Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien

Transkript

1 Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien September 2004 Udarbejdet af Karl Vogt-Nielsen, CASA

2 CASA Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien September 2004 Karl Vogt-Nielsen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien CASA, September 2004 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Produktionsmængder og beskæftigelse Produktionsmængde og arealudnyttelse Forbrug i Danmark og kilder Antal beskæftigede Rammer for beskæftigelsen Overenskomstforhold, herunder sikkerhed i ansættelsen Lønforhold, herunder pension Arbejdstid og ferie Forsikringsforhold Ureguleret arbejdskraft Miljøforhold Energi, klima og luftforurening Vand Forurening af vand Kemiske stoffer Pesticider Forebyggende indsats Pesticidrester i produkter Gødning Andre aspekter Arbejdsmiljøforhold Ulykker (ekskl. forgiftninger) Kemiske stoffer Løft, EGA og arbejdsstillinger Støj, støv, temperatur og fugtighed Kilder

5 1 Indledning SiD har anmodet CASA om at gennemføre en første undersøgelse af forskelle i produktionsforhold af tomater og agurker i henholdsvis Spanien og Danmark. Undersøgelsen er gennemført i løbet af 2-3 uger på basis af foreliggende materiale stillet til rådighed af SiD, suppleret med andre kilder, der har kunnet findes via Internettet. Hovedkilden for de spanske forhold er en rapport udarbejdet af Instituto Sindical de Trabajo, Ambiente y Salud (Det faglige Institut for Arbejde, Miljø og Sundhed) og SiD om de spanske produktionsforhold. SiD har endvidere fremlagt 4 beskrivelser af danske gartnerier leveret af ledelse og ansatte. Hertil kommer en række rapporter og materiale tilgængeligt via Internettet i det omfang, tiden til projektet har givet mulighed herfor. Undersøgelsen fokuserer på produktions-, miljø- og arbejdsmiljøforhold ved gartneridriften, primært tomat- og agurkeproduktionen, hvor det er muligt at sammenligne forholdene for disse. For energiforbrug og forurening herfra er endvidere sammenlignet ved køb i Danmark af danskproducerede og importerede produkter. I sammenligningerne er så vidt muligt fokuseret på gartneridriften i Andalusien i det sydlige Spanien (og især provinsen Almeria), hvorfra de fleste importerede spanske tomater og agurker kommer fra. Mange af de tilgængelige kilder indeholder dog ikke umiddelbart sammenlignelige oplysninger, og der er derfor foretaget en lang række antagelser og tilnærmelser. Stort set alle data er fra 2002 og Undersøgelsen peger dog på, at produktionsforholdene, både hvad angår miljøforhold og arbejdsmiljøforhold, er væsentligt bedre for dansk producerede end for de spanske på de fleste undersøgte felter. 4

6 2 Produktionsmængder og beskæftigelse 2.1 Produktionsmængde og arealudnyttelse Mens tomater og agurker i Danmark alene dyrkes i væksthuse, foregår produktionen i Spanien på enten friland eller tildækket (herunder væksthuse). For agurker er 75% af arealet tildækket, mens det kun er tilfældet for 26% af arealet til tomater. Ved at benytte den tildækkede produktionsmetode opnås et større udbytte pr. areal. For agurker øges udbyttet med en faktor 3, mens den for tomater er 1,7 gange større. I Spanien produceres der ca. 200 gange flere tomater og 35 gange flere agurker end i Danmark: Tomater Produktion tons Areal m 2 Spanien Danmark... 19,7 532 Agurker Produktion tons Areal m 2 Spanien Danmark... 15,0 422 Produktion pr. areal Tomater /m 2 Agurker /m 2 Spanien... 6,0 6,9 Danmark... 37,0 35,5 Oplysninger for Danmark er fra Danmarks Statistik (kilde 2). De anvendte arealer i Danmark angives lidt forskelligt. Ovenfor er anvendt det høje tal. 2.2 Forbrug i Danmark og kilder I tabellen er vist det samlede danske forbrug (i tons) med angivelse af kilder: Forbrug* Dansk høst (ekskl. spild) Eksport Import - heraf fra Spanien Tomater ,6 19,7 10,8 145,7 3,9 Agurker... 40,5 15,0 1,2 26,7 7,2 * Inkl. dåsekonserves. Omregnet til årligt forbrug i Danmark pr. indbygger er det ca. 30 tomater og 8 agurker med en selvforsyningsgrad på henholdsvis 13% og 37%. 5

7 Dåsetomater indgår i denne statistik. Det har ikke været muligt at finde oplysninger, som gør det muligt isoleret at se på importens andel af solgte friske varer. Næsten alle importerede agurker fra Spanien er dyrket i Almeria-provinsen i Andalusien i Sydspanien. De importerede spanske tomater fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem Almeria, Murcia og Valencia (de to sidste ligger op langs Spaniens østkyst). Produktionen i Andalusien og Almeria (gennemsnit ) Tomater tons Agurker tons Andalusien Almeria Antal beskæftigede Der eksisterer ikke direkte opgørelser over antallet af beskæftigede i tomatog agurkeproduktion hverken for Spanien eller for Danmark. I Spanien er personer beskæftiget i frugt- og grøntsagsproduktion (tomater, agurker, æbler og peberfrugter). I det følgende er antaget, at disse fordeles ligeligt efter produktionsmængder, hvilket svarer til, at 73% af disse er beskæftiget med tomater og agurker. Dette svarer til personer. Hertil kommer, at 4 ud af 10 indvandrere beskæftiget i landbruget i en undersøgelse anslås at være ansat som uregistreret sort arbejdskraft. Med godt 6% registrerede indvandrere i landbrugets arbejdsstyrke betyder det en korrektion på personer, i alt beskæftigede. I Danmark er der ca beskæftiget i væksthusgartneri. Ved at benytte regnskabsstatistikken for gartneri og frugtavl kan beregnes, at der er ca. 870 personer beskæftiget med grøntsager i væksthuse. Det er dog kun ca. 70% af væksthusarealet, der anvendes til tomater og agurker (resten anvendes primært til salat og til en række andre afgrøder). Fordeles beskæftigelsen ligeligt, kan det antages, at ca. 600 personer er beskæftiget med tomat- og agurkeproduktion i Danmark (kilde 6). 6

8 Hermed kan sammenlignes produktionseffektiviteten pr. ansat (årlig produktion): Antal beskæftigede med tomat- og agurkeproduktion Produktion af tomater og agurker pr. ansat Spanien tons/ansat Danmark tons/ansat Hertil kommer, at det spanske arbejdsår er fastsat til timer (en såkaldt landbrugsenhed ), mens der i det danske tal er regnet med timer. 2.4 Rammer for beskæftigelsen En sammenligning af rammerne for beskæftigelsen, dvs. overenskomstforhold, løn, pension, ferie og arbejdstid samt forsikring har ikke været mulig med de tilgængelige kilder og inden for den givne tid. I det følgende bringes en række pointer fra materialet: Overenskomstforhold, herunder sikkerhed i ansættelsen I Spanien blev der i 2002 indgået 93 kollektive overenskomster omfattende omkring arbejdstagere i landbrug, kvægavl og skovbrug. I landbruget er der lønarbejdere. Det er ikke muligt at beregne, hvor mange procent der er omfattet af overenskomst. I Danmark vil det typiske billede være således: Medarbejderne har en ansættelseskontrakt, og da ejeren er medlem af Gartneribrugets Arbejdsgiverforening, er medarbejderne sikret overenskomstmæssig løn, pension, opsigelsesvarsel m.m. Mange bliver sæsonfyret, da det ikke kan svare sig at dyrke grøntsager om vinteren, da der ikke er lys/- varme nok Lønforhold, herunder pension I Spanien har lønforhøjelserne jf. overenskomsterne været på 4% årligt på det grønne område, hvilket ligger lidt over det generelle niveau for overenskomster i Spanien. I Danmark får en faglig, ifølge SiD, pr. 1. marts 2004 en timeløn på 107,76 kr., og lønnen er i gennemsnit steget 2,6% de seneste 3 år. Hertil kommer, at pensionen i samme periode er steget fra 7,5% til 9,9%, hvor arbejdsgiveren betaler 2/3 og den ansatte 1/ Arbejdstid og ferie I Spanien er den offentlige definition af en fuldtidsbeskæftiget person i landbruget 240 dage pr. år svarende til timer. Ifølge overenskomsterne for år 2000 var arbejdstiden generelt på 1.761,3 timer/år og for det grønne område på 1.777,5 timer/år. 7

9 I Danmark er arbejdstiden 37 timer/uge, og samlet er den årlige arbejdstid mindst 100 timer lavere end i Spanien Forsikringsforhold Ingen data Ureguleret arbejdskraft Der foregår en vis udnyttelse af sort arbejdskraft i Spanien via ureguleret ansættelse af illegale indvandrere. I en analyse antages det, at 40% af de indvandrere, der beskæftiges i landbruget, er illegale indvandrere, som dermed ansættes under ikke regulerede forhold. Da der samlet er godt 6% indvandrere legalt beskæftiget i landbruget, er der således tale om ca. 4% af arbejdsstyrken, som er ansat sort (kilde 1). Det vides ikke, hvorledes situationen er på gartneriområdet, men det er næppe mindre. Der er ikke undersøgelser, der påviser tilsvarende problem i Danmark. 8

10 3 Miljøforhold 3.1 Energi, klima og luftforurening Energiforbruget og forureningen herfra er væsentlig større i den danske produktion end i Spanien, hvor solvarmen udnyttes via tildækning. Det er meget begrænset, hvad der anvendes af energi til tomat- og agurkeproduktion i Spanien, og der er ikke fundet data, der kan beskrive dette nærmere, da fokus i Spanien er på andre miljøfaktorer. I væksthuse kan der dog være tale om et vist energiforbrug (el) til ventilation. Er sigtet imidlertid at sammenligne energiforbrug på grøntsager indkøbt i Danmark, er det dog relevant at inddrage energiforbruget til transporten fra Spanien til Danmark. Endvidere er det rimeligt at modregne den forureningsbesparelse, som opnås ved, at danske gartnerier producerer strøm, de ikke selv bruger, og som leveres til det offentlige elnet og dermed erstatter anden elproduktion. Gartneriernes strøm er produceret på mere miljørigtige vilkår end den strøm, der ellers ville være produceret på kraftværkerne, og bidrager dermed til at nedsætte forureningen fra den samlede danske elproduktion. Den endelige sammenligning af energi, klima og forureningsfaktorer er derfor mere kompliceret end en ren sammenligning af energiforbrug. Energiforbrug i Danmark Areal Produktion m tons Energiforbrug gigajoule Væksthuse total Gigajoule pr. m 2 Gigajoule pr. ton - heraf tomater ,0 53,6 - heraf agurker ,7 46,7 Dette er en gennemsnitsberegning baseret på data fra Danmarks Statistik (kilde 2). Der er imidlertid en væsentlig forskel på, hvornår de pågældende grøntsager dyrkes i væksthuset. En ton tomat/agurk, som produceres tidligt på året, kræver langt mere energi end dem, der dyrkes hen over sommeren. Der er ikke gennemført beregninger som differentierer på energiforbruget mellem årstiderne. 9

11 Energiforbrug ved import fra Spanien Beregning af transportenergi Gigajoule pr. ton Trafikministeriets beregningsprogram TEMA Miljøbelastning ved familiens aktiviteter udført af IPU på DTU 9 Bemærkning Programmet (kilde 12) beregner lastens andel af energiforbruget (hvilket udgør omkring 50% af det samlede energiforbrug) her er omregnet til det samlede energiforbrug ved km kørsel Institut for Produktudvikling på Danmarks Tekniske Universitet har i rapporten indregnet energiforbrug på såvel produktion som transport af tomater og agurker fra Sydeuropa Der er således et væsentligt mindre energiforbrug ved at dyrke tomater og agurker i Spanien og transportere dem hertil frem for at dyrke dem i Danmark. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken energiform der benyttes, idet dette kan medføre væsentlig forskellig forurening. En sammenligning af en konkret, primært naturgasfyret tomatproduktion i Danmark (kilde 5) med forureningen fra en diesellastbil giver følgende billede: Forurening pr. ton tomat/agurk Energiforbrug gigajoule CO 2 SO 2 gram CO NO X Dansk produktion... 54, ,8 11,0 117 Lastbiltransport* (ekskl. forurening fra produktionen i Spanien) ,4 0,4 3,0 0,2 *) Beregnet ved hjælp af Trafikministeriets TEMA-model (kilde 12), hvor der er regnet med et 48 ton vogntog efter Euro III standard (mest miljørigtig dvs. lavt NO x -bidrag). Modellen beregner selve lastens andel. Her er tillagt 100% nogenlunde svarende til hele forureningen ved transporten. Benyttes et Euro I vogntog, stiger NO x -bidraget til 4,9. Selvom der således næsten udelukkende benyttes naturgas ved den danske produktion, er der stadig en langt større luftforurening end ved import via lastbil fra Spanien. Imidlertid har mange gartnerier omlagt deres energiforsyning til naturgasfyret kraftvarmeproduktion, hvor gartneriet selv bruger varmen, mens hovedparten af strømmen føres til det offentlige elnet. Såfremt denne el erstatter el produceret på elværkerne, kan der foretages en modregning af den forurening, der ellers ville være kommet ved traditionel elproduktion. Med afsæt i en konkret tomatproduktion i Danmark (kilde 5), der hovedsageligt er naturgasfyret, og hvor hovedparten af den producerede el fra kraftvarmeanlægget sælges til elnettet, kan foretages følgende beregning af den forurening, som hermed reduceres i elværkernes elproduktion: HC 10

12 Modregning af luftforurening ved ellevering til nettet (kraftvarme) Elproduktion til offentligt net MWh/ton tomat og agurk CO 2 SO 2 gram CO NO X Dansk produktion... 9, ,4 - Denne beregning er baseret på Dansk Energis statistik for år 2002, hvor forureningen pr. MWh produceret el fra de elværksejede anlæg er opgjort til (kilde 13): CO 2 : 564 SO 2 : 214 g NO x : 859 g Der er ikke tal for CO og HC. Det kan diskuteres, hvorvidt den producerede strøm fra gartnerierne alene erstatter elværksproduceret strøm, som alene udgør knap 80% af det danske elforbrug, eller om det ikke er mere korrekt at beregne en gennemsnitlig forurening for al strøm produceret i Danmark, herunder strøm produceret på private vindmøller og naturgasfyrede decentrale anlæg. Såfremt dette er tilfældet, vil den gennemsnitlige forurening pr. forbrugt MWh blive mindre end tallene anført ovenfor. Beregningen i tabellen giver derfor et for positivt billede af den sparede forurening. Hvis det forudsættes, at alle gartnerier benytter naturgasproduceret kraftvarme, og at langt hovedparten af den producerede strøm leveres til det offentlige elnet samt at den her fuldt ud erstatter elværkernes gennemsnitlige elproduktion så fås følgende nettoresultat, hvad angår sammenligningen i forureningen. Resultatet vender til at blive i dansk favør: Teoretisk optimal korrektion i dansk forurening pr. ton tomat/agurk Energiforbrug gigajoule CO 2 SO 2 gram CO NO X Dansk produktion... 54, ? 2,6? Lastbiltransport (ekskl. forurening fra produktionen i Spanien) ,4 0,4 3,0 0,2 Dette er imidlertid ikke det sande billede. Ofte vil gartnerierne producere strøm på tidspunkter, hvor der i forvejen er strøm nok i nettet, og gartneriernes el vil derfor indgå som eksporteret strøm eller erstatte anden miljørigtig strøm. Eksporteres strømmen, vil det normalt erstatte strøm fra vandværker og atomkraftværker, der ikke producerer de pågældende forureninger. Der kan således ikke modregnes en sparet forurening for denne strømmængde. HC HC 11

13 Der er endvidere heller ikke umiddelbart data, der oplyser, hvor stor en andel af den danske tomat- og agurkeproduktion, der er knyttet til naturgasfyret kraftvarmeproduktion, men det antages, at denne er høj. En næppe urimelig antagelse vil være, at 50% af den strøm, som gartnerierne leverer til det offentlige net, kan tillægges en forureningsbesparelse svarende til den elværksproducerede strøm. Resultatet af en sammenligning vil dermed se ud som følger: Realistisk korrektion i dansk forurening pr. ton tomat/agurk Energiforbrug gigajoule CO 2 SO 2 gram CO NO X Dansk produktion... 54, ? 6,8? Lastbiltransport (ekskl. forurening fra produktionen i Spanien) ,4 0,4 3,0 0,2 HC Til trods for denne reducerede korrektion for værdien af gartneriernes bidrag til elnettet opnås stadig en positiv effekt af at købe danske tomater og agurker frem for de spanske dog ikke hvad angår NO x (heller ikke, selvom der regnes med de mindre miljørigtige lastbiler (Euro I vogntog) til transport af importerede varer). 3.2 Vand Der er ikke oplysninger i den spanske rapport (kilde 1) om vandforbruget. Men der gøres opmærksom på, at vandforbruget til driften i Almeria-provinsen er meget stort ved den intensive grøntsagsproduktion. Sammenholdt med, at der generelt er vandmangel i området, sker der en overudnyttelse og forsaltning af vandressourcerne i området, der nærmest er som en ørken. Vandforbrug i Danmark Areal Produktion m tons Vandforbrug m 3 Liter pr. m 2 Væksthuse total Liter pr. ton - heraf tomater heraf agurker Der bruges således omkring 25 liter vand til hvert produceret tomat (27,7 liter) eller agurk (21,5 liter). Flere danske gartnerier benytter regnvand f.eks. har gartneriet Nymarken (agurker) et regnvandsbassin på m 3, der dækker 92% af vandforbruget. Andre benytter udelukkende kommunal vandforsyning, mens andre igen har egne boringer. Alfred Pedersen & Søn (tomater) har således egen boring og havde i 2002 et vandforbrug på m 3. Der anvendes et ren- 12

14 desystem, der opsamler drænvand til genbrug, og vandingen er computerstyret for at optimere gødningen (kilde 3 og 5) Forurening af vand Ifølge den spanske rapport medfører den overdrevne brug af sprøjtegifte forurening af vandressourcerne i et område, hvor ikke alene vandingsvandet, men også drikkevandet, i vidt omfang kommer fra undergrunden. Der er ikke oplysninger, der kan belyse forureningsgraden og omfanget heraf. Der er ligeledes ingen oplysning om vandforurening med overskydende gødningsstoffer. I de danske rapporter om pesticider er der ikke megen fokus på pesticidforurening af vand fra væksthuse. Det anføres bl.a., at der ofte er tale om lukkede systemer (kilde 6), hvorfor der ikke er behov for at tage de samme naturhensyn som på åbne marker. Der er dog konstateret pesticidbelastninger fra væksthuse, men dette er f.eks. faldet i Fyns Amt de senere år, som resultat af bl.a. oplysning og virksomhedsbesøg. Forurening kan ske gennem (utilsigtede) udledninger og via utætte gulve. Jorden og hermed grundvandet udsættes endvidere for tilførsel af overskydende gødningsvand. Hos gartneriet DK plant (agurker) udledes den del af gødningsvandet, der ikke optages af planterne til jorden i gartneriet (kilde 4). Hos Alfred Pedersen & Søn (tomater) drænes 10% af det anvendte gødningsvand svarende til en drænspildevandsmængde på m 3 pr. år, som går til nedsivning i en skov (kilde 5). 3.3 Kemiske stoffer Pesticider Forbruget af pesticider i produktionen af grøntsager er relativt stort i såvel Danmark som i Spanien. I Danmark bruges der ca. 10 gange mere pesticider pr. areal i bl.a. væksthuskulturer i forhold til resten af landbruget. Dog er gartneriernes pesticidforbrug i kroner faldet fra 71 mio. kr. i 1995 til 59 mio. kr. i 1999, og biologisk bekæmpelse er steget fra 8 til 16 mio. kroner. I tabellen er vist forskellen i udgiften til de to bekæmpelsesmetoder (kilde 6). 13

15 Udgiften til bekæmpelse i forhold til udbytte og areal i år 1999 (kilde 6) Tomater Agurker Pesticider i % af bruttoudbyttet... 0,31 0,78 Biologisk bekæmpelse i % af bruttoudbyttet... 0,82 1,73 Pesticider i kroner/m ,44 2,57 Biologisk bekæmpelse i kroner/m ,77 5,71 Udvikling i bekæmpelsesmetode fordelt på areal (i procent) i danske væksthuse (kilde 2) Kombineret kemisk/biologisk Kemisk Biologisk Ingen Der findes ikke tilgængelige statistiske opgørelser over pesticidforbruget pr. produceret enhed. I Spanien er der, jf. den spanske rapport, ringe opmærksomhed på de miljørisici, som en intensiv produktion medfører. Udvælgelse af de sprøjtegifte, der anvendes, sker som regel på baggrund af deres effektivitet, men uden at der tages miljøhensyn. I styringen med de restkoncentrationer af sprøjtegifte, der ifølge EU-lovgivningen og i den spanske lovgivning anses for farlige, er der stadig store huller med hensyn til indsamling, behandling og bortskaffelse, hvilket medfører en alvorlig miljøpåvirkning. Der er manglende adgang til miljøinformation i forbindelse med brugen af sprøjtegifte. Der findes ingen statistikker eller troværdige offentlige data vedrørende mængden af de anvendte sprøjtegifte og deres kemiske sammensætning. Der findes således ikke umiddelbart statistik, som kan benyttes til at sammenligne pesticidforbruget pr. produceret enhed i hverken Danmark eller Spanien men det er dog muligt at foretage et estimat: Ifølge kilde 6 anvendtes der i år 1999 pesticider svarende til aktivt stof i væksthuse. I samme kilde opgøres, at ca. 20% af arealet i væksthusene anvendes til dyrkning af tomater og agurker. Hvis det antages, at pesticidforbruget er jævnt fordelt på afgrøder og areal i væksthusene, udgør 14

16 forbruget til tomater og agurker således 20% af svarende til Tilsvarende kan der fra den spanske rapport vedr uddrages, at der på 20,4% af arealet i drivhuse i Almeria-provinsen dyrkes tomater, og at der på 8,0% dyrkes agurker. Med et samlet pesticidsalg i provinsen på tons er der med den samme antagelse som for Danmark om ligelig arealfordeling blevet brugt tons pesticider til tomater og agurker (det antages endvidere, at der er tale om mængde i aktivt stof). Produktionen af tomater og agurker kan opgøres til tons. Forbrugt pesticid Produktion af tomater og agurker tons Pesticidforbrug pr. produktion /ton Spanien ,47 Danmark ,23 Resultatet af denne sammenligning, som bygger på en række antagelser, er således, at der bruges ca. 10 gange mere pesticid pr. produceret enhed i Spanien end i Danmark. Hertil kommer, at det er forskellige pesticider, der benyttes i Danmark og Spanien, bl.a., fordi det er forskellige insekter, der skal bekæmpes. Det har ikke på det foreliggende grundlag været muligt at sammenligne arten af brugte pesticider, herunder at vurdere, om der er forskel i farligheden af de pesticider, der anvendes til tomater og agurker Forebyggende indsats Brugen af pesticider kan begrænses gennem forskellige tiltag. Der kan dels benyttes biologiske bekæmpelsesmetoder (se ovenfor herom). Andre tiltag kan være omstilling til økologisk drift, miljøstyring, brug af sunde planter, brug af sædskifte etc. I Danmark arbejdes der med f.eks. EMAS, som endnu ikke er særligt udbredt. Dansk Erhvervsgartner Forening (DEG) har udarbejdet specifikt materiale om miljøstyring i gartnerier og planteskoler. Mærket for Integreret Produktion (IP) er indført af Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU), hvor hovedformålet er at fremme god dyrkningspraksis og reducere forbruget af pesticider og gødning. Disse oplysninger er fra 1999 (kilde 6) og kan være ændret siden da. Eksempelvis anvender gartneriet Nymarken (agurker) ikke sprøjtegifte, men biologisk bekæmpelse af skadedyrene. Gartneriet producerer i henhold til Dansk Integreret Produktion kaldet IP. Det betyder, at skadedyr bekæmpes med biologiske midler, og der føres journal over anvendelse af gødning, vand og evt. kemikalier (kilde 3). 15

17 Alfred Pedersen & Søn (tomater) anvender ligeledes biologisk skadedyrsbekæmpelse, men bruger kemiske bekæmpelsesmidler mod svampeangreb eller skadedyr, der ikke kan bekæmpes biologisk. Endvidere opnås via klimastyring at gøre planterne stærkere og mindre modtagelige for svampeangreb. Også via fugtighedsstyring forebygges sygdomsangreb (kilde 5). Der anvendes ikke sædskifte inden for tomat- og agurkeproduktion i Danmark, da grøntsagerne vokser i stenuldsmåtter. Ifølge den spanske rapport er det økologiske landbrug i kraftig stigning i Almeria. Spanien er, med en stigning på over 74% i perioden , det land i hele EU, der har haft den største stigning i arealer, der er udlagt til økologisk landbrug. I Danmark er arealer med økologisk producerede væksthusgrøntsager beskedent. Økologisk tomatproduktion dækker 3% af total areal med afgrøden (1,6 ha), mens økologisk agurkeproduktion dækker 4% af total areal med afgrøden (1,5 ha). Tallene er fra 1999 (kilde 6). Barrierer for produktion af økologiske væksthusagurker er begrænsede, pga. høje etableringsomkostninger, højt energiforbrug til klimastyring og stor risiko for svampesygdomme (kilde 6) Pesticidrester i produkter Ifølge Fødevaredirektoratet er der størst risiko for at finde pesticidrester i vore madvarer i frugt og grøntsager. Der er indført grænseværdier for, hvor store mængder der må være i produkter. Overskrides disse, er det ulovligt at sælge produktet til forbrugerne. Direktoratet udfører jævnligt kontrol med indholdet af pesticidrester i såvel danske som importerede grøntsager. I tabellen er vist de senest tilgængelige data fra Fødevaredirektoratet (kilde 9). Tallet angiver antal prøver/antal med påviste pesticidrester: kvartal kvartal 2003 Danske agurker... 24/0 1/0 17/0 Spanske agurker... 14/12 9/6 - Danske tomater... 26/0-13/1 Spanske tomater... 27/25 7/5 1/0 Samlet er der på 1½ år foretaget: 42 prøver på danske agurker ingen havde påviste pesticidrester. 23 prøver på spanske agurker heraf havde de 18 påviste pesticidrester (1 heraf over grænseværdien og 2 med pesticider, hvor der ikke er nogen maksimal grænseværdi). 39 prøver på danske tomater heraf havde 1 påviste pesticidrester. 16

18 35 prøver på spanske tomater heraf havde de 30 påviste pesticidrester (1 heraf over grænseværdien og 13 med pesticider, hvor der ikke er nogen maksimal grænseværdi) Gødning Der er ikke sammenlignelige data for gødningsforbrug til produktion af grøntsager. Ifølge den spanske rapport (kilde 1) og Plantedirektoratets statistik (kilde 10) over det danske gødningsforbrug kan opstilles følgende sammenligning for hele landbrugssektoren i de to lande: /hektar Kvælstof (N) Fosfor (P 2 O 5 ) Kalium (K 2 O) Spanien... 78,1 34,8 29,0 Danmark Den danske statistik er opgjort i rene NPK-tal. Ovenfor er disse omregnet ved brug af direktoratets nøgle hertil, så de kan sammenlignes med de spanske tal (For N er omregning 1:1, for P omregnes 6 /ha til 13 /ha P 2 O 5 og for K omregnes 24 /ha til 29 /ha K 2 O). Der er således ikke de store forskelle (på nær fosfor, hvor forbruget er lavere i Danmark) på landsplan. Men om det også gælder for gødningsmængderne til tomater og agurker kan ikke oplyses på det foreliggende grundlag. Danske gartnerier søger at spare på den anvendte gødning. F.eks. anvender gartneriet DK plant (agurker) en gødningscomputer, som tilpasser mængden efter solindstrålingen og fordampningen. Hos gartneriet Nymarken (agurker) recirkuleres vand og gødning, hvorved der spares ca. 45% på gødning. Hos Alfred Pedersen & Søn (tomater) udarbejdes gødningsplaner tilpasset de forskellige behov gennem året, og der anvendes ca. 46 gram gødning pr.. færdig produkt (kilde 3, 4 og 5). 3.4 Andre aspekter En sammenligning af produktionsforhold bør også indeholde en vurdering af emballageområdet samt aspekter, der har betydning for jordkvaliteten og bevarelsen heraf (f.eks. via sædskifte), men disse aspekter indgår ikke i nærværende undersøgelse, da tilgængelige data er yderst sparsomme. 17

19 4 Arbejdsmiljøforhold Vigtige arbejdsmiljøproblemer inden for gartneri er ulykker, kemiske stoffer, fysisk miljø (løft, EGA og arbejdsstillinger), temperatur/luftfugtighed samt støj og vibrationer. Den mest dominerende drivhusmodel i Spanien er den såkaldte parral, hvor blød plast anvendes som væg og loft. Arbejdsbetingelserne er her generelt dårlige pga. varmen, manglende ventilation, fugtighed, arbejdsrytmer, pladsmangel, osv. Ifølge arbejdstagerne selv er de største problemer forbundet med den fysiske anstrengelse og arbejdsstillingerne, efterfulgt af støj, støv, kontakt med giftstoffer og sprøjtegifte, ekstreme temperaturer og risici med relation til krav i arbejdet (arbejdsrytme, krav om konstant opmærksomhed). Arbejdsulykker anses ikke for så stor en risiko, men de forekommer. En stor del af arbejdskraften er indvandrere, dvs. en ikke oplært arbejdsstyrke, som udnyttes ved til stadighed at blive udskiftet ved ankomsten af nye indvandrere. Det er begrænset, hvad der findes af faktiske oplysninger om arbejdsmiljøforhold i såvel danske som spanske gartnerier, og egentlige sammenligninger er ikke mulige. Derfor skal den følgende gennemgang læses med stort forbehold. I den spanske rapport (kilde 1) er der refereret til en spørgeundersøgelse blandt 106 ansatte i Almeria-provinsen samt en statistik for arbejdsskader i samme område (fra det spanske Ministerium for Arbejde og Social Sundhed). For de danske forhold er anvendt uddrag fra Arbejdsmiljøvejviser 43 (kilde 7) samt anvendt en spørgeundersøgelse blandt 700 væksthusmedarbejdere (kilde 8). 4.1 Ulykker (ekskl. forgiftninger) I Almeria-provinsen var der ifølge det spanske Ministerium for Arbejde og Social Sundhed 761 ulykker (2002) knyttet til landbruget (hvor 90% er knyttet til gartneri). Som beregnet tidligere anslås det, at der er beskæftigede i hele Spanien med produktion af tomater og agurker. Antages det yderligere, at beskæftigelsen er jævnt fordelt efter produktionen i Spanien, betyder det, at 23% heraf er beskæftiget i Almeria-provinsen svarende til ca beskæftigede. 18

20 I Danmark blev i 2002 anmeldt 281 arbejdsulykker inden for landbrug og skovbrug (kilde 11), hvor der ifølge Danmarks Statistik er beskæftigede i Det skal bemærkes, at gartnerier tegner sig for en mindre del af de alvorlige ulykker i forhold til skovbrug. Nedenstående sammenligning er derfor ikke retvisende, men det har ikke i dette projekt været muligt at finde mere detaljerede danske data. Sammenligningen skal tages med stort forbehold, da der formentlig er forskelle i anmeldepraksis. Således har CASA erfaring for, at kun halvdelen af de faktiske arbejdsskader anmeldes her i Danmark. Hvorvidt det samme er tilfældet i Spanien vides ikke. Antal arbejdsulykker Spanien (Almeria) (landbrug) Antal arbejdsulykker Antal pr beskæftigede Danmark (gartneri og skovbrug) Antal arbejdsulykker Antal pr beskæftigede Samlet antal , ,3 - heraf mindre arbejdsulykker , heraf alvorlige ulykker , heraf dødsfald ,01 2 0,13 Arbejdsulykkerne fordeler sig med følgende skadetyper Spanien (Almeria) (kilde 1) Danmark (kilde 11) Antal % Antal % Forstuvninger, fibersprængninger og forstrækninger Termisk skade Kraftige slag og tryk Sårskade Lændesmerter Bløddelsskader Frakturer (brækket arm/ben) Amputationer Andre læsioner (inkl. dødsfald for Danmark) Øvrige skader I alt I Danmark sker arbejdsulykker i væksthusgartnerier typisk ved (kilde 7): Arbejde, hvor medarbejderne kommer i kontakt med automatisk styret udstyr til transport af planter m.v. Arbejde med maskiner til fyldning af jord i potter. Arbejde med transportudstyr, pakkemaskiner, klippemaskiner m.m. Arbejde med skygning og rengøring af glastage og udskiftning af glas i et højere niveau. Arbejde, der indebærer manuelle løft og transport af spagnum, gødningssække og andre tunge byrder. 19