Nyhedsbrev. Indhold. Brydningernes tid. Status for kommunalreformen mod nye eller tabte horisonter?

Transkript

1 Nyhedsbrev Om den socialpolitiske del af beskæftigelsespolitikken 2004 /4 Indhold Kommunalreform Side 1 Sygefravær Side 5 Rapport fra Socialforskningsinstituttet Side 6 Integration Side 7 Korte nyheder Side 9 Brydningernes tid Med kommunalreformen står beskæftigelsespolitikken over for en mindre revolution i de kommende år. Det giver naturligvis meget usikkerhed hos alle, der arbejder med området og derfor handler de første tre artikler om forandringerne og forventningerne som følge af reformen. Den nye struktur falder dog først endeligt på plads om nogle år og derpå kan vi forvente, at der går nogle år med at finde sine nye roller. I den periode er det meget centralt, at vi fortsat har fokus på det vigtigste, nemlig at sikre at flere fastholdes på arbejdsmarkedet og flere får muligheden for at blive en del af arbejdsmarkedet. Derfor har vi i dette nummer også valgt at fortælle om indsatsen omkring og status for sygefravær, integration af indvandrere samt en række nyheder om emner som seniorpolitik, virksomhedspraktik og rummelighed på arbejdspladsen. God læselyst. Status for kommunalreformen mod nye eller tabte horisonter? Regeringen har sendt sit lovforslag om beskæftigelsesområdet i høring. Dermed er der nu lejlighed til at se, hvordan beskæftigelsesdelen i strukturreformen tager form. Det ligner meget det forventede. Høringsrunden kører frem til slutningen af januar og det forventes at kommunalstrukturreformen er vedtaget i løbet af foråret. Nyhedsbrev om den socialpolitiske del af beskæftigelsespolitikken udgives af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D 2300 København S I redaktionen: Michael Jacobsen, Trine Schaldemose Roos og Claus Christian Jensen Layout: LO s grafiske værksted December 2004 Fire kommissær regioner og 100 kommunaliserede jobcentre I korte træk betyder strukturreformen, at det danske arbejdsmarked opdeles i fire regioner, hvortil der knyttes et regionalt beskæftigelsesråd (RBR). Beskæftigelsesministeren kan ansætte de fire direktører for beskæftigelsesregionerne den 1. juli 2005 og samtidig overlade beskæftigelsesindsatsen for de 14 regionschefer til AMS. Regionernes rolle bliver alene at overvåge beskæftigelsesindsatsen, og de synes derfor ikke at have noget større ansvar for beskæftigelsesindsatsen i de lokale centre, hvor fremtidens beskæftigelsessystem primært vil finde sted. I de fire regioner oprettes 100 jobcentre, der vil få tre forskellige udformninger og blive kaldt for henholdsvis A-, B- og C-centre. 60 A-centre skal alene tage sig af generelle serviceopgaver som fx registrering af nyledige. Hvis der er brug for en særlig indsats, henvises man til et af de 40 B-centre, der skal tage sig af indsatsen for ledige med særlige behov. I B-centrene flytter AF og kommunerne med en delt ledelse i form af en leder fra AF og en fra kommunen. 10 af de 40 B-centre bliver dog kommunale forsøg også kaldt C-centre, hvor der alene er kommunal ledelse. I jobcentrene skal alle medarbejdere kunne servicere både kontanthjælps- og dagpengemodtagere. I tilknytning til jobcentrene får LO en enkelt plads i de lokale beskæftigelsesråd (LBR), som erstatter koordinationsudvalgene. Rådene skal senest oprettes 1. januar 2007, men kan allerede oprettes 1. januar Det lokale beskæftigelsesråds funktion bliver af kontrollerende og rådgivende karakter og lægger

2 Nyhedsbrev om den socialpolitiske del af beskæftigelsesspolitikken 2004 /4 2 altså ikke op til, at parterne skal have et politisk medansvar for en fremadrettet beskæftigelsesindsats. Hold dig orienteret Manglende styring og medansvar? Styringen i den fremtidige beskæftigelsesindsats er et kapitel for sig. Beskæftigelsesmyndighederne skal ikke længere forpligtigende diskutere og prioritere indsatsen med parterne, men kan derimod langt hen af vejen køre sit eget løb. Med den nye beskæftigelsesstruktur skifter fokus samtidig fra måltal til effekter. Det vil betyde, at der vil gå lang tid fra jobcentret fejler til, at LBR og RBR har påtalt fejlen og ministeren får viden om problemet og eventuelt vælger at gribe ind evt. ved at udbyde opgaven til private aktører. Beskæftigelsessystemet bliver dermed mere fokuseret på brandslukning end en aktiv og forebyggende indsats. Som centralt instrument skal de enkelte jobcentres resultater løbende vejes og måles via Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside Lever et center ikke op til de fastsatte mål, risikerer de at måtte lukke, og overlade opgaven til private firmaer. Der er grundlæggende to betingelser for, at opgaven kan fratages. Det er enten, at jobcentret ikke opfylder loven, eller ikke gør det godt nok i forhold til sammenlignelige jobcentre. Begge betingelser bygger på, at ulykken er sket. Der er dermed udfordringer til fagbevægelsens fremtidige rolle i den lokale indsats af beskæftigelsespolitikken. LO har allerede analyser af de gode og dårlige erfaringerne, som vi har gjort os i forsøgene med arbejdsmarkedscentrene. Hovedpointerne omtales nedenfor i dette nyhedsbrev, men du kan samtidig finde analyserne på vores hjemmeside. Nu er opgaven at bruge erfaringerne til at sikre en offensiv rolle til fagbevægelsen i det fremtidige beskæftigelsessystem. LO s høringssvar om strukturreformen vil snart fremgå på under Arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik. Fra arbejdsmarkedscentre til jobcentre LO analyserede over sommeren 2004 de hidtidige forsøg med formidlingsenheder og arbejdsmarkedscentrene. Ideen var at indhente vigtige erfaringer i forhold til den rolle, som den lokale beskæftigelsesindsats kommer til at spille i det fremtidige beskæftigelsessystem. Fagbevægelsen skal til at navigere i nye omgivelser, hvor den formelle indflydelse på beskæftigelsessystemet ser begrænset ud. Samtidig flytter opgaverne fra det regionale niveau til det lokale. Holdt op mod RAR s nuværende indflydelse på det regionale niveau og LO s indflydelse i styregrupperne i arbejdsmarkedscentrene, er reformen et stort tilbageskridt for fagbevægelsens samlede indflydelse i beskæftigelsespolitikken. Omfanget af undersøgelsen Arbejdsmarkedscentrene er en forsøgsordning til udgangen af 2005 og udgør en del af Flere i arbejde -forliget. Formålet med arbejdsmarkedscentrene er rettet mod forsøg med nye systemer og dermed på længere sigt systemforandring og giver mulighed for at afprøve og skabe et bedre samarbejde mellem AF og kommunen.

3 3 LO s undersøgelse bygger på erfaringer fra 13 af de i alt 14 eksisterende arbejdsmarkedscentre og dækker i alt 27 kommuner og alle amter undtagen Bornholm. Betingelsen for at få støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen har bl.a. været, at centeret dækker et befolkningsområde på over personer. Der er derfor tale om arbejdsmarkedscentre med betydningsfulde arbejdskraftoplande. Erfaringer fra arbejdsmarkedscentrene Oprettelsen af arbejdsmarkedscentre er først rigtig begyndt at tage fart i Derfor er der fortsat nogen uklarhed om mulighederne for LO-indflydelse. Men undersøgelsens resultater tyder på, at der meget naturligt er tale om et større konfliktområde end i oprettelsen og driften af formidlingsenhederne. Dette skyldes, at arbejdsmarkedscentrene har bevæget sig ind over AF s område og dermed også de forsikrede ledige. De steder, hvor KOU og RAR har sikret parterne plads i de politiske styregrupper, er parterne blevet ledende drivkræfter i den lokale beskæftigelsespolitik. Der er omvendt noget der tyder på, at kommunerne og AF sandsynligvis ikke ville have inddraget DA og LO i forsøgenes styregrupper, hvis ikke man hos parterne havde høringsret i forbindelse med oprettelsen af centrene. LO er repræsenteret i en form for styregruppe i alle arbejdsmarkedscentre. I de politiske styregrupper er LO repræsenteret i alle centre via RAR og/eller KOU. I de administrative styregrupper er LO kun repræsenteret få steder. Men uanset om LO formelt er repræsenteret i en styregruppe, så følger indflydelsen ikke automatisk med. I nogle centre er adskillelsen mellem administrative og politiske styregrupper udtryk for, at den reelle indflydelse varetages af den administrative styregruppe, mens den politiske styregruppe med partsrepræsentation blot skal skabe legitimitet omkring processen. Blandt andet derfor er der stor forskel på, hvilke muligheder LO har for indflydelse i forhold til de enkelte centre. I andre centre afspejler den administrative gruppe, at der er lavet en fornuftig adskillelse mellem lokal forvaltning af lovgivningen og politisk ansvar for økonomien i centret. I de centre og enheder hvor samarbejdet fungerer dårligt, er den gennemgående tendens, at der er meget embedsvælde og i mindre grad lokalpolitisk snor i processen. Konflikterne kan fx relateres til, at kommunen og AF s medarbejdere er gået sammen om at udelukke arbejdsmarkedets parter. Omvendt fungerer den lokale beskæftigelsesindsats langt bedre, hvor ledende kommunalpolitikere sammen med deres embedsværk er gået sammen med arbejdsmarkedets parter om at løfte indsatsen. Indflydelse og skriftlige aftaler Det er generelt for tidligt at vurdere LO s indflydelse. Men der tegner sig et billede af, at LO-repræsentanterne har haft svært ved at få reel indflydelse i centrene. En mulig forklaring kan være en enighed mellem AF og kommunerne om at klare opgaven egenhændigt. En anden mulig forklaring er, at LO-repræsentanterne skal geares bedre til at varetage både socialpolitiske og arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål. Hvis der fx i den lokale fagbevægelse har været en tradition for at spille en socialpolitisk rolle, synes der at være mulighed for at få medansvar og indflydelse i arbejdsmarkedscentret.

4 4 I analysen fremgår det af 8 ud af de 13 svar, at partsrepræsentationen er sikret i skriftlig form. Men målsætningerne med arbejdsmarkedscentrene forekommer flere steder mere målrettet Arbejdsmarkedsstyrelsens formelle krav om inddragelse af parterne med henblik på at få del i puljen med forsøgsmidlerne, end det udadrettede arbejde som fx samarbejdet med de faglige organisationer. Forskellen mellem hvornår en skriftlig aftale gør en forskel eller ej, synes i høj grad afhængig af, hvorvidt denne er udformet i et godt samarbejde med kommunen og AF. Skriftlig sikring af partsrepræsentation er derfor ikke i sig selv en garanti for reel indflydelse. Omvendt synes de skriftlige aftaler om inddragelse af arbejdsmarkedets parter at give mulighed for, at centret ikke alene styres af embedsmænd. Læs undersøgelsen Ledelses- og kulturkampe Erfaringerne fra en dobbelt ledelse bestående af AF og kommunerne i arbejdsmarkedscentrene peger på, at der må forventes store ledelsesproblemer i de nye jobcentre, da ansvaret er uklart. Samtidig vil systemet i de næste år være optaget af sine egne forandringer og der vil gå lang tid med interne strukturdiskussioner mellem AF og kommunerne. Det forhold, at der er udsigt til større kulturbrydninger og systemkampe betyder, at der bliver mindre tid til borgerne og parterne. Læs hele undersøgelserne på under Arbejdsmarked og Rummeligt arbejdsmarked. Jobindsats.dk fremtidens styringsredskab? Arbejdsmarkedsstyrelsens nye web-portal gik online den 19. august i år. Portalen jobindsats.dk er både en udmøntning af regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet og samtidig en konsekvens af aftalen om strukturreformen. Der er flere gode grunde til at bruge noget tid på at øve sig på portalen. Den kan meget vel blive omdrejningspunktet for jeres fremtidige drøftelser med kommunerne om deres indsats. Ikke kun på sygefraværsområder, men på alle kommunale indsatsområder. På AMS hjemme side kan man således læse: Oplysninger om beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige, udviklingen på de lokale/regionale arbejdsmarkeder, samt beskæftigelsesindsatsen for personer på kontanthjælp vil inden for det næste års tid ligge klar på jobindsats.dk. Målsætningen er klar: Over tid skal det udvikle sig til en omfattende database med alle relevante tal og oplysninger om kommunernes og AF-regionernes samlede indsats på beskæftigelsesområdet. Dermed bliver portalen en vigtig brik i muligheden for at styre kommunerne efter kommunalreformen. Formålet med portalen er, at det skal blive lettere at overvåge en kommune. Fx bliver oplysningerne om kommunernes udgifter til sygedagpenge lettere at opnå og ideen er, at kommunerne skal sammenlignes med andre, tage ved lære og lade sig inspirere af de kommuner, der er dygtigere end dem selv på fx sygedagpengeområdet.

5 5 Læs mere Fordelen ved portalen skulle være, at man dermed hurtigt kan sammenligne sin kommunes indsats med hele landet og de kommuner, der er sammenlignelige. Portalen løser dog langt fra alle problemer. Det vides ikke, hvordan man fx har tænkt sig at løse bygrænseproblematikker, det vil sige det forhold, at det er en virksomhed i nabokommunen, der er årsagen til sygefraværet. Derved syner sygefraværet i den forkerte kommune. Men redskabet giver indtil videre den større gennemsigtighed i sygefraværet, som mange har efterlyst. LO vil følge udviklingen og overveje, om der er behov for en slags vejledning eller undervisning til de personer, der skal bruge portalen som redskab. Læs mere om portalen på Status for sygefraværsforhandlingerne Efter næsten 2 års arbejde har regeringen netop udsendt et udkast til lovforslag om en forstærket kommunal indsats vedrørende opfølgning og visitation. Da det er et lovforslag, er der grund til forbehold for den endelige version. Alligevel giver udkastet et fingerpeg om, hvilken vej vi bevæger os. Blandt de vigtigste ændringer er: Kommunernes økonomiske ansvar stiger efter 26 uger Bortfald af refusion til kommunerne ved manglende opfølgning Ny lægeerklæring, der giver lægen større mulighed for at udtale sig om, hvad den sygemeldte kan lave At der i stigende grad bliver gjort brug af delvise raskmeldinger Mere systematik fra kommunerne i forhold til indsatsen over for de sygemeldte. LO har i høringssvaret skrevet, at vi kan støtte en model, der indebærer en styrket og langt mere systematisk opfølgning i sygedagpengesager. Det er en model, der ligger meget tæt på, hvad LO har arbejdet for i mange år. Omvendt er der en række problemer, som LO vil have ændret. Det er specielt adgangen til delvis raskmelding af syge på arbejdsløshedsdagpenge, idet disse risikerer at få mindsket forsørgelsesgrundlaget. Grunden er, at man ikke kan modtage a-dagpenge medmindre den pågældende står fuldt til rådighed. Desuden har LO fastholdt, at delvis raske ikke kan henvises tilbage til arbejdspladsen, hvis der ikke er en aftale herom mellem ansatte og arbejdsgiver. Kun derved sikres det, at den delvis raske person ikke sendes tilbage på en virksomhed, der alene opfatter denne som en belastning, hvilket på sigt kan medføre en fyring. Lovforslaget bliver muligvis først endeligt fremsat til efteråret Statsministeren har nemlig frabedt alle andre lovforslag end kommunalreformen til foråret.

6 6 Arbejdstagerne er blevet mere positive over for rummelighed på arbejdspladserne En ny undersøgelse af Virksomhedernes sociale engagement fra Socialforskningsinstituttet viser, at der over de seneste år er sket en positiv udvikling i arbejdstagernes oplevelse af, at der tages forebyggende hensyn til særlige grupper af ansatte. Samtidig bekræfter undersøgelsen, at arbejdstagernes oplevelser af personalepolitikken er på et lavere niveau end arbejdsgivernes. Der er ganske enkelt en mindre andel af lønmodtagerne end lederne, der oplever, at der tages hensyn til særlige grupper af ansatte. Det kan dels afspejle, at arbejdsgiverne er mere positive når de skal vurdere deres egne evner end den virkelighed, der opleves på arbejdspladsen. Hvem kender ikke til de flotte papirtigre om fx værdigrundlag, seniorpolitik og rummelighed samtidig med, at arbejdsgiverne glemmer det i praksis? Der hvor lønmodtagere og virksomheder er tættest på at være enige, er når det gælder hensynet til sygdomsramte. Hvad afgør vurderingen af arbejdspladsen? Ikke overraskende er der en klar tendens til, at i jo højere grad man som arbejdstager selv tilhører målgruppen for det udvalgte hensyn, desto mindre er andelen, der mener, at der i høj grad eller i nogen grad tages hensyn. Man føler sig altså mere udsat, hvis man er i en gruppe, som der tages hensyn til. Hvis man har mindre børn, er ældre, eller har mange sygedage, er man mindre positiv i sin vurdering. Dette betyder også, at jo mere usikker man er på sin position på arbejdspladsen på grund af fx sygefravær, arbejdsløshedsrisiko eller arbejdsevnenedsættelse, desto mindre positiv bliver man i sin vurdering af, om arbejdspladsen gør nok. Forfejles indsatsen? SFI-rapporten problematiserer samtidig, at de svage grupper på arbejdsmarkedet, det vil sige personer uden uddannelse, højt sygefravær mv. i mindre grad oplever eller forventer, at der tages hensyn til dem. Det er samtidig også denne gruppe, der har lavere forventninger til, at der vil blive taget konkrete foranstaltninger i brug for at forhindre en udstødelse af dem fra arbejdspladsen. På den baggrund kan man godt diskutere om indsatsen for et lavere sygefravær m.v. faktisk når ud til de rigtige grupper. Rapporten antyder at tiltagene for at fastholde og forebygge, ikke nødvendigvis når de arbejdstagere, der har brug for det og at man bør tage denne diskussion på arbejdspladserne, i organisationerne og politisk. Konkrete erfaringer er afgørende for arbejdstagernes holdninger Arbejdstagerne egne holdninger til henholdsvis fastholdelse og nyansættelse af personer med nedsat arbejdsevne har udviklet sig i positiv retning, og er mere positive over for fastholdelse end over for nyansættelse af personer med nedsat arbejdsevne. Det skyldes naturligvis, at der er større forståelse for kollegaen, der fx kommer til skade og skal i fleksjob end én person udefra.

7 7 Læs mere Både arbejdsgivernes og arbejdstagernes holdninger til fastholdelse og nyansættelse af personer med nedsat arbejdsevne har udviklet sig i positiv retning de senere år. Men arbejdstagerne er et skridt foran i den positive udvikling - ikke mindst i forhold til nyansættelse af personer med nedsat arbejdsevne. Det tyder således på, at det ikke er medarbejderne, der står i vejen for, at der kan etableres endnu flere job til folk med nedsat arbejdsevne. Hvis du vil læse mere om virksomhedernes sociale engagement, kan du finde rapporten på Integration Fagbevægelsens Center for Integration Pr. 1. januar 2005 oprettes fagbevægelsens Center for Integration. Centret skal indsamle og sprede viden om, hvordan fagbevægelsen kan blive bedre til at integrere etniske minoriteter. Centret kommer til at bestå af to konsulenter og to studentermedhjælpere, og arbejdet bliver koncentreret om de udfordringer for integrationen, der er opstillet i LO s målprogram: Arbejdsmarkedsintegration Indvandrere som en ressource i fagbevægelsen Integration af børn og unge. Samtidig skal centret have fokus på at bekæmpe såvel direkte som indirekte diskrimination. Centret bliver fysisk placeret i 3F. Projekt virksomhedsrettet integration Se hjemmesiden I Projekt virksomhedsrettet integration er der nu ca. 100 borgere i forløb i de tre regioner. I Region Københavns Vestegn har man indgået samarbejdsaftaler med 15 af de 20 virksomheder, der var målsætningen. Samtidig er der etableret et fælles introduktionsforløb bestående af dansk og arbejdspladsforståelse for alle deltagere i projektet. I Region Roskilde Amt er man ved at udarbejde en evalueringsnøgle, der skal fungere som støtte til at vurdere den udvikling, borgeren gennemgår i et forløb. De to regioner er ligeledes ved at etablere en uddannelse for mentorer. Denne følges op af etableringen af et mentornetværk, som LO Storkøbenhavn bliver tovholder for. I Region Ringkøbing Amt er man i færd med at afdække gruppen af familiesammenførte i regionen med henblik på at etablere målrettede forløb for denne gruppe, og der er ligeledes iværksat forsøg med en ny kobling af sprog og arbejde. I regionen er der endvidere udviklet en integrationsuddannelse til integrationsmedarbejdere og jobkonsulenter. Læs mere om projektet og find materialer til inspiration på

8 8 Integrationsprisen Læs mere Torsdag den 20. oktober 2004 blev de fire integrationspriser uddelt i Cirkusbygningen i København. Den private arbejdsmarkedspris gik til Danish Crown i Horsens for deres målrettede indsats med bl.a. at rekruttere medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund til slagteriet. Den offentlige arbejdsmarkedspris gik til KVINFO s mentornetværk, hvis formål er at støtte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund til at realisere deres faglige og personlige potentiale på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund. Skole og uddannelsesprisen gik til Hillerød Internationale Ungdomsskole, der arbejder målrettet på at bygge bro for sent ankomne unge flygtninge og indvandrere mellem folkeskole og sprogcenter. Dermed bidrages der til, at de unge kommer videre i ungdomsuddannelser og samtidig integreres i lokalmiljøet. Endelig gik ildsjæleprisen til Fatemeh Delavari for hendes personlige engagement og indsats på integrationsområdet. Gennem sit arbejde på AOF Sprogskolen i Silkeborg samt sit frivillige engagement i foreningslivet, der bl.a. har udmøntet sig i etableringen af en række kvindeforeninger, har hun gjort en ekstraordinær indsats for at fremme integration og interkulturel forståelse i Silkeborg m.v. Du kan læse mere om vinderne og de øvrige nominerede på MIA-prisuddeling Læs mere om prisen Hvem er bedst til Mangfoldighed i Arbejdslivet? Det spørgsmål stilles igen i år i forbindelse med uddelingen af MIA-prisen. Prisen er en frontløberpris til private og offentlige virksomheder, der aktivt fremmer mangfoldigheden på arbejdspladsen og konsekvent forhindrer forskelsbehandling. Prisen uddeles i tre kategorier: mindre, mellemstore og store virksomheder. Vinderne modtager MIA-skulpturen, der er skabt af billedhugger Vibeke Glarbo, og deltagerne får ligeledes deres indsats beskrevet i et katalog over god mangfoldighedspraksis. Prisen uddeles af Institut for Menneskerettigheder, og i dommerkomitéen sidder LO, DI, Beskæftigelsesministeriet, Personalestyrelsen samt Handelshøjskolen i Århus. Frist for indstilling er fredag den 14. januar 2005, og prisen uddeles i Industriens Hus den 31. marts Du kan læse mere om prisen på Videnscentre til kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere De fem videnscentre til kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere er nu i fuld gang. I fællesskab er man ved at lægge sidste hånd på de tre landsdækkende redskaber, databasen over kompetenceafklaringsmuligheder, kompetencekortet og en skabelon til brug ved kompetenceafklaring. Centrene er i færd med at etablere kontakter og samarbejdsrelationer til kommuner, AF og uddannelsesinstitutioner i regionen for at synliggøre indsatsen, og man arbejder fokuseret med netværksdannelse. Der er enighed om, at der

9 9 Følg arbejdet er et stort behov for centrene, da der ikke tidligere har eksisteret hverken en koordinering af indsatsen eller et tilstrækkeligt antal kompetenceafklaringstilbud. Centrenes arbejde kan følges på hjemmesiden Korte nyheder Hvor mange penge er der i dit koordinationsudvalg i 2005? Hvis du ikke allerede ved det, har du mulighed for at finde oplysninger herom på under temaet koordinationsudvalgene. Der er blevet overført næsten 10 mio. kr. fra 2004, hvilket giver et samlet beløb til fordeling på kr. For en god ordens skyld kan vi minde om, at det fremgår af loven, at kommunen skal sikre, at de anviste beløb stilles til udvalgets rådighed. Den enkelte kommune er således ansvarlig for, at midlerne stilles til rådighed og kan ikke anmode om, at midlerne anvises direkte til et fælleskommunalt sekretariat. Langvarigt sygefravær stiger Ugebrevet A4 har i den seneste tid skrevet flere artikler omhandlende sygefravær. De to nyeste beskriver bl.a.: I nogle kommuner går halvdelen af de samlede udgifter til sygedagpenge til forløb, der har fået lov til at løbe over 52 uger i andre kommuner er det kun 10 procent At den voldsomme stigning i antallet af langtidssygemeldte, er et tilbageslag for regeringen, der med en storstilet handlingsplan kaldte til kamp mod det voksende sygefravær for et år siden Læs artiklerne At kommunernes pligt til at koordinere indsatsen mellem arbejdspladser, læger, kommunen og evt. fagforeninger halter, og sættes indsatsen ikke tidligt ind, svinder chancen for at fastholde folk på arbejdsmarkedet. Du finder artiklerne på under overskrifterne Langtidssygdom i vækst koster samfundet dyrt og Kommuner håndterer sygefravær vidt forskelligt. Vejledning i forhold til tilbud om virksomhedspraktik Hold dig orienteret SiD har lavet en vejledning til brug for LO-repræsentanternes arbejde i koordinationsudvalgene. Vejledningen er udarbejdet på baggrund af LO s undersøgelse af LO-repræsentanternes erfaringer med virksomhedspraktik fra foråret Undersøgelsen pegede bl.a. på et behov for mere viden hos repræsentanterne i koordinationsudvalgene. Det er der nu rådet bod på i form af vejledningen. Vejledningen kan findes på LO s hjemmeside under arbejdsmarked og rummeligt arbejdsmarked. LO-undersøgelsen om virksomhedspraktik finder du samme sted.

10 10 Seniorpolitik 10 gode eksempler Se hjemmeside LO har i samarbejde med COWI og Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet rapporten Ældre på arbejdspladserne 10 gode eksempler for at synliggøre ældre medarbejderes kvaliteter og formidle seniorpraksis og -erfaringer fra udvalgte arbejdspladser. LO har på baggrund af rapporten, sammen med COWI udarbejdet en hjemmeside for at inspirere arbejdspladserne i Danmark til at etablere en god seniorpraksis. På hjemmesiden findes eksempler på god seniorpolitik og hvordan virksomhederne fastholder og tiltrækker ældre medarbejdere på LO-området. Eksemplerne henvender sig både til ledelse og medarbejdere på arbejdspladser inden for LO-området, men andre, der søger at fremme en god seniorpraksis, kan også have glæde af eksemplerne. Rapport og hjemmeside finder du på Hvordan bliver arbejdspladsen mere rummelig? Bestil rapporten Socialforskningsinstituttet udgav den 23. november rapporten Rummelighedens rammer om ansættelsesmuligheder for personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning. Rapporten giver et overblik over hvilke særlige behov, personer med nedsat arbejdsevne af sociale og/eller psykiske årsager har på vejen til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser, at arbejdsgiverne skal opsøges personligt, hvis der skal etableres en ansættelse på særlige vilkår. Virksomhederne ønsker også økonomisk kompensation og hjælp til det administrative papirarbejde. Rapporten kan bestilles eller downloades på SFI s hjemmeside