FAQ om Tilskudspuljen til Fremme af Energieksportindsatsen 2019

Transkript

1 FAQ om Tilskudspuljen til Fremme af Energieksportindsatsen 2019 HVEM KAN SØGE? Hvilke offentlige aktører kan være en samarbejdspartner? Hvordan klassificeresen frivillig forening (eksempelvis en non profit organisation )? Hvordan klassificeres en aktør, hvor strukturen allerede bygger på et privatoffentligt partnerskab? Kan den offentlige partner være udenlandsk? Kan samarbejdsaftalen bestå mellem en privat aktør og så en Dansk ambassade på et vækstmarked som den offentlige partner? Kan et universitet være en partner? Er der krav til, hvor meget de offentlige aktører skal bidrage med i projektet? Skal den private aktør være en SMV? Foretrækkes det at inkludere mange eller få virksomhedere i samarbejdet? Hvis der søger tilskud til at lave en studietur eller en match-making mission for nogle virksomheder, skal ansøgning omfatte en samarbejdsaftalen med hver virksomhed? Er det muligt for både kommuner og lokale erhvervsråd at søge puljen? Der står i vejledningen, at de partnere, der indgår samarbejdet og underskriver samarbejdsaftalen, må ikke levere kommercielle ydelser til hinanden i projektet. Vil det sige, at partnere gerne må levere kommercielle ydelser til hinanden, hvis blot dette er uden for projektet?... 7 HVILKE PROJEKTER KAN DER SØGES TILSKUD TIL? I vejledning står, at der kun kan ydes tilsagn om tilskud direkte relateret til projektets gennemførelse. En ansøgning må kun indeholde et samlet projekt. Hvordan defineres et samlet projekt? Hvad skal der konkret forstås ved styrkelse af myndighedssamarbejder? Hvordan defineres det geografiske område? Hvis en privat aktør allerede er etableret på et marked, men ens aktiviteter gælder en anden sektor end energi, kan den søge tilskud til et projekt om energi på det samme marked?... 8 Energistyrelsen Carsten Niebuhrs Gade København V T: E: ens@ens.dk

2 17. Bør kravet om et fremtidigt vækstmarked også gælde for en privat aktør, der skal have en faciliterende rolle i projektet for udvalgte danske virksomheder, som ikke er etablerede i det pågældende marked? Kan der gives tilskud til et projekt i Taiwan? Kan man søge støtte til at lave et program, som man så ruller ud i f.eks. 4-5 lande (frem for blot 1 land)? Er der en forventet geografisk fordeling af midlerne mellem de eksisterende partnerlande?... 8 DE-MINIMIS FORORDNINGEN Hvem skal underskrive de-minimis erklæringen? Skal der undersøge de-minimis støtte af moderselskaber af et Joint Venture? Gælder de-minimis beløbsgrænsen statsstøtte for Godtgørelse for el anvendt til procesformål? Skal refusion modtaget fra staten i henhold til HR (medarbejder-udgifter) f.eks. refusion for barsel, sygdom, 56, elever m.m., regnes indenfor de-minimis beløbsgrænsen?... 9 BUDGET Skal pengene bruges inden årets udgang? Hvad er tilskudsprocenten? Kan både private og offentlige partnere i det offentligt-private samarbejdet søge midler? Hvordan skal budgettet fordeles mellem partnere i samarbejdet? Kan budgettet indeholde omkostning til dækning af timer til både den private aktør og den offentlige partner? Er der en specifik timepris, man skal pejle efter? Skal egen-finansiering registrere i budgettet? Der står at hotel og fly omkostninger dækkes. Gælder det også for evt. større delegationer til et vækst marked eller gælder det kun for ansøgeren? Ift. budgetskabelon, står der under "løn" nævnt "arbejdspost". Det er korrekt forstået at der skal udskiftes "arbejdspost 1" med navn på medarbejder fx? Ift. budgetskabelon, hvordan bør der noteres udgifter til betalingen af frokost og middag? Side 2/12

3 35. Ift. budgetskabelon, under hoteludgifter, står der i kommentarfeltet pris pr. nat. Men er det ikke den samlede pris, der skal noteres her, da man jo ikke noget sted bliver bedt om at udfylde antal overnatninger og gæster? Er det muligt at skifte allokeringen af midlerne mellem budgetkomponenter i løbet af projektet? Hvordan skal der dokumenteres timer/løn ifm. udbetaling? VURDERING AF ANSØGNINGERNE Kan Energistyrelsen hjælpe med at tjekke ansøgningen før at sende det igennem portalen? Vil man i ansøgningen vægte, at ansøger i forvejen har et formaliseret samarbejde med Energistyrelsen, der har til sigte at fremme eksport af energiteknologi, selvom samarbejdet ligger udenfor Energieksportforordningen? Side 3/12

4 HVEM KAN SØGE? 1. Hvilke offentlige aktører kan være en samarbejdspartner? Offentlige myndigheder omfattet af ordningen er organer, der udfører en stats, en kommunes eller en anden territorial myndigheds grundlæggende lovgivende, udøvende eller dømmende funktioner (herunder militære, diplomatiske og informative funktioner). En offentlig aktør vil typisk udføre nogle opgaver for den offentlige forvaltning. De hører typisk under den statslige, regionale eller den kommunale forvaltning. Der kan også være tale om nævn eller råd, eller særlige forvaltningsenheder, som f.eks. Danmarks Nationalbank og Udbetaling Danmark. Private virksomheder og privatpersoner er ikke omfattet som offentlig aktør. Offentlige myndigheder, der kan være partner under ordningen, omfatter dog selvejende institutioner, organisationer, foreninger og fonde mv., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov (Universiteter, skoler, institutter, etc.). Modsat er institutioner, foreninger og fonde mv., der er oprettet på privatretligt retsgrundlag og så ikke omfattet som offentlig aktør. Dette gælder som udgangspunkt for alle aktører, som er organiseret i selskabsform. Private skoler er eksempelvis omfattet som privat aktør. Dog kan visse institutioner, organisationer, foreninger, fonde mv., som er oprettet på privatretligt retsgrundlag, dog alligevel være omfattet som den offentlige aktør og omfattet af ordningen, såfremt de udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig tilsyn og intensiv offentlig kontrol. Det kan eksempelvis være institutioner, som har en driftsoverenskomst med en kommune. Energistyrelsen har klassificeret de følgende som offentlige myndigheder: GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Innovation Centre Denmark AffaldVarme Aarhus (del af Teknik og Miljø i Århus Kommune) Enterprise Europe Network (EU) State Agency for Energy Efficiency (SAEE) i Ukraine NEFCO Nordic Environment Finance Corporation (Nordisk lande) Energistyrelsen klassificeret de følgende institutioner som private aktører: CLEAN (Forening) Høje Taastrup Fjernvarme (forening) Viborg Fjernvarme (forening) Gentofte Gladsaxe Fjernvarme (interessentskab) Frederiksberg Forsyning (aktieselskab) Energinet (selvstændig offentlig virksomhed) National Load Dispatch Center i Vietnam (selvstændig offentlig virksomhed) VITO i Belgien (selvstændig organisation) TNO - the Netherlands Organisation for applied scientific research (selvstændig institution) Side 4/12

5 Pga. armslængdeprincippet, kan hverken Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller Energistyrelsen indgå som partener. 2. Hvordan klassificeresen frivillig forening (eksempelvis en non profit organisation )? Der er flere organisationstyper, der ligger i en zone mellem den frivillige sektor og den offentlige sektor eller mellem den frivillige sektor og den kommercielle sektor. Det drejer sig bl.a. om kooperativer. En frivillig forening kvalificeres i udgangspunktet som en privat aktør under ordningen, fordi en forening ikke har en offentlig forvaltende funktion. Det afgørende er, at den frivillige non profit organisation ikke må være kontrolleret af den offentlige sektor, og den skal organisatorisk være adskilt derfra. Organisationen må dog gerne udføre opgaver for det offentlige eller være finansieret af offentlige midler. For at en forening/organisation kan kvalificeres som frivillig og dermed adskilt fra det offentlige, skal de opfylde følgende kriterier: 1. En frivillig forening er en institutionaliseret realitet. Der er tale om en selvstændig juridisk enhed med et vedvarende sigte. 2. Selvom de offentlige fonde formelt lever op til fondskriterierne, er der alligevel klare forskelle i forhold til de private selvejende institutioner og til andre fonde. Stiftelsesgrundlaget er som sagt lovafhængigt og institutionerne er som navnet angiver det halv-offentlige. Frivillige foreninger/organisationer er ikke stiftet på et lovgrundlag, men privatretligt. Formelt er der ingen tvivl om, at frivillige foreninger er private, dvs. at de ikke er en del af den offentlige sektor, og dette gælder selvom hovedparten af foreningens udgifter dækkes dog af et statstilskud. Det afgørende bliver foreningen uafhængig fra det offentlige, og at den overordnede ledelse skal varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig for drift. Formelt set opfylder frivillige foreninger kriterierne for at tilhøre den frivillige sektor, selvom de er underlagt en betydelig offentlig styring og kontrol. Energistyrelsen har klassificeret den følgende frivillige foreninger som private virksomheder: NASEO - National Association of State Energy Officials (USA) 3. Hvordan klassificeres en aktør, hvor strukturen allerede bygger på et privat-offentligt partnerskab? En aktør, hvor strukturen allerede bygger på et privat-offentligt partnerskab, vil under ordningen som udgangspunkt blive set som en privat organisation, hvis den er stiftet på et privatretligt grundlag, og opfylder kriterierne ovenfor. Når partnerskabet har som et cvr-nummer, er institutionaliseret som en juridisk enhed, hvor ledelsen er adskilt fra det offentlige og partnerskabet agerer på et kommercielt marked, vil partnerskabet selvsagt være en privat enhed. Det kan de også være selv om de repræsenterer offentlige interesser, og er præget af det offentlige kontrolmæssigt og økonomisk. I private-offentlige partnerskaber vil der blive lagt særligt vægt på om partnerskabet agerer kommercielt jf. statsstøttereglerne. Tilskudsordningen Side 5/12

6 kræver at der etableres et partnerskab ved ansøgning om støtte til et projekt, som partnerskabet har givet anledning til. Energistyrelsen har klassificeret den følgende private-offentlige partnerskaber som private aktører: State of Green 4. Kan den offentlige partner være udenlandsk? Den offentlige partner kan være udenlandsk. Det er ikke nødvendigt, at den offentlige aktør er dansk. Der kan også være flere end to partnere i det offentligt-private samarbejde, herunder flere offentlige aktører, som er henholdsvis danske og udenlandske. 5. Kan samarbejdsaftalen bestå mellem en privat aktør og så en Dansk ambassade på et vækstmarked som den offentlige partner? Det kan det godt, og ambassaden bør bruge sit lokale registreringsnummer (og ikke det fælles UM CVRnummer) når ansøgning sendes på portalen. Organisatorisk hører ambassaderne og Trade Council under samme offentlige myndighed, og det er ikke muligt, at en partner indtager rollen som både myndighed og leverandør af tjenesteydelser. Trade Councils rolle som myndighed og dens rolle som markedsaktør/potentiel leverandør af tjenesteydelser skal holdes helt adskilte under denne ordning. Det betyder, at midlerne fra puljen ikke kan bruges for at købe tjenesteydelser af TC, hvis en ambassade er en partner i samarbejdet. 6. Kan et universitet være en partner? Hvis universitetet er offentligt vil det blive betragtet som offentlig partner. Hvis det er privat, vil det betragtes som en privat partner. 7. Er der krav til, hvor meget de offentlige aktører skal bidrage med i projektet? Der er intet krav om engagementet fra partnerne i samarbejdet. 8. Skal den private aktør være en SMV? Der er intet krav om størrelsen af aktørerne. 9. Foretrækkes det at inkludere mange eller få virksomhedere i samarbejdet? Antallet af virksomheder/offentlige partnere har ingen direkte indflydelse på vurderingen af projekterne. Side 6/12

7 10. Hvis der søger tilskud til at lave en studietur eller en match-making mission for nogle virksomheder, skal ansøgning omfatte en samarbejdsaftalen med hver virksomhed? Det er et krav, at ansøger forinden skal have indgået et offentligt-privat samarbejde. Men det er ikke et krav at liste over, hvilken virksomhed vil deltage i en potentiel match-making mission eller studietur. 11. Er det muligt for både kommuner og lokale erhvervsråd at søge puljen? Begge kan søge om tilskud. Erhvervsråd er typisk juridisk set en medlemsbaseret privat, og kommunen er selvsagt en offentlig myndighed. Det betyder faktisk at de kan organisere projekter sammen i medfør af bekendtgørelsen. 12. Der står i vejledningen, at de partnere, der indgår samarbejdet og underskriver samarbejdsaftalen, må ikke levere kommercielle ydelser til hinanden i projektet. Vil det sige, at partnere gerne må levere kommercielle ydelser til hinanden, hvis blot dette er uden for projektet? Det betyder, at der ikke kan bruge midlerne fra puljen til at købe ydelser mellem partnerne i samarbejdet. Men partnerne kan godt levere kommercielle ydelser til hinanden uden for projektet. HVILKE PROJEKTER KAN DER SØGES TILSKUD TIL? 13. I vejledning står, at der kun kan ydes tilsagn om tilskud direkte relateret til projektets gennemførelse. En ansøgning må kun indeholde et samlet projekt. Hvordan defineres et samlet projekt? Formålet af tilskudspuljen er at støtte eksportmuligheder for den dansk energi industri, så der ydes tilsagn til projekter, der hjælper med at åbne markeder. Der sættes pris på samlede projekter, der står på linje med formålet af tilskudspuljen. Så f. eks. kan der ikke ydes tilskud kun til flybilletter til en konference, hvis det er ikke omfattet i en samlet projekt, der tilstræber at skabe eksportmuligheder. 14. Hvad skal der konkret forstås ved styrkelse af myndighedssamarbejder? Det betyder, at Energistyrelsen giver høj prioritet til projekter, der potentielt styrker Energistyrelsens eksisterende myndighedssamarbejder eller evner at etablere nye myndighedssamarbejder (se effektmålene). Energistyrelsen samarbejder bilateralt med 15 forskellige lande: Egypten, Etiopien, Holland, Indien, Indonesien, Kina, Mexico, Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, USA og Vietnam. Side 7/12

8 15. Hvordan defineres det geografiske område? Der er ikke nogen fast definition af det geografiske område. Det afhænger af, både størrelse og lande: for eksempel kan vest og øst kysterne af USA defineres som to forskellige områder, som har forskellige udfordringer som markedsadgang, osv. 16. Hvis en privat aktør allerede er etableret på et marked, men ens aktiviteter gælder en anden sektor end energi, kan den søge tilskud til et projekt om energi på det samme marked? Der er en fast definition af et nyt fremtidigt vækstmarked, som betyder, at den pågældende aktør ikke har etableret nogen tilstedeværelse i det pågældende målrettede område, selv om ens aktiviteterne gælder en anden sektor end energi. 17. Bør kravet om et fremtidigt vækstmarked også gælde for en privat aktør, der skal have en faciliterende rolle i projektet for udvalgte danske virksomheder, som ikke er etablerede i det pågældende marked? Pga. begrænsning fra EU s de-minimis forordning, skal den private partner i samarbejdet ikke har etableret nogen tilstedeværelse i det pågældende målrettede område. Hvis den private aktør med en faciliterende rolle vil få midler fra puljen, gælder kravet så denne aktør. 18. Kan der gives tilskud til et projekt i Taiwan? Der er ikke nogen begrænsning af det geografiske område. 19. Kan man søge støtte til at lave et program, som man så ruller ud i f.eks. 4-5 lande (frem for blot 1 land)? Det kan man godt. Der skal vælges et hovedland i ansøgningsskemaet, og så skrives de andre lande på som transitlande, der referer til de andre lande, som projektet målretter sig mod. Det er tilstrækkeligt at indgå et samarbejde med en aktør fra hovedlandet, og der er ikke krav om, at indgå et samarbejde i hvert transitland. 20. Er der en forventet geografisk fordeling af midlerne mellem de eksisterende partnerlande? Der har ingen forventning og projekterne evalueres i henhold til ordningens formål. Side 8/12

9 DE-MINIMIS FORORDNINGEN 21. Hvem skal underskrive de-minimis erklæringen? De private partnerne i samarbejdet, som søger midler fra puljen, skal underskrive de-minimis erklæringen. 22. Skal der undersøge de-minimis støtte af moderselskaber af et Joint Venture? De-minimis beløbsgrænsen vil gælde for begge parter i et joint venture, hvorfor såvel moderselskabet som datterselskabet er under grænsen angivet i forordningen ( EUR inden for de sidste tre regnskabsår). 23. Gælder de-minimis beløbsgrænsen statsstøtte for Godtgørelse for el anvendt til procesformål? Det følger af Gruppefritagelsesforordningens artikel 8, stk. 5, at beløb ydet efter den forordning ikke må kumuleres med nogen form for de minimis-støtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis dette vil medføre en overskridelse af grænserne fastsat i Gruppefritagelsesforordningen. Da der umiddelbart ikke synes at være tale om støtte til samme støtteberettigede omkostninger i forbindelse med den nuværende ansøgning (dette skal selvfølgelig verificeres), vil det tidligere modtagne støttebeløb i denne sammenhæng ikke være til hinder for, at virksomheden modtager de minimis-støtte i henhold til eksportordningen. 24. Skal refusion modtaget fra staten i henhold til HR (medarbejder-udgifter) f.eks. refusion for barsel, sygdom, 56, elever m.m., regnes indenfor de-minimis beløbsgrænsen? Refusion for medarbejderudgifter er ikke som sådan omfattet af en statsstøtteordning men beror på et almindeligt refusionssystem, som alle virksomheder kan få adgang til. En sådan refusion vil derfor ikke tælle med i de minimis-regnskabet. BUDGET 25. Skal pengene bruges inden årets udgang? Der gives tilsagn til et projekt. Det betyder, at pengene bliver allokeret indtil slutningen af projektet. Der intet krav om projektvarigheden, så det kan godt slutte næste år eller endnu senere. Når projektet er afsluttet, skal ansøger ansøge om at få pengene udbetalt fra Energistyrelsen. 26. Hvad er tilskudsprocenten? Der er ikke nogen tilskudsprocent, og puljen kan finansiere et komplet projekt lige som en del af et større projekt. Side 9/12

10 27. Kan både private og offentlige partnere i det offentligt-private samarbejdet søge midler? Alle partnere, både private og offentlige, i samarbejdet kan søge midler. Det er dog kun ansøger (enten privat eller offentlig), som direkte vil få de relaterede udbetalinger, og herefter være ansvarlig for at uddele udbetalingen med andre partnere i partnerskabet, som projektet og budgettet giver anledning til. Det er vigtigt at orientere Energistyrelsen om projektændringer og budgetændringer, for ikke at risikere at tilbagebetaling af den fulde støtte. For udbetalingen gælder særligt, at de-minimis forordningen betyder, at støtte til en enkelt aktør kan maksimalt udgøre op til EUR over en periode på tre år. Uanset om støtten søges af en virksomhed eller en myndighed på vegne af partnerskabet er det nødvendigt med et budget, der vise hvorledes støtten allokeres i forholdet mellem virksomhed og myndighed, således at Energistyrelsen kan sikre at virksomheden ikke modtager mere støtte end de-minimis forordningen tillader. Hvis støttemidlerne allokeres betydeligt anderledes end budgettet anslår, således der risiko for overtrædelse af de-minimis forordningen skal det oplyses til Energistyrelsen. I Energistyrelsen opereres der med et tro og love erklærings-system, hvorfor udbetaling ikke sker uden en sådan erklæring. Når virksomheder modtager de-minimis støtte fra Energistyrelsen, skal de således underskrive en sådan erklæring, hvori angives tidligere modtaget de-minimis støtte. Det er virksomhedens eget ansvar at kontrollere de beløb, som denne har modtaget i form af de minimis-støtte, således at de-minimis tærsklen på EUR per enkelt aktør over en periode på 3 år ikke overskrides. 28. Hvordan skal budgettet fordeles mellem partnere i samarbejdet? Der er ikke noget krav om fordelingen, som partnere skal have i samarbejdet. En partner kan godt bruge alle midlerne fra puljen, eller midlerne kan fordeles mellem partnere. Det er dog kun ansøger, som direkte vil få de dertil relaterede udbetalinger. Hvis flere partnere i samarbejdet skal modtage midler, skal ansøger uddele udbetalingen med andre partnere. Der er heller ikke et krav om at beskrive hvor mange timer hver partner forventer at lægge i projektet, men denne slags information værdsættes. 29. Kan budgettet indeholde omkostning til dækning af timer til både den private aktør og den offentlige partner? Der kan ikke ydes tilskud til at finansiere løn (eller dækning af timer) til offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber. 30. Er der en specifik timepris, man skal pejle efter? Der er ikke nogen specifik timepris. Under evalueringen af ansøgningerne, tjekkes timepris så man skal selvfølgelig være rimelig. Side 10/12

11 31. Skal egen-finansiering registrere i budgettet? Denne slags information værdsættes, og der kan oprette en ny ark i excel filen med egen-finansiering. TOTAL arket skal så også omfatter egen-finansiering. 32. Der står at hotel og fly omkostninger dækkes. Gælder det også for evt. større delegationer til et vækst marked eller gælder det kun for ansøgeren? Det gælder for både delegationer til et vækst marked, for udenlandske delegationer til Danmark, og for partnere i samarbejdet. 33. Ift. budgetskabelon, står der under "løn" nævnt "arbejdspost". Det er korrekt forstået at der skal udskiftes "arbejdspost 1" med navn på medarbejder fx? Der skal skiftes arbejdspost til navnet af jobstillingen f.eks. project manager. 34. Ift. budgetskabelon, hvordan bør der noteres udgifter til betalingen af frokost og middag? Der placeres disse udgifter i rejse -kategorien og skifte de andre linjer med måltid, middag, frokost, eller lignende. 35. Ift. budgetskabelon, under hoteludgifter, står der i kommentarfeltet pris pr. nat. Men er det ikke den samlede pris, der skal noteres her, da man jo ikke noget sted bliver bedt om at udfylde antal overnatninger og gæster? Der skal beskrives et eller andet sted i ansøgningsskemaet hvor lang studieturen planlægges at være og hvor mange deltager der forventes. Så den forventede pris per nat skal kun skrives i budgettet. 36. Er det muligt at skifte allokeringen af midlerne mellem budgetkomponenter i løbet af projektet? Udbetalingsbeløbet vil aldrig kunne blive større end det, der er givet tilsagn til. Hvis forskellen af midlerne, der skiftes fra en budgetkomponent til en anden er lille, f. eks. hvis flybilletterne er dyrere end forventet, er der ikke noget problem at skifte midlerne. Men hvis forskellen er store, f. eks. hvis en aktivitet ikke kan materialisere, skal et ønske om ændring sendes til Energistyrelsen, fordi en ændring ikke kan godkendes, hvis ændringen betyder, at projektet ikke ville have fået tilsagn om tilskud i første omgang. Generelt skal alle ændringer i budgetter og aktiviteter rapporteres til Energistyrelsen. Manglende rapportering til Energistyrelsen kan betyde bortfald af tilsagn eller krav om tilbagebetaling af tilskud. Side 11/12

12 37. Hvordan skal der dokumenteres timer/løn ifm. udbetaling? Lønudgifterne for interne timer kan maksimalt beregnes som den faktiske timeløn ganget med det antal timer, der er anvendt på projektet. Timelønnen for månedslønnede beregnes som den faktiske bruttoårsløn divideret med Bruttolønnen fremgår af lønsedlen og omfatter ferieberettiget løn, arbejdsgiverbetalte udgifter til pension og ATP. Ferieberettiget løn omfatter grundløn (inkl. eget pensionsbidrag) og overenskomstmæssige tillæg. Indgår eget pensionsbidrag ikke i grundlønnen, men alligevel er ferieberettiget, omfatter den ferieberettigede løn grundløn, overenskomstmæssige tillæg og eget pensionsbidrag. VURDERING AF ANSØGNINGERNE 38. Kan Energistyrelsen hjælpe med at tjekke ansøgningen før at sende det igennem portalen? Energistyrelsen kan ikke tjekke en ansøgning før ansøgningsfristdatoen. Spørgsmål eller kommentarer kan sendes til eksporttilskud@ens.dk. 39. Vil man i ansøgningen vægte, at ansøger i forvejen har et formaliseret samarbejde med Energistyrelsen, der har til sigte at fremme eksport af energi-teknologi, selvom samarbejdet ligger udenfor Energieksportforordningen? Pga. armslængdeprincippet, kan Energistyrelsen ikke vurdere ansøgningerne forskelligt. Alle ansøgninger vurderes på den samme måde, uafhængigt af hvem partnere er i samarbejdet. Side 12/12