National vandsressource model

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National vandsressource model"

Transkript

1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2009/2 National vandsressource model Opdatering af DK-model Bornholm med data fra detailkortlægningen Lars Troldborg, Per Nyegaard & Simon Stisen DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND, KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

2 Indhold Problemformulering og formål 3 Opdatering af den geologiske model...3 Vurdering af modellens evne til at simulere tryk og afstrømning...3 Modelsimuleringer...3 Status for geologisk opdatering 4 Data og konceptuel model for sprækkedale...4 Data bearbejdning og flade interpolation...5 Indarbejdning af laseropmålt topografisk model og ny Prækvartær overflade...5 Modeldata for sprækkedalene...6 Indarbejdelse af jordartskort...7 Indarbejdelse af DMI data frem til Indarbejdelse af indvindingsdata frem til Status for modellens performance og problemer ved modelanvendelse 9 Initiale kørsler og sammenligning af performance...9 Implementering af pixelgeologi...10 Problemer angående vandløbsopsætning...11 Cellestørrelse i forhold til dalstrukturer og problemer med maksimum antal beregningsceller i Mike She...11 Fremtidige opdateringer og anbefalinger 13 Metodik for udskiftning af pixel-geologi og indarbejdelse af lokal specifik geologi...13 Anvendelse af nye topografiske data...13 Udnyttelse af referenceramme ved opstilling af lokale modeller samt metodik...13 Generelle bemærkninger...14 Referencer 15 G E U S 2

3 Problemformulering og formål Opdatering af den geologiske model Miljøcenter Roskilde (MCR) har behandlet indsamlet materiale fra bla. detailkortlægningen og udviklet konceptuelle modeller for sprækkedalene på Nordbornholm. Opgaven bestod i at bistå MCR teknisk med den geologiske opdatering af DK-model Bornholm med disse data. Det tekniske aspekt ved denne opgave var primært databehandlingen, således at 2D profil tolkninger udført af MCR kunne udvikles til en egentlig 3D (hydro-)geologisk model i overensstemmelse med en konceptuel model der sideløbende blev udviklet i samarbejde med MCR. Herudover skulle arbejdet implementeres i DK-model Bornholm, således at modelkonceptet vil kunne bære nuværende og fremtidige opdateringer. En delopgave var implementering af beregnede hydrauliske parametre fra en række prøvepumpninger gennemført af MCR i samarbejde med Kurt Ambo, ICAN miljø for vandførende enheder i flere opsprækkede medier på Bornholm. Denne del af opgaven er dog ikke gennemført i denne omgang som følge af modeltekniske problemer. Vurdering af modellens evne til at simulere tryk og afstrømning GEUS skulle gennemføre modelkørsler med den opdaterede model for valideringsperioden , validere den opdaterede models evne til at simulere vandløbsafstrømning (målt på R² og Fbal), potentiale (målt på RMS) og vandbalancen, sammenholdt med den eksisterende models performance. Modelsimuleringerne skulle gennemføres med et modelsetup, hvor kun den geologiske model er opdateret. Der var i opgaven ikke afsat tid til en rekalibrering af model parametre og modelopdatering i forhold til nye indvindingsdata. Modelsimuleringer GEUS skulle, såfremt modellens performance var tilfredsstillende, gennemføre simuleringer af årlige vandbalancer 2000 frem til 2006 med klimadata fra NOVANA programmet og med klimadata fra den eksisterende model. Indvindinger opdateret af MCR skulle indgå i modellen. Det stod hurtigt klart at modellen, som var afrapporteret og kalibreret i Mike She version 2001 og opdateret til version 2004 dog uden rekalibrering, ikke uden problemer kunne flyttes/opdateres til Mike She version Performance med version 2008 var væsentlig ringere end den oprindelig afrapporterede, og det blev derfor besluttet ikke at forsøge gennemførelse af modelsimuleringer i denne opgave. Grunden hertil var, at det vurderedes nødvendig med en egentlig rekalibrering af modellen for at opnå tilsvarende eller bedre model performance som den afrapporterede version Som en del af opgaven er der således brugt en del tid på at undersøge årsagen(-erne) til den ringere performance. Undervejs i forløbet har der været afholdt to møder primært omhandlende tolkningsdata og håndtering af data. I det følgende er der givet en kort status for geologisk opdatering, beskrivelse af model performance med diskussion af problemer og specielle udfordringer ved modelanvendelse. G E U S 3

4 Status for geologisk opdatering Modellens geologiske skelet er en geologisk pixelmodel med diskretisering på 250x250x5m. Pixelgeologien er tolket i horisontale snit, hvor boringsoplysningerne er apriori hydrogeologisk tolket til 13 enheder (se tabel 1). Den færdige pixelmodel er samlet til en fil med x,y,z koordinater og en geokode svarende til hvilken geologi, der er tolket til at befinde sig i en 250x250x5m celle med angivelse af celle midtpunkt. For en nærmere beskrivelse af pixel tolkning og baggrund henvises til GEUS rapport DK-model Bornholm model opstilling og kalibrering (Troldborg et al 2006). Tabel 1 Hydrologiske enheder anvendt i tolkning af DK-model Bornholm Kode Betegnelse DGUsymboler 1 Q-sand ( Kvartær sand og grus ) DS DG DZ MS MG MZ ES TS TG FS FG YS YG HS HG 2 Q-ler ( Kvartært ler og silt ) DL DI DV FL FI FP FV FT ML MI MV TI TL YL 3 Kalk K AF AK EK GK OK QK TK RK 4 Præ-sand AS BS GF JS US VS BV. 5 Robbedale sand og grus RG RS RV. 6 Præ-ler AL BL EL JI JL JV NL UI UL UV VI WL CL JC RL KA VV 7 Grundfjeld A D PA PD. 8 Sandsten og kvartsit EQ KQ RQ CQ Q UQ VQ JQ 9 Skifre AR GR KR OR SR DR R TR VR SJ 10 Grønne skifre KJ 11 Sand S G 12 Ler L I 13 Andet Symboler som ikke indgår i øvrige grupper. Den pixelgeologiske tolkning udgjorde den rumlige geologiske model (den geologiske struktur) for den oprindelige model, på nær hvad angår den opsprækkede del af granit, sandsten og skifre. Denne del blev indlagt som lagstrukturer, dækkende de øverste 25 meter af Prækvartæret i de områder som var dækket af forkastningszoner. Dybden til prækvartæret var bestemt ud fra temakort udviklet af Bornholms region kommune over tykkelsen af de kvartære aflejringer. Områderne med forkastningszoner var interpoleret fra temakort hentet i GEUS gis database (Geologisk Set Bornholm, fig.6). Den opsprækkede del af Prækvatæret var indarbejdet i den geologiske model uafhængigt af den pixelgeologiske tolkning, og der var ikke i den oprindelige model udviklet en pixel-uafhængig konceptuel model for magasin materialet i sprækkedalene. Data og konceptuel model for sprækkedale Sprækkedalene på den nordlige del af øen er konceptualiseret ved at indeholde magasin materiale bestående af smeltevandssand og -grus samt en opsprækket del af grundfjeldet. I den kvartære del af sprækkedalene findes linser af ler typisk i et til to niveauer. Sprække- G E U S 4

5 dalene er typisk meter brede og kan være op til 80 meter dybe (typisk meter), mens den opsprækkede del af grundfjeldet er meter dyb. Data er modtaget fra MCR tolket i pixelformat langs udvalgte profiler, og data indeholder pixler for ler, sand, granit opsprækket og granit. Denne tolkning er bearbejdet til kun at vise punkttolkninger af top og bund af opsprækket grundfjeld langs de tolkede profiler. Profilerne er typisk lagt enten på langs eller tværs af sprækkedalene. Herudover er der polygon data for udbredelsen af sprækkedalene (overflade areal), udbredelser, dybder og tykkelser for ler linser i sprækkedalene, samt polyliniedata for sprækkedalenes orienteringen. Polygondata for lerlinser i sprækkedalene er anvendt i modelopsætningen frem for tolkningen i pixelformat, fordi polygondata giver en kontinuert rummelig beskrivelse i modsætning til profiltolkningen. Tilsvarende er polygon data for udbredelsen af sprækkedalene kontinuerte i rummet og kan derfor bruges næsten direkte i model opsætningen. Fra den oprindelige pixelgeologiske tolkning er der udtrukket data for niveauet af prækvartær overfladen, dvs. hvornår der fra overfladen og ned første gang er truffet prækvartære geokoder i pixeltolkningen. De bearbejde data er interpoleret i ArcGis og samlet i én folder, hvor interpolations rutiner og færdige interpolerede grid også ligger. Folder, data og lyr-fil er zip et og vedlagt på CD bornholm-gis.zip ). Data bearbejdning og flade interpolation Fra de MCR tolkede data er valgt de data som ligger indenfor udbredelsen af sprækkedalene. Uden for sprækkedalene er brugt data fra pixeltolkningen (kote for overgangen mellem kvartære - og prækvartære pixler). Disse to (selections) datasæt interpoleres til en flade (bkr-kvt-v1 = bund af kvartær eller top af prækvartær), som giver en beskrivelse af sprækkedalene med nogen huller i. For at bevare sprækkedal orienteringen re-interpoleres der med samme data og polyline beskrivelsen af bunden af dalstrukturerne. Den benyttede interpolationsrutine er oprindeligt udviklet til at lave hydrologisk korrekte topografier (læs topografier med vandløb hvor vandet løber i en retning), men er med fordel benyttet her, idet den kan udnytte sprækkedals orienteringen til placering af dalstrukturerne. Den interpolerede flade (brk-kvt-v2) er dannet i et 25x25m grid for at kunne honorere selv de mindre sprækkedale bredder (typisk 2-6 grid). Fladen og de to udbredelses filer er i princippet nok for at kunne implementere sprækkedalssystemerne i DK-model Bornholm, som linser i linser der overskriver pixeltolkningerne indenfor udbredelses arealerne. Indarbejdning af laseropmålt topografisk model og ny Prækvartær overflade Den nye digitale terrænmodel (DTM), som er en del af det nye data grundlag, er en beta version, dvs. den er ikke endelig færdigrettet. Den endelige version forventes klar 1/ DTM ligger i 1,6x1,6m grid, men er i projektet aggregeret til 25x25m grid (dtm25), svarende til den opløsning som sprækkedalene er fladebeskrevet i. Standard afvigelsen på DTM25 målt i forhold til DTM1,6 er i middel på 1 cm og maksimum på 3 meter. Til sammenligning G E U S 5

6 har den eksisterende modeltopografi (250x250m) en standard afvigelse pr. grid på middel 37 cm og maksimum 39 m. DTM25 er ikke anvendt direkte som input til modellen, men indirekte sammen med det digitale jordartskort (ligeledes i 25x25m grid), hvor de sammen er anvendt i tilretningen af den interpolerede flade over sprækkedalene. Det tilrettede produkt (brk-kvtb = bund af kvartær) forventes at give en udmærket beskrivelse af den prækvartære overflade og kan sammen med dtm25 bruges til at beregne tykkelsen af de kvartære aflejringer inklusiv det kvartære materiale i sprækkedalene i et 25 meter grid. Det skal dog bemærkes at grunddata for brk-kvtb er domineret af pixelgeologi, dvs. fra et 250 meter grid, hvorfor den forventede usikkerhed må være styret af disse (dvs. svarende til topografiens standard afvigelse på op til 40 meter på enkelt celle niveau og med 2,5 meter i gennemsnit alene pga. pixel celle højde på 5 meter). Brk-kvtb fladen er tilrettet i forhold til dtm25 således at den på intet tidspunkt krydser topografien, men i områder hvor jordartskortet viser kvartært materiale (i en meters dybde) er minimums tykkelsen 1 m, mens den i områder hvor jordartskortet viser prækvartært materiale har en minimums tykkelse på 0 m. Modeldata for sprækkedalene Sprækkedalene indarbejdes som linser i pixelgeologien, hvor pixelgeologien er baggrundsgeologi som overskrives af linse beskrivelsen. Linser beskrives ved en udbredelsesfil og top og bund af linsen, i dette tilfælde er udbredelserne beskrevet v.hj.af maksimum udbredelse (ub-merge.shp) af de polygonfiler MCR har leveret for sprækkedale (ubsprkkedale.shp) og lerlinser i sprækkedalene (sprkkedale-ler.shp). Således vil udbredelsen af lerlinserne altid være indenfor udbredelsen af sprækkedalene, som forventet og i overensstemmelse med den konceptuelle model. Valg af maksimum udbredelse er nødvendig dels for at opnå konsistens i data og dels fordi man således kan udnytte Mike She systemet mulighed for at arbejde med linser i linser, dvs. at mindre linser overskriver større linser under forudsætning af de kan indeholdes fuldstændigt i de større linsers udbredelse (dybde som areal). Top afgrænsningen af sprækkedalene er i princippet fastsat ved terræn overfladen, men modelteknisk og geologisk set kan det bedre betale sig at udnytte jordarts kortets detaljering ved overfladen. Dvs. top afgrænsningen er sat til niveauet umiddelbart under jordarts kortet, hvilket i modellen er udvidet fra 1 meter til at gælde indtil 3 meter under terræn. Dybde afgrænsningen beskrives af Brk-kvtb fladen (bund af Kvartær, beskrevet i foranstående to afsnit). I modellen fyldes hele det udspændte rum med sand/grus, som herefter overskrives af op til fire ler linser. Ler linserne har en udbredelse beskrevet ved en polygon fil (sprkkedale-ler.shp), top og bundkoter beskrevet i samme fil. I den numeriske model er top og bundkoterne omdannet til grid (dfs2 filer). Den geologiske model består således af sand/grus indenfor sprækkedalene, men med indlagte lerlinser i op til fire niveauer. Ler linserne vil i modelopsætningen overskrive sand/gruset i sprækkedalene. Tilgrænsende dalstrukturene er opsprækket grundfjeld. I modellen er denne zone indlagt som linse med en udbredelse hentet fra bjergartsbeskrivelsen (polygonfil), hvor polygoner G E U S 6

7 med granit, gnejs, sandsten og skifre er udvalgt. Toppen er filen Brk-kvtb, mens dybden er angivet til de øverste 10 meter under Brk-ktvb (benævnt brk-kvtb-10m). Dybden af grundfjeldets forkastningszoner er der sat til 25 meter under bunden af kvartæret.. I modellen er disse zoner indlagt som linser med udbredelse fra forkastningszonetemaet (polylinietema). Toppen af linsen er brk-kvtb-10m, mens bunden af linsen er yderligere 15 meter længere nede svarende til 25 meter under brk-kvtb (prækvartær overfladen minus 25 meter, benævnt brk-kvtb-25m). Indarbejdelse af jordartskort Jordartskortet er ikke tidligere blevet brugt i DK-model Bornholms opsætning, fordi den geologiske model var opstillet i pixel geologi, men det er taget med i opdateringen. Jordartskortets geologiske enheder (TSYM) er summeret til 5 enheder (tabel 2) og herefter medtaget i modellen som en linsepolygon afgrænset med fem forskellige geokoder (BRKjordart25_v2p.shp). Samlet set dækker linsen hele øen med top og bundafgrænsning ved terræn og 3 meter ned. Tabel 2 Summering af jordartskortets geologi Geologisk model Geo kode i modellen TSYM fra jordarts kortet Sand 21 DG, DS, ES, HG, HS, TG, TS,YG,YS Ler 22 ML, MS, TL Tørv 23 FP, FT Prækvtr 24 PKV Andet 25 BY, FJ, HAV, O, SØ, X Indarbejdelse af DMI data frem til 2006 For den gamle version af DK-model Bornholm var klima data indlagt som nettonedbør udregnet vha. rodzonemodulet (Troldborg et al, 2006). Rådata stammer fra DMI s 40 km klima grid. I denne opdatering er der indlagt nettonedbørsdata, hvor rådata stammer fra DMI s 10 km klima grid. Den samlede nettonedbørs datafil kan opdeles i tre perioder: perioden stammer fra DJF s 40 km klimagrid, perioden stammer fra DMI s 40 km klimagrid og perioden stammer fra DMI s 10 km klimagrid. Traditionelt har data været indlagt i DK-modellen som nettonedbørstidsserier med tilhørende grid som beskrev den rumlige fordeling af disse tidsserier (klimakoder - hvor hver klimakode havde en tilknyttet nettonedbørstidsserie). I den opdaterede version er tidsserier og klimakode grid blevet præprocesseret til, og indlagt i modellen som, ét tidsvarierende grid (DHI formattet.dfs2 - der teknisk et nyt grid pr. dag samlet til matrix). Hvor det ved anvendelse af 40 km klimagrid var nødvendigt at indarbejde variation som følge af topografisk variation, så er dette ikke indarbejdet ved anvendelse af 10 km grid data. Dvs. leret og sandet jorde har samme nettonedbør indenfor de enkelte DMI grid uafhængigt af topografisk variation i den del af tidsseriefilen som er fra 1999 og frem. G E U S 7

8 Indarbejdelse af indvindingsdata frem til 2008 Indvindingsdata er samlet i to filer. En fil med filter placeringer (.well) og en fil med tidserier over indvundne mængder pr. filter. I opdateringen er det først og fremmest tidsseriefilerne, der er opdateret med data fra MCR på faktiske mængder (born-abs2.dfs0), tilladelser (born-abs-till.dfs0) og gennemsnits mængder (born-abs-gnst.dfs0). Well filerne er opdateret for så vidt angår at de nye navne for indvindingsfilerne tilknyttes de enkelte filtre, og der er således dannet tre nye well filer, som er tilsvarende navngivet (born-abs2.well, bornabs-till.well og born-abs-gnst.well). G E U S 8

9 Status for modellens performance og problemer ved modelanvendelse Initiale kørsler og sammenligning af performance Modellens performance er vurderet ved at gennemføre simuleringer for perioden og sammenligne først og fremmest vandløbsafstrømninger målt på Nash-Sutcliff (R2) og vandbalance (Fbal) og kun i mindre grad sammenholdt mod trykniveau observationer (RMS). Afstrømningerne er målt ved fire stationer, hvoraf to stammer fra samme vandløb. De fire stationer dækker afstrømningen fra under halvdelen af Bornholms samlede areal. R2 og Fbal er udregnet for både kalibreringsperioden ( ) og valideringsperioden ( ), men mest direkte sammenlignelig med gamle data via kalibreringsperioden, dvs. før nettonedbørs data skifter fra 40 til 10 km grid. Sammenligningen er opdelt i to dele, første del hvor modellen flyttes fra tidligere version af Mike She til 2008 versionen, og anden del hvor modellen er opdateret geologisk. Det viste sig desværre at flytningen af modellen fra tidligere Mike She versioner til den nuværende version ikke er helt omkostningsfri, og en stor del af performance sammenligningen er derfor forkuseret mod at afklare hvorfor modellen i nuværende version ikke performer på tilsvarende niveau som tidligere versioner. Performance sammenligningen er dokumenteret på Excel ark format (vedlagt på CD en som BRK_RMS-kalibrering.xls og BRK-R2_Fbalkalibrering.xls) og gengivet på kort form i tabel 3 og 4. Performance for den rene versions opdatering og den geologiske opdatering er dårlig sammenlignet med performancekrav opstillet for den oprindelige opstilling og kalibrering af DK-model Bornholm (Troldborg et al 2006). Specielt er vandbalancerne ved vandføringsstationerne ikke gode, men heller ikke hydrografen målt på R2 eller potentiale simuleringerne viser nogen god overensstemmelse. Problemerne med den dårlige performance bliver ikke løst via geologisk opdatering og kan formodentligt henføres til to hovedproblemstillinger dels implementering af pixelgeologi og dels problemer angående vandløbsopsætning. Begge dele er kort præsenteret i det efterfølgende. Tabel 3 Performance sammenligning på simulering af trykniveauer RMS trykniveau Ver2001 ver2008val ver2008g test1 test3 opdate2008 lag lag lag lag Kalibrering lag Validering lag lag lag lag lag G E U S 9

10 Tabel 4 Performance sammenligning på simulering af vandføringer Kalibreringsperiode Data/kørsel DMUnavn Navnm11 Ver2001 ver2008g ver2008val test1 test3 opdate Øle å Kobbe å Nash- Sutcliffe (R²) Volumen balance (Fbal) Øle å Bagge å % -42% -14% -37% -35% -19% % -16% 42% 28% 30% 32% % 15% -9% -21% -25% -21% % -39% -24% -22% -16% 10% Valideringsperiode Data/kørsel DMUnavn Navnm11 Ver2001 ver2008g ver2008val test1 test3 opdate Øle å Kobbe å Nash- Sutcliffe (R²) Volumen balance (Fbal) Øle å Bagge å % -50% 3% -8% -6% 3% % 1% 42% 30% 32% 32% % 15% 3% -3% -6% -5% % -11% -36% -24% -18% 6% Implementering af pixelgeologi Pixelgeologi, der i Mike She version 2001 stadig var på udviklingsstadiet, blev lagt ind via en almindelig teksteditor og var endnu ikke implementeret i GUI en til Mike She. Brugen af pixelgeologi frembød nogle store fordele i forhold til Bornholms alt andet end plan parallelle forkastede undergrund. Det blev derfor besluttet at satse på en pixelgeologisk tolkning frem for mere traditionel lagtolkning. For praktisk anvendelse af den hydrologiske model blev det foretrukket at have en hydrostratigrafisk lagfølge som i overvejende grad skulle følge magasinerne på de store kildepladser. Den hydrauliske ledningsevne inden for hvert hydrostratigrafisk lag blev udregnet af modellen ud fra den pixelgeologiske tolkning. Der er udtrukket hydrauliske ledningsevne fordelinger ud for hvert af de hydrostratigrafiske lag i den gamle DK-model og disse er sammenlignet med tilsvarende fra samme model opstillet i den nye Mike She version. Sammenligningen viser at de hydrauliske egenskaber for beregningslagene ikke er ens. Forespøgelser hos DHI angående problemer med ledningsevne tyder da også på at der er sket en fejlretning i den numeriske kode 2004 i forbindelse med en opgave DHI havde for Århus amt hvor pixel geologi også var anvendt. Det har ikke været muligt at finde et release_note dokument hvor fejlretningen er beskrevet. Herudover er der en lang række mulige fejlkilder, som også kan tænkes at påvirke den resulterende hydrauliske ledningsevnefordelinger inden for lagene. Mest oplagt var indtastnings fejl pga. anvendelse af tekst editor frem for GUI, men muligheder for ændring i placering af hydrostratigrafiske lag ved konvertering fra T2 til dfs2, ændringer i pixelfordelingen G E U S 10

11 for de enkelte horisonter osv. listen er næsten uendelig. I opdateringsproceduren er en lang række af disse fejlmuligheder forsøgt belyst, og alt tyder således på, trods enkelte af de mulige fejlkilder blev fundet og afklaret, at skiftet, fra en model hvor pixelgeologi muligheden endnu ikke var fuldt implementeret til nuværende version, har betydet en ændring i de resulterende hydrauliske egenskaber pr lag. Forskelle i de resulterende hydrauliske egenskaber inden for de enkelte lag, har åbenlys betydning for model simuleringerne, hvilket også bliver afspejlet i performance målt på RMS i forhold til trykniveau simuleringer og R2 samt Fbal i forhold til vandløbs afstrømninger. Det giver således ikke umiddelbart mening at anvende modellen til scenarie kørsler, før en egentlig ny kalibrering af modellen i version 2008 er gennemført. Samtidigt giver det heller ikke mening at sammenligne version 2001 performance med version 2008 hvor geologien er opdateret mht. sprækkedale og jordartskort, da pixel geologi problemstillingen fuldstændigt vil dominere model performance. Problemer angående vandløbsopsætning Anvendelse af Mike11 til håndtering af vandløbsafstrømningen sammen med Mike She som grundvandsmodel var på infantiltstadie i version Udviklingen af Mike11 har sidenhen bl.a. åbnet op for flere forskellige løsningsrutiner og tidslig diskretisering. Praktisk set er opdateringen smertefri, alt hvad der kræves er at det daværende setup åbnes og gemmes. Men de bagved liggende opdateringer har åbnet op for nogle mere effektive løsningsrutiner, der kan gøre model simuleringerne hurtigere (og rigtigere). En sideeffekt er at det nu er praktisk muligt at tjekke løsningsrutiner mod hinanden. I tidligere versioner af DKmodel Bornholm (MikeShe2001 såvel som MikeShe2004) er der anvendt kinematik routing med Muskink Cum Grunge transformation, en stabil løsning som desværre ikke nødvendigvis er massebevarende. Der er gennemført flere simuleringer med forskellige løsnings rutiner for at sammenligne i forhold til performance, og resultaterne heraf viser en påvirkning af R2 og Fbal. En delkonklusion er at den tidligere valgte løsningsrutine ikke var masse bevarende, dvs. vandfluxen fra grundvand, dræn og overfladisk afstrømning indenfor de enkelte deloplande til Mike 11 blev ikke modsvaret af samlet afstrømning i Mike11. Modellen, som er kalibreret til afstrømninger simuleret i Mike11, vil derfor være behæftet med ikke tidligere erkendte fejl. Som en del af opdateringen er det derfor valgt at benytte den forholdsvis simple kinematic routing med no discharge transformation, som er massebevarende og stabil ved selv forholdsvis store tidsskridt (12 timer). Ulempen ved dette skift er at modellen bør kalibreres på ny, for at sikre at performance er i orden. Cellestørrelse i forhold til dalstrukturer og problemer med maksimum antal beregningsceller i Mike She Den geologiske model for sprækkedalene er i ArcGis opstillet og tilrettet i et 25m grid. Flytningen til Mike She er ikke helt problemfri, da et numerisk grid i 25m og 6 beregningslag medfører et for stort antal beregnings celler til at Mike She kan håndtere det. Tilsvarende gælder ved 50m grid. Den umiddelbare løsning er at håndtere den geologiske model i det G E U S 11

12 fine 25m grid, mens det numeriske holdes i 250m grid. Problemet herved er dels at linseafgrænsningen (efter ub-merge.shp) ikke vil være kontinuert indenfor de enkelte sprækkedale og dels at Mike She automatisk omregner bunden ud fra det finere 25m grid til det numeriske 250m grid. Disse beregninger gør tilsyneladende at modellen ikke kan initialisere (pre-processere). Som løsning er det valgt at aggregere 25m griddet til 250m grid direkte i ArcGis både hvad angår linse afgrænsningen (ub-merge250.dfs2) og bund afgrænsningerne for kvartæret (brk-kvtb250.dfs2), 10 m opsprækket Prækvartær (brk-kvtb250-10m.dfs2) og 25 m zonen ifm. forkastningerne (brk-kvtb250-25m.dsf2). Udbredelsen og top og bund for lerlinserne i sprækkedalene er bibeholdt i 25m grid, da det ikke giver problemer formodentlig pga. uniform dybde afgrænsning pr. linse. G E U S 12

13 Fremtidige opdateringer og anbefalinger Metodik for udskiftning af pixel-geologi og indarbejdelse af lokal specifik geologi Den valgte metode med at indarbejde ny geologisk viden via linsearbejdet er til trods for gridproblematikken, en meget fleksibel og nem metode at anvende. Metoden kræver for at fungere optimalt, at det geologiske tolknings arbejde sker via traditionel horisontal/lag tolkning. Hertil kræves der yderligere at det er muligt at lave en arealafgrænsning af området hvor der skal opdateres og at man vil være i stand til at lave en flade beskrivelse af de enkelte enheder. I denne opgave er der benyttet en interpolations rutine hentet fra overflade hydrologisk modellering, som kan udnytte tolknings punkter, konturer og linje elementer direkte i interpolationen. For udvikling af flader til beskrivelse af dalstrukturer har det været en stor fordel at kunne bruge beskrivelser af dalforløb direkte i interpolationen. De enkelte pixler kan også udskiftes direkte, men det vil formodentlig kræve en vertikal tolkning, dvs. fladesnit med pixler i samme dybde, for at kunne lave en udskiftning som er konsistent med den oprindelige konceptuelle model. Metodik for pixel udskiftning er ikke aftestet i denne opgave. Anvendelse af nye topografiske data Sammenligningen mellem den oprindelige topografiske model i 250m grid og den nye topografiske model i 1,6m grid viser ganske store topografiske variationer indenfor de enkelte grid. Topografiske variationer som formodentligt langt overstiger den øgede topografiske præcision, den gamle topografi var baseret på grunddata fra top10dk med en usikkerhed på 2,5 meter, det nye sæt vil efter opretning formodentlig have en usikkerhed på cm niveau. Den nye topografiske model har i opgaven været brugt til opretning af flade beskrivelser i 25m grid, dvs. der er sørget for at de interpolerede flader ikke krydser topografien, samt at en øverste lerlinse ligger under det øverste jordartslag (3 mut.). Der er desuden dannet en terrænmodel i 25m grid baseret på de nye topografiske data. Udnyttelse af referenceramme ved opstilling af lokale modeller samt metodik DK-model Bornholm kan udgøre en reference ramme for opstilling af lokale modeller, både hvad angår randbetingelser og struktur. Den geologiske model for sprækkedalene ligger i et 25m såvel som 250m grid, navngivet på samme måde bortset fra 250 betegnelsen bagerst i filnavnet på 250m grid filerne, f.eks. brk-kvtb.dsf2 (25 m grid over bunden af kvartæret) og brk-kvtb250.dfs2 (samme i 250 m grid). Model og modelgrid leveres særskilt, ligesom ArcGis data med tilknyttet metadata til de enkelte filer der gør det muligt at se interpolations metode osv. G E U S 13

14 Generelle bemærkninger De fleste bemærkninger er gengangere tjeklisten i den tidligere model rapport (Troldborg et al 2006): Kalibreringsmetodik middelvandføring inddrages i stationær invers kalibrering (så ikke kun trykniveau benyttes til optimering) kriterium for afvigelse i forhold til minimumsvandføring inddrages i dynamisk invers kalibrering metodik er ved at blive udarbejdet i forbindelse med Novana opdateringen af den resterende del af DK-modellen. Erfaringerne fra arbejdet vil med fordel kunne udnyttes i ny kalibrering af DK-model Bornholm. Vandbalance input Vådområder, altså områder med potentiel fordampning året rundt, forøges fra ca. 4-5 % til ca % af arealet (som benyttet for øerne) => vil betyde at både max. og min. afstrømninger ændres; max. afstrømning vil forøges og min. afstrømning reduceres. Erfaringer fra Novana opdateringen med brug af simple direkte koblede fordampnings rutiner (populært kaldet two-layer model) kan bidrage til en mere dynamisk beskrivelse af vådområder. Fordampningen i områder med sprækkestrømning er et pionerområde under danske forhold; der foretages en revurdering af fordampning fra detention storage (overflader f.eks. i granitområdet og sandstens-områder) for de forskellige arealtyper Pejletidsserier bør inddrages i den dynamiske del af kalibreringen Model struktur der foretages en manuel dynamisk fin-kalibrering af overflade-struktur-forhold og vigtige dynamiske parametre: f.eks. vådområde- og dræn-udstrækninger, dummy koefficienter og drænkonstant, ålækagefaktor og frie magasintal med henblik på bedre kalibrering i forhold til synkronmålinger / enkeltobservationer for forskellige strækninger Parameterværdier distribuering af ålækagefaktor i to eller tre zoner Observationsdata etablering af forbedret datagrundlag ved vandføring; de 3-4 vandføringsstationer giver, som vist, ikke et tilstrækkeligt godt grundlag for at vurdere vandbalancen for Bornholm og for at fange evt. systematiske fejl på nedbørskorrektion og fordampning, der er behov for flere stationer med kontinuert registrering synkronpejlerunde og vandføringsmålinger for strækninger bør kunne indarbejdes i ny kalibrering den underjordiske afstrømning bør vurderes ved hjælp af håndberegninger ( ukendt faktor ) pejlinger fra Jupiter databasen bliver mere og mere komplette og der er i Novana opdateringen udviklet en metodik hvor data kan hentes direkte fra Jupiter databasen ind i modellen og kalibreringen via ArcGis. Modellen kan med fordel opdateres med pejledata fra Jupiter databasen via denne metodik i det omfang at de komplementere de eksisterende data. G E U S 14

15 Referencer Det digitale Jordartskort 1:25.000, De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, København, Geologisk Set Bornholm, af Peter Gravesen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 1996, Troldborg, Lars, Hans Jørgen Henriksen og Per Nyegaard, 2006, DK-model Bornholm modelopstilling og kalibrering, GEUS rapport 2006/31, Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse, København. G E U S 15

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Slutrapport: Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse (+ datablade) Dokumentation

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

DK-model2009. Sammenfatning af opdateringen 2005-2009

DK-model2009. Sammenfatning af opdateringen 2005-2009 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/81 DK-model2009 Sammenfatning af opdateringen 2005-2009 Anker L. Højberg, Lars Troldborg, Per Nyegaard, Maria Ondracek, Simon Stisen & Britt S.

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

DK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009. Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg

DK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009. Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/80 DK-model2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009 Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og

Læs mere

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn

National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 1998/109 National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg, Christen J. Knudby, Mette Dahl, Per

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

National Vandressource Model

National Vandressource Model DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2008/65 National Vandressource Model Sjælland, Lolland, Falster og Møn - Opdatering januar 2008 Anker L. Højberg, Lars Troldborg, Per Nyegaard, Maria

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Fyn Lars Troldborg, Anker L. Højberg, Per Nyegaard,

Læs mere

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/79 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland Anker L. Højberg, Maria Ondracek, Per Nyegaard, Lars Troldborg, Simon Stisen &

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg og Anker Lajer Højberg, GEUS Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/19 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 Simulering af nuværende og historiske strømnings- og potentialeforhold Lars

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

BILAG 1. Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn

BILAG 1. Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn BILAG 1 Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn Indvindingsdata Område 1 (Sjælland) og 2 (Lolland, Falster og Møn) Introduktion Fra

Læs mere

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model

Læs mere

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Per Nyegaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMI 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Risvangen separering! Tilstødende opland, separat Projektområde, fælleskloakeret Riis Skov Aarhus havn Regnvand på privat grund Afledning fra privat grund

Læs mere

GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER

GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER Flemming Damgaard Christensen AGENDA Status over grundvandsmodeller i DK DK modellen Større regionale modeller Regionale modeller vs. lokale modeller Eksempler

Læs mere

UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT

UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT Geolog Susanne Nørgaard Marcussen Ribe Amt ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006 RESUMÈ Udpegningen

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg, GEUS 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 2 7.1 Metodik for konstruktion

Læs mere

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning

Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 4.1

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

BILAG 1 HYDROLOGISK MODEL VVM UNDERSØGELSE FOR RUTE 54 MELLEM NÆSTVED OG RØNNEDE

BILAG 1 HYDROLOGISK MODEL VVM UNDERSØGELSE FOR RUTE 54 MELLEM NÆSTVED OG RØNNEDE BILAG 1 HYDROLOGISK MODEL VVM UNDERSØGELSE FOR RUTE 54 MELLEM NÆSTVED OG RØNNEDE BILAG 1 VVM UNDERSØGELSE FOR RUTE 54 MELLEM NÆSTVED OG RØNNEDE Revision 1.0 Dato 2016-09-28 Udarbejdet af ATTH Kontrolleret

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Formål 8 2.3 Succeskriterier 8 3. PROJEKTAKTIVITER

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

God praksis i hydrologisk modellering

God praksis i hydrologisk modellering Naturstyrelsen, Roskilde, 1 november 2011 God praksis i hydrologisk modellering Jens Christian Refsgaard Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy Disposition Geo-Vejledning

Læs mere

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 1 2 6 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området Beskrivelse og uddybning af A2 klima

Læs mere

FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse.

FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse. NOTAT Dette notat indeholder Orbicons svar på spørgsmål samt kommentarer til anbefalinger fra Flemming Damgaard Christensen (FDC), som på vegne af DANVA har udarbejdet et notat med kommentarer til BNBO

Læs mere

GRUNDVANDSMODEL HJØRRING KOMMUNE OG HJØRRING VAND- SELSKAB

GRUNDVANDSMODEL HJØRRING KOMMUNE OG HJØRRING VAND- SELSKAB Til Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Dokumenttype Rapport Dato Maj 2011 Beskrivelse Grundvandsmodel for Hjørring Kommune (OSD 3, 4, 5, 6c og 9) GRUNDVANDSMODEL HJØRRING KOMMUNE OG HJØRRING VAND-

Læs mere

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. sept 2016 MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk Anne Steensen Blicher, Heidi Taylor, Michael Juul Lønborg,

Læs mere

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 W e l l P l o t A r c G I S BRUGERMANUAL 9.3.1 Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GIS ApS WellPlot ArcGIS Brugermanual 9.3.1 Software manual

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

Vejledning og kvalitetsdokumentation

Vejledning og kvalitetsdokumentation DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE DATADOKUMENTATIONSRAPPORT 1998/26 Overførsel af modeldata til landsdækkende modeldatabase Vejledning og kvalitetsdokumentation Hans Jørgen Henriksen DANMARKS OG GRØNLANDS

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Den konceptuelle vandmodel

Den konceptuelle vandmodel Den konceptuelle vandmodel - ferskvandets kredsløb (1) Af Hans Jørgen Henriksen, seniorrådgiver og Per Nyegaard, geolog, GEUS En konceptuel model udgør en drejebog for, hvordan et givent hydrologisk system

Læs mere

Den konceptuelle vandmodel

Den konceptuelle vandmodel Den konceptuelle vandmodel - ferskvandets kredsløb (1) Af Hans Jørgen Henriksen, seniorrådgiver og Per Nyegaard, geolog, GEUS En konceptuel model udgør en drejebog for, hvordan et givent hydrologisk system

Læs mere

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1

Læs mere

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere