National vandsressource model

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National vandsressource model"

Transkript

1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2009/2 National vandsressource model Opdatering af DK-model Bornholm med data fra detailkortlægningen Lars Troldborg, Per Nyegaard & Simon Stisen DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND, KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

2 Indhold Problemformulering og formål 3 Opdatering af den geologiske model...3 Vurdering af modellens evne til at simulere tryk og afstrømning...3 Modelsimuleringer...3 Status for geologisk opdatering 4 Data og konceptuel model for sprækkedale...4 Data bearbejdning og flade interpolation...5 Indarbejdning af laseropmålt topografisk model og ny Prækvartær overflade...5 Modeldata for sprækkedalene...6 Indarbejdelse af jordartskort...7 Indarbejdelse af DMI data frem til Indarbejdelse af indvindingsdata frem til Status for modellens performance og problemer ved modelanvendelse 9 Initiale kørsler og sammenligning af performance...9 Implementering af pixelgeologi...10 Problemer angående vandløbsopsætning...11 Cellestørrelse i forhold til dalstrukturer og problemer med maksimum antal beregningsceller i Mike She...11 Fremtidige opdateringer og anbefalinger 13 Metodik for udskiftning af pixel-geologi og indarbejdelse af lokal specifik geologi...13 Anvendelse af nye topografiske data...13 Udnyttelse af referenceramme ved opstilling af lokale modeller samt metodik...13 Generelle bemærkninger...14 Referencer 15 G E U S 2

3 Problemformulering og formål Opdatering af den geologiske model Miljøcenter Roskilde (MCR) har behandlet indsamlet materiale fra bla. detailkortlægningen og udviklet konceptuelle modeller for sprækkedalene på Nordbornholm. Opgaven bestod i at bistå MCR teknisk med den geologiske opdatering af DK-model Bornholm med disse data. Det tekniske aspekt ved denne opgave var primært databehandlingen, således at 2D profil tolkninger udført af MCR kunne udvikles til en egentlig 3D (hydro-)geologisk model i overensstemmelse med en konceptuel model der sideløbende blev udviklet i samarbejde med MCR. Herudover skulle arbejdet implementeres i DK-model Bornholm, således at modelkonceptet vil kunne bære nuværende og fremtidige opdateringer. En delopgave var implementering af beregnede hydrauliske parametre fra en række prøvepumpninger gennemført af MCR i samarbejde med Kurt Ambo, ICAN miljø for vandførende enheder i flere opsprækkede medier på Bornholm. Denne del af opgaven er dog ikke gennemført i denne omgang som følge af modeltekniske problemer. Vurdering af modellens evne til at simulere tryk og afstrømning GEUS skulle gennemføre modelkørsler med den opdaterede model for valideringsperioden , validere den opdaterede models evne til at simulere vandløbsafstrømning (målt på R² og Fbal), potentiale (målt på RMS) og vandbalancen, sammenholdt med den eksisterende models performance. Modelsimuleringerne skulle gennemføres med et modelsetup, hvor kun den geologiske model er opdateret. Der var i opgaven ikke afsat tid til en rekalibrering af model parametre og modelopdatering i forhold til nye indvindingsdata. Modelsimuleringer GEUS skulle, såfremt modellens performance var tilfredsstillende, gennemføre simuleringer af årlige vandbalancer 2000 frem til 2006 med klimadata fra NOVANA programmet og med klimadata fra den eksisterende model. Indvindinger opdateret af MCR skulle indgå i modellen. Det stod hurtigt klart at modellen, som var afrapporteret og kalibreret i Mike She version 2001 og opdateret til version 2004 dog uden rekalibrering, ikke uden problemer kunne flyttes/opdateres til Mike She version Performance med version 2008 var væsentlig ringere end den oprindelig afrapporterede, og det blev derfor besluttet ikke at forsøge gennemførelse af modelsimuleringer i denne opgave. Grunden hertil var, at det vurderedes nødvendig med en egentlig rekalibrering af modellen for at opnå tilsvarende eller bedre model performance som den afrapporterede version Som en del af opgaven er der således brugt en del tid på at undersøge årsagen(-erne) til den ringere performance. Undervejs i forløbet har der været afholdt to møder primært omhandlende tolkningsdata og håndtering af data. I det følgende er der givet en kort status for geologisk opdatering, beskrivelse af model performance med diskussion af problemer og specielle udfordringer ved modelanvendelse. G E U S 3

4 Status for geologisk opdatering Modellens geologiske skelet er en geologisk pixelmodel med diskretisering på 250x250x5m. Pixelgeologien er tolket i horisontale snit, hvor boringsoplysningerne er apriori hydrogeologisk tolket til 13 enheder (se tabel 1). Den færdige pixelmodel er samlet til en fil med x,y,z koordinater og en geokode svarende til hvilken geologi, der er tolket til at befinde sig i en 250x250x5m celle med angivelse af celle midtpunkt. For en nærmere beskrivelse af pixel tolkning og baggrund henvises til GEUS rapport DK-model Bornholm model opstilling og kalibrering (Troldborg et al 2006). Tabel 1 Hydrologiske enheder anvendt i tolkning af DK-model Bornholm Kode Betegnelse DGUsymboler 1 Q-sand ( Kvartær sand og grus ) DS DG DZ MS MG MZ ES TS TG FS FG YS YG HS HG 2 Q-ler ( Kvartært ler og silt ) DL DI DV FL FI FP FV FT ML MI MV TI TL YL 3 Kalk K AF AK EK GK OK QK TK RK 4 Præ-sand AS BS GF JS US VS BV. 5 Robbedale sand og grus RG RS RV. 6 Præ-ler AL BL EL JI JL JV NL UI UL UV VI WL CL JC RL KA VV 7 Grundfjeld A D PA PD. 8 Sandsten og kvartsit EQ KQ RQ CQ Q UQ VQ JQ 9 Skifre AR GR KR OR SR DR R TR VR SJ 10 Grønne skifre KJ 11 Sand S G 12 Ler L I 13 Andet Symboler som ikke indgår i øvrige grupper. Den pixelgeologiske tolkning udgjorde den rumlige geologiske model (den geologiske struktur) for den oprindelige model, på nær hvad angår den opsprækkede del af granit, sandsten og skifre. Denne del blev indlagt som lagstrukturer, dækkende de øverste 25 meter af Prækvartæret i de områder som var dækket af forkastningszoner. Dybden til prækvartæret var bestemt ud fra temakort udviklet af Bornholms region kommune over tykkelsen af de kvartære aflejringer. Områderne med forkastningszoner var interpoleret fra temakort hentet i GEUS gis database (Geologisk Set Bornholm, fig.6). Den opsprækkede del af Prækvatæret var indarbejdet i den geologiske model uafhængigt af den pixelgeologiske tolkning, og der var ikke i den oprindelige model udviklet en pixel-uafhængig konceptuel model for magasin materialet i sprækkedalene. Data og konceptuel model for sprækkedale Sprækkedalene på den nordlige del af øen er konceptualiseret ved at indeholde magasin materiale bestående af smeltevandssand og -grus samt en opsprækket del af grundfjeldet. I den kvartære del af sprækkedalene findes linser af ler typisk i et til to niveauer. Sprække- G E U S 4

5 dalene er typisk meter brede og kan være op til 80 meter dybe (typisk meter), mens den opsprækkede del af grundfjeldet er meter dyb. Data er modtaget fra MCR tolket i pixelformat langs udvalgte profiler, og data indeholder pixler for ler, sand, granit opsprækket og granit. Denne tolkning er bearbejdet til kun at vise punkttolkninger af top og bund af opsprækket grundfjeld langs de tolkede profiler. Profilerne er typisk lagt enten på langs eller tværs af sprækkedalene. Herudover er der polygon data for udbredelsen af sprækkedalene (overflade areal), udbredelser, dybder og tykkelser for ler linser i sprækkedalene, samt polyliniedata for sprækkedalenes orienteringen. Polygondata for lerlinser i sprækkedalene er anvendt i modelopsætningen frem for tolkningen i pixelformat, fordi polygondata giver en kontinuert rummelig beskrivelse i modsætning til profiltolkningen. Tilsvarende er polygon data for udbredelsen af sprækkedalene kontinuerte i rummet og kan derfor bruges næsten direkte i model opsætningen. Fra den oprindelige pixelgeologiske tolkning er der udtrukket data for niveauet af prækvartær overfladen, dvs. hvornår der fra overfladen og ned første gang er truffet prækvartære geokoder i pixeltolkningen. De bearbejde data er interpoleret i ArcGis og samlet i én folder, hvor interpolations rutiner og færdige interpolerede grid også ligger. Folder, data og lyr-fil er zip et og vedlagt på CD bornholm-gis.zip ). Data bearbejdning og flade interpolation Fra de MCR tolkede data er valgt de data som ligger indenfor udbredelsen af sprækkedalene. Uden for sprækkedalene er brugt data fra pixeltolkningen (kote for overgangen mellem kvartære - og prækvartære pixler). Disse to (selections) datasæt interpoleres til en flade (bkr-kvt-v1 = bund af kvartær eller top af prækvartær), som giver en beskrivelse af sprækkedalene med nogen huller i. For at bevare sprækkedal orienteringen re-interpoleres der med samme data og polyline beskrivelsen af bunden af dalstrukturerne. Den benyttede interpolationsrutine er oprindeligt udviklet til at lave hydrologisk korrekte topografier (læs topografier med vandløb hvor vandet løber i en retning), men er med fordel benyttet her, idet den kan udnytte sprækkedals orienteringen til placering af dalstrukturerne. Den interpolerede flade (brk-kvt-v2) er dannet i et 25x25m grid for at kunne honorere selv de mindre sprækkedale bredder (typisk 2-6 grid). Fladen og de to udbredelses filer er i princippet nok for at kunne implementere sprækkedalssystemerne i DK-model Bornholm, som linser i linser der overskriver pixeltolkningerne indenfor udbredelses arealerne. Indarbejdning af laseropmålt topografisk model og ny Prækvartær overflade Den nye digitale terrænmodel (DTM), som er en del af det nye data grundlag, er en beta version, dvs. den er ikke endelig færdigrettet. Den endelige version forventes klar 1/ DTM ligger i 1,6x1,6m grid, men er i projektet aggregeret til 25x25m grid (dtm25), svarende til den opløsning som sprækkedalene er fladebeskrevet i. Standard afvigelsen på DTM25 målt i forhold til DTM1,6 er i middel på 1 cm og maksimum på 3 meter. Til sammenligning G E U S 5

6 har den eksisterende modeltopografi (250x250m) en standard afvigelse pr. grid på middel 37 cm og maksimum 39 m. DTM25 er ikke anvendt direkte som input til modellen, men indirekte sammen med det digitale jordartskort (ligeledes i 25x25m grid), hvor de sammen er anvendt i tilretningen af den interpolerede flade over sprækkedalene. Det tilrettede produkt (brk-kvtb = bund af kvartær) forventes at give en udmærket beskrivelse af den prækvartære overflade og kan sammen med dtm25 bruges til at beregne tykkelsen af de kvartære aflejringer inklusiv det kvartære materiale i sprækkedalene i et 25 meter grid. Det skal dog bemærkes at grunddata for brk-kvtb er domineret af pixelgeologi, dvs. fra et 250 meter grid, hvorfor den forventede usikkerhed må være styret af disse (dvs. svarende til topografiens standard afvigelse på op til 40 meter på enkelt celle niveau og med 2,5 meter i gennemsnit alene pga. pixel celle højde på 5 meter). Brk-kvtb fladen er tilrettet i forhold til dtm25 således at den på intet tidspunkt krydser topografien, men i områder hvor jordartskortet viser kvartært materiale (i en meters dybde) er minimums tykkelsen 1 m, mens den i områder hvor jordartskortet viser prækvartært materiale har en minimums tykkelse på 0 m. Modeldata for sprækkedalene Sprækkedalene indarbejdes som linser i pixelgeologien, hvor pixelgeologien er baggrundsgeologi som overskrives af linse beskrivelsen. Linser beskrives ved en udbredelsesfil og top og bund af linsen, i dette tilfælde er udbredelserne beskrevet v.hj.af maksimum udbredelse (ub-merge.shp) af de polygonfiler MCR har leveret for sprækkedale (ubsprkkedale.shp) og lerlinser i sprækkedalene (sprkkedale-ler.shp). Således vil udbredelsen af lerlinserne altid være indenfor udbredelsen af sprækkedalene, som forventet og i overensstemmelse med den konceptuelle model. Valg af maksimum udbredelse er nødvendig dels for at opnå konsistens i data og dels fordi man således kan udnytte Mike She systemet mulighed for at arbejde med linser i linser, dvs. at mindre linser overskriver større linser under forudsætning af de kan indeholdes fuldstændigt i de større linsers udbredelse (dybde som areal). Top afgrænsningen af sprækkedalene er i princippet fastsat ved terræn overfladen, men modelteknisk og geologisk set kan det bedre betale sig at udnytte jordarts kortets detaljering ved overfladen. Dvs. top afgrænsningen er sat til niveauet umiddelbart under jordarts kortet, hvilket i modellen er udvidet fra 1 meter til at gælde indtil 3 meter under terræn. Dybde afgrænsningen beskrives af Brk-kvtb fladen (bund af Kvartær, beskrevet i foranstående to afsnit). I modellen fyldes hele det udspændte rum med sand/grus, som herefter overskrives af op til fire ler linser. Ler linserne har en udbredelse beskrevet ved en polygon fil (sprkkedale-ler.shp), top og bundkoter beskrevet i samme fil. I den numeriske model er top og bundkoterne omdannet til grid (dfs2 filer). Den geologiske model består således af sand/grus indenfor sprækkedalene, men med indlagte lerlinser i op til fire niveauer. Ler linserne vil i modelopsætningen overskrive sand/gruset i sprækkedalene. Tilgrænsende dalstrukturene er opsprækket grundfjeld. I modellen er denne zone indlagt som linse med en udbredelse hentet fra bjergartsbeskrivelsen (polygonfil), hvor polygoner G E U S 6

7 med granit, gnejs, sandsten og skifre er udvalgt. Toppen er filen Brk-kvtb, mens dybden er angivet til de øverste 10 meter under Brk-ktvb (benævnt brk-kvtb-10m). Dybden af grundfjeldets forkastningszoner er der sat til 25 meter under bunden af kvartæret.. I modellen er disse zoner indlagt som linser med udbredelse fra forkastningszonetemaet (polylinietema). Toppen af linsen er brk-kvtb-10m, mens bunden af linsen er yderligere 15 meter længere nede svarende til 25 meter under brk-kvtb (prækvartær overfladen minus 25 meter, benævnt brk-kvtb-25m). Indarbejdelse af jordartskort Jordartskortet er ikke tidligere blevet brugt i DK-model Bornholms opsætning, fordi den geologiske model var opstillet i pixel geologi, men det er taget med i opdateringen. Jordartskortets geologiske enheder (TSYM) er summeret til 5 enheder (tabel 2) og herefter medtaget i modellen som en linsepolygon afgrænset med fem forskellige geokoder (BRKjordart25_v2p.shp). Samlet set dækker linsen hele øen med top og bundafgrænsning ved terræn og 3 meter ned. Tabel 2 Summering af jordartskortets geologi Geologisk model Geo kode i modellen TSYM fra jordarts kortet Sand 21 DG, DS, ES, HG, HS, TG, TS,YG,YS Ler 22 ML, MS, TL Tørv 23 FP, FT Prækvtr 24 PKV Andet 25 BY, FJ, HAV, O, SØ, X Indarbejdelse af DMI data frem til 2006 For den gamle version af DK-model Bornholm var klima data indlagt som nettonedbør udregnet vha. rodzonemodulet (Troldborg et al, 2006). Rådata stammer fra DMI s 40 km klima grid. I denne opdatering er der indlagt nettonedbørsdata, hvor rådata stammer fra DMI s 10 km klima grid. Den samlede nettonedbørs datafil kan opdeles i tre perioder: perioden stammer fra DJF s 40 km klimagrid, perioden stammer fra DMI s 40 km klimagrid og perioden stammer fra DMI s 10 km klimagrid. Traditionelt har data været indlagt i DK-modellen som nettonedbørstidsserier med tilhørende grid som beskrev den rumlige fordeling af disse tidsserier (klimakoder - hvor hver klimakode havde en tilknyttet nettonedbørstidsserie). I den opdaterede version er tidsserier og klimakode grid blevet præprocesseret til, og indlagt i modellen som, ét tidsvarierende grid (DHI formattet.dfs2 - der teknisk et nyt grid pr. dag samlet til matrix). Hvor det ved anvendelse af 40 km klimagrid var nødvendigt at indarbejde variation som følge af topografisk variation, så er dette ikke indarbejdet ved anvendelse af 10 km grid data. Dvs. leret og sandet jorde har samme nettonedbør indenfor de enkelte DMI grid uafhængigt af topografisk variation i den del af tidsseriefilen som er fra 1999 og frem. G E U S 7

8 Indarbejdelse af indvindingsdata frem til 2008 Indvindingsdata er samlet i to filer. En fil med filter placeringer (.well) og en fil med tidserier over indvundne mængder pr. filter. I opdateringen er det først og fremmest tidsseriefilerne, der er opdateret med data fra MCR på faktiske mængder (born-abs2.dfs0), tilladelser (born-abs-till.dfs0) og gennemsnits mængder (born-abs-gnst.dfs0). Well filerne er opdateret for så vidt angår at de nye navne for indvindingsfilerne tilknyttes de enkelte filtre, og der er således dannet tre nye well filer, som er tilsvarende navngivet (born-abs2.well, bornabs-till.well og born-abs-gnst.well). G E U S 8

9 Status for modellens performance og problemer ved modelanvendelse Initiale kørsler og sammenligning af performance Modellens performance er vurderet ved at gennemføre simuleringer for perioden og sammenligne først og fremmest vandløbsafstrømninger målt på Nash-Sutcliff (R2) og vandbalance (Fbal) og kun i mindre grad sammenholdt mod trykniveau observationer (RMS). Afstrømningerne er målt ved fire stationer, hvoraf to stammer fra samme vandløb. De fire stationer dækker afstrømningen fra under halvdelen af Bornholms samlede areal. R2 og Fbal er udregnet for både kalibreringsperioden ( ) og valideringsperioden ( ), men mest direkte sammenlignelig med gamle data via kalibreringsperioden, dvs. før nettonedbørs data skifter fra 40 til 10 km grid. Sammenligningen er opdelt i to dele, første del hvor modellen flyttes fra tidligere version af Mike She til 2008 versionen, og anden del hvor modellen er opdateret geologisk. Det viste sig desværre at flytningen af modellen fra tidligere Mike She versioner til den nuværende version ikke er helt omkostningsfri, og en stor del af performance sammenligningen er derfor forkuseret mod at afklare hvorfor modellen i nuværende version ikke performer på tilsvarende niveau som tidligere versioner. Performance sammenligningen er dokumenteret på Excel ark format (vedlagt på CD en som BRK_RMS-kalibrering.xls og BRK-R2_Fbalkalibrering.xls) og gengivet på kort form i tabel 3 og 4. Performance for den rene versions opdatering og den geologiske opdatering er dårlig sammenlignet med performancekrav opstillet for den oprindelige opstilling og kalibrering af DK-model Bornholm (Troldborg et al 2006). Specielt er vandbalancerne ved vandføringsstationerne ikke gode, men heller ikke hydrografen målt på R2 eller potentiale simuleringerne viser nogen god overensstemmelse. Problemerne med den dårlige performance bliver ikke løst via geologisk opdatering og kan formodentligt henføres til to hovedproblemstillinger dels implementering af pixelgeologi og dels problemer angående vandløbsopsætning. Begge dele er kort præsenteret i det efterfølgende. Tabel 3 Performance sammenligning på simulering af trykniveauer RMS trykniveau Ver2001 ver2008val ver2008g test1 test3 opdate2008 lag lag lag lag Kalibrering lag Validering lag lag lag lag lag G E U S 9

10 Tabel 4 Performance sammenligning på simulering af vandføringer Kalibreringsperiode Data/kørsel DMUnavn Navnm11 Ver2001 ver2008g ver2008val test1 test3 opdate Øle å Kobbe å Nash- Sutcliffe (R²) Volumen balance (Fbal) Øle å Bagge å % -42% -14% -37% -35% -19% % -16% 42% 28% 30% 32% % 15% -9% -21% -25% -21% % -39% -24% -22% -16% 10% Valideringsperiode Data/kørsel DMUnavn Navnm11 Ver2001 ver2008g ver2008val test1 test3 opdate Øle å Kobbe å Nash- Sutcliffe (R²) Volumen balance (Fbal) Øle å Bagge å % -50% 3% -8% -6% 3% % 1% 42% 30% 32% 32% % 15% 3% -3% -6% -5% % -11% -36% -24% -18% 6% Implementering af pixelgeologi Pixelgeologi, der i Mike She version 2001 stadig var på udviklingsstadiet, blev lagt ind via en almindelig teksteditor og var endnu ikke implementeret i GUI en til Mike She. Brugen af pixelgeologi frembød nogle store fordele i forhold til Bornholms alt andet end plan parallelle forkastede undergrund. Det blev derfor besluttet at satse på en pixelgeologisk tolkning frem for mere traditionel lagtolkning. For praktisk anvendelse af den hydrologiske model blev det foretrukket at have en hydrostratigrafisk lagfølge som i overvejende grad skulle følge magasinerne på de store kildepladser. Den hydrauliske ledningsevne inden for hvert hydrostratigrafisk lag blev udregnet af modellen ud fra den pixelgeologiske tolkning. Der er udtrukket hydrauliske ledningsevne fordelinger ud for hvert af de hydrostratigrafiske lag i den gamle DK-model og disse er sammenlignet med tilsvarende fra samme model opstillet i den nye Mike She version. Sammenligningen viser at de hydrauliske egenskaber for beregningslagene ikke er ens. Forespøgelser hos DHI angående problemer med ledningsevne tyder da også på at der er sket en fejlretning i den numeriske kode 2004 i forbindelse med en opgave DHI havde for Århus amt hvor pixel geologi også var anvendt. Det har ikke været muligt at finde et release_note dokument hvor fejlretningen er beskrevet. Herudover er der en lang række mulige fejlkilder, som også kan tænkes at påvirke den resulterende hydrauliske ledningsevnefordelinger inden for lagene. Mest oplagt var indtastnings fejl pga. anvendelse af tekst editor frem for GUI, men muligheder for ændring i placering af hydrostratigrafiske lag ved konvertering fra T2 til dfs2, ændringer i pixelfordelingen G E U S 10

11 for de enkelte horisonter osv. listen er næsten uendelig. I opdateringsproceduren er en lang række af disse fejlmuligheder forsøgt belyst, og alt tyder således på, trods enkelte af de mulige fejlkilder blev fundet og afklaret, at skiftet, fra en model hvor pixelgeologi muligheden endnu ikke var fuldt implementeret til nuværende version, har betydet en ændring i de resulterende hydrauliske egenskaber pr lag. Forskelle i de resulterende hydrauliske egenskaber inden for de enkelte lag, har åbenlys betydning for model simuleringerne, hvilket også bliver afspejlet i performance målt på RMS i forhold til trykniveau simuleringer og R2 samt Fbal i forhold til vandløbs afstrømninger. Det giver således ikke umiddelbart mening at anvende modellen til scenarie kørsler, før en egentlig ny kalibrering af modellen i version 2008 er gennemført. Samtidigt giver det heller ikke mening at sammenligne version 2001 performance med version 2008 hvor geologien er opdateret mht. sprækkedale og jordartskort, da pixel geologi problemstillingen fuldstændigt vil dominere model performance. Problemer angående vandløbsopsætning Anvendelse af Mike11 til håndtering af vandløbsafstrømningen sammen med Mike She som grundvandsmodel var på infantiltstadie i version Udviklingen af Mike11 har sidenhen bl.a. åbnet op for flere forskellige løsningsrutiner og tidslig diskretisering. Praktisk set er opdateringen smertefri, alt hvad der kræves er at det daværende setup åbnes og gemmes. Men de bagved liggende opdateringer har åbnet op for nogle mere effektive løsningsrutiner, der kan gøre model simuleringerne hurtigere (og rigtigere). En sideeffekt er at det nu er praktisk muligt at tjekke løsningsrutiner mod hinanden. I tidligere versioner af DKmodel Bornholm (MikeShe2001 såvel som MikeShe2004) er der anvendt kinematik routing med Muskink Cum Grunge transformation, en stabil løsning som desværre ikke nødvendigvis er massebevarende. Der er gennemført flere simuleringer med forskellige løsnings rutiner for at sammenligne i forhold til performance, og resultaterne heraf viser en påvirkning af R2 og Fbal. En delkonklusion er at den tidligere valgte løsningsrutine ikke var masse bevarende, dvs. vandfluxen fra grundvand, dræn og overfladisk afstrømning indenfor de enkelte deloplande til Mike 11 blev ikke modsvaret af samlet afstrømning i Mike11. Modellen, som er kalibreret til afstrømninger simuleret i Mike11, vil derfor være behæftet med ikke tidligere erkendte fejl. Som en del af opdateringen er det derfor valgt at benytte den forholdsvis simple kinematic routing med no discharge transformation, som er massebevarende og stabil ved selv forholdsvis store tidsskridt (12 timer). Ulempen ved dette skift er at modellen bør kalibreres på ny, for at sikre at performance er i orden. Cellestørrelse i forhold til dalstrukturer og problemer med maksimum antal beregningsceller i Mike She Den geologiske model for sprækkedalene er i ArcGis opstillet og tilrettet i et 25m grid. Flytningen til Mike She er ikke helt problemfri, da et numerisk grid i 25m og 6 beregningslag medfører et for stort antal beregnings celler til at Mike She kan håndtere det. Tilsvarende gælder ved 50m grid. Den umiddelbare løsning er at håndtere den geologiske model i det G E U S 11

12 fine 25m grid, mens det numeriske holdes i 250m grid. Problemet herved er dels at linseafgrænsningen (efter ub-merge.shp) ikke vil være kontinuert indenfor de enkelte sprækkedale og dels at Mike She automatisk omregner bunden ud fra det finere 25m grid til det numeriske 250m grid. Disse beregninger gør tilsyneladende at modellen ikke kan initialisere (pre-processere). Som løsning er det valgt at aggregere 25m griddet til 250m grid direkte i ArcGis både hvad angår linse afgrænsningen (ub-merge250.dfs2) og bund afgrænsningerne for kvartæret (brk-kvtb250.dfs2), 10 m opsprækket Prækvartær (brk-kvtb250-10m.dfs2) og 25 m zonen ifm. forkastningerne (brk-kvtb250-25m.dsf2). Udbredelsen og top og bund for lerlinserne i sprækkedalene er bibeholdt i 25m grid, da det ikke giver problemer formodentlig pga. uniform dybde afgrænsning pr. linse. G E U S 12

13 Fremtidige opdateringer og anbefalinger Metodik for udskiftning af pixel-geologi og indarbejdelse af lokal specifik geologi Den valgte metode med at indarbejde ny geologisk viden via linsearbejdet er til trods for gridproblematikken, en meget fleksibel og nem metode at anvende. Metoden kræver for at fungere optimalt, at det geologiske tolknings arbejde sker via traditionel horisontal/lag tolkning. Hertil kræves der yderligere at det er muligt at lave en arealafgrænsning af området hvor der skal opdateres og at man vil være i stand til at lave en flade beskrivelse af de enkelte enheder. I denne opgave er der benyttet en interpolations rutine hentet fra overflade hydrologisk modellering, som kan udnytte tolknings punkter, konturer og linje elementer direkte i interpolationen. For udvikling af flader til beskrivelse af dalstrukturer har det været en stor fordel at kunne bruge beskrivelser af dalforløb direkte i interpolationen. De enkelte pixler kan også udskiftes direkte, men det vil formodentlig kræve en vertikal tolkning, dvs. fladesnit med pixler i samme dybde, for at kunne lave en udskiftning som er konsistent med den oprindelige konceptuelle model. Metodik for pixel udskiftning er ikke aftestet i denne opgave. Anvendelse af nye topografiske data Sammenligningen mellem den oprindelige topografiske model i 250m grid og den nye topografiske model i 1,6m grid viser ganske store topografiske variationer indenfor de enkelte grid. Topografiske variationer som formodentligt langt overstiger den øgede topografiske præcision, den gamle topografi var baseret på grunddata fra top10dk med en usikkerhed på 2,5 meter, det nye sæt vil efter opretning formodentlig have en usikkerhed på cm niveau. Den nye topografiske model har i opgaven været brugt til opretning af flade beskrivelser i 25m grid, dvs. der er sørget for at de interpolerede flader ikke krydser topografien, samt at en øverste lerlinse ligger under det øverste jordartslag (3 mut.). Der er desuden dannet en terrænmodel i 25m grid baseret på de nye topografiske data. Udnyttelse af referenceramme ved opstilling af lokale modeller samt metodik DK-model Bornholm kan udgøre en reference ramme for opstilling af lokale modeller, både hvad angår randbetingelser og struktur. Den geologiske model for sprækkedalene ligger i et 25m såvel som 250m grid, navngivet på samme måde bortset fra 250 betegnelsen bagerst i filnavnet på 250m grid filerne, f.eks. brk-kvtb.dsf2 (25 m grid over bunden af kvartæret) og brk-kvtb250.dfs2 (samme i 250 m grid). Model og modelgrid leveres særskilt, ligesom ArcGis data med tilknyttet metadata til de enkelte filer der gør det muligt at se interpolations metode osv. G E U S 13

14 Generelle bemærkninger De fleste bemærkninger er gengangere tjeklisten i den tidligere model rapport (Troldborg et al 2006): Kalibreringsmetodik middelvandføring inddrages i stationær invers kalibrering (så ikke kun trykniveau benyttes til optimering) kriterium for afvigelse i forhold til minimumsvandføring inddrages i dynamisk invers kalibrering metodik er ved at blive udarbejdet i forbindelse med Novana opdateringen af den resterende del af DK-modellen. Erfaringerne fra arbejdet vil med fordel kunne udnyttes i ny kalibrering af DK-model Bornholm. Vandbalance input Vådområder, altså områder med potentiel fordampning året rundt, forøges fra ca. 4-5 % til ca % af arealet (som benyttet for øerne) => vil betyde at både max. og min. afstrømninger ændres; max. afstrømning vil forøges og min. afstrømning reduceres. Erfaringer fra Novana opdateringen med brug af simple direkte koblede fordampnings rutiner (populært kaldet two-layer model) kan bidrage til en mere dynamisk beskrivelse af vådområder. Fordampningen i områder med sprækkestrømning er et pionerområde under danske forhold; der foretages en revurdering af fordampning fra detention storage (overflader f.eks. i granitområdet og sandstens-områder) for de forskellige arealtyper Pejletidsserier bør inddrages i den dynamiske del af kalibreringen Model struktur der foretages en manuel dynamisk fin-kalibrering af overflade-struktur-forhold og vigtige dynamiske parametre: f.eks. vådområde- og dræn-udstrækninger, dummy koefficienter og drænkonstant, ålækagefaktor og frie magasintal med henblik på bedre kalibrering i forhold til synkronmålinger / enkeltobservationer for forskellige strækninger Parameterværdier distribuering af ålækagefaktor i to eller tre zoner Observationsdata etablering af forbedret datagrundlag ved vandføring; de 3-4 vandføringsstationer giver, som vist, ikke et tilstrækkeligt godt grundlag for at vurdere vandbalancen for Bornholm og for at fange evt. systematiske fejl på nedbørskorrektion og fordampning, der er behov for flere stationer med kontinuert registrering synkronpejlerunde og vandføringsmålinger for strækninger bør kunne indarbejdes i ny kalibrering den underjordiske afstrømning bør vurderes ved hjælp af håndberegninger ( ukendt faktor ) pejlinger fra Jupiter databasen bliver mere og mere komplette og der er i Novana opdateringen udviklet en metodik hvor data kan hentes direkte fra Jupiter databasen ind i modellen og kalibreringen via ArcGis. Modellen kan med fordel opdateres med pejledata fra Jupiter databasen via denne metodik i det omfang at de komplementere de eksisterende data. G E U S 14

15 Referencer Det digitale Jordartskort 1:25.000, De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, København, Geologisk Set Bornholm, af Peter Gravesen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 1996, Troldborg, Lars, Hans Jørgen Henriksen og Per Nyegaard, 2006, DK-model Bornholm modelopstilling og kalibrering, GEUS rapport 2006/31, Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse, København. G E U S 15

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/79 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland Anker L. Højberg, Maria Ondracek, Per Nyegaard, Lars Troldborg, Simon Stisen &

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

God praksis i hydrologisk modellering

God praksis i hydrologisk modellering Naturstyrelsen, Roskilde, 1 november 2011 God praksis i hydrologisk modellering Jens Christian Refsgaard Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy Disposition Geo-Vejledning

Læs mere

Vejledning og kvalitetsdokumentation

Vejledning og kvalitetsdokumentation DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE DATADOKUMENTATIONSRAPPORT 1998/26 Overførsel af modeldata til landsdækkende modeldatabase Vejledning og kvalitetsdokumentation Hans Jørgen Henriksen DANMARKS OG GRØNLANDS

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 W e l l P l o t A r c G I S BRUGERMANUAL 9.3.1 Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GIS ApS WellPlot ArcGIS Brugermanual 9.3.1 Software manual

Læs mere

Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL

Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Kode, præ- og postprocessering, procesbeskrivelse, numerisk net, numerisk

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Simulering af ekstremvandføringer og grundvandsbetinget oversvømmelse

Simulering af ekstremvandføringer og grundvandsbetinget oversvømmelse D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 1 1 5 Simulering af ekstremvandføringer og grundvandsbetinget oversvømmelse Analyse af mulighed

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

Borearkivet har 75 års jubilæum "Vejenbælt" Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK-grundvandsmodellen

Borearkivet har 75 års jubilæum Vejenbælt Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen JUPITER til DK-grundvandsmodellen G E O L O G I N Y T F R A G E U S Borearkivet har 75 års jubilæum "Vejenbælt" Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK-grundvandsmodellen N R. 3 N O V E M B E R 2 0

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Afgrænsning af grundvandsforekomster

Afgrænsning af grundvandsforekomster D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 4 / 58 Afgrænsning af grundvandsforekomster Tredje revision af grundvandsforekomster i Danmark Lars

Læs mere

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort)

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort) D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 1 1 6 Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort) Hans Jørgen Henriksen, Anker

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, Claus Ditlefsen og Henrik Olesen GEO-VEJLEDNING 4 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND MINISTERIET

Læs mere

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 Afd.

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

KALIBRERING AF STRØMNINGSMODEL

KALIBRERING AF STRØMNINGSMODEL Kapitel 13 KALIBRERING AF STRØMNINGSMODEL Torben Obel Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Kalibreringsprotokol, identificerbarhed, entydighed, parameterestimation, sensitivitetsanalyse,

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 1999/20 National vandressource model Midtvejsrapport, Status - maj 1999, H.J.

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 1999/20 National vandressource model Midtvejsrapport, Status - maj 1999, H.J. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 1999/20 National vandressource model Midtvejsrapport, Status - maj 1999, H.J. Henriksen INDHOLDSFORTEGNELSE OPNÅEDE MÅL/SUCCESKRITERIER (udvalgte resultater):...

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering

Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering Flemming Jørgensen, Margrethe Kristensen, Anker Lajer Højberg, Knud Erik Strøyberg Klint, Christina Hansen, Birthe Eg Jordt, Niels Richardt og

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande

Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande (Delprojekt 1 om oplande) Claus Holst Iversen, GEUS, Thomas Wernberg, ALECTIA og o Thomas

Læs mere

God praksis i hydrologisk modellering

God praksis i hydrologisk modellering God praksis i hydrologisk modellering Jens Christian Refsgaard, Lars Troldborg, Hans Jørgen Henriksen, Anker Lajer Højberg, Rasmus Rønde Møller, Anne Mette Nielsen GEO-VEJLEDNING 7 G E U S God praksis

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Introduktion til SDL Landmåling 2000 til Windows. SDL startes normalt ved at klikke på SDL-ikonet i SDL-mappen.

Introduktion til SDL Landmåling 2000 til Windows. SDL startes normalt ved at klikke på SDL-ikonet i SDL-mappen. Introduktion til SDL Landmåling 2000 til Windows I det følgende gives en indføring i SDL-versionen tilwindows. Introduktionen er et supplement til SDL Brugervejledning. Program start SDL startes normalt

Læs mere

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Kortlægningsområde Slimminge Ny Østergade 7 4000 Roskilde Tlf. 72546500

Læs mere

Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000.

Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Krav til system. For at kunne anvende denne cd-rom optimalt kræves operativsystemet Windows 95, 98 eller WindowsNT. Maskiner i MacOS

Læs mere

Kapitel 13 ANVENDELSE AF MODELLEN: VANDBALANCE, GRUNDVANDSDANNELSE OG INDVINDINGSOPLANDE

Kapitel 13 ANVENDELSE AF MODELLEN: VANDBALANCE, GRUNDVANDSDANNELSE OG INDVINDINGSOPLANDE Ståbi i grundvandsmodellering, Henriksen et al. (red) 21/56 GEUS Kapitel 13 ANVENDELSE AF MODELLEN: VANDBALANCE, GRUNDVANDSDANNELSE OG INDVINDINGSOPLANDE Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS

Læs mere

METODER TIL USIKKERHEDSVURDERING

METODER TIL USIKKERHEDSVURDERING Kapitel 19 METODER TIL USIKKERHEDSVURDERING Anker Lajer Højberg Hydrologisk afdeling, GEUS Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Identificering og karakterisering af usikkerhed,

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver

Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Kim Sørensen Telefon 4820 5564 E-mail ks@regionh.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 34 E-mail asb@orbicon.dk

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20

Læs mere

Photoshopkursus - Billedbehandling

Photoshopkursus - Billedbehandling Photoshopkursus - Billedbehandling Software... 2 Skrivebord... 2 Reset skrivebord... 3 Nyt billede med lag... 4 Indlæs billede... 6 Redigeringsværktøjer... 7 Billedstørrelse... 7 Beskæring... 13 Retouchering...

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Implementering af modeller til brug for vandforvaltning. Delprojekt: Effekt af vandindvinding

Implementering af modeller til brug for vandforvaltning. Delprojekt: Effekt af vandindvinding DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 201 4 / 74 Implementering af modeller til brug for vandforvaltning. Delprojekt: Effekt af vandindvinding Konceptuel tilgang og validering samt tilstandsvurdering

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Basisoplysninger til Danmarks digitale Jordartskort.

Basisoplysninger til Danmarks digitale Jordartskort. Basisoplysninger til Danmarks digitale Jordartskort. Krav til system. For at kunne anvende data og viewer på denne cd-rom kræves operativsystemet Windows95 eller WindowsNT. Disse vil typisk kræve en Pentium-PC

Læs mere

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource

Læs mere

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Projektleder Steen Kofoed Munch, Orbicon Nina Tuxen, Orbicon Seniorforsker Knud Erik Klint, GEUS Henriette Kerrn-Jespersen, Region

Læs mere

VVM og mulighederne i digital planlægning

VVM og mulighederne i digital planlægning VVM og mulighederne i digital planlægning Ole Gregor Landinspektør, var tidligere udviklingskonsulent i Viborg amt Arbejder nu med plantilsyn og VVM på Miljøcenter Århus, Miljøministeriet Der er ikke er

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS integration BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GS GIS-OIS integration Brugermanual Software manual Udgave: 1 Dato: 20-05-2008

Læs mere

Vejledning til koordinatberegning udenfor bynære områder i Grønland Finn Bo Madsen, DTU Space

Vejledning til koordinatberegning udenfor bynære områder i Grønland Finn Bo Madsen, DTU Space Vejledning til koordinatberegning udenfor bynære områder i Grønland Finn Bo Madsen, DTU Space Indledning Principielt sker der altid en forringelse af GNSS målingers nøjagtighed når resultaterne ønskes

Læs mere

Advanced Sitecore Google Maps

Advanced Sitecore Google Maps Advanced Sitecore Google Maps WCAG Edition Version 2.2 Brugervejledning 1 / 49 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Forord... 4 2.1 Hvad er nyt?... 5 3 Oprettelse af kort... 6 3.1 Kort centrum

Læs mere

Klimaeffekter på ekstremværdi afstrømninger

Klimaeffekter på ekstremværdi afstrømninger DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 201 4 / 38 Klimaeffekter på ekstremværdi afstrømninger Fase 2 usikkerhedsvurdering Hans Jørgen Henriksen, Bo Pang, Martin Olsen, Torben Sonnenborg,

Læs mere

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling. 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling. 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Vejledning i anvendelse af Modeldatabasen

Vejledning i anvendelse af Modeldatabasen Vejledning i anvendelse af Modeldatabasen Claus Ditlefsen, Morten Gausby, Jørgen Salomonsen og Martin Hansen GEO-VEJLEDNING 9 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND MINISTERIET FOR

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere