Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG
|
|
- Bjørn Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang Vidensbehov Overvågningsbehov Vandbalanceproblemer Nye krav fra Vandrammedirektivet Behov for bedre integration af modellering og monitering Behov for dataadgang...7 1
2 9.1 Vidensbehov Vandrådet vurderede i 1992 den udnyttelige vandressource til i alt 1,8 mia. m 3 /år. Med den Nationale vandressourcemodel har vi opgjort den tilsvarende ressource, til i alt 1,0 mia. m 3 /år. Da Vandrådet opgjorte ressourcen var problemet med miljøfremmede stoffer (bl.a. pesticider) endnu ikke erkendt. Vandrådet indregnede heller ikke variationer i klimaet i tallet fra Grundvandsovervågningen og overvågningen af vandløb viser, at det øvre grundvand og små og store vandløb mange steder er forurenet med nitrat og pesticider over grænseværdien (20-30 %, fund af pesticider i ca. hver anden boring i det øvre grundvand). I første omgang udgør denne situation en alvorlig trussel mod drikkevandet, men dernæst påvirker forureningen vandkvaliteten i vandløb, vådområder, søer og havet mange år frem. Det er et åbent spørgsmål, om eller hvor hurtigt denne forurening vil brede sig mod dybere dele af grundvandet. Et af de største og mest centrale vidensbehov, er spørgsmålet om, hvorvidt stoffer i det øvre grundvand med tiden vil udbredes mod større dybde. Hvis det er tilfældet, kan den udnyttelige vandressource, som i dag udgør ca. 1 mia. m 3 /år, blive yderligere reduceret. Hvis omvendt grundvandsbeskyttelsen kommer til at virke, specielt i OSD områder, kan ressourcen igen stabiliseres, til gavn for både drikkevandet og vandkvaliteten i overfladevandet. Det væsentligste vidensbehov hænger derfor sammen med at kunne sige noget mere kvalificeret om hvordan forureningsudbredelsen vil udvikle sig i de kommende år. Vil situationen yderligere forværres, eller er den stabil? Hvad sker der mellem det øvre grundvand og det dybere grundvand? Vi ved at grundvandet i den omtalte dybde på ca. 50 meter under terræn er gammelt, men hvor gammelt er det? Der er behov for metoder til datering af grundvand, som er mere end 50 år gammelt (mellem ca. 50 år og op til et par hundrede år). En central hypotese bag opgørelsen hænger sammen med at intensiv vandindvinding påvirker vandkvaliteten. Jo mere vand der hentes op, desto dårligere bliver det resterende vand. Det er vurderet at ca. 35 % af den naturlige grundvandsdannelse til det dybe, endnu uforurenede grundvand (i ca. 50 meters dybde) udgør en grænse for hvor meget vand der kan udnyttes. Denne andel er vurderet på baggrund af data fra Sjælland. Der er behov for at få undersøgt og afprøvet denne hypotese, herunder at relatere den til kendskabet til forureningssituationen i de resterende dele af landet. En anden central hypotese bag opgørelsen hænger sammen med hvilken påvirkning vi kan acceptere af vandføringen i vådområder, vandløb og søer. Der er benyttet påvirkningsgrader på max. 5, 10, 15, 25 og 50 % jf. vandløbsmålsætninger. Der er behov for at få vurderet hvorvidt disse påvirkningsfaktorer er repræsentative for påvirkningen af de økologiske forhold i vandløbene. Der foreligger ikke en afprøvning af habitatmodeller i Danmark i dag, som vil kunne præcisere disse forhold yderligere, men der er et stort behov for at kigge nærmere på disse forhold. 2
3 For begge hypoteser er det vigtigt at inddrage modellering på mindre skala til yderligere at underbygge holdbarheden af antagelserne på den overordnede skala (DK-model). Modeller som opstilles for OSD områder vil kunne bidrage væsentligt til at belyse om der er forskelle mellem DK-model skala (VOD) og en mere detaljeret skala. En væsentlig begrænsning i den udnyttelige vandressource udgøres af følgevirkningerne af markvanding. Dette er specielt et stort problem for de lette jorde i Jylland. Der er med DKmodellen foretaget en første vurdering af disse forhold, men sammenhængen mellem klima, oppumpet vandmængde til markvanding og påvirkning af minimumsvandføring er relativt groft beskrevet. Der er behov for flere simuleringer af disse forhold, under hensyn til klimavariationer. Det er (på den sikre side) antaget at markvandingen i en kritisk situation vil ske i et omfang svarende til tilladelserne, men der er behov for at få belyst hvor store de faktuelle oppumpninger for en tør situation kunne være. Der er et stort behov for at belyse sammenhænge mellem ferskvandskredsløb og naturtilstand. NOVANA programmet kan evt. bidrage hertil, men der er behov for at udbygge analyserne med økologiske/biologiske modeller for det akvatiske miljø. Hvad betyder det, at der er en grundvandsudstrømning til en vandløbsstrækning for fx laksefisk, gydepladser osv. I stedet for en udsivning? (som kunne være et resultat af meget intensiv vandindvinding). På en række områder er der behov for mere kvalitetssikring af modellering. Det vurderes at de igangværende EU forskningsprojekter (HarmoniQuA og HarmoniRiB) vil kunne bidrage til en sådan mere tidssvarende kvalitetsikring, dels i form af interaktive retningslinier, dels i form af input til usikkerhedsvurderinger, som er vigtige. Der er foretaget en grov vurdering af usikkerheden på opgørelsen, med % på tallene for udnyttelig ressource for de 11 DK-model deloplandet og % for de 50 DK-model underområder (incl. OSD underområder). Det er vigtigt, i fremtiden at kunne kvantificere denne usikkerhed mere præcist. Hvad betyder geologi, parametre og input? Der er behov for at videreudvikle DK-model med Daisy og nitratomsætningsprocesser i grundvand og vådområder. Det bør undersøges om 20x20 (evt. 10x10 km grid) kan give et bedre valideringstest resultat, i forhold til 40x40 km grid som er anvendt. Samtidig bør nye anbefalinger fra DJF-GEUS-DMI-DMU notatet efterprøves, og testes. Der er et stor behov for videnopbygning omkring at kunne sætte tal på hydraulisk ledningsevne udfra en nærmere tolkning af geologien (faciesmodellering/parameterisering). Det er lykkedes at validere DK-modellen, så RMS værdier opfylder kravene, med den zonering af parameterværdier der er anvendt. Metodik herfor har været meget gennemskuelig i opsætningen af DK-model, men i visse områder er der tegn på at der med fordel vil kunne foretages en forbedret kalibrering og validering. Et eksempel herpå er de fastlagte parametre for de miocene glimmersilt/lerlag i Jylland. En nærmere undersøgelse tyder på, at der kan være en betydelig forskel på sådanne lags hydrauliske egenskaber, afhængigt af om de er af oligocæn eller miocæn herkomst. Der er væsentlige problemer med at opnå et godt valideringsresultat for de to nordligste modeller i Østjylland (NJO og JOE), som primært skyldes de geologiske forhold i Himmer 3
4 land. I dette område er der stor usikkerhed på om moræneleren er sandet eller leret. Desuden spiller kalken i dette rolle en vigtig faktor for de hydrauliske forhold. I takt med mere viden om kalken, både på Sjælland (igangværende projekter) og i Nordjylland, vil det efterhånden blive muligt at repræsentere disse forhold mere realistisk, bl.a. betydningen af mergellag i kalken, som har stor betydning for beliggenhed af fersk-/saltvandsgrænsen. Der er simuleret en begrænset udstrømning til havet for Øerne (typisk ca. 10 mm/år), mens udstrømningen til havet i Jylland i visse områder er betydeligt større (typisk ca mm/år). Modelteknisk tages der ikke hensyn til en evt. densitetsgrænse ved kysten, og udstrømningen til havet kan derfor i princippet være overvurderet. Der er et stort behov for at få verificeret om dette kunne være tilfældet, specielt i de oplande som har stor udstrømning fra dybere lag mod modelranden / havet. Der er forskel på tolkning af geologi (kassemodel < > lagmodel) mellem Jylland og Fyn. Ligeledes er der forskel på håndtering af vandløb (MIKE 11 <> MIKE SHE). Det anbefales at teste betydningen af disse metodiske forskelle for Fyn. 9.2 Overvågningsbehov På overvågningsområdet er der tre væsentlige problemområder, som knytter sig til overvågning af ferskvandskredsløbet: 1. Vandbalanceproblemer 2. Nye krav fra Vandrammedirektivet 3. Behov for bedre integration af modellering og monitering Vandbalanceproblemer Vi har erkendt, at der begås fejl ved opgørelser af vandbalancer, samt at det medfører betydelige problemer for vurdering af vandbalance, grundvandsdannelse og dermed også af fx nitratudvaskning. I NOVA 2003 sker der en overvågning af de enkelte elementer i vandbalancen (GRUMO, LOOP mv.). Disse delprogrammer er imidlertid kun i begrænset omfang integrerede; GRUMO fokuserer på det dybe grundvand, der ofte er for gammelt til at registrere ændringer i forurningsbelastningen på overfladen; i LOOP oplandene er grundvandsforholdene generelt dårligt beskrevet. Udenfor NOVA 2003 sker der desuden en indsamling af data om ferskvandskredsløbet af DMI, DJF og DMU (klima- og afstrømningsdata). Disse data indgår som input og til kalibrering og validering af modeller. Kvaliteten af disse data er derfor væsentlige såfremt der skal opstilles pålidelige og troværdige modeller for ferskvandskredsløbet. Det anbefales at DK-modellen på kortere sigt (1-2 år) benyttes på overordnet skala til en test af om de nye anbefalinger vedr. nedbørskorrektion og fordampning (Makkink og afgrø 4
5 dekoefficienter) er fornuftige, eller om der er særlige tidslige eller geografiske variationer, som ikke bliver honoreret af de nye anbefalinger på overordnet skala. Der er konstateret visse problemer omkring såvel tidslig som regional variation af fx nedbørskorrektion (fx Thy). Det anbefales derfor at teste, om brug af data fra 20 x 20 km klimagrid yderligere kan forøge troværdigheden af beregningerne på overordnet skala (DKmodel). Der er behov for at foretage en sammenstilling af resultater fra modellering på mindre skala (OSD-områder) med vandbalance resultater fra DK-model, med henblik på en nærmere vurdering af usikkerheder på vandbalanceskøn (nettonedbør, grundvandsdannelse og afstrømning, herunder påvirkninger som følge af vandindvinding og klima). Der er behov for en vejledning i integreret modellering, som indeholder klare anbefalinger til brug af klimadata til modeller som opstilles på forskellig skala (mark-, opland-, OSD-, VOD/DK-model skala). Anbefalingen bør omfatte en vurdering af om hvad der er mest optimalt: data fra 10x10 km klimagrid eller data fra de enkelte nedbørs- og klimastationer (som så efterfølgende interpoleres fx vha. Thiesen polygoner). Det vurderes at det nuværende vandføringsmålestationsnet giver et tilstrækkeligt grundlag for modellering på overordnet skala. I visse områder er der et rimeligt grundlag også på OSD-skala. Det vurderes, at der på ingen måde er et grundlag for at reducere antallet af afstrømningsmålestationer yderligere, såfremt modellering på OSD- eller finere skala skal kunne lykkes. Data fra vandføringsmålestationer er centrale og vigtige for kalibrering og validering af hydrologiske modeller som beskriver ferskvandskredsløbet. På OSD- eller finere skala er vandføringsdata et nødvendigt supplement til grundvandstrykniveauer, hvis modelforudsigelser af strømningsveje skal have så stor troværdighed at de kan anvendes som grundlag for indsatsplaner. Da strømningsvejene ofte er meget afgørende for grundvandsforurening, er der behov for at overveje hvordan andre flowdata på mindre skala kan understøtte modelleringen (f.eks. måling af drænafstrømning, grundvandsdannelse, baseflow osv.) Nye krav fra Vandrammedirektivet Det nye Vandrammedirektiv stiller krav om at overvågningen skal ske på oplandsbasis med skyldig hensyntagen til vandområdedistrikter (VOD) samt, ikke mindst, at grundvands- og overfladevandsressourcerne skal vurderes og forvaltes samlet. VI kan således sige, at vi for at lave en faglig optimal gennemførelse af Vandrammedirektivet bliver nødt til at nytænke hele overvågningsforløbet, så det dels kommer til at hænge bedre sammen set i en vandkredsløbssammenhæng og dels fokuserer lidt mere på større oplande (VOD). Overvågningen bør baseres på følgende tre hovedprincipper: Alle de vigtigste elementer i vand- og storkredsløbet bør overvåges ved at der indsamles feltdata fra repræsentative oplande/områder. Dette vil naturligt baseres på fortsættelse af mange af de eksisterende aktiviteter i fx LOOP og GRUMO. Det vil endvidere være naturligt at indrage VAP-markerne til overvågning af pesticidudvaskning. 5
6 Der skal foretages modellering på LOOP og GRUMO skala. Hovedformålet hermed er at kvalitetssikre data, at lære mere kvantitative om processerne og at få information til løbende revision af moniteringsprogrammet (fx hvilke boringer / stationer der kan undværes og hvor der er behov for ekstra boringer i stedet) Information fra den lokale skala, repræsenteret ved feltlokaliteterne LOOP, GRUMO mv. skal integreres til en oversigt over vand- og stofbalancer på VOD og national skala. Dette skal ske ved at udnytte informationen fra den lokale skala i modeller som kører på VOD/DK skala. VOD/DK modellerne skal sammenlignes med data på denne skala, fx fra vandløbsstationerne (afstrømning og stofflux) og vandværksboringer (trykniveau og stofkoncentration. Uoverensstemmelse mellem resultaterne på VOD/DK skala vil give værdifulde informationer om videnshuller, herunder behov for yderligere feltdata Behov for bedre integration af modellering og monitering Overvågning af vandbalance og grundvandsdannelse bør ske ved en kombineret anvendelse af monitering og modellering. Modelleringen og vandbalancerne vil være grundlaget for en efterfølgende modellering af stofbalancer på såvel lokal som VOD skalaer (NOVANA bidrager ikke til sidstnævnte jf. høringsversionen). Moniteringen med henblik på vandbalance bør indeholde følgende elementer: Klima: Det eksisterende DMI/DJF net (inklusiv det eksisterende planer for opdatering af instrumenter mv.) til måling af stråling, temperatur, luftfugtighed og vindhastighed er velegnet og formentlig tilstrækkelig. Nedbør: Det nuværende DMI net er velegnet. Der er dog behov for at få etableret nogle stationer med forsøgsopstillinger som kan benyttes til at generere et uafhængigt datasæt til testning af nedbørskorrektionsfaktorerne. Denne forsøgsopstilling skal kunne observere både fast og flydende nedbør. Fordampning: Referencefordampning (potentiel fordampning) skal beregnes udfra data fra klimastationerne. For at kunne etablere parameterværdier til at beregne referencefordampning fra forskellige overflader (vegetationstyper) er der dog behov for at etablere et antal fordampningsstationer. En fordampningsstation bør måle følgende variable: - Fluxmålinger af vanddamp over vegetationen (fx 1,5 m master i landbrugsafgrøder) - TDR målinger af jordfugtighed - Lokale klimavariable: nettostråling, temperatur, luftfugtighed, vindhastighed - Nedbør (forsøgsopstilling til nedbørskorrektion kan placeres her) - Grundvandstand - Drænafstrømning Der bør etableres ca. 16 stationer fordelt på to oplande i henholdsvis Vest- og Østdanmark. De ca. 8 stationer i hvert opland kunne fx fordeles med 5 stationer på landbrugsområder (skiftende afgrøder fra år til år), 2 stationer i skov og 1 station i vådområde. Fordampningsstationerne bør så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende LOOP, VAP eller GRUMO områder. Fordampningsstationerne bør drives af DJF, eventuelt i samarbejde med lokale partnere, i det omfang det logistisk er hensigtsmæssigt. 6
7 I de to oplande, hvor fordampningsstationerne placeres bør der endvidere etableres følgende måleprogram: - Eddy mast målinger. Målinger af flux af vanddamp og CO 2 med nogle høje master (20-50 m.). Masterne opstilles så flere af fordampningsstationerne med 1,5 m maste ligger inden for vindoplandet til de store maste - Brug af satellitbilleder til bestemmelse af grønt bladareal og andre variable af betydning for fordampning. Vandløbsafstrømning: Det nuværende stationsnet er velegnet og tilstrækkelig på overordnet skala. Der er behov for at teste relevant fluxmåling på mindre skala (dræn-, afstrømning-, grundvandsdannelse mv.) Grundvandstrykniveauer: Det nationale program der frem til i dag er blevet drevet af GEUS bør inddrages som en del af NOVAVA og fremover drives af amterne. For så vidt angår det næste trin i modellering, nemlig modellering af partikelbaner og stofbalancer, som kan være væsentlige ved udarbejdelse af indsatsplaner, vil databehovet være større. Datakravene øges, dels fordi partikelbaner og stoftransport i sig selv er mere kompliceret end vandbalance, og dels fordi den relevante skal er meget mindre, Udover krav til vandkvalitetsdata og aldersdateringer (en beskrivelse heraf ligger uden for nærværende rapports rammer) vil behovet for især grundvandstrykniveauer og vandløbsafstrømninger være noget større end angivet ovenfor for rent vandbalancestudier. Modelleringen af vandbalance bør indeholde følgende elementer: Modellering af vandbalance på markskala, koncentreret omkring fordampningsstationerne. Formålet hermed er at bestemme parameterværdier til beregning af referencefordampning på det nationale net af klimastationer Modellering af vandbalance på lokale oplande (LOOP, VAP, GRUMO). På disse små oplande kan vandbalancen sjældent bestemmes med sikkerhed fordi vandstrømningerne over randen ofte vil være for stor og usikkert bestemt. Men en modellering tjener dog det vigtige formål at kvalitetssikre dataene og at undersøge forskellene i de forskellige oplandes opførsel. For at efterprøve randbetingelser yderligere anbefales det at inddrage resultater fra DK-modellen i denne analyse. Modellering af vandbalance på VOD skala. Til dette formål kan GEUS s DK-model med fordel benyttes. På denne skala vil de parameterværdier (fx fordampningsberegninger og nedbørskorrektioner) som er bestemt på lokal skala blive ekstrapoleret og det vil være muligt at vurdere hvorvidt de resulterer i en vandbalance der stemmer. Det anbefales at afsætte ressourcer til implementering af forbedret rodzonemodel og nye anbefalinger (jf. konsensusnotatet) i DK-modellen. 9.3 Behov for dataadgang Den nationale vandressourcemodel giver mulighed for udtræk af forskellige data der vil kunne indgå i undersøgelser på mindre skala (fx OSD og oplande til vandværker), bl.a. Geologisk model (lag, linser, jordtyper mv.) Hydrauliske parametre (ledningsevne, magasintal mv.) Ydre randbetingelser (strømning i grundvandet på tværs af fx topografiske oplandsskel mv.) Overordnet bud på vandbalancen (nettonedbør, afstrømning mv. for oplande > 50 km 2 ) 7
8 Grundvandsdannelsen til øvre og dybere magasiner (1x1 km grid i forskellig dybde) Grundvandspejl og afsænkning af trykniveau ved vandindvinding Påvirkning af afstrømningsforhold som følge af klima og vandindvinding Spørgsmålet er derfor hvordan disse data kan indgå og udgøre en brugbar referenceramme for fx amternes modellering på mindre skala (OSD mv.), og hvordan de kan indgå fx i forbindelse med Vandrammedirektiv og NOVANA. Der er forskellige løsningsmodeller for hvordan adgang til DK-modellens data kan tilvejebringes, som også vedrører spørgsmålet om hvordan og i hvilket omfang DK-modellen evt. tænkes vedligeholdt og anvendt fx i forbindelse med NOVANA, Vandrammedirektivet mv.. Denne sidstnævnte diskussion og dog skal dog ikke berøres yderligere her, da den vil kræve en lidt nærmere drøftelse mellem interessenterne, hvis den skal have et reelt indhold. Tankerne i nærværende afsnit er alene baseret på tilvejebringelse af adgang til det datasæt der nu foreligger med den kalibrerede og validerede DK-model, bl.a. de mange simuleringskørsler som vil kunne indgå som et første bud på modellering på mindre skala, eller vil kunne indgå i en sammenligning af DK-model med fx modeller der opstilles for OSD områder. Følgende løsninger er her mulige: GEUS leverer ad hoc udtræk fra DK-model i ArcView/Map Info på anmodning fra amter og andre interessenter Etablering af GIS temadatabase hvor amter og andre interessenter vil kunne hente udtræk af fx grundvandsdannelse over Internettet / eller fra DVD/CD ROM Oprettelse af egentlig modeldatabase hos GEUS, som indeholder DK-modellens geologi og modeldata (incl. simuleringer) Den første løsning (ad hoc udtræk) er den som foreligger i dag. Ulempen ved denne løsning er at GEUS ikke har den tilstrækkelige bemanding til at kunne tilbyde en tilstrækkelig god service overfor kunderne. Udtræk finansieres efter forbrugt tid jf. GEUS s konsulentsatser, evt. rammeaftale af rekvirent. Løsning nr. to har den fordel at så snart GIS datasættet er tilvejebragt på egnet platform, så kan kunderne selv gå ind og foretage udtræk, efter behov. Denne løsning bør under alle omstændighed overvejes nærmere, uanset om man evt. vælger at gå videre og etablere en egentlig database, med flere faciliteter. Etablering af løsning to vil kræve at udviklings- og driftsomkostning finansieres af brugerne. Den tredje løsning indebærer at GEUS opretter en database til lagring af geologiske og numeriske grundvandsmodeller. Modeldatabasen bliver i såfald Web-baseret i stil med GERDA. Fra en kortbaseret hjemmeside skal det være muligt at se hvor der foreligger geologiske og numeriske modeller (fx OSD, DK-model mv.). En model vises som en polygon der afspejler modelområdet. Fra kortet skal der kunne vælges en eller flere modeller (ved klik / eller ved at trække en rektangel). Under kortet vises udvalgte informationer om den / de valgte modeller (f.eks. Modelnavn, ejer, tilblivelsesdato osv.). 8
9 Listen over modeller skal kunne åbnes således at man kan se stamoplysninger der findes om modellen og hvilke elementer modellen består af (hvor mange lag, top af lag, bund, geologi, hydrauliske ledningsevner osv.) Klikkes der på et enkelt tema (fx et lag) skal der kunne vises en grafisk repræsentation af det pågældende tema. Modeldatabasen tænkes fra starten opbygget så den kan indeholde oplysninger om de geologiske temaer (incl. de af geologien afledte fysiske parametre), der skal til for at generere en numerisk model. Databasen kan på sigt udvides til også at kunne lagre statistiske så vel som tidsafhængige data (fx variationerne i potentialeforhold over en årrække). Modeldatabasen og GeoStudio (WaterTech og DHI) udvikles til at bruge samme datamodel for geologiske modeller, således at modeller udviklet i GeoStudio kan uploades til modeldatabasen unden konvertering og således at modeller downloaded fra modeldatabasen kan bearbejdes videre med GeoStudio. Modeldatabasen tænkes finansieret på samme måde som Gerda, det vil sige at Amterne betaler et årligt gebyr for at benytte sig af modeldatabasen. GEUS står for udvikling og drift af databasen. 9
Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning
Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 4.1
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mere6.1 Boringer i umættet zone
Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del 1. 6.1 Boringer i umættet
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereKapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale
Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer
Læs mereKapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource
Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource 1 3.1 Kapitel sammenfatning...2 3.2 Metodik
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereFra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund
Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereFerskvandets Kredsløb, NOVA 2003 Temarapport. Evaluering af rapportudgave, 10/6 2002
Ferskvandets Kredsløb, NOVA 2003 Temarapport Evaluering af rapportudgave, 10/6 2002 Introduktion GEUS har bedt Dansk Vandressource Komité (DVK) arrangere en temadag og sammensætte et evalueringspanel,
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereKapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel
Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 7. Vandkredsløbets
Læs mereKrav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning
ATV Jord og Grundvand Schæffergården, 28. november 2017 Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning Jens Christian Refsgaard Professor, Hydrologisk Afdeling De Nationale
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereFerskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen
Læs mereSammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model
Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereNy simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord
Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og
Læs mereBag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne
6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mere7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)
7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg, GEUS 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 2 7.1 Metodik for konstruktion
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereKvalitetssikring af hydrologiske modeller
Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: JEHAN Dato: 12-09-2016 Version: 1 Kvalitetssikring af hydrologiske
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereKapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet
Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet
Læs mereHåndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Formål 8 2.3 Succeskriterier 8 3. PROJEKTAKTIVITER
Læs mereKapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER
Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereUsikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergrunden Nitrat skal transporteres under
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereDK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer
VAND & DATA NYHEDSBREV FRA GEUS VAND & DATA NYHEDSBREV 2 DECEMBER 2003 DK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer I maj offentliggjorde GEUS en ny opgørelse af den udnyttelige
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereEr der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereKort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune
Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning
Læs mereKapitel 4. FRA NOVA til NOVANA
Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA 2 4.1 Vandmiljøplanens overvågningsprogram...3 4.1.1 Indledning...3 4.1.2 Om at forstå
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mere3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS
3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource
Læs mereKapitel 8 OPGØRELSE AF DEN UDNYTTELIGE FERSKVANDSRESSOURCE
Kapitel 8 OPGØRELSE AF DEN UDNYTTELIGE FERSKVANDSRESSOURCE Kapitel 8 OPGØRELSE AF DEN UDNYTTELIGE FERSKVANDSRESSOURCE 2 8.1 Metodik til vurdering af udnyttelig vandressource...3 8.1.1 Teknisk approach...3
Læs mereKapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen
Kapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS Kapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen 1 5.1 Kapitel sammenfatning...2 5.2 Formålet med NOVA...3
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereStatus for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building Plantekongres 2015. Tema:
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereDK-model2009 - Opdatering 2005-2009
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering
Læs mere6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer
6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Per Nyegaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMI 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale
Læs mereANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER
ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER ANDERS KORSGAARD, NIRAS VINGSTED, 7. MARTS 2017 INDHOLD Indledning Hvad kendetegner en model (værktøj, type, datagrundlag, kalibrering) Valg af model Opgavetyper Eksempler
Læs mereNOTAT. 1. Følsomhedsanalyse
NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca
Læs mereSimuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard
Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for 2007 Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), 2007 Forord
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereUDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,
UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen
Læs mereMIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord
1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige
Læs mereProgram. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål
Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,
Læs mereNovember 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974
Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt
Læs mereRadioaktive og stabile isotoper til datering af (pesticid-forurenede) indvindingsboringer
Radioaktive og stabile isotoper til datering af (pesticid-forurenede) indvindingsboringer Klaus Hinsby (GEUS), Troels Kærgaard Bjerre (VCS), Ole Silkjær (Trefor) Jens Aamand, Rasmus Jakobsen, Peter van
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mereSSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS
SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereVANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay
VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereKortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?
Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow
Læs merePotentialekortlægning
Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereAFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN
AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mere