Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Transkript

1 Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts

2 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det lokale beskæftigelses råd, høringsvaret herfra er indarbejdet. Indledning Jobcentrene udarbejder hvert år en resultatrevision, hvor der gøres status over resultater for det foregående år. Resultatrevisionen er, sammen med beskæftigelsesplanen, et af styringsredskaberne i beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen skal give jobcentrene overblik over resultater og effekter af indsatsen og kan bruges som udgangspunkt for jobcentrenes planlægning og budgettering af det kommende års beskæftigelsesindsats i beskæftigelsesplanen. Resultatrevisionen giver endvidere alle parter med interesse for beskæftigelsesområdet, et fælles udgangspunkt for dialog om den lokale beskæftigelsesindsats. Jobcenter Rebilds resultatrevision består af fire dele: Opfølgning på ministerens og lokale mål, som jobcenteret har arbejdet med i Resultatoversigten, hvor data om indsats og resultater på beskæftigelsesområdet er samlet. Desuden sammenholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater med den tilsvarende udvikling i sammenlignelige kommuner. Besparelsespotentialet som viser hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau, som kommunens rammevilkår tilsiger. Opfølgning på puljen til styrkelse af indsatsen omkring at hjælpe langtidsledige, puljen og indsatsen afsluttes i Datagrundlaget Alle data, der er brugt til resultatrevisionen, stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som stiller data til rådighed via Der er i forhold til udarbejdelse af årets resultatrevision visse begrænsninger. Det har ikke været muligt for STAR at tilvejebringe valide tal på uddannelsesgraden for unge og aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere, hvorfor disse opgørelser ifølge STAR ikke skal indgå i resultatrevisionen. Derudover er der i datagrundlaget, indført nye sammenlignelige klynger i nogle af målingerne, men ikke i alle. Dette begrænser muligheden for at supplere resultatrevisionen med andre målinger i Jobindsats og for nogle målinger, at sammenligne med sidste år 1. 1 Se bilag 1. Notat fra STAR 2

3 Resultatoversigt Resultatoversigten samler data for de vigtigste målinger af indsats og resultater på beskæftigelsesområdet i Rebild. I resultatoversigten sammenholdes udviklingen i jobcenterets indsats og resultater over det seneste år med udviklingen i indsats og resultater i sammenlignelige kommuner. Resultatoversigten kan indgå som en del af grundlaget for dialogen mellem jobcenterets ledelse og medarbejdere, og mellem jobcentret, Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) og det politiske udvalg. I resultatoversigten følges udviklingen på beskæftigelsesministerens mål samt status og udvikling i den aktive indsats. Endvidere er det muligt at følge udviklingen i antallet af personer der er på offentlige forsørgelsesydelser og se hvorvidt udviklingen adskiller sig fra udviklingen i sammenlignelige kommuner. Denne sammenligning danner grundlag for at vurdere, om der er særlige ydelsesgrupper, der fremover bør være mere fokus på. Analysen af resultaterne i resultatoversigten er opdelt i oversigtens to elementer: resultater på ministerens og de lokale mål samt udviklingen i forsørgelsesgrupper. Da resultatrevisionen skal bidrage til at vurdere resultaterne af indsatsen i 2013, er det valgt i analysen at fokusere på at sammenligne med samme måned året før, frem for måneden før. For overskuelighedens skyld er det endvidere valgt primært at sammenligne med den gennemsnitlige udvikling i de sammenlignelige kommuner. 3

4 Resultatoversigt - Rebild Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Grad i pct./antal 2 Ift. perioden før, pct. 2 Ift. samme periode året før, pct. 2 Bedste udvikling i klyngen ift. perioden året før, pct. 2 Gnsn. udvikling i klyngen ift. perioden året før, pct. 2 Uddannelsesgrad Udgået på grund af manglende valide data Tilgang til førtidspension 3 Dec Antal langtidsledige personer Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp (jobklar) Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Aktiveringsgrad i alt Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Udgået på grund af manglende valide data Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. 4

