TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Resume 3. 3 Indledning 4. 4 Tilgang og metode 4

Transkript

1 DONG ENERGY TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk BIDRAG TIL VVM FOR SKÆRBÆKVÆRKET, BILAG 22, NOVEMBER 2013 INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang og metode 4 5 Miljømål og krav 6 6 Økosystemeffekter 8 7 Niveauer 9 8 Beregnede tungmetalniveauer i vand og sediment Anlægsfase Driftsfase 11 9 Vurdering af de enkelte tungmetaller Kviksølv Cadmium Bly Kobber Arsen Nikkel Zink Krom Vanadium 31 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 3 UDGIVELSESDATO 22. november 2013 UDARBEJDET MORH KONTROLLERET JORL GODKENDT SBJ

2 2/35 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD 9.10 TBT Mulige påvirkninger fra projektet Anlægsfase Driftsfase Referencer 34 1 Baggrund Dette notat er udarbejdet som en del af den vurdering, der er gennemført med henblik på at belyse og vurdere påvirkningen Natura 2000 området Lillebælt i forbindelse med gennemførelsen af brændselsomlægningsprojektet på Skærbækværket. Notatet omhandler en vurdering af den forøgede tilledning af tungmetaller fra Skærbækværket via luftbåren transport og deposition samt tilledning af røggaskondensatvand som kan ende i Kolding Fjord og i Natura området Lillebælt, som er beliggende 7 kilometer syd for værket. Notatet er bygget op således, at den nuværende tilstand mht. indhold af tungmetaller i marine sedimenter og biota i Lillebælt præsenteres først og dernæst vurderes de beregnede tilledninger til området fra Skærbækværket efter gennemførslen af projektet. Notatet behandler tilførselen af tungmetaller til Kolding Fjord og Lillebælt fra projektet i henholdsvis anlægs- og driftsfasen. I anlægsfasen er de potentielle kilder: Spredning af tungmetaller og TBT som følge af uddybning af havnebassin og eksisterende sejlrende Opbevaring på kajkant af det opgravede materiale og bortpumpning af grundvand med indhold af tungmetaller til Kolding Fjord Midlertidig grundvandssænkning i opfyldte arealer I driftsfasen er de potentielle kilder: Tungmetaldeposition på vand som følge af udledning med røggas af tungmetaller fra kraftværket Udsivning af tungmetaller til havet fra mellemdeponi til askeopbevaring ved Stegenav Udledning af tungmetaller og varmt vand til havet med røggaskondensatvand Vurderingen inkluderer de kumulative påvirkninger fra de ovenfor nævnte kilder til tungmetaller.

3 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD 3/35 2 Resume Notatet vurderer den samlede påvirkning fra tilførsler af tungmetaller fra Skærbækværket til Kolding Fjord og Natura 2000-området i Lillebælt ved at estimere tilførslerne fra flere kilder i anlægs- og driftsfasen og sammenholde disse med eksisterende viden om niveauer af tungmetaller og TBT i vand, sediment og biota. Den eksisterende miljøtilstand er vurderet på baggrund af data om sediment og biotaanalyser hentet fra Regionplaner og vandplansudkastene for Lillebælt/Jylland og Lillebælt/Fyn samt den nationale marine overvågningsdatabase (MADS) og fra Naturstyrelsen. Der findes ikke fastsatte grænseværdier for koncentrationen af tungmetaller i sediment (undtaget for vanadium), men der eksisterer miljøkvalitetskrav for koncentrationer af tungmetaller i vand (Bekendtgørelse 1022 af 25. august 2010). Der findes enkelte fastsatte grænseværdier for indholdet af tungmetaller i biota, eksempelvis grænseværdi for kviksølv i muslinger. For at kunne vurdere belastningen fra tungmetaller er der derfor anvendt økotoksikologiske vurderingskriterier udarbejdet under OSPAR- konventionen, eller baseret på US-EPA kriterier, eller kriterier for vurdering af biota fra Statens Forurensningstilsyn (Norge). Data for koncentrationer i sedimenter i området er få og flere er fra hårdt belastede havne eller nor med lille vandudskiftning. Analyserne viser at der for alle tungmetalkoncentrationer i sediment er overskridelser af OSPAR EAC-værdierne, mens biota overholder OSPAR EAC grænseværdierne samt det norske klassificeringssystems grænseværdi for moderat forurenet vand. Det er EAC-værdierne, der anvendes i vandplansudkastene. Tilførselen af tungmetaller i anlægsfasen er fra spredning af bortgravet sediment, en eventuel udledning fra midlertidig opbevaring af sediment på kajen og bortpumpning af grundvand i forbindelse med en grundvandssænkning. I anlægsfasen vil det opgravede materiale blive klappet andetsteds på grundlag af nødvendige miljøtilladelser med tilhørende vilkår. Det forventes endvidere at spildet i forbindelse med opgravningsarbejdet vil være minimalt. Den samlede tilførsel af tungmetaller i anlægsfasen vurderes ikke at have en væsentlig påvirkning på Kolding Fjord og Lillebælt, dog kan der forventes at forekomme overskridelser af tilføjede miljøkvalitetskrav for arsen i forbindelse med udpumpning af grundvand. De beregnede tungmetalbelastninger fra Skærbækværket i driftsfasen er opdelt i deposition, udledning fra røggaskondensatanlæg og udsivning fra mellemdepotet Stegenav. Den samlede belastning fra disse kilder resulterer i meget lave værdier. Alene disse værdier fører til den konklusion, at der ikke forventes at være en væsentlig påvirkning fra projektet på sediment og biota i Kolding Fjord og Natura 2000-området. Vandkoncentrationerne af tungmetaller som følge af Skærbækværkets tilførsel overskrider ikke miljøkvalitetskravene fra bekendtgørelse Det beregnede indhold i sediment som konsekvens af bidraget fra Skærbækværket vil ikke bidrage væsentligt til forøgelse af tungmetalindholdet i sedimentet. Der foreligger ikke tilgængelige data for eksisterende koncentrationer af tungmetaller i vandfasen i Lillebælt eller Kolding Fjord. Derfor kan den nuværende belastning af tungmetaller i vandfasen ikke vurderes i sammenhæng med belastningerne fra projektet i forhold til de gældende miljøkvalitetskrav. Da tilledningerne imidlertid er marginale i forhold til miljøkvalitetskravene, vurderes de ikke at ville

4 4/35 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD medvirke til en forringelse af tilstanden i Kolding Fjord eller i Natura 2000 området. I driftsfasen vurderes det på basis af den tilgængelige viden at påvirkningen fra den øgede skibstrafik ikke vil medføre en væsentlig påvirkning med tungmetaller. På denne baggrund forventes det ikke at den øgede belastning væsentligt vil påvirke de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura området. 3 Indledning Formålet med dette notat er at belyse den nuværende tilstand i Lillebælt og Kolding Fjord med hensyn til indholdet af tungmetaller i marine sedimenter og biota, samt at vurdere, hvorvidt merudledningen af tungmetaller fra Skærbækværket vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af marine sedimenter og biota i Natur 2000 området Lillebælt samt i Kolding Fjord. Notatet redegør for den eksisterende tilgængelige viden om indholdet af tungmetaller og TBT i sedimenter og biota fra Kolding Fjord og Natura 2000-området i Lillebælt. Endvidere sammenholdes belastningen med miljøkrav og effektgrænser og forventede tilførsler fra projektet i anlægs- og projektfasen. Datagrundlaget er baseret på udtræk fra den nationale marine overvågningsdatabase (MADS), vand- og naturplaner, screeningsrapporter og oplysninger fra Naturstyrelsen. Endvidere foreligger der data på tungmetalkoncentrationer fra sediment i Skærbækværkets havn i forbindelse med en ansøgning om klaptilladelse. Der findes ikke tilgængelige data for koncentrationer af tungmetaller i vandfasen i Lillebælt eller Kolding Fjord. 4 Tilgang og metode De valgte indsatsområder for at opnå økologisk tilfredsstillende tilstand for udvalgte stoffer i de ferske og salte vådområder, der vedrører dette projekt, herunder Natura 2000 Området Lillebælt fremgår af vandplansudkastene for hhv. Lillebælt/Jylland og Lillebælt/Fyn. Miljøkvalitetskravene indeholdt i vandplansudkastene er endnu ikke trådt i kraft, da de fortsat er i høring. Der antages normalt at gælde en pligt for offentlige myndigheder til ikke at handle imod eller træffe beslutninger, der indebærer at der handles imod målsætninger og planer hvis indhold er offentliggjort, men endnu ikke trådt i kraft. De endnu ikke vedtagne vandplaner suppleres af de målsætninger, der fortsat gælder for vandkvaliteten i Lillebælt ind til vandplanernes målsætninger og kvalitetskrav er endelig vedtaget af Miljøministeren. Det vil således være miljømålene i Regionsplanerne vedtaget af de daværende amter, der er retligt bindende i fuldt omfang.

5 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD 5/35 De beregnede udledninger fra Skærbækværket er vurderet i forhold til de vejledende og gældende grænseværdier for indholdet af tungmetaller i henholdsvis sediment og biota der anvendes i vandplansudkastene. I vandplansudkastene er Kolding Fjord og Lillebælt kategoriseret i indsatskategori 2 og 3. Det betyder blandt andet at udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav (Bekendtgørelse 1022 og Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg). Vurderingen er bygget op således at den nuværende miljøtilstand i relation til indhold af tungmetaller i marine sedimenter og biota i Lillebælt og Kolding Fjord præsenteres først og dernæst vurderes de beregnede tilledninger til området fra Skærbækværket efter gennemførslen af projektet. I det omfang de nuværende belastninger af tungmetaller i sediment og biota kendes, sammenlignes de med alment anvendte vejledende grænseværdier udarbejdet under OSPAR-konventionen eller baseret på grænseværdier fra US-EPA for sedimenter og fra Statens Forurensningstilsyn (FST), Norge for så vidt angår vurderingskriterier for biota. I forhold til sedimenter anses enkelte overskridelser af grænseværdierne ikke for at være en væsentlig påvirkning, jf. institutionernes egne grænsedefinitioner (OSPAR, 2009; US-EPA; SFT, 1997). Der er foretaget et kvalificeret skøn af kilder og belastninger fra projektet for at vurdere om den øgede tilførsel af tungmetaller fra Skærbækværket vil påvirke tungmetalkoncentrationer i vand, sediment og biota væsentligt i Kolding Fjord og i Natura 2000-området. Dernæst er det vurderet hvorvidt de gældende miljøkvalitetskrav og vejledende grænseværdier for hhv. vand- og sedimentkoncentrationer af tungmetaller kan overholdes. Denne vurdering er alene sket på basis af disse beregninger og er uden data for en eventuel baggrundsbelastning, da denne ikke kendes. Skønnet er foretaget på baggrund af beregnede depositioner og eventuelle tilførsler fra røggaskondensat og resulterende vandkoncentrationer, samt deraf følgende sedimentation af tungmetaller til Natura 2000-området. Vurderingen af vandkoncentrationer antager at opholdstiden af havvand er på dage i Kolding Fjord og Lillebælt, og at de deponerede metaller opblandes i den øverste ene meter af vandet, samt at der inden for de angivne områder er fuldstændig horisontal opblanding af vandet. I forlængelse heraf er der foretaget et skøn af ændringer i sedimentkoncentrationerne i Natura 2000-området som følge af Skærbækværkets merudledning. Dette skøn forudsætter, at området ikke er belastet i forvejen og at alt deponeret tungmetal sedimenterer direkte ud af vandsøjlen, aflejres og akkumuleres i de øverste 2 centimeter af sedimentet, som antages at være fuldstændig opblandet. Yderligere antages det at tørstofindholdet i sedimentet er 20 % og at der ikke tilføres yderligere tungmetaller fra nærliggende områder eller at tungmetaller i sedimentet i øvrigt ikke fjernes, akkumulerer eller ophobes ved kemiske eller biologiske processer. På denne baggrund er der beregnet en årlig tilvækst af tungmetalkoncentrationer i sediment i Natura 2000-området samt et tidsrum for hvornår akkumulerede tilførsler fra Skærbækværket i sig selv, overskrider OSPARS vejledende grænseværdier.

6 6/35 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD Vurderingen af vandkoncentrationer er et konservativt estimat, på baggrund af de ovennævnte antagelser om metallernes skæbne fra det deponeres eller tilledes til vandmiljøet, og det forhold at vurderingen af påvirkningen på Natura området tager udgangspunkt i den maksimale deposition i den del af området tættest på værket. Jo længere inde i Natura 2000-området, desto mindre deposition vil der være. Værkets maksimale deposition finder sted i 250 meters afstand. 5 Miljømål og krav De relevante miljøkrav for marine områder fremsat i vandplansudkastene for hovedopland Lillebælt, hhv. Udkast til Vandplan for Lillebælt/Jylland (NST, 2013a) og Lillebælt/Fyn (NST, 2013b), i Natura 2000-planen for Lillebælt (NST, 2011) samt i Bekendtgørelse nr. 38 af 19/1/2011 om kvalitetskrav for skaldyrvande. Forslagene til Vandplaner er udarbejdet for at imødekomme forpligtelser overfor EU og målkravene er udviklet i samarbejde med de øvrige EU lande. Der er ikke fastsat specifikke krav for tungmetaller i sediment i regionplanerne, som i stedet indeholder nogle generelle målsætninger og i øvrigt refererer til gældende kvalitetskrav. Disse kvalitetskrav var fastlagt i BEK nr 921 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet af 08. oktober Til vurderingerne i dette notat anvendes derfor målkravene fra forslagene til vandplan sammen med de målkrav, der er fastlagt i Bekendtgørelse 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til tilledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Miljøkravene for Lillebælt og Kolding Fjord foreligger indtil videre kun for vandfasen (NST, 2013a og NST, 2013b) og er fremstillet i Tabel 5-1. Der er ikke tilgængelige data om koncentrationer af tungmetaller i vandfasen i Lillebælt. Vurderingen af belastninger er derfor gennemført ved at sammenligne disse miljøkvalitetskrav med beregnede vandkoncentrationer som følge af den ekstra tilledning fra Skærbækværket inklusiv bidraget fra røggaskondensat som omtalt i afsnit 4. For bly og cadmium er der fastsat krav for indhold i biota i Bekendtgørelse nr. 148 af 19/2 2007, der vedrører visse forureninger i fødevarer. Dertil er der på EU-niveau fastsat miljøkvalitetskrav for kviksølv, hvor den højest tilladte koncentration i blåmuslinger er 20 µg/kg vådvægt, jf. Bekendtgørelse Tabel 5-1 Miljøkvalitetskrav for tungmetalkoncentrationer i vand fra bekendtgørelse nr af 25, august 2010 Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til tilledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Parameter Enhed Generelle vandkvalitetskrav Cadmium (Cd) µg/l 0,2 Kviksølv (Hg) µg/l 0,05 Krom (Cr) µg/l 3,4 Kobber (Cu) µg/l 1

7 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD 7/35 Nikkel (Ni) µg/l 0,23 Bly (Pb) µg/l 0,34 Vanadium (V) µg/l 4,1 Arsen (As) µg/l 0,11 Molybdæn (Mo) µg/l 6,7 Selen (Se) µg/l - Zink (Zn) µg/l 7,8 Til at vurdere tungmetalkoncentrationer i sediment anvendes flere vejledende økotoksikologiske vurderingskriterier, heriblandt "Ecotoxicological Assessment Criteria" (EAC), udarbejdet af OSPAR kommissionen (OSPAR, 2009), som er en international konvention for det Nordøstlige Atlanterhav. Kriteriet angives som et interval, hvor den nedre værdi normalt anvendes og er baseret på data fra eksponeringsstudier, som er divideret med en sikkerhedsfaktor (x ) og kan fungere som angivelse af et niveau, hvor marine arter, inklusive de mest følsomme arter er beskyttet mod kroniske effekter. Yderligere anvendes Effect Range Low (ERL) værdier fra den amerikanske Environmental Protection Agency (US-EPA). ERL er baseret på den laveste koncentration der udmønter sig i effekter i 10 % af et givent datamateriale og anvendes til at afgrænse koncentrationer, der ikke vurderes at udgøre en risiko for uønskede effekter på miljøet (DMU, 2010). Inden for OSPAR er der enighed om at anvende miljøvurderingskriterium for metaller i sediment baseret på ERL-værdier (DCE, 2011). De to kriterier er udarbejdet på forskellig måde som beskrevet ovenfor, hvor EACværdierne er lavere end ERL-værdierne. ERL-værdier angiver koncentrationsniveauer, hvor en overskridelse i højere grad udgør en risiko for skadelige effekter på miljøet, i forhold til en overskridelse af EAC-værdier. I relation til ERL-værdier kan et havområdes tilstand klassificeres som god, hvis der ingen overskridelse observeres, og intermediær tilstand ved få overskridelser. I tilstandsrapport for 2010 for marine områder (DCE, 2011) kunne det konstateres at 58 % af sedimentprøverne havde kviksølvindhold over US-EPA ERL-grænsen og mindst en fjerdedel af sedimentprøverne indeholdt alle metallerne, undtagen As, i koncentrationer, der var over ERL-grænsen. Naturstyrelsen baserer grænseværdier for sediment og indsatser i vandplanerne i forhold til OSPAR EAC-værdier, hvorfor det er dem der primært vil blive anvendt i den efterfølgende vurdering. For biota (blåmuslinger) eksisterer der kun et miljøkvalitetskrav for kviksølv, og OSPAR har også kun udviklet EAC-værdier for nogle få stoffer. Til at vurdere belastningen af tungmetaller i biota, anvendes derfor et norsk klassificeringssystem som fastsætter grænser for 5 tilstandsklasser fra ubetydelig forurenet til meget stærk forurenet (SFT, 1997). I dette notat er anvendt grænseværdien for klasse II som angiver et område der er moderat forurenet, hvilket er det første trin af påvirkning i de 5 klasser, og som også anvendes i vurderinger af miljøtilstanden i danske farvande (DCE, 2011).

8 8/35 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD De relevante miljøkrav og grænseværdier for kviksølv, cadmium, bly, kobber, arsen, nikkel, zink, krom og TBT er opsummeret i Tabel 5-2. Enhederne er mg/kg tør- stof i sedimenter og mg/kg tørvægt for biota. Tabel 5-2 Miljøkvalitetskrav og grænseværdier for en række tungmetaller samt TBT fra MST, OSPAR, EU, SFT Norge og US EPA. Sediment (mg/ kg tørstof) Biota (mg/ kg tørstof) OSPAR EAC US EPA ERL MST (Bek. 1022) EU Kvalitetskrav OSPAR EAC SFT Klasse II Moderat forurenet Hg 0,05 0,15 0,1 1 0,01 0,2 Cd 0,1 1, Pb Cu As 1 8, Ni Zn Cr V , TBT 0, ,0004 0,1 1 ) 0,1 mg/ kg tørstof svarer til 20 µg/kg vådvægt ved et tørstofindhold på 20 %. For Lillebælt og Kolding Fjord er der begrænset viden om en række miljøfremmede stoffers forekomst. Det medfører, at der ikke er fastlagt en økologisk tilstand for Lillebælt i vandplansudkastene i forhold til miljøfremmede stoffer og der foreligger heller ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne fremskrive tilstanden for miljøfremmede stoffer i vandplansudkastenes første planperiode frem til Økosystemeffekter Når tungmetaller indgår i marine økosystemer ved deposition fra luften vil hovedparten binde sig til organiske partikler som planktonalger og dødt organisk materiale der svæver frit i vandsøjlen. Tungmetaller der indgår via spildevand samt overfladevand fra deponi er typisk allerede bundet i det organiske stof, den udledning måtte indeholde. Partiklerne vil drive rundt med strømme og kan blive ædt af fisk eller andre dyr der filtrerer vand for føde, som for eksempel blåmuslinger der igen er fødeemne for mange havfugle. Størstedelen af partiklerne vil ultimativt synke til havbunden og blive en del af sedimentet. Hvor lang tid der går før sedimenteringen sker og hvor langt partiklerne kan drive, er afhængig blandt andet af strømme og partikelstørrelse. I sedimentet kan det bindes kemisk og deponeres i kortere eller længere perioder afhængig af bundens kemiske forhold, herunder iltforholdene. Partiklerne kan optages af bundlevende dyr som orm og muslinger og derved indgå i fødekæden, da disse dyr er føde for andre. Mange faktorer spiller derfor ind, hvorvidt et givent koncentrationsniveau af tungmetaller vil have en væsentlig nega-

9 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD 9/35 tiv påvirkning på et økosystem. Sedimentkoncentrationer og koncentrationer i blåmuslinger er nogle indikatorer ud af flere der kan estimere belastningen af et økosystem, men der er ikke et entydigt forhold mellem sedimentkoncentrationer af tungmetaller og væsentlige negative effekter på bestande af havfugle, marsvin og andre arter højere oppe i fødekæden. 7 Niveauer I forbindelse med den nationale overvågning af det marine miljø er der i Lillebælt analyseret for miljøfremmede stoffer, herunder tungmetaller i sediment (Figur 7-1) og biota (Figur 7-2) i en række områder, der inkluderer stationer indenfor Natura 2000-området eller i Kolding Fjord. Figur 7-1 Stationer i Lillebælt, hvor der foreligger relevante data om koncentrationer af tungmetal i sediment. For sedimentmålinger er de seneste målinger fra Avnø Vig i Dertil kommer målinger fra Hejls Nor og Gamborg Nor, som begge er delvist indelukkede områder og fra to stationer i selve Lillebælt, kaldet hhv. Lillebælt Bredning 2 samt Lillebælt Bredning, sediment samt fra Indre Kolding Fjord.

10 10/35 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD Figur 7-2 Stationer i Lillebælt, hvor der foreligger relevante data om koncentrationer af tungmetal i blåmuslinger. Data for tungmetalindhold i blåmuslinger er tilgængelige fra Kolding Fjord og fra en station i den østlige side af Lillebælt (Lillebælt Bredning), også et delvist lukket område samt fra Hejls Nor. Der er også medtaget data fra en station i Snævringen nord for Skærbækværket. For placering af målestationerne, se figur 7-1 og 7-2. Der er konstateret forhøjet indhold af TBT i alle de analyserede områder, men som det gennemgås i det følgende, ligger koncentrationerne af hovedparten af tungmetaller i sediment og biota inden for de gældende miljøkvalitetskrav og grænseværdier i Tabel 5-2. Det er ikke muligt at vurdere den kemiske tilstand for kystvandene inden for Hovedvandopland Lillebælt/Fyn, da der ikke foreligger målinger af prioriterede stoffer der kan sammenlignes med gældende miljøkvalitetskrav, på nær for kviksølv i muslinger (se afsnit 9.1.3). 8 Beregnede tungmetalniveauer i vand og sediment I dette afsnit præsenteres de estimerede påvirkninger, og i de tilfælde det er muligt, de resulterende niveauer for tungmetalindholdet i hhv. vand og sediment, som konsekvens af brændselsomlægningen på Skærbækværket. 8.1 Anlægsfase De mulige kilder af tungmetaller i anlægsfasen inkluderer: Spredning af tungmetaller og TBT som følge af uddybning af havnebassin og eksisterende sejlrende, samt bortpumpning af grundvand med indhold af tungmetaller til Kolding Fjord Midlertidig grundvandssænkning i opfyldte arealer

11 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD 11/ Spredning ved uddybning Sedimentspredningen er begrænset til området omkring udgravningen, da det primært er sand der udgraves, samtidig med at det meste sediment falder til bunds meget tæt på udgravningen (jf. bilag 10) på grund af meget små strømhastigheder ved Skærbæk Havn. Sedimentspredning fra uddybningsarbejderne vil aftage med afstanden til værket. Indholdet af tungmetaller og TBT i det opgravede sediment er analyseret og niveauerne er så høje i det øverste lag tættest på kajkanten, at det skal deponeres på land. Det øvrige sediment, vurderes ikke at påvirke tungmetalindholdet i nærområdet væsentligt, dels da spredningen vurderes at være minimal og kortvarig og dels da indholdet af tungmetaller vurderes at være minimal Midlertidig grundvandssænkning Som beskrevet i VVM redegørelsen, skal der i forbindelse med støbning af fundament og båndkanaler til brændselslager og transportanlæg, foretages en midlertidig grundvandssænkning på den sydvestlige del af værkets areal. Der er behov for at sænke grundvandspejlet til kote -2,5 i 4-6 måneder, hvor den samlede udledning forventes at udgøre omkring m 3. Det forventes at der bortpumpes m 3 /time i hele perioden. I forhold til tungmetaller er det relevant at bemærke potentielle koncentrationer af Cd, Cr og As. På basis af tidligere grundvandssænkninger under opførelsen af Skærbækværkets blok 3 i 1993 blev der udledt oppumpet grundvand til Kolding Fjord med koncentrationsintervaller opgivet i Tabel 8-1. Det antages at de data er sammenlignelige med eventuelt oppumpet grundvand i nærværende projekt og vurderingen af en eventuel påvirkning på Kolding Fjord baseres derfor på det grundlag. Tabel 8-1 Koncentrationer af udvalgte tungmetaller i udledt grundvand fra Skærbækværkets grund i 1993 ved opstart og 3 uger senere. Enhed: µg/l. Stof Opstart 3 uger efter opstart Cadmium (Cd) 0,19 0,06 Krom (Cr) 1,0 1,6 Arsen (As) 4,77 4,8 Grundvandets indhold af Cd og Cr overskrider ikke miljøkvalitetskravene (se Tabel 5-1), mens der er forholdsvis høje naturlige baggrundskoncentrationer af arsen i grundvandet, som overskrider miljøkvalitetskravet. For arsen gælder at den naturlige baggrundskoncentration af arsen i grundvand i Danmark i gennemsnit er 3 ug/l (Kristiansen m.fl., 2004) som primært skyldes naturlige kilder og sjældent er menneskeskabte. Arsen i grundvandet stammer ofte fra mineraler i marine sedimenter, der er mange millioner år gamle. 8.2 Driftsfase Kilderne til udledning af tungmetaller fra Skærbækværket i driftsfasen er opdelt i Depositioner fra røggas

12 12/35 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD Tilledning fra røggaskondensat Udsivning af tungmetaller til havet fra mellemdeponi ved Stegenav Bidragene omregnes til resulterende vandkoncentrationer (µg/l). Værdierne for deposition tager udgangspunkt i de beregnede maksimale depositioner til henholdsvis Kolding Fjord (250 m afstand fra skorsten) og til Natura 2000 området (7,2 km afstand fra skorsten). Ligeledes opgives koncentrationerne fra røggaskondensat og depotet ved Stegenav for Kolding Fjord og Natura 2000-området Tilførsel fra deposition I Tabel 8-2er angivet de maksimale depositioner i Kolding Fjord og Natura området for de forskellige scenarier. Det er beregnet, at det mest belastede niveau i Natura 2000-området ligger 7,2 kilometer fra Skærbækværket, altså ved den nordvestligste grænse af Natura 2000-området. Tabel 8-2 Maksimale depositioner 250 meter fra værket og i Natura 2000-området for de forskellige scenarier. Enhed er µg/m 2. 0-scenarie Maksimalt driftscenarie 250 m Maks. Nat m Maks. Nat Cadmium (Cd) 0,1691 0, ,8201 4,0022 Kviksølv (Hg) 0,2399 0,0129 2,5742 0,1395 Krom (Cr) 8,4555 0, ,5499 2,8336 Kobber (Cu) 0,8456 0, ,9576 0,0792 Nikkel (Ni) 0,0846 0, ,8475 3,8851 Bly (Pb) 0,3382 0, ,9571 5,8552 Vanadium (V) 16,9111 0, ,8398 1,6875 Arsen (As) 0,8456 0,038 34,3871 1,3536 Molybdæn (Mo) 0,1691 0, ,694 0,4207 Selen (Se) 0,7197 0,0387 4,7057 0,2539 Zink (Zn) 8,4555 0, , , Tilførsel fra røggaskondensat Beregninger af koncentrationer i vand i Kolding Fjord og i Natura 2000-området for de tungmetaller der findes i udledningen fra røggaskondensat er vist i Tabel 8-3. Der henvises til Bilag 24 for en beskrivelse af metode og tilgang for beregningerne. Tabel 8-3 Maksimale koncentrationer af tungmetaller i røggaskondensat i Kolding Fjord og i Natura 2000-området for maksimaldriftsscenariet. Koncentrationerne er

13 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD 13/35 baseret på maksimale depositioner i en afstand fra værket på hhv. 250 meter (Kolding Fjord) og 7 km (Natura 2000-område). Enhed er µg/l. Maksimale koncentrationer i maksimaldriftsscenariet Kolding Fjord Maks. Nat Cadmium (Cd) 0,0009 2,01*10-6 Kviksølv (Hg) 0,0003 6,71*10-7 Krom (Cr) 0,0061 1,34*10-5 Kobber (Cu) 0,0061 1,34*10-5 Nikkel (Ni) 0,0061 1,34*10-5 Bly (Pb) 0,0031 6,71*10-6 Arsen (As) 0,0031 6,71*10-6 Molybdæn (Mo) 0,0458 0,0001 Zink (Zn) 0,0305 6,71* Udsivning fra depot ved Stegenav Projektet omfatter en eventuel mellemdeponering af askeprodukter på Stegenav, og udsivning herfra skal vurderes. Udsivningens størrelse og indhold af tungmetaller er behandlet i VVM-redegørelsens bilag 4. De beregnede potentielle resulterende vandkoncentrationer i Kolding Fjord og Natura 2000 området i Lillebælt er opgivet i Tabel 8-4. Tabel 8-4 Maksimale koncentrationer af tungmetaller fra udsivning fra Stegenav i Kolding Fjord og i Natura 2000-området for driftsscenariet. Enhed er µg/l. Maksimale koncentrationer i driftscenarie Kolding Fjord Maks. Nat Cadmium (Cd) 4,99* ,1*10-12 Kviksølv (Hg) 2,5* ,49*10-13 Krom (Cr) 8,49*10-7 1,87*10-9 Kobber (Cu) 1,5*10-8 3,29*10-11 Nikkel (Ni) 9,98* ,2*10-12 Bly (Pb) 4,99*10-9 1,1*10-11 Arsen (As) 4,99*10-9 1,1*10-11 Molybdæn (Mo) 2,4*10-7 5,27*10-10

14 14/35 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD Zink (Zn) 1,65*10-6 3,62* Beregnede vandkoncentrationer Den samlede vandkoncentration af tungmetaller fra deposition, tilførsel af røgkondensatvand og udsivning fra mellemdepotet Stegenav er beregnet for driftsscenariet for de tungmetaller der udledes fra de tre kilder. I 0-scenariet er vandkoncentrationen kun beregnet ud fra depositionen via skorstenen. Der tages det forbehold at baggrundskoncentrationen af de enkelte metaller i vandet ikke kendes. Vandkoncentrationerne fremgår af Tabel 8-5 og viser at de beregnede tilførsler ikke medfører overskridelser af miljøkvalitetskravene til vand i Kolding Fjord eller i Natura 2000-området. Tabel 8-5 Resulterende vandkoncentrationer i Kolding Fjord og i Natura 2000-området i de forskellige scenarier, alene som følge af deposition, tilledning af røggaskondensat fra Skærbækværket og udsivning fra Stegenav mellemdepot. Enhed er µg/l. Vandkvalitetskrav 0-scenarie 250 m Maks. Nat Maksimalt driftsscenarie 250 m Maks. Nat Cadmium (Cd) 0,2 4,6E-6 0,2E-6 0,0037 0,0001 Kviksølv (Hg) 0,05 6,6E-6 0,4E-6 0,0004 4,47*10-6 Krom (Cr) 3,4 0, ,4E-6 0,0081 0,0001 Kobber (Cu) 1 2,32E-6 1,0E-6 0,0124 1,56*10-5 Nikkel (Ni) 0,23 2,3E-6 0,1E-6 0,0088 0,0001 Bly (Pb) 0,34 9,3E-6 0, 4E-6 0,0072 0,0002 Vanadium (V) 4,1 0, ,8E-6 0,0011 4,62*10-5 Arsen (As) 0,11 23,2E-6 1,0E-6 0,0040 4,38*10-5 Molybdæn (Mo) 6,7 4,6E-6 0,2E-6 0,0461 0,0001 Selen (Se) - 19,7E-6 1,1E-6 0,0001 7,0*10-6 Zink (Zn) 7,8 0, ,4E-6 0,1306 0, Sedimentkoncentrationer For at illustrere størrelsesordenen på bidraget fra Skærbækværket til sedimenternes indhold af tungmetaller er det vurderet hvor lang tid der vil gå inden EAC værdierne overskrides under forudsætning af at Skærbækværkets bidrag er den eneste kilde, og at alt tungmetal falder direkte ned gennem vandsøjlen og aflejres i de øverste 2 centimeter af sedimentet som antages at være fuldstændig opblandet. Det antages yderligere at tørstofindholdet i sedimentet er 20 %. Vurderingen er kun fore-

15 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD 15/35 taget for den estimerede årlige tilvækst i tungmetalkoncentration i sedimentet i Natura 2000-området som konsekvens af den maksimale deposition i maksimaldriftsscenariet samt tilførselen fra røggaskondensatvand og mellemdeponi, og resultatet er angivet i Tabel 8-6. I tabellen er også angivet OSPAR EAC-værdier (og grænseværdien for v anadium fra Bek. 1022), samt hvor mange år det vurderes at tage før værdierne er overskredet, under antagelse af at depositionerne fra Skærbækværket er den eneste kilde i et i forvejen ubelastet sediment. Tabel 8-6 Årlig tilvækst i koncentration i sediment, OSPAR EAC-værdier og antal år før grænseværdier overskrides. Enhed: mg/kg tørstof. Parameter OSPAR EAC grænseværdi Årlig tilvækst i maksimaldriftsscenariet År før grænseværdi overskrides Cadmium (Cd) Kviksølv (Hg) 0,1 0, ,05 0, Krom (Cr) 10 0, Kobber (Cu) 5 0, Nikkel (Ni) 5 0, Bly (Pb) 5 0, Vanadium (V) 23,6 0, Arsen (As) 1 0, Molybdæn (Mo) - 0,0010 Selen (Se) - 0,0001 Zink (Zn) 50 0, Tabel 8-6 viser at de årlige tilvækster er ubetydelige i forhold til de vejledende EAC-grænseværdier for mange af tungmetallerne. EAC-værdierne for kviksølv, cadmium, bly og kobber er dog overskredet i forvejen. Det vurderes at tungmetalbelastningerne fra Skærbækværket i Natura 2000-området er meget lave og ikke væsentligt vil påvirke de naturtyper og arter der udgør udpegningsgrundlaget for området. Beregningerne af vandkoncentrationer og resulterende sedimentkoncentrationer er konservative estimater, idet det antages at alle metaller synker direkte ned i sedimentet. En stor del af metallerne forventes at være bragt væk fra området med de stærke nord eller sydgående strømme der findes i Lillebælt. Den primære sedimentation i Natura 2000-området antages at foregå kystnært længst væk fra Skærbækværket, hvor der vil være en noget mindre deposition i forhold til den maksimale deposition der er anvendt i beregningerne, alene på grund af afstanden.

16 16/35 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD 9 Vurdering af de enkelte tungmetaller Nedenfor gennemgås tungmetallerne enkeltvis og de målte niveauer i hhv. sediment og biota præsenteres. Dernæst vurderes for hvert enkelt stof hvorvidt tilledningerne fra Skærbækværket vil kunne føre til at miljøkvalitetskrav og vejledende grænseværdier for hhv. vand- og sedimentkoncentrationer af tungmetaller fra vandplansudkastene overskrides i området. Som beskrevet tidligere er det beregnet at det mest belastede område i Natura 2000 området er ved den nordlige grænse af dette, hvorfor det er disse værdier, der anvendes nedenfor. For Kolding Fjord er anvendt de maksimale depositioner 250 m fra værket. 9.1 Kviksølv Vand Bidraget fra Skærbækværket til vandkoncentration af Hg i Kolding Fjord og Natura 2000-området er beregnet til henholdsvis 0,0004 og 4,47*10-6 µg/l baseret på den maksimale deposition fra driftsscenariet og tilførslen fra røggaskondensat og udsivning fra mellemdeponi. Miljøkvalitetskravet er mange gange højere (0,05 µg/l) og er dermed ikke overskredet. På denne baggrund vurderes tilførslen af tungmetaller fra Skærbækværket ikke at have en væsentlig påvirkning på vandkoncentrationerne af Hg i Kolding Fjord eller Natura 2000-området Sediment Kviksølvindholdet analyseret i sedimentprøver fra en række lokaliteter i Lillebælt er vist i nedenstående tabel. Tabel 9-1 Data for Hg koncentrationer i sedimentprøver fra MADS (DCE, 2012; NST, 2013). Enhed er mg Hg/kg tørvægt. Station Længdegrad Breddegrad Dato Koncentration Skærbækværkets havn 937, , ,09 Kolding Fjord , , ,096 Kolding Fjord , , ,12 Hejls Nor 935, , ,014 Hejls Nor 935, , ,011 Avnø Vig 937, , ,056 Avnø Vig 938, , ,026 Lillebælt Bredning, sediment 940, , ,1 Lillebælt Bredning 2 938, , ,156 Gamborg Nor 948, , ,228

17 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD 17/35 Kviksølvindholdet i sedimentprøver fra Lillebælt og Kolding Fjord overskrider EAC-værdien på 0,05 mg Hg/kg tørstof, undtaget i prøver fra Hejls Nor og en måling fra Avnø Vig. Der er to overskridelser af ERL-værdien (0,15 mg Hg/ kg tørstof), henholdsvis i Lillebælt Bredning, som er marginal (<4 %), og en måling fra Gamborg Nor i 2005 der er 52 % højere end ERL-værdien. Som beskrevet i afsnit 3, angiver ERLværdien en øvre grænse for god tilstand i OSPAR regi og en overskridelse af denne på mindre end 4 %, vurderes ikke til at være væsentlig. De højere niveauer fra Gamborg Nor er forventelige, idet der generelt er fundet høje værdier af miljøfarlige stoffer i dette område, som er kendetegnet ved et smalt udløb til fjorden med meget lille vandudskiftning. Den årlige tilførsel af kviksølv til sedimentet fra Skærbækværket er beregnet til 0,0001 mg/kg tørstof. Sedimentets indhold af kviksølv overskrider i forvejen EACværdien, men da tilførselen er et konservativt estimat jævnfør antagelserne om fuldstændig opblanding, fuldstændig nedsynkning af tungmetallerne og maksimal deposition ved Natura 2000-områdets nordlige grænse. Samtidig er der en relativ høj margen op til ERL-værdien, og derfor vurderes påvirkningen af tilførselen ikke at være væsentlig for sedimentet som habitat Biota Kviksølvindholdet analyseret i blåmuslinger fra en række lokaliteter indenfor Natura 2000 området er vist i Tabel 9-2. Tabel 9-2 Indholdet af kviksølv i muslinger fra Lillebælt.(NST, 2013a samt NST 2013b). Vandområde Hg koncentration (µg Hg/kg vådvægt) Kolding Inderfjord 11,6 Hejls Nor 16,3 Lillebælt Bredning 8,7 Lillebælt Bredning, Fyn 15,0 I relation til miljøkvalitetskravet for kviksølvindhold i muslinger på 20 µg Hg/kg vådvægt ses det, at kviksølvindholdet i muslinger opsamlet i Natura 2000-området (Hejls Nor, og Lillebælt Bredning) alle er under miljøkvalitetskravet. I den nationale marine database (MADS) er der registreret yderligere data for kviksølv i blåmuslinger fra Kolding Fjord og i Snævringen, også under miljøkvalitetskravet. Tabel 9-3 indeholder de data der kendes i Kolding Fjord, Natura 2000-området eller i øvrigt er tæt på Skærbækværket. Tabel 9-3 Data for Hg indhold i blåmuslinger fra MADS (DCE, 2012). Enhed er µg Hg/kg vådvægt. Station Længdegrad Breddegrad Dato Koncentration Kolding Fjord 929, , ,2

18 18/35 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD Kolding Fjord 929, , ,12 Lillebælt Bredning, , , ,6 Kolding Yderfjord 937, , ,3 Lillebælt, Snævringen 944,1 5531, ,8 På denne baggrund vurderes de nuværende niveauer af kviksølv i muslinger ikke at ville kunne forårsage væsentlige økotoksikologiske effekter og den øgede tilførsel fra Skærbækværket vil ikke have en væsentlig påvirkning Samlet konklusion for kviksølv Indsatsområdet i vandplansudkastet indebærer at for at opnå en tilfredsstillende økologisk tilstand, skal udledninger overholde miljøkvalitetskravene. Bidraget fra Skærbækværket gør dette med stor margin i forhold til vandkoncentrationer af kviksølv. Sedimentkoncentrationerne overskrider i forvejen de vejledende EAC-værdier, men ligger omkring ERL-værdien, på nær i Gamborg Nor som er et område med lille vandudskiftning. Den årlige tilførsel af kviksølv til sedimentet fra Skærbækværkets deposition er vurderet til 0,0001 mg/kg tørstof og det vurderes ikke til at have en væsentlig påvirkning på sedimentet. Mængden af kviksølv i biota vurderes ikke at ville kunne forårsage væsentlige økotoksikologiske effekter og den øgede tilførsel fra Skærbækværket vil ikke have en væsentlig påvirkning. 9.2 Cadmium Vand Vandkoncentration af Cd i Kolding Fjord og i Natura 2000-området er beregnet til 0,0037 og 0,0001 µg/l baseret på den maksimale deposition fra driftsscenariet, tilførslen fra røggaskondensat og udsivning fra mellemdeponi. Miljøkvalitetskravet er markant højere (0,2 µg/l) og er dermed ikke overskredet. På denne baggrund vurderes tilførslen af tungmetaller til Kolding Fjord og Natura 2000-områdetfra Skærbækværket ikke at have en væsentlig påvirkning på vandkoncentrationerne af Cd Sediment Cadmiumindholdet analyseret i sedimentprøver fra tre lokaliteter i Natura området i Lillebælt samt fra Skærbækværkets havn er vist i Tabel 9-4. Tabel 9-4 Data for Cd koncentration i sedimentprøver fra MADS (DCE, 2012, NST, 2013). Enhed er mg Cd/kg tørvægt.

19 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD 19/35 Station Længdegrad Breddegrad Dato Koncentration Skærbækværkets havn 937, , ,7 Hejls Nor 935, , ,19 Hejls Nor 935, , ,16 Lillebælt Bredning, sediment 940, , ,5 Lillebælt Bredning 2 938, , ,945 Gamborg Nor 948, , ,008 De tilgængelige data for Cd i sedimentprøver fra Lillebælt Bredning, sediment samt Lillebælt Bredning, 2, Hejls Nor samt Skærbækværkets havn overskrider OSPARs EAC-værdi (0,1 mg Cd/kg tørvægt), der er den værdi, der anvendes i vandplansudkastene, men de ligger under ERL-kriteriet på 1,2 mg Cd/kg tørvægt. Der er fundet særlig høje koncentrationer af cadmium i Gamborg Nor, ligesom indholdet af cadmium i sediment fra Helnæs Bugt er angivet som højt (NST, 2013b). EAC-værdien for Cd i sediment er overskredet i størstedelen af de indre danske farvande (Dahllöf & Andersen, 2009), hvilket afspejler at belastningen af Cd i Lillebælt ikke er usædvanlig. Beregninger der er foretaget under de forudsætninger der er angivet i afsnit 4, angiver en årlig tilvækst i sedimentkoncentrationer af Cd på 0,0009 mg/kg tørstof. Sedimentets indhold af cadmium overskrider i forvejen EAC-værdien. De beregnede tilførsler er et konservativt estimat jævnfør antagelserne om fuldstændig opblanding, fuldstændig nedsynkning af tungmetallerne og maksimal deposition ved Natura 2000-områdets vestlige grænse. Samtidig er der en margen op til ERLværdien, og derfor vurderes påvirkningen af tilførselen ikke at være væsentlig for sedimentet som habitat Biota Tabel 9-5 indeholder de tilgængelige data for Cd i blåmuslinger fra Lillebælt og Kolding Fjord. Der findes ikke EAC-værdier for Cd i biota, men sammenlignes der med SFT grænseværdien for klasse II på 2 mg Cd/kg tørvægt, som betegner niveauet for en moderat forurenet tilstand, ligger koncentrationerne i Lillebælt under denne og dermed vurderes det at de nuværende cadmiumkoncentrationer i muslinger ikke påvirker blåmuslinger i området væsentligt. Tabel 9-5 Data for Cd indhold i blåmuslinger fra MADS (DCE, 2012). Enhed er mg Cd/kg tørvægt. Station Længdegrad Breddegrad Dato Koncentration Kolding Fjord 929, , ,771 Kolding Fjord 929, , ,866

20 20/35 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD Kolding Yderfjord 937, , ,02 Lillebælt, Snævringen 944,1 5531, ,7 Lillebælt Bredning, , , ,034 Lillebælt Bredning 952, , ,0 Hejls Nor 934, , , Samlet konklusion for cadmium Indsatsområdet i vandplansudkastet indebærer at for at opnå en tilfredsstillende økologisk tilstand, skal udledninger overholde miljøkvalitetskravene. Bidraget fra Skærbækværket gør dette med stor margin i forhold til vandkoncentrationer af cadmium. Sedimentkoncentrationerne overskrider i forvejen de vejledende EAC-værdier, men ligger omkring ERL-værdien, på nær i Gamborg Nor som er et område med lille vandudskiftning. Den årlige tilførsel af cadmium til sedimentet fra Skærbækværket er konservativt vurderet til 0,0009 mg/kg tørstof og det vurderes ikke til at have en væsentlig påvirkning på sedimentet. Mængden af cadmium i biota vurderes ikke at ville kunne forårsage væsentlige økotoksikologiske effekter og den øgede tilførsel fra Skærbækværket vil ikke have en væsentlig påvirkning. 9.3 Bly Vand Vandkoncentration af Pb i Kolding Fjord og Natura 2000-området er beregnet til 0,0072 og 0,0002 µg/l baseret på den maksimale deposition fra driftsscenariet og tilførslen fra røggaskondensat. Miljøkvalitetskravet er markant højere (0,340 µg/l) og er dermed ikke overskredet. På denne baggrund vurderes tilførslen af bly til Kolding Fjord og Natura 2000-området fra Skærbækværket ikke at have en væsentlig påvirkning på vandkoncentrationerne af Pb Sediment Data for blyindhold i sedimentprøver fra Lillebælt kan ses i nedenstående tabel. Tabel 9-6 Data for Pb indhold i sediment fra MADS (DCE, 2012, NST, 2013). Enhed er mg Pb/kg tørstof. Station Længdegrad Breddegrad Dato Koncentration Skærbækværkets havn 937, , ,7 Hejls Nor 935, , ,9

21 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD 21/35 Hejls Nor 935, , ,3 Lillebælt Bredning, sediment 940, , ,4 Lillebælt Bredning 2 938, , ,8 Gamborg Nor 948, , ,3 De registrerede koncentrationer ligger over OSPARs EAC-værdi på 5 mg Pb/kg tørstof. Årsagen til forskellen i mængder i Hejls Nor i forhold til Gamborg Nor, Bredningen og Skærbækværkets havn kan ligge i at Pb binder sig stærkt til silt. Målte koncentrationer er derfor afhængige af siltkoncentrationen det pågældende sted således at jo mere silt, desto mere metal kan der bindes i sedimentet. Der er mere silt i Skærbækværkets havn og i Gamborg nor (86,4 %) samt sandsynligvis også i den relativt dybere bredning, end i den lavvandede Hejls Nor, og derfor registreres der også forholdsvist mere bly på steder som Lillebælt Bredning. I Helnæs Bugt, der ikke er en del af Natura 2000-området, er der ligeledes konstateret høje niveauer af bly, dog uden at værdierne er angivet specifikt (NST, 2013b). Generelt er koncentrationen af bly i sedimenter i de indre danske farvande højere end EAC-værdien (Dahllöf & Andersen, 2009) og som for Cd, afspejler dette at mængderne der er registreret i Lillebælt ikke er usædvanlige. En enkelt registreret overskridelse af ERL-værdien vurderes ikke til at være væsentlig, jf. afsnit 3 og at koncentrationens relation til siltindholdet. Beregninger der er foretaget under de forudsætninger der er angivet i afsnit 2, angiver en årlig tilvækst i sedimentkoncentrationer af Pb på 0,0019 mg/kg tørstof. De beregnede tilføreler er et konservativt estimat jævnfør antagelserne om fuldstændig opblanding, fuldstændig nedsynkning af tungmetallerne og maksimal deposition ved Natura 2000-områdets vestlige grænse. Samtidig er der en margen op til ERL-værdien, og derfor vurderes påvirkningen af tilførselen ikke at være væsentlig for sedimentet som habitat Biota Tabel 9-7 viser de registrerede data for bly i blåmuslinger fra Lillebælt. Tabel 9-7 Data for Pb indhold i blåmuslinger fra MADS (DCE, 2012). Enhed er mg Pb/kg tørvægt. Station Længdegrad Breddegrad Dato Koncentration Kolding Fjord 929, , ,5 Kolding Fjord 929, , ,6 Kolding Yderfjord 937, , ,2 Lillebælt, Snævringen 944,1 5531, ,6 Lillebælt Bredning 952, , ,0

22 22/35 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD Lillebælt Bredning, , , ,4 Hejls Nor 934, , ,9 Registreringen af Pb i muslinger fra Kolding Fjord og Lillebælt ligger under SFTklasse II grænseværdien på 3 mg/kg tørstof. På denne baggrund vurderes de nuværende niveauer af bly i blåmuslinger ikke at ville kunne forårsage væsentlige økotoksikologiske effekter Samlet konklusion for bly Indsatsområdet i vandplansudkastet indebærer at udledninger skal overholde miljøkvalitetskravene for at opnå en tilfredsstillende økologisk tilstand. Bidraget fra Skærbækværket gør dette med stor margin i forhold til vandkoncentrationer af bly. Sedimentkoncentrationerne overskrider i forvejen de vejledende EAC-værdier, som det er tilfældet i store dele af de indre danske farvande, men ligger omkring ERLