Ringkøbing J.nr. NST Ref. ankri Den 9. december 2014

Transkript

1 Ringkøbing J.nr. NST Ref. ankri Den 9. december 2014 Notat vedr. opfølgning på Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. udvidelse af naturgaslageret i Ll. Torup, herunder vurdering af Energinet.dks rapport Indhold 1 Indledning Sediment Biota Fiskebestande Natura Revurdering af prøvetagningsprogrammet Referencer Naturstyrelsen Ringkøbing Rindumgaards Allé Ringkøbing Tlf Fax CVR EAN rin@nst.dk

2 1 Indledning Naturstyrelsen har d. 28. oktober 2011 givet Energinet.dk VVMtilladelse til udvidelse af Naturgaslageret ved Ll. Torup /1/. Tilladelsen giver Energinet.dk mulighed for at foretage sikkerhedsmæssigt vedligehold samt én vedligeholdelsesudskylning af hver af de syv eksisterende kaverner. I 2013 har Energinet udført et pilotprojekt med udvidelse af en enkelt kaverne. Der er udført en vurdering af den data der er fremkommet i forbindelse med overvågningen af Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord under udskyldningen. Natur- og Miljøklagenævnet har d. 20. december 2013 stadfæstet vvmtilladelsen. De finder dog, at der skal foretages supplerende beregninger og vurderinger før der gives tilladelse til igangsættelse af næste udskyldning. De supplerende vurderinger vedrører sediment, biota, fiskebestanden samt Natura 2000-området. I dette notat vurderes det om de supplerende beregninger og vurderinger er foretaget tilfredsstillende og om Naturstyrelsen på baggrund heraf anbefaler, at der gives tilladelse til de næste udskyldninger. I forbindelse med udledningstilladelsen er den tilladte maksimale skyllehastighed reduceret fra 240 m 3 /time til 120 m 3 /time svarende til den maksimale tilladte skyllehastighed under pilotprojektet (drifttilstand 1). Det betyder, at kildestyrken også halveres og ved vurderingen af ophobningen af metaller i miljøet tages der højde for de værdier, der svarer til en skyllehastighed på 120 m 3 /time (svarende til drifttilstand 1). 2

3 2 Sediment I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse stå der at: Nævnet finder at der skal gennemføres en modelberegning til belysning af hvorledes de miljøfarlige stoffer som kviksølv, cadmium, bly og arsen sedimenterer. Desuden skal modelberegningerne belyse i hvilket omfang udledningen af strontium vil medføre forhøjet koncentration i sedimentet (s 46). Beregningerne er gennemført med en kombineret strøm-, bølge- og sedimenttransportmodel (Mike 3 HD/MT/SW), med samme beregningsmæssige periode (år 2005), som blev anvendt til grundlaget for VVM-redegørelsen. Der er gennemført modelberegninger for spredning af partikulært bundet metal. De undersøgte metaller omfatter stofferne Arsen (As), Bly (Pb), Cadmium (Cd), Kviksølv (Hg) og Strontium (Sr). NST s vurdering af den anvendte model og tilhørende beregningsforudsætninger er at den er retvisende, men dog konservativ i forhold til faktiske forhold. Hermed vurderes det at modelresultaterne kan danne grundlag for en evt. udpegning af nye prøvetagningsstationer samt en vurdering af om udledningen af de nævnte stoffer giver anledning til forøgede koncentrationer i sedimentet. Nedenstående tabel viser spændet i de koncentrationer, der er målt i Lovns Bredning samt hvor stor ophobningen i sedimentet ifølge sedimentmodellen er i nærområdet på P7. Parameter Arsen Bly Cadmium Kviksølv Strontium mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS Variation i målte konc.* Modelleret merkonc. P7 Konc. efter 7 udskylninger P7 4,2-12 9,5-23,4 0,4-0,9 <0,1-0, ,038 0,49 0,026 0, ,4 23,4 0,86 0, * Værdier målt i Lovns Bredning af Rambøll i forbindelse med basisovervågningen /3/ og pilotprojektet /4/ samt målinger udført af Naturstyrelsen i forbindelse med det nationale overvågningsprogram. Som det fremgår af ovenstående tabel samt rapporten vedr. sedimentation af visse metaller /1/og Rambølls rapport om opfølgning på Natur- og miljøklagenævnets afgørelse /2/ er forøgelsen af koncentrationen i sedimentet af stofferne arsen, cadmium, bly og kviksølv i en størrelsesorden, der ligger indenfor den målte naturlige variation. Konklusionen her er styrket i forhold til /1/ og /2/ da data fra det nationale overvågningsprogram er taget med i vurderingen. Vurderingsgrundlaget for Strontium er begrænset, da der ikke tidligere er målt for stoffet i området. Vurderingen baserer sig således på de få målinger Ernerginet.dk har udført i forbindelse med baselinemoniteringen i 2009 og 2010 /3/. Her blev der i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord målt koncentrationer af strontium i sedimentet i 3

4 intervallet mg/kg TS, med den højeste koncentration målt på P13, som er placeret i Lovns Bredning længst væk fra udledningen. I betragtning af at der kun findes begrænset viden om strontiums forekomst og koncentrationsniveauer i marint sediment /6/ og da de målinger Rambøll har udført i forbindelse med basisovervågningen viser en stor variation, vurderes det, at forøgelsen af strontium i sedimentet, ligesom for de andre metaller, vil lægge på et niveau svarende til den naturlige variation. Figur 1: Sedimentationsfelt for suspenderet stof for driftstilstand 1, /1/. Ovenstående figur fra /1/ viser, at hovedparten af sedimentationen foregår i udledningens nærområde. Overvågningsstationen P3 er placeret i dét grønne område, hvor sedimentationen af suspenderet stof er 0,1-0,3 g SS/m 2 ca. 2 km fra udledningspunktet. Her er det modellerede merbidrag til koncentrationen af arsen, bly, cadmium, kviksølv og strontium ca. en faktor 40 mindre end på P7, mens det på P5, som er placeret i området, hvor der sedimenteres 0,3-1 g SS/m2, ca. 1,5 km fra udledningspunktet, er ca. en faktor 18 mindre end på P7 /1/. Det område, hvor der sedimenteres mere end 0,3 g SS/m 2 udgør ifølge modellen ca. 1,7 km 2, jf. mailkorrespondance med Rambøll. 3 Biota I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse står der at: Nævnet finder at Naturstyrelsens vurdering af, at udledningen af miljøfremmede stoffer, herunder kviksølv, ikke vil påvirke de marinbiologiske forhold er utilstrækkeligt dokumenteret. Nævnet finder, at dette skal dokumenteres inden igangsætning af driftsfase 2 (s 48). Energinet.dk konkluderer i /2/, at der ikke sker en påvirkning af de marinbiologiske forhold. Vurderingen bygger på ny viden fra 4

5 overvågningsdata fra pilotprojektet, /4/ og /5/, samt den modellerede ophobning af metaller i sedimentet /1/. Ud fra overvågningsdata fra pilotprojektet vurderes det, at udledningen af miljøfremmede stoffer ikke har haft en negativ påvirkning af de marinbiologiske forhold. I /5/ konkluderes det, at Naturstyrelsen generelt ikke finder væsentlige påvirkninger fra udledningen. I de tilfælde hvor der er registreret ændringer i de marinbiologiske forhold, vurderes det, at det ikke kan det tilskrives udledningen. Nedenstående tabel viser hvor stor ophobningen i sedimentet ifølge sedimentmodellen er i nærområdet på P7 samt på P6, som er placeret ca. 1 km fra udledningspunktet. Endvidere vises resultatet af beregningen, hvor den højeste måling af baggrundsniveauet er summeret med den modellerede stigning i koncentrationen over udskylningen af alle syv kaverner /2/. Parameter Arsen Bly Cadmium Kviksølv Strontium mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS Højest målte konc. på P7 6,1 20 0,68 0, Modelleret merkonc. P7 0,038 0,49 0,026 0, Konc. efter 7 udskylninger P7 6,4 23,4 0,86 0, Modelleret merkonc. P6 0,005 0,064 0,0034 0,0011 4,54 Konc. efter 7 udskylninger P6 6,1 20,5 0,7 0, Nedre aktionsniveau, Bek ,4 0,25 - I konklusionen i /2/ lægges der vægt på at udledningen fra hele projektet, jf. ovenstående tabel, ikke vil give anledning til en ophobning, der overskrider klapvejledningen nedre aktionsniveau (som angiver et gennemsnitligt baggrundsniveau eller en ubetydelig koncentration, hvor der ikke forventes effekter på marine organismer) for arsen, bly og kviksølv. For Cadmium, hvor dette niveau er overskredet i nærområdet, er det vurderet, at den ophobning, udledningen vil kunne give anledning til, ligger indenfor den naturlige variation. For strontium findes intet kriterium at vurdere ophobningen ud fra, men NST bemærker jf. Afsnit 2 i nærværende notat, at koncentrationen i sedimentet i nærområdet efter udskylningen af 7 kaverne vil være på niveau med den måling, der er udført på P13 (referencestation) før projektets start. Naturstyrelsen vurderer på baggrund af ovenstående, at tungmetaludledningen kun kan have marginal betydning for de marinbiologiske forhold. 4 Fiskebestande I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse stå der at: Nævnet finder, at det på baggrund af resultaterne fra fiskeundersøgelser er nødvendigt med en opdateret vurdering af projektets påvirkning på fiskebestande i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord inden der gives tilladelse til driftsfase 2. Vurderingen skal inddrage betydningen af udledningen af tungmetaller for fiskebestande (s 49). 5

6 Energinet.dk har i kapitel 5 i /2/ udarbejdet en opdateret vurdering i forhold til fiskebestandene. Endvidere foreligger der en afrapportering af Pilotprojektet /4/ og Naturstyrelsen har udarbejdet et notat på baggrund heraf /5/. Naturstyrelsen finder på denne baggrund ikke, at de foretagne fiskeundersøgelser giver anledning til mistanke om større påvirkning end i udgangspunktet, og vurderer således at forskellene i undersøgelserne før og under udledningen kan tilskrives andre parametre som f.eks. år til år variationer, der er klimatisk betingede og naturlige variationer i fiskebestandene i området og i tilstødende områder eller udviklinger i fiskebestande betinget af andre faktorer. Ud over resultatet af selve fangst- og bestandsundersøgelserne har undersøgelserne bibragt viden i forhold til følgende emner i VVM redegørelsen: Potentiel øget iltsvindseffekt fra projektet: Konklusionen om, at det ikke ser ud som udledningen har givet anledning til hyppigere eller længerevarende iltsvind, betyder at dette fokusområde i forbindelse med udledningens påvirkning af fiskebestandene minimeres. Beskyttede arter: Der er fanget et enkelt eksemplar af de beskyttede arter stavsild og flodlampret i Lovns Bredning, hvilket vidner om, at de er i området, men ikke i stort tal. Det giver dog ikke anledning til ændringer i forhold til påvirkning fra udledningen. Fisk påvirket af vandindtaget: Registreringerne i opsamlingsnettene og filtrene ved vandindtaget viser kun ubetydelige fiskefangster. Dette sammen med resultatet fra fiskeundersøgelserne betyder, at der ikke kan ses en betydning af vandindtaget på fiskebestandene. De udledte tungmetallers mulige betydning for fisk og fiskebestandene er også gennemgået /2/. Dette er omsat til en vurdering af metallernes mulige effekt på fiskebestandene i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Naturstyrelsen finder, at der er redegjort for betydningen af forekomst af tungmetaller ud fra viden om tungmetallers effekt på fisk. Desuden er det sat i relation til fiskebestandenes forekomst i nærområdet, og resultater fra egenkontrolprogrammet (målinger af tungmetaller og fiskeundersøgelserne) og sedimentmodellens resultater. I konklusionen er der lagt vægt på at overholdelse af miljøkvalitetskrav vil sikre, at der ikke sker en negativ påvirkning fra tungmetaller i udledningen på fisk. Endvidere er der for stoffer, som Natur- og Miljøklagenævnet har fokuseret på mht. belysning af mulig ophobning i sedimentet, lagt vægt på, at udledningen ikke vil give anledning til ophobning der overskrider klapvejledningen nedre aktionsniveau for Arsen, bly og kviksølv. For Cadmium, hvor dette niveau er overskredet i nærområdet, er det vurderet at den ophobning udledningen vil kunne give anledning til, ligger indenfor den naturlige variation i nærområdet, 6

7 samt at udledningen ikke vil kunne give anledning til en markant stigning i sedimentkoncentrationen i nærområdet. Naturstyrelsen vurderer, at ovenfor nævnte redegørelse er tilstrækkelig i forhold til en vurdering af at tungmetal udledningen kun kan have marginal betydning for fiskebestandene. 5 Natura 2000 I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse stå der at: Nævnet finder, at der på baggrund af modelberegninger skal foretages en nærmere vurdering af om tungmetallerne sedimenterer og ophobes i Natura 2000 området. I /2/ er vurderingen af udledningens påvirkning på Natura området, som er udført i forbindelse med VVM-processen suppleret med ny viden om sedimentation og ophobning af metaller. Samlet set konkluderes det, at koncentrationerne af de udledte tungmetaller til sedimentet ikke vil variere mere end det, der er observeret i området som naturlig variation. Den naturlige variation er bl.a. betinget af influx af havvand fra Vesterhavet, som også indeholder de metaller, der er lagt vægt på i denne vurdering /7/. Strontium er f.eks. den 5. mest forekommende metalion i havvand og kan forekomme i koncentrationer op til 8-14 mg/l /6/. Naturstyrelsen bemærker, at der i nærområdet ifølge sedimentmodellen vil ske en vis ophobning af de modellerede metaller, men vurderer, at udledningen kun vil have marginal betydning for de marinbiologiske forhold samt for områdets fiskebestande. Det bemærkes, at forøgelsen af koncentrationer er modelleret på et konservativt grundlag. Endvidere vurderes det, at påvirkningen vil ske i et så relativt lille område, at det ikke vil påvirke Natura 2000-områdets integritet som helhed. De marine naturtyper i N2000-område N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk udgør i alt ca. 94 km 2 og sedimentationsområdet, som defineret i afsnit 2, vil således udgøre ca. 1,8 % af det samlede areal. 6 Revurdering af prøvetagningsprogrammet I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse stå der at: Nævnet finder at overvågningsprogrammet i fjorden skal udvides med et ekstra antal stationer. Nævnet anbefaler at benytte den efterfølgende nævnte modellering til udlægning af stationer hvor akkumulering er mest sandsynlig (s 44). Nævnet finder at overvågningsprogrammet i fjorden skal udvides med et ekstra antal stationer, således at den geografiske variation sikres (s 48). Nævnet finder at det vil være hensigtsmæssigt at indsamle muslinger fra i hvert fald to størrelsesklasser (30-40 m og mm), hvor fx mm analyseres og den anden fryses (s 48). 7

8 Nævnet finder at vilkår 20 i VVM-tilladelsen skal suppleres, således at overvågningen indeholder en årlig bestemmelse af indhold af bor, uran, strontium, tin og vanadium i muslinger (s 47). Nævnet finder at vilkår 19 i VVM-tilladelsen skal suppleres, så overvågningen også indeholder en ½ årlig bestemmelse af sedimentets indhold af strontium og vanadium (s 43). DCE har d. 31. oktober 2014 for Energinet.dk lavet en rapport hvor det belyses hvordan et overvågningsprogram kan sammensættes så det effektivt er i stand til at detektere og kvantificere en eventuel akkumulering af problemstoffer i muslinger /8/. I det nedenstående skitseres dét prøvetagningsprogram, som er det mest robuste og som er tilpasset projektet i Ll. Torup. Programmet er godkendt af DCE. Muslinger Muslingeprøver analyseres for: lipid, tørstof, Ag, As, B, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Sn, Sr, U, V og Zn. Endvidere skal længde og vægt samt observationer foretaget under dissekeringen om forekomst og størrelse af gonader noteres. Programmet vil ifølge DCE kunne detektere en 20 % ændring af koncentrationen af metaller i muslingerne med 80 % sikkerhed, og er baseret på en sammenligning af en før- og undersituation samt et potentielt påvirket område og et referenceområde. Før udledningen igangsættes, udtages følgende muslingeprøver: 3 delprøver på hver af stationerne P14, P2, K1 og K2. Prøverne udtages 3 gange over en given tidsperiode (optimalt over en tre måneders periode med én prøvetagning pr. måned, jf. mailkorrespondence med Martin Mørk Larsen fra DCE). Muslingeprøverne udtages i to størrelsesklasser (30-40 og mm) med de samme størrelsesklasser repræsenteret på alle stationer, og med to delprøver af den lille størrelsesklasse og en delprøve bestående af den store størrelsesklasse. Dette program udføres kun én gang og vil udgøre referencen for alle de efterfølgende udskylninger. Under hver udskylning udføres samme prøvetagningsprogram 1 gang om måneden, dog minimum 4 gange i løbet af udskylningsperioden. Der kan dog afviges fra dette hvis en udskylning mod forventning kan gennemføres på 2 måneder, i så fald er det tilstrækkeligt, at udføre 3 prøvetagninger. Desuden udføres programmet 1 gang tidligst 14 dage efter udskylningen er stoppet. Denne efterprøvetagning skal udføres på samme årstid som før-programmet. Dvs. at hvis førprogrammet er udtaget i perioden april til juni skal efterprogrammet udtages i april til juni året efter. Virksomheden kan derfor overveje, om det kan være en fordel at udføre mere end 3 prøvetagninger i forbindelse med førprogrammet, således at en større del af året er dækket ind. 8

9 I tilfælde af, at der ikke kan findes muslinger på de udpegede stationer (P2, P14 samt de to referencestationer) kan virksomheden søge uden for de udpegede områder (det bør dog være så tæt på som muligt). I tilfælde af at der ikke kan findes muslinger i de rigtige størrelsesklasser kan virksomheden udtage mindre eller større muslinger, dog skal de indsamlede størrelser matches på alle stationer. NST skal kontaktes med oplysninger om ændringer i forhold til programmet og en begrundelse herfor. Figur 2: Placering af prøvetagningssteder /8/. Sediment DCE konkluderer i sit notat, at sedimentovervågning ikke er et fornuftigt redskab til overvågning af en evt. påvirkning fra udledningen. Ifølge DCE vil et sedimentprogram med en styrke, der svarer til det ovenfor beskrevne muslingeprogram kræve, at der udtages mere end 500 sedimentprøver. Alligevel fastholdes det, at der foretages sedimentovervågning i området. Programmet vil ikke være statistisk sikkert, men vil kunne detektere kraftige stigninger i metalkoncentrationerne (effektstørrelse > 100%) og vil på den måde kunne supplere det udvidede muslingeprogram. Overvågningen skal indeholde en ½ årlig bestemmelse af sedimentets indhold af Ag, Al, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Li, Ni, Pb og Zn samt TOC, tørstof og glødetab. Der skal udtages dobbelte delprøver på de stationer som er anvendt i forbindelse med pilotprojektet (P7, P8, P12 og P13). Da der 9

10 ikke tidligere er analyseret for Litium skal der udføres en prøvetagning før næste udledning påbegyndes. Litium og Aluminium er tilføjet som normaliseringsparameter. Analysemetode og detektionsgrænser De anvendte analysemetoder skal følge de tekniske anvisninger for det nationale overvågningsprogram. Endvidere skal detektionsgrænserne for stofferne følge dem, der anvendes i forbindelse med det nationale overvågningsprogram. Gældende krav kan rekvireres hos Naturstyrelsen. Måle- og udtagningsprocedurer, kvalitetssikringsprocedurer og afrapporteringsprocedurer skal ligeledes følge de tekniske anvisninger for det nationale overvågningsprogram. Afrapportering Der skal ske en løbende afrapportering af data på Energinet.dks hjemmeside, og der skal efter udskylningen af hver kaverne afleveres en rapport, hvor de indsamlede data vurderes i henhold til DCE s notat. Den statistiske behandling af data skal vurderes af en af Naturstyrelsen godkendt rådgiver. Endvidere skal data vurderes i henhold til kravene i områderne i de til en hver tid gældende relevante planer og bekendtgørelser. Data skal desuden leveres digitalt i STANDAT-format til Naturstyrelsen sammen med rapporten. 7 Referencer /1/ Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Sedimentation af visse metaller, Rambøll, juni /2/ Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt. Opfølgning på NMKafgørelse vurdering ift sediment, biota, fiskebestande og Natura 2000, Rambøll, Juni 2014 /3/ Ll. Torup Lagerudvidelsen Baselinemonitering , Rambøll, juni /4/ Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt, Overvågning i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord ifm pilotprojektet, Rambøll, juni 2014 /5/ Notat vedr. afrapportering af pilotprojektovervågningen udført i forbindelse med Ll. Torup Gaslagers vedligeholdelsesprojekt, Naturstyrelsen, december /6/ Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmiljøet, Strontium og Strontiumforbindelser, , Miljøministeriet, oktober /7/ Oceans, Karl K. Turekian, Prentice-Hall, /8/ Statistiske vurderinger i forbindelse med Ll. Torup overvågningsprogram, DCE, oktober