5 1. Resultatoversigt - resultater for beskæftigelsesministerens mål og lokale mål MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Der kan som nævnt ikke måles på dette ministermål eller det lokalt opstillede mål, men Jobcenter Rebild vil alligevel forsøge at give et overblik over udviklingen for de årige vedrørende forsørgelse. Jobcenter Rebild har en forholdsvis lille gruppe unge på offentlig forsørgelse. Gruppen er faldet fra 366 personer i 2012 til 354 i Tallene siger kun hvor mange der på en given dag er på forsørgelsen, men siger ikke noget omkring flowet på ydelsen. Jobcenter Rebild har fokus på allerede ved første henvendelse, at vejlede og rådgive de unge til at påbegynde uddannelse eller arbejde i stedet for at modtage kontanthjælp. Disse unge, der vendes i døren, er ikke med i opgørelserne, men er en del af Jobcenter Rebild indsats for at mindske antallet af unge på offentlig forsørgelse. Antallet af unge på dagpenge er faldet med 10,3 %, hvorimod antallet af unge på kontanthjælp er steget 4,5 % fra december 2012 til december Der var i alt 97 unge på dagpenge i 2012 mod 87 i Udvikling omkring kontanthjælp viser en mindre stigning hvor 179 var på kontanthjælp i 2012 mod 187 i For unge på sygedagpenge, førtidspension og fleksjob er der en positiv udvikling. Unge på sygedagpenge er faldet med næsten 13 % til kun 40 personer i december Ligeledes faldt antallet af unge på førtidspension fra 29 i 2012 til 25 personer i 2013, hvilket blandt andet kan forklares med ny førtidspensionsreform. MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Den 30. juni 2012 blev der indgået aftale om reform af førtidspension. De nye regler for førtidspension trådte i kraft 1. januar 2013 og har fået indflydelse på antallet af tilkendte førtidspensioner, da personer under 40 år som udgangspunkt ikke skal have førtidspension. Personer under 40 år tilbydes i stedet et individuelt tilrettelagt ressourceforløb i et til fem år ad gangen med mulighed for flere forløb. Personer over 40 år skal som udgangspunkt have ét ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension. Målgruppen for ressourceforløb er personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig koordineret indsats vil ende på førtidspension. Lokalt niveaumål: Det fremgår af Beskæftigelsesplan 2013, at tilgangen til førtidspension skulle begrænses til 29 personer i december I december 2013 var tilgangen til førtidspension de seneste 12 måneder på 18 personer. Målet er således opfyldt. Alle nye førtidspensioner er givet til personer over 40 år. Som det fremgår af resultatoversigten er det samlede antal af tilkendte førtidspensioner faldet med 76 %. I samme sammenhæng er det interessant at se på antallet af ressourceforløb. I december 2013 var der 6 borgere i ressourceforløb i Rebild, men antallet var i januar 2014 steget til 10 personer. Ligeledes er en del af de borgere der ikke længere vil kunne få førtidspension kommet i fleksjob. I Rebild har der været en stigning i antal fuldtidspersoner i fleksjob på 14 %, hvilket er betydelig mere end landsgennemsnittet på 6 %. I december 2013 var der visiteret 99 5

6 personer til fleksjob i Rebild Kommune efter den nye ordning og 279 efter gammel ordning. Endelig er antallet af borgere på revalidering også øget fra 2012 til Dermed kan det konkluderes, at en del af de borgere der ikke længere tilkendes førtidspension kommer i revalidering, ressourceforløb eller får tilkendt fleksjob. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Fra februar 2009 til februar 2012 steg antallet af borgere, som havde været ledige i mindst 80 procent af tiden det seneste år. Antallet var mere end tredoblet fra knap til godt Langtidsledigheden var en af de store arbejdsmarkedspolitiske udfordringer på landsplan, som kommunerne og jobcentrene skulle have meget fokus på i Lokalt niveaumål: Af Beskæftigelsesplan 2013 fremgår, at langtidsledigheden skulle nedbringes til 135 personer i december I december 2013 viser tal fra Jobindsats, at der var 120 langtidsledige personer i Rebild. Målet i beskæftigelsesplanen er således opfyldt. Langtidsledigheden i Rebild er faldet fra 144 til 120 personer på et år, et fald svarende til 17 %. Der er sket en forskydning af langtidsledige fra a-dagpenge til kontanthjælp, hvilket blandt andet hænger sammen med at de dagpengemodtagere, som nu modtager uddannelsesydelse er at finde i målingen som kontanthjælpsmodtagere. Dertil komme de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet og som nu modtager kontanthjælp. Der er således sket et fald i antal langtidsledige dagpengemodtagere på 47 %, svarende til et fald på 61 personer. Samtidig har der været en stigning i antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere på 37 personer. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen En tæt kontakt og dialog med virksomhederne er af afgørende betydning for at bringe ledige i arbejde. Jobcenteret skal derfor arbejde på at skabe kontakt med erhvervslivet og de skal kende det lokale arbejdsmarked, herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcenteret skal levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at jobcenterets henvendelser er koordinerede, at det er nemt at samarbejde med jobcentret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Lokalt niveaumål: For at understøtte dette mål blev følgende lokale mål opstillet i Jobcenter Rebild: Antallet af nye aktive virksomhedskontakter udvides med 50 virksomheder ved udgangen af For at sikre, at målene kunne nås, skulle indsatsen understøttes med følgende strategier. Opfølgningen på hver strategi er anført med kursiv: Udarbejdelse af strategi for virksomhedskontakt 1. udkast er lavet, men det blev besluttet at udsætte arbejdet på grund af Carsten Koch-udvalget. I samme anledning blev det besluttet at kvalificere arbejdet ved at få udarbejdet en 6

7 virksomhedsanalyse, hvor virksomhederne svarer på hvordan de gerne vil bruge jobcentret. Virksomhedsstrategien skal efterfølgende færdiggøres med udgangspunkt i svarerne fra virksomhederne. Registrering af fremtidig kompetenceefterspørgsel Dette er sket inden for enkelte områder; der er blandt andet lavet målrettet opkvalificering indenfor beton- og rørlæggeruddannelsen. Oprettelse af flere virksomhedscentre primært inden for de sorte fag, kontor og lager - Dette er ikke lykkedes i 2013 Alle virksomheder med mere end 5 ansatte skal være kontaktet af en virksomhedskonsulent fra jobcenteret Der har været gennemført kampagner på både akutpakken og akademikerkampagnen, hvor virksomhederne er blevet kontaktet Der skal gennemføres seminarer i 2013 med fokus på virksomhedsrettede aktiviteter. Aktiviteterne skal gennemføres i samarbejde med erhvervskontoret og LBR Fælles virksomhedsarrangement blev afviklet i september 2013 med støtte fra LBR. Aktivt brug af registrering af virksomhedskontakter - Dette er delvist gennemført. Der arbejdes stadig på implementeringen af indsatsen. Udbrede jobrotation i den private sektor primært inden for fremstilling og industri samt i de mindre virksomheder - Det er i høj grad lykkedes at få de mindre virksomheder i gang med jobrotation. Der er ligeledes etableret flere pladser inden for fremstilling. Jobcenter Rebild har i overvejende grad opfyldt de opsatte lokale mål, blandt andet ved hjælp af de opsatte strategier. Opsamling på resultaterne i forhold til ministerens og de lokale mål 2013 MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Målet er udgået grundet manglende data. Jobcenter Rebild har alligevel forsøgt, ved hjælp af analyse af hele ungegruppens forsørgelsesgrundlag og antal, at indkredse udfordringen omkring de unge, selvom opgørelsen ikke siger noget om uddannelsesgraden. Resultaterne viser at der fortsat skal være stor bevågenhed på området, da der indenfor unge på kontanthjælp er iagttaget en mindre stigning. MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen til førtidspension skulle begrænses til 29 personer i december I december 2013 var tilgangen til førtidspension de seneste 12 måneder på 18 personer og målet opfyldt. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Langtidsledigheden skulle nedbringes til 135 personer i december I december 2013 var der 120 langtidsledige personer i Rebild. Målet er således opfyldt. Der er dog tale om en stigning i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, hvorfor opmærksomheden omkring denne gruppe skal skærpes. 7

8 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Det er lykkede at få 50 nye aktive virksomhedskontakter og der arbejdes fortsat på at udvikle og implementere strategier for den fremadrettede virksomhedskontakt. 2. Resultatoversigt forsørgelsesgrupper Resultatoversigtens afsnit vedrørende forsørgelsesgrupper viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser opgjort december Det fremgår af resultatoversigten, at der i alt var fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, hvilket er 2 % færre end samme måned året før. Den gennemsnitlige udvikling i de sammenlignelige kommuner ligger på et fald på 6 %. I Rebild er 14,36 % af befolkningen på offentlig forsørgelse, hvilket er lavere end man kunne forvente. Til sammenligning er 19,36 % og 19,74 % i Mariagerfjord og Vesthimmerland Kommune på offentlig forsørgelse. Udviklingen i de forskellige forsørgelsesgrupper analyseres senere i dette afsnit. Alle stigninger og fald, i forhold til sammenlignelige kommuner, er i resultatoversigten sammenlignet på baggrund af den procentvise stigning eller fald. Det giver et godt indtryk af Jobcenter Rebilds egen udvikling i forhold til året før, men har den svaghed, at der ikke tages højde for om niveauet året før var højt eller lavt. Jobklare Antallet af jobklare ledige lå samlet i december 2013 på 774, hvilket er 6 % lavere end i december Faldet har primært været inden for modtagere af dagpenge; denne gruppe er faldet med 10 %, svarende til 53 personer. Inden for kontanthjælp er der ligeledes sket et fald, men gruppen udgør kun 75 personer, hvorfor et fald på 10 % svarer til 8 fuldtidspersoner. Vedrørende gruppen af jobklare sygedagpengemodtagere er gruppen steget med 19 %, svarende til 38 personer. Samlet er der færre på ledighedsydelse i december 2013 end i Således var der et samlet fald fra 97 til 87 personer på ledighedsydelse. Der er 12 % færre jobklare personer på ledighedsydelse; tallet dækker over, at i alt 60 personer er jobklare og på ledighedsydelse. Set i forhold til de sammenlignelige kommuner er faldet i den samlede ledighed blandt de jobklare mindre i Rebild. Udgangspunktet var for Rebild meget lavt, hvorfor der ikke kunne forventes et stort procentvist fald. Det tyder dog på, at den målrettede indsats og den begyndende positive konjunkturændring kan aflæses i resultaterne. Der skal dog fortsat være et øget fokus på de jobklare sygedagpengemodtagere. Indsatsklare Gruppen af indsatsklare er faldet med 4 % i Rebild, svarende til 19 personer, hvorimod den i de sammenlignelige kommuner er steget med 3 %. For indsatsklare kontanthjælpsmodtagere var der fra 2012 til 2013 en stigning på 25 %, svarende til ca. 56 personer, hvilket er større end i de sammenlignelige kommuner, hvor stigningen var 8 %. For indsatsklare sygedagpengemodtagere har der været et fald på 40 %, svarende til 82 personer, For personer på ledighedsydelse er antallet faldet med 38 % og udgør kun 14 personer. For indsatsklare personer på revalidering er der sket en stigning på 100 % i 8

9 forhold til december 2012, der er således 30 indsatsklare personer på revalidering i december Fremadrettet skal det øgede fokus, som har givet positiv effekt på sygedagpenge og ledighedsydelse, fortsættes. Derudover skal indsatsen i forhold til kontanthjælp kvalificeres. Midlertidige passive Gruppen af midlertidige passive er samlet steget med 5 %, svarende til 12 personer, hvorimod antallet er faldet med 15 % i de sammenlignelige kommuner. I Rebild udgør den samlede gruppe kun 225 personer. Den største gruppe under midlertidigt passive er kontanthjælpsmodtagerne, hvor der er sket et fald på 17 %, svarende til ca. 18 personer, samme udvikling er at iagttage i de sammenlignelige kommuner. Gruppen af sygedagpengemodtagere er steget med 22 % svarende til 34 personer, hvor der i de sammenlignelige kommuner er forekommet er fald på 10 %. Antallet af personer på ledighedsydelse i gruppen af midlertidigt passive er steget 86 %, men det samlede antal er kun på 13 personer. Jobcenter Rebild skal fremadrettet have fokus på og øge indsatsen for gruppen af sygedagpengemodtagere i kategorien midlertidigt passive. Fleksjob Jobcenter Rebild havde 373 fuldtidspersoner i fleksjob i december 2013, hvilket er en stigning i forhold til sidste år på 14 %, svarende til 45 personer. I de sammenlignelige kommuner er der kun sket en stigning på 7 %. Der var 87 fuldtidspersoner på ledighedsydelse i december 2013, hvilket, som allerede beskrevet, er et fald på 10 personer. Det er lykkedes at skabe flere fleksjob, således at nyledige fleksjobbere og nytilkendelser ikke får det samlede antal borgere på ledighedsydelse til at stige. Det kan dermed konstateres at den skærpede indsats på fleksjobområdet har haft effekt. Jobcenter Rebild vil fortsat have øget fokus på ledighedsydelse og fleksjob. Førtidspension Antallet af fuldtidspersoner på førtidspension er faldet med 6 %, hvilket er meget positivt i forhold til det lave udgangspunkt. Rebild ligger i forvejen på et meget lavt niveau, langt under gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner som er faldet 4 %. Det er derfor positivt, at Rebild har kunnet konstatere større fald end i de sammenlignelige kommuner. Ny lovgivning på området, har naturligvis været medvirkende til dette fald. I alt er 814 personer på førtidspension i Rebild Kommune. Det er værd at bemærke at faldet i tilkendelser af førtidspensioner, skal ses i sammenhæng med bevilling af ressourceforløb, fleksjob/ ledighedsydelse og revalidering, hvor der er sket en stigning. Der er med førtidspensions- og fleksjobreformen, skabt et nyt grundlag for arbejdet med tilkendelse af førtidspension og fleksjob. Jobcenter Rebild har positive erfaringer med rehabiliteringsteam og forventer fortsat positiv udvikling området. 9

10 3. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Udover de menneskelige aspekter, betyder mange personer på overførselsindkomst høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet er tidligere blevet opgjort i forhold til en gruppe af sammenlignelige kommuner, hvor den historiske udvikling kunne følges. Besparelsespotentialet bliver nu opgjort på baggrund af, hvad der forventes kommunen kan præstere. Der findes desværre ikke historiske data på denne nye opgørelse, hvorfor det ikke er muligt at sige noget om udviklingen. Af nedenstående tabel fremgår Jobcenter Rebilds besparelsespotentiale. Som det fremgår af tabellen, er der ikke noget besparelsespotentiale. Det betyder, at Jobcenter Rebild, på de opgjorte forsørgelsesgrupper, gør det bedre en forventet. På alle forsørgelsesgrupper har Rebild Kommune præsteret resultater der er bedre end forudsagt. Således ville Rebild Kommune eksempelvis have haft en merudgift på 12,7 mio. kr. til dagpenge, hvis resultatet havde været som forventet. Hvis Jobcenter Rebild havde leveret resultater på samtlige forsørgelsesområder, som det kunne forventes ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, ville arbejdsmarkedsområdet i Rebild Kommune skulle have kostet 21.1 mio. kr. mere i Besparelsespotentiale Rebild jobcenter Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2013 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,64 3, ,7 Kontanthjælp (inkl. 2,52 2, ,4 revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) Sygedagpenge 2,24 2, ,3 Permanente ydelser 6,95 7, ,7 (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) I alt 14,36 15,59 0 0,0 2 Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion)ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen ijobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. 10

11 4. Opfølgning på puljen til styrkelse af indsatsen omkring at hjælpe langtidsledige Som det fremgik af indledningen er der i årets resultatrevision krav om opfølgning på puljen til styrkelse af indsatsen omkring at hjælpe langtidsledige og personer med risiko for langtidsledighed i job eller virksomhedsrettet aktivitet. Indsatsen var på forhånd defineret og pengene øremærket til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter for at sikre en tættere kontakt mellem jobcenter, virksomhed og de langtidsledige. Der er udarbejdet strategi for indsatsen samt fastsat mål for udvidelsen af andelen af personer i virksomhedsrettede forløb. Strategi Den overordnede strategi er, som beskrevet i beskæftigelsesplan 2013, et aktivt ledighedsforløb med prioriterede indsatser, hvor virksomhedsrettede tilbud har højeste prioritet: 1. Ordinær ansættelse 2. Jobrotation og voksenlære 3. Løntilskud i private og offentlige virksomheder 4. Virksomhedscentre 5. Praktikforløb i private og offentlige virksomheder 6. Projekt- og uddannelsesforløb Resultatkrav: Målet for den særlige indsats er, at andelen af personer i virksomhedsrettede tilbud udvides i den 4-årige bevillingsperiode. Lokalt resultatmål: Virksomhedsrettede tilbud, aktiveringsprocent Dagpenge Kontanthjælp, jobklare Målgruppen er bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på dagpenge eller kontanthjælp i match 1: Jobklar, der har været ledige i minimum 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger. Det lokale mål om at hæve aktiveringsgraden har vist sig at være vanskeligere at måle på end først antaget. Datagrundlaget i Jobindsats understøtter ikke sammenhængen mellem langtidsledighed og aktivering. Der er derfor forsøgt en samkøring af flere indikatorer fra datagrundlaget i Jobindsats. Af nedenstående tabel ses, at det samlede antal af langtidsledige er faldet i perioden for bevillingen, hvilket også fremgik ved opfølgning på ministerens mål. Tabellen viser, at andelen af langtidsledige er faldet fra 25,9 % (242 11

12 personer) i 2010 til 19,2 % (120 personer) af de jobklare ledige i Det er således lykkedes at nedbringe antallet af langtidsledige med en større andel end faldet i samlede ledighed. Det viser, at den øgede fokus på bekæmpelse af langtidsledighed har givet positivt resultat. Antal langtidsledige personer (ministermål) Antal bruttoledige personer Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer Reb ild Ydelsesgrupper i alt Dec ,2 Dec ,4 Dec ,0 Dec ,9 A-dagpenge Dec ,3 Dec ,3 Dec ,5 Dec ,5 Kontanthjælp (jobklar) Dec ,7 Dec ,5 Dec ,4 Dec ,2 Det øgede virksomhedsrettede fokus har således positivt kunnet aflæses i langtidsledighedstallene. I forhold til hvilke aktiviteter der har været iværksat og i hvilket omfang, kan tal om aktivering af personer med mere end 12 mdrs. ledighed være med til at synliggøre en del af indsatsen. Således viser tal fra Jobindsats, hvilke typer af virksomhedsrettede aktiveringer ledige med mere end 12 mdrs.ledighed har deltaget i. Dagpege aktivering for Antal aktiverede 3 Løntilskud Virksomhedspraktik Jobrotation ledige med mere end 12 mdrs ledighed For ledige på dagpenge er det positivt, at en altovervejende del af aktiveringsindsatsen er foregået i virksomheder, og at mere end 50 % af alle virksomhedsrettede aktiviteter er foregået i private virksomheder. For kontanthjælpsmodtagere viser udviklingen, at der er aktiveret flere, hvilket hænger sammen med, at gruppen i antal er vokset. Antallet af løntilskud er fortsat forholdsvis lavt for denne gruppe, men det er værd at bemærke, at mere end 70 % er etableret i private virksomheder. Ligeledes har der for denne gruppe været etableret mange virksomhedspraktikker, hvoraf samme tendens gør sig gældende med, at der er mere end 70 %, der er etableret i private virksomheder. 3 Antal aktiverede er det samlede antal aktiverede borgere i 2013, hvori også tilbud om vejledning og opkvalificering indgår i. 12

13 Kontanthjælp Antal aktiverede Løntilskud Virksomhedspraktik Jobrotation aktivering for ledige med mere end 12 mdrs ledighed Generelt bruges den virksomhedsrettede aktivering i meget stort omfang i Jobcenter Rebild og tallene fra ministermålet viser, at det er lykkedes at nedbringe antallet af langtidsledige ved øget fokus og ekstra indsats. 13

14 BILAG 1. Notat fra STAR BILAG 2. Beskæftigelsesregionens høringssvar 14

15 Bilag 1 15

16 16

17 Bilag 2 17