OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvt.

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang belyses ledige i risiko for at opbruge dagpengeretten og tilgang til førtidspension. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Frederiksberg, Høje-Tåstrup, Ringsted, Vallensbæk/Ishøj og Vejle. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur : Udviklingen i antallet af lønmodtagere med bopæl i, jan. 8 aug Kilde: jobinsats.dk jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan- jul- jul- jan- jul- Faldet i beskæftigelsen er aftaget Antallet af lønmodtagere med bopæl i kommune er det seneste år faldet med pct. Siden finanskrisens start i august 8 er beskæftigelsen faldet med,8 pct., svarende til at der er ca..8 færre lønmodtagere i kommune. I hele regionen er beskæftigelsen faldet 9, pct. siden august 8. Lidt flere langtidsledige Langtidsledigheden i er det seneste år steget med ca. 3 pct., mens langtidsledigheden i klyngen er faldet med ca. 3 pct. har fortsat en højere andel af arbejdsstyrken i langtidsledighed end de sammenlignelige kommuner i klyngen (,3 pct. mod, pct. i klyngen). Høj tilgang til førtidspension og fleksjob/ledighedsydelse har, når der tages højde for befolkningens størrelse, en høj tilgang til både førtidspension og fleksjob og ledighedsydelse. Tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse er dog faldet kraftigt i over det seneste år (-5 pct.). Tilgangen til førtidspension er til gengæld steget kraftigt. Flere på kontanthjælp færre i langvarige sygedagpengeforløb Antallet af kontanthjælpsmodtagere i er det seneste år steget med 9 pct. I klyngen som helhed er det steget med 7 pct. Stigningen er kun blandt de jobklare- og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Antallet af kontanthjælpsmodtagere som er midlertidigt passive, dvs. de kontanthjælpsmotagere som er længst væk fra arbejdsmarkedet er til gengæld faldet (-8 pct.). Det afspejler at en del af disse borgere er tilkendt førtidspension, men også at en del af disse borgere over det seneste år er blevet matchet som indsatsklare. Antallet af sygedagpengesager med varighed på mere end 6 uger er det seneste år faldet med pct. i. har ca. samme andel af befolkningen i et langvarigt sygedagpengeforløb som regionen som helhed, men en lidt højere andel end klyngen generelt.

3 Ledige i risiko for at opbruge dagpengeretten Figur 3: Udvikling i antal dagpengemodtagere fordelt på anciennitet i, indeks jan. = Indeks = jan Fra. januar 3 er en stor gruppe ledige i risiko for at opbruge deres ret til dagpenge, hvis ikke de finder arbejde. Som figur 3 viser, er antallet af ledige med mere end års anciennitet i som i hele landet steget. Det seneste år er der kommet 37 pct. flere dagpengemodtagere med mindst års anciennitet. I hele regionen er der kommet 3 pct. flere. Som en del af akutpakken udsender A-kasserne brev til alle ledige, der er i risiko for at opbruge deres dagpengeret, med en opfordring til at henvende sig til a- kassens eller jobcenterets jobberedskab. Fra uge 38 til Under år -½ år ½- år over år primo uge 3 har i alt ledige i modtaget Kilde: DREAM brev. 6,5 pct. af disse, svarende til 73 ledige, er enten afmeldt (58 ledige) eller overgået til en anden ydelse (5 ledige). mar- maj- jul- sep- nov- jan- mar- maj- jul- De ledige der er i risiko for at opbruge deres dagpengeret kommer især fra a-kasserne 3F (3 pct.), KRIFA ( pct.) og HK ( pct.). Det er i indsatsen vigtigt at være opmærksom på, at den langvarige ledighed er stigende for nye grupper. Således stiger den langvarige ledighed kraftigt for flere a-kasser med mange offentligt ansatte. 55 pct. af de ledige i risikogruppen er kvinder, og mere end hver femte ledig i risikogruppen er over 55 år. En særlig indsats til ledige i risiko for at opbruge deres dagpengeret Erfaringer viser, at en stor del af de ledige selv Boks. Kort om akutpakken og akutjob finder jobs, når de nærmer sig afslutningen på Etablering af jobberedskab i jobcentre og a-kasser. Kontakt dagpengeperioden. For at så mange ledige som med alle ledige senest én måned efter de har fået brev fra muligt finder job, er der dog behov for en særlig a-kassen. målrettet indsats. Med akutpakken og aftalen om Alle ledige der henvender sig til jobberedskabet har ret til akutjob iværksættes en række tiltag, der skal lette hjælp i form af jobformidling, jobsøgningsstøtte evt. i form de lediges vej ind på arbejdsmarkedet, jf. boks. af personlig jobformidler. De ledige får bedre muligheder for at blive ansat i jobrotati- har hurtigt etableret et jobberedskab, on, mulighed for opkvalificeringsjob og støtte til hurtigt at hvor job- og virksomhedskonsulenter løfter opgaven som personlig jobformidler. I den forbindelse komme i praktik eller løntilskud..5 offentlige og private jobs målrettet ledige med 3 har jobcenteret ansat ekstra medarbejdere, og måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden. der har været afholdt fællesmøde med a-kasserne. Ansættelse er på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Senest én måned efter de ledige har fået brev fra Både faste og midlertidige jobs. a-kassen skal alle ledige have været i kontakt med Jobpræmie på op til 5. kr. til arbejdsgivere. jobcenter eller a-kasse. Det er vigtigt, kontakten er motiverende, f.eks. i forhold til at motivere den ledige til at søge bredt både fagligt og geografisk, og til at synliggøre de muligheder den ledige har. Her kan tilknytning af en personlig jobformidler, der kan hjælpe den ledige i alle led af jobsøgningen, være et nyttigt instrument. Et godt samspil med de lokale virksomheder er centralt både i forhold til at afdække, hvor der er jobåbninger for ledige i risikogruppen, herunder akutjob, og i forhold til at skaffe jobrotations-, voksenlærlinge-, løntilskuds- og praktikpladser. I forhold til at skaffe akutjob og virksomhedsrettede pladser spiller kommunen som arbejdsgiver også selv en væsentlig rolle. Med akutpakken sættes desuden fokus på en målrettet anvendelse af bl.a. voksenlærlingeordningen og jobrotation til ledige i risikogruppen, således at det først undersøges om en jobrotationsplads kan besættes af en ledig i risikogruppen. har i løbet af etableret en del jobrotationspladser også på private arbejdspladser. Fokusområder: Fokus på et effektivt jobberedskab bl.a. med et godt samarbejde med a-kasserne. Tæt og motiverende kontakt med de ledige og brug af personlige jobformidlere. Et godt samspil med de lokale virksomheder med henblik på at tilvejebringe jobåbninger. Fastholde fokus på jobrotationsordningen. 3

4 Stigende tilgang til førtidspension Figur : Nytilgang til førtidspension i (rullende år) Personer jan-7 jul-7 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan- jul- jul- jan- Siden starten af er nytilgangen til førtidspension steget kraftigt i. Tilgangen i årsperioden maj april er således 85 pct. højere end i årsperioden maj april. Aktuelt er 7, pct. af s befolkning (6-66 år) på førtidspension. Det svarer ca. til gennemsnittet i hele regionen. En stor del af tilgangen til førtidspension kommer fra midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere en gruppe der ikke alene står uden for arbejdsmarkedet, men som heller ikke modtager beskæftigelsesrettede tilbud. 3 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i er midlertidigt passive mod 8 pct. i klyngen og 3 pct. i hele regionen. Gruppen er samtidig reduceret med 8 pct. over det seneste år. Det afspejler, at en del af disse borgere er tilkendt førtidspension, men også at en del af borgerne over det seneste år er blevet matchet som indsatsklare. har således mange kontanthjælpsmodtagere, som er indsatsklare dvs. de har andre barrierer end ledighed men er i stand til at modtage beskæftigelsesrettede tilbud. Boks. Kort om initiativet: Brug for alle Mål og succeskriterier Initiativets langsigtede mål er: Borgere i matchgruppe 3 kommer i job eller ordinær uddannelse På kort sigt er målet: Borgere i matchgruppe 3 påbegynder en aktiv beskæftigelsesindsats og ommatches derfor til match eller Med henblik på at understøtte det langsigtede og kortsigtede mål indgår følgende succeskriterier i initiativet: Den enkelte borger fastlægger i samarbejde med jobcentret et konkret og realistisk mål om beskæftigelse eller uddannelse Fokus på borgerens progression For disse borgere kan vejen frem mod uddannelse og beskæftigelse være lang. Det er derfor nødvendigt, at have fokus på de små skridt borgeren tager mod job og uddannelse. Flere jobcentre landet over har på det seneste arbejdet systematisk med styring på hvorvidt borgeren opnår selv små fremskridt. Disse registreres, følges op på og forholdes borgeren selv. Denne arbejdsmetode har generelt givet gode erfaringer. Nødvendigt med en tværfaglig indsats Kommunerne etablerer tværfaglige teams, med repræsentanter fra hhv. beskæftigelses-, social- og sundheds- Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere slås typisk med komplekse helbredsmæssige og sociale problemer, og mange har svært ved at få livet til forvaltningen og evt. ungeforvaltningen. Borgeren får en indsatsplan og modtager tilbud på tværs at hænge sammen. Borgerne kan ikke forventes at af kommunens forvaltninger kunne varetage disse udfordringer selv, hvorfor hver enkelt borger bør tilbydes en individuel og helhedsorienteret indsats. Af samme årsag har Folketinget afsat 5 mio.kr. til initiativet Brug for alle (se boks ) indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere. Initiativet består i, at alle kontanthjælpsmodtagere i match 3 får et møde med et tværfagligt team, samt en individuel indsatsplan. Indsatsen er i gang og har ultimo oktober afholdt samtaler med ca. en femtedel af målgruppen. Det tværfaglige sigte er ligeledes indarbejdet i reformen af førtidspension i form af rehabiliteringsteams i alle kommuner og individuelle ressourceforløb. Fokusområder: Forebygge at kontanthjælpssager ender med en førtidspension. Hvordan laves forløb der skaber progression og får udsatte borgere nærmere arbejdsmarkedet? Fokus på selv de små forandringer i borgerens udvikling - også fra politisk hold. Sikre fælles politisk fodslag/strategi på tværs af forvaltninger, så borgeren får en helhedsorienteret indsats

5 Kort status for Ministermål Fig. 5. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), aug. aug ,5,5-3,, Fig. 6. Udvikling i tilgang til permanente forsørgelsesydelser, aug. aug ,3-5,7-6,5-5,9 Fig. 7. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, aug. aug ,,9 -,,7 Fig. 8. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, aug. aug ,3,8, 5, Jobklare - arbejdskraftsreserven Arbejdskraftreserven, dvs. ledige med mindst 3 måneders sammenhængende ledighed, i er det seneste år steget med 7,5 pct. I gennemsnit er arbejdskraftreserven steget med,5 pct. i klyngen. Det er særligt antallet af kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven, der er steget i (+ 9 pct.). Permanente ydelser Tilgangen til permanente ydelser er det seneste år faldet med 7 pct. i. Faldet skyldes en stærkt faldende tilgang til fleksjob/ledighedsydelse (- 5 pct.). Tilgangen til førtidspension er til gengæld steget kraftigt. Når der tages højde for befolkningens størrelse har stadig en højere tilgang til både førtidspension og fleksjob og ledighedsydelse end klyngen og som helhed. Unge Antallet af unge på offentlig forsørgelse er det seneste år uændret i. Det er en lidt mere gunstig udvikling end gennemsnittet i både klyngen og.,5 pct. af de unge (ml. 6 og 9 år) var i august på offentlig forsørgelse i. I hele regionen var det, pct. Etniske I er antallet af ikke-vestlige indvandrer og efterkommer på offentlig forsørgelse steget med 6,3 pct. pct. af de ikke-vestlige indvandrere i var i august på offentlig forsørgelse. Kilde: Jobindsats.dk 5