Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien"

Transkript

1 Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien September 2004 Udarbejdet af Karl Vogt-Nielsen, CASA

2 CASA Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien September 2004 Karl Vogt-Nielsen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien CASA, September 2004 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Produktionsmængder og beskæftigelse Produktionsmængde og arealudnyttelse Forbrug i Danmark og kilder Antal beskæftigede Rammer for beskæftigelsen Overenskomstforhold, herunder sikkerhed i ansættelsen Lønforhold, herunder pension Arbejdstid og ferie Forsikringsforhold Ureguleret arbejdskraft Miljøforhold Energi, klima og luftforurening Vand Forurening af vand Kemiske stoffer Pesticider Forebyggende indsats Pesticidrester i produkter Gødning Andre aspekter Arbejdsmiljøforhold Ulykker (ekskl. forgiftninger) Kemiske stoffer Løft, EGA og arbejdsstillinger Støj, støv, temperatur og fugtighed Kilder

5 1 Indledning SiD har anmodet CASA om at gennemføre en første undersøgelse af forskelle i produktionsforhold af tomater og agurker i henholdsvis Spanien og Danmark. Undersøgelsen er gennemført i løbet af 2-3 uger på basis af foreliggende materiale stillet til rådighed af SiD, suppleret med andre kilder, der har kunnet findes via Internettet. Hovedkilden for de spanske forhold er en rapport udarbejdet af Instituto Sindical de Trabajo, Ambiente y Salud (Det faglige Institut for Arbejde, Miljø og Sundhed) og SiD om de spanske produktionsforhold. SiD har endvidere fremlagt 4 beskrivelser af danske gartnerier leveret af ledelse og ansatte. Hertil kommer en række rapporter og materiale tilgængeligt via Internettet i det omfang, tiden til projektet har givet mulighed herfor. Undersøgelsen fokuserer på produktions-, miljø- og arbejdsmiljøforhold ved gartneridriften, primært tomat- og agurkeproduktionen, hvor det er muligt at sammenligne forholdene for disse. For energiforbrug og forurening herfra er endvidere sammenlignet ved køb i Danmark af danskproducerede og importerede produkter. I sammenligningerne er så vidt muligt fokuseret på gartneridriften i Andalusien i det sydlige Spanien (og især provinsen Almeria), hvorfra de fleste importerede spanske tomater og agurker kommer fra. Mange af de tilgængelige kilder indeholder dog ikke umiddelbart sammenlignelige oplysninger, og der er derfor foretaget en lang række antagelser og tilnærmelser. Stort set alle data er fra 2002 og Undersøgelsen peger dog på, at produktionsforholdene, både hvad angår miljøforhold og arbejdsmiljøforhold, er væsentligt bedre for dansk producerede end for de spanske på de fleste undersøgte felter. 4

6 2 Produktionsmængder og beskæftigelse 2.1 Produktionsmængde og arealudnyttelse Mens tomater og agurker i Danmark alene dyrkes i væksthuse, foregår produktionen i Spanien på enten friland eller tildækket (herunder væksthuse). For agurker er 75% af arealet tildækket, mens det kun er tilfældet for 26% af arealet til tomater. Ved at benytte den tildækkede produktionsmetode opnås et større udbytte pr. areal. For agurker øges udbyttet med en faktor 3, mens den for tomater er 1,7 gange større. I Spanien produceres der ca. 200 gange flere tomater og 35 gange flere agurker end i Danmark: Tomater Produktion tons Areal m 2 Spanien Danmark... 19,7 532 Agurker Produktion tons Areal m 2 Spanien Danmark... 15,0 422 Produktion pr. areal Tomater /m 2 Agurker /m 2 Spanien... 6,0 6,9 Danmark... 37,0 35,5 Oplysninger for Danmark er fra Danmarks Statistik (kilde 2). De anvendte arealer i Danmark angives lidt forskelligt. Ovenfor er anvendt det høje tal. 2.2 Forbrug i Danmark og kilder I tabellen er vist det samlede danske forbrug (i tons) med angivelse af kilder: Forbrug* Dansk høst (ekskl. spild) Eksport Import - heraf fra Spanien Tomater ,6 19,7 10,8 145,7 3,9 Agurker... 40,5 15,0 1,2 26,7 7,2 * Inkl. dåsekonserves. Omregnet til årligt forbrug i Danmark pr. indbygger er det ca. 30 tomater og 8 agurker med en selvforsyningsgrad på henholdsvis 13% og 37%. 5

7 Dåsetomater indgår i denne statistik. Det har ikke været muligt at finde oplysninger, som gør det muligt isoleret at se på importens andel af solgte friske varer. Næsten alle importerede agurker fra Spanien er dyrket i Almeria-provinsen i Andalusien i Sydspanien. De importerede spanske tomater fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem Almeria, Murcia og Valencia (de to sidste ligger op langs Spaniens østkyst). Produktionen i Andalusien og Almeria (gennemsnit ) Tomater tons Agurker tons Andalusien Almeria Antal beskæftigede Der eksisterer ikke direkte opgørelser over antallet af beskæftigede i tomatog agurkeproduktion hverken for Spanien eller for Danmark. I Spanien er personer beskæftiget i frugt- og grøntsagsproduktion (tomater, agurker, æbler og peberfrugter). I det følgende er antaget, at disse fordeles ligeligt efter produktionsmængder, hvilket svarer til, at 73% af disse er beskæftiget med tomater og agurker. Dette svarer til personer. Hertil kommer, at 4 ud af 10 indvandrere beskæftiget i landbruget i en undersøgelse anslås at være ansat som uregistreret sort arbejdskraft. Med godt 6% registrerede indvandrere i landbrugets arbejdsstyrke betyder det en korrektion på personer, i alt beskæftigede. I Danmark er der ca beskæftiget i væksthusgartneri. Ved at benytte regnskabsstatistikken for gartneri og frugtavl kan beregnes, at der er ca. 870 personer beskæftiget med grøntsager i væksthuse. Det er dog kun ca. 70% af væksthusarealet, der anvendes til tomater og agurker (resten anvendes primært til salat og til en række andre afgrøder). Fordeles beskæftigelsen ligeligt, kan det antages, at ca. 600 personer er beskæftiget med tomat- og agurkeproduktion i Danmark (kilde 6). 6

8 Hermed kan sammenlignes produktionseffektiviteten pr. ansat (årlig produktion): Antal beskæftigede med tomat- og agurkeproduktion Produktion af tomater og agurker pr. ansat Spanien tons/ansat Danmark tons/ansat Hertil kommer, at det spanske arbejdsår er fastsat til timer (en såkaldt landbrugsenhed ), mens der i det danske tal er regnet med timer. 2.4 Rammer for beskæftigelsen En sammenligning af rammerne for beskæftigelsen, dvs. overenskomstforhold, løn, pension, ferie og arbejdstid samt forsikring har ikke været mulig med de tilgængelige kilder og inden for den givne tid. I det følgende bringes en række pointer fra materialet: Overenskomstforhold, herunder sikkerhed i ansættelsen I Spanien blev der i 2002 indgået 93 kollektive overenskomster omfattende omkring arbejdstagere i landbrug, kvægavl og skovbrug. I landbruget er der lønarbejdere. Det er ikke muligt at beregne, hvor mange procent der er omfattet af overenskomst. I Danmark vil det typiske billede være således: Medarbejderne har en ansættelseskontrakt, og da ejeren er medlem af Gartneribrugets Arbejdsgiverforening, er medarbejderne sikret overenskomstmæssig løn, pension, opsigelsesvarsel m.m. Mange bliver sæsonfyret, da det ikke kan svare sig at dyrke grøntsager om vinteren, da der ikke er lys/- varme nok Lønforhold, herunder pension I Spanien har lønforhøjelserne jf. overenskomsterne været på 4% årligt på det grønne område, hvilket ligger lidt over det generelle niveau for overenskomster i Spanien. I Danmark får en faglig, ifølge SiD, pr. 1. marts 2004 en timeløn på 107,76 kr., og lønnen er i gennemsnit steget 2,6% de seneste 3 år. Hertil kommer, at pensionen i samme periode er steget fra 7,5% til 9,9%, hvor arbejdsgiveren betaler 2/3 og den ansatte 1/ Arbejdstid og ferie I Spanien er den offentlige definition af en fuldtidsbeskæftiget person i landbruget 240 dage pr. år svarende til timer. Ifølge overenskomsterne for år 2000 var arbejdstiden generelt på 1.761,3 timer/år og for det grønne område på 1.777,5 timer/år. 7

9 I Danmark er arbejdstiden 37 timer/uge, og samlet er den årlige arbejdstid mindst 100 timer lavere end i Spanien Forsikringsforhold Ingen data Ureguleret arbejdskraft Der foregår en vis udnyttelse af sort arbejdskraft i Spanien via ureguleret ansættelse af illegale indvandrere. I en analyse antages det, at 40% af de indvandrere, der beskæftiges i landbruget, er illegale indvandrere, som dermed ansættes under ikke regulerede forhold. Da der samlet er godt 6% indvandrere legalt beskæftiget i landbruget, er der således tale om ca. 4% af arbejdsstyrken, som er ansat sort (kilde 1). Det vides ikke, hvorledes situationen er på gartneriområdet, men det er næppe mindre. Der er ikke undersøgelser, der påviser tilsvarende problem i Danmark. 8

10 3 Miljøforhold 3.1 Energi, klima og luftforurening Energiforbruget og forureningen herfra er væsentlig større i den danske produktion end i Spanien, hvor solvarmen udnyttes via tildækning. Det er meget begrænset, hvad der anvendes af energi til tomat- og agurkeproduktion i Spanien, og der er ikke fundet data, der kan beskrive dette nærmere, da fokus i Spanien er på andre miljøfaktorer. I væksthuse kan der dog være tale om et vist energiforbrug (el) til ventilation. Er sigtet imidlertid at sammenligne energiforbrug på grøntsager indkøbt i Danmark, er det dog relevant at inddrage energiforbruget til transporten fra Spanien til Danmark. Endvidere er det rimeligt at modregne den forureningsbesparelse, som opnås ved, at danske gartnerier producerer strøm, de ikke selv bruger, og som leveres til det offentlige elnet og dermed erstatter anden elproduktion. Gartneriernes strøm er produceret på mere miljørigtige vilkår end den strøm, der ellers ville være produceret på kraftværkerne, og bidrager dermed til at nedsætte forureningen fra den samlede danske elproduktion. Den endelige sammenligning af energi, klima og forureningsfaktorer er derfor mere kompliceret end en ren sammenligning af energiforbrug. Energiforbrug i Danmark Areal Produktion m tons Energiforbrug gigajoule Væksthuse total Gigajoule pr. m 2 Gigajoule pr. ton - heraf tomater ,0 53,6 - heraf agurker ,7 46,7 Dette er en gennemsnitsberegning baseret på data fra Danmarks Statistik (kilde 2). Der er imidlertid en væsentlig forskel på, hvornår de pågældende grøntsager dyrkes i væksthuset. En ton tomat/agurk, som produceres tidligt på året, kræver langt mere energi end dem, der dyrkes hen over sommeren. Der er ikke gennemført beregninger som differentierer på energiforbruget mellem årstiderne. 9

11 Energiforbrug ved import fra Spanien Beregning af transportenergi Gigajoule pr. ton Trafikministeriets beregningsprogram TEMA Miljøbelastning ved familiens aktiviteter udført af IPU på DTU 9 Bemærkning Programmet (kilde 12) beregner lastens andel af energiforbruget (hvilket udgør omkring 50% af det samlede energiforbrug) her er omregnet til det samlede energiforbrug ved km kørsel Institut for Produktudvikling på Danmarks Tekniske Universitet har i rapporten indregnet energiforbrug på såvel produktion som transport af tomater og agurker fra Sydeuropa Der er således et væsentligt mindre energiforbrug ved at dyrke tomater og agurker i Spanien og transportere dem hertil frem for at dyrke dem i Danmark. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken energiform der benyttes, idet dette kan medføre væsentlig forskellig forurening. En sammenligning af en konkret, primært naturgasfyret tomatproduktion i Danmark (kilde 5) med forureningen fra en diesellastbil giver følgende billede: Forurening pr. ton tomat/agurk Energiforbrug gigajoule CO 2 SO 2 gram CO NO X Dansk produktion... 54, ,8 11,0 117 Lastbiltransport* (ekskl. forurening fra produktionen i Spanien) ,4 0,4 3,0 0,2 *) Beregnet ved hjælp af Trafikministeriets TEMA-model (kilde 12), hvor der er regnet med et 48 ton vogntog efter Euro III standard (mest miljørigtig dvs. lavt NO x -bidrag). Modellen beregner selve lastens andel. Her er tillagt 100% nogenlunde svarende til hele forureningen ved transporten. Benyttes et Euro I vogntog, stiger NO x -bidraget til 4,9. Selvom der således næsten udelukkende benyttes naturgas ved den danske produktion, er der stadig en langt større luftforurening end ved import via lastbil fra Spanien. Imidlertid har mange gartnerier omlagt deres energiforsyning til naturgasfyret kraftvarmeproduktion, hvor gartneriet selv bruger varmen, mens hovedparten af strømmen føres til det offentlige elnet. Såfremt denne el erstatter el produceret på elværkerne, kan der foretages en modregning af den forurening, der ellers ville være kommet ved traditionel elproduktion. Med afsæt i en konkret tomatproduktion i Danmark (kilde 5), der hovedsageligt er naturgasfyret, og hvor hovedparten af den producerede el fra kraftvarmeanlægget sælges til elnettet, kan foretages følgende beregning af den forurening, som hermed reduceres i elværkernes elproduktion: HC 10

12 Modregning af luftforurening ved ellevering til nettet (kraftvarme) Elproduktion til offentligt net MWh/ton tomat og agurk CO 2 SO 2 gram CO NO X Dansk produktion... 9, ,4 - Denne beregning er baseret på Dansk Energis statistik for år 2002, hvor forureningen pr. MWh produceret el fra de elværksejede anlæg er opgjort til (kilde 13): CO 2 : 564 SO 2 : 214 g NO x : 859 g Der er ikke tal for CO og HC. Det kan diskuteres, hvorvidt den producerede strøm fra gartnerierne alene erstatter elværksproduceret strøm, som alene udgør knap 80% af det danske elforbrug, eller om det ikke er mere korrekt at beregne en gennemsnitlig forurening for al strøm produceret i Danmark, herunder strøm produceret på private vindmøller og naturgasfyrede decentrale anlæg. Såfremt dette er tilfældet, vil den gennemsnitlige forurening pr. forbrugt MWh blive mindre end tallene anført ovenfor. Beregningen i tabellen giver derfor et for positivt billede af den sparede forurening. Hvis det forudsættes, at alle gartnerier benytter naturgasproduceret kraftvarme, og at langt hovedparten af den producerede strøm leveres til det offentlige elnet samt at den her fuldt ud erstatter elværkernes gennemsnitlige elproduktion så fås følgende nettoresultat, hvad angår sammenligningen i forureningen. Resultatet vender til at blive i dansk favør: Teoretisk optimal korrektion i dansk forurening pr. ton tomat/agurk Energiforbrug gigajoule CO 2 SO 2 gram CO NO X Dansk produktion... 54, ? 2,6? Lastbiltransport (ekskl. forurening fra produktionen i Spanien) ,4 0,4 3,0 0,2 Dette er imidlertid ikke det sande billede. Ofte vil gartnerierne producere strøm på tidspunkter, hvor der i forvejen er strøm nok i nettet, og gartneriernes el vil derfor indgå som eksporteret strøm eller erstatte anden miljørigtig strøm. Eksporteres strømmen, vil det normalt erstatte strøm fra vandværker og atomkraftværker, der ikke producerer de pågældende forureninger. Der kan således ikke modregnes en sparet forurening for denne strømmængde. HC HC 11

13 Der er endvidere heller ikke umiddelbart data, der oplyser, hvor stor en andel af den danske tomat- og agurkeproduktion, der er knyttet til naturgasfyret kraftvarmeproduktion, men det antages, at denne er høj. En næppe urimelig antagelse vil være, at 50% af den strøm, som gartnerierne leverer til det offentlige net, kan tillægges en forureningsbesparelse svarende til den elværksproducerede strøm. Resultatet af en sammenligning vil dermed se ud som følger: Realistisk korrektion i dansk forurening pr. ton tomat/agurk Energiforbrug gigajoule CO 2 SO 2 gram CO NO X Dansk produktion... 54, ? 6,8? Lastbiltransport (ekskl. forurening fra produktionen i Spanien) ,4 0,4 3,0 0,2 HC Til trods for denne reducerede korrektion for værdien af gartneriernes bidrag til elnettet opnås stadig en positiv effekt af at købe danske tomater og agurker frem for de spanske dog ikke hvad angår NO x (heller ikke, selvom der regnes med de mindre miljørigtige lastbiler (Euro I vogntog) til transport af importerede varer). 3.2 Vand Der er ikke oplysninger i den spanske rapport (kilde 1) om vandforbruget. Men der gøres opmærksom på, at vandforbruget til driften i Almeria-provinsen er meget stort ved den intensive grøntsagsproduktion. Sammenholdt med, at der generelt er vandmangel i området, sker der en overudnyttelse og forsaltning af vandressourcerne i området, der nærmest er som en ørken. Vandforbrug i Danmark Areal Produktion m tons Vandforbrug m 3 Liter pr. m 2 Væksthuse total Liter pr. ton - heraf tomater heraf agurker Der bruges således omkring 25 liter vand til hvert produceret tomat (27,7 liter) eller agurk (21,5 liter). Flere danske gartnerier benytter regnvand f.eks. har gartneriet Nymarken (agurker) et regnvandsbassin på m 3, der dækker 92% af vandforbruget. Andre benytter udelukkende kommunal vandforsyning, mens andre igen har egne boringer. Alfred Pedersen & Søn (tomater) har således egen boring og havde i 2002 et vandforbrug på m 3. Der anvendes et ren- 12

14 desystem, der opsamler drænvand til genbrug, og vandingen er computerstyret for at optimere gødningen (kilde 3 og 5) Forurening af vand Ifølge den spanske rapport medfører den overdrevne brug af sprøjtegifte forurening af vandressourcerne i et område, hvor ikke alene vandingsvandet, men også drikkevandet, i vidt omfang kommer fra undergrunden. Der er ikke oplysninger, der kan belyse forureningsgraden og omfanget heraf. Der er ligeledes ingen oplysning om vandforurening med overskydende gødningsstoffer. I de danske rapporter om pesticider er der ikke megen fokus på pesticidforurening af vand fra væksthuse. Det anføres bl.a., at der ofte er tale om lukkede systemer (kilde 6), hvorfor der ikke er behov for at tage de samme naturhensyn som på åbne marker. Der er dog konstateret pesticidbelastninger fra væksthuse, men dette er f.eks. faldet i Fyns Amt de senere år, som resultat af bl.a. oplysning og virksomhedsbesøg. Forurening kan ske gennem (utilsigtede) udledninger og via utætte gulve. Jorden og hermed grundvandet udsættes endvidere for tilførsel af overskydende gødningsvand. Hos gartneriet DK plant (agurker) udledes den del af gødningsvandet, der ikke optages af planterne til jorden i gartneriet (kilde 4). Hos Alfred Pedersen & Søn (tomater) drænes 10% af det anvendte gødningsvand svarende til en drænspildevandsmængde på m 3 pr. år, som går til nedsivning i en skov (kilde 5). 3.3 Kemiske stoffer Pesticider Forbruget af pesticider i produktionen af grøntsager er relativt stort i såvel Danmark som i Spanien. I Danmark bruges der ca. 10 gange mere pesticider pr. areal i bl.a. væksthuskulturer i forhold til resten af landbruget. Dog er gartneriernes pesticidforbrug i kroner faldet fra 71 mio. kr. i 1995 til 59 mio. kr. i 1999, og biologisk bekæmpelse er steget fra 8 til 16 mio. kroner. I tabellen er vist forskellen i udgiften til de to bekæmpelsesmetoder (kilde 6). 13

15 Udgiften til bekæmpelse i forhold til udbytte og areal i år 1999 (kilde 6) Tomater Agurker Pesticider i % af bruttoudbyttet... 0,31 0,78 Biologisk bekæmpelse i % af bruttoudbyttet... 0,82 1,73 Pesticider i kroner/m ,44 2,57 Biologisk bekæmpelse i kroner/m ,77 5,71 Udvikling i bekæmpelsesmetode fordelt på areal (i procent) i danske væksthuse (kilde 2) Kombineret kemisk/biologisk Kemisk Biologisk Ingen Der findes ikke tilgængelige statistiske opgørelser over pesticidforbruget pr. produceret enhed. I Spanien er der, jf. den spanske rapport, ringe opmærksomhed på de miljørisici, som en intensiv produktion medfører. Udvælgelse af de sprøjtegifte, der anvendes, sker som regel på baggrund af deres effektivitet, men uden at der tages miljøhensyn. I styringen med de restkoncentrationer af sprøjtegifte, der ifølge EU-lovgivningen og i den spanske lovgivning anses for farlige, er der stadig store huller med hensyn til indsamling, behandling og bortskaffelse, hvilket medfører en alvorlig miljøpåvirkning. Der er manglende adgang til miljøinformation i forbindelse med brugen af sprøjtegifte. Der findes ingen statistikker eller troværdige offentlige data vedrørende mængden af de anvendte sprøjtegifte og deres kemiske sammensætning. Der findes således ikke umiddelbart statistik, som kan benyttes til at sammenligne pesticidforbruget pr. produceret enhed i hverken Danmark eller Spanien men det er dog muligt at foretage et estimat: Ifølge kilde 6 anvendtes der i år 1999 pesticider svarende til aktivt stof i væksthuse. I samme kilde opgøres, at ca. 20% af arealet i væksthusene anvendes til dyrkning af tomater og agurker. Hvis det antages, at pesticidforbruget er jævnt fordelt på afgrøder og areal i væksthusene, udgør 14

16 forbruget til tomater og agurker således 20% af svarende til Tilsvarende kan der fra den spanske rapport vedr uddrages, at der på 20,4% af arealet i drivhuse i Almeria-provinsen dyrkes tomater, og at der på 8,0% dyrkes agurker. Med et samlet pesticidsalg i provinsen på tons er der med den samme antagelse som for Danmark om ligelig arealfordeling blevet brugt tons pesticider til tomater og agurker (det antages endvidere, at der er tale om mængde i aktivt stof). Produktionen af tomater og agurker kan opgøres til tons. Forbrugt pesticid Produktion af tomater og agurker tons Pesticidforbrug pr. produktion /ton Spanien ,47 Danmark ,23 Resultatet af denne sammenligning, som bygger på en række antagelser, er således, at der bruges ca. 10 gange mere pesticid pr. produceret enhed i Spanien end i Danmark. Hertil kommer, at det er forskellige pesticider, der benyttes i Danmark og Spanien, bl.a., fordi det er forskellige insekter, der skal bekæmpes. Det har ikke på det foreliggende grundlag været muligt at sammenligne arten af brugte pesticider, herunder at vurdere, om der er forskel i farligheden af de pesticider, der anvendes til tomater og agurker Forebyggende indsats Brugen af pesticider kan begrænses gennem forskellige tiltag. Der kan dels benyttes biologiske bekæmpelsesmetoder (se ovenfor herom). Andre tiltag kan være omstilling til økologisk drift, miljøstyring, brug af sunde planter, brug af sædskifte etc. I Danmark arbejdes der med f.eks. EMAS, som endnu ikke er særligt udbredt. Dansk Erhvervsgartner Forening (DEG) har udarbejdet specifikt materiale om miljøstyring i gartnerier og planteskoler. Mærket for Integreret Produktion (IP) er indført af Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU), hvor hovedformålet er at fremme god dyrkningspraksis og reducere forbruget af pesticider og gødning. Disse oplysninger er fra 1999 (kilde 6) og kan være ændret siden da. Eksempelvis anvender gartneriet Nymarken (agurker) ikke sprøjtegifte, men biologisk bekæmpelse af skadedyrene. Gartneriet producerer i henhold til Dansk Integreret Produktion kaldet IP. Det betyder, at skadedyr bekæmpes med biologiske midler, og der føres journal over anvendelse af gødning, vand og evt. kemikalier (kilde 3). 15

17 Alfred Pedersen & Søn (tomater) anvender ligeledes biologisk skadedyrsbekæmpelse, men bruger kemiske bekæmpelsesmidler mod svampeangreb eller skadedyr, der ikke kan bekæmpes biologisk. Endvidere opnås via klimastyring at gøre planterne stærkere og mindre modtagelige for svampeangreb. Også via fugtighedsstyring forebygges sygdomsangreb (kilde 5). Der anvendes ikke sædskifte inden for tomat- og agurkeproduktion i Danmark, da grøntsagerne vokser i stenuldsmåtter. Ifølge den spanske rapport er det økologiske landbrug i kraftig stigning i Almeria. Spanien er, med en stigning på over 74% i perioden , det land i hele EU, der har haft den største stigning i arealer, der er udlagt til økologisk landbrug. I Danmark er arealer med økologisk producerede væksthusgrøntsager beskedent. Økologisk tomatproduktion dækker 3% af total areal med afgrøden (1,6 ha), mens økologisk agurkeproduktion dækker 4% af total areal med afgrøden (1,5 ha). Tallene er fra 1999 (kilde 6). Barrierer for produktion af økologiske væksthusagurker er begrænsede, pga. høje etableringsomkostninger, højt energiforbrug til klimastyring og stor risiko for svampesygdomme (kilde 6) Pesticidrester i produkter Ifølge Fødevaredirektoratet er der størst risiko for at finde pesticidrester i vore madvarer i frugt og grøntsager. Der er indført grænseværdier for, hvor store mængder der må være i produkter. Overskrides disse, er det ulovligt at sælge produktet til forbrugerne. Direktoratet udfører jævnligt kontrol med indholdet af pesticidrester i såvel danske som importerede grøntsager. I tabellen er vist de senest tilgængelige data fra Fødevaredirektoratet (kilde 9). Tallet angiver antal prøver/antal med påviste pesticidrester: kvartal kvartal 2003 Danske agurker... 24/0 1/0 17/0 Spanske agurker... 14/12 9/6 - Danske tomater... 26/0-13/1 Spanske tomater... 27/25 7/5 1/0 Samlet er der på 1½ år foretaget: 42 prøver på danske agurker ingen havde påviste pesticidrester. 23 prøver på spanske agurker heraf havde de 18 påviste pesticidrester (1 heraf over grænseværdien og 2 med pesticider, hvor der ikke er nogen maksimal grænseværdi). 39 prøver på danske tomater heraf havde 1 påviste pesticidrester. 16

18 35 prøver på spanske tomater heraf havde de 30 påviste pesticidrester (1 heraf over grænseværdien og 13 med pesticider, hvor der ikke er nogen maksimal grænseværdi) Gødning Der er ikke sammenlignelige data for gødningsforbrug til produktion af grøntsager. Ifølge den spanske rapport (kilde 1) og Plantedirektoratets statistik (kilde 10) over det danske gødningsforbrug kan opstilles følgende sammenligning for hele landbrugssektoren i de to lande: /hektar Kvælstof (N) Fosfor (P 2 O 5 ) Kalium (K 2 O) Spanien... 78,1 34,8 29,0 Danmark Den danske statistik er opgjort i rene NPK-tal. Ovenfor er disse omregnet ved brug af direktoratets nøgle hertil, så de kan sammenlignes med de spanske tal (For N er omregning 1:1, for P omregnes 6 /ha til 13 /ha P 2 O 5 og for K omregnes 24 /ha til 29 /ha K 2 O). Der er således ikke de store forskelle (på nær fosfor, hvor forbruget er lavere i Danmark) på landsplan. Men om det også gælder for gødningsmængderne til tomater og agurker kan ikke oplyses på det foreliggende grundlag. Danske gartnerier søger at spare på den anvendte gødning. F.eks. anvender gartneriet DK plant (agurker) en gødningscomputer, som tilpasser mængden efter solindstrålingen og fordampningen. Hos gartneriet Nymarken (agurker) recirkuleres vand og gødning, hvorved der spares ca. 45% på gødning. Hos Alfred Pedersen & Søn (tomater) udarbejdes gødningsplaner tilpasset de forskellige behov gennem året, og der anvendes ca. 46 gram gødning pr.. færdig produkt (kilde 3, 4 og 5). 3.4 Andre aspekter En sammenligning af produktionsforhold bør også indeholde en vurdering af emballageområdet samt aspekter, der har betydning for jordkvaliteten og bevarelsen heraf (f.eks. via sædskifte), men disse aspekter indgår ikke i nærværende undersøgelse, da tilgængelige data er yderst sparsomme. 17

19 4 Arbejdsmiljøforhold Vigtige arbejdsmiljøproblemer inden for gartneri er ulykker, kemiske stoffer, fysisk miljø (løft, EGA og arbejdsstillinger), temperatur/luftfugtighed samt støj og vibrationer. Den mest dominerende drivhusmodel i Spanien er den såkaldte parral, hvor blød plast anvendes som væg og loft. Arbejdsbetingelserne er her generelt dårlige pga. varmen, manglende ventilation, fugtighed, arbejdsrytmer, pladsmangel, osv. Ifølge arbejdstagerne selv er de største problemer forbundet med den fysiske anstrengelse og arbejdsstillingerne, efterfulgt af støj, støv, kontakt med giftstoffer og sprøjtegifte, ekstreme temperaturer og risici med relation til krav i arbejdet (arbejdsrytme, krav om konstant opmærksomhed). Arbejdsulykker anses ikke for så stor en risiko, men de forekommer. En stor del af arbejdskraften er indvandrere, dvs. en ikke oplært arbejdsstyrke, som udnyttes ved til stadighed at blive udskiftet ved ankomsten af nye indvandrere. Det er begrænset, hvad der findes af faktiske oplysninger om arbejdsmiljøforhold i såvel danske som spanske gartnerier, og egentlige sammenligninger er ikke mulige. Derfor skal den følgende gennemgang læses med stort forbehold. I den spanske rapport (kilde 1) er der refereret til en spørgeundersøgelse blandt 106 ansatte i Almeria-provinsen samt en statistik for arbejdsskader i samme område (fra det spanske Ministerium for Arbejde og Social Sundhed). For de danske forhold er anvendt uddrag fra Arbejdsmiljøvejviser 43 (kilde 7) samt anvendt en spørgeundersøgelse blandt 700 væksthusmedarbejdere (kilde 8). 4.1 Ulykker (ekskl. forgiftninger) I Almeria-provinsen var der ifølge det spanske Ministerium for Arbejde og Social Sundhed 761 ulykker (2002) knyttet til landbruget (hvor 90% er knyttet til gartneri). Som beregnet tidligere anslås det, at der er beskæftigede i hele Spanien med produktion af tomater og agurker. Antages det yderligere, at beskæftigelsen er jævnt fordelt efter produktionen i Spanien, betyder det, at 23% heraf er beskæftiget i Almeria-provinsen svarende til ca beskæftigede. 18

20 I Danmark blev i 2002 anmeldt 281 arbejdsulykker inden for landbrug og skovbrug (kilde 11), hvor der ifølge Danmarks Statistik er beskæftigede i Det skal bemærkes, at gartnerier tegner sig for en mindre del af de alvorlige ulykker i forhold til skovbrug. Nedenstående sammenligning er derfor ikke retvisende, men det har ikke i dette projekt været muligt at finde mere detaljerede danske data. Sammenligningen skal tages med stort forbehold, da der formentlig er forskelle i anmeldepraksis. Således har CASA erfaring for, at kun halvdelen af de faktiske arbejdsskader anmeldes her i Danmark. Hvorvidt det samme er tilfældet i Spanien vides ikke. Antal arbejdsulykker Spanien (Almeria) (landbrug) Antal arbejdsulykker Antal pr beskæftigede Danmark (gartneri og skovbrug) Antal arbejdsulykker Antal pr beskæftigede Samlet antal , ,3 - heraf mindre arbejdsulykker , heraf alvorlige ulykker , heraf dødsfald ,01 2 0,13 Arbejdsulykkerne fordeler sig med følgende skadetyper Spanien (Almeria) (kilde 1) Danmark (kilde 11) Antal % Antal % Forstuvninger, fibersprængninger og forstrækninger Termisk skade Kraftige slag og tryk Sårskade Lændesmerter Bløddelsskader Frakturer (brækket arm/ben) Amputationer Andre læsioner (inkl. dødsfald for Danmark) Øvrige skader I alt I Danmark sker arbejdsulykker i væksthusgartnerier typisk ved (kilde 7): Arbejde, hvor medarbejderne kommer i kontakt med automatisk styret udstyr til transport af planter m.v. Arbejde med maskiner til fyldning af jord i potter. Arbejde med transportudstyr, pakkemaskiner, klippemaskiner m.m. Arbejde med skygning og rengøring af glastage og udskiftning af glas i et højere niveau. Arbejde, der indebærer manuelle løft og transport af spagnum, gødningssække og andre tunge byrder. 19

Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker

Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker 13. januar 2009 Karl Vogt-Nielsen, CASA Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker Problemstilling Skal man som forbruger vælge danske

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Skovbrug og gartneri Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Kursusudbud i Landbrug, maskiner mm.

Kursusudbud i Landbrug, maskiner mm. Kursusudbud i Landbrug, maskiner mm. Uddannelse stopper aldrig helt Derfor har vi her samlet en yderst relevant pakke af kurser - lovpligtige samt fagligt supplerende udbytterige kursusforløb. Find din

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

PRODUKTION AF VÆKSTHUS- GRØNSAGER

PRODUKTION AF VÆKSTHUS- GRØNSAGER BRANCHE- VEJLEDNING PRODUKTION AF VÆKSTHUS- GRØNSAGER BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR JORDBRUGET Indledning Branchevejledning -grønsagsproduktion i væksthuse Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget (BSR 10) er

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

Vurdering af arbejdsmiljørisici

Vurdering af arbejdsmiljørisici Version: 2 Niveau: 3 Dato 06.07.11 Side 1 af 6 Vurdering af arbejdsmiljørisici Vejledning til udfyldelse af skema Risikoen vurderes ud fra sårbarhedsanalysediagrammet ud fra hvor hyppigt risikoen er til

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. At-meddelelse Nr. 4.05.2 Oktober 1994 Erstatter: Nr. 4.04.15/Maj 1989 Vurdering af løft Indholdsfortegnelse Baggrund Belastninger ved løft Risiko for skader Vurdering af løft Vægt og rækkeafstand Vurdering

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2004

Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2004 Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2004 Forord... 3 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Adresse... 3 1.2 Matrikel. Nr.... 3 1.3 Ejerforhold... 4 1.4 Beliggenhed... 4 1.5 Hovedvirksomhed... 4 1.6 Bivirksomhed...

Læs mere

Roskilde Golf Klub. Grønt Regnskab 2003

Roskilde Golf Klub. Grønt Regnskab 2003 Roskilde Golf Klub Grønt Regnskab 2003 Miljoe_03 Side 1 5/17/2012 Forord... 3 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Adresse... 3 1.2 Matrikel. Nr... 3 1.4 Beliggenhed... 4 1.5 Hovedvirk- somhed... 6 1.6 Bivirksomhed...

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

A RBEJDSP LADSV URDERING FOR GARTNERIER

A RBEJDSP LADSV URDERING FOR GARTNERIER BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR JORDBRUGET EN GENNEMGANG OG VURDERING AF VIRKSOMHEDENS ARBEJDSMILJØFORHOLD Denne vejledning er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet. Vejledningen kan købes hos Arbejdsmiljøfondets

Læs mere

Økonomi og arbejdsmiljø

Økonomi og arbejdsmiljø Økonomi og arbejdsmiljø Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø Jan Toft Rasmussen Dansk Metal Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd PKA-værktøjets formål Virksomhedens

Læs mere

Fleksjob. Gode råd om

Fleksjob. Gode råd om Gode råd om Fleksjob Fleksjob kan hjælpe din virksomhed til at få kvalificeret arbejdskraft og samtidig være med til at styrke virksomhedens sociale profil! Udgivet af Dansk Handel & Service Fleksjob 2005

Læs mere

Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob

Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob Gode råd om Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob Læs i denne pjece om: Arbejdsgiverens pligter Arbejdsopgaver Arbejdstid Alene-arbejde Maskiner og tekniske hjælpemidler Tunge løft Farlige stoffer

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Metal og maskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ BrandFARM Reklamebureau Vestergade 58T 8000 Aarhus Tlf. 86 76 09 44 www.brandfarm.dk ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Ja Nej Er der personer, der udfører intensivt skærmarbejde i det

Læs mere

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.12 Marts 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.7 af september 1995 Denne vejledning oplyser om Arbejdstilsynets krav til temperatur i arbejdsrum

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Vi har 1266 forbrugere tilsluttet Skovby Vandværk, hvilket er en stigning på 43 i forhold til året før. Der er blevet udpumpet 140.000 m 3 i 2013. Vandforbruget er stabilt,

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere