Har motion effekt ved depression?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har motion effekt ved depression?"

Transkript

1 Har motion effekt ved depression? Forskningstræningsopgave 2012 Ulrike Mehnert Birgitte Langelund Christel Rørbæk Brøndum Morten Bundgaard Villadsen

2 Indledning Depression er en hyppig, alvorlig og ofte tilbagevendende sygdom, der medfører store lidelser for den enkelte og de pårørende samt store omkostninger for samfundet. ( 1, 2). I Danmark lider ca. 3 % af den voksne befolkning af depression og livstidsrisikoen er på 17-18% (2) med lidt højere risiko for kvinder end for mænd (1). Varigheden er hyppigst 3-12 måneder og risikoen for recidiv er stor. En person som har haft en depression, har omkring 50% risiko for at få en ny depression (2). Depressionsdiagnosen stilles i forhold til ICD-10 klassifikationen som en tilstand med symptomer over mindst 14 dage. Der skelnes mellem kerne- og ledsagesymptomer: Kernesymptomer 1. nedtrykthed 2. nedsat lyst eller interesse 3. nedsat energi eller øget trætbarhed Ledsagesymptomer 1. nedsat selvtillid eller selvfølelse 2. selvbebrejdelse eller skyldfølelse 3. tanker om død eller selvmord 4. tanke- eller koncentrationsbesvær 5. agitation eller hæmning 6. søvnforstyrrelser 7. appetit- og vægtændring En depressionsdiagnose kan stilles når mindst 4 af ovennævnte symptomer, deraf 2 kernesymptomer, er til stede i mere end 2 uger. Ud fra antal kerne- og ledsagesymptomer defineres depression som let (2+2), moderat (2+4) eller svær (3+5). Organisk årsag skal udelukkes og der må ikke være tidligere episoder med hypomani, mani eller blandingstilstand. I litteraturen bruges desuden DSM-IVs diagnostiske kriterier (se 1, s. 20). Sværhedsgraden bedømmes efterfølgende med forskellige måleredskaber som vurderer antallet og intensiteten af de forskellige symptomer. I psykiatrien bruges mest Hamilton Depression Rating Scale (HAM-D med 17 items). Den giver en bred vurdering af depressionssymptomerne til at vurdere sværhedsgraden igennem et interview. HAM-D6 er en videreudvikling af HAM-D17 og er meget sensitiv overfor ændringer i sværhedsgraden (1). I dansk almen praksis anvendes hovedsageligt Major Depression Inventory (MDI); et selvvurderingsinstrument, som også anvendes til diagnostik efter ICD-10 kriterier.

3 Andre udbredte depressions-monitoreringsinstrumenter: Beck s Depression Inventory: ældre selvvurderingsskema, kan udelukkende bruges til at vurdere sværhedsgraden men ikke til at stille diagnosen, omhandler mange somatisk relaterede symptomer Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale (MADRS): interviewinstrument til vurdering af sværhedsgraden Geriatric Depression Scale (GDS): et interviewinstrument til måling af sværhedsgraden hos ældre, oprindeligt med 30 spørgsmål, dog velegnet også i en afkortet udgave med 15 spørgsmål HAM-D17, MDI og GDS vedlagt som bilag. Sværhedsgraden bruges både til valg af behandling og til vurdering af sygdomsudviklingen. Behandlingen af depression fortages i Danmark helt overvejende i almen praksis. Målet med behandlingen er at afkorte den enkelte depressive episode (opnå remission), genvinde vanligt funktionsniveau, minimere psykologiske lidelser og sociale konsekvenser, forhindre selvmord og forebygge tilbagefald (recidiv) (1). Afhængig af sværhedsgraden bruges watchful waiting, støttesamtaler/samtaleterapi og medicinsk behandling. Udover dette har nogle patienter brug for egentlig psykoterapi eller ved svær depression ECT. Desuden er behandlingsvalget afhængig af patientens erfaringer, eventuel komorbiditet, tilgængelighed og præferencer. Som anden behandling nævnes lysbehandling, livstilsændringer, selvhjælpsgrupper og fysisk aktivitet i DSAMs kliniske vejledning og SST referenceprogram (1, 2). Om fysisk aktivitet står der: Fysisk aktivitet i form af konditræning, løbeture eller lange gåture kan bidrage til at øge det psykiske aktivitetsniveau, og dermed i nogle tilfælde også lindre de depressive symptomer. Sundhedsstyrelsens referenceprogram anbefaler at fysisk træning indgår i behandlingen af patienter med depression af let til moderat grad. I Motionsmanualen fra 2003 som blev udgivet i forbindelse med at promovere motion på recept er depression en af de sygdomme, hvor man anbefaler motion. Dette både som kilde til øget velvære og ved at bryde den onde cirkel hvor dekonditionering opstår som følge af sygdomsbetinget træthed og inaktivitet. Desuden anbefales motion til at reducere anspændthed og forebygge depression hos raske. I manualen lægges stor vægt på at forklare, at øgning af den fysiske aktivitet i hverdagen bidrager til et godt helbred og at det er mindre vigtigt hvilken form for motion der anvendes. De henviser til sundhedsstyrelsens anbefaling Alle voksne bør have en halv times akkumuleret fysisk aktivitet af moderat intensitet dagligt. Hvis man allerede gør dette, kan man to gange ugentlig supplere med mere intensive aktiviteter, som gerne må indeholde løb, spring og hop. Der findes ifølge SST referenceprogram nogen evidens (1b) for, at struktureret og superviseret fysisk træning ved let til moderat depression kan have en positiv effekt på tilstanden. Som fysisk træning anses her en struktureret aktivitet med en given hyppighed, intensitet og varighed. Dette kan dække over meget heterogene interventioner hvad angår motionsform, hyppighed, intensitet, gruppe- versus individuel træning samt indendørs og udendørs aktiviteter. Man kunne forestille sig at disse faktorer har forskellig indvirkning på depression.

4 For at motivere en inaktiv deprimeret patient vil mange praktiserende læger anbefale gåture og frisk luft. Alternativt anbefales hyppigt de motionsformer som patienten tidligere har været interesseret i og aktiv med. Men er det godt nok i forhold til at behandle en depression? I vores projekt ønsker vi igennem et litteraturstudie at undersøge: 1) om der fortsat er evidens for at anbefale motion ved depression 2) hvilke træningsformer, intensitet og hyppighed man i bekræftende fald bør vælge Metode Vi foretog en søgning på pubmed med søgeordene depressive disorder AND exercise AND treatment outcome AND adult. Denne søgning gav 32 artikler hvis overskrifter i første omgang blev gennemgået. Artikler omhandlende postpartum depression og graviditet blev frasorteret. Vi havde besluttet kun at bruge artikler på dansk, engelsk og tysk. Alle fundne artikler var på engelsk. Fra de resterende artikler læste vi abstracts mht. relevans for vores studie. Vi valgte kun at bruge cochrane analyse og meta-analyser mht. evidensen af motion som led i depressionsbehandling generelt og RCT mht. typer, hyppighed og intensitet. Bagefter gennemgik vi litteraturlisterne af Cochrane analysen og meta-analyserne mht. RCT vedrørende typer, hyppighed og intensitet. I vores videre arbejde anvendte vi Cochrane analysen (4) og en metaanalyse (5) for at få overblik over emnet, samt fire RCT-studier (6, 7, 8, 9) typiske for forskellige motionsformer. Henholdsvis styrketræning, aerob træning og mindfull træning. Baggrundsinformationen om depression og motion blev fundet i SST referenceprogram for unipolær depression hos voksne, DSAM vejledningen om unipolar depression og i Motionsmanualen. (1,2,3) Resultater: Evidens for at anbefale motion ved depression: Exercise for depression (Review). Mead GE, Morley W, Campbell P, Greig CA, McMurdo M, Lawlor DA. The Cochrane Library 2010, Issue 1 Beskrivelse Et review, som inkluderer 25 RCT-studier, hvori man har sammenlignet motionens effekt på depression med standard behandling (psykofarmaka/psykoterapi/alternative interventioner), ingen behandling eller placebo. Patienter skulle have diagnosen depression, uafhængig af diagnostisk metode og sværhedsgrad. Der er ekskluderet 116 studier, heraf 67 kliniske studier. Af de 67 kliniske studier var 25 ikke randomiserede, i 22 var det ikke et krav at patienterne skulle have depression; angst, stress og andre

5 relaterede diagnoser var også inkluderet. 7 studier undersøgte kombinationer af motion og anden behandling, 7 sammenlignede to motionsformer uden kontrolgruppe, 3 undersøgte få dage varende motion, 2 omhandlede postnatal depression og 1 var en retrospektiv undersøgelse ud fra et studie omhandlende osteoartritis. Hovedanalysen sammenligner: 1) Motion med ingen behandling 2) Motion med standard behandling (antidepressiva/kognitiv terapi). Forskellige motionsformer blev undersøgt som en samlet gruppe. I subgruppeanalyser undersøges forskellige typer motions effekt på depression Endeligt foretages analyse af de studier der lever op til krav om allocation concealment (8 studier, n=430), intention to treat (9 studier n=403) og blinded outcome assesment (7 studier, n=411) I metaanalysen udregnes først en effekt størrelse for hvert enkelt studie da man bruger forskellige psykometriske test til at måle depressionsgraden (patient related outcome, PRO) og de dermed ikke er direkte sammenlignelige. Derefter kan disse effektstørrelser sammenfattes som en pooled Standardised Mean Difference (SMD). Denne interpreteres standardmæssigt (Cohen 1988) som SMD >0,2 for en lille effekt, >0,5 for en moderat effekt og >0,8 for en stor effekt (http://www.cochrane-handbook.org/). Resultater Motion versus kontrol (23 studier, n=907): SMD = -0,82 (-1.12 til -0,51), altså en stor effekt ved afslutning af træningsprogram, mens analyse af studier med langtids follow-up (5 studier, n=218) viste moderat effekt, SMD -0,44 (-0,71 til -0,18). Motion versus kognitiv terapi (6 studier, n=152): SMD -0,17 (-0,51 til 0,18), ingen forskel. Motion versus antidepressiva (2 studier, n=201): SMD -0,04 (-0,31 til 0,24), ingen forskel. Subgruppeanalyse af forskellige typer motion viste effekt af alle undersøgte typer. Aerob træning viste moderat effekt; SMD -0,63 (-0,95 til -0,30), blandet træning stor effekt; SMD -1,47 (-2,56 til -0,37) og styrketræning ligeledes stor effekt; SMD -1,34 (-2,07 til -0,61). Når man alene ser på de studier der lever op til alle krav om allocation concealment, intention to treat og blinded outcome assesment (3 studier, n=216) er SMD = -0,42 (-0,88 til 0,03) altså lille effekt, men ikke signifikant. Styrker/svagheder I meta-analysen inkluderes kun RCT-studier, men eneste krav til studierne er at de beskrives som randomiserede. Man kan pga. dette argumentere for, at der herved inkluderes for mange studier. Omvendt er det en styrke ved meta-analysen, at der efterfølgende analyseres på studier hvor allocation concealment, intention to treat og blinded assesment er udført korrekt. Der er samlet set ikke mange studier i meta-analysen (25) og da der udføres flere subanalyser bliver grupperne små, der er således ikke meget vægt bag konklusionerne i analyserne. I hovedanalysen er studier med flere forskellige motionstyper poolet for at lave sammenligning overfor hhv. antidepressiva, kognitiv

6 terapi og kontrolgruppe. Det synes ikke indlysende at man kan sætte styrketræning af ældre i samme gruppe som løbetræning hos yngre voksne. Kommentarer En veludført metaanalyse, der konkluderer at effekten af motion på depression er sammenlignelig med antidepressiva og kognitiv terapi, uanset motionstype. Desværre lever evidensniveauet i alle de inkluderede studier ikke op til kravene for et veludført RCT-studie. Jo højere evidensniveau der kræves, desto mindre bliver effekten og ses der kun på de bedst udførte studier bliver effekten ikke signifikant. Flere godt designede RCT-studier er påkrævet! Cochrane analyse skema Studier N Resultater (SMD) Konklusion Motion vs kontrol ,82 (-1,12; -0,51) Stor signifikant effekt Motion vs kontrol, optimalt studiedesign ,42 (-0,88; 0,03) Lille, men ikke signifikant effekt Motion vs kognitiv terapi ,17 (-0,51; 0,18) Ingen forskel Motion vs antidepressiva ,04 (-0,31; 0,24) Ingen forskel Styrketræning vs kontrol ,34 (-2,07; -0,61) Stor og signifikant effekt Aerob træning vs kontrol ,63 (-0,95; -0,30) Moderat og signifikant effekt The Effect of Exercise in Clinically Depressed Adults: Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Krogh J, Nordentoft M, Sterne JAC, Lawlor DA (2011) Clin Psychiatry 72(4): Beskrivelse 2 separate metaanalyser af randomiserede kontrollerede forsøg. En metaanalyse på de studier med inklusionskriteriet at diagnosen depression skal være stillet i klinisk praksis (almen praksis eller psykiatrisk regi). Her var der 4 studier, der opfyldte kriterierne med i alt 243 forsøgspersoner. Den anden metaanalyse indeholder studier, der har inklusionskriteriet at diagnosen depression opfyldt vha de diagnostiske kriterier, men intet kriterium om, at det skal være sundhedsfaglige personer, der stiller diagnosen. Her var der 13 studier, der opfyldte kriterierne med i alt 687 forsøgspersoner. Inklusionskriterier af studier: Voksne over 18 år. Depression som primære sygdom. Alle sværhedsgrader af depression (12 ud af 13 studier var med mild til moderat depression) Eksklusionskriterier af studier: Studier uden en ikke trænende kontrolgruppe. Måling af effekt lige efter træning. Resultater Primary outcome: Der blev for hvert studie udregnet Standardized mean difference (SMD) i depressive symptomer mellem behandlingsgruppen og kontrolgruppen. Dette blev gjort for at kunne sammenholde

7 studiernes forskellige primary outcome. Efterfølgende blev SMD ved statistiske analyser lavet om til effekt størrelse, som ved konvention inddeles i lille effekt i intervallet 0,2-<0,5, moderat effekt 0,5-<0,8 og stor effekt 0,8. Resultatet for metaanalysen indeholdende de 4 studier der opfyldte kravet om diagnosen stillet i klinisk praksis viste en SMD på 0,47 med et 95 % sikkerhedsinterval på -1,13-0,18 og var således ikke signifikant. Når der blev set på alle 13 studier, der indgik i metaanalysen uden de strenge inklusionskriterier var SMD på 0,4 med et 95% sikkerhedsinterval på -0,66- -0,14 altså signifikant. Dette svarer til en lille effekt (værdi 0,2-0,5) Ved underinddeling af resultaterne sås, at det eneste der var signifikant effekt af var ved træning i mindre end 10 uger, mens det ikke havde nogen betydning for effekten om der var tale om gruppe eller individuel træning, træningstype (aerob eller nonaerob) eller hvorvidt kontrol gruppen fik en eller anden form for behandling eller ej. Secondary outcome: Remission defineret som værende fri for depressive symptomer og langtids effekt. Remission var et endpoint i 5 af de 13 studier. Der var ikke nogen signifikant forskel på remission i behandlingsgruppen versus kontrolgruppen i nogen af de 5 studier. Samlet set var der en OR på 1,31, men med brede konfidensintervaller. Mht langtidseffekt indgik det ligeledes i 5 af de 13 studier. Her var der heller ikke tale om signifikant effekt, men med tendens til at motion har en lille effekt på depressive symptomer. Styrker/svagheder Styrker: Der blev lavet 2 metaanalyser, hvor der indgik hhv diagnose ved professionelle og ved lægmand. Der blev undersøgt for klinisk relevante endpoints. Grundig indhentning af data af 2 af forfatterne uafhængigt af hinanden. Studierne omfatter med en undtagelse mild-moderat deprimerede (og her synes det relevant at foreslå motion som led i behandling) Svagheder: Få studier der opfylder de strenge inklusionskriterier. Forholdsvis få deltagere i forhold til at der er tale om en metaanalyse. Kommentar Metaanalysen konkluderer at der er en lille, kortvarig effekt på depressive symptomer ved træning i op til 10 uger samt en vis langtidseffekt efter ophør med motion. Metaanalyse skema Studier N Resultater (SMD) Konklusion Motion vs kontrolgruppe ,40 (-0,66; -0,14) Lille, signifikant effekt Motion vs kontrolgruppe, diagnosticeret af kliniker ,47 (-1,13; 0,18) Lille, ikke signifikant effekt

8 Styrketræning A randomized controlled trial of high versus low intensity weight training versus general practitioner care for clinical depression in older adults. Singh NA, Stavrinos TH, Scarbek Y, Galambos G, Liber C, Singh MAF (2005). Journal of Gerontology 60A (6), Beskrivelse RCT studie over 8 uger. Gennemført med ældre >60år rekrutteret igennem almen praksis i Australien. Diagnosen stillet med DSM-IV i et struktureret interview og sværhedsgraden målt med Geriatric Depression Scale som selvvurdering og Hamilton Rating Scale of Depression via en blindet psykiater på baseline og igen efter 8 uger. Deltagerne i de 2 interventionsgrupper gennemførte en superviseret styrketræning af de store muskelgrupper 3x/uge (3x8sets på 6 maskiner) med enten 80% af 1-repetition-maximum (kontrolleret med Borg scale of perceived exertion mellem og tilpasset løbende) eller 20% af 1-repetition maximum (ikke tilpasset). Træningen varede ca. 60 min efterfulgt af 5 min udspænding. Kontrolgruppen blev behandlet hos egen læge efter vanlige principper. Udover depressionsmåling blev der undersøgt forventning til effekt, personlighed, socialt netværk, selvsikkerhed, locus of control (indflydelse på egen tilværelse), livskvalitet, søvn og muskelstyrke samt registreret bivirkninger. Resultater 54 deltagere gennemførte studiet (2 vs. 3 i interventionsgruppen faldt fra pga. manglende lyst til motion eller smerter efter 1. træning, 1 i kontrolgruppen blev indlagt). I kontrolgruppen fik 8 antidepressiv medicin, 2 samtaleterapi hos egen læge og 1 blev henvist til psykiater, hvorimod 9 ikke fik nogen behandling. De havde i gennemsnit 5 kontakter til egen læge over de 8 uger. I alle grupper var der signifikant bedring i symptomerne både i GDS og HRSD over tid. I gruppen med høj intensitet af styrketræning var der signifikant bedre effekt på depressionen i forhold til absolutte tal, procentuel forbedring og antal af >50% reduktion i Hamilton (svarende til definitionen af klinisk respons). Gruppen med lavintensiv styrketræning lå mellem kontrolgruppen og højintensitet gruppen uden signifikant forskel til kontrolgruppen. Forbedringen i depressionssymptomerne var relateret til både intensiteten af styrketræning og gevinsten i muskelstyrke. I alle grupper var der signifikant forbedret selvsikkerhed efter 8 uger. I den højintensive interventionsgruppe var der udover dette en signifikant forbedring i søvnkvalitet, livskvalitet og muskelstyrke.

9 Styrker/svagheder Styrken af denne undersøgelse er, at den undersøger mange facetter og prøver at udelukke mange mulige confoundere. Designet er realistisk i forhold til mulighederne i fx et fitnesscenter. Undersøgerne er blindede. Svagheden er i vores sammenhæng den specifikke målgruppe af ældre og dermed manglende anvendelighed til andre aldersgrupper. De fleste er diagnosticeret med svær depression, mens vi i almen praksis hovedsageligt behandler patienter med mild til moderat depression. Man kan undre sig over at der i kontrolgruppen kun er 55 % i behandling i et studiedesign selv om det ca. reflekterer virkeligheden. Dermed er styrketræning ikke undersøgt i forhold til en optimal medikamentel behandling. Kommentarer Singh et al. konstaterer at styrketræning er en effektiv gennemførlig og sikker behandling af ældre deprimerede patienter. De ser en dosis-respons sammenhæng af intensiteten af styrketræning og effekten på depressive symptomer. Lavintensiv styrketræning havde ikke bedre effekt end standardbehandlingen, med en mulig placeboeffekt pga. afhængigheden fra patientens overbevisning af behandlingen. De foreslår styrketræning som fortrukne motionsform i forhold til aereob motion til ældre pga. bedre effekt og større sikkerhed. Styrketræning har et bredere spektrum af positive effekter end anden standardbehandling af depression med speciel relevans for ældre patienter. Aerob træning Exercise Treatment for Depression. Efficacy and Dose Response. Dunn AL, Trivedi MH, Kampert JB, Clark CG, Chambliss HO (2005). Am J Prev Med 28 (1), 1-8. Beskrivelse Randomiseret kontroleret forsøg med 80 voksne i alderen år med mild til moderat depression, der blev fulgt i 12 uger. Inklusionskriterier: Voksne med mild til moderat depression diagnosticeret med SCID (Structured Clinical Interview for Depression). Sværhedsgrad af depressionen vurderet med HAM-D17. Vurderet ved 3 separate interviews. Måtte ikke modtage anden behandling for depression, skulle i forvejen træne mindre end 3 gange ugentligt og mindre end 20 min pr gang. Være i stand til at skulle træne op til 5 gange ugentligt og ikke bo længere væk en 15 miles fra undersøgelsesstedet. Kunne læse og forstå informeret samtykke erklæring Eksklusionskriterier: Vægt over 160% af idealvægten, indtag af > 21 genstande pr uge, suicidalforsøg inden for 2 år eller selvmordstruet ved screening, indlæggelse for psykiatrisk lidelse de sidste 5 år, stofmisbrug, ikke i stand til at træne pga sygdom, aktuel deltagelse i andre forsøg, planer om at fraflytte området inden for ½ år, graviditet eller planer om graviditet

10 Forsøgspersonerne blev randomiseret til 4 forskellige behandlingsgrupper og en kontrol gruppe: Gruppe 1: Gruppe 2: Lav dosis (med energiforbrug på 7 kcal/kg/uge ) og træne 3 gange ugentlig. (LD/3) Lav dosis og træne 5 gange ugentligt (LD/5) Gruppe 3: Dosis svt folkesundhedsanbefalinger (højdosis) (energiforbrug 17,5 kcal/kg/uge) og træne 3 gange ugentligt. (PHD/3) Gruppe 4: Kontrolgrp: Dosis svt folkesundhedsanbefalinger og træne 5 gange ugentligt (PHD/5) Udstrækningsøvelser i min 3 gange ugentligt. Alle trænede individuelt under opsyn af laboratoriepersonale. Scoret ugentligt med HAM-D17 af uddannede og erfarne sundhedspersoner. Resultater Primary outcome i forsøget var fald i HAM-D17 score. Her blev der set på intention-to-treat analyse, der samlet set viste en reduktion i HAM-D17 score på 30 % efter 12 uger. Effektanalyse viste, at der i alle grupperne var en signifikant reduktion i HAM-D17 score efter 12 ugers behandling. Når der blev set på intensiteten var det største fald i PHD grupperne med en reduktion i HAM-D17 score på 47 %, mens der i LD grupperne var en reduktion på 30 %. Ved sammenligning af intensitetgrupperne var der signifikant større effekt af højintensitetstræning (PHD grp) i forhold til lavintensitets træning (LD grp),mens der ikke var signifikant forskel på lavintensitets træning og placebo (kontrolgruppen). Når man kiggede på motionsfrekvensen, var der kun en lille forskel på reduktion i HAM-D17 score med en reduktion på 39 % i 3 gange/uge gruppen mod en reduktion på 38 % i 5 gange/uge gruppen I placebogruppen var der en reduktion i HAM-D17 score på 29 %. Når man sammenlignede motionsfrekvensen var der ikke signifikant forskel på de 2 behandlingsgrupper. Secondary outcome i forsøget var om der 1) var respons på behandlingen defineret som en reduktion i HAM-D17 score på minimum 50 % efter 12 uger. Studiet viste en overordnet respons i alle behandlingsgrupperne, men intet respons i kontrolgruppen. Ved sammenligning af de forskellige grupper var der kun signifikant bedre respons i PHD gruppen sammenlignet med kontrolgruppen, ellers var der ingen forskel grupperne imellem. Secondary outcome så også på 2) om der var remission af de depressive symptomer defineret som en HAM- D17 score på < 7. Set over den 12 ugers periode var der signifikant stigende tendens til remission i alle behandlingsgrupperne, men ikke i kontrolgruppen. Efter de 12 uger var der i PHD gruppen 42 % med remission mod 26% i LD gruppen. Ved sammenligning af de 2 grupper var der ikke signifikant større

11 sandsynlighed for remission i PHD gruppen i forhold til LD gruppen. PHD gruppen var dog signifikant bedre end kontrolgruppen. I motionsfrekvensgrupperne var der en sandsynlighed for remission på 31% i 3 gange/uge gruppen mod 35% i 5 gange/uge gruppen. Der var ingen signifikant forskel på de 2 grupper. Styrker/svagheder Styrker: 3 samtaler forud for inklusion i studiet, professionelle fagpersoner der udførte HAM-D17, underinddeling i 4 grupper, hvilket medførte, at man kunne sammenligne betydningen af såvel intensitet som frekvens. Trænede alene så der ikke skulle tages forbehold for den sociale betydning af gruppetræning. Svagheder: forholdsvis lille studie, ikke blindet, forholdsvis stort frafald i kontrolgruppen, monitorering under træningen medfører, at det kan være svært at vide om træningen virker i klinisk praksis. Kommentar I artiklen konkluderes, at motion med en intensitet svarende til folkesundhedsanbefalingerne er effektiv i behandlingen af mild til moderat depression. Når der sammenlignes med forsøg med hhv kognitiv terapi og medicinsk behandling er motion med denne intensitet en ligeværdig behandling for depression. Ligeledes har studiet vist at motionsfrekvensen ikke har nogen signifikant betydning (i hvert fald ikke om det er 3 eller 5 dage om ugen). Mindfull træning, studie 1 Effect of Tai Chi on depressive symptoms amongst Chinese older patients with depressive disorders: a randomized clinical trial. Chou K, Lee PWH, Yu ECS, Macfarlane D, Cheng Y, Chan SSC, Chi I (2004). Int J Geriatr Psychiatry 19, Beskrivelse Et randomiseret kontrolleret studie udført i Hong Kong, med det formål at vurdere virkningen af Tai Chi træning på depressive symptomer hos ældre. 30 hjemmeboende deprimerede patienter, der havde tilknytning til en psyko-geriatisk klinik, og som opfyldte inklusionskriterierne blev inviteret til at deltage, 14 sagde ja til at deltage, 7 kvinder og 7 mænd. Deltagerne skulle opfylde DSM-IV diagnostiske kriterier for unipolar svær depression eller dystymi, score over 16 point på Center for epidemiological Studies Depression Scale (CES-D), være 60 år eller mere, ingen anden træning de sidste 6 mdr, ingen medicinsk kontraindikation for træning, bevaret mentalt og fysisk. De 14 deltagere blev randomiseret til Tai Chi træning (n=7) eller til kontrolgruppen (n=7)

12 Træningsgruppen praktiserede Tai Chi i 12 uger, 3 gange om ugen, 45 min af gangen. Hver session bestod af 10 min opvarmning, 25 min Tai Chi og 10 min nedkøling. Alle sessioner var ledet af en erfaren Tai Chi instruktør. Der var en gennemsnitlig deltagelse på 95 % til de 36 Tai Chi sessioner. Kontrolgruppen blev sat på venteliste til Tai Chi og lavede ikke anden træning. Efter de 12 uger blev alle 14 deltagere vurderet udfra CES-D. Resultater Der blev fundet signifikant bedring af depressive symptomer hos gruppen der lavede Tai Chi sammenlignet med kontrolgruppen. Desuden viste studiet at Tai Chi er lige effektivt til at reducere alle fire kategorier af depressive symptomer som somatiske symptomer, psykiske symptomer, symptomer relateret til interpersonelle relationer og symptomer associeret til velbefindende. Styrker/svagheder Styrken ved studiet er at det er et RCT-studie og der er taget højde for en del confoundere mellem de to grupper. Veldefineret gruppe ud fra inklusionskriterierne, velbeskrevet trænings set-up og høj deltagelse. Svagheder ved studiet er at det er så lille et studie, kontrolgruppen er helt passive, der er ikke taget højde for om noget af effekten kan stamme fra det at være i et fællesskab/en gruppe. Studiepopulationen omfatter kun patienter over 60 år, resultaterne kan derfor ikke umiddelbart overføres til andre aldersgrupper. Kommentar Det konkluderes i studiet at der er signifikant effekt af tai chi på depression, der er dog tale om et meget lille studie. Mindfull træning, studie 2 Effect of a qigong exercise programme on elderly with depression. Tsang HWH, Fung KMT, Chan ASM, Lee G, Chan F (2006). Int J Geriatr Psychiatry 21, Beskrivelse Et randomiseret kontrolleret studie udført i Hong Kong, med det formål at se på effekten af qigong * hos ældre med depression. Inklusionskriterierne var at deltagerne skulle være 65 år eller mere, have diagnosen depression eller tydelige tegn på depression fundet ved Geriatric Depression Scale (GDS) samt have en kronisk medicinsk sygdom. Deltagerne blev fundet på forskellige plejehjem i Hong Kong, i alt 82 deltagere.

13 Randomiseringen var dobbeltblindet. Interventionsgruppen (n=48) trænede qigong under supervision i 16 uger, 3 gange om ugen i min af gangen. Desuden blev de opfordret til at dyrke 15 min qigong dagligt for dem selv udover dette. Kontrolgruppen (n=34) læste avis i en læsegruppe ledet af en terapeut, med samme intensitet som interventionsgruppen. Effekten blev vurderet midtvejs og en uge efter ophør. Desuden blev der lavet follow-up 4 uger og 8 uger efter programmet var afsluttet. Udover effekten på depression som blev vurderet ved GDS, blev der også set på psykosociale forhold vurderet udfra forskellige skalaer: The Chinese General Self-efficacy (CGSS), Personal Well Being Index (PWI), General Health Questionaire-12 (GHQ-12), Self-concept Scale (ASSEI). Resultater Studiet viser at der er signifikant lindring af de depressive symptomer målt ved GDS i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Ligeledes er der signifikant bedring af selvtillid, personlig velbefindende og helbred generelt, målt udfra ovennævnte skalaer i gruppen der lavede qigong. Yderligere fandtes signifikant forskel mellem grupperne hvad angik nogle af sub-skalaerne i ASSEI der går på selvopfattelse af personlig kvalitet, familie forhold, sociale forhold, daglige gøremål og fysisk velbefindende. Effekten er størst lige efter forsøgets ophør og ved første follow-up 4 uger efter, herefter aftager effekten igen. Man skal således fortsætte med regelmæssig udførelse af qigong, hvis der skal være en vedvarende effekt på depression og de andre målte parametre. Styrker/svagheder Styrker ved studiet: RCT-studie, med dobbeltblindet randomisering. Det er et forholdsvis stort studie med 82 deltagere. Der er taget højde for mange confoundere mellem de to grupper. Desuden har man forsøgt at neutralisere effekten ved det at være i en superviseret gruppe og den opmærksomhed det nu giver, ved også at lade kontrolgruppen være i en gruppe ledet af en terapeut. Der er lavet follow-up undersøgelse både efter 4 og 8 uger så man ligeledes kan sige noget om langtidseffekten. Svagheder ved studiet: I studiet er der kun set på ældre over 65 år der alle udover depression også har en fysisk lidelse. Men får patienterne det bedre psykisk, fordi de via den fysiske træning lindrer deres fysiske symptomer, som måske er årsagen til depressionen? Dette er en confounder ifht. kontrolgruppen som sidder stille og læser avis. Desuden er der set på depression over et, og ikke opdelt efter sværhedsgrad. Kommentar Der konkluderes at 8-16 ugers regelmæssig qigong træning kan lindre depressive symptomer, bedre selvtilliden og personlig velbefindende hos ældre med kronisk fysisk sygdom og depression. Men at det er nødvendigt at træningen fortsætter kontinuerligt hvis effekten skal være vedvarende. * Qigong: en kinesisk træningsform der involverer meditation, åndedræts øvelser og kropsbevægelse.

14 RCT-studier skema Singh et al 2005 Dunn et al 2005 Chou et al 2004 Tsang et al 2006 Deltagere Beskrivelse Varighed Resultater N=60, >60år Styrketræning: høj/lav intensitet vs vanlig behandling N=80, 20-45år Aerob træning: høj/lav intensitet + høj/lav frekvens vs kontrolgruppe 8 uger Signifikant bedre effekt af høj intensitet end vanlig behandling. 12 uger Signifikant effekt af høj intensitet, men ingen betydning af frekvens N=14, >60år Tai Chi vs kontrolgruppe 12 uger Signifikant effekt i Tai Chi gruppen N=82, >65år Qigong vs kontrolgruppe 16 uger Signifikant effekt i Qigong gruppen Diskussion I metaanalyserne (4, 5) gennemgås hhv. 25 og 13 RCT studier, og der påvises lille til stor effekt (signifikant) af motion på depression, uafhængigt af motionsformen. Effekten er på højde med antidepressiva og kognitiv terapi. Men ser man kun på studier med veludført diagnosticering (4 studier) og allocation concealment, intention to treat og blinded assesment (3 studier), findes der en mindre men ikke statistisk signifikant effekt. I RCT-studier hvor styrketræning/aerob træning/mindfull træning (6, 7, 8, 9) sammenlignes med kontrolgruppe, fandt man i de enkelte studier signifikant effekt på depression uanset træningsform. For både aerob træning (7) og styrketræning (6) er påvist signifikant effekt af høj intensitet træning, mens lav intensitet træning ikke var bedre end kontrolgruppe. Der findes ikke en standard definition af hvad høj og lav intensitet træning er. I studiet med aerob træning er SST anbefaling defineret som høj intensitet, mens intensiteten i styrketræningsstudiet er defineret ud fra patientens maximale ydeevne og høj intensitet er gentagelser ved 80% af max. Imidlertid viser studier af mindfull træning (8, 9) signifikant bedring på depressive symptomer ved lav intensitet træning så som tai chi og qigong. Udover mental træning indeholder træningsformen dog også et element af statisk styrketræning. Men der er tale om små studiepopulationer af ældre kinesere, hvorfor data må vurderes med forbehold og muligvis ikke er anvendelige i en yngre kaukasisk population. Effekten af mindfull træning kunne indikere at træningens positive effekt på depressive symptomer ikke udelukkende er forklaret ved den fysiske træning. Traditionelt har man forklaret effekten ud fra fysiologiske ændringer i endorfin- og monoaminkoncentrationen i cerebrum samt ændringer i stofskifte, insulin og andre hormoner. Datagrundlaget er dog ikke overbevisende og mekanismerne ikke helt afklarede (10). Psykologiske mekanismer må formodes at have stor indflydelse, mulige forklaringer kunne være: Positiv feedback fra omgivelserne med øget selvværd til følge. Afledning af opmærksomheden fra negative tanker og oplevelse af mestring. Opbygning af en mere positiv identitet og et nyt selvbillede igennem ændring af adfærd og livsstil. Man kunne forestille sig at disse mere gennemgribende ændringer kunne forebygge

15 tilbagevendende depression, metaanalyser har tidligere vist at mindfull-baseret kognitiv terapi kan forebygge recidiverende depression (11). Der er få studier, der ser på langtidseffekt. I Cochrane analysen fra 2010 konkluderes at der er moderat og signifikant effekt ved long-term follow up, mens metaanalysen af Krogh et al 2011 konkluderer at der ikke er signifikant effekt ved træningsvarighed over 10 uger. Flere af studierne på området er udført med små populationer. I Cochrane analysen antydes at der kan være et forhold mellem interventions effekt og studiestørrelse, tydende på publikationsbias med mindre tilbøjelighed til at offentliggøre negative resultater af små studier. På grund af behandlingens karakter er det ikke muligt at blinde patienterne, hvilket kan give performance bias i både kontrol og behandlingsgrupper. For at etablere solid evidens på området er der behov for større, mere veludførte RCT-studier, der opfylder de videnskabelige krav til diagnosticering og blindet vurdering af effektmål, blindet randomisering og intention to treat. Der er også behov for studier, der ser på langtidseffekt. Motion har få bivirkninger sammenlignet med farmakoterapi, der kan være forbundet med en del toksiske effekter specielt hos ældre. Depression optræder ofte hos i forvejen somatisk syge patienter (KOL, diabetes, Cancer, hjertesygdom), som også har gavnlig effekt af motion på deres somatiske sygdom. Motion er en billig behandling, både samfundsøkonomisk og for den enkelte patient. I forhold til vores forskningsspørgsmål, om der er evidens for at anbefale motion ved depression og hvilke træningsformer, intensitet og hyppighed man bør vælge, vil det i praksis betyde: Der er ikke entydig evidens, men på baggrund af ovenstående diskussion vil vi fortsat anbefale motion som led i behandling af depression. Træningsformen er underordnet og kan derfor vælges ud fra patientens interesser, fysiske formåen og personlighed. Det vil underbygge patientens autonomi og vedholde interessen på længere sigt. Intensiteten anbefales at følge SST generelle anbefalinger for motion.

16 Litteraturliste 1 Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen; Dansk Selskab for Almen Medicin. Unipolar depression - diagnostik og behandling. 2. udgave ed. Kbh. Dansk Selskab for Almen Medicin, Leif Skive. Motionsmanualen, motion nutidens lægemiddel. Komiteen for Sundhedsoplysning, Mead GE, Morley W, Campbell P, Greig CA, McMurdo M, Lawlor DA (2010). Exercise for depression (Review). The Cochrane Library, Issue 1. 5 Krogh J, Nordentoft M, Sterne JAC, Lawlor DA (2011): The Effect of Exercise in Clinically Depressed Adults: Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials, J Clin Psychiatry 72 (4), Singh NA, Stavrinos TH, Scarbek Y, Galambos G, Liber C, Singh MAF (2005): A randomized controlled trial of high versus low intensity weigt training versus general practitioner care for clinical depression in older adults. Journal of Gerontology 60A (6), Dunn AL, Trivedi MH, Kampert JB, Clark CG, Chambliss HO (2005): Exercise Treatment for Depression, Efficacy and Dose Response. Am J Prev Med 28 (1), Chou K, Lee PWH, Yu ECS, Macfarlane D, Cheng Y, Chan SSC, Chi I (2004): Effect of Tai Chi on depressive symptoms amongst Chinese older patients with depressive disorders: a randomized clinical trial. Int J Geriatr Psychiatry 19, Tsang HWH, Fung KMT, Chan ASM, Lee G, Chan F (2006): Effect of a qigong exercise programme on elderly with depression. Int J Geriatr Psychiatry 21, Oxford Textbook of Sportsmedicine, Oxford University Press, Piet J, Hougaard E. The effect of mindfulness-based cognitive therapy for prevention of relapse in recurrent major depressive disorder: a systematic review and meta-analysis. Clin Psychol Rev 2011 Aug; 31(6): Bilag MDI HAM-D GDS

17 Bilag 1: Major Depression-spørgeskema (MDI)* Major (ICD-10) Depressions-spørgeskema (MDI) Nedennævnte spørgsmål handler om hvordan du har haft det gennem de sidste to uger. Hvor stor en del af tiden har du følt dig trist til mode, ked af det? Hele tiden Det meste af tiden Lidt over halvdelen af tiden Lidt under halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 2. har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 3. har du følt at du manglede energi og kræfter? 4. har du haft mindre selvtillid? 5. har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 6. har du følt, at livet ikke var værd at leve? 7. har du haft besvær med at koncentrere dig, f.eks. at læse avis eller følge med i fjernsyn? 8a. har du følt dig rastløs? 8b. har du følt dig mere stille? 9. har du haft besvær med at sove om natten? 10a. har du haft nedsat appetit? 10b. har du haft øget appetit? Navn: Dato: *) Kilde: Psykiatrisk forskningsenhed, Hillerød Sygehus DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN KLINISK VEJLEDNING FOR ALMEN PRAKSIS

18 Major (ICD-10) Depressions-spørgeskema Nedennævnte spørgsmål handler om hvordan du har haft det gennem de sidste to uger. Kernesymptomer I Hvor stor en del af tiden... Hele tiden Det meste af tiden Lidt over halvdelen af tiden Lidt under halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 1. har du følt dig trist til mode, ked af det? 2. har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 3. har du følt at du manglede energi og kræfter? 4. har du haft mindre selvtillid? 5. har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 6. har du følt, at livet ikke var værd at leve? Ledsagesymptomer II 7. har du haft besvær med at koncentrere dig, f.eks. at læse avis eller følge med i fjernsyn? 8a. har du følt dig rastløs? 8b. har du følt dig mere stille? 9. har du haft besvær med at sove om natten? 10a. har du haft nedsat appetit? 10b. har du haft øget appetit? Total score (0-50) For at beregne dit pointtal skal du lægge tallene i de afkrydsede felter sammen og gange summen med 4. Du får nu et tal mellem 0 og 100. Et score på 25 eller mere tyder på at du har en behandlingskrævende depression. 39 UNIPOLAR DEPRESSION DIAGNOSTIK OG BEHANDLING

19 Major Depression Inventory (MDI): Et depressionsskema med»dual-funktion«dobbeltfunktionen af Major Depression-spørgeskemaet (MDI) viser sig i scoringsanalyser således. A. Renyttes MDI som en rating scale på i samme måde som Hamiltonskalaerne, er det summen af de 10 spørgsmål der angiver graden af depression. For item 8 og 10, hvor der er to svarkategorier (a) og (b). vælger man det der har højeste score. Den teoretiske sumscore gir derfor fra 0 (ingen depression) til 50 (maksimal depression). Et score på 20 svarer til et HAM-D17, score på 18. B. Benyttes MDI som et diagnoseinstrument benytter man den lodrette linie som er angivet på skemaet vist herunder. For de tre øverste items, som afspejler kernesymptomerne på ICD-I0 depressionsdiagnosen, forlanges der at de gennem de sidste to uger skal have været til stede det meste af tiden. For Iedsagesymptomerne, som findes i de resterende syv MDI-items, forlanges det at de skal have været til stede gennem de sidste to uger i over halvdelen af tiden. ICD-10 algoritmen bruges herefter: Let depression: 2 kernesymptomer og 2 Iedsagesymptomer Moderat depression: 2 kernesymptomer og 4 Iedsagesymptomer Svær depression: 3 kernesymptomer og 5 Iedsagesymptomer. MDI kan også anvendes til DSM-IV major depressionsdiagnosen. Ifølge DSM-IV opereres der kun med ni symptomer, idet item 4 i DSM-IV er inkluderet i item 5. Derfor benytter man det af de to items der har højeste score. Algoritmen for DSM-IV er at 5 af de 9 symptomer skal være tilstede heraf et af de to første items, som ifølge DSM-IV er kernesymptomer. 40 DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN KLINISK VEJLEDNING FOR ALMEN PRAKSIS

20 Manual til HAM-D 17 Nedenfor følger en manual til Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ). 1. Nedsat stemningsleje: Dette item dækker såvel den verbale som den nonverbale tilkendegivelse af patientens oplevelse af tristhed, nedtrykthed, modløshed, hjælpeløshed og håbløshed. 1 Let tendens til at være nedstemt, ilde til mode, i dårligt humør. 2 Klarere tegn til nedsat stemningsleje; virker moderat nedtrykt, men virker ikke håbløs. 3 Stemningslejet kraftigt nedsat, eventuelt ledsaget af nonverbale tegn (f.eks. gråd). Giver udtryk for håbløshed. 4 Stemningslejet meget svært nedsat, med klare tegn til håbløshed eller hjælpeløshed. 2. Skyldfølelse og selvbebrejdelser: Dette item dækker reduceret selvagtelse med skyldfølelse. 0 Ikke præget af nedsat selvvurdering, manglende selvtillid eller skyldfølelse. 1 Føler sig mindreværdig i forhold til familie, venner eller arbejdsfæller med henvisning til det forhold, at han/hun har været til besvær under den aktuelle depressionstilstand. 2 Tegn til egentlig skyldfølelse, idet patienten er optaget af forhold fra tiden før den aktuelle depressionstilstand startede (mindre undladelser eller fejl). 3 Føler, at den aktuelle depressionstilstand skyldes undladelser eller fejl i fortiden. Kan dog stadig forstandsmæssigt indse, at det næppe er rigtigt. 4 Skyldfølelserne, med oplevelsen af, at den aktuelle depressionstilstand er en straf, kan end ikke forstandsmæssigt korrigeres (vrangforestilling). 3. Suicidale impulser: 1 Patienten føler, at livet ikke er værd at leve, men har intet dødsønske. 2 Patienten ønsker at dø (f.eks. ikke at vågne op næste morgen), men har ingen aktive planer om at berøve sig livet. 3 Har usikre, men aktive planer om at berøve sig livet. 4 Har sikre planer om at berøve sig livet. 4. Indsovningsbesvær: Der udspørges om de sidste 3 nætter uafhængigt af indtagelse af sovemedicin. 1 Har mindst én aften måttet ligge mere end ½ time vågen i sengen, fra det tidspunkt han/hun ønskede at falde i søvn, og indtil søvnen indtraf. 2 Har hver aften måttet ligge over ½ time i sengen, fra det tidspunkt han/hun ønskede at falde i søvn. 5. Afbrudt søvn: Patienten vågner op én eller flere gange mellem midnat og kl. 5 næste morgen. Der udspørges om de sidste 3 nætter uafhængigt af indtagelse af sovemedicin. 1 Har vågnet op én eller to gange inden for de sidste nætter. 2 Har vågnet op hver nat. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 131

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Forebyggelse som grundtanke. Kvalitetssystem. Forebyggende hjemmebesøg i Langeland Kommune

Forebyggelse som grundtanke. Kvalitetssystem. Forebyggende hjemmebesøg i Langeland Kommune Forebyggelse som grundtanke Kvalitetssystem Forebyggende hjemmebesøg i Langeland Kommune December 2007 Revideret september 2011 Kvalitetssystem Forebyggende hjemmebesøg i Langeland Kommune Introduktion

Læs mere

SSRI og moderat depression

SSRI og moderat depression SSRI og moderat depression Er der evidens for brug af SSRI ved moderate depressioner? Et litteraturstudie Af: Vicky Andersen og Joan Vesterager Holm Indledning Depression er en sygdom man kan dø af! Hos

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Arbejdslivets konsekvenser for den enkelte og for familien. Per Bech

Arbejdslivets konsekvenser for den enkelte og for familien. Per Bech Arbejdslivets konsekvenser for den enkelte og for familien Per Bech Indlæg til konferencen Det grænseløse arbejde Teknologirådet, Christiansborg 15. marts 2005. 1 Stress og distress I 2007 kan vi fejre

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012. udgave, j 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere