men det faglige overblik, de faglige vurderinger, den daglige ledelse, den sundhedsfremmende og forebyggende indsats for borgeren mener jeg, skal varetages af en sygeplejerske for, at bevare det faglige niveau. Sygeplejersken på øen skal sikre, at det sygeplejefaglige lever op til kvalitetsstandarderne, uanset hvem der udfører opgaverne, skal man kunne stole på, at sygeplejersken er med i arbejdet, så der ikke sker faglige misforståelser og fejl. Jeg mener det er et stykke arbejde der ikke kan varetages pr. telefon, man er så at sige nødsaget til at have syn på og hænder i opgaverne løbende. Det må i mine øjne også påhvile sygeplejersken, at vejlede og undervise både vikarer og hjemmeplejens øvrige personale når der kommer nye opgaver, de ikke kender. Når mennesker bliver terminalerklærede har de ret til selv at vælge hvor de vil dø. Uden en fagligt kvalificeret hjemmepleje på Anholt kan det være vanskeligt at få den pleje og omsorg man har behov for i den sidste tid. For nylig havde vi et eksempel på at lægen måtte træde til og udføre sygeplejeopgaver hos en borger der kom hjem fra sygehuset fordi der kom en ufaglært afløser (hjemmehjælper) til øen. Hvis man ser på notat om hjemmeplejens betjening af Anholt, kan man se at udgifter til afløsere er stor. Heri ligger lønomkostninger, diæter, husleje og rejseomkostninger. Vi har tidligere lokalt, kunnet fremskaffe boliger på brandstation, skolen og elværket hvorfor man er gået bort fra denne løsning vides ikke. Som supplement til notat af Søs Fuglsang (17. oktober 2012), kan jeg oplyse, at: Hjemmeplejen råder over en cykel, der bruges af afløsere. Der er p.t. adskillige sommerhuse samt minimum 2 helårshuse til salg på øen. Vi er ansat 37 timer pr. uge, men den særlige arbejdstidsaftale gør, at vores reelle arbejdstid er højere, nemlig cirka 54 timer inkl. omregnede rådighedstimer. Arbejdstidsaftalen blev, af kommunen, opsagt pr. august 2011 og siden er opsigelsen forlænget flere gange. P.t. er aftalen forlænget til ultimo marts Et forslag til løsning af de store boligudgifter, kunne være, at Kommunen købte et hus på øen, der kunne tjene som tjenestebolig for hjemmeplejen, PPR og andre kommunale medarbejdere og indgå som feriebolig i Djurslands feriefond, når den var ledig.

109 Et forslag til færgeudgifter, kunne være, at man internt i Kommunen, lod kommunens medarbejdere rejse gratis med færgen, i embedes medfør. Jeg håber mit brev vil blive behandlet positivt og jeg står gerne til rådighed for uddybninger og nærmere information. Venlig hilsen Hjemmesygeplejerske, Signe Hylby. Kopi til: Borgmester Jan Petersen Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Ældrechef Søs Fuglsang Områdeleder Ninna Thomsen Teamleder Bo Bendtsen Teamleder Anette Hjelm Anne Thomsen DSR Anholt Borgerforening

110 Bilag: 7.5. Notat om hjemmeplejens betjening af Anholt Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24244/13

111 Norddjurs Kommune 17. oktober 2012 Søs Fuglsang Notat om hjemmeplejens betjening af Anholt Ældreområdet har udarbejdet en kort redegørelse i forhold til serviceniveau og arbejdsvilkår for borgere og medarbejdere på Anholdt. Der er ca. 160 fastboende borgere på Anholt. Serviceniveau Der visiteres til personlig og praktisk hjælp samt sygepleje efter gældende kvalitetsstandard. Der skal i det kommende år gøres en indsats for at fremme den hverdagsrehabiliterende tilgang, som ikke har vundet indpas endnu. Borgerne har mulighed for at modtage planlagt hjælp mellem kl og Borgere med nødkald har mulighed for at tilkalde hjælp hele døgnet. Efter kl går dette nødkald til Hjemmepleje og træning øst. Såfremt hjælpen ikke kan ydes telefonisk, kontaktes den medarbejder på Anholt, som har tilkaldevagt. I 2012 har der aktuelt været 7 opkald, hvoraf 3 har afstedkommet henvendelse til rådighedsvagten på øen. Der er ikke godkendte private leverandører på Anholt. Ved behov for aflastning og træning henvises borgeren til fastlandet. Der har i enkelte situationer været behov for med kort varsel at sende en medarbejder til Anholt pga. af en borger, der krævede døgnpleje/fast vagt. Borgerne tilbydes forebyggende hjemmebesøg efter gældende regler. Hjælpemidler visiteres og leveres efter gældende standard. Der er aktuelt 14 borgere, der får hjælp fra hjemmeplejen. Antallet af borgere og visiterede ydelser har ligget forholdsvis stabilt gennem lang tid. Antal borgere Kun praktisk hjælp timer i alt pr. uge Kun personlig hjælp timer i alt pr. uge Både praktisk og personlig hjælp timer i alt pr. uge 7 4 t. 1 0,5 t. 6 4 t. og 10 min. 37 t. og 50 min. I alt I alt I alt I alt I alt 14 4 t. 0,5 t. 4 t. og 10 min. 37 t. og 50 min.

112 De 6 borgere med både praktisk og personlig pleje modtager følgende hjælp: 1 borger 17 timer og 55 min pr. uge til personlig pleje 1 borger 7 timer og 25 min pr. uge til personlig pleje 1 borger 6 timer og 10 min pr. uge til personlig pleje 1 borger 4 timer og 5 min pr. uge til personlig pleje 1 borger 1 timer og 45 min pr. uge til personlig pleje 1 borger 0,5 time pr. uge til personlig pleje. Der er 8 borgere, der modtager sygeplejeydelser. De fleste af disse opgaver ville på fastlandet være delegeret til en social- og sundhedshjælper. Visitationspraksis Afstanden til Anholt gør, at der i højere grad sker en tilpasning af ydelsen i telefonisk dialog med medarbejdere ansat på øen. Ved større ændringer besøger visitatoren borgeren i eget hjem. Visitationsafdelingen aflægger som minimum et årligt besøg, hvor alle borgere revisiteres. Alle besøg kræver overnatning på grund af færgeforbindelserne. Medarbejdere Der er 2 fastansatte medarbejdere 1 sygeplejerske og 1 social og sundhedsassistent. Begge er ansat på 37 timer pr. uge. Ved behov gøres brug af ufaglært medarbejder på øen. Der er indgået en speciel lønaftale for Anholt med FOA & DSR. Aftalen er forlænget til april På grund af de mange rådighedsvagter er arbejdsmiljøet belastet, og der er flere gange forsøgt ansættelse af en tredje medarbejder. Dette er endnu ikke lykkedes. Bl.a. på grund af udfordringer med bolig. Aftalen betyder også, at en gravid medarbejder ikke må indgå i rådighedsvagt og maks. må have en planlagt arbejdsdag på 8 timer. Der søges aktuelt såvel barselsvikar som en tredje medarbejder. På grund af bemandingen udføres totalpleje, dvs. at begge medarbejdere deltager i såvel personlig og praktisk hjælp som sygepleje. Der er dagligt en af de uddannede på vagt fra kl Herefter har vedkommende rådighedsvagt fra kl pga. nødkald. Nødkaldene om natten går i første omgang til sygeplejersken på fastlandet. Sygeplejersken visiterer og videresender udelukkende kald, der kræver handling på Anholt. Som hovedregel dækker de to medarbejdere selv kortere ferier og sygdom, men øvrig ferie, længerevarende sygdom, barsel mv. dækkes fra fastlandet eller ved ansættelse af vikar. Assistenten har orlov hver sommer, da hun driver campingpladsen. Medarbejderne deltager i mødeaktivitet i Grenaa.

113 Afløsningen kræver en del planlægning og koordinering og er omkostningsfuld dels på grund af diæter, dels på grund af, at der skal stilles møbleret bolig til rådighed. Norddjurs Kommune råder ikke over en fast bolig på øen, men forsøger at leje huse/sommerhuse. Alternativt bor afløserne på hotellet. Det har ikke været muligt at opnå fastboende rabat til færgen, så der betales fuld takst, lige som transporten på øen foregår gående eller pr. taxa. De fastansatte medarbejdere har ikke mulighed for at stille transport til rådighed. Der er en cykel til rådighed på øen. Transport Sejladsen tager 2 timer 45 til 3 timer, og foregår ikke alle ugens dage året rundt. De dage der sejles er det med en afgang fra Anholt om morgenen og en afgang fra Grenaa ved middagstid. Det er unikt sammenlignet med øvrige danske småøer. Personalet fra Grenaa kan således ikke komme over og hjem igen samme dag. Så det kræver overnatning, diæter og ekstra aflønning. Der har været eksempel på et absolut behov for tilstedeværelse, hvor der blev lejet et fly. Boligforhold Ældreområdet råder ikke over en fast bolig på øen, hvilket kunne være en økonomisk og praktisk fordel, da der ved afløsning skal stilles møbleret bolig til rådighed, og der skal være mulighed for at lave mad. Der er konstant opsøgende virksomhed i forhold til at kunne indgå langtidslejemål eller evt. købe en bolig. Der er imidlertid ikke ledige boliger på øen. Økonomi Redigeret Udgiftsart Løn Husleje mv I alt Da der er få medarbejdere på Anholt, er udgifter i forbindelse med barsel og sydom meget synlige i regnskabet.

114 Bilag: 8.1. Forslag til kvalitetsstandard Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35924/13

115 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) Servicelovens 96. Acadre sagsnr: 13/5456 Den tidligere kvalitetsstandard er: Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den

116 Indhold 1. Formålet med indsatsen Generelt om BPA-ordningen Hvad vil det sige at være arbejdsleder? Hvad vil det sige at være arbejdsgiver? Hvem er omfattet? Sagsbehandling og bevilling Vurdering af behovet for hjælp - serviceniveau Sammensætning af det månedlige tilskud Andre omkostninger Hvad der ikke ydes tilskud til: Overdragelse af arbejdsgiverrollen Tilskud til varetagelse af arbejdsgiverrollen: Vejledende udmåling af tid i forhold til opgaver i forbindelse med overdragelse af arbejdsgiveransvaret Råd og vejledning Overførsel af tilskud til privat virksomhed/forening Borgerens oplysningspligt Klageadgang Opfølgning, tilsyn og regnskab Afgrænsning til andre sociale ydelser Merudgiftsydelse jfr. Servicelovens 100: Ledsageordning jfr. Servicelovens 97: Bistands- eller plejetillæg jf. pensionslovgivningen:...11

117 Indledning Denne kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for borgerstyret personlig assistance (BPA) i henhold til Servicelovens 96. Kvalitetsstandarden skal gøre det tydeligt for borgere, pårørende og samarbejdspartnere, hvilken ydelse der er tale om i praksis, og hvilke kvalitetskrav, der er i Norddjurs Kommune i forbindelse med bevillingen af borgerstyret personlig assistance. 1. Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er et ønske om at borgere med et omfattende behov for hjælp, så vidt muligt bliver i stand til at leve et liv med muligheder, indhold og kvalitet efter egne ønsker. Borgerstyret personlig assistance giver borgeren muligheden for at tilrettelægge en sammenhængende og fleksibel hjælp i det daglige. 2. Generelt om BPA-ordningen Borgerstyret personlig assistance (BPA) ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere: At borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. At borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Det gælder dog ikke, hvis borgeren indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne, i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere, varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. I de situationer, hvor borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver, skal kommunen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v Hvad vil det sige at være arbejdsleder? At borgeren skal kunne fungere som arbejdsleder indebærer som udgangspunkt, at borgeren skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne, dvs. at: 1

118 Varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne. Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce. Udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler. Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne. Afholde personalemøder med hjælperne. Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 2.2. Hvad vil det sige at være arbejdsgiver? Som udgangspunkt indebærer arbejdsgiveropgaven ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage et kontant tilskud til BPA: Ansættelse og afskedigelse af hjælpere. Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne. Udbetaling af løn (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed/forening). Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond og ATP (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed/forening) Sikre, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 3. Hvem er omfattet? Målgruppen for borgerstyret personlig assistance (BPA) er: Borgere med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den nedsatte funktionsevne skal bevirke, at pågældende kun i begrænset omfang kan bevæge sig og udføre sædvanlige dagligdags funktioner, og som i udstrakt grad er afhængig af andre i forbindelse med disse funktioner. Der kan være tale om svære lammelser, respirationsinsufficiens, hjerneskade eller lignende. Borgeren skal have massive og sammensatte hjælpebehov i og udenfor hjemmet. Borgere med behov for hjælp i det daglige, der ligger udover det, der kan ydes som personlig og praktisk hjælp, købes ved bistands- eller plejetillægget, eller ydes ved en ledsageordning. 2

119 4. Sagsbehandling og bevilling Ved ansøgning om en BPA-ordning skal myndighedsafdelingen foretage en helhedsvurdering af, om borgeren opfylder betingelserne for bevilling af borgerstyret personlig assistance. Der indhentes med borgerens samtykke alle relevante oplysninger og en sagsbehandler fra myndighedsafdelingen tager på hjemmebesøg hos borgeren. På baggrund af de samlede oplysninger vurderes behovet for hjælp samt, hvorvidt borgeren kan varetage rollen som arbejdsleder for sine hjælpere i det daglige. På baggrund af kontakten med borgeren tilbydes det, at der laves en handleplan jf. Servicelovens 141. Handleplanen skal angive formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen og andre særlige forhold vedrørende f.eks. boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling og hjælpemidler. Handleplanen udarbejdes såfremt borgeren ønsker det. Vurdering af hjælpebehovet omfatter hele borgerens livssituation, så der tages stilling til borgerens omgivelser, netværk og familiesituation. Dette både i forhold til, at pårørende - eksempelvis en rask ægtefælle - hjælper til indenfor sædvanlige rammer, men også set i forhold til de roller og forpligtigelser, der følger af at indgå i en familie. Det er muligt for borgeren at lade sig repræsentere af anden part og/eller have en bisidder med. Når den samlede vurdering af borgerens behov for hjælp er foretaget, sendes en skriftlig afgørelse til borgeren. Afgørelsen sendes til borgeren senest 6 uger efter, at Norddjurs Kommune har modtaget alle relevante oplysninger for at kunne behandle ansøgningen. Ved etablering af en BPA-ordning skal sagsbehandler sikre, at borgeren får den fornødne vejledning om opgaver og ansvar (herunder bl.a. arbejdsgiveransvar). Der afvikles dialogmøde mellem borgere med en BPA-ordning og myndighedsafdelingen efter behov eksempelvis ved væsentlige ændringer i lovgivningen eller lignende. På mødet informeres borgeren om gældende lovgivning og regler. 3

120 5. Vurdering af behovet for hjælp - serviceniveau Bevilling af borgerstyret personlig assistance og udmåling af timer tager udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp over døgnet. Dette sker ud fra en vurdering af behovet for bl.a. følgende ydelser: Aktivitet Hjælp til personlig pleje. - Eksempelvis bad, af- og påklædning, hjælp til respiratorbehandling, træning af færdigheder og forflytning. Hjælp i forbindelse med måltider og drikke. - Eksempelvis forberedelse, anretning, servering af mad og drikke. Praktisk hjælp i hjemmet. - Eksempelvis rengøring, tøjvask, indkøb, mindre håndsrækninger og vedligeholdelse af hjem. Daglige indkøb af fødevarer - Inklusiv transport. Andre indkøb Støttebehov og opmærksomhedspunkter Der skal foretages en vurdering af, hvad borgeren selv kan. Der skal være opmærksomhed på muligheden for at få mad via madservice. Endvidere hvad samlever/ ægtefælle/børn har mulighed for at udføre. Der skal foretages en vurdering af, hvad borgeren selv kan. Endvidere hvad en evt. samlever/ægtefælle har mulighed for at udføre. Der skal være opmærksomhed på muligheden for at foretage indkøb over internettet, om der er samlivsforhold, samt om der er forsørgelsespligt overfor børn. Der skal være opmærksomhed på om der er samlivsforhold, samt om der er forsørgelsespligt overfor børn. Behandling - Eksempelvis ved egen læge, sygehus, fysioterapeut. Der kan både være behov for hjælp til transporten og hjælp til af- og påklædning. Der skal være opmærksomhed på, om behandlingen er nødvendig (ordineret). 4

121 Fritidsaktiviteter - Eksempelvis kompenserende specialundervisning, frivilligt arbejde, sport og motion. - Endvidere følge sine børn til fritidsaktiviteter. Deltagelse i dagaktivitet Arbejde Overvågning. - Oftest i forbindelse med respirationsinsufficiens. Der skal være opmærksomhed på, at særligt yngre borgere ofte har et øget aktivitetsniveau, herunder kan dyrke f.eks. en idræt på konkurrenceniveau. En sådan aktivitet bevilges typisk efter Servicelovens 103 og 104. Der kan være tale om hjælp i forbindelse med transport. Det kan både være transporttiden og hjælp i forbindelse med udøvelsen af arbejdet. Der skal være opmærksomhed på Jobcentrets muligheder for bevilling af personlig assistance. Der skal være opmærksomhed på, at der er samarbejde med sygehusvæsenet (Respirations Center Vest). 6. Sammensætning af det månedlige tilskud Som hovedregel udmåles det månedlige tilskud i forhold til løntrin 11 for ufaglært personale. Udover timelønnen bliver der udbetalt tilskud til tidsbestemte tillæg, stedbestemte tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg, arbejdsmarkedspension, anciennitet, feriepenge, feriegodtgørelse og ferie efter ferieloven, ATP samt eventuelle andre lovpligtige bidrag. I helt særlige tilfælde udmåles tilskud til rådighedstimer (hjælperen er til stede og udfører kun undtagelsesvis aktiviteter). Der ydes tilskud svarende til løntrin 11, hvilket giver en timeløn på kr. 114,30 pr. 1. januar Når det vurderes, at der er behov for, at borgeren har brug for hjælpere med særlige faglige kvalifikationer, skal der tages højde herfor i udmålingen af tilskud. De forskellige tillæg udregnes således: 5

122 Tidsbestemte tillæg: I tidsrummet mellem kl gives et tillæg på 28 %. I tidsrummet mellem kl gives et tillæg på 31,5 %. På lørdage mellem kl gives et tillæg på 28 %. På søn- og helligdage ydes tillæg på 50 %. Arbejdsmarkedspension: Pensionen udgør 12,6 % af grundlønnen. Pensionen udbetales sammen med det månedlige tilskud. Hjælperne skal være over 21 år og pensionen opnås fra 1. ansættelsesdag. Hjælperne skal arbejde over 8 timer pr. uge i gennemsnit. Der udbetales ikke pension af timer under sygdom, men alene af grundlønnen uden tillæg. Det vil sige, at der reelt skal udføres et stykke arbejde for at kunne modtage pension. Anciennitet: Ved ansættelser fra 1. januar 2011 kan der gives et anciennitetstillæg til hjælpere ansat over 8 timer pr. uge, og i mere end 3 år hos samme borger i uafbrudt ansættelse, med et løntillæg svarende til 1 løntrin. Ved ansættelser inden 1. januar 2011 gælder hidtidige regler for anciennitetstillæg. Disse videreføres indtil ansættelsen ophører. Feriepenge, feriegodtgørelse og ferie: I det månedlige tilskud er indeholdt penge til ferie i henhold til ferieloven. ATP + evt. andre lovpligtige bidrag: ATP bidrag er indeholdt i det månedlige tilskud. Det månedlige tilskud bliver indsat på borgerens Erhvervskonto hver måned forud. Borgeren har eget CVR-nr. hos SKAT Andre omkostninger Nedenstående omkostninger kan dækkes efter regning. Det vil sige, at borgeren anmoder om dækning af disse udgifter, hvorefter det vurderes, om der kan ydes refusion af udgifterne. Omkostninger ved løn under sygdom: Kommunen skal dække omkostninger ved løn under sygdom til handicaphjælpere, der har mindst 8 ugers ansættelse som handicaphjælper og mindst 74 timers arbejde i denne periode. 6

123 Ved mere end 30 dages sygdom, er det handicaphjælperens bopælskommune, der skal udbetale sygedagpenge, såfremt handicaphjælperen er berettiget hertil. Omkostninger ved barnets 1. og 2. sygedag: Dette gives indtil der er fundet en pasningsmulighed der gives maksimalt løn for 8 timer pr. dag. Arbejdsskadeforsikring: Der skal tegnes en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Udgiften til denne dækkes af Norddjurs Kommune. Bidrag til barselsfond: Dette bidrag dækkes efter regning. Ferierejser: I forbindelse med korte ophold i udlandet (på op til en måned) bevares retten til at medtage sin BPA til udlandet. Typisk vil en kortvarig ferie være af ca. 14 dages varighed. Hvis der er behov for at have mere end en hjælper med, kan der ansøges om dækning af ekstra omkostninger for hjælper nr. 2. Disse omkostninger kan være rejse- og opholdsudgifter. Særlige omkostninger: Der udmåles et særskilt månedligt tilskud til dækning af de afledte omkostninger der følger af at have hjælpere i hjemmet. Eksempelvis ekstra udgifter til entré, håndsæbe, toiletpapir m.v. Dette tilskud udgør vejledende kr. 500 pr. måned. Andre afledte omkostninger i tilknytning til BPA, eksempelvis ved behov for leje af ekstra stort sommerhus eller lignende, kan der ligeledes søges dækning for. Nødvendige kurser for hjælperne (f.eks. forflytningsteknik, kommunikation) og nødvendige udgifter ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen kan søges dækket efter regning. Lønadministrationsomkostninger: Når borgeren selv er arbejdsgiver for sine hjælpere dækkes omkostningerne til lønudbetaling, indbetaling af skat og ATP med videre af Norddjurs Kommune efter regning. Dog kan der maksimalt udbetales kr. årligt pr. hjælper jf. Norddjurs Kommunes vejledende takst for

124 Borgeren kan vælge, at Norddjurs Kommune varetager lønadministration Hvad der ikke ydes tilskud til: Der ydes ikke tilskud til dækning af omkostninger til 6. ferieuge, lokalløn, beklædningsgodtgørelse, kørselsgodtgørelse og forhøjelse af særlig feriegodtgørelse ud over 1 procent. 7. Overdragelse af arbejdsgiverrollen Borgeren kan vælge at overdrage sit arbejdsgiveransvar til en privat virksomhed eller forening. Der udmåles et særskilt tilskud i forbindelse med overdragelse af arbejdsgiverrollen. Der er udarbejdet en vejledende udmåling, men den endelige udmåling tager udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte borgers specifikke bevilling Tilskud til varetagelse af arbejdsgiverrollen: I Norddjurs Kommune er udmålingen af tilskud således: tilskud til lønadministration er maksimalt 1.746,00 kr. årligt pr. hjælper (Norddjurs Kommunes vejledende takst 2013) tilskud til arbejdsgiveransvaret er udmålt svarende til 8½ time pr. fuldtidshjælper pr. år. (Kommunernes Landsforenings vejledende udmålinger følges) Vejledende udmåling af tid i forhold til opgaver i forbindelse med overdragelse af arbejdsgiveransvaret Ansættelse af hjælpere: jobannoncer og jobbeskrivelser (udarbejdes i samarbejde med borger): ½ time pr. fuldtidshjælper pr. år ansættelse og udvælgelse af personale, herunder ansættelsessamtaler mv. (samarbejde med borger): 1 time pr. fuldtidshjælper pr. år udfærdigelse af ansættelsesbrev: ½ time pr. fuldtidshjælper pr. år. Medarbejderudviklingssamtaler og personalemøder: MUS-samtaler og opfølgning, herunder udarbejdelse af materiale: 1 time pr. fuldtidshjælper pr. år personalemøder: 1 time pr. fuldtidshjælper pr. år. 8

125 Ad hoc rådgivning og vejledning af hjælpere og borgere: rådgivning og vejledning af hjælper: 1 time pr. fuldtidshjælper pr. år rådgivning og vejledning af borger: 1 time pr. fuldtidshjælper pr. år diverse ad hoc arbejdsgiveropgaver, herunder administration i forbindelse med vikardækning 1 time pr. fuldtidshjælper pr. år. Arbejdsmiljø: udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger og opfølgning: ½ time pr. fuldtidshjælper pr. år. Afskedigelse af hjælpere: afskedigelse af hjælpere: 1 time pr. fuldtidshjælper pr. år. Samlet er der i henhold til ovenstående udmålt tilskud til opgaver i forbindelse med varetagelsen af arbejdsgiveransvar med 8½ time pr. fuldtidshjælper pr. år. Udmålingen er inkl. evt. transport. Der afregnes med en timesats på 386,32 kr. (2013-takst) Råd og vejledning I forhold til overdragelse af arbejdsgiverrollen yder Norddjurs Kommune rådgivning og vejledning i forhold til reglerne på området, og særlige opmærksomhedspunkter i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftale. I Norddjurs Kommune er der på dette område udarbejdet informationsmateriale i form af en pjece til udlevering til borgeren. Der kan i øvrigt henvises til Servicestyrelsens hjemmeside, hvor der bl.a. foreligger materiale i forhold til at varetage rollen som arbejdsgiver, at ansætte hjælpere, at håndtere konflikter m.v. ( Norddjurs Kommune har ingen indflydelse på borgerens valg af virksomhed/forening til at varetage opgaven, som arbejdsgiver. Norddjurs Kommune kan heller ikke komme med indvendinger eller krav i forhold til den konkrete samarbejdsaftale mellem borger og den private virksomhed/forening. Ansvaret for overdragelsen og for, at virksomheden/foreningen lever op til sine forpligtigelser, påhviler derfor alene den enkelte borger. Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. 9

126 7.4. Overførsel af tilskud til privat virksomhed/forening Borgeren anmoder, efter indgåelse af samarbejdsaftale med privat virksomhed/forening, Norddjurs Kommune om at det månedlige tilskud fra et aftalt tidspunkt og fremover udbetales til den private virksomhed/forening. Som dokumentation for overdragelse af arbejdsgiverrollen til en privat virksomhed/forening skal Norddjurs Kommune have en kopi af en underskrevet aftale om overdragelse af arbejdsgiverrollen indgået mellem borgeren og den private virksomhed/forening. 8. Borgerens oplysningspligt Borgere, der modtager hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Dette fremgår af Retssikkerhedslovens 11, stk. 2. Hvis borgeren ikke medvirker eller ikke giver samtykke til, at myndighedsafdelingen indhenter oplysninger skal afgørelsen, både ved en ny ansøgning og ved opfølgning på en eksisterende bevilling, behandles ud fra det foreliggende grundlag jf. Retssikkerhedslovens 11b. Dette kan have negative konsekvenser for afgørelsen i og med, at borgerens situation derved risikerer ikke at blive ordentligt oplyst. 9. Klageadgang Kommunens afgørelser kan indbringes for Statsforvaltningen Midtjylland. Der kan klages skriftligt eller mundtligt senest 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Klagen sendes til: Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa Når kommunen har modtaget klagen, skal afgørelsen genvurderes. Såfremt denne genvurdering ikke giver borgeren medhold, videresender kommunen klagen til Statsforvaltningen Midtjylland, som efterfølgende træffer en afgørelse. 10

127 10. Opfølgning, tilsyn og regnskab Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaverne løses. Norddjurs Kommune laver i samarbejde med borgeren løbende opfølgning og tilsyn af ordningerne mindst 1 gang årligt jf. Retssikkerhedslovens 16. Det vurderes, om hjælpen ydes i overensstemmelse med hensigten. I forbindelse med opstart af nye ordninger foretages opfølgning typisk hver 3. måned eller hvert halve år. Borgere, der er bevilget en BPA-ordning, skal en gang årligt lave en opgørelse over udmålte og forbrugte timer. Denne opgørelse udarbejdes af borgeren eller en nærtstående, den private virksomhed eller foreningen. 11. Afgrænsning til andre sociale ydelser Merudgiftsydelse jfr. Servicelovens 100: Større håndsrækninger som snerydning, større havearbejde, malerarbejde og vinduespudsning m.v. skal vurderes efter Servicelovens 100 dækning af nødvendige merudgifter til personer med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen Ledsageordning jfr. Servicelovens 97: Der kan ikke ydes ledsagelse i op til 15 timer om måneden til borgere, der er bevilget BPA. Ledsagelse er indeholdt i bevillingen jfr. Servicelovens 96 BPA-ordning. Det forudsættes, at hjælperne varetager behovet for ledsagelse Bistands- eller plejetillæg jf. pensionslovgivningen: Ved udmåling af hjælpen til BPA skal det konkret vurderes, i hvilket omfang et tilkendt bistands- eller plejetillæg skal indgå ved udmåling af hjælpen. Det skal vurderes om tillægget skal indgå som betaling for BPA-ordningen, såfremt denne dækker borgerens behov fuldt ud. 11

128 Bilag: 9.1. Kvalitetsstandard for personlig hjælpeordning - servicelovens 95 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36901/13

129 Sundhed og Omsorg Kvalitetsstandard Brugerstyret personlig assistance BPA Servicelovens 95 Marts Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa

130 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FORMÅL GENERELLE BETINGELSER PERSONKREDSEN SAGSBEHANDLING.6 6. REGISTRERING AF OPLYSNINGER OVERDRAGELSE AF ARBEJDSGIVERROLLEN PRINCIPPER FOR SAGSBEHANDLING OG KLAGEADGANG AFGRÆNSNING I FORHOLD TIL ANDRE SOCIALE YDELSER OPFØLGNING, TILSYN OG REGNSKAB...10 BILAG: LOVGRUNDLAG LØN OG ANDRE OMKOSTNINGER Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa 2

131 1. Indledning Kvalitetsstandarden er godkendt af kommunalbestyrelsen i 2013 og revurderes en gang om året. Ændret lovgivning eller kommunalt vedtagne ændringer, kan medføre hyppigere revurdering eller nye kvalitetsstandarder. Formålet med kvalitetsstandarden At det er tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilke ydelser der bevilges til Borgerstyret personlig assistance. Kvalitetsstandarderne er et politisk og administrativt styringsværktøj. politisk, fordi kvalitetsstandarder er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau ( slettes: på ældreområdet). administrativt, fordi kvalitetsstandarderne er rammen for hvad, og i hvilket omfang, Norddjurs Kommunes ydelser er på de enkelte områder. 2. Formål Formålet med BPA er, at skabe grundlag for en fleksibel ordning for borgere, der ønsker og kan modtage tilskud til selv, at ansætte hjælpere. Ordningen kan tilpasses borgernes ønsker og behov, så personer som har en omfattende funktionsnedsættelser, kan fastholde et selvstændigt liv. ( slettes : Med lovændringen 1. januar 2009, har borgere der er bevilliget hjælp efter Servicelovens 95, fået større valgfrihed omkring placeringen af de opgaver, der er forbundet med at ansætte hjælpere.) Der er mulighed for, at overføre tilskuddet til en anden part, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand og varetager de administrative og juridiske opgaver, der er forbundet hermed. Udmålingen af hjælp efter Servicelovens 95, tager ( Slettes: som hidtil) udgangspunkt i Servicelovens for personlig hjælp, støtte til praktiske opgaver og afløsning / aflastning. En nærmere beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau kan findes i kvalitetsstandarder for Servicelovens 83-84, der findes på 3. Generelle betingelser Målgruppen er personer over 18 år. 3 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa

132 Der kan normalt ikke ydes kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter Servicelovens 95 til beboere i boliger, hvor hjælpen er tilrettelagt for flere beboere, f.eks. plejeboliger, botilbud eller lignende. ( slettes :Det er en betingelse, at) Tilskudsmodtageren skal være i stand til, at fungere som arbejdsleder for hjælperne. I særlige tilfælde kan tilskuddet overføres til en nærtstående, der kan fungere som arbejdsleder og evt. arbejdsgiver. ( slettes: Det er en betingelse, at) Tilskudsmodtageren skal kunne fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter i ansættelsesretlig forstand er arbejdsgiver for hjælperne. Det er borgeren der vælger, om der skal indgås en sådan aftale. Hvis Norddjurs Kommune vurderer, at borgeren ikke kan være arbejdsgiver for hjælperne, kan der dog træffes afgørelse om BPA under forudsætning af, at borgeren indgår aftale om at overføre tilskuddet og derved kun fungere som arbejdsleder. Krav til funktionen som arbejdsleder En arbejdsleder skal være i stand til, at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne. Det indebærer at: varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag / annonce udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne afholde medarbejderudviklingssamtaler Norddjurs kommunen har til opgave at sikre, at borgeren får den nødvendige rådgivning om det ansvar og de opgaver der er forbundet med at være arbejdsleder. Krav til funktionen som arbejdsgiver Som arbejdsgiver har borgeren ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage et kontant tilskud til BPA. Det indebærer: ansættelse og afskedigelse af hjælpere udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne udbetaling af løn (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed) indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond og ATP (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed) gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger Kommunen har til opgave at sikre, at borgeren får den nødvendige rådgivning om det ansvar og de opgaver, der er forbundet med at være arbejdsgiver. Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa 4

133 4. Personkredsen Personkreds for Servicelovens 95, stk. 1 Hvis kommunalbestyrelsen ikke har mulighed for at udføre den hjælp som borgeren har behov for, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende antager, jf. 95, stk.1 Hjælpen kan være midlertidig eller varig. Det er en undtagelsesbestemmelse, der kun kan anvendes i særlige tilfælde, f.eks. hvor samarbejdet mellem borgeren og leverandøren i væsentlig grad er vanskelig. Borgeren har ikke en ret til at vælge denne ordning. Personkreds for Servicelovens 95, stk. 2 En person med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet mere end 20 timer ugentligt, har ret til at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager, jf. 95, stk. 2. Betingelsen er, at borgeren er i stand til at varetage de opgaver, der er forbundet med at modtage hjælpen i denne form. For denne gruppe borgere er der tale om en ret til at vælge kontant tilskud i stedet for hjemmehjælp fra en kommunal eller privat leverandør. Bestemmelsen er rettet mod borgere, der ikke har et så omfattende og sammensat hjælpebehov, som forudsættes efter Serviceloven 96, og hvor der er tale om ydelser der ligger inden for rammerne af Servicelovens 83 og 84. Der kan f.eks. være tale om et omfattende behov for personlig og praktisk hjælp, men hvor behovet for ledsagelse er begrænset og kan dækkes gennem en ledsageordning efter Servicelovens 97. Personkreds for Servicelovens 95, stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan ( slettes: desuden) i særlige tilfælde vælge, at udbetale tilskuddet til en nærtstående person, som passer den pågældende efter Servicelovens 95, stk. 3. Bestemmelsen er rettet mod de situationer, hvor kommunalbestyrelsen skønner, at borgeren ikke selv vil være i stand til at fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne. I denne situation kan kommunalbestyrelsen vælge, at yde det kontante tilskud til en nærtstående, som kan og vil påtage sig (Slettes: at varetage) denne opgave. Det er en forudsætning, at både borgeren og den nærtstående ønsker, at den nærtstående udfører opgaven. ( slettes : Tilskuddet ydes til den nærtstående.) Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlever, forældre, søskende eller andre, som har et nært forhold til den pågældende borger. Det er en forudsætning, at kommunen, efter en nøje vurdering af den pågældendes situation, herunder vurdering af borgerens mulighed for selvstændig livsførelse, Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa 5

134 boligforhold, netværksressourcer mv., finder det hensigtsmæssigt, at det er den nærtstående, der varetager denne opgave. ( slettes : Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beslutte, at hjælpen skal ydes helt eller delvis f.eks. som hjemmehjælp af en kommunal eller privat leverandør.) 5. Sagsbehandling Henvendelse Borgeren bliver kontaktet af den visitator, som skal behandle ansøgningen, senest 10 hverdage efter, at ansøgningen er modtaget i visitationsafdelingen. Her aftales det videre forløb. Sagsbehandling og helhedsvurdering Borger og visitator aftaler tid til et eller flere besøg hos borgeren. Borgeren har mulighed for, at have en bisidder med. Ved dette besøg ( slettes :skal følgende) afdækkes: omfang og konsekvenser af borgerens betydeligt og varigt nedsatte funktionsevne hvilke opgaver borgeren selv kan klare, og hvilke ting borgeren skal have hjælp til hvilke opgaver borgeren selv, med den rette træning, vil kunne komme til at klare hvad borgerens behov er for hjælp, i hvor mange timer i døgnet og til hvilke opgaver forudsætninger for, at kunne administrere BPA ordning oplysning, råd og vejledning om, hvad en BPA ordning er og hvilke andre muligheder for hjælp, der kan komme på tale afklaring af, hvilke opgaver andre i den fælles husstand forventes at varetage Med borgerens samtykke, vil der efter behov blive indhentet oplysninger fra egen læge, hospital eller speciallæge. Med udgangspunkt i borgerens udsagn og de indhentede oplysninger, udarbejder visitator en funktionsvurdering. Visitator vurderer, i hvilket omfang borgeren har behov for hjælp, og vurderer om borgeren opfylder betingelserne for en BPA ordning. Borgeren vil få mulighed for at se og kommentere de indhentede oplysninger inden den endelige afgørelse træffes. Den samlede sagsbehandlingstid kan vare op til 6 uger. Afgørelse Borgeren modtager en skriftlig afgørelse. Afgørelsen indeholder oplysninger om de ugentligt bevilgede timer og oplysninger om ramme for udbetalt tilskud til ordningen, i henhold til bekendtgørelsen om udmåling af tilskud til BPA. I forlængelse af afgørelsen vil visitator kontakte borgeren for at aftale et nyt besøg, hvor ordningen gennemgås. Ophør af BPA Hvis der træffes afgørelse om frakendelse af ordningen, vil det normalt ske med et varsel på ca.3 måneder. I helt særlige situationer kan det dog være nødvendigt, at standse ordningen øjeblikkeligt. I tilfælde heraf vil Norddjurs Kommune dække eventuelle udgifter i opsigelsesperioden til hjælperne. Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa 6

135 Hvis en borger ikke modtager den nødvendige hjælp efter Servicelovens 95, er Norddjurs kommune ansvarlig for levering af nødvendig hjælp. 6. Registrering af oplysninger Alle oplysninger om borgeren registreres elektronisk i et omsorgs- eller dokumenthåndteringssystem. Borgeren kan anmode om aktindsigt i de registrerede oplysninger. 7. Overdragelse af arbejdsgiverrollen Borgeren kan vælge at overdrage sit arbejdsgiveransvar til en privat virksomhed eller forening. Dette vedrører opgaver som: bistand ved rekruttering af hjælpere m.v. ansættelse og afskedigelse af hjælpere i et vist omfang medvirke til at sikre vikardækning lønadministration regnskab m.v. Der udmåles et særskilt tilskud i forbindelse med overdragelse af arbejdsgiverrollen. Denne udmåling tager udgangspunkt i, at borgeren bistår i varetagelsen af ovenstående punkter. Der er udarbejdet en vejledende udmåling, men den endelige udmåling tager udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte borgers specifikke bevilling. Tilskud til varetagelse af arbejdsgiverrollen I Norddjurs Kommune har man fastlagt udmålingen af tilskud således: tilskud til lønadministration er maksimalt kr. årligt pr. hjælper tilskud til arbejdsgiveransvaret er udmålt svarende til 8½ time pr. fuldtidshjælper pr. år (KL s vejledende udmålinger følges). Vejledende udmåling af tilskud i forbindelse med overdragelse af arbejdsgiveransvar til privat virksomhed/ forening Ansættelse af hjælpere jobannoncer og jobbeskrivelser, som udarbejdes i samarbejde med borger: ½ time per fuldtidshjælper per år ansættelse og udvælgelse af personale, herunder ansættelsessamtaler mv. (samarbejde med borger): 1 time per fuldtidshjælper per år udfærdigelse af ansættelsesbrev: ½ time per fuldtidshjælper per år. Medarbejderudviklingssamtaler og personalemøder Medarbejdersamtaler og opfølgning, herunder udarbejdelse af materiale: 1 time pr. fuldtidshjælper pr. år personalemøder: 1 time per fuldtidshjælper per år. Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa 7

136 Ad hoc rådgivning og vejledning af hjælpere og borgere rådgivning og vejledning af hjælper: 1 time per fuldtidshjælper per år rådgivning og vejledning af borger: 1 time per fuldtidshjælper per år diverse ad hoc arbejdsgiveropgaver, herunder administration i forbindelse med vikardækning 1 time per fuldtidshjælper per år Arbejdsmiljø udarbejdelse af APV og opfølgning: ½ time per fuldtidshjælper per år. Afskedigelse af hjælpere afskedigelse af hjælpere: 1 time per fuldtidshjælper per år. Samlet er der i henhold til ovenstående udmålt tilskud til opgaver i forbindelse med varetagelsen af arbejdsgiveransvar med 8½ time pr. fuldtidshjælper pr. år. Udmålingen er inkl. evt. transport. Der afregnes med en timesats på kr. 384,40 (2012-takst) Råd og vejledning I forhold til overdragelse af arbejdsgiverrollen yder Norddjurs Kommune rådgivning og vejledning af reglerne på området og særlige opmærksomhedspunkter i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftale. Norddjurs Kommune har ingen indflydelse på borgerens valg af virksomhed/forening til at varetage opgaven som arbejdsgiver. Norddjurs Kommune kan heller ikke komme med indvendinger eller krav i forhold til den konkrete samarbejdsaftale mellem borger og den private virksomhed/forening. Ansvaret for overdragelsen og for at virksomheden/foreningen lever op til sine forpligtigelser, påhviler derfor alene beløbsmodtageren. Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Overførsel af tilskud til privat virksomhed/forening Borgeren anmoder, efter indgåelse af samarbejdsaftale med privat virksomhed/forening, Norddjurs Kommune om, at det månedlige tilskud, fra et aftalt tidspunkt og fremover, udbetales til den private virksomhed/forening. Som dokumentation for overdragelse af arbejdsgiverrollen til en privat virksomhed/forening skal Norddjurs Kommune have en kopi af en underskrevet aftale om overdragelse af arbejdsgiverrollen indgået mellem borgeren og den private virksomhed/forening. 8. Principper for sagsbehandling og klageadgang Sagsbehandlingen sker altid på grundlag af en konkret og individuel vurdering. Efter henvendelse til visitator er sagsbehandlingstiden (Slettes: i forbindelse med ansøgning til BPA ordning er) fastsat til maksimalt 6 uger. Der sendes en skriftlig afgørelse til borgeren med beskrivelse af klageadgang. Kommunens afgørelser kan indbringes for Det Sociale Nævn. Der kan klages skriftligt eller mundtligt. En klage skal indgives inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa 8

137 Klagen sendes til: Norddjurs Kommune Visitationsafdelingen Østergade Grenaa Når Kommunen har modtaget en klage, vil visitator revurdere bevillingen. Såfremt denne revurdering ikke giver borgeren medhold, skal Kommunen videresende klagen til Det Sociale Nævn, som efterfølgende træffer en afgørelse. Ved møder mellem ansøger og visitator er det muligt for ansøgeren, at lade sig repræsentere af anden part. Ved etablering af ordningen skal visitator sikre, at borgeren får den fornødne vejledning om opgaver og ansvar (herunder bl.a. arbejdsgiveransvar). ( slettes: Der holdes et møde mellem borgere med en BPA ordning og visitator ca. 1 gang om året, hvor borgeren informeres om gældende regler.) 9. Afgrænsning til andre sociale ydelser Merudgiftsydelse jfr. Servicelovens 100 Større håndsrækninger som snerydning, større havearbejde, malerarbejde og vinduespudsning m.v. skal vurderes efter Servicelovens 100 dækning af nødvendige merudgifter til personer med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen. Ledsageordning jfr. Servicelovens 97 Der kan ikke ydes ledsagelse i op til 15 timer om måneden til borgere, der er BPA ordning efter servicelovens 95. Ledsagelse er indeholdt i bevillingen jfr. Servicelovens 96, BPA ordning. Det forudsættes, at hjælperne varetager behovet for ledsagelse. Bistands- eller plejetillæg jfr. pensionslovgivningen Ved udmåling af hjælpen (slettes: til BPA skal det konkret) vurderes, i hvilket omfang et tilkendt bistands- eller plejetillæg skal indgå ved udmåling af hjælpen. Det vurderes om tillægget skal indgå som betaling for ordningen, såfremt denne dækker borgerens behov fuldt ud. Optræning og hjælp til udvikling af færdigheder jfr. Servicelovens 85 ved udmåling af hjælpen til en BPA ordning, vurderes om der er behov for bostøtte efter servicelovens Opfølgning, tilsyn og regnskab Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa 9

138 I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148 stk. 2 skal Norddjurs Kommune følge op på og føre tilsyn med ordningen. Det sker minimum en gang om året, dog første gang cirka 3 måneder efter iværksættelse af ordningen. Formålet med opfølgning og tilsyn er, at vurdere om: betingelserne for ordningen fortsat er opfyldt, herunder at arbejdsleder- og arbejdsgiveransvaret løftes i henhold til loven borgeren får den hjælp, som var hensigten med afgørelsen hjælpen tilrettelægges og udføres på en tilfredsstillende måde der er væsentlige ændringer i behovet for hjælp, så en revisitering er nødvendig der er andre forhold, der nødvendiggør en særlig indsats, tiltag eller vejledning Borgere, der er bevilget BPA, skal en gang årligt lave en opgørelse over udmålte og forbrugte timer. Denne opgørelse udarbejdes af borgeren, en nærtstående, den private virksomhed eller foreningen. Norddjurs Kommune udarbejder denne opgørelse for de borgere, der får varetaget lønadministration af kommunen. Lovgrundlag Bilag 1 10 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa

139 Borgerstyret personlig assistance efter Servicelovens Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende. Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. Stk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v. Løn og andre omkostninger Bilag 2 Som hovedregel udmåles det månedlige tilskud i forhold til løntrin 11 for ufaglært personale. 11 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa

140 Udover timelønnen bliver der udbetalt tilskud til tidsbestemte tillæg, stedbestemte tillæg, funktionsog kvalifikationstillæg, arbejdsmarkedspension, feriepenge, feriegodtgørelse og ferie efter ferieloven, ATP samt eventuelle andre lovpligtige bidrag. Der ydes tilskud svarende til løntrin 11, hvilket giver en timeløn på kr. 114,14 pr. 1. januar Når det vurderes, at der er behov for, at borgeren har brug for hjælpere med særlige faglige kvalifikationer, skal der tages højde herfor i udmålingen af tilskud. De forskellige tillæg udregnes således: Tidsbestemte tillæg I tidsrummet mellem kl gives et tillæg på 28 % I tidsrummet mellem kl gives et tillæg på 31,5 % På lørdage mellem kl gives et tillæg på 28 % På søn- og helligdage ydes tillæg på 50 % Stedbestemte tillæg Landet er inddelt i stedtillægsområder, hvor Norddjurs Kommune er placeret i det laveste område, hvor der ikke ydes stedtillæg. Arbejdsmarkedspension Pensionen udgør 12,6 % af grundlønnen. Pensionen udbetales sammen med det månedlige tilskud. Hjælperne skal være over 21 år og pensionen opnås fra 1. ansættelsesdag. Hjælperne skal arbejde over 8 timer pr. uge i gennemsnit. Der udbetales ikke pension af timer under sygdom, men alene af grundlønnen uden tillæg. Det vil sige, at der reelt skal udføres et stykke arbejde for at kunne modtage pension. Feriepenge, feriegodtgørelse og ferie I det månedlige tilskud er indeholdt penge til ferie i henhold til ferieloven. ATP + evt. andre lovpligtige bidrag ATP bidrag er indeholdt i det månedlige tilskud. Det månedlige tilskud bliver indsat på borgerens Erhvervskonto hver måned forud. Borgeren har eget CVR-nr. hos SKAT. Andre omkostninger Nedenstående omkostninger kan dækkes efter regning. Borgeren kan anmode om dækning af disse udgifter, hvorefter visitator vurderer om der kan ydes refusion af udgifterne. Omkostninger ved løn under sygdom Dækning af udgifter til løn under sygdom skal beregnes som fuld løn inklusiv fast påregnelig tillæg. Omkostninger ved barnets 1. og 2. sygedag Dette gives indtil der er fundet en pasningsmulighed. Der gives maksimalt løn for 8 timer pr. dag. Barsel Går en hjælper på barsel, og refusionen fra barselsfonden er lavere end hjælperens fast påregnelige løn, dækkes forskellen af kommunalbestyrelsen. Det er dog en forudsætning, at hjælperen opfylder beskæftigelseskravet i 27 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa 12

141 Arbejdsskadeforsikring Der skal tegnes en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Udgiften til denne dækkes af Norddjurs Kommune. Bidrag til barselsfond: Dette bidrag dækkes efter regning. Lønadministrationsomkostninger Når borgeren selv er arbejdsgiver for sine hjælpere, dækkes omkostningerne til lønudbetaling, indbetaling af skat og ATP m.v. af Norddjurs Kommune efter regning. Dog kan der maksimalt udbetales kr årligt pr. hjælper jf. Norddjurs Kommunes vejledende takst for Borgeren kan vælge, at Norddjurs Kommune varetager lønadministration. Hvad der ikke ydes tilskud til Der ydes ikke tilskud til dækning af omkostninger til 6. ferieuge, lokalløn, beklædningsgodtgørelse, fritvalgselementer og forhøjelse af særlig feriegodtgørelse ud over 1 pct. Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa 13

142 Bilag: Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2013 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36879/13

143 Sundhed og Omsorg Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg 2013 Marts 2013

144 Indholdsfortegnelse: 1.Indledning 3 Kvalitetsmål.3 2. Ordningens indhold...3 Hvad er et forebyggende hjemmebesøg?...3 Hvordan tilbydes forebyggende hjemmebesøg? Lovgrundlag, formål og omfang

145 Indledning Forebyggende hjemmebesøg har et sundhedsfremmende og forebyggende sigte. De forebyggende medarbejdere støtter borgerne i, at bevare deres fysiske og psykiske funktionsevne med henblik på, at give dem større mulighed for at bevare den livsform de har. Kvalitetsmål: At borgerne: kender tilbud og muligheder for ældre i Norddjurs Kommune informeres om, hvem de kan henvende sig til, hvis der opstår et behov for støtte, vejledning eller hjælp får råd og vejledning, så de er i stand til at træffe kvalitative valg i forhold til egen sundhed og livskvalitet oplever, at få information og rådgivning, så de kan være aktive i forhold til egne ønsker og behov får styrket mulighederne for, at opleve overskuelighed og sammenhæng i tilværelsen Ordningens indhold Hvad er et forebyggende hjemmebesøg? Et forebyggende hjemmebesøg er et tilbud til ældre over 75 år. Besøget foretages af en medarbejder, der har en sundhedsfaglig uddannelse. Besøget tilbydes én gang om året og finder sted i borgerens hjem. Samtalen er fortrolig og den ældre bestemmer selv, hvad der skal tales om. Medarbejderen har tavshedspligt og skal kunne fremvise legitimation fra Norddjurs Kommune. Hvordan tilbydes forebyggende hjemmebesøg? Borgeren modtager et brev fra kommunen én gang om året med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. Borgeren skal kontakte den forebyggende medarbejder, hvis de ønsker at få besøg. Besøget tilrettelægges, så besøget er afpasset den enkeltes ønsker og behov. 3

146 Forebyggende hjemmebesøg Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er formålet med ydelsen? Serviceloven 79a Kommunens formål med de forebyggende hjemmebesøg er at medvirke til at: udvikle den enkeltes trivsel støtte borgerne i at leve det liv, de gerne vil bevare et godt helbred hos borgerne afdække borgerens behov for social kontakt og samvær, og informere om de tilbud, der findes i Norddjurs Kommune for at leve et aktivt liv forebygge tab af funktioner støtte den enkelte borger i at være mest muligt selvhjulpen finde nye muligheder, så borgeren fortsat kan mestre hverdagen. Hvem kan modtage ydelsen? Alle, der er fyldt 75 år, tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. Borgere, der bor i plejebolig og borgere, som modtager både personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83, er ikke omfattet af ordningen. Hvad kan indgå i ydelsen? En fortrolig samtale med en medarbejder, der har en sundhedsfaglig uddannelse, og som giver vejledning og information, så borgeren får bedre mulighed for at klare hverdagen. Borgeren bestemmer selv, hvad der skal tales om. Besøgene giver mulighed for en samtale om borgerens aktuelle livssituation, velbefindende og hvordan borgeren mestrer sin tilværelse. På baggrund af samtalen informeres der om forskellige forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Den forebyggende medarbejder støtter borgeren i, at se sig selv og sit liv på nye måder. 4

147 Hvad er ydelsens hyppighed? Hvem leverer ydelsen? Besøg i eget hjem én gang om året. I helt særlige situationer, har borgeren mulighed for at få et ekstra besøg. En medarbejder ansat i Sundhed og Omsorg, som har en sundhedsfaglig baggrund. 5

148 Bilag: Retningslinier for det kommunale tilsyn af plejeboliger Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36925/13

149 Sundhed og Omsorg Retningslinjer for det kommunale tilsyn med plejeboliger 2013 Marts

150 Indledning. De kommunale tilsyn er med til, at sikre en løbende udvikling af kvaliteten af de ydelser beboerne får, og afdække muligheder for forbedring af den måde opgaverne løses på. Tilsynet har en faglig indfaldsvinkel, med plads og respekt for dialog mellem tilsynets parter. Derved er der mulighed for, at kombinere tilsyn med ledelsesinformation og læring. Tilsynene har fokus på kerneopgaven. ( slettes: De er fremadrettet og udviklingsorienteret.) Tilsynene er sammenlignelige, så de kan bruges til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre, og give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs af plejecentrene. Det kommunale tilsyn fører tilsyn med, at beboerne får den pleje og omsorg de er berettiget til i henhold til: den gældende sociale lovgivning det vedtagne serviceniveau for beboere i plejeboliger den konkrete afgørelse, der er truffet for den enkelte beboer I Norddjurs Kommune omfatter det kommunale tilsyn følgende plejeboliger: Lovgivning Farsøhthus Bakkely Møllehjemmet Glesborg Violskrænten Digterparken Fuglsanggården Norddjurs Kommune har pligt til, at føre tilsyn med kommunens plejeboliger i henhold til servicelovens 151 stk. 2. Det fremgår af Servicelovens 151 at: kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver løses i overensstemmelse med de afgørelser kommunalbestyrelsen har truffet og de vedtagne kvalitetsstandarder 2

151 der hvert år skal foretages mindst et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg i hver plejebolig bebyggelse tilsynet ikke må varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området der efter hvert tilsynsbesøg udarbejdes en tilsynsrapport til brug for opfølgning på tilsynsbesøget tilsynsrapporterne offentliggøres og sendes til høring i det pågældende plejecenters bruger- og pårørenderåd og det kommunale ældreråd den enkelte beboer eller pårørende skal have tilbud om løbende at få tilsendt tilsynsrapporterne kommunalbestyrelsen har pligt til på anmodning fra bruger- og pårørenderådet eller det kommunale ældreråd, at tilbyde de pågældende råd en mundtlig præsentation og drøftelse af tilsynsrapporterne kommunalbestyrelsen mindst en gang om året udarbejder og offentliggør en samlet redegørelse om det kommunale tilsyn årsredegørelsen offentliggøres og sendes til høring i bruger- og pårørenderådet og det kommunale ældreråd. Kommunalbestyrelsen drøfter herefter redegørelsen på et møde med henblik på opfølgning af tilsynet Uanmeldte tilsyn Tilsynet aflægger et uanmeldt besøg om året. Tilsynet udføres af områdelederen for visitationen og en visitator. De kommunale tilsyn kontrollerer og følger op på forhold, som ikke kontrolleres af anden myndighed. Ved planlægning og gennemførelsen af tilsynene, er taget udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings Inspirationspapir til videreudvikling af gode kommunale tilsyn på plejehjem og plejeboliger. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau og den enkelte beboers behov for omsorg og pleje. Gennemførelse af det uanmeldte tilsyn samtale med udvalgte beboere, eventuelt pårørende og personale 3

152 observation af stedet, hvor tilsynet danner sig et generelt indtryk af stedet og gældende praksis gennemsyn af beboernes handleplaner og afgørelser opfølgning af gældende lovgivning, herunder lov om magtanvendelse opfølgning på tilsynets fokusområder opfølgning på embedslægens tilsyn Efter det uanmeldte besøg, udarbejdes en tilsynsrapport. Denne forelægges plejecenterlederen til udtalelse, inden den sendes til chefen for Sundhed og Omsorg og områdelederen for plejeboligerne. ( slettes: og til de medlemmer af ældrerådet og det lokale bruger-pårørenderåd der deltager i det anmeldte tilsyn.) Tilsynsrapporten fremsendes til høring i ældrerådet og derefter til behandling i voksen- og plejeudvalget. ( slettes :Ældrechefen sender rapporten til socialdirektøren som formidler den videre til Voksen- og Plejeudvalget, Norddjurs Kommune) Konklusionen på de uanmeldte tilsynsbesøg inddeles i: A: Beboertilfredshed - trivsel generelt B: Kontrol af, at ydelserne til beboerne er i overensstemmelse med lovgivningen, godkendte kvalitetsstandarder o.l. C: Dialogen mellem beboere, medarbejdere samt bruger- og pårørenderåd m.v. D: Miljøet, holdninger og kulturen på plejeboligen E: Sundhedsrelaterede forhold som hygiejne, ernæring, aktivering, bygningsog indeklimaforhold o.l. Konklusionen på de uanmeldte tilsynsbesøg inddeles i følgende 4 kategorier: 1. Ingen bemærkninger 2. Bemærkninger (Plejeboligernes ledelse retter op på forholdene og der evalueres ved kommende besøg) 3. Betydelige fejl og mangler 4

153 Plejeboligernes ledelse udarbejder en tids- og handleplan inden for 10 dage og sender den til tilsynets leder, som laver et opfølgningsbesøg. 4. Uantagelige forhold. Plejeboligerne udarbejder en tids- og handleplan inden for 4 dage og sender denne til tilsynets leder, som laver et opfølgningsbesøg. Anmeldt tilsyn Det anmeldte tilsyn gennemføres som et kvalitets- og udviklingsmøde, som finder sted senest 8 uger efter det anmeldte tilsyn. Ved det anmeldte tilsyn deltager: Repræsentanter fra Ældrerådet Repræsentanter fra Bruger- pårørenderåd Medarbejder repræsentanter Plejecenterlederen for plejeboligen Områdelederen for visitationen og Ad hoc: Områdelederen for plejeboligerne Ældrerådet og bruger- og pårørenderådet afgør selv, hvor mange der skal deltage fra rådene. Plejecenterlederen afgør, hvor mange medarbejdere der deltager. Gennemførelse af det anmeldte tilsyn Områdelederen for visitationen laver en dagsorden som er ( slettes :gældende) ens for alle plejeboliger. ( slettes :hvor relevante temaer og problemstillinger drøftes. Derudover har mødedeltagerne mulighed for at sætte punkter på dagsordenen) Dagsordenspunkterne tager udgangspunkt i: status over året der er gået sidste års anbefalinger tids- og handleplan for tilsynets anbefalinger for det kommende år plejecenterlederens udviklingsområder for centeret ( slettes: På det anmeldte tilsyn præsenterer plejecenterlederen en tids- og handleplan på anbefalingerne fra det uanmeldte besøg og en status over året der er gået) Det anmeldte tilsyn afvikles inden for en tidsramme på cirka 2 (ændret fra 4 til 2 timer) timer. Opsamling og konklusion 5

154 Tilsynets leder tager et konklusions referat fra det anmeldte tilsyn. Konklusionen indeholder en kort beskrivelse af, hvilke forbedringstiltag der vil blive fokuseret på og hvilke udviklingsområder der fremadrettet satses på. Referatet sendes til udtalelse hos plejecenterlederen, inden den sendes til chefen for Sundhed og Omsorg og områdelederen for plejecentrene. Tilsynsrapporten fremsendes til høring i ældrerådet og derefter til behandling i voksen- og plejeudvalget. ( slettes :Ældrechefen sender rapporten til socialdirektøren som formidler den videre til Voksen- og Plejeudvalget, Norddjurs Kommune) Årsredegørelsen Områdelederen for visitationen udarbejder en årsrapport for de kommunale tilsyn, som behandles politisk. ( slettes :, en samlet redegørelse for tilsynsbesøgene, til Kommunalbestyrelsen) Årsrapporten giver et samlet helhedsindtryk over plejeboligerne i Norddjurs Kommune indenfor følgende områder: serviceniveau lovgivning konklusion på tilsynets fokusområder tilsynets forslag til fælles udviklingsmuligheder for de kommende år tilsynets fokusområder for det kommende år 6

155 Bilag: Retningslinier for tilsyn af tilbud efter Lov om social service 83 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36954/13

156 Sundhed og Omsorg Retningslinjer for tilsyn med tilbud efter Lov om social service 83 Praktisk bistand og personlig pleje til borgere i eget hjem. Marts 2013 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500

157 Indholdsfortegnelse 1. Tilsynspolitik indenfor fritvalgs området 3 2. Formål.3 3. Organisering 3 4. Tilsyn og kvalitetsopfølgning.4 Ledelsestilsyn.4 Visitationsafdelingens tilsyn..4 Kvalitetsopfølgning 5 Skema.6 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa Side 2 af 6

158 1. Tilsynspolitik i frit valgs området Det fremgår af Lov om social service, at kommunalbestyrelsen ifølge 151 c skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandører efter 91. Kommunalbestyrelsen skal, i forbindelse med revidering af kvalitetsstandarderne for tilbud efter 83 mindst, én gang om året følge op på tilsynspolitikken og foretage de nødvendige justeringer. Tilsynspolitikken skal beskrive kommunens procedure for, hvordan der: føres tilsyn med kommunens leverandører og hjælpens udførelse. Tilsyn defineres som kontrol med, at den leverede hjælp er i overensstemmelse med den visiterede hjælp. føres tilsyn med, at hjælpen svarer til borgerens aktuelle behov. følges op på tilsynsresultaterne. 2. Formål Med udgangspunkt i borgerens retssikkerhed, er formålet med tilsyn og opfølgning, at sikre en løbende vurdering, kontrol og kvalitetssikring med henblik på læring og udvikling. Tilsynspolitikken skal sikre, at: de kommunale opgaver løses i overensstemmelse med lovgivningen og med det serviceniveau, som er fastsat af kommunalbestyrelsen borgere, der er visiteret til hjælp efter 83 i lov om social service, modtager den rette hjælp eventuelle fejl og mangler anvendes som en fremadrettet kvalitetssikring mindre problemer forebygges, så de ikke udvikler sig til større problemer 3. Organisering I Norddjurs Kommune indgår såvel visitationsafdelingen som leverandørerne af hjælpen i tilsyns- og opfølgningsarbejdet. Visitationsafdelingen samler tilsynsresultaterne i en årlig rapport. Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa Side 3 af 6

159 4. Tilsyn og kvalitetsopfølgning Tilsyn og kvalitetsopfølgning tager udgangspunkt i dialog og med fokus på udvikling. Ledelsestilsyn De kommunale og private leverandører gennemfører ledelsestilsyn med det formål at sikre, at: medarbejdernes kompetencer og faglige niveau svarer til de opgaver, de skal løse der skabes kontinuerlig læring og udvikling borgerne får den hjælp, de er visiterede til og at medarbejdere melder tilbage, til visitator, hvis borgerens behov for støtte og hjælp ændrer sig Visitationsafdelingens tilsyn Borgerrettet koordinering mellem leverandør og kontaktvisitator kontaktvisitator har møder med planlæggerne hos leverandøren to gange om året. Sammen gennemgår de alle borgere enkeltvis for at følge op på, om hjælpen, der ydes, svarer til de visiterede ydelser og borgerens aktuelle behov. ved enhver afvigelse kontakter visitator den ansvarlige teamleder/ leverandør omkring den konkrete situation. Visitator følger efterfølgende op på, om situationen er udbedret. behandling af enhver henvendelse fra en borger eller en leverandør vedrørende borgerens aktuelle behov for hjælp. løbende evaluering og opfølgning af de retningsgivende mål for den bevilgede hjælp. Borgerrettet tilsyn i forbindelse med revurdering af hjælpen Revurderingen tager afsæt i: om borgeren får den bevilgede hjælp om det retningsgivende mål for hjælpen er fulgt borgerens mulighed for, og egen indsats i forhold til, at være aktiv i eget liv borgerens oplevelse af kvalitet og leveringssikkerhed Stikprøvekontrol Med udgangspunkt i et kvalitetssikringsskema, laves stikprøvekontrol på minimum 10 % af borgere, der er visiteret til hjælp efter 83. Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa Side 4 af 6

160 Af kvalitetssikringsskemaet fremgår: om den bevilgede hjælp er leveret i overensstemmelse med den visiterede hjælp om det retningsgivende mål er fulgt om tidsfristerne for den leverede hjælp er overholdt borgerens oplevelse af den leverede hjælp Kvalitetsopfølgning I forlængelse af tilsyn og kvalitetsopfølgning følger visitationsafdelingen op på eventuelle problemfelter, som skal skærpe kommunens og leverandørernes fokus på kvalitetsudvikling i hjemmeplejen. Der holdes årlige dialogmøder mellem visitatorerne og leverandørerne, som er med til at skabe fælles værdi- og praksisgrundlag for indsatsen i fritvalgsområdet. Dialogen med borgeren og leverandørerne og den systematiske dokumentation, skal medvirke til, at understøtter kvaliteten i hjemmeplejen. Resultaterne fra tilsynene anvendes til at udarbejde en årlig rapport, der udkommer i årets sidste kvartal. Redegørelsen sendes i høring hos leverandørerne, inden den forelægges til politisk behandling. Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa Side 5 af 6

161 Kvalitetssikring/tilsyn hjemmeplejen: Borgerens vurdering: Har du modtaget den hjælp, vi aftalte du skulle have? Ja Nej. Hvad er anderledes? Får du besked, når tidspunktet for hjælpen ændres? Ja Nej. Hvor ofte er det sket? Oplever du, at der arbejdes efter de mål vi aftalte? Ja Nej. Hvad sker ikke? Er du tilfreds med dit samarbejde med hjemmehjælpen? Ja Nej. Hvad fungerer ikke? Visitators vurdering: Arbejdes der efter det retningsgivende mål? Ja Nej. Forklaring? Er tidsfristerne for sagsbehandling overholdt? Ja Nej. Med hvor stor afvigelse? Er tidsfristerne for opstart af leveret ydelser overholdt? Ja Nej. Med hvor stor afvigelse Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa Side 6 af 6

162 Bilag: kvalitetsstandard inden høring Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34526/13

163 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100 Side 1 af 8

164 Indhold Indledning Formål Hvem er omfattet? Hvad siger loven om tilskuddet? Sagsbehandlingens forløb Funktionsevnemetodens formål: Samtaleskemaet og sammenfatningen Afgørelse Opfølgning Hvad kan der ydes tilskud til? Afgrænsning til andre ydelser Klagemulighed Borgerens oplysningspligt...8 Side 2 af 8

165 Indledning Formålet med Norddjurs Kommunes kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100 er at tydeliggøre: Formålet med indsatsen Hvem der er omfattet af ordningen Relevant lovgivning Sagsbehandlingsforløbet Hvad der for eksempelvis kan ydes støtte til Afgrænsning til andre former for hjælp Rettigheder og pligter for henholdsvis kommunen og borgeren 1. Formål Det overordnede formål med merudgiftsydelsen er at yde kompensation til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor der er nødvendige merudgifter på grund af funktionsnedsættelsen. Formålet er endvidere at medvirke til, at personer med en varigt nedsat funktionsevne og deres familier kan have en tilværelse, der er sammenlignelig med andre borgere uden funktionsnedsættelse, på samme alder og i samme livssituation. 2. Hvem er omfattet? Bestemmelsen om dækning af nødvendige merudgifter fremgår af Servicelovens 100. Ifølge denne er der flere betingelser, som alle skal være opfyldt, før kommunen kan yde dækning af nødvendige merudgifter: 1. Borgeren skal være mellem 18 år og folkepensionsalderen 2. Borgeren skal have en varigt nedsat funktionsevne 3. Borgere, der er akut livstruede, såfremt de ikke følger deres diæt/medicin 4. Konsekvenserne af den varigt nedsatte funktionsevne skal være af indgribende karakter i den daglige tilværelse 5. Den varigt nedsatte funktionsevne skal medføre, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger herunder personligt netværk 6. Merudgiften skal være en følge af den nedsatte funktionsevne 7. Merudgiften må ikke kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i Serviceloven Hvorvidt merudgifter, som der søges om dækning af, er nødvendige og en følge af den nedsatte funktionsevne, vurderes i forhold til andre borgere uden funktionsnedsættelse i samme alder og livssituation. Side 3 af 8

166 Borgere, der modtager pension, efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., er ikke berettiget til ydelser efter Serviceloven 100, medmindre de er bevilliget kontant tilskud efter Servicelovens 95 eller borgerstyret personlig assistance efter Servicelovens 96. Endvidere kan borgere, der samtidig modtager invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., samtidig modtage dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens Hvad siger loven om tilskuddet? Tilskud til dækning af nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst kr. pr. år, hvilket svarer til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Derudover er tilskuddet uafhængigt af borgerens indkomst, udbetales månedligt forud og er ikke skattepligtigt. 4. Sagsbehandlingens forløb I forbindelse med ansøgning om merudgiftsydelse tager sagsbehandlingen udgangspunkt i funktionsevnemetoden. Det er en metode der skal bidrage til at beskrive og vurdere borgerens funktionsevne. Beskrivelsen laves i samarbejde med borgeren Funktionsevnemetodens formål: At sikre, at der foretages en helhedsvurdering af den samlede livssituation for borgeren og dennes familie At sikre, at borgeren oplever synlighed og gennemskuelighed i afgørelser og procedurer At sikre, at borgeren involveres og får indflydelse på egen sag gennem dialog med kommunen At sikre, at afgørelser træffes efter en koordineret indsats i kommunen samt andre involverede instanser At sikre dokumentationsgrundlaget for vurderingen af borgerens funktionsevne At bidrage til at skabe en fælles faglig forståelse af de begreber og præmisser, der anvendes i vurderingen af borgerens funktionsevne At sikre et grundigt, hurtigt og smidigt sagsforløb både for borgeren og for kommunen at styrke borgerens retssikkerhed i overensstemmelse med god forvaltningsskik Side 4 af 8

167 4.2. Samtaleskemaet og sammenfatningen Ved ansøgning om merudgiftsydelse udsendes der et samtaleskema til borgeren. Dette skema danner grundlag for en fælles afdækning af borgerens funktionsevne. Det er frivilligt for borgeren, om denne ønsker at udfylde og/eller indsende sit samtaleskema. Samtaleskemaet skal medvirke til at sikre, at sagsbehandler og borger kommer omkring borgerens liv og tilværelse som en helhed. I samtaleskemaet vil borgerens helbredsmæssige forhold, sociale og arbejdsmæssige forhold samt eventuelle barrierer i det omgivende samfund blive berørt. Såfremt borgeren ikke udfylder samtaleskemaet kan det få negativ indflydelse på afgørelsen, idet kommunen kan mangle relevante oplysninger for at behandle ansøgningen. På baggrund af samtaleskemaet udfærdiges en sammenfatning af funktionsevnen. Denne sendes til borgeren, som derved får lejlighed til at kommentere på indholdet i sammenfatningen. Borgerens bemærkninger indgår i den samlede vurdering. Med borgerens samtykke indhentes undervejs i sagsbehandlingen relevante helbredsoplysninger fra for eksempel læge, speciallæger, sygehuse Afgørelse Sagsbehandlingen sker altid på grundlag af en konkret og individuel vurdering. Sagsbehandlingstiden er fastsat til maksimalt 4 uger fra, at myndighedsafdelingen har modtaget alle relevante oplysninger. Der sendes en skriftlig afgørelse til borgeren med begrundelse for bevillingen eller afslaget samt klagemulighed til Statsforvaltningen Midtjylland. Ved møder mellem borgeren og kommunen er det muligt for ansøgeren at lade sig repræsentere af anden part og/eller at have en bisidder med Opfølgning Efter Servicelovens 148, stk. 2 har kommunen pligt til løbende at følge op på de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Såfremt der sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kommunens fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed. Det betyder, at borgeren får en ny afgørelse. Uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter, kan borgere, der modtager merudgiftsydelse ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste afgørelse. I tilfælde af at tilskuddet stiger sker dette med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i merudgifterne fandt sted. Side 5 af 8

168 5. Hvad kan der ydes tilskud til? Der foretages altid en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt borgeren er berettiget til merudgifter. Nedenfor er der eksempler på, hvad, der kan godkendes som nødvendige merudgifter. Eksemplerne er ikke udtømmende. Ved den samlede vurdering vil blandt andet borgerens aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, personlige forhold, herunder om den pågældende er forælder eller samlevende.. Medicin Typisk tilskudsberettiget lægeordineret medicin, der er relateret til den pågældendes lidelse eller handicap. Tilskud fra sygesikringen Danmark og eventuelt egne forsikringer fratrækkes. Ved kronikerbevilling medtages kun egenbetalingen. Befordring Der kan ydes merudgifter til befordring til behandling eller kontrol som følge af funktionsnedsættelse. Ligeledes kan der ydes befordring i fritiden, hvor funktionsnedsættelsen bevirker merudgifter til besøg hos venner og familie samt almindelig fritidsbeskæftigelse. Endvidere kan der ydes merudgifter til befordring til uddannelse eller arbejde, hvor borgeren i videre omfang end normalt, og som direkte følge af nedsat funktionsevne, skal befordres til og fra uddannelsessted eller arbejde. Som udgangspunkt kan der ydes dækning til den billigste offentlige transportform. Såfremt borgeren ikke kan benytte offentlig transport på grund af funktionsnedsættelsen kan der beregnes tilskud med statens lave takst. (i 2013 er taksten 2,13 kr. pr. km.). Kost og diætpræparater Der kan ydes merudgifter til diæt, hvis der i den konkrete sag er en lægelig begrundelse for behovet. Det kan være diabetes og cøliaki (gluten-allergi). Udgifter til særlige diætpræparater til borgere med PKU (Følingssygdom) og Alcaptonuri (en sjælden arvelig defekt), afholdes af staten, og diætpræparaterne udleveres af Kennedy Centret Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering. Merudgifter til vask Strøm, vand, vaskemidler og slid på vaskemaskine og tøj 11 kr. pr. vask. Strøm og slid på tørretumbler og tøj 7 kr. pr. tørring. Taksterne er fastlagt på grundlag af udmelding om priser fra NRGI. Håndsrækninger Ved vurdering af behovet for almindelige daglige håndsrækninger, skal det vurderes om håndsrækningen er nødvendig og borgerens samlede situation skal vurderes. Der skal bl.a. tages hensyn til den borgerens netværk, og det forudsættes, at eventuelle medlemmer af husstanden deltager i opgaveudførelsen i hjemmet. Græsslåning Klipning af hæk Side 6 af 8

169 Snerydning Vinduespudsning Barnepige til en takst på 120 kr. i timen for barnepiger over 18 år Borgeren skal selv udbetale løn til barnepigen, og lønnen er skattepligtig. Nødvendige handicaprettede kurser Kurset skal være relevant i forhold til funktionsnedsættelsen og pågældendes livssituation. Eksempelvis kursus i totalkommunikation (tegnsprogsundervisning m.v.). Desuden ydes dækning af for eksempel rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmateriale, pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset. Der er fastlagt et vejledende niveau svarende til et kursus årligt indenfor landets grænser. Driftsudgifter til bil Ved behov for handicapbil kan merudgift til forsikring dækkes svarende til forskel i forsikring på almindelig personbil og handicapbil. Herudover kan eventuelt ekstra brændstofforbrug ved kørsel i handicapbil søges dækket. Omfanget af nødvendig kørsel skal vurderes. Beklædning Der kan ydes hjælp til merudgifter i forbindelse med deformiteter eller ganske særlig legemsbygning, der medfører ekstraordinært slid på tøj, sko eller nødvendiggør en anden form for beklædning eller fodtøj end der normalt anvendes. 6. Afgrænsning til andre ydelser Merudgiftsydelsen i Servicelovens 100 er et supplement til Servicelovens øvrige bestemmelser. Det vil sige, at hvis borgerens sandsynliggjorte merudgifter kan dækkes efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning, skal disse bestemmelser anvendes, før det vurderes om borgeren kan få dækket merudgifterne efter Servicelovens 100. Eksempler herpå er Servicelovens 83: Personlig hjælp og støtte samt madudbringning Servicelovens 112: Hjælpemidler. Servicelovens 100 dækker ikke udgifter til behandling, transport til hospitalet ved mere end 50 km hver vej. 7. Klagemulighed Såfremt borgeren er utilfreds med den afgørelse, som myndighedsafdelingen i Norddjurs Kommune har truffet, kan der klages over denne senest 4 uger efter borgeren har modtaget afgørelsen. Der kan klages skriftligt og mundtligt, hvorefter kommunen skal genvurdere sagen og videresende klagen til Statsforvaltningen Midtjylland. Side 7 af 8

170 Klagen sendes til: Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa 8. Borgerens oplysningspligt Borgere, der modtager hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Dette fremgår af Retssikkerhedslovens 11, stk. 2. Hvis borgeren ikke medvirker eller ikke giver samtykke til, at myndighedsafdelingen indhenter oplysninger skal afgørelsen, både ved en ny ansøgning og ved opfølgning på en eksisterende bevilling, behandles ud fra det foreliggende grundlag jf. Retssikkerhedslovens 11b. Dette kan have negative konsekvenser for afgørelsen i og med, at borgerens situation derved risikerer ikke at blive ordentligt oplyst. Side 8 af 8

171 Bilag: Svar fra Social- og Integrationsministeriet vedr. frivilligcenter Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22801/13

172

173 Bilag: VPU note vedr. art 1 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38908/13

174 Fordelingen af lønsummer på udvalgsområder fremgår af nedenstående tabel: Udvalgsområde kr. Oprindelig vedtaget budget 2012 Korrigeret budget 2012 Regnskab 2012 Afvigelse kol. 3-1 Afvigelse kol Økonomiudvalget Note XX Arbejdsmarkedsudvalget Note XX Børne- og ungdomsudvalget Note XX Kultur- og udviklingsudvalget Note XX Miljø- og teknikudvalget Note XX Voksen- og plejeudvalget Note XX I alt Note xx: Voksen- og plejeudvalget Mindreforbruget i forhold til korrigeret budget på 20,4 mio. kr. på voksen- og plejeudvalgets område fordeler sig med 4,8 mio. kr. vedrørende socialområdet, 6,4 mio. kr. vedrørende sundheds- og omsorgsområdet og 9,2 mio. kr. på myndighedsafdelingens område. Mindreforbruget på myndighedsafdelingens område er primært teknisk begrundet med, at der er tale om et lønbudget (art 1), som løbende udmøntes i løbet af budgetåret. Denne udmøntning har primært været foretaget som tjenesteydelse (art 4.0).

175 Bilag: VPU anlægsudgifter - noter - regnskab 2012 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38906/13

176 Note xx: Anlægsudgifter, voksen- og plejeudvalget kr., netto Oprindeligt budget 2012 Tillægsbevillinger 2012 Korrigeret budget 2012 Regnskab 2012 Afvigelse til korr. budget 2012* Socialområdet Sundheds- og omsorgsområdet Udvalgsområdet i alt * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Der er givet tillægsbevillinger på i alt 175,177 mio. kr. Hovedparten udgøres af overførsler fra 2011 til 2012 primært vedrørende ældrebolighandlingsplanen. Herudover er der givet tillægsbevilling i 2012 til indkøb af IT på socialområdet på i alt 0,800 mio. kr. Afvigelsesforklaring Det samlede korrigerede anlægsbudget udgør 176 mio. kr. mod et forbrug på 111 mio. kr. Dette giver en afvigelse på 65 mio. kr. Afvigelsen på 0,8 mio. kr. på socialafdelingen skyldes, at beløbet først er frigivet ultimo 2012, så indkøb af IT først sker i Anlægsudgifterne på plejeafdelingen vedrører hovedsageligt gennemførelsen af ældrebolighandlingsplanen. Ældrebolighandlingsplanen skrider frem som planlagt.

177 Bilag: VPU sektorbeskrivelser - noter- regnskab 2012 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38907/13

178 Norddjurs Kommune årsberetning regnskab 2012 Sektorbeskrivelse for voksen- og plejeudvalget (note X) kr., netto Oprindeligt budget 2012 Korrigeret budget 2012 Regnskab 2012 Afvigelse til korr. budget 2012 Tillægsbevillinger Omplaceringer Socialområdet Myndighedsafdelingen Sundhedsog omsorgsområdet Sikringsområdet Udvalgsområdet i alt = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Voksen- og plejeudvalgets område omfatter følgende funktioner: Faste ejendomme Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v Sundhedsudgifter mv. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Ambulant specialiseret genoptræning Vederlagsfri fysioterapi Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Kommunale udgifter i forbindelse med hospiceophold Kommunale udgifter i forbindelse med køb af sygehusydelser Plejetakst for færdigbehandlede patienter Tilbud til ældre og handicappede Ældreboliger Pleje og omsorg Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejecentre Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lignende ved pasning af døende Rådgivning og rådgivningsinstitutioner (specialinstitutioner for døve og blinde) Botilbud til personer med særlige behov Alkoholbehandling Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsagerordning Beskyttet beskæftigelse

179 Norddjurs Kommune årsberetning regnskab 2012 Aktivitets- og samværstilbud Introduktionsprogram m.v. for udlændinge Introduktionsydelse Repatriering Førtidspensioner og personlige tillæg Sociale formål Boligydelser til pensionister Boligsikring Revalidering (tillægsydelser) Øvrige sociale formål Serviceudgifter 2012 Serviceudgifter, kr., netto Oprindeligt budget 2012 Regnskab 2012 Afvigelse til opr. budget 2012 * Socialområdet Myndighedsafdelingen Sundheds- og omsorgsområdet Voksen- og plejeudvalget i alt *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Regnskabsforklaringer 2012 Voksen- og plejeudvalgets område er opdelt i 4 enheder: Socialområdet Myndighedsafdelingen Sundheds- og omsorgsområdet Sikringsområdet. Socialområdet På socialområdet er der givet følgende tillægsbevillinger i 2012: Område Mio. kr.* Budgetoverførsel fra ,532 Indefrosne midler fra ,319 Omplacering - servicejob -0,198 Forsikringsbesparelse -0,137 Udmøntning af ekstra EGU-praktikpladser 0,066 I alt 7,582 *-= reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet

180 Norddjurs Kommune årsberetning regnskab 2012 Det korrigerede budget på socialområdet (voksen handicap- og psykiatriområdet) har i 2012 været på 140,474 mio. kr. Regnskabet viser et mindreforbrug på 8,870 mio. kr. Mindreforbruget er bl.a. opstået ved, at der er overført 6,532 mio. kr. til Handicap og psykiatri Øst og Handicap og psykiatri Vest fra 2011 til Endvidere er der frigivet 1,319 mio. kr. indefrosne midler ultimo 2012, som der ikke kunne nås at købe bl.a. busser for i 2012 p.g.a. udbudsreglerne. Tabel 1. Antal brugere på handicap- og psykiatriområdet pr. 31. december Foranstaltninger Antal brugere pr Psykiatri Bostøtte 159 Døgntilbud 24 Dagtilbud 125 Handicap Bostøtte 97 Døgntilbud 155 Dagtilbud 169 Klub frihed Ravnholtskolen 36 AUC kompenserende specialundervisning 13 Alkoholbehandling 74 Misbrugsbehandling 83 Fremtiden Socialområdet I 2013 vil socialområdet bl.a. have fokus på følgende opgaver på voksen handicap- og psykiatriområdet: Indførelse, afprøvning og udvikling af ny velfærdsteknologi på baggrund af den netop vedtagne velfærdsteknologipolitik Udarbejdelse af forslag til en revideret handicappolitik, sundhedspolitik, demenspolitik og integrationspolitik Styrkelse af den frivillige indsats Udvikling af mere sammenhængende og tværgående servicetilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Etablering af et sammenhængende bostøtte- og hjemmeplejetilbud til handicappede borgere Etablering af et STU-kollegium i tilknytning til STU-uddannelsen

181 Norddjurs Kommune årsberetning regnskab 2012 Udvikling af nye aktivitets- og dagtilbud til unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne Etablering af sundheds- og idrætsaktiviteter til handicappede borgere Sikre at ældre borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne så vidt mulig kan forblive i et botilbud på socialområdet i situationer, hvor der gradvis også opstår et betydeligt plejebehov Forebygge og nedbringe antallet af sygehusindlæggelser Udvikling af det nære sundhedsvæsen Styrke rehabiliteringsindsatsen på handicap- og psykiatriområdet Etablering af jobrotationsprojekter. Myndighedsafdelingen På myndighedsafdelingens område er der givet følgende tillægsbevillinger i 2012: Område Mio. kr.* Budgetoverførsel fra ,000 I alt 3,000 *-= reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet Det oprindelige budget på myndighedsafdelingens område var i 2012 på 33,46 mio. kr. Heraf er der i løbet af 2012 udmøntet 10,214 mio. kr. til socialområdet og 3,85 mio. kr. til sundheds- og omsorgsområdet. Regnskabet for 2012 viser et mindreforbrug på 4,28 mio. kr. Mindreforbruget er blandt andet fremkommet som afløb af ny lov om handlekommuner pr. 1. januar 2011, hvor der er fulgt tæt op. Fremtiden Myndighedsafdelingen I 2013 vil myndighedsafdelingen bl.a. have fokus på følgende opgaver på voksen handicap- og psykiatriområdet: Samarbejde med socialområdet for at sikre, at Norddjurs Kommunes tilbud kan anvendes fleksibelt og tilpasses de behov, der er. Opstart af nyt rehabiliteringsteam i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet i forbindelse med implementering af førtidspensionsreformen. Udvikling af nye sammenhængende og tværgående servicetilbud og sagsforløb til borgere med erhvervet hjerneskade. Styrke myndighedsafdelingens sagsopfølgning, når borgere har afsluttet misbrugsbehandling herunder sikre styrkelse af sammenhængen og

182 Norddjurs Kommune årsberetning regnskab 2012 koordinationen mellem tilbud på misbrugsområdet og f.eks. bostøtte- og aktivitetstilbud, tilbud om støtte- og kontaktpersonsordning samt jobcentrets beskæftigelses- og aktiveringstilbud. Udbygning af samarbejdet mellem sundheds- og omsorgsområdets visitationsenhed og myndighedsafdelingen for at sikre helhed i behovet for hjælp og støtte på tværs af myndighedsområder. Sundheds- og omsorgsområdet På sundhed og omsorgsområdet er der givet følgende tillægsbevillinger i 2012: Område Mio. kr.* Merforbrug på sundhedsområdet til aktivitetsbestemt medfinansiering 7,793 Hjælpemiddelområdet merudgift for leasing af genbrugshjælpemidler 1,833 Forsikringsbesparelse -0,265 Indefrosne midler fra ,869 Budgetoverførsler fra ,050 VPU - ændring af overførselsadgang -4,077 Omplacering selvforsikring 0,139 Omplacering fra VPU til AMU dækning af underskud -0,147 Udmøntning af pulje til ekstra EGU-praktikpladser 0,074 I alt 12,150 *-= reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet Sundheds- og omsorgområdet bestod i 2012 af to enheder, ældreområdet og sundhedsafdelingen. Det korrigerede budget på ældreområdet har i 2012 været på 336,126 mio. kr. Der har i dette budget ikke været medregnet budget til ældreboliger, som bl.a. omfatter huslejeindtægter. Denne del af budgettet omfatter bl.a. de nyopstartede ældreboliger på Glesborg Plejecenter, Violskrænten og Digterparken. På dette område er der derfor et mindreforbrug på 9,762 mio.kr. Der har i 2012 været et mindreforbrug på 1,602 mio. kr. på sundhedspuljens projekter. Mindreforbruget skyldes primært, at der er modtaget projektmidler fra eksterne myndigheder. Disse projektmidler er fastlåst flerårige projekter. Der er overførselsadgang på sundhedspuljen. På den aktivitetsbestemte medfinansiering, har der været et mindreforbrug på 6,676 mio. kr. Dette skyldes registreringsproblemer på den stationære og ambulante somatik, som betyder, at regningerne først kommer i regnskab 2013, og at aktiviteten har været mindre end forventet. Der er ikke overførselsadgang på området.

183 Norddjurs Kommune årsberetning regnskab 2012 Fremtiden Sundheds og omsorgsområdet I 2013 vil sundheds- og omsorgsområdet bl.a. have fokus på følgende opgaver: Fra januar 2013 er det tidligere ældreområde og sundhedsområde fusioneret til sundheds- og omsorgsområdet. Der er desuden sket ændret områdeinddeling. Der vil være fokus på, at organisationsændringen skal medvirke til at skabe større sammenhæng, robusthed og fornyelse, samt et tydeligere serviceniveau for borgerne. Ældrebolighandlingsplanen gennemføres i sin helhed. Der vil være fokus på at sikre optimal drift med gode miljøer for såvel borgere som personale. Rehabiliteringsindsatsen styrkes med ændret visitation, øgede terapeutfaglige ressourcer og flere træningsfaciliteter. Der sker en professionalisering af visitationsafdelingens funktioner på såvel afgørelser som vejledning. Nyudvikling af kvalitetsstandarder. Øget fokus på tilsyn i hjemmeplejen. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen er prioriteret højt o Optimeret udnyttelse af midlertidige boliger o Forebyggelse af indlæggelser o Implementering af nye sundhedsaftaler og forløbsprogrammer o Kronikerstrategi o Samarbejde med praktiserende læger Øget udnyttelse af velfærdsteknologi Udarbejdelse af demenspolitik Omsætte sundhedspolitikken til praksis Styrkelse af indsatsen på kommunikationsområdet (høre, tale, syn, hjælpemidler) Skabe læring i forhold til utilsigtede hændelser Fortsat styrkelse af samarbejdet med frivillige Ibrugtagning af nyt omsorgssystem og tilvejebringelse af bedre styrings og ledelsesredskaber bl.a. via KL partnerskabsprojekter Hjerneskaderehabilitering. Der er fokus på etablering af mere sammenhængende tilbud med højere kvalitet. Kompetenceudvikling, som systematisk understøtter udviklingstiltagene. Arbejdsmiljøindsatsen prioriteres med en fælles langsigtet målsætning for hele området og lokale konkrete tiltag. Etablering af Grenaa Sundhedshus Sundhedspuljens eksterne projekter Implementering af forløbsprogrammer Implementering af forebyggelsespakker Etablering af jobrotationsprojekter.

184 Norddjurs Kommune årsberetning regnskab 2012 Sikringsområdet Sikringsområdet på voksen- og plejeudvalgets område omfatter primært ydelser til borgere afholdt af udbetalingscentret. I 2012 har der været et samlet mindreforbrug på 4,197 mio. kr. Mindreforbruget skyldes lavere udgifter til boligydelse til pensionister mv. på 1,789 mio. kr. Endvidere er der på voksen- og plejeudvalgets område hjemtaget statsrefusion af revalideringsudgifter afholdt under arbejdsmarkedsudvalget svarende til 2,967 mio. kr. Derudover er det et merforbrug på 0,558 mio. kr. som bl.a. skyldes mindreindtægter på tilbagebetalingspligtig kontanthjælp. Der er ingen overførselsadgang på dette område. Tabel 2. Antal modtagere af forskellige sikringsydelser pr. 31. december Ydelse Antal modtagere Folkepension Boligsikring Boligydelse 2.359

185 Bilag: Anlæg - bilag til budgetopfølgning februar 2013 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36542/13

186 Anlægsbudget ult. februar 2013 Forventet forbrug 2013 Korr. budget forventet afvigelse Budget marts Budget 2. kvartal Budget 3. kvartal Budget 4. kvartal UdvalgProjekt nr Projekt Forbrug ØKU XA Projekt Åbyen XA Arealerhvervelser XA Byggemodning, pulje XA Indtægter boligformål jordforsyning XA Indtægter erhvervsformål jordforsyning XA Reserve Real Dania projekter XA Salg 2013 af sommerhusområde vest Grenaa XA Fuglsang/ Hessel, vejanlæg XA Hestehaven, færdiggørelse af stamvej XA Erhvervsparcel Århusvej-Ringvej Grenaa ØKU Total BU XA Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen XA It-folkeskolen XA Overbygning Auning XA Overbygning Søndre Skole XA Energiforanstaltninger Anholt Skole XA Ung Norddjurs Allingåbroskolen XA Børnehave Glesborg XA Ny daginstitution (Østre Skole) XA Ny daginstitution (Auning) XA Daginstitution i Allingåbro XA It-dagtilbudsområdet XA Totalrådgivning helhedsplanen XA Udbygningsplan skole- og dagtilbud BU Total KUU XA P-plads ved Grenaa Idrætscenter XA Ørsted Rideklub XA Ungdomsunivers - fysisk anlæg XA Udstillingsfacilit. Anholt Havmøllepark XA Renovering haller og idrætsanlæg mv XA Kulturhuset Pavillionen, scene mv XA Banestien Allingåbro-Ryomgård KUU Total MTU XA Bygningsrenoveringspulje XA Indsats vedr. tomme boliger XA Indsats tomme boliger XA Indsats tomme boliger XA Stiprojekt Allingåbro - Ørsted XA Omfartsvej nord for Grenaa XA Cykelsti pulje Auning -Ø. Alling -Tårup XA Cykelpendler pladser XA Hovedgaden i Allingåbro omlægning XA Kystsikring Anholt XA Legepladser, kommunale og v. institution XA Ombygning af Hedebo-Centret XA Kvalitetsfondsmidl bygningsrenov MTU Total VPU XA STU-kollegium XA Nyt Aktivitetscenter Ørsted XA Varmtvandsbassin XA Etablering af nyt storkøkken VPU Total Hovedtotal

187 Bilag: Tillægsbevillinger februar Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34965/13

188 Specifikation af korrektioner til Voksen- og plejeudvalget's drift- og anlægsrammer pr Der er i 2013 givet følgende tillægsbevillinger til henholdsvis drift og anlæg: Beslutningsdato i KB (i kr.) Effekt på kommunens samlede serviceramme (sæt X) Indenfor servicerammen Driftsområdet Udenfor servicerammen Anlægsområdet Oprindeligt budget Korrektioner: Budgetopflg. okt sagnr.2 - hjælpemiddelområdet Budgetopflg. okt sagnr.2 - servicejob KB sag nr. 3 - overførsel af anlæg 94 Komp. lønbudget Henrik Larsen Samlet korrektion Korr. budget Korrektioner med effekt på kommunens samlede serviceramme: 0 kr.

189 Bilag: VPU - bilag mdl. budgetopf. februar 2013 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37914/13

190 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo februar 2013 på voksen- og plejeudvalgets område Samlet oversigt (1.000 kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevillinger* Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse** Forventet tillægsbevillingsbehov Drift Anlæg * Specifikation af tillægsbevillinger og øvrige korrektioner findes i bilag til budgetopfølgningen ** - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Der er indgået overenskomstforlig mellem KL og KTO, som bl.a. fastlægger de generelle lønstigninger for I økonomiaftalen for 2013 er lønbudgetterne fremskrevet med 1,44 procent. Når der tages højde for KTO-forliget, er det nuværende skøn for lønudviklingen kun 0,54 procent. Lønbudgetterne er derfor fremskrevet med 0,90 procentpoint mere, end der rent faktisk skal anvendes på løn i I forbindelse med budgetopfølgning pr. ultimo marts 2013 vil de økonomiske konsekvenser blive beregnet og medtaget i det forventede regnskab. Drift: Områder indenfor servicerammen: (1.000 kr.) Oprindeligt budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forbrug ultimo februar 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse* Sundheds- og omsorgsområdet Socialområdet Myndighedafdelingen I alt * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt

191 Effekten på kommunens serviceramme er: (1.000 kr.) 2013 Tillægsbevillinger på voksen- og plejeudvalget med effekt på kommunens samlede serviceramme 0 Afvigelse indenfor servicerammen 0 Ialt 0 Sundheds- og omsorgsområdet På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på sundheds- og omsorgsområdet overholdes i 2013 (se dog opmærksomhedspunkter nedenfor). Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på socialområdet overholdes i Myndighedsafdelingen På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på myndighedsafdelingens område overholdes i Områder udenfor servicerammen: (1.000 kr.) Oprindeligt budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forbrug ultimo februar 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse* Sundheds- og omsorgsområdet Myndighedafdelingen Sikringsområdet I alt * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Sundheds- og omsorgsområdet På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på sundheds- og omsorgsområdet overholdes i Myndighedsafdelingen På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på myndighedsafdelingens område overholdes i 2013.

192 Sikringsområdet På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på sikringsområdet overholdes i Opmærksomhedspunkter Sundheds- og omsorgsområdet Der er ingen afklaring på hvilke økonomiske konsekvenser, det har, at Region Midtjylland overtager udlevering af høreapparater, da ordningen ikke er faldet på plads endnu. Det øgede forbrug vedrørende kørselsudgifter med Skjern Bilen er stadig ikke helt afklaret. Borgerne bliver udskrevet fra sygehusene tidligere, end de er blevet før. Det øger omfanget af aktiviteter på sundheds- og omsorgsområdet. Der følges nøje op på forbruget til de øgede aktiviteter. Der er fortsat registreringsproblemer på Regionshospitalet Randers. Dette bevirker, at der er regninger vedrørende aktiviteter i 2012, der endnu ikke er modtaget. Registreringsproblematikken forventes at være på ca. 2,65 mio. kr. Den endelige udgift vil være kendt ved næste budgetopfølgning. Hvis registreringsproblemerne på Regionshospitalet Randers bliver løst, så Norddjurs Kommune fremover vil modtage regninger rettidigt, kan udgiften til aktiviteter vedrørende 2012 medføre, at der vil opstå et merforbrug til aktivitetsbestemt medfinansiering i Der vil i 2013 blive arbejdet videre med implementering af politikken til forebyggelse af sygehusindlæggelser herunder genindlæggelser. Samtidig vil der være øget fokus på muligheden for at anvende midlertidige boliger på plejecentrene til erstatning for sygehuspladser. Udgiften til vederlagsfri fysioterapi har været stigende i 2012 og stigningen forventes at fortsætte i 2013.

193 Myndighedsafdelingen I myndighedsafdelingen verserer en række uafklarede ankesager, der vedrører spørgsmålet om, hvem der er betalingskommune. Anlæg (1.000 kr.) Oprindeligt budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forbrug ultimo februar 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse* Voksen- og plejeområdet I alt * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Anm.: Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag. Der forventes ingen overskridelse af anlægsbudgettet i Det bemærkes, at byggerierne i ældrebolighandlingsplanen ikke er indregnet i ovenstående tabel.

194 Bilag: Årsrapport magtanvendelse på voksen handicap - og psykiatriområdet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37615/13

195 MYNDIGHEDSAFDELINGEN Magtanvendelse på voksen handicap- og psykiatriområdet Årsredegørelse for 2012 Adresse: Telefon: Åbningstid: Torvet 3 norddjurs@norddjurs.dk Man-onsdag: kl Torsdag: kl Grenaa Fredag: kl

196 - 2 - Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten Det overordnede formål med vedtagelsen af Servicelovens magtanvendelsesregler er at styrke retssikkerheden for de svageste borgere og for personalet, som varetager omsorgen for disse mennesker. Formålet med Servicelovens magtanvendelsesregler er, at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Formål med indberetningssystemet At omsorgspersonalet/pædagogerne reflekterer over eget arbejde, aktuelt og fremover som forebyggelse af nye tilfælde af magtanvendelse. At oplyse den kommunale myndighed om, at magtanvendelse har fundet sted. At oplyse kommunalpolitikerne om anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed således, at der kan tages stilling til, om der skal ske tiltag på området. Redegørelsens lovgrundlag Redegørelsen omfatter indberetninger af magtanvendelse efter Servicelovens og og Værgemålsloven, Lov nr Magtanvendelse efter Serviceloven kan bestå i: Anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode ( 125) Særlige døråbnere ( 125) Fastholdelse for at undgå personskade ( 126) Fastholdelse i personlige hygiejnesituationer ( 126) i en begrænset periode Tilbageholdelse i boligen ( 127) Anvendelse af beskyttelsesmidler ( 128) Optagelse i særlige bo-tilbud uden samtykke ( 129) Grundlæggende principper for reglerne om magtanvendelse Der gælder en række grundlæggende principper i forbindelse med reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten: Anvendelse af magt forudsætter altid, at der er dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Man skal altid først forsøge at få personen til at medvirke frivilligt. Magtanvendelse skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået. De mindst indgribende foranstaltninger skal anvendes. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. Magt må ikke anvendes med mindre lovens bestemmelser er opfyldt og der er truffet afgørelse om det.

197 - 3 - Sagsbehandling I bekendtgørelsen om magtanvendelse fremgår, at det er en kommunal forpligtigelse at følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed, med henblik på en vurdering af behov for opfølgning. I Norddjurs Kommune er det bo og aktivitetsstederne indenfor Voksen Handicap- og Psykiatriområdet, der er ansvarlige for, at magtanvendelse indberettes og at reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overholdes. Der er udarbejdet en vejledning til personalet omkring magtanvendelse. Indberetningerne sendes til Myndighedsafdelingen, hvor socialkonsulenterne behandler de enkelte sager. Indberetninger på borgere, bosat i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handlekommune, bliver tilsendt Myndighedsafdelingen og bliver sagsbehandlet på samme måde, som indberetningerne fra egne tilbud. Har socialkonsulenterne spørgsmål, eller er uenige i anvendelsen af magt, kontaktes det respektive område med henblik på en nærmere redegørelse og sparring på de pædagogiske overvejelser og lovligheden af anvendelse af magt. Ansøgninger om indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne bliver behandlet og afgjort af socialkonsulenterne eller Det Sociale Nævn, jævnfør Servicelovens rammer. Ved brug af akut magtanvendelse skal der fremadrettet udarbejdes en plan for at undgå magtanvendelse. Denne udarbejdes af bo og aktivitetsstederne. Ved ansøgning om brug af magtanvendelse jf. SEL 125, 126a127 og 128 skal der foreligge en pædagogisk helhedsplan, som beskriver forløbet før magtanvendelsen samt en handleplan for, hvad personalet fremadrettet vil foretage sig for at forebygge anvendelse af magt. Alle former for brug af magtanvendelse kan ankes til Det Sociale Nævn. Indberetninger i 2012 I 2012 har de enkelte bo-og aktivitetstilbud indberettet følgende magtanvendelser: Handicap- og psykiatriområdet Oversigt over indberettede magtanvendelser i 2012: Akut fastholdelse Ikke forud godkendt magtanvendelse. Eksempelvis personlig alarm og pejlesystem. Godkendte magtanvendelser. Eksempelvis døralarm. Andre tilfælde af magtanvendelse som ikke er beskrevet i Serviceloven. Eksempelvis nødværge. Kommunale tilbud: 1. kvt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Skovstjernen Rougsø Bo- og 2 2 I alt:

198 - 4 - Sagsbehandling I bekendtgørelsen om magtanvendelse fremgår, at det er en kommunal forpligtigelse at følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed, med henblik på en vurdering af behov for opfølgning. I Norddjurs Kommune er det bo og aktivitetsstederne indenfor Voksen Handicap- og Psykiatriområdet, der er ansvarlige for, at magtanvendelse indberettes og at reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overholdes. Der er udarbejdet en vejledning til personalet omkring magtanvendelse. Indberetningerne sendes til Myndighedsafdelingen, hvor socialkonsulenterne behandler de enkelte sager. Indberetninger på borgere, bosat i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handlekommune, bliver tilsendt Myndighedsafdelingen og bliver sagsbehandlet på samme måde, som indberetningerne fra egne tilbud. Har socialkonsulenterne spørgsmål, eller er uenige i anvendelsen af magt, kontaktes det respektive område med henblik på en nærmere redegørelse og sparring på de pædagogiske overvejelser og lovligheden af anvendelse af magt. Ansøgninger om indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne bliver behandlet og afgjort af socialkonsulenterne eller Det Sociale Nævn, jævnfør Servicelovens rammer. Ved brug af akut magtanvendelse skal der fremadrettet udarbejdes en plan for at undgå magtanvendelse. Denne udarbejdes af bo og aktivitetsstederne. Ved ansøgning om brug af magtanvendelse jf. SEL 125, 126a127 og 128 skal der foreligge en pædagogisk helhedsplan, som beskriver forløbet før magtanvendelsen samt en handleplan for, hvad personalet fremadrettet vil foretage sig for at forebygge anvendelse af magt. Alle former for brug af magtanvendelse kan ankes til Det Sociale Nævn. Indberetninger i 2012 I 2012 har de enkelte bo-og aktivitetstilbud indberettet følgende magtanvendelser: Socialkonsulenternes bemærkninger til oversigten Tilsynsmyndigheden har følgende bemærkninger til indberetningerne: De fleste magtanvendelser har tilsynet skønnet fagligt forsvarlige. Der har i 3. og 4. kvartal været indberetninger, som tilsynet ikke har kunnet godkende. Tilsynet har ved mange indberetninger bedt om yderligere dokumentation i forhold til fremadrettede handleplaner omhandlende, hvordan man i fremtiden vil arbejde pædagogisk på at undgå magtanvendelse. På nuværende tidspunkt mangler tilsynet flere af disse handleplaner. Der har i 4. kvartal været en markant stigning i brugen af akut fastholdelse Der er ligeledes sket en markant stigning i brugen af akut fastholdelse fra 2011 til 2012.

199 - 5 - Socialkonsulenternes samarbejde med botilbudene Konsulenterne oplever, at områderne tager positivt imod, når de henvender sig for yderligere kommentarer. Det opleves, at relevant dokumentation ikke bliver medsendt indberetningerne, samt at der skal rykkes adskillige gange for at få det tilsendt. Ligeledes bliver en del indberetninger indsendt for sent, og er mangelfuldt udfyldt. Konsulenterne har den opfattelse at der er for lidt fokus på reglerne om magtanvendelse. Afsluttende bemærkninger Der har fra tilsynets side været megen fokus på brug af magtanvendelse i 2012, blandt andet i forbindelse med det kommunale tilsyn og i den daglige kontakt med områderne. Herudover har socialkonsulenterne i 2012 ydet vejledning i konkrete sager. Regionens og private institutioners indberetninger vedrørende borgere, hvor Norddjurs Kommune er handlekommune, bliver sagsbehandlet som beskrevet under afsnittet Sagsbehandling. Fokusområder i 2013: Den markante stigning i akut fastholdelse Optimering af indberetninger Modtagelse af relevant materiale Sagsbehandling Februar Myndighedsafdelingen. Elizabeth Byrialsen, socialkonsulent Ena Udengaard, socialkonsulent Lene Kristensen, socialkonsulent

200 Bilag: Årsrapport magtanvendelse sundhed og omsorg Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37260/13

201 Sundheds- og omsorgsområdet Årsrapport 2012 Magtanvendelse efter servicelovens

202 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET REDEGØRELSENS LOVGRUNDLAG GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER FOR REGLERNE OM MAGTANVENDELSE SAGSBEHANDLING INDBERETNINGER I UDVIKLING I INDBERETNINGER FRA AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER...6 2

203 1. Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler Det overordnede formål med Servicelovens magtanvendelsesregler er, at styrke retssikkerheden for de svageste borgere og for det personale, som varetager omsorgen. Servicelovens magtanvendelsesregler præciserer indledningsvis, at omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand aldrig kan erstattes af brug af magt. Dette er et udtryk for, at man ønsker at udvikle den pædagogiske tilgang til pleje- og omsorgsarbejdet. Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse bygger på følgende principper: at sikre at retssikkerheden overholdes, for de borgere der er berørt af reglerne at begrænse anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige at socialpædagogisk støtte, pleje og omsorg altid skal gå forud for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten at den mindst indgribende løsning altid skal have første prioritet at anvendelse af magt skal tilpasses den enkelte borgers situation og behov at den enkelte borger og pårørende, værge eller bisidder altid skal vide, hvorfor beslutningen om anvendelse af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten er taget (åbenhedsprincippet) at der skal foreligge skriftlig dokumentation i de tilfælde hvor man anvender magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten at lovgivningen gælder for alle, uanset boform at der ikke må ske omsorgssvigt 2. Formål med indberetningssystemet Indberetningssystemet tjener flere formål: at omsorgspersonalet og deres Ledere reflekterer over den måde arbejdet udføres på, aktuelt og fremover, for at forebygge nye tilfælde af magtanvendelse at oplyse den kommunale myndighed om, at der er et problem som kommunen må forholde sig til. Dels som sparring på de pædagogiske overvejelser, og dels som tilsyn med lovligheden af de indberettede anvendelse af magt at oplyse de ansvarlige kommunalpolitikere om anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed, således at der politisk kan tages stilling til, om der skal etableres tiltag på området 3

204 3. Redegørelsens lovgrundlag Redegørelsen omfatter indberetninger om magtanvendelse efter servicelovens Magtanvendelse efter serviceloven kan være: anvendelse af personlig alarm- eller systemer ( 125) særlige døråbnere ( 125) fastholdelse for at undgå personskade ( 126) fastholdelse i personlige hygiejnesituationer ( 126 stk.2) tilbageholdelse i boligen ( 127) anvendelse af beskyttelsesmidler ( 128) optagelse i særlige botilbud uden samtykke ( 129) 4. Grundlæggende principper for reglerne om magtanvendelse Der gælder en række grundlæggende principper i forbindelse med reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten: magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand anvendelse af magt forudsætter altid, at der er dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne man skal altid først forsøge at få personen til at medvirke frivilligt magtanvendelse skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået de mindst indgribende foranstaltninger skal anvendes magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt magt må ikke anvendes med mindre lovens bestemmelser er opfyldt, og der er truffet afgørelse om det 5. Sagsbehandling Loven beskriver ikke, hvordan den kommunale administration skal behandle indberetninger om magtanvendelse. Magtanvendelsesbekendtgørelsen omtaler opgaven som en kommunal forpligtigelse til at følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning. I Norddjurs Kommune, er de daglige ledere i Sundhed og Omsorg ansvarlige for, at magtanvendelse indberettes og at reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overholdes. Der er udarbejdet en vejledning til personalet i Norddjurs kommune omkring magtanvendelse. Indberetningerne sendes til områdelederen for visitationen, som er sagsbehandler på indberetningerne. For at indberetningen kan behandles, skal der foreligge en handleplan hvoraf de pædagogiske tiltag fremgår og hvad personalet fremadrettet vil gøre for, at forebygge anvendelse af magt. Mellem personalet og områdelederen for visitationen foregår løbende sparring omkring enkeltsager, de pædagogiske overvejelser og lovligheden af de indberettede 4

205 anvendelser af magt. I forbindelse med de kommunale tilsyn på plejecentrene, er anvendelse af magt altid et emne der drøftes. 6. Indberetninger i 2012 Den 1. juli 2010 trådte en ændring vedrørende servicelovens 125 stk.2 om anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer i kraft. Ændringen indebærer at der ikke skal træffes afgørelse af kommunalbestyrelsen (myndighedsudøvelse) om anvendelsen af et personligt alarm- og pejlesystem til personer med en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, hvis den nedsatte psykiske funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende, og hvis pågældende ikke aktivt modsætter sig. Der skelnes mellem indberetninger der tages til efterretning og indberetninger der skal træffes afgørelse om lovligheden. Indberetninger der tages til efterretning er udover 125 stk.2, indberetninger efter 126, som er enkeltstående episoder om akut anvendelse af magt, og som sker i nødværge eller er uopsættelige. Indberetninger i 2012 Områdelederen for visitationen udarbejder hvert kvartal en opgørelse over indberetninger om magtanvendelse, som forelægges Voksen og Plejeudvalget. Oversigt over indberetninger fra de enkelte plejeområder Plejebolig/område 125* 126** 126 a Møllehjemmet Bakkely Farsøhthus Glesborg Fuglsanggården Violskrænten Digterparken Hjemmepleje øst Hjemmepleje vest Total *Pejle- og alarmsystemer: én borger kan godt have flere typer alarm-pejlesystemer. ** akut fastholdelse: tallet angiver hvor mange gange akut fastholdelse har fundet sted. En borger vil kunne have flere akutte fastholdelser indtil personalet har fundet en pædagogisk tilgang der forebygger magtanvendelse. 7. Udvikling af indberetninger år Lov , pejle og alarmsystemer 126 fastholdelse, enkeltstående situationer

206 126 a, fastholdelse i hygiejnesituationer 127, tilbageholdelse i boligen , anvendelse af beskyttelsesmidler 129, optagelse i andet botilbud I alt Tabellen angiver det samlede antal indberetninger for hvert år. Der kan således godt være borgere der er afsluttet i løbet af året. 8. Afsluttende bemærkninger Opfattelsen er, at plejepersonalet generelt er gode til at løse de svære opgaver, der kan opstå i forbindelse med at yde god omsorg for beboere med demens. Plejepersonalet er meget åbne overfor vejledning og samarbejdet er konstruktivt. De er generelt gode til at søge hjælp hos andre der har ekspertviden. Derudover har alle plejecentre og hjemmeplejen uddannede personaler som demenskoordinatorer. Et af tilsynets fokusområder i 2012 var akut fastholdelse efter servicelovens 126. Plejecentrene Glesborg og Violskrænten har, sammenlignet med de øvrige plejecentre, flere akutte fastholdelser. For Glesborgs vedkommende er drejer det sig om flere akutte fastholdelser på 2 borgere, med særlige udfordringer. Der er handlet korrekt og ekspertviden udefra har løbende givet supervision og anvisninger. For Violskræntens vedkommende drejer det sig ligeledes om flere fastholdelser af få borgere. Violskrænten har et særligt demensafsnit. Marts 2013 Dorthe Milthers Områdeleder Visitation 6

207 Bilag: Sundhed og omsorg - De kommunale tilsyn i plejeboliger - årsrapport 2012 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37264/13

208 Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport

209 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Det overordnede formål med de kommunale tilsyn Gennemførelse af det kommunale tilsyn Samlet helhedsindtryk Konklusion på de uanmeldte besøg Plejecentrenes anbefalinger:...6 Bakkely, Gjesing Møllehjemmet Auning Farsøhthus, Allingåbro Glesborg, Glesborg Fuglsanggården, Grenaa Violskrænten, Grenaa Digterparken, Grenaa 7. Fokusområder i

210 1. Indledning Mindst én gang om året, skal Kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en samlet redegørelse, om de anmeldte og de uanmeldte kommunale tilsyn. Årsrapporten sendes til høring i kommunens Ældreråd og offentliggøres herefter. Reglerne om tilsyn på plejecentre er reguleret i lov om social service 151. Derudover indgår anden relevant lovgivning, som har betydning for tilsynet. Det drejer sig hovedsageligt om regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, brugerinddragelse og værgemål. 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn Det overordnede formål med de kommunale tilsyn er at sikre: at beboerne i plejeboligerne får den hjælp de er berettiget til at omsorg og pleje gives med faglig kvalitet og med fokus på, at vedligeholde og udvikle daglige færdigheder at beboerne har en hverdag med mulighed for samvær og meningsfuldt indhold At gældende lovgivning følges Kommunernes Landsforening anbefaler, at de Kommunale tilsyn koncentrerer sig om at kontrollere og følge op på forhold, som ikke kontrolleres af anden myndighed. Andre myndighedstilsyn er: Embedslægetilsyn Brandtilsyn Arbejdsmiljøtilsyn Miljø- og levnedsmiddeltilsyn Redegørelsen af de kommunale tilsyn skal, som minimum, indeholde en opsamling og en opgørelse over, hvad der i forbindelse med tilsynene er blevet afdækket om sammenhænge mellem de ydelser der er truffet afgørelse om, og de faktiske leverede ydelser. Tilsynet skal have fokus på kerneopgaven og skal være konkret, fremadrettet og udviklingsorienteret. Det er vigtigt at tilsynene er sammenlignelige, så de kan bruges til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre og kan give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs af plejeboligerne. Redegørelsen omfatter følgende 7 plejecentre: Bakkely, Gjesing Møllehjemmet, Auning 3

211 Farsøhthus, Allingåbro Glesborg, Glesborg Fuglsanggården, Grenaa Violskrænten, Grenaa Digterparken, Grenaa 3. Gennemførelse af det kommunale tilsyn De uanmeldte tilsyn foretages af en visitator og områdelederen for Visitationsafdelingen. Ved planlægning og gennemførelsen af tilsynene, er der taget udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings Inspirationspapir til videreudvikling af gode kommunale tilsyn på plejehjem og plejeboliger og Det kommunale tilsyn i plejeboliger, der er godkendt af Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune den 9. januar Det uanmeldte tilsyn: I 2012 har tilsynet haft fokus på: opfølgning på indsatsen i forhold til rehabilitering og træning, herunder at der er udarbejdet målrettede handleplaner for hvordan den enkelte beboer bevarer eller genvinder ressourcer. social tryghed i hverdagen omfanget og opfølgning af magtanvendelse i forbindelse med akut fastholdelse For at sikre, at tilsynene gennemføres så ensartet som muligt, er der taget udgangspunkt i en skabelon, der er anvendt ved alle tilsyn. Udover en generel observation af plejeboligen, herunder om gældende lovgivning og Norddjurs Kommunes kvalitetsstandarder er overholdt, har tilsynet det enkelte sted, haft samtale med 2 beboere, 2-3 medarbejdere og plejecenterlederen eller en koordinerende sygeplejerske. Samtalen har taget udgangspunkt i forudbestemte spørgsmål. Tilsynet har tilstræbt, at der foruden kontrol, har været fokus på at afdække muligheder for kvalitetsudvikling. Rapporten fra det uanmeldte tilsyn har været til høring hos plejecenterlederen og ældrerådet, inden den er sendt til Voksen og Plejeudvalget. De anmeldte tilsyn dialogmøderne. Til dialogmøderne inviteres: Repræsentanter fra Ældrerådet, Repræsentanter fra Bruger- og pårørenderåd, Medarbejder repræsentanter, Plejecenterlederen, Områdelederen for visitationen 4

212 Dialogmøderne er gennemført som et kvalitets- og udviklingsbesøg, baseret på dialog og med en fastlagt dagsorden. På det anmeldte tilsyn præsenterer plejecenterlederen en handleplan for anbefalingerne fra det uanmeldte besøg og de kommende års udviklingsindsatser. 4. Samlet helhedsindtryk Plejeboligerne i Norddjurs Kommune fungerer i sin helhed tilfredsstillende. Der arbejdes målrettet med, at udvikle de faglige og menneskelige kompetencer som er nødvendige for, at beboerne kan have en god hverdag. Der er dog generelt behov for, at skabe større synlighed i forhold til tiltag og indsatser der iværksættes omkring den enkelte beboer. De beboere tilsynet talte med, var alle tilfredse med den pleje og omsorg de modtog. Medarbejderne virker engagerede og der er et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Serviceniveau Det er tilsynets indtryk, at beboerne får den pleje de er berettiget til i forhold til deres afgørelse og Norddjurs Kommunes serviceniveau. Planlagte aktivitets- og samværstilbud, varetages i stor udstrækning af frivillige. Vedligeholdende træning finder primært sted i forbindelse med de daglige gøremål omkring beboerne. Lovgivning Lovgivningen overholdes. Der laves individuelle afgørelser til beboerne. Nogle plejecenterledere udtrykker, at der flytter flere yngre beboere med psykiatriske lidelser i plejeboligerne. Der er derfor behov for, at Sundhed og Omsorg i samarbejde med Myndighedsafdelingen, vurderer hvilke tiltag der skal ske, for at kunne yde den rette omsorg til de beboere. 5. Konklusion på de uanmeldte besøg Konklusion på tilsynets fokusområder i 2012: Opfølgning på sidste års anbefalinger Tre plejecentre har delvist fulgt anbefalingerne, der arbejdes fortsat videre i 2013 på at nå i mål med sidste års anbefalinger. Et plejecenter har ikke nået anbefalingen. Opfølgning på indsatsen i forhold til rehabilitering og træning, herunder at der er udarbejdet målrettede handleplaner for hvordan den enkelte beboer bevarer eller genvinder ressourcer Der er behov for strukturering og synlighed. Tilsynet følger op på dette i

213 Social tryghed i hverdagen Der er behov for strukturering og synlighed. Tilsynet følger op på dette i 2013 Omfanget og opfølgning af magtanvendelse i forbindelse med akut fastholdelse Der er den nødvendige viden tilstede, og det har personalets store bevågenhed. Tilsynet vil fortsat have fokus på, at akut fastholdes minimeres. Tilsynet har konkluderet på: Beboertilfredshed De beboere tilsynet talte med, var alle tilfredse med den pleje og omsorg de modtog. Ydelsernes overensstemmelse med gældende lovgivning og Norddjurs Kommunes kvalitetsstandarder Lovpligtige handleplaner: Der er fortsat behov for, at skabe større synlighed og struktur i dokumentationen omkring den indsats der ydes. Afgørelser: Alle beboere har en afgørelse. Magtanvendelse: Lovgivningen overholdes. Der er fokus på, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer, så lovgivningen om magtanvendelse overholdes. Plejecentrene følger løbende op på hændelserne, for at skabe læring og forebygge magt. Dialog mellem beboere, medarbejdere og bruger- og pårørenderåd Tilfredsstillende Miljøet, holdninger og kulturen i plejeboligen Tilfredsstillende Sundhedsrelaterede forhold Tilfredsstillende 6. Plejecentrenes anbefalinger: Bakkely, Gjesing. Anbefalingen for 2012: er ikke fulgt Anbefalinger for 2013: opkvalificering af dokumentation i forhold til hverdagsrehabilitering og meningsfuld kontakt 6

214 Møllehjemmet, Auning. Anbefalinger for 2012:der var ingen anbefalinger Anbefalinger for 2013: ingen anbefalinger Farsøhthus, Allingåbro. Anbefalinger i 2012: er fulgt Anbefalinger for 2013: ingen anbefalinger Glesborg Anbefalinger for 2012: er fulgt Anbefalinger for 2013: ingen anbefalinger Fuglsanggården, Grenaa. Anbefalinger for 2012: der var ingen anbefalinger Anbefalinger for 2013: ingen anbefalinger Violskrænten, Grenaa Anbefalinger for 2012: der var ingen anbefalinger Anbefalinger for 2013: ingen anbefalinger Digterparken, Grenaa Anbefalinger for 2012: er fulgt Anbefalinger for 2013: ingen anbefalinger Tilsynets Kommentarer til anbefalinger for 2013: Der er generelt behov for, at strukturere og dokumentere indsatsten i forhold til rehabilitering af hverdagsaktiviteter større synlighed i forhold til, at den enkelte beboers ressourcer vedligeholdes og udvikles social tryghed i form af sociale relationer Tilsynet har vurderet, at plejecentrene er bevidst om dette og arbejder med at udvikle området og forventer derfor, at der i løbet af 2013 er skabt synlighed og struktur i den enkelte beboers handleplan. 7. Fokusområderne i år 2012 Hvordan der arbejdes med at skabe synlighed og dokumentation i forhold til: rehabilitering 7

215 beboernes ressourcer sociale relationer Derudover: tandhygiejne værdig afslutning på livet Ældrerådet er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af fokusområderne og har ønsket de to sidste punkter som fokusområder. Marts 2013 Visitationsafdelingen Områdeleder Dorthe Milthers 8

216 Bilag: Årsrapport om kommunale tilsyn handicap- o g psykiatriområdet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24878/13

217 MYNDIGHEDSAFDELINGEN Tilsyn på handicap- og psykiatriområdet Årsredegørelse for 2012

218 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for redegørelsen 2. Det overordnede formål med det kommunale tilsyn 3. Gennemførelse af det kommunale tilsyn 4. Tilsyn i Samlet helhedsindtryk og konklusion 6. Resume og væsentlige anbefalinger fra de enkelte boliger 7. Evaluering af tilsynets arbejdsmetode 8. Fokusområder i Grundlaget for redegørelsen I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunerne pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaverne skal løses i kommunens døgntilbud. 2. Det overordnede formål med det kommunale tilsyn Det overordnede formål med det kommunale tilsyn er: At borgerne får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At påse, at hjælpen udføres på en faglig og økonomisk forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende lovgivning. At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før der opstår alvorlige problemer. De gennemgående temaer har været kontrol, kvalitet og udvikling, samt kommunikation og etik i arbejdet. Desuden har der været fokus på brugerbetaling. 3. Gennemførelse af det kommunale tilsyn Det er den enkelte kommune, som tager stilling til tilsynets konkrete planlægning og udførelse. Det er besluttet, at der afvikles tilsyn i følgende kommunale bo-tilbud: Psykiatritilbud: Dolmer Have Bofællesskabet i Glesborg Handicaptilbud: Skovstjernen, Grenaa Bofællesskaberne, Kærvang og Skovvang, Ørsted Bofællesskaberne, Åparken og Kornvænget, Ørum Bofællesskaberne. Stadionparken og Broagervej, Allingåbro Bofællesskaberne, Centervej 18-20, Auning Bofællesskaberne, Ålunden og Mellemgården, Grenaa Voldby Plejehjem. Bostedet Nyvang, Ørsted I Norddjurs Kommune er der en del døgntilbud, som drives af Regionen. Tilsyn i disse tilbud varetages af regionen.

219 4. Tilsyn i 2012 Der er afviklet et uanmeldt og et anmeldt tilsyn på alle kommunale institutioner i Tilsynene føres af Myndighedsafdelingen. 5. Samlet helhedsindtryk og konklusion På baggrund af de afviklede tilsyn og det generelle samarbejde med botilbuddene, er det Myndighedsafdelingens opfattelse, at brugerne generelt lever under gode og trygge forhold. De fleste boliger er nybyggede eller ny renoverede. Der har været fokus på medicinadministration, brugerbetaling, herunder betaling for rengøring. Ligeledes pædagogiske helhedsplaner, arbejdsmiljø, magtanvendelse, herunder brug af indirekte magt, f.eks. husregler udarbejdet af medarbejdere og sanktioner. Nogle bofællesskaber efterlyste opdaterede 141 handleplaner og bestillinger fra Myndighedsafdelingen. Med hensyn til medicinadministration blev tilsynet orienteret om, at medicinvejledning er under udarbejdelse. Desuden fik tilsynet orientering om, at der er udpeget medicinansvarlige alle steder. Tilsynet har ikke modtaget eller set medicinvejledningen. Tilsynet undrer sig over, at en del beboere betaler for rengøring, idet det vurderes, at de er omfattet af målgruppen for rengøring efter Serviceloven, hvilket bør indgå som en del af bostedets rådgivning og vejledningsforpligtelse. Tilsynet udvalgte ved hvert besøg tilfældige pædagogiske helhedsplaner for gennemgang. Tilsynet blev oplyst om, at en udviklingsmedarbejder er ved at udvikle og optimere de pædagogiske helhedsplaner. På flere bosteder er der sat initiativer i gang til forbedring af arbejdsmiljøet. Tilsynet oplevede, at der fortsat er behov for viden om magtanvendelse samt fokus på at undgå dette. Undervejs har der samlet set været en del forhold, der skal rettes op på. Som nogle af de væsentligste punkter kan nævnes: Medicinadministration, pædagogiske helhedsplaner, tilkøb af rengøring, kendskab til reglerne om magtanvendelse, 141 handleplaner, bestillinger fra Myndighedsafdelingen samt arbejdsmiljø. På Voksen-og Plejeudvalgets møde den 24. januar 2013 har Socialchef Hanne Nielsen orienteret om følgende vedrørende fokus og anbefalinger fra tilsynets uanmeldte og anmeldte tilsyn i 2012: at der er udarbejdet en opdateret vejledning til håndtering af medicin i institutionerne at der er udpeget én medicinansvarlig i hver institution, og at der er udpeget særlige medarbejdere til håndtering af medicin at der er iværksat tiltag, der skal sikre et systematisk arbejde med de pædagogiske helhedsplaner at der er modtaget midler til at igangsætte et projekt med anvendelse af arbejdstilsynets forebyggelsespakker at der er foretaget en gennemgang af alle beboeraftaler om rengøring i botilbud at en del af kompetenceudviklingen gennemføres i forbindelse med jobrotationsprojekter.

220 Myndighedsafdelingen har ansvar for udarbejdelse af 141 handleplaner, hvilket der vil blive strammet op omkring, således at det sikres, at alle i botilbuddene, hvor det kræves, har en opdateret handleplan. 6. Resume og væsentligste anbefalinger fra de enkelte botilbud På alle botilbud på nær Skovstjernen er der kommet ny ledelse. Dolmer Have: Et bosted, hvor alle beboere har en psykiatrisk diagnose og en svær sindslidelse, og hvor aldersspredningen er stor. Brugerne giver udtryk for at være tilfredse med bostedet. Væsentligste anbefalinger og fokusområder: Medicinhåndtering Arbejdsmiljø Bofællesskaberne i Glesborg: Et bosted for borgere med alvorlige psykiatriske lidelser. Beboerne giver udtryk for at være tilfredse med bostedet. Væsentlige anbefalinger og fokusområder: Sikre kendskab til beboernes visitationer, herunder afgørelser og bestillinger. Samtykkeerklæringer rettes til, så beboerne kun giver tilladelse til at kontakte relevante instanser. Skovstjernen: Et bosted for borgere med udviklingshæmning. Bostedet er opdelt i 6 huse, hvor enkelte huse er specialiserede, f.eks. et hus for unge og et hus for multihandicappede borgere. Der er flere klager fra pårørende omhandlende mangel på omsorg i forhold til den enkelte borgers behov. På baggrund af klagerne har Myndighedsafdelingen afholdt dialogmøde med teamleder, områdeleder og socialchef i efteråret Det er der besluttet, at der vil være et ekstra uanmeldt tilsyn i I øvrigt gav pårørende udtryk for godt samarbejde med Skovstjernen. Væsentligste anbefalinger og fokusområder: Kommunikation Medicinadministration Økonomiadministration af beboerens penge samt dokumentation af økonomi Arbejdsmiljø Pædagogiske helhedsplaner, herunder beboernes medinddragelse Uskrevne regler for beboerne Lovgrundlaget for magtanvendelse følges. Bofællesskaberne Kærvang og Skovvang: 2 bofællesskaber med en stor aldersspredning og med forskellige typer handicaps udover det at være udviklingshæmmet.

221 Tilsynet oplevede, at der er en fin og respektfuld kommunikation med beboerne. Flere pårørende er undrende i forhold til, at problemstillinger bliver taget op gang på gang og efter deres opfattelse ikke løses trods anbefalinger i tilsynsrapporter. Væsentligste anbefalinger og fokusområder: Arbejdsmiljø, herunder sikring af det psykiske arbejdsmiljø og opmærksomhed på synlig ledelse Pædagogiske helhedsplaner, herunder medinddragelse af borgere samt opfølgning på indgåede aftaler Magtanvendelse, herunder personalets kendskab til lovgivningen samt planlægning af fremadrettet arbejde med borgeren Medicinadministration. Bofællesskaberne Åparken og Kornvænget: 2 bofællesskaber beliggende i hver sin ende af Ørum, for borgere med udviklingshæmning. Beboerne giver udtryk for at være glade for at bo i bofællesskaberne. Væsentligste anbefalinger og fokusområder: Kendskab til den enkeltes behov for rengøring og evt. visitation hertil samt tilretning af interne skemaer om tilkøb af rengøringshjælp. Samtykkeskemaer tilpasses den enkelte Magtanvendelse, herunder gennemgå reglerne. Have skærpet opmærksomhed på indirekte magt Psykisk arbejdsmiljø, herunder kendskab til sikkerhedsrepræsentant indenfor området samt, hvordan vedkommende kan bruges i dagligdagen Pædagogiske helhedsplaner, herunder synliggørelse af beboernes deltagelse i udfærdigelsen Kontaktperson, dennes rolle og kendskab til øvrige beboere. Bofællesskaberne Stadionparken og Broagervej: 2 små bofællesskaber for borgere med udviklingshæmning. Nogle beboere har en psykiatrisk overbygning. Ved begge tilsyn talte vi med mange beboere. De er tydeligvis glade for at bo på stedet. Det uanmeldte tilsyn foregik omkring spisetid og blev af den medarbejder, der var til stede, håndteret på en fin måde. Væsentligste anbefalinger og fokusområder: Pædagogiske helhedsplaner, herunder synliggørelse af beboeres medinddragelse samt evaluering af mål Rengøring, herunder kendskab til den enkeltes rengørings visitation samt tilretning af interne skemaer om tilkøb af rengørings hjælp Bofællesskaberne Centervej 18-20: 2 bofællesskaber for borgere med udviklingshæmning. Tidligere tilsynsbesøg har været præget af kritik på mange punkter. Ifølge bruger- og pårørenderådets formand er der kommet afklaring på mange af de spørgsmål, som rådet har spurgt ind til. Medarbejdere giver udtryk for, at arbejdsklima og arbejdsmiljø er blevet forbedret, men der skal stadig følges op på flere områder. Væsentlige anbefalinger og fokusområder: Arbejdsmiljø, herunder videreudvikling af MUS

222 Pædagogiske helhedsplaner og dokumentationsarbejde i forhold til den enkelte borger Ressourcer, gennemskuelighed af fordelingen af disse. Medicinadministration Rengøring. Der skal være individuel vejledning og skriftlighed i forhold til valg af rengøringsbistand. Bofællesskaberne Ålunden og Mellemgården: Bofællesskab for borgere med udviklingshæmning. Tilsynet oplevede, at der er en god stemning i bofællesskabet, og det oplevedes, at det er beboerne der sætter dagsordenen. Væsentligste anbefalinger og fokusområder: Pædagogiske helhedsplaner, herunder beskrive metoder til at opnå beboernes mål. Voldby Plejehjem: Voldby Plejehjem flyttede i september måned 2012 til Ørum og blev en del af Ørum Bo- og Aktivitetscenter. Flytningen gik godt, og beboerne er ved at falde til i de nye omgivelser. Væsentlige anbefalinger og fokusområder: Det anbefales, at der udarbejdes en voldspolitik. At der udvikles arbejdsgange og holdninger, så der frigives tid og overskud til samvær og aktivitet for beboerne. At der udvikles en kultur, hvor personalet ikke gør tingene for, men sammen med beboeren, så beboerenes ressourcer vedligeholdes og udvikles. At der er de nødvendige faglige kompetencer, i forhold til træning og vedligeholdelse af beboerne. At der i løbet af indeværende år er lavet handleplaner for beboerne. Nyvang: Et bosted bestående af 2 små enheder. Et for borgere med udviklingshæmning med dom til anbringelse og et for borgere med autisme. Nyvang flyttede august 2012 til Ørum og blev en del af Ørum Bo og Aktivitetscenter. Væsentlige anbefalinger og fokusområder: Pædagogiske helhedsplaner, herunder brugernes medinddragelse Samarbejde og fælles kultur, hvor det er muligt Brug af vikarer og alene-arbejde Magtanvendelse, målrettet indsats i det daglige arbejde med henblik på at mindske indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder den mere usynlige magt, der er beskrevet i husreglerne. Risikovurderinger for borgere med udad reagerende adfærd Samtykkeerklæringer, opdatering af disse Medicinadministration Arbejdsmiljø. 7. Evaluering af tilsynets arbejdsmetode Arbejdsmetoden er uanmeldte og anmeldte tilsyn samt efterfølgende dialog og undervisning. Det er tilsynets opfattelse, at god dialog med bostederne er et redskab til sikring af, at fokusområderne fra tilsynene bliver gennemarbejdet og implementeret i dagligdagen.

223 8. Fokusområder i 2013 Opfølgning på sidste års anbefalinger og fokusområder og desuden Brugerbetaling, herunder betaling for rengøring samt betaling for ledsagelse Administration af borgernes økonomi Vejledning til håndtering af medicin, herunder implementering i hverdagen Kommunikation Dokumentation og pædagogiske metoder i arbejdet Pædagogiske helhedsplaner og SEL 141 handleplan Reglerne vedr. magtanvendelse. Februar Elizabeth Byrialsen Lene Kristensen Ena Udengaard Socialkonsulent Socialkonsulent Socialkonsulent

224 Bilag: Årsrapport 2012 og 1. kvartal 2013 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 21. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36862/13

225 Patientsikkerhed i Norddjurs Kommune Evaluerings- og årsrapport 2012 inkl. data for 1. kvartal 2013 Organisering og implementering af arbejdet med utilsigtede hændelser og fortsat styrkelse af patientsikkerheden i Norddjurs Kommune. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Lovgrundlag Sundhedsloven 3 1

226 2.1 Formål med rapportering af utilsigtede hændelser(uth) 5 3. Evaluering af organisering og implementering af arbejdet med 6 utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune 3.1 Aktiviteter Ressourcer Processens forløb 9 4. Kvartalsoversigt 1. kvartal (Antal rapporterede sager ) 4.1 Eksempler på utilsigtede hændelser Læring og kvalitetsudvikling Konklusion og anbefalinger Kildehenvisninger Bilagsfortegnelse Indledning. Denne rapport har til formål at bidrage med en evaluering af indsatsen for organisering og implementering af arbejdet med utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune. 2

227 I afsnit 2 beskrives baggrund for - og formål med - iværksættelse af arbejdet med utilsigtede hændelser. I afsnit 3 følger en beskrivelse af organiseringen af arbejdet, samt aktiviteter og resultater som følge af implementeringsprocessen i 2. halvdel af år Dernæst præsenteres, i afsnit 4, en kvartalsvis opgørelse over rapporteringer af utilsigtede hændelser i DPSD2 (Dansk Patient-Sikkerheds-Database) foretaget i perioden fra Norddjurs Kommune. Slutteligt præsenteres i afsnit 5 konklusion og anbefalinger. 2. Lovgrundlag Sundhedsloven Norddjurs Kommune er forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser som følge af sundhedsloven: Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget lov om en udvidet patientsikkerhedsordning (L82, lov nr. 288 af 15. april 2009). Loven indebærer, at rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser udvides til udover sygehusene også at gælde for den kommunale sundhedssektor, praksissektoren, apotekssektoren, de sociale institutioner og den præhospitale indsats fra 1. september Sundhedslovens kapitel om patientsikkerhed forpligter således sundhedspersoner til at rapportere utilsigtede hændelser samt regioner, kommuner og Sundhedsstyrelsen til at handle på indrapporteringerne. Lovgivningen betyder, at alle utilsigtede hændelser skal rapporteres. Det gælder både de hændelser, man som sundhedsperson selv er impliceret i, og de hændelser man observerer hos andre. Forpligtelsen gælder også hændelser, som man efterfølgende bliver opmærksom på i forbindelse med sit arbejde. Desuden udvides rapporteringsadgangen for patienter og pårørende både i den primære og den sekundære sundhedssektor fra 1. september (3) I sundhedsloven står endvidere: Regionsrådet og kommunalbestyrelsen modtager, registrerer og analyserer rapporteringer om utilsigtede hændelser, jf. stk. 2 og 3, til brug for forbedring af patientsikkerheden og rapportering af oplysninger efter reglerne i 199. Kap. 61, 198 (1) Ovenstående medfører, at sundhedspersonale i Norddjurs Kommune (personale der arbejder på delegeret ansvar) er forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser (UTH). Alle medarbejdere, der varetager sundhedsfaglige opgaver, skal rapportere utilsigtede hændelser. Der er rapporteringspligt for alle utilsigtede hændelser 1, der sker i forbindelse med: 1 Fordeling af hændelsestyper efter WHO s Internationale Klassifikation for Patient Sikkerhed (ICPS) 3

228 sektorovergange, dvs. utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med en borgers overgange fra en sektor til en anden, fx ved udskrivning fra behandlingspsykiatrien til eget hjem medicinering, dvs. utilsigtede hændelser i forbindelse med ordination og håndtering af medicin infektioner, dvs. alle infektioner, der opstår ved kontakt med sundhedsvæsnet borgeruheld, fx fald og ulykker. Andre hændelser er også rapporteringspligtige, hvis konsekvensen af hændelsen er, at: borgeren dør borgeren får varige funktionstab der skal foregå lægetilkald, indlæggelse eller betydelig udrednings- eller behandlingsintensivitet der for flere borgere er øget plejebyrde eller lettere øget udrednings- eller behandlingsintensivitet. Det er dog væsentligt, at alle hændelser KAN rapporteres. Definitionen på en utilsigtet hændelse(uth) beskrives i sundhedsloven som en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. (Sundhedsloven(1), 198, stk. 4) Sagt med andre ord er en utilsigtet hændelse, når der sker hændelse med en patient/borger, man kunne tænke sig at undgå skete igen. Det handler derfor om at lære af hændelserne og opbygge barrierer, så hændelsen ikke gentager sig. Der er altså tale om hændelser og fejl, der: - ikke skyldes patientens sygdom - er skadevoldende eller kunne have været det - forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig virksomhed - forekommer i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler (primært 4

229 med henblik på apotekerne). Ifølge sundhedsloven er det indenfor følgende kommunale sundhedsopgaver, der er rapporteringspligt(1,2): - Forebyggelse og sundhedsfremme - Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge - Kommunal tandpleje - Hjemmesygepleje - Genoptræning - Misbrugsbehandling (alkoholbehandling). 2.1 Formål med rapportering af utilsigtede hændelser Formålet med indrapportering af utilsigtede hændelser er at skabe læring og kvalitetsudvikling og dermed opbygge et mere sikkert sundhedsvæsen for vore patienter(1). Sikkerheden for borgerne skal forbedres gennem indsamling, analyse og formidling af viden om utilsigtede hændelser. Lovgrundlaget bygger på systemperspektivet, der arbejder ud fra forudsætningen om, at utilsigtede hændelser sker som følge af, at mennesker arbejder sammen i komplekse systemer med komplekse opgaver og funktioner. Nøgleordene for arbejdet med utilsigtede hændelser er åbenhed, læring og tillid. Selve indrapporteringen kan foretages af personale og borgere via den åbne internettilgang til databasen: Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD2) Efter indrapportering, modtager, gennemlæser og fordeler risikomanager (= initialmodtager i DPSD2) sagerne via den lukkede del af databasen til lokale borgersikkerhedskoordinatorer(bsk) (= sagsbehandlere i DPSD2) ude i områderne. BSK analyserer derefter hændelserne i samarbejde med kollegaer og ledelse og udarbejde handleplaner, der efterfølgende skal dokumenteres, anonymiseres og 5

230 indtastes i databasen DPSD2. Oprettede brugere i databasen kan derefter udtrække data via søge- og rapportmoduler og der er således med databasen skabt basis for læring og deling af viden både nationalt, kommunalt og lokalt på hændelsesstedet. På baggrund af ovenstående etableredes i maj 2012 en projektgruppe under Sundhed og Omsorg, der skulle forestå organisering og implementering af arbejdet. 3. Evaluering af organisering og implementering af arbejdet med utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune Projektgruppe for implementering af arbejdet med rapportering og handling på utilsigtede hændelser blev i 2012 etableret under Ældreområdet, nu Sundhed og Omsorg. Projektgruppen blev sammensat af medarbejdere og ledere fra Ældreområdet og Sundhedsafdelingen, samt Myndighedsafdelingen og Socialområdet. Opstart i projektgruppe fandt sted juni måned Projektgruppen har i efteråret 2012 afholdt 3 halvdagsmøder, hvor bl.a. temaer som organisering, strategi for implementering, undervisningstilbud, kommunikationsplan og risikoanalyse har været drøftet. Projektgruppen har arbejdet efter projektbeskrivelse og har bidraget til, at Norddjurs Kommune lever op til lovens krav om rapportering pr Dette er sket ved følgende målopfyldelse: At Norddjurs Kommune i 2. halvdel af 2012 etablerer en organisation, som kan håndtere rapportering, analyse og opfølgning af utilsigtede hændelser, der opstår i kommunes områder og institutioner som følge af sundhedsfaglige opgaver.(4) Projektgruppen opstillede følgende succeskriterier; foreligger en beskrivelse af organiseringen i forhold til UTH i Norddjurs Kommune foreligger en interessentanalyse og en detaljeret kommunikationsplan er udarbejdet en detaljeret tidsplan, der kan kommunikeres ud til de enkelte områder 6

231 foreligger en godkendt beskrivelse af håndtering af UTH/ ansvarsfordeling i Norddjurs Kommune. (Og at disse beskrivelser sigter mod at opfylde kriterierne for en evt. indførelse af den danske kvalitetsmodel(ddkm)) at risikomanager i løbet af efteråret 2012 sikres uddannelse og dermed de fornødne kvalifikationer i relation til funktionen at der i løbet af oktober/november 2012 er gennemført uddannelse i patientsikkerhed og indberetning/sagsbehandling i DPSD2 for Borgersikkerhedskoordinatorer(BSK) i de enkelte områder at der i løbet af oktober/november 2012 er gennemført relevant uddannelse for ledere og BSK i patientsikkerhed. at der i november januar 2013 afholdes undervisning for frontpersonale kan påbegyndes udarbejdelse af en årsrapport med evaluering af processen og med opgørelser over begyndende indberetninger for 2. halvår 2012 at der skabes mulighed for fremtidig læring og kvalitetsudvikling i Norddjurs Kommune at projektet overholder den økonomiske ramme. På baggrund af ovenstående succeskriterier har følgende aktiviteter været iværksat: 3.1 Aktiviteter - Aktiviteter i 2. halvår 2012 og januar 2013 (Se også Bilag I) I samarbejde med chefgruppe og lokal ledelse er der udpeget i alt 30 borgersikkerhedskoordinatorer(bsk), der varetager sagsbehandling af utilsigtede hændelser indenfor Sundhed og Omsorg, Social- og Myndighedsområdet. Afgrænsning af sundhedsfaglige ydelser / områder, er sket i forhold til notat fra KL og ved konsultation til KL kontaktperson Der er udarbejdet og udsendt - funktionsbeskrivelser for risikomanager, BSK og lokal ledelse, samt frontpersonale Der har i oktober og november 2012 været afholdt undervisning for BSK og ledelse i Patientsikkerhed og for BSK i rapporteringsdatabasen; DPSD2 Risikomanager har udarbejdet og udsendt - undervisningsprogram til BSK til anvendelse i undervisning af frontpersonale lokalt frist for afholdelse er udgangen af januar 2013 (se i øvrigt Bilag II) Risikomanager har udarbejdet en proceduremappe til hvert sted.(inspireret af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM) Der er i projektgruppen udarbejdet pjecer til personale og borgere udleveres af BSK. Der har i november 2012 været notits i lokalavis til borgere, ligesom der er information på Norddjurs hjemmeside Risikomanager har afsluttet uddannelse i sikkerhedstænkning og risikostyring i januar 3.2 Ressourcer 2013 v/ Syddansk Universitet Risikomanager indgår i klyngesamarbejde med Regionshospitalet Randers og øvrige klyngekommuner og tværsektorielt samarbejde mht. opfølgning på tværsektorielle hændelser Der er udarbejdet plan for videndeling; bl.a. nyhedsbreve, kvartalsrapporter og halvårsrapporter til Voksen- og plejeudvalget, ældrerådet og handicaprådet, samt for ERFA - møder målrettet BSK/ledelse/risikomanager internt i kommunen. 7

232 Økonomi Der er tilført kr. til opgaven det første år. En samlet opgørelse viser, at der i perioden , eks. timeforbrug, er brugt; - Uddannelse risikomanager v/syddansk Universitet Undervisning i DPSD2 for BSK Undervisning i patientsikkerhed for BSK og ledelse Risikomanager deltagelse i konference mv Diverse materialer(bøger og kopier) Møder projektgruppen, forplejning I alt et forbrug, eks. timer for personale og risikomanager Der er solgt undervisning til Randers Kommune, indtægt Det medfører et beløb til resten af 2013 på ( ) kr. Personalets timeforbrug En skønnet opgørelse over personalets timeforbrug viser desuden, at det er en ikke helt ubetydelig ressource at medtænke ved implementering af ny opgaver: Uddannelse og konferencer for risikomanager: 138 timer Undervisning af BSK og ledelse: 636 timer Projektgruppemøder 102 timer Dertil kommer et gennemsnitlig forbrug på 15 timer ugentligt for risikomanager, hvilket skønnes at stige i 2013 i takt med rapporteringer og analyser af utilsigtede hændelser. Et samlet timeforbrug i 2012 er derfor skønnet til: 1266 timer.* *Ved en gennemsnitlig timeløn på 200, giver det en udgift på ,- fordelt på alle områder. Timeforbrug for IT- afdelingen i forbindelse med oprettelse af BSK i DPSD2 er IKKE medregnet/oplyst. Der er planlagt at beregne et skøn over personalets timeforbrug for første halvår BSK har til formålet fået skema til registrering, hvorfor dette timeforbrug vil fremgå af næste rapport i september Men en foreløbig optælling pr viser, at timeforbruget i forbindelse med undervisning af frontpersonale er oppe på over 500 timer. (se bilag II) 8

233 3.3 Processens forløb BSK og ledelse er efter hver undervisningsdag blevet bedt om at evaluere på indhold og form. De overvejende tilbagemeldinger er positive. Der har været anført, at det faglige niveau har været for lavt for nogle, mens andre fandt det tilpas. Denne forskel i opfattelse kan skyldes, at det er meget forskelligt fra sted til sted, hvordan de tidligere har arbejdet med utilsigtede hændelser. Eksempelvis har plejecentrene arbejdet med temaet i nogle år, da det har været i fokus via Embedslægetilsyn, ligesom der nogle steder indenfor socialområdet har været arbejdet med utilsigtede hændelser på papirform, da det blev lovpligtigt tilbage i Dette kan også være baggrund for, at ikke alle steder er lige langt med den lokale implementering af opgaven og at der derfor er steder, der ikke har rapporteret utilsigtede hændelser endnu. BSK er bedt om at melde tilbage med dato for afholdelse af undervisning for frontpersonalet. Det forventes, at alle steder har afholdt undervisning inden udgangen af april Det er risikomanagers oplevelse, at opgaven prioriteres forskelligt fra sted til sted. Se bilag II for oversigt. Det bemærkes, at der er stor spredning for, hvornår undervisning for frontpersonale er afholdt, men det kan skyldes, at den er forsøgt afholdt i forbindelse med allerede fastlagte personalemøder. BSK besvarelse af spørgeskema viser også, at det er forskelligt, hvordan opgaven gribes an. Nogle steder bliver frontpersonalet bedt om at rapportere selv med det samme via databasen, mens det andre steder er besluttet, at BSK i første omgang skal stå for både rapportering og den efterfølgende sagsbehandling. Det kan skyldes, som tidligere nævnt, at der er stor forskel på, hvor kendt personalet har været i forvejen med arbejdet med de utilsigtede hændelser. Men også at der iblandt frontpersonalet er store forskelle i ITkompetencer. Projektgruppen er ligeledes blevet bedt om at evaluere på indhold/form i projektperioden. Her har tilbagemeldingerne været, at medlemmerne har været enige i, at samarbejde med projektleder og øvrige gruppemedlemmer har været godt. Indhold, mødeform og det faglige niveau på projektgruppemøderne har været relevant og tilfredsstillende. Der er tilkendegivelser fra projektgruppemedlemmerne på, at de 9

234 ønsker at indgå i en referencegruppe fremadrettet, hvis dette bliver aktuelt. Endelig har projektgruppemedlemmerne vurderet, at de har brugt ca. 2-3 timer til forberedelse/opfølgning på hvert møde. Til sidst kan det nævnes omkring hele implementeringsprocessen, at risikomanager trods den komplekse hverdag har oplevet en stor vilje fra alle i organisationen til at komme i gang med arbejdet med de utilsigtede hændelser. Som det fremgår, har projektgruppen bidraget til mange aktiviteter, og succeskriterier for implementeringsfasen må siges at være opfyldt. Ligeledes overholdes den økonomiske ramme. Projektgruppen fortsætter som referencegruppe for risikomanager i 2013, så der kan iværksættes målrettede tiltag ved behov. 4. Kvartalsoversigt 1. kvartal 2013 Følgende afsnit er baseret på dataudtræk fra databasen DPSD2. Databearbejdning er foretaget d og omhandler rapporterede utilsigtede hændelser for perioden Rapporter med data kan udbygges efterhånden som, der kommer større mængde data, når alle steder begynder at rapportere. Det er væsentligt at være bevidst om, at antal rapporterede sager IKKE siger noget om, hvor lidt eller hvor meget der arbejdes med patient sikkerhed det enkelte sted. Det siger heller IKKE noget om det faktiske antal af utilsigtede hændelser det enkelte sted. Det er alene et tal, der kan sige noget om rapporteringskulturen. Som tidligere skrevet, er der stor forskel på, hvordan de enkelte steder prioriterer opgaven og hvordan de har arbejdet med utilsigtede hændelser tidligere. Rapporteringen i DPSD2 giver dog mulighed for at se mønstre i hændelsestyper og dermed bidrage til at udpege indsatsområder for læring og kvalitetsudvikling i relation til sundhedsfaglige opgaver. Risikomanager får besked via , når der er rapporteret en sag i DPSD2. På den baggrund kan det oplyses, at rapportering finder sted igennem hele døgnet. I denne kvartalsrapport er følgende data valgt: 10

235 - Antal rapporterede sager: Med dette dokumenteres, at der rapporteres utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune. - Sagernes fordeling efter alvorlighedsgrader: De lokale sagsbehandlere skal vurdere graden af alvorlighed for den enkelte utilsigtede hændelse. Personalet skal rapportere hændelser, hvor konsekvensen for borger er indlæggelse, øget behandling eller død. Det kan med et sådant dataudtræk undersøges, hvordan alvorlighedsgraderne på de utilsigtede hændelser fordeler sig. - Sagernes fordeling på hændelsestyper: Personalet i kommunen er primært forpligtet til at rapportere ved hændelsestyperne; Medicin, infektion, patientuheld og tværsektorielle hændelser. Det kan med et sådant dataudtræk undersøges, om der forekommer utilsigtede hændelser af ovennævnte typer. - Sagernes fordeling på rapporteringssteder: Et sådant dataudtræk kan bidrage til at pege på, hvor i organisationen de utilsigtede hændelser oftest rapporteres fra/forekommer. - Eksempler på utilsigtede hændelser: Eksempler på utilsigtede hændelser kan give et billede af hændelsestyper, konsekvens for borger/patient, personale og ligeledes beskrive hvilke handlinger, der er foretaget for at undgå en lignende utilsigtet hændelse. Antal rapporterede utilsigtede hændelser i perioden : 11

236 Som det ses af ovenstående, er der i december 2012 rapporteret 7 utilsigtede hændelser. I januar 2013 er der 84 og inden udgangen af februar 2013 er der rapporteret 98 utilsigtede hændelser. Total 1. kvartal 2013: 189. Tallet 189 omfatter alle rapporterede sager, dvs. sager der i databasen er accepteret af risikomanager som utilsigtet hændelse og sendt videre til lokal sagsbehandling hos BSK (dvs. åbne sager) og sager der er færdigbehandlet lokalt af BSK(lukkede/færdigbehandlede sager). Ifølge lovgrundlag skal sagsbehandling være afsluttet inden 90 dage, fra lokal sagsbehandler har modtaget sagen elektronisk fra risikomanager. Antallet af rapporter må forventes at stige i takt med, at rapporteringskulturen udbygges på alle lokale steder. 12

237 Antal rapporterede utilsigtede hændelser fordelt på alvorlighed: Værdi Ingen Skade Mild Moderat Alvorlig Dødelig Beskrivelse Ingen skade Lettere forbigående skade, som ikke kræver øget behandling eller øget plejeindsats Forbigående skade, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge/sygehus eller øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling Permanente skader, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge/sygehus eller øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling, eller andre skader som kræver akut liv reddende behandling Dødelig Som det ses af lagkagediagrammet, har der i Norddjurs Kommune været utilsigtede hændelser, der har fordelt sig på ingen skade, mild og moderat skade. Der har ikke været rapporteret hændelser af alvorlig karakter eller med dødelig udgang. Det bemærkes, at der aktuelt figurerer 12 sager af moderat grad, som kan medføre øget behandling/pleje og deraf også menneskelige omkostninger for borgerne. Disse sager fordeler sig på hovedgrupperne; medicinering og fald. Det er dog vigtigt at være bevidst om, at rapportør har tendens til at indplacere sagerne på en højere alvorlighedsgrad end den faktuelt er, hvorfor det reelle tal med moderate hændelser er noget lavere. 13

238 Dette rettes af de lokale sagsbehandlere, når sagerne rapporteres (lukkes) endeligt i DPSD2. Endelig bemærkes, at total antal sager fordelt på alvorlighed er 187 og ikke 189 svarende til totalt antal rapporterede sager. Denne difference skyldes, at alle sager endnu ikke er tildelt alvorlighedsgrad(endnu ikke er lukket i DPSD2). Antal rapporterede utilsigtede hændelser fordelt på WHO hovedgrupper: De lokale sagsbehandlere(bsk) skal ved endelig rapportering af den utilsigtede hændelse til DPSD2, klassificere hændelser efter WHO klassifikation (en hændelse kan godt klassificeres mere end ét sted). Denne klassifikation ses i det følgende: 1. Administrative processer Overdragelse af ansvar Aftale/indkaldelse/henvisning Behandlingsforløb/patientforløb Indlæggelse/modtagelse Udskrivelse Identifikation Informeret samtykke Respons på nødsituationer Andet/vides ikke 2. Kliniske processer Opsporing og forebyggelse Sygdomsudredning Behandling og kontrol Pleje genoptræning og terapi Fortolkning af og reaktion på undersøgelser og tests Fysisk eller medicinsk tvangsbehandling Anden proces/vides ikke 3. Sundhedsfaglig kommunikation og dokumentation 4. Medicinering 5. Blod og blodkomponenter 6. Gasser og luft til medicinsk brug 7. Infektion 8. Medicinsk udstyr 9. Patientuheld Fald Brandskade Andet 10. Bygninger og infrastruktur 11. Individ, Team og organisation 12. Selvskade, selvmordsforsøg eller selvmord Selvskade 14

239 Selvmordsforsøg Selvmord 13. anden utilsigtet hændelse Som det ses af ovenstående, fordeler de utilsigtede hændelser sig på overvejende medicin og patientuheld. Det fremgår af data, at der er 86 utilsigtede hændelser, der endnu ikke er klassificerede, hvilket skyldes de endnu ikke er færdigbehandlet. De 31 rapporterede patientuheld er alle relateret til fald. De 71 rapporterede hændelser i relation til medicin kan yderligere klassificeres i WHO problemområder: 15

240 I forhold til medicin, kan der således være tale om glemt medicin og forkert administrationsmåde. Der har ikke været sager af tværsektoriel karakter, eller hændelser i relation til infektioner. Derimod er der rapporteret på hændelsestyperne; kommunikation og dokumentation, hvor der var tale om manglende dokumentation. Ligeledes er rapporteret indenfor hændelsestypen medicinsk udstyr, hvor der var tale om fejl i relation til hjælpemidler. Antal rapporterede utilsigtede hændelser fordelt på stednavne; 16