Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG"

Transkript

1 Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang Vidensbehov Overvågningsbehov Vandbalanceproblemer Nye krav fra Vandrammedirektivet Behov for bedre integration af modellering og monitering Behov for dataadgang...7 1

2 9.1 Vidensbehov Vandrådet vurderede i 1992 den udnyttelige vandressource til i alt 1,8 mia. m 3 /år. Med den Nationale vandressourcemodel har vi opgjort den tilsvarende ressource, til i alt 1,0 mia. m 3 /år. Da Vandrådet opgjorte ressourcen var problemet med miljøfremmede stoffer (bl.a. pesticider) endnu ikke erkendt. Vandrådet indregnede heller ikke variationer i klimaet i tallet fra Grundvandsovervågningen og overvågningen af vandløb viser, at det øvre grundvand og små og store vandløb mange steder er forurenet med nitrat og pesticider over grænseværdien (20-30 %, fund af pesticider i ca. hver anden boring i det øvre grundvand). I første omgang udgør denne situation en alvorlig trussel mod drikkevandet, men dernæst påvirker forureningen vandkvaliteten i vandløb, vådområder, søer og havet mange år frem. Det er et åbent spørgsmål, om eller hvor hurtigt denne forurening vil brede sig mod dybere dele af grundvandet. Et af de største og mest centrale vidensbehov, er spørgsmålet om, hvorvidt stoffer i det øvre grundvand med tiden vil udbredes mod større dybde. Hvis det er tilfældet, kan den udnyttelige vandressource, som i dag udgør ca. 1 mia. m 3 /år, blive yderligere reduceret. Hvis omvendt grundvandsbeskyttelsen kommer til at virke, specielt i OSD områder, kan ressourcen igen stabiliseres, til gavn for både drikkevandet og vandkvaliteten i overfladevandet. Det væsentligste vidensbehov hænger derfor sammen med at kunne sige noget mere kvalificeret om hvordan forureningsudbredelsen vil udvikle sig i de kommende år. Vil situationen yderligere forværres, eller er den stabil? Hvad sker der mellem det øvre grundvand og det dybere grundvand? Vi ved at grundvandet i den omtalte dybde på ca. 50 meter under terræn er gammelt, men hvor gammelt er det? Der er behov for metoder til datering af grundvand, som er mere end 50 år gammelt (mellem ca. 50 år og op til et par hundrede år). En central hypotese bag opgørelsen hænger sammen med at intensiv vandindvinding påvirker vandkvaliteten. Jo mere vand der hentes op, desto dårligere bliver det resterende vand. Det er vurderet at ca. 35 % af den naturlige grundvandsdannelse til det dybe, endnu uforurenede grundvand (i ca. 50 meters dybde) udgør en grænse for hvor meget vand der kan udnyttes. Denne andel er vurderet på baggrund af data fra Sjælland. Der er behov for at få undersøgt og afprøvet denne hypotese, herunder at relatere den til kendskabet til forureningssituationen i de resterende dele af landet. En anden central hypotese bag opgørelsen hænger sammen med hvilken påvirkning vi kan acceptere af vandføringen i vådområder, vandløb og søer. Der er benyttet påvirkningsgrader på max. 5, 10, 15, 25 og 50 % jf. vandløbsmålsætninger. Der er behov for at få vurderet hvorvidt disse påvirkningsfaktorer er repræsentative for påvirkningen af de økologiske forhold i vandløbene. Der foreligger ikke en afprøvning af habitatmodeller i Danmark i dag, som vil kunne præcisere disse forhold yderligere, men der er et stort behov for at kigge nærmere på disse forhold. 2

3 For begge hypoteser er det vigtigt at inddrage modellering på mindre skala til yderligere at underbygge holdbarheden af antagelserne på den overordnede skala (DK-model). Modeller som opstilles for OSD områder vil kunne bidrage væsentligt til at belyse om der er forskelle mellem DK-model skala (VOD) og en mere detaljeret skala. En væsentlig begrænsning i den udnyttelige vandressource udgøres af følgevirkningerne af markvanding. Dette er specielt et stort problem for de lette jorde i Jylland. Der er med DKmodellen foretaget en første vurdering af disse forhold, men sammenhængen mellem klima, oppumpet vandmængde til markvanding og påvirkning af minimumsvandføring er relativt groft beskrevet. Der er behov for flere simuleringer af disse forhold, under hensyn til klimavariationer. Det er (på den sikre side) antaget at markvandingen i en kritisk situation vil ske i et omfang svarende til tilladelserne, men der er behov for at få belyst hvor store de faktuelle oppumpninger for en tør situation kunne være. Der er et stort behov for at belyse sammenhænge mellem ferskvandskredsløb og naturtilstand. NOVANA programmet kan evt. bidrage hertil, men der er behov for at udbygge analyserne med økologiske/biologiske modeller for det akvatiske miljø. Hvad betyder det, at der er en grundvandsudstrømning til en vandløbsstrækning for fx laksefisk, gydepladser osv. I stedet for en udsivning? (som kunne være et resultat af meget intensiv vandindvinding). På en række områder er der behov for mere kvalitetssikring af modellering. Det vurderes at de igangværende EU forskningsprojekter (HarmoniQuA og HarmoniRiB) vil kunne bidrage til en sådan mere tidssvarende kvalitetsikring, dels i form af interaktive retningslinier, dels i form af input til usikkerhedsvurderinger, som er vigtige. Der er foretaget en grov vurdering af usikkerheden på opgørelsen, med % på tallene for udnyttelig ressource for de 11 DK-model deloplandet og % for de 50 DK-model underområder (incl. OSD underområder). Det er vigtigt, i fremtiden at kunne kvantificere denne usikkerhed mere præcist. Hvad betyder geologi, parametre og input? Der er behov for at videreudvikle DK-model med Daisy og nitratomsætningsprocesser i grundvand og vådområder. Det bør undersøges om 20x20 (evt. 10x10 km grid) kan give et bedre valideringstest resultat, i forhold til 40x40 km grid som er anvendt. Samtidig bør nye anbefalinger fra DJF-GEUS-DMI-DMU notatet efterprøves, og testes. Der er et stor behov for videnopbygning omkring at kunne sætte tal på hydraulisk ledningsevne udfra en nærmere tolkning af geologien (faciesmodellering/parameterisering). Det er lykkedes at validere DK-modellen, så RMS værdier opfylder kravene, med den zonering af parameterværdier der er anvendt. Metodik herfor har været meget gennemskuelig i opsætningen af DK-model, men i visse områder er der tegn på at der med fordel vil kunne foretages en forbedret kalibrering og validering. Et eksempel herpå er de fastlagte parametre for de miocene glimmersilt/lerlag i Jylland. En nærmere undersøgelse tyder på, at der kan være en betydelig forskel på sådanne lags hydrauliske egenskaber, afhængigt af om de er af oligocæn eller miocæn herkomst. Der er væsentlige problemer med at opnå et godt valideringsresultat for de to nordligste modeller i Østjylland (NJO og JOE), som primært skyldes de geologiske forhold i Himmer 3

4 land. I dette område er der stor usikkerhed på om moræneleren er sandet eller leret. Desuden spiller kalken i dette rolle en vigtig faktor for de hydrauliske forhold. I takt med mere viden om kalken, både på Sjælland (igangværende projekter) og i Nordjylland, vil det efterhånden blive muligt at repræsentere disse forhold mere realistisk, bl.a. betydningen af mergellag i kalken, som har stor betydning for beliggenhed af fersk-/saltvandsgrænsen. Der er simuleret en begrænset udstrømning til havet for Øerne (typisk ca. 10 mm/år), mens udstrømningen til havet i Jylland i visse områder er betydeligt større (typisk ca mm/år). Modelteknisk tages der ikke hensyn til en evt. densitetsgrænse ved kysten, og udstrømningen til havet kan derfor i princippet være overvurderet. Der er et stort behov for at få verificeret om dette kunne være tilfældet, specielt i de oplande som har stor udstrømning fra dybere lag mod modelranden / havet. Der er forskel på tolkning af geologi (kassemodel < > lagmodel) mellem Jylland og Fyn. Ligeledes er der forskel på håndtering af vandløb (MIKE 11 <> MIKE SHE). Det anbefales at teste betydningen af disse metodiske forskelle for Fyn. 9.2 Overvågningsbehov På overvågningsområdet er der tre væsentlige problemområder, som knytter sig til overvågning af ferskvandskredsløbet: 1. Vandbalanceproblemer 2. Nye krav fra Vandrammedirektivet 3. Behov for bedre integration af modellering og monitering Vandbalanceproblemer Vi har erkendt, at der begås fejl ved opgørelser af vandbalancer, samt at det medfører betydelige problemer for vurdering af vandbalance, grundvandsdannelse og dermed også af fx nitratudvaskning. I NOVA 2003 sker der en overvågning af de enkelte elementer i vandbalancen (GRUMO, LOOP mv.). Disse delprogrammer er imidlertid kun i begrænset omfang integrerede; GRUMO fokuserer på det dybe grundvand, der ofte er for gammelt til at registrere ændringer i forurningsbelastningen på overfladen; i LOOP oplandene er grundvandsforholdene generelt dårligt beskrevet. Udenfor NOVA 2003 sker der desuden en indsamling af data om ferskvandskredsløbet af DMI, DJF og DMU (klima- og afstrømningsdata). Disse data indgår som input og til kalibrering og validering af modeller. Kvaliteten af disse data er derfor væsentlige såfremt der skal opstilles pålidelige og troværdige modeller for ferskvandskredsløbet. Det anbefales at DK-modellen på kortere sigt (1-2 år) benyttes på overordnet skala til en test af om de nye anbefalinger vedr. nedbørskorrektion og fordampning (Makkink og afgrø 4

5 dekoefficienter) er fornuftige, eller om der er særlige tidslige eller geografiske variationer, som ikke bliver honoreret af de nye anbefalinger på overordnet skala. Der er konstateret visse problemer omkring såvel tidslig som regional variation af fx nedbørskorrektion (fx Thy). Det anbefales derfor at teste, om brug af data fra 20 x 20 km klimagrid yderligere kan forøge troværdigheden af beregningerne på overordnet skala (DKmodel). Der er behov for at foretage en sammenstilling af resultater fra modellering på mindre skala (OSD-områder) med vandbalance resultater fra DK-model, med henblik på en nærmere vurdering af usikkerheder på vandbalanceskøn (nettonedbør, grundvandsdannelse og afstrømning, herunder påvirkninger som følge af vandindvinding og klima). Der er behov for en vejledning i integreret modellering, som indeholder klare anbefalinger til brug af klimadata til modeller som opstilles på forskellig skala (mark-, opland-, OSD-, VOD/DK-model skala). Anbefalingen bør omfatte en vurdering af om hvad der er mest optimalt: data fra 10x10 km klimagrid eller data fra de enkelte nedbørs- og klimastationer (som så efterfølgende interpoleres fx vha. Thiesen polygoner). Det vurderes at det nuværende vandføringsmålestationsnet giver et tilstrækkeligt grundlag for modellering på overordnet skala. I visse områder er der et rimeligt grundlag også på OSD-skala. Det vurderes, at der på ingen måde er et grundlag for at reducere antallet af afstrømningsmålestationer yderligere, såfremt modellering på OSD- eller finere skala skal kunne lykkes. Data fra vandføringsmålestationer er centrale og vigtige for kalibrering og validering af hydrologiske modeller som beskriver ferskvandskredsløbet. På OSD- eller finere skala er vandføringsdata et nødvendigt supplement til grundvandstrykniveauer, hvis modelforudsigelser af strømningsveje skal have så stor troværdighed at de kan anvendes som grundlag for indsatsplaner. Da strømningsvejene ofte er meget afgørende for grundvandsforurening, er der behov for at overveje hvordan andre flowdata på mindre skala kan understøtte modelleringen (f.eks. måling af drænafstrømning, grundvandsdannelse, baseflow osv.) Nye krav fra Vandrammedirektivet Det nye Vandrammedirektiv stiller krav om at overvågningen skal ske på oplandsbasis med skyldig hensyntagen til vandområdedistrikter (VOD) samt, ikke mindst, at grundvands- og overfladevandsressourcerne skal vurderes og forvaltes samlet. VI kan således sige, at vi for at lave en faglig optimal gennemførelse af Vandrammedirektivet bliver nødt til at nytænke hele overvågningsforløbet, så det dels kommer til at hænge bedre sammen set i en vandkredsløbssammenhæng og dels fokuserer lidt mere på større oplande (VOD). Overvågningen bør baseres på følgende tre hovedprincipper: Alle de vigtigste elementer i vand- og storkredsløbet bør overvåges ved at der indsamles feltdata fra repræsentative oplande/områder. Dette vil naturligt baseres på fortsættelse af mange af de eksisterende aktiviteter i fx LOOP og GRUMO. Det vil endvidere være naturligt at indrage VAP-markerne til overvågning af pesticidudvaskning. 5

6 Der skal foretages modellering på LOOP og GRUMO skala. Hovedformålet hermed er at kvalitetssikre data, at lære mere kvantitative om processerne og at få information til løbende revision af moniteringsprogrammet (fx hvilke boringer / stationer der kan undværes og hvor der er behov for ekstra boringer i stedet) Information fra den lokale skala, repræsenteret ved feltlokaliteterne LOOP, GRUMO mv. skal integreres til en oversigt over vand- og stofbalancer på VOD og national skala. Dette skal ske ved at udnytte informationen fra den lokale skala i modeller som kører på VOD/DK skala. VOD/DK modellerne skal sammenlignes med data på denne skala, fx fra vandløbsstationerne (afstrømning og stofflux) og vandværksboringer (trykniveau og stofkoncentration. Uoverensstemmelse mellem resultaterne på VOD/DK skala vil give værdifulde informationer om videnshuller, herunder behov for yderligere feltdata Behov for bedre integration af modellering og monitering Overvågning af vandbalance og grundvandsdannelse bør ske ved en kombineret anvendelse af monitering og modellering. Modelleringen og vandbalancerne vil være grundlaget for en efterfølgende modellering af stofbalancer på såvel lokal som VOD skalaer (NOVANA bidrager ikke til sidstnævnte jf. høringsversionen). Moniteringen med henblik på vandbalance bør indeholde følgende elementer: Klima: Det eksisterende DMI/DJF net (inklusiv det eksisterende planer for opdatering af instrumenter mv.) til måling af stråling, temperatur, luftfugtighed og vindhastighed er velegnet og formentlig tilstrækkelig. Nedbør: Det nuværende DMI net er velegnet. Der er dog behov for at få etableret nogle stationer med forsøgsopstillinger som kan benyttes til at generere et uafhængigt datasæt til testning af nedbørskorrektionsfaktorerne. Denne forsøgsopstilling skal kunne observere både fast og flydende nedbør. Fordampning: Referencefordampning (potentiel fordampning) skal beregnes udfra data fra klimastationerne. For at kunne etablere parameterværdier til at beregne referencefordampning fra forskellige overflader (vegetationstyper) er der dog behov for at etablere et antal fordampningsstationer. En fordampningsstation bør måle følgende variable: - Fluxmålinger af vanddamp over vegetationen (fx 1,5 m master i landbrugsafgrøder) - TDR målinger af jordfugtighed - Lokale klimavariable: nettostråling, temperatur, luftfugtighed, vindhastighed - Nedbør (forsøgsopstilling til nedbørskorrektion kan placeres her) - Grundvandstand - Drænafstrømning Der bør etableres ca. 16 stationer fordelt på to oplande i henholdsvis Vest- og Østdanmark. De ca. 8 stationer i hvert opland kunne fx fordeles med 5 stationer på landbrugsområder (skiftende afgrøder fra år til år), 2 stationer i skov og 1 station i vådområde. Fordampningsstationerne bør så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende LOOP, VAP eller GRUMO områder. Fordampningsstationerne bør drives af DJF, eventuelt i samarbejde med lokale partnere, i det omfang det logistisk er hensigtsmæssigt. 6

7 I de to oplande, hvor fordampningsstationerne placeres bør der endvidere etableres følgende måleprogram: - Eddy mast målinger. Målinger af flux af vanddamp og CO 2 med nogle høje master (20-50 m.). Masterne opstilles så flere af fordampningsstationerne med 1,5 m maste ligger inden for vindoplandet til de store maste - Brug af satellitbilleder til bestemmelse af grønt bladareal og andre variable af betydning for fordampning. Vandløbsafstrømning: Det nuværende stationsnet er velegnet og tilstrækkelig på overordnet skala. Der er behov for at teste relevant fluxmåling på mindre skala (dræn-, afstrømning-, grundvandsdannelse mv.) Grundvandstrykniveauer: Det nationale program der frem til i dag er blevet drevet af GEUS bør inddrages som en del af NOVAVA og fremover drives af amterne. For så vidt angår det næste trin i modellering, nemlig modellering af partikelbaner og stofbalancer, som kan være væsentlige ved udarbejdelse af indsatsplaner, vil databehovet være større. Datakravene øges, dels fordi partikelbaner og stoftransport i sig selv er mere kompliceret end vandbalance, og dels fordi den relevante skal er meget mindre, Udover krav til vandkvalitetsdata og aldersdateringer (en beskrivelse heraf ligger uden for nærværende rapports rammer) vil behovet for især grundvandstrykniveauer og vandløbsafstrømninger være noget større end angivet ovenfor for rent vandbalancestudier. Modelleringen af vandbalance bør indeholde følgende elementer: Modellering af vandbalance på markskala, koncentreret omkring fordampningsstationerne. Formålet hermed er at bestemme parameterværdier til beregning af referencefordampning på det nationale net af klimastationer Modellering af vandbalance på lokale oplande (LOOP, VAP, GRUMO). På disse små oplande kan vandbalancen sjældent bestemmes med sikkerhed fordi vandstrømningerne over randen ofte vil være for stor og usikkert bestemt. Men en modellering tjener dog det vigtige formål at kvalitetssikre dataene og at undersøge forskellene i de forskellige oplandes opførsel. For at efterprøve randbetingelser yderligere anbefales det at inddrage resultater fra DK-modellen i denne analyse. Modellering af vandbalance på VOD skala. Til dette formål kan GEUS s DK-model med fordel benyttes. På denne skala vil de parameterværdier (fx fordampningsberegninger og nedbørskorrektioner) som er bestemt på lokal skala blive ekstrapoleret og det vil være muligt at vurdere hvorvidt de resulterer i en vandbalance der stemmer. Det anbefales at afsætte ressourcer til implementering af forbedret rodzonemodel og nye anbefalinger (jf. konsensusnotatet) i DK-modellen. 9.3 Behov for dataadgang Den nationale vandressourcemodel giver mulighed for udtræk af forskellige data der vil kunne indgå i undersøgelser på mindre skala (fx OSD og oplande til vandværker), bl.a. Geologisk model (lag, linser, jordtyper mv.) Hydrauliske parametre (ledningsevne, magasintal mv.) Ydre randbetingelser (strømning i grundvandet på tværs af fx topografiske oplandsskel mv.) Overordnet bud på vandbalancen (nettonedbør, afstrømning mv. for oplande > 50 km 2 ) 7

8 Grundvandsdannelsen til øvre og dybere magasiner (1x1 km grid i forskellig dybde) Grundvandspejl og afsænkning af trykniveau ved vandindvinding Påvirkning af afstrømningsforhold som følge af klima og vandindvinding Spørgsmålet er derfor hvordan disse data kan indgå og udgøre en brugbar referenceramme for fx amternes modellering på mindre skala (OSD mv.), og hvordan de kan indgå fx i forbindelse med Vandrammedirektiv og NOVANA. Der er forskellige løsningsmodeller for hvordan adgang til DK-modellens data kan tilvejebringes, som også vedrører spørgsmålet om hvordan og i hvilket omfang DK-modellen evt. tænkes vedligeholdt og anvendt fx i forbindelse med NOVANA, Vandrammedirektivet mv.. Denne sidstnævnte diskussion og dog skal dog ikke berøres yderligere her, da den vil kræve en lidt nærmere drøftelse mellem interessenterne, hvis den skal have et reelt indhold. Tankerne i nærværende afsnit er alene baseret på tilvejebringelse af adgang til det datasæt der nu foreligger med den kalibrerede og validerede DK-model, bl.a. de mange simuleringskørsler som vil kunne indgå som et første bud på modellering på mindre skala, eller vil kunne indgå i en sammenligning af DK-model med fx modeller der opstilles for OSD områder. Følgende løsninger er her mulige: GEUS leverer ad hoc udtræk fra DK-model i ArcView/Map Info på anmodning fra amter og andre interessenter Etablering af GIS temadatabase hvor amter og andre interessenter vil kunne hente udtræk af fx grundvandsdannelse over Internettet / eller fra DVD/CD ROM Oprettelse af egentlig modeldatabase hos GEUS, som indeholder DK-modellens geologi og modeldata (incl. simuleringer) Den første løsning (ad hoc udtræk) er den som foreligger i dag. Ulempen ved denne løsning er at GEUS ikke har den tilstrækkelige bemanding til at kunne tilbyde en tilstrækkelig god service overfor kunderne. Udtræk finansieres efter forbrugt tid jf. GEUS s konsulentsatser, evt. rammeaftale af rekvirent. Løsning nr. to har den fordel at så snart GIS datasættet er tilvejebragt på egnet platform, så kan kunderne selv gå ind og foretage udtræk, efter behov. Denne løsning bør under alle omstændighed overvejes nærmere, uanset om man evt. vælger at gå videre og etablere en egentlig database, med flere faciliteter. Etablering af løsning to vil kræve at udviklings- og driftsomkostning finansieres af brugerne. Den tredje løsning indebærer at GEUS opretter en database til lagring af geologiske og numeriske grundvandsmodeller. Modeldatabasen bliver i såfald Web-baseret i stil med GERDA. Fra en kortbaseret hjemmeside skal det være muligt at se hvor der foreligger geologiske og numeriske modeller (fx OSD, DK-model mv.). En model vises som en polygon der afspejler modelområdet. Fra kortet skal der kunne vælges en eller flere modeller (ved klik / eller ved at trække en rektangel). Under kortet vises udvalgte informationer om den / de valgte modeller (f.eks. Modelnavn, ejer, tilblivelsesdato osv.). 8

9 Listen over modeller skal kunne åbnes således at man kan se stamoplysninger der findes om modellen og hvilke elementer modellen består af (hvor mange lag, top af lag, bund, geologi, hydrauliske ledningsevner osv.) Klikkes der på et enkelt tema (fx et lag) skal der kunne vises en grafisk repræsentation af det pågældende tema. Modeldatabasen tænkes fra starten opbygget så den kan indeholde oplysninger om de geologiske temaer (incl. de af geologien afledte fysiske parametre), der skal til for at generere en numerisk model. Databasen kan på sigt udvides til også at kunne lagre statistiske så vel som tidsafhængige data (fx variationerne i potentialeforhold over en årrække). Modeldatabasen og GeoStudio (WaterTech og DHI) udvikles til at bruge samme datamodel for geologiske modeller, således at modeller udviklet i GeoStudio kan uploades til modeldatabasen unden konvertering og således at modeller downloaded fra modeldatabasen kan bearbejdes videre med GeoStudio. Modeldatabasen tænkes finansieret på samme måde som Gerda, det vil sige at Amterne betaler et årligt gebyr for at benytte sig af modeldatabasen. GEUS står for udvikling og drift af databasen. 9

Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning

Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 4.1

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale

Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer

Læs mere

6.1 Boringer i umættet zone

6.1 Boringer i umættet zone Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del 1. 6.1 Boringer i umættet

Læs mere

Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource

Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource 1 3.1 Kapitel sammenfatning...2 3.2 Metodik

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel

Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 7. Vandkredsløbets

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg, GEUS 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 2 7.1 Metodik for konstruktion

Læs mere

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og

Læs mere

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Anvendelses- muligheder for GOI typologien Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Formål 8 2.3 Succeskriterier 8 3. PROJEKTAKTIVITER

Læs mere

Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet

Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

DK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer

DK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer VAND & DATA NYHEDSBREV FRA GEUS VAND & DATA NYHEDSBREV 2 DECEMBER 2003 DK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer I maj offentliggjorde GEUS en ny opgørelse af den udnyttelige

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA

Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA 2 4.1 Vandmiljøplanens overvågningsprogram...3 4.1.1 Indledning...3 4.1.2 Om at forstå

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Per Nyegaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMI 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Kapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen

Kapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen Kapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS Kapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen 1 5.1 Kapitel sammenfatning...2 5.2 Formålet med NOVA...3

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca

Læs mere

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard

Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for 2007 Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), 2007 Forord

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

Kapitel 17 KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED MODELOPGAVER

Kapitel 17 KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED MODELOPGAVER Kapitel 17 KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED MODELOPGAVER Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Modelprotokol, udbudsbetingelser,

Læs mere

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,

Læs mere

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model

Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering af projektet: Nationale Vandressource Model Udarbejdet af Steen Christensen, Lars Bengtsson; Alex Sonnenborg og Christian Ammitsøe Sonnerupgård, 19.

Læs mere

Den kvantitative vandmodel

Den kvantitative vandmodel Den kvantitative vandmodel - ferskvandets kredsløb (2) Af Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS Hvor går grænsen for, hvor meget vand vi kan hente op fra grunden? Hvor meget kan vi pumpe op uden

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Ferskvandets kredsløb

Ferskvandets kredsløb NOVA 2003 Temarapport Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS (Eds) Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/19 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 Simulering af nuværende og historiske strømnings- og potentialeforhold Lars

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 Afd.

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til

Læs mere

Introduktion. Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Introduktion. Hans Jørgen Henriksen, GEUS CHAPTER 2 Sammenfatning Hans Jørgen Henriksen, GEUS Introduktion Anvendelighed af grafiske modeller (Bayesianske belief netværker BBNs) i vandressourceforvaltning i forbindelse med forebyggende grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS

Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Kapitel 10 DYNAMISK MODEL Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Rodzonemodul, umættet zone, overfladisk afstrømning, vandløbsafstrømning, kobling, integreret lering, transient

Læs mere

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Slutrapport: Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse (+ datablade) Dokumentation

Læs mere

Hovedtemaerne fra sidste år

Hovedtemaerne fra sidste år Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund.

1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund. 1 of 6 NOTAT Om financieringsmuligheder for evt. Kolindsund - Fase 2 4. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne

Læs mere