Grønt Regnskab 2018 Vallensbæk Kommune Indholdet i rapporten må gengives med tydelig kildeangivelse. Udarbejdet af: Center for Teknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab 2018 Vallensbæk Kommune Indholdet i rapporten må gengives med tydelig kildeangivelse. Udarbejdet af: Center for Teknik"

Transkript

1 Grønt regnskab 2018

2 Grønt Regnskab 2018 Vallensbæk Kommune 2019 Indholdet i rapporten må gengives med tydelig kildeangivelse. Udarbejdet af: Center for Teknik Layout og produktion: Vallensbæk Kommune

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Energi- og miljøaftaler Energiambassadørerne Siden sidst Ejendomskategorier Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme Energiforbrug fordelt på ejendomskategori Institutioner Amalieparken Ny Birkely Klub Nordmark Løkkebo Mejsebo Nordstjernen Nøddeboparken Piletræet Sommerfuglen Stien Sydstjernen Syvhøjvænge Skoler Egholmskolen Pilehaveskolen Vallensbæk skole Vallensbæk Musikskole Vallensbæk Ungdomsskole Grønt regnskab

4 Indholdsfortegnelse 10. Plejecentre Højstruphave Pilehavehus Rønnebækhus Kontor Vallensbæk Rådhus Projekt Lundbækvej Sundhedshuset Kultur- og Borgerhus Højrupgård (Dagplejen) Projekt Toftevej Vej og Park Kultur og fritid Højrupgård Korsagergård Løkkekrogen (festsal) Naturlegepladsen (toiletbygning) Naturskolen Bækkehuset Spejderhytte (Idræts Allé) Spejderhytte (Rendsagervej) Klubhuse Golf juniorhus Hjemmeværnshus Jagtforeningshus Kano & kajak klub Schæferhundeklub Sejlklubbens Juniorklubhus Sportsdykkerhuset Vandskihus Idrætsanlæg Idrætscenter Ridecentret Tennishallen Grønt regnskab 2018

5 Indholdsfortegnelse 15. De 5 råd Miljøpåvirkning Medejerskab Afrunding Appendiks Grønt regnskab

6 6 Grønt regnskab 2018

7 1. Indledning Vallensbæk Kommune udgiver årligt Grønt Regnskab, som indeholder energi- og vandforbrug for kommunens ejendomme. Grønt Regnskab 2018 giver en status på energiforbruget og miljøpåvirkningen for de sidste fem år ( ). Regnskabet giver et overblik over, hvilken vej forbruget udvikler sig, og hvor vi bør sætte ind for at reducere forbruget. Vallensbæk er en grøn og blå kommune, der værner om miljøet. Og vi skal arbejde for et bæredygtigt Vallensbæk, hvor adfærd og løsninger mindsker forbruget af el, vand og varme. Ud fra Vallensbæks udviklingsstrategi 2018 arbejder vi med at leve op til netop dette. I Vallensbæk Kommune har vi en ambition om at knække forbrugskurverne, så forbruget falder. Det er i 2018 lykkedes fortsat at reducere elforbruget, og for første gang i 7 år ser vi et faldende forbrug af vand. Der er en udfordring i forhold til varmeforbruget, og vi arbejder sammen med Vallensbæk Fjernvarme for at reducere unødigt varmeforbrug til et minimum. Vallensbæk Kommunes forpligtigelse som Klimakommune er at reducere CO2-udledningen med 2% om året. I de kommunale ejendomme har vi gennemsnitlig reduceret udledningen med 5% om året siden 2009, hvor vi indgik aftalen med Danmarks Naturfredningsforening. I år har vi arbejdet på en ny visuel visning af forbruget for hver ejendom, hvor der er en individuel side til hver ejendom. Det er for at gøre forbruget mere forståeligt og let tilgængeligt. I tidligere regnskaber har nogle forbrugstal været baseret på et skøn eller været procentuelt fordelt. Fra 2016 blev forbruget på stort set alle målere i de kommunale ejendomme aflæst. Det samme er sket i , og regnskabet viser nu de reelle forbrugstal. Vi håber, at Grønt Regnskab kan påvirke alle borgere og medarbejdere i kommunen til at tage del i udviklingen henimod at gøre Vallensbæk Kommune endnu mere grøn og bæredygtig. Sammen står vi stærkere, når vi skal værne om miljøet og vores ressourcer. Grønt Regnskab 2018 omfatter ikke øvrige aktiviteter i kommunen, dvs. miljøpåvirkning fra virksomheder samt transport. God læselyst. Grønt regnskab

8 2. Energi- og miljøaftaler Det er en vigtig del af Vallensbæk Kommunes identitet at være tæt på naturen, og at naturen kan bruges som et rum til udfoldelse. Vallensbæk er kystnær og lavtliggende og udfordres derfor i særlig grad af klimaforandringer. I Vallensbæk Kommune skal vi sikre, at: Klimatilpasning giver værdi og at det er en naturlig del af byrum og nye boligområder. Vi arbejder for et bæredygtigt Vallensbæk, hvor adfærd og løsninger mindsker forbruget af el, vand og varme. Arbejde bevidst med at bevare byens nærhed til naturen og håndtere klimaændringerne på en hensigtsmæssig måde, til gavn for borgerne. I 2009 underskrev Vallensbæk Kommune en aftale med Danmarks Naturfrednings-forening om at blive Klimakommune. Med denne aftale forpligter Vallensbæk Kommune sig til at reducere CO2-forbruget med 2% om året, frem til ESCO-projektet, som er investeringer i energirigtige renoveringer og løsninger, som blev indgået i slutningen af 2008, har i høj grad bidraget til reduceringen af kommunens CO2-udledning. I Vallensbæk Kommune har CO2-udledningen generelt set været faldende siden 2009, med undtagelse af 2013 hvor et højt varmeforbrug var skyld i en stigning, og igen i 2016 hvor stigningen skyldtes, at elforbruget var steget en del. I 2018 er CO2-udledningen steget med 159 tons svarende til en stigning på 1 procent. Samlet set er kommunens CO2-udledning faldet med 1570 tons siden 2009, hvor vi indgik aftalen om at blive Klimakommune. Det er næsten en halvering af CO2-udledningen i 2009 og en gennemsnitlig reduktion på 5% om året. CO2-udledningen for Vallensbæk Kommune er baseret på tal fra VEKS (Vestegnens kraftvarmeselskab), og i år er udled ningen for el og varme steget. I kapitlet om miljøpåvirkning kan man læse mere om hvilke faktorer, der spiller ind ved udregningen af CO2-udledning. 8 Grønt regnskab 2018

9 3. Energiambassadørerne Der er udpeget energiambassadører på alle skoler og daginstitutioner samt på Ridecenter, Idrætscenter og Korsagergård. Energiambassadøren er den overordnede kontaktperson på institutionen med hensyn til vand, energi og indeklima. Det er energiambassadøren, som kender brugernes daglige adfærd, og energiambassadøren er derfor den lokale sparringspartner, hvis man vil arbejde med at nedbringe forbruget. Det er også energiambassadøren, der ved, hvad der bliver vist på energiskærmen i bygningen og rapporterer tilbage ved fejl. Hver måned får energiambassadørerne en rapport over forbrugsudviklingen i den enkelte bygning. Rapporten er bygget op så den giver et overblik over forbrugsudviklingen måned for måned. Det er med til at fange uregelmæssige forbrug i et tidligt stadie. Ved uregelmæssige forbrug kommenterer kommunens energitekniker afvigelsen, og dermed skaber vi dialog omkring forbruget. Vi startede med den månedlige forbrugsrapport i 2018 og vi fortsætter i Dialogen mellem Center for Teknik og energiambassadørerne på de enkelte ejendomme har flere gange fanget og rettet op på forbrug som var ved at stikke af. F.eks. holder vi meget øje med vandforbruget på de bygninger, hvor vi har timeaflæsning. Der kan vi nemlig reagere, når der er vandforbrug hen over natten, og i samarbejde finde årsagen. Et toilet der står og løber, så der er uro i vandoverfladen, kan koste over kroner om året. Så det er ikke uvæsentlige opgaver, vi sammen løser. Når grønt regnskab udkommer bliver det gennemgået med energiambassadørerne, og dermed bliver der også årligt fulgt op på forbruget. På den måde holder vi fokus på hvad adfærd kan gøre for vores forbrug, og sammen skaber vi resultater gennem dialog.. Grønt regnskab

10 4. Siden sidst Energimærkning Alle bygninger, som lovkravsmæssigt skal energimærkes hvert tiende år, er nu energimær ket, medmindre energimærket stadig er gyldigt. Energiskærme Vi er i en proces hvor vi arbejder på visningen, på vores energiskærme. Visningen på skoler og institutioner skal være lettere forståelig og dermed være med til at skabe en positiv adfærd omkring energi og vandforbrug. EnergyKey I forbindelse med at vi har ændret vores løsning på energiskærmene, har vi også samlet alle data i vores energiregistreringsprogram EnergyKey. Det giver et bedre overblik og mange af vores ejendomme leverer nu energi og vanddata på timeniveau. Vandforbrug Siden vores vanddata er kommet ind i vores energiregistreringsprogram EnergyKey, har vi opdaget mange løbende toiletter. Når vi får vanddata ind på timeniveau, har vi mulighed for at overvåge om vi har et unødigt vandforbrug hen over natten. Dermed kan vi sætte ind langt før, end vi hidtil har kunnet. Månedlig forbrugsvisning I 2018 har vi månedligt fremlagt forbrugsdata til vores energiambassadører for at skabe fokus på forbruget. Dette har skabt dialog omkring forbruget og vi har mulighed for at justere uhensigtsmæssigt forbrug. Nedrivning af Birkely Daginstitutionen Birkely blev i 2018 revet ned, efter en vandskade som efterlod bygningen ubrugelig. Personale og børn er blevet genhuset i den daværende Byggeren. 10 Grønt regnskab 2018

11 5. Ejendomskategorier De kommunale ejendomme i Vallensbæk Kommune er i forbindelse med Grønt Regnskab inddelt i følgende ejendomskategorier. Institutioner Amalieparken Birkely Klub Nordmark Løkkebo Mejsebo Nordstjernen Nøddeboparken Piletræet Sommerfuglen Stien Sydstjernen Syvhøjvænge Skoler Egholmskolen Vallensbæk skole Musikskolen Pilehaveskolen Ungdomsskolen Plejecentre Højstruphave Pilehavehus Rønnebækhus Kontor Vallensbæk Rådhus Kultur & Borgerhuset Projekt Toftevej Projekt Lundbækvej Sundhedshuset Højrupgård (Dagplejen) Vej & Park Kultur & Fritid Højrupgård Korsagergård Løkkekrogen (festsal) Naturlegepladsen Naturskolen Bækkehuset Spejderhytte, Idræts allé Spejderhytte, Rendsagervej Klubhuse Golf juniorhus Hjemmeværnshuset Jagtforeningshuset Kano- & Kajakklubben Schæferhundeklubb Sejlklubbens juniorklubhus Sportsdykkerhuset Vandskihuset Idrætsanlæg Vallensbæk Idrætscenter Vallensbæk Ridecenter Tennishallen Afvigelser på mere end ± 15% Til hver ejendom er der ved større afvigelser end ± 15% givet en mulig forklaring på det ændrede forbrug. Hvis ikke det har været muligt at finde en forklaring, er der ikke skrevet noget. Der vil dog være fokus på ændringen. Hvis der er sket en stigning over 15% er tallene røde. Og hvis der er en besparelse på mere end 15% er det markeret med grønt. Værdierne imellem er sorte. Varmeforbrug Varmeforbruget er graddagskorrigeret for at kunne sammenligne forbruget mellem årene. Men den økonomiske udvikling i kroner, er bergnet på baggrund af det faktiske forbrug for året, for at vise den egentlige udgift. Dermed kan der opstå forbrugsvisninger hvor der både er besparelser og forbrugsstigninger, eller omvendt. Grønt regnskab

12 6. Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme 5.1. El I 2018 brugte de kommunale ejendomme samlet set MWh, hvilket er et fald fra året før på 105 MWh eller 4%. Siden 2009, hvor Vallensbæk Kommune blev Klimakommune, er forbruget reduceret med 558 MWh indtil nu, svarende til 17 procent. Øverste diagram viser forbruget de sidste fem år og nederste diagram viser, hvordan forbruget er fordelt på de forskellige ejendomskategorier. Elforbrug total [kwh] % Elforbrug på ejendomskategori [kwh] % Skoler Kontor Idrætsanlæg Institutioner Plejecentre Kultur & Fritid Klubhuse 5.2. Vand I 2018 brugte de kommunale ejendomme samlet set m³ vand, hvilket er en reducering på 235 m³ eller 1% i forhold til Siden 2009, er forbruget faldet med m³ i forhold til Øverste diagram viser forbruget de sidste fem år og nederste diagram viser, Vandforbrug total [m3] % Vandforbrug på ejendomskategori [m3] % Skoler Plejecentre Institutioner Idrætsanlæg Kontor Klubhuse Kultur & Fritid 12 Grønt regnskab 2018

13 6. Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme hvordan forbruget er fordelt på de forskellige ejendomskategorier. For første gang i 7 år er forbruget af vand faldende Varme I 2018 brugte de kommunale ejendomme samlet set MWh, hvilket er en stigning på 239 MWh eller 2% i forhold til Siden 2009 er forbruget faldet med 138 MWh. Øverste diagram viser forbruget de sidste fem år, og nederste diagram viser, hvordan forbruget er fordelt på de forskellige ejendomskategorier. For at kunne sammenligne energiforbruget til opvarmning fra år til år er det nødvendigt at se på, om det pågældende år har været koldere eller varmere end normalt. For at kunne gøre dette foretages en såkaldt graddagskorrektion. Graddage er et mål for, hvor koldt det har været, og hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Graddagskorrektion betyder derfor kort fortalt, at det bliver muligt at sammenligne et års energiforbrug med et andet års energiforbrug, selvom det ene år har været væsentligt koldere end det andet år. For at foretage så korrekt en sammenligning som muligt, omregnes årsforbruget af olie, gas, fjernvarme og el til et gennemsnitsår, jf. DMI, også kaldet et normalår. Energiforbruget til opvarmning i Vallensbæk Kommune består hovedsageligt af energi fra fjernvarme og i mindre grad el, naturgas og olie. Energiforbruget til opvarmning går til rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand Varmeforbrug total [kwh] -1% Varmeforbrug på ejendomskategori [kwh] % Skoler Plejecentre Institutioner Kontor Idrætsanlæg Kultur & Fritid Klubhuse Grønt regnskab

14 7. Energiforbrug fordelt på ejendomskategori På de følgende sider illustreres kommunens samlede forbrug fordelt på ejendomskategori. I Grønt Regnskab er kategorierne inddelt på følgende måde: 1. Institutioner Dækker over alle ejendomme inden for pasning af småbørn. 2. Skoler Dækker over kommunens tre folkeskoler, Ungdomsskolen og musikskolen. 3. Plejecentre Dækker over kommunens ældre- og plejecentre. 4. Kontor Dækker over kommunens administrative ejendomme og bygninger, der har lignende brug. 5. Kultur og fritid Dækker over kommunens ejendomme med kultur- og fritidsaktiviteter. 6. Klubhuse Dækker over kommunens ejendomme som huser klubber og foreninger. 7. Idrætsanlæg Dækker over kommunens idrætsanlæg. 14 Grønt regnskab 2018

15 8. Institutioner El: Ved større renoveringer og udbygninger af vores institutioner, har et mekanisk ventilationsanlæg ofte været en del af projektet. Dette har været for at sikre et godt indeklima. Men det kan også ses på elforbruget. Siden 2009 er forbruget steget med 18% og 2% alene sidste år i forhold til Vand: Vandforbruget har ikke altid lige stor fokus og institutioner har normalt også et relativt højt vandforbrug. Men i Vallensbæk har vi formået at have et faldende forbrug de sidste 5 år. Og alene i forhold til 2017 er der sparet 14%. Varme: Varmeforbruget har været støt stigende gennem flere år. Men de sidste par år har tendensen været faldende forbrug. Siden 2017 har vi sparet 3%. Elforbrug total [kwh] % 2% Vandforbrug total [m3] % -14% Varmeforbrug total [kwh] % -3% Grønt regnskab

16 8. Institutioner Adresse Vejlegårdsparken 57 Opført 2012 Samlet bygningsareal 1240 m 2 Opvarmet bygningsareal 1240 m 2 Fjernvarme C Amalieparken Daginstitutionen Amalieparken er en del af Distrikt Syd, som består af daginstitutionerne Amalieparken, Mejsebo, Nøddeboparken og Egholmskolen. Bemærkninger Amalieparken har haft udfordringer med løbende toiletter. Nu er indsatserne i toiletterne skiftet til vandbesparende modeller % ,98 0,82 0,73 0,94 0, % % [tons] Varme 31% 1,8 El 69% 16 Grønt regnskab 2018

17 8. Institutioner Adresse Løkkekrogen 11 F Opført 1969 Samlet bygningsareal 381 Opvarmet bygningsareal 381 Fjernvarme E Ny Birkely Daginstitutionen Birkely er en del af Distrikt Nord, som består af daginstitutionerne Løkkebo, Birkely, Piletræet, Syvhøjvænge og Pilehaveskolen. Bemærkninger Vandforbruget i 2017 er måske ikke helt retvisende som sammenligning. Da bygningen i starten af 2017 gik fra at være en institutionen byggeren til at være daginstituiton Birkely. Derudover har der været enkelte udfordringer med løbende toiletter % ,22 0,18 0,45 0,88 1, % % [tons] 8 8 El 35% 1,0 Varme 65% Grønt regnskab

18 8. Institutioner Adresse Løkkekrogen 11 G Opført 1980 Samlet bygningsareal 718 Opvarmet bygningsareal 718 Fjernvarme C Klub Nordmark Klub Nordmark er en del af Pilehaveskolens SFO. Der er omkring 180 børn i Klub Nordmarken. Bemærkninger Alle toiletter er i starten af 2018, udskiftet til nye, med vandbesparende indsatser ,62 0, , % ,22 0,16-27% % [tons] El 38% 6 Varme 62% 0,5 18 Grønt regnskab 2018

19 8. Institutioner Adresse Løkkekrogen 11 A Opført 1973 Samlet bygningsareal 633 Opvarmet bygningsareal 465 Fjernvarme E Løkkebo Daginstitutionen Løkkebo er en del af Distrikt Nord, som består af daginstitutionerne Løkkebo, Bir kely, Piletræet, Syvhøjvænge og Pilehaveskolen. [Kroner % [Kroner ,22 0,18 0,45 0,88 1, % [Kroner % [tons] 8 8 El 35% 1,0 Varme 65% Grønt regnskab

20 8. Institutioner Adresse Mejsebo 2 Opført 1982 Samlet bygningsareal 643 Opvarmet bygningsareal 643 Fjernvarme F Mejsebo Daginstitutionen Mejsebo er en del af Distrikt Syd, som består af daginstitutionerne Amalieparken, Mejsebo, Nøddeboparken og Egholmskolen. [Krone , % [Krone 0,73 0,66 1,00 0, % [Krone % [tons] Varme 45% El 55% 1,3 20 Grønt regnskab 2018

21 8. Institutioner Adresse Horsbred 199 Opført 1973 Samlet bygningsareal 144 Opvarmet bygningsareal 144 Fjernvarme D Nordstjernen Nordstjernen er legestue for dagplejerne i den nordlige del af Vallensbæk. Bemærkninger Nordstjernen har tidligere været anvendt 1 dag om ugen. Siden september 2018 har den været benyttet alle hverdage. Dette har haft en væsentlig indvirkning på vandforbruget. [Kroner % [Kroner ,66 0, ,08 0,10 0, % [Kroner % [tons] El 27% 0,2 Varme 73% Grønt regnskab

22 8. Institutioner Adresse Hasselbo 24 Opført 1977 Samlet bygningsareal 1241 Opvarmet bygningsareal 1167 Fjernvarme D Nøddeboparken Daginstitutionen Nøddeboparken er en del af Distrikt Syd, som består af daginstitutionerne Amalieparken, Mejsebo, Nøddeboparken og Egholmskolen. Bemærkninger Nøddeboparken har i starten af 2018 fået nye toiletter med vandbesparende indsatser. Førhen døjede de en del med løbende toiletter. Derfor ser vi en stor reduktion i vandforbruget i [Krone % [Krone ,70 0,65 0,69 0,73 0, % [Krone % [tons] Varme 48% El 52% 1,5 22 Grønt regnskab 2018

23 8. Institutioner Adresse Løkkekrogen 11 D+E Opført 1969 Samlet bygningsareal 860 Opvarmet bygningsareal 860 Fjernvarme D Piletræet Daginstitutionen Piletræet er en del af Distrikt Nord, som består af daginstitutionerne Løkkebo, Birkely, Piletræet, Syvhøjvænge og Pilehaveskolen. [Kroner % [Kroner ,92 0,63 0,73 0, ,43-4% [Kroner % [tons] Varme 50% El 50% 3,4 Grønt regnskab

24 8. Institutioner Adresse Vejlegårdsparken 80 Opført 1969 Samlet bygningsareal 1297 Opvarmet bygningsareal 1254 Fjernvarme E Sommerfuglen Daginstitutionen Sommerfuglen er en del af Distrikt Midt, som består af Vallensbæk Skole, daginstitutionerne Sommerfuglen, Stien og Dagplejen. [Krone % [Krone , ,64 0,61 0,46 0, % [Krone % [tons] Varme 48% El 52% 1,8 24 Grønt regnskab 2018

25 8. Institutioner Adresse Vejlegårdsparken Opført 1969 Samlet bygningsareal 1346 Opvarmet bygningsareal 1215 Fjernvarme D Stien Daginstitutionen Stien er en del af Distrikt Midt, som består af Vallensbæk Skole, daginstitutionerne Sommerfuglen, Stien og Dagplejen. Bemærkninger Tidligere har Stien og Sommerfuglen været forsynet delvist af samme vandmåler. Dette forbrug har væ ret procentvist opdelt. I slutningen af 2018, fik Sommerfuglen installeret en måler, så forbruget kunne opdeles. Det kan være medvirkende til det øgede vandforbrug. [Kroner % [Kroner ,88 0,61 0,59 0,64 0, % [Kroner % [tons] Varme 51% El 49% 2,8 Grønt regnskab

26 8. Institutioner Adresse Gammelgårds Alle 37 Opført 1997 Samlet bygningsareal 248 Opvarmet bygningsareal 248 Fjernvarme C Sydstjernen Sydstjernen er gæstedagplejehus for dagplejerne i den sydlige del af Vallensbæk. Bemærkninger Sydstjernen har haft udfordringer med et løbende toilet og en vandhane der dryppede. Dette har formentlig været årsagen til stigningen i vandforbruget. [Krone % [Krone ,25 0,57 0,44 0,40 0, % [Krone % [tons] Varme 49% El 51% 0,1 26 Grønt regnskab 2018

27 8. Institutioner Adresse Syvhøjvænge Opført 1977 Samlet bygningsareal 951 Opvarmet bygningsareal 951 Fjernvarme D Syvhøjvænge Daginstitutionen Syvhøjvænge er en del af Distrikt Nord, som består af daginstitutionerne Løkkebo, Birkely, Piletræet, Syvhøjvænge og Pilehaveskolen. [Kroner % [Kroner ,77 0,93 1,38 0,53 0, % [Kroner % [tons] Varme 57% El 43% 1,2 Grønt regnskab

28 8. Institutioner 28 Grønt regnskab 2018

29 9. Skoler El: Renoveringer af vores skoler og fokus på LED belysning har ført til flotte besparelser på elforbruget. Siden 2009 har vi reduceret elforbruget med 31% og skåret 7% af elforbruget fra 2017 til Vand: Også på vandforbruget ses der positive resultater med en besparelse på 32% set fra 2009 til Sidste år havde vi store udfordringer med svømmehallerne på vores skoler, som gav et væsentligt højere vandforbrug end normalt. Varme: Varmeforbruget er 10% lavere end i 2009, men forbruget i 2018 er steget til trods for at vi havde et højt varmeforbrug i 2017, grundet lækage i vores svømmehal som afledte store mængder opvarmet vand. Vi har en opgave i at få knækket denne opadgående kurve. Elforbrug total [kwh] % -7% Vandforbrug total [m3] % -13% Varmeforbrug total [kwh] % 2% Grønt regnskab

30 9. Skoler Adresse Egholmvej 17 Opført 1965 Samlet bygningsareal Opvarmet bygningsareal Fjernvarme C Egholmskolen Egholmskolen er en del af Distrikt Syd, som består af daginstitutionerne Amalieparken, Mejsebo, Nøddeboparken og Egholmskolen. Bemærkninger I 2017 havde skolen en større lækage i skolens svømmehal, hvilket påvirkede vandforbruget i en negativ retning. Det er nok hovedårsagen til ændringen i vandforbruget. Men der er også installeret toiletter med vandbesparende indsatser og berøringsfrie armaturer på håndvaske % ,17 0,26 0,33 0,41 0, % % [tons] Varme 57% El 43% 21,1 30 Grønt regnskab 2018

31 9. Skoler Adresse Horsbred 197 Opført 1970 Samlet bygningsareal Opvarmet bygningsareal Fjernvarme C Pilehaveskolen Pilehaveskolen er en del af Distrikt Nord, som består af daginstitutionerne Løkkebo, Birkely, Piletræet, Syvhøjvænge og Pilehaveskolen % ,32 0,21 0,33 0,43 0, % % [tons] Varme 53% El 47% 9,5 Grønt regnskab

32 9. Skoler Adresse Idræts Allé 5 Opført 1955 Samlet bygningsareal 6823 Opvarmet bygningsareal 6053 Fjernvarme C Vallensbæk skole Vallensbæk Skole er en del af Distrikt Midt, som består af Vallensbæk Skole, daginstitutionerne Som merfuglen, Stien og Dagplejen ,49 0, , % 0,35 0, % % [tons] Varme 57% El 43% 13,1 32 Grønt regnskab 2018

33 9. Skoler Adresse Idræts Allé 5 Opført 1955 Samlet bygningsareal 280 Opvarmet bygningsareal 280 Fjernvarme C Vallensbæk Musikskole Vallensbæk Musikskole tilbyder musikundervisning til børn og voksne i alle aldre. Bemærkninger Et løbende toilet i kælderen, har ført til det uforholdsmæssige store vandforbrug. Det er nu efterset og lavet % 218 0, ,23 0,24 0,25 0,31 154% % [tons] 7 El 24% 1,2 Varme 76% Grønt regnskab

34 Adresse Lundbækvej 5 Opført 1965 Samlet bygningsareal 1272 Opvarmet bygningsareal 1272 Gas D Vallensbæk Ungdomsskole Vallensbæk Ungdomsskole har en lang række aktiviteter til unge fra 7. klasse til 18 år % ,06 0,08 0,09 0, ,03-18% % [tons] Varme 57% El 43% 0,3 34 Grønt regnskab 2018

35 10. Plejecentre El: I 2009 blev Højstruphave bygget, og havde derfor i det år, et relativt lavt elforbrug. Det giver sammenligningen med 2009 et lidt skævt udgangspunkt. Ellers har elforbruget de sidste 5 år været relativt jævnt. Vand: Det har ikke været muligt at finde den egentlige årsag til stigningen i vandforbruget. Varme: En jævn stigning har præget varmeforbruget de sidste 5 år. Der kræves større fokus på styringen af varmeanlæggene. Elforbrug total [kwh] % -1% Vandforbrug total [m3] % 10% Varmeforbrug total [kwh] % 4% Grønt regnskab

36 10. Plejecentre Adresse Højstrupparken 81 Opført 2009 Samlet bygningsareal 2747 Opvarmet bygningsareal 2747 Fjernvarme B Højstruphave Højstruphave består af plejeboliger og et daghjem % ,63 0,69 0,68 0,72 0, % % [tons] Varme 50% El 50% 3,4 36 Grønt regnskab 2018

37 10. Plejecentre Adresse Løkkekrogen 3 Opført 1998 Samlet bygningsareal 4319 Opvarmet bygningsareal 4319 Fjernvarme C Pilehavehus Pilehavehus består af ældreboliger, en café for husets beboere og et træningscenter ,43 0, % 0,45 0,49 0, % % [tons] Varme 50% El 50% 6,5 Grønt regnskab

38 10. Plejecentre Adresse Vallensbæk Stationstorv 6 Opført 1983 Samlet bygningsareal 477 Opvarmet bygningsareal 8987 Fjernvarme C Rønnebækhus Rønnebækhus består af ældreboliger, plejeboliger, midlertidige boliger, aktivitetscenter, festsal og café Bemærkninger Det har ikke været muligt at finde en årsag, til stigningen i vandforbruget ,02 18, % 15,68 15,69 18, % % [tons] Varme 50% El 50% 14,4 38 Grønt regnskab 2018

39 11. Kontor El: Elforbruget er for for bygningskategorien kontor ikke målt lavere de sidste 10 år. Og har hele tiden været faldende på nær i 2014, hvor vi oplevede en stigning. Vand: Vandforbruget har vi haft store udfordringer med i denne ejendomskategori. Dette skyldes blandt andet løbende toiletter, som ikke er blevet opdaget i tide, eller som kun periodisk fejlede. I 2018 kan en stor del af vandforbruget tilskrives Vej og Park, som grundet den me get tørre sommer, har måtte bruge væsentligt mere vand til vanding af træer, buske og blomster. Varme: Varmeforbrugets stigning fra 2017 til 2018 skyldes formentlig den meget kolde start på året. Elforbrug total [kwh] % 0% Vandforbrug total [m3] % 6% Varmeforbrug total [kwh] % 5% Grønt regnskab

40 11. Kontor Adresse Vallensbæk Stationstorv 100 Opført 1987 Samlet bygningsareal 9275 Opvarmet bygningsareal 9275 Fjernvarme B Vallensbæk Rådhus Vallensbæk Rådhus huser kommunens administration og jobcentret % ,09 0,19 0,18 0,16 0, % % [tons] Varme 29% 7,4 El 71% 40 Grønt regnskab 2018

41 11. Kontor Adresse Lundbækvej 5A Opført 1965 Samlet bygningsareal 1000 Opvarmet bygningsareal 1000 Gas C Projekt Lundbækvej Projekt Lundbækvej er et tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik for ledige borgere. Bemærkninger Der har været generel fokus på at slukke lyset i bygningen til fyraften, og der er installeret sensorer i garageanlægget, så lyset slukker automatisk. Dette har indflydelse på elforbruget. I 2017 var der et større forbrug af vand, grundet en større aktivitet med motorcross, som efterfølgende vaskede deres maskiner. Der har i 2018 ikke været lige så stor aktivitet på den front, hvilket har været medvirkende til det reducererde vandforbrug % ,12 0,12 0,10 0,12 0, % % [tons] El 31% 10-1,7 Varme 69% Grønt regnskab

42 11. Kontor Adresse Tværbækvej 1 Opført 1975 Samlet bygningsareal 418 Opvarmet bygningsareal 418 Fjernvarme D Sundhedshuset Sundhedshuset Nordmarken rummer lægehus, træningslokale og mulighed for, at foreninger kan booke et lokale til møder og arrangementer. Bemærkninger Et skifte i rengøringsservice har gjort at gulve bliver rengjort med maskine frem for spand og moppe. Dette skifte kan have indflydelse på mængden af vand brugt pr. gulvvask. Derudover har der været udfordringer med løbende toiletter % ,17 0,12 0,13 0,12 0, % % [tons] Varme 55% El 45% 0,6 42 Grønt regnskab 2018

43 11. Kontor Adresse Vallensbæk Stationstorv 40 Opført 1982 Samlet bygningsareal 1726 Opvarmet bygningsareal 1726 Fjernvarme C Kultur- og Borgerhus Vallensbæk Kultur- & Borgerhus er et mødested for kommunens borgere, der indeholder bibliotek, borgerservice og lægger rum til et væld af arrangementer. Bemærkninger I 2017 var der store udfordringer med løbende toiletter. Det har der været stor fokus på i 2018, hvilket også kan ses på vandforbruget % ,02 0,06 0,15 0,21 0, % % [tons] 18 Varme 36% 2,8 El 64% Grønt regnskab

44 11. Kontor Adresse Højrupgårdsvej 3 Opført 880 Samlet bygningsareal 228 Opvarmet bygningsareal 228 Gas F Højrupgård (Dagplejen) Dagplejen er en del af Distrikt Midt, som består af Vallensbæk Skole, daginstitutionerne Sommerfuglen, Stien og Dagplejen (som også huser jobcenteret). Bemærkninger en huser også Jobcenteret, som tidligere kun har benyttet deres lokaler få gange ugentligt. I sidste kvartal 2018 har Jobcenteret brugt faciliteterne næsten dagligt. Denne ændring har indflydelse på vandforbruget, sammen med at der også har været udfordringer med et løbende toilet % ,16 0,43 0,28 0,18 0, % % [tons] El 21% 5-0,2 Varme 79% 44 Grønt regnskab 2018

45 11. Kontor Adresse Toftevej 5 Opført 1950 Samlet bygningsareal 215 Opvarmet bygningsareal 215 Varmepumpe F Projekt Toftevej Huset har tidligere tilbudt aktivering til unge er senere udpeget til midlertidige boliger til flygtninge % ,18 0,20 0,27 0,56 0, % % [tons] Varme 50% El 50% 1,5 Grønt regnskab

46 11. Kontor Adresse Seminarievej 25 Opført 1980 Samlet bygningsareal 1245 Opvarmet bygningsareal 334 Gas Vej og Park Vallensbæk Kommunes materielgård, der ligger i Brøndby. Bemærkninger Der er flyttet flere folk ind på kontorerne i Vej og Park, og grundet den varme sommer er der installeret aircondition anlæg da der bliver meget varmt i bygningerne. Det er en stor spiller i det øgede elforbrug. Vandforbruget er ligeledes påvirket af den varme sommer, da kommunens træer og planter skulle vandes for ikke at gå ud. Varmeforbruget, skyldes formentlig den meget kolde vinter i starten af % ,24 0,25 0,25 0,26 0, % % [tons] Varme 57% El 43% 6,1 46 Grønt regnskab 2018

47 12. Kultur og fritid El: Generelt set et faldende elforbrug de sidste par år. Specielt festsalen har et reduceret elforbrug på 20% Vand: En generel indsats med vandbesparende toiletter og vandhaner, har haft stor indflydelse på de positive resultater på vandforbruget. Varme: Varmeforbruget er steget med 8% sammenlignet med Denne stigning skyldes blandt andet et luftvarmetæppe som er installeret på Korsagergård ved indgangspartiet. Elforbrug total [kwh] % -2% Vandforbrug total [m3] % -16% Varmeforbrug total [kwh] % 8% Grønt regnskab

48 12. Kultur og fritid Adresse Højrupgårdsvej 1 Opført 1958 Samlet bygningsareal 605 Opvarmet bygningsareal 605 Gas E Højrupgård Højrupgård er en af de to foreningsgårde, som kan lejes af foreninger i Vallensbæk Kommune % ,11 0,11 0, ,04 0,04 5% % [tons] El 18% 1,5 Varme 82% 48 Grønt regnskab 2018

49 12. Kultur og fritid Adresse Vejlegårdsvej 121 Opført 1980 Samlet bygningsareal 1615 Opvarmet bygningsareal 1615 Gas F Korsagergård Korsagergård er en af de to foreningsgårde, som kan lejes af foreninger i Vallensbæk Kommune. Seniorhuset har hjemme på Korsagergård. Bemærkninger Korsagergård har fået eftermonteret nye vandbesparende indsatser i deres toiletter. Hvilket har stor indflydelse på vandforbruget. En årsag til det øgede varmeforbrug kan være, at Korsagergård har fået installeret et varmegardin ved hovedindgangen som er forsynet fra centralvarmen % ,22 0,30 0,27 0,33 0, % % [tons] El 38% 4,1 Varme 62% Grønt regnskab

50 12. Kultur og fritid Adresse Løkkekrogen 11 C Opført 1969 Samlet bygningsareal 238 Opvarmet bygningsareal 238 Fjernvarme G Løkkekrogen (festsal) Selskabslokalet Løkkekrogen kan lejes af borgere til familiefester mm. Bemærkninger I 2017 var festsalen lukket en del af året, grundet renovering. Derfor blev der ikke brugt så meget vand. I 2018 har brugen af bygningen været mere normal, og set i forhold til de andre år, er der sparet på vandet. Forbruget i bygningen følger antallet af bookninger i festsalen, og 2018 har ikke haft lige så mange bookninger som normalt, hvilket giver udslag på elforbruget % 65 0,35 0,31 0,39 0,19 0, % % [tons] El 19% 1,1 Varme 81% 50 Grønt regnskab 2018

51 12. Kultur og fritid Adresse Golfsvinget 12A Opført 1973 Samlet bygningsareal 45 Opvarmet bygningsareal 45 El Naturlegepladsen (toiletbygning) På naturlegepladsen findes bl.a. legetårn, rutsjebane, klatrenet, legehuse og svævebane. Bemærkninger Mens energirenoveringen og ombygningen af Mejsebo står på, vil legepladsen blive benyttet af Mejsebos børnehavebørn. I 2017 blev der installeret håndfrie armaturer på håndvaskene. Yderligere er der installeret nye toiletter med vandbesparende indsatser. Denne ændring påvirker stadig vandforbruget i en positiv retning % 144 3, ,11 0,11 1,24 0, % % [tons] Varme 60% El 40% 0,0 Grønt regnskab

52 12. Kultur og fritid Adresse Vejlegårdsvej 95 Opført 2007 Samlet bygningsareal 146 Opvarmet bygningsareal 146 Gas C Naturskolen Bækkehuset Bækkehuset giver mulighed for undervisning med udgangspunkt i naturen og Vallensbæk Mose % ,40 0,29 0,37 0,20 0, % % [tons] 4 4 El 26% 0,3 Varme 74% 52 Grønt regnskab 2018

53 12. Kultur og fritid Adresse Idræts allé 32 Opført 2007 Samlet bygningsareal 150 Opvarmet bygningsareal 150 Gas D Spejderhytte (Idræts Allé) Spejderhytten på Idræts Allé er hjemsted for DDS Pilehavegruppen % 77 0, ,15 0,13 0,13 0, % % [tons] El 33% -0,1 Varme 67% Grønt regnskab

54 12. Kultur og fritid Adresse Rendsagervej 3 Opført 2007 Samlet bygningsareal 150 Opvarmet bygningsareal 150 Gas C Spejderhytte (Rendsagervej) Spejderhytten på Rendsagervej er hjemsted for KFUM Spejderne Strandboerne. Bemærkninger Forbruget er afhængigt af brugen af bygningen. Og noget kunne tyde på, at bygningen ikke har været brugt på samme måde i 2018 som i % ,30 0,13 0,19 0,17 0, % % [tons] Varme 58% El 42% -0,1 54 Grønt regnskab 2018

55 13. Klubhuse El: Elforbruget er i vores ejendomskategori klubhuse, reduceret med 20% set i forhold til Vand: God dialog og fokus på vandforbruget via blandt andet det grønne regnskab, har været medvirkende til fald i vandforbruget som har været faldende gennem de senere år. Varme: En meget kold start på året, er en stor faktor det øgede varmeforbrug. Elforbrug total [kwh] % 1% Vandforbrug total [m3] % -7% Varmeforbrug total [kwh] % 13% Grønt regnskab

56 13. Klubhuse Adresse Golfsvinget 12 Opført 1960 Samlet bygningsareal 165 Opvarmet bygningsareal 165 El G Golf juniorhus Mejsebos vuggestuebørn er i 2019, genhuset i juniorgolf-klubhuset, mens renoveringen og ombygningen af Mejsebo står på. Bemærkninger en har ikke været i brug i 2018, men er som sagt nu i brug i % ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0% % [tons] El 20% 3-0,8 Varme 80% 56 Grønt regnskab 2018

57 13. Klubhuse Adresse Vejlegårdsvej 113 Opført 1965 Samlet bygningsareal 163 Opvarmet bygningsareal 163 Olie F Hjemmeværnshus Huset står tomt, idet Hjemmeværnskompagni Vallensbæk har opsagt lejemålet. Bemærkninger Hjemmeværnshusets varmeforbrug er højere i 2018 end i 2017, grundet bygningen fejlagtigt ikke blev opvarmet i % ,05 0,04 0, , ,02-5% % [tons] El 30% 4 3,0 1 Varme 70% Grønt regnskab

58 13. Klubhuse Adresse Brøndbyvej 185 Opført 1934 Samlet bygningsareal 107 Opvarmet bygningsareal 107 El G Jagtforeningshus Huset bruges af Vallensbæk Jagtforening til foreningsarrangementer og undervisning. Bemærkninger Der er udskiftet toiletter, som tidligere stod og løb. Dette ses nu på vandforbruget % 53 0, ,14 0,08 0,10 0, % % [tons] El 10% 1-0,2 Varme 90% 58 Grønt regnskab 2018

59 13. Klubhuse Adresse Vallensbæk Havnevej 26 Opført 2009 Samlet bygningsareal 530 Opvarmet bygningsareal 192 Olie F Kano & kajak klub Klubhus for Kano- og Kajakklubben. Benyttes til bl.a. opbevaring af kanoer og kajakker samt træning % ,00 1,40 1,58 1,38 1, % % [tons] El 29% 1,6 Varme 71% Grønt regnskab

60 13. Klubhuse Adresse Lundbækvej 9 Opført 1990 Samlet bygningsareal 130 Opvarmet bygningsareal 130 El G Schæferhundeklub Hjemsted for Schæferhundeklubben Kreds ,49 0, % 0,32 0,36 0, % % [tons] El 10% 0,0 Varme 90% 60 Grønt regnskab 2018

61 13. Klubhuse Adresse Vallensbæk Havnevej 18 Opført 1989 Samlet bygningsareal 575 Opvarmet bygningsareal 575 El E Sejlklubbens Juniorklubhus Benyttes af Vallensbæk Sejlklubs ungdomsmedlemmer % ,20 1,02 0,81 0,74 0, % % [tons] El 15% ,8 Varme 85% Grønt regnskab

62 13. Klubhuse Adresse Opført Samlet bygningsareal 36 Opvarmet bygningsareal 36 El Sportsdykkerhuset Klubhus for Vallensbæk Sportsdykkerklub Bemærkninger Sportsdykkerhuset er elopvarmet og forbruget til henholdsvis el og varme er en procentvis opdeling. Derfor følger de hinanden. I starten af 2018 havde vi nogle meget kolde perioder. Dette er medvirkende til det øgede el og varmeforbrug. Sportsdykkerhuset har ikke et vandstik i huset % ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0% % [tons] El 10% 0,1 Varme 90% 62 Grønt regnskab 2018

63 13. Klubhuse Adresse Vejlegårdsvej 131 Opført 1995 Samlet bygningsareal 163 Opvarmet bygningsareal 163 Varmepumpe B Vandskihus Klubhus for Vallensbæk Vandskiklub Bemærkninger El-forbruget har været påvirket af en defekt styring til en dykpumpe som har leveret vand til vandskihoppet. Da den manuelt skulle tændes og slukkes, er den ikke altid blevet slukket, hvilket har ført til unødig drift og et mer forbrug på el. Vandforbruget blev ikke målt korrekt i 2017, grundet en de fekt vandmåler. Derudover har vandskihuset haft udfordringer med løbende toiletter. Derfor er vandforbruget højere i Reduceringen i varmeforbruget skyldes formentlig den varme sommer % ,37 0,75 0, ,07 0, % % [tons] El 33% -0,1 Varme 67% Grønt regnskab

64 13. Klubhuse 64 Grønt regnskab 2018

65 14. Idrætsanlæg El: Elforbruget går i den rigtige retning. Det ses særligt på Ridecenteret, som har fået ny LED belysning, og har reduceret elforbruget med 14% i forhold til Vand: Vandforbruget har været højt i 2018, grundet lækage på både Ridecenteret og Ten nishallen. Varme: Varmeforbruget har været faldende de sidste par år. Men stigningen i 2018 skyldes måske den meget kolde start på året. Elforbrug total [kwh] % -6% Vandforbrug total [m3] % 31% Varmeforbrug total [kwh] % 5% Grønt regnskab

66 14. Idrætsanlæg Adresse Idræts allé 2 Opført 1979 Samlet bygningsareal 5857 Opvarmet bygningsareal 5857 Fjernvarme D Idrætscenter Vallensbæk Idrætscenter indeholder bl.a. to haller, kondilokale, motionssal, skydebane, udendørs fodboldbaner både græs og kunstgræs, rulleskøjtebane, petanquebaner, tennisbaner mm. Bemærkninger I sidste kvartal af 2017 blev der skiftet brusere i omklædningen. Og i starten af 2018 blev der installeret vandfrie urinaler på herretoiletterne. Derudover er alle toiletter skiftet til nye med vandbesparende indsatser % ,28 0,35 0,24 0,28 0, % % [tons] Varme 36% 10,3 El 64% 66 Grønt regnskab 2018

67 14. Idrætsanlæg Adresse Vejlegårdsvej 125 Opført 1991 Samlet bygningsareal 6180 Opvarmet bygningsareal 632 Gas D Ridecentret Vallensbæk Ridecenter har stalde, dressur- og springbane, folde og på centret drives også Vallensbæks kommunale rideskole og Sportsrideklubben i Vallensbæk. Bemærkninger Ridecenteret har leveret vand til en fold med køer. Et af vandkarrene har stået skævt, hvilket har bevirket at vandet har løbet hele sommeren. Derudover har hestene, grundet den varme sommer, også drukket mere vand % ,44 0,43 0,54 0,49 0, % % [tons] Varme 31% -4,4 El 69% Grønt regnskab

68 14. Idrætsanlæg Adresse Idræts allé 12 Opført 1987 Samlet bygningsareal 1646 Opvarmet bygningsareal 1646 Fjernvarme B Tennishallen Tennishallen benyttes af Vallensbæk Tennisklub. Bemærkninger Den varme sommer har øget behovet for at vande banerne udendørs. Derudover har vandingsanlægget haft en utæt ventil som også har bidraget til det væsentlige øgede vandforbrug % ,37 0,28 0,34 0,29 0, % % [tons] Varme 56% El 44% 0,8 68 Grønt regnskab 2018

69 15. De 5 råd Center for Teknik har givet 5 spare råd, som kan bruges i hverdagen, så vi sammen kan spare på forbruget. De fleste steder kan en ændret adfærd skabe besparelser. Det er ikke unormalt at fokus på forbruget og vores daglige adfærd, kan skabe besparelser på 10-20%. Mange små besparelser giver store resultater i sidste ende. Sammen skal vi lykkes med at reducere vores forbrug. 1 Skru ned for varmen Sæt radiator-termostaten mellem 2 og 4. Det giver en temperatur mellem 17 og 23 grader. For hvert trin der skrues op, øges varmeregnskabet med ca. 5%. En radiator skal være varm i toppen og kold i bunden for at udnytte varmen bedst. Indstil radiatorerne ens for en jævn varme i rummet. 2 Hold øje med løbende toiletter og vandhaner Et toilet som løber, så det kan ses, koster omkring 9000 kr. om året. Hvis det løber, så der er uro på vandoverfladen, koster det over kr. om året. En vandhane som drypper hurtigt, koster over kr. om året. 3 Sluk for strømmen Sluk for strømmen til it-udstyr så som computere og printere, så de ikke bruger standby-strøm uden for arbejdstid. Sluk lyset, når du forlader et lokale. 4 Luft ud Luft gerne ud, men gør det kortvarigt med gennemtræk (5-6 minutter) Så bliver luften frisket op, og man køler ikke bygning samt inventar unødigt ned. 5 Hold øje med forbruget Aflæs og noter el, vand og varme måler én gang om måneden for at følge med i forbruget. Kontakt Center for Teknik for at høre mere om en evt. løsning til aflæsning. Grønt regnskab

70 16. Miljøpåvirkning Grønt Regnskab 2018 opgør den årlige udledning af CO2 fra el- og varmeforbruget i de kommunale ejendomme. Generelt set har Vallensbæk Kommune en faldende CO2-udledning over årene. I 2018 steg CO2 udledningen for el og varme hvilket har bremset den positive udvikling. Det samlede resultat er, at Vallensbæk Kommune har reduceret CO2-udledningen med næsten 50% siden 2009, hvilket er en gennemsnitlig reduktion på 5% om året. Samlet CO2 udvikling i forhold til sidste år [tons] CO2 udvikling i forhold til 2009 [tons] Gennemsnitlig CO2 udvikling i forhold til Skoler Kontor Institutioner Idrætsanlæg Plejecentre Kultur & Fritid CO2 udledning 2% reducering % Klubhuse CO2 udvikling i forhold til % Varme 38% El 62% Emissionsfaktorerne for el og varme afhænger af, hvilke energikilder der er anvendt til at producere el og fjernvarme. Det betyder også, at emissionsfaktorerne ændrer sig år for år. Det er elforbruget, der udleder mest CO2, da emissionsfaktoren for el er betydeligt højere end for fjernvarme og de øvrige opvarmningskilder. Den reducerede CO2-udledning i Vallensbæk Kommune er hjulpet godt på vej af, at CO2- udledningen generelt har været faldende. Det skyldes, at vi i Danmark kontinuerligt er blevet bedre til at producere miljøvenlig el og fjernvarme. CO2-udledningen for fjernvarme er i 2018 øget med 16% i forhold til 2017, og udledningen for el er øget med 3%. Den øgede CO2 udledning for el og varme er en væsentlig faktor for Vallensbæk Kommunes stigning i CO2-udledning for VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) kommer med følgende forklaring på ændringen: Ændringen i forhold til 2017 skyldes især, at en mindre andel af fjernvarmeproduktionen i 2018 var baseret på biomassekraftvarme (træpiller) og en større andel på fossil spids og reservelastproduktion som følge af havarier på affaldsforbrændinger og kraftvarmeanlæg. Spids- og reservelastbehovet varierer betydeligt fra år til år afhængigt af vejrforhold, udfald af de store værker og andre driftstekniske udfordringer. 70 Grønt regnskab 2018

71 16. Miljøpåvirkning Institutioner Skoler Samlet CO2 udvikling i forhold til sidste år [tons] CO2 udvikling i forhold til 2009 [tons] Samlet CO2 udvikling i forhold til sidste år [tons] CO2 udvikling i forhold til 2009 [tons] Gennemsnitlig CO2 udvikling i forhold til % CO2 udvikling i forhold til % Gennemsnitlig CO2 udvikling i forhold til % CO2 udvikling i forhold til % Varme 38% Varme 40% Plejecentre Samlet CO2 udvikling i forhold til sidste år [tons] CO2 udvikling i forhold til 2009 [tons] Gennemsnitlig CO2 udvikling i forhold til % CO2 udvikling i forhold til % El 37% Varme 63% Kultur & Fritid Samlet CO2 udvikling i forhold til sidste år [tons] CO2 udvikling i forhold til 2009 [tons] 9-15 Gennemsnitlig CO2 udvikling i forhold til % CO2 udvikling i forhold til % El 44% Varme 56% El 62% El 60% Kontor Samlet CO2 udvikling i forhold til sidste år [tons] CO2 udvikling i forhold til 2009 [tons] Gennemsnitlig CO2 udvikling i forhold til % CO2 udvikling i forhold til % Varme 23% El 77% Klubhuse Samlet CO2 udvikling i forhold til sidste år [tons] CO2 udvikling i forhold til 2009 [tons] 7-58 Gennemsnitlig CO2 udvikling i forhold til % CO2 udvikling i forhold til % El 35% Varme 65% Idrætsanlæg Samlet CO2 udvikling i forhold til sidste år [tons] CO2 udvikling i forhold til 2009 [tons] 9 Gennemsnitlig CO2 udvikling i forhold til % -259 CO2 udvikling i forhold til % Varme 23% El 77% Grønt regnskab

72 17. Medejerskab Vallensbæk Kommunes medejerskab af flere forsyningsselskaber bidrager til miljø- og energirigtige projekter og tiltag som vi som kommune ellers ikke ville være i stand til at levere. Derfor er medejerskabet en vigtig del af vejen mod en lavere CO2-udledning. Vallensbæk Kommune står sammen med 11 andre vestegnskommuner bag non-profit selskabet VEKS, der forsyner Vestegnen med fjernvarme. Uden VEKS ville der blive brugt ca. 3 gange mere brændsel på Vestegnen, hvis man sammenligner med, at varmen som førhen skulle produceres på oliefyrede kedler hos de lokale fjernvarmeselskaber. Og jo mindre brændsel jo mindre forurening. Udledningen af drivhusgassen CO2 samt svovl og kvælstof er nedbragt til en tredjedel. I år 2025 er VEKS fjernvarme helt CO2-neutral. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. De renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet, heriblandt Vallensbæk, på deres tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Ressourcerne i spildevandet udnytter de til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet. Dette gøres med en fokus på innovativ og effektiv spildevandsrensning, som inkluderer minimering af anlæggenes påvirkning af miljø og omgivelser. Vestforbrænding er af ejet af 19 kommuner, deriblandt Vallensbæk Kommune. Med udgangspunkt i et tæt samarbejde med ejerkommunerne løser Vestforbrænding en række opgaver for kommunerne inden for affaldsløsninger, energi og formidling. Vestforbrænding administrerer adskillige ordninger og aktiviteter på vegne af ejerkommunerne, der bidrager til en optimal håndtering af borgernes affald. Fx udbyder Vestforbrænding kommunernes genanvendelige affald og sikrer en god pris såvel som en optimal miljømæssig genanvendelse. Vallensbæk Kommune deltager i det tværkommunale samarbejde kaldet Indsamling på Tværs. Samarbejdet administreres af Vestforbrænding og sikrer borgerne mest miljø for pengene gennem stordriftsfordele. I 2016 producerede Vestforbrænding ca MWh varme, svarende til husstandes forbrug og ca MWh elektricitet, svarende til gennemsnitsdanskers forbrug. Energiproduktionen stammer fra forbrænding af tons affald fra borgere og virksomheder i ejerkommunerne. Det gør Vestforbrænding til Danmarks største affaldsselskab. Vestforbrænding har et formidlingscenter, som er til rådighed for ejerkommunerne. Formidlingscentret underviser skoleelever og modtager besøg på anlægget i Glostrup og på genbrugsstationerne. I 2016 havde formidlingscentret 28 besøgende skoleklasser/grupper fra Vallensbæk Kommune. HOFOR Vand Vallensbæk A/S leverer vand til den del af Vallensbæk Kommune, der ligger nord for S-banen. Kvaliteten af drikkevandet er høj, og det kontrollereres løbende og i større omfang end krævet. Alle kvalitetskrav var overholdt i Der foretages en løbende renovering af ledningsnettet bl.a. for at sikre, at vandtabet begrænses. I 2017 blev der således renoveret meter ledning på Vallensbækvej. I 2017 har 150 elever i 3. og 4. klasse modtaget undervisning om vand, vandforbrug og vandbesparelser. HO- FOR Spildevand Vallensbæk A/S afleder spildevandet fra hele Vallensbæk Kommune. Spildevandet renses på BIOFOS Renseanlæg Avedøre. Kloakkernes tilstand følges løbende og renoveres efter behov. I 2017 blev næsten 8 km kloakledning TV-inspiceret, og 300 meter kloakledning blev renoveret. Ledningssystemet klimatilpasses for at give plads til fremtidens mere intensive nedbør. Skovmosen syd for Vallensbæk Landsby er et grønt areal med en slyngende å, der kan blive til en sø, når det regner meget. Det mindsker presset på kloakkerne i Vallensbæk ved kraftig regn eller skybrud. HOFOR har også udarbejdet forslag til at etablere en bassinledning i området syd for Højstrupparken. Bassinledningen kan anvendes til at magasinere regnvand og vil mindske sårbarheden af byområder i Vallensbæk Strand. Endelig indgår HOFOR sammen med forsyningerne fra Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk Kommuner i Kloaksammenslutningen Vallensbæk Mose, og er dermed også en aktiv part i det store klimatilpasningsprojekt omkring St. Vejleå. 72 Grønt regnskab 2018

73 18. Afrunding Det grønne regnskab skaber et overblik over energi- og vandforbruget i de kommunale ejendomme, og det skal kunne bruges som et værktøj af institutionsledere. Derfor arbejder vi på formen af det grønne regnskab fremadrettet, så det giver mest mulig værdi. I år har vi udformet det grønne regnskab, så hver institutionsleder har fået deres egen side som beskriver bygningen. Denne side kan evt. printes og hænges op i bygningen. Fordelen er også at det ikke er nødvendigt at trykke et grønt regnskab til hver institutionsleder. I 2018 afsluttede vi energimærkningen af kommunens ejendomme, og energimærkningen er nu integreret i Grønt Regnskab. Hvis energimærkningen påpeger det, skal besparelsesforslag udføres inden næste energimærkning, så vidt det er økonomisk muligt. Vi har i alle vores institutioner og skoler valgt en energiambassadør som i samarbejde med Kommunale Ejendomme skal være med til at reducere energi- og vandforbruget. Energiambassadørerne har deres daglige gang i institutionerne, og dermed har de værdifuld viden omkring adfærd, forbrug og indeklima. På de ejendomme, hvor der er mulighed for det, bliver der indhentet forbrugsdata, som rapporteres til de relevante energiambassadører på månedsbasis. På den måde kan vi aktivt sætte ind, hvis forbruget pludselig stiger. Vi har nu samlet vores forbrugsdata ét sted, hvilket giver et langt bedre overblik over forbruget i de enkelte ejendomme. Specielt vandforbruget har vi haft fokus på, så vi kan fange de løbende toiletter og dryppende vandhaner. Flere gange årligt skal vi afholde arrangementer for borgere, som fremmer deres viden omkring energirigtig adfærd. Ved at inddrage borgere håber vi at energirigtig adfærd kan brede sig i hele kommunen. Energirigtig adfærd er ikke statisk. Derfor er det vigtigt, at vi er åbne over for nye muligheder og initiativer. Vi må ikke miste fokus på adfærden, og den deraf afledte besparelse. Vi er i fuld gang med energirenoveringen af daginstitutionen Mejsebo. Og den kommende tid byder på spændende projekter som en ny svømmehal i forbindelse med Idrætscenteret, og i Nord skal der bygges ny daginstitution og klubfacilitet, Pilehavehus bliver udvidet og det hele bliver opført efter de nye skærpede energikrav i bygningsreglementet. Det grønne regnskab bliver uundgåeligt påvirket, når bygningsmassen udvides, men vi arbejder konstant for, at vores bygninger bruger mindst mulig energi. Grønt regnskab

74 19. Appendiks Fordelingsnøgler Ved elopvarmede bygninger hvor der ikke er separat måling af forbruget af el til opvarmning og forbruget af el til belysning mm. fordelt som i nedenstående tabel: Til varme Til belysning mm. Golf Juniorhus 80% 20% Jagtforeningshus 90% 10% Naturlegepladsen 60% 40% Projekt Toftevej 50% 50% Schæferhundeklub 90% 10% Sejlklubbens Juniorklubhus 80% 20% Sportsdykkerhuset 90% 10% Det er forudsat, at forbruget af propangas i Sejlklubbens Juniorklubhus er anvendt til opvarmning af brugsvand Omregning af energienheder Fjernvarme* El* Gas** Olie** g/kwh 341 g/kwh 204 g/kwh 266 g/kwh g/kwh 242 g/kwh 204 g/kwh 266 g/kwh g/kwh 297 g/kwh 204 g/kwh 266 g/kwh g/kwh 236 g/kwh 204 g/kwh 266 g/kwh g/kwh 244 g/kwh 204 g/kwh 266 g/kwh Gas m3 til kwh: 1 m3 = 11,2 kwh / Olie liter til kwh: 1 liter = 10 kwh Kilde: **) VEKS (Vestegnens kraftvarmeselskab I/S) **) ENS (Energistyrrelsen) 74 Grønt regnskab 2018

75 19. Appendiks Distribution af el, vand og varme Den strøm, der bliver anvendt i Vallensbæk Kommune, leveres af Radius Elnet A/S og Jysk Energi A/S. Vandforsyningen til Vallensbæk Kommune bliver leveret af HOFOR A/S og Vallensbæk Strands Vandforsyning amba. Størstedelen af Vallensbæk Kommunes ejendomme er forsynet med fjernvarme fra Vallensbæk Fjernvarme, som er tilsluttet VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S), mens få ejendomme bliver opvarmet med gas, som leveres af HNG (Hovedstadsregionens Naturgas I/S). Der er i forbindelse med Grønt Regnskab udført manuelle aflæsninger af forbruget i de kommunale ejendomme. Vallensbæk Kommune har etableret det webbaserede computerprogram, Energy Key, som er et program, der opsamler energidata og oplysninger fra flere af kommunens mange ejendomme Usikkerheder Opgørelserne og registreringerne i Grønt Regnskab er bygget op af et stort datagrundlag, indsamlet løbende i kommunen. Der har over de sidste par år været store udsving i tilgængeligheden af forbrugsdata. Hvor der er opdaget fejl i forhold til tidligere år, er der rettet løbende bagud, således at datagrundlaget er mest muligt opdateret. De samlede opgørelser for tidligere år vil derfor ikke nødvendigvis være helt ens i forhold til nu. Grønt regnskab

76 Vallensbæk Stationstorv Vallensbæk Strand Tlf: CET / Grønt regnskab 2018 / Vallensbæk Kommune

Vallensbæk er en grøn by tæt på storbyens muligheder. Det giver os nærhed og fællesskab kombineret med højt til loftet og udsyn. Grønt Regnskab 2015

Vallensbæk er en grøn by tæt på storbyens muligheder. Det giver os nærhed og fællesskab kombineret med højt til loftet og udsyn. Grønt Regnskab 2015 Vallensbæk er en grøn by tæt på storbyens muligheder. Det giver os nærhed og fællesskab kombineret med højt til loftet og udsyn. Grønt Regnskab 2015 Grønt regnskab 2015 1 2 INDHOLD INDLEDNING...5 INDHOLD

Læs mere

Grønt regnskab 2016 / 2017

Grønt regnskab 2016 / 2017 Grønt regnskab 2016 / 2017 Grønt regnskab 2016/2017 Vallensbæk Kommune 2018 Indholdet i rapporten må gengives med tydelig kildeangivelse. Layout og produktion: Vallensbæk Kommune Fotos: Xxx Indledning...

Læs mere

Indhold Introduktion til Grønt Regnskab Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme... 8 Udvalgte nøgletal for el, vand og varme...

Indhold Introduktion til Grønt Regnskab Samlet energiforbrug i de kommunale ejendomme... 8 Udvalgte nøgletal for el, vand og varme... Indhold Introduktion til Grønt Regnskab 211... 3 Siden sidst... 3 Agenda 21... 5 Indgået energi- og miljøaftaler... 5 Vallensbæk kommunes ESCO projekt... 5 Energirenoveringer i 211... 6 Samlet energiforbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Grønt Regnskab Overordnede tendenser Grønt Regnskab 2013 Overordnede tendenser Intro Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og forbruget af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks,

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011 CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Automatiske bevillingsoverførsler Total

Automatiske bevillingsoverførsler Total e bevillingsoverførsler - Total Korrigeret sprocent fra til Afvigelser Total - Skattefinansieret 593.592 641.141 92,58 7.370 50.042 - Drift 526.268 546.357 96,32-20.089 20.077 - Anlæg 67.325 94.784 71,03

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 217 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 217 har været et

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Grønt Regnskab Hovedrapport

Grønt Regnskab Hovedrapport Grønt Regnskab 2013 Hovedrapport Indholdsfortegnelse Indledning 2 Hvordan er regnskabet lavet? 4 Hovedrapportens opbygning 5 El 6 - Samlet el og CO 2 udledning - Fordeling af elforbruget Varme 8 - Samlet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2017 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2011

Kommunens grønne regnskab 2011 Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 215 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010 CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 R Ø DOV R E KO M M U N E

GRØNT REGNSKAB 2014 R Ø DOV R E KO M M U N E GRØNT REGNSKAB 2014 RØDOVRE KOMMUNE Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug...

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008

Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008 Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008 Grønt Regnskab 2008 Indledning Det grønne regnskab 2008 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden

CO 2. -regnskab For virksomheden -regnskab 2013 2 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2013 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2015 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017 CO2-regnskab 2017 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017 27-03-2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 CO 2-udledning pr. borger for 2017... 6 CO 2-udledning

Læs mere

Boligby. land og rekreativ Handel. Havn. Oversigt. Bygge- og anlægsprojekter i Vallensbæk Kommune

Boligby. land og rekreativ Handel. Havn. Oversigt. Bygge- og anlægsprojekter i Vallensbæk Kommune Boligby 73 18 17 15 16 13 58 14 57 14 57 57 land og rekreativ 42 41 68 59 19 60 20 4 30 27 40 34 Handel 6 67 52 5 56 7 55 54 53 72 21 29 1 12 26 25 43 23 24 10 22 8 35 69 66 63 64 36 Havn 71 62 28 70 2

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30. juni Anlæg

Budgetopfølgning pr. 30. juni Anlæg Budgetopfølgning pr. 30. juni 2017 - Anlæg 1.000 kr. Før 2017 Samlet anlægsbevilling Forbrug Forventet regnskab Forbrug pr. 30. juni 2017 2018 Forventede Heraf Korrigeret Forbrugsprocent (A) til 2018 Afvigelser

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

'REVE Grønt Regnskab 2005 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2005 Grønt Regnskab 2005

'REVE Grønt Regnskab 2005 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2005 Grønt Regnskab 2005 Grønt Regnskab 2005 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2005 Indledning Grønt Regnskab 2005 Greve bibliotek Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger.

Læs mere

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as Tjek dit forbrug el fjernvarme vand Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as God idé at aflæse dine målere Denne bog er en stor hjælp, hvis du vil have styr på dit forbrug af el, vand og varme.

Læs mere

'REVE Grønt Regnskab 2006 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2006

'REVE Grønt Regnskab 2006 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2006 Grønt Regnskab 2006 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2006 Indledning Grønt Regnskab 2006 Sammenfatning Gravhøj i Hedeland Grønt Regnskab 2006 viser udviklingen af el-, varme- og vandforbruget

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Kommunale ejendomme

Grønt Regnskab 2007 Kommunale ejendomme Grønt Regnskab 2007 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mere end ti år udgivet Grønne regnskaber. For nogle år siden tog vi en beslutning om, at kommunens samlede grønne regnskab fortsat udkommer

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD DOMEAS 10 VANDSPARERÅD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Montér en spareperlator på din vandhane. Den blander vandet med luft, så strålen virker større og du kan spare over 40% på dit vandforbrug. Køb en vandbesparende

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård

GRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård GRØNT REGNSKAB 216 Tranemosegård Grønt regnskab 216, Tranemosegård Introduktion Grønt regnskab for Tranemosegård udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og fælles el samt den

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Tjek dit forbrug. El Vand Fjernvarme. Energi Fyn A/S Fjernvarme Fyn A/S VandCenter Syd

Tjek dit forbrug. El Vand Fjernvarme. Energi Fyn A/S Fjernvarme Fyn A/S VandCenter Syd Tjek dit forbrug El Vand Fjernvarme Energi Fyn A/S Fjernvarme Fyn A/S VandCenter Syd Aflæs God idé at aflæse dine målere Denne bog er en stor hjælp, hvis du vil have styr på dit forbrug af el, vand og

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

CO2-regnskab 2016 For virksomheden Odder Kommune

CO2-regnskab 2016 For virksomheden Odder Kommune CO2-regnskab 2016 For virksomheden Odder Kommune Sagid: 2017-4026 Dokid: 2017-25173 Ver.: 1.0 Udgivet: juni, 2016 Udarbejdet af: Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 www.odder.dk

Læs mere

Grønt Regnskab 2009 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2009

Grønt Regnskab 2009 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2009 Grønt Regnskab 2009 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2009 Grønt Regnskab 2009 Indledning Det grønne regnskab 2009 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018

Læs mere

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4

Læs mere

CO 2 -regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 -regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 -regnskab for Egedal Kommune 2013 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2013 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CO2-regnskab 2017 For virksomheden Odder Kommune

CO2-regnskab 2017 For virksomheden Odder Kommune CO2-regnskab 2017 For virksomheden Odder Kommune Sagid: 2018-1723 Dokid: 2018-13315 Ver.: 1.0 Udgivet: juni, 2018 Udarbejdet af: Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 www.odder.dk

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Status for forbrugsåret 2015...3 Forudsætninger...4 Opgørelse...5 Elforbrug...7

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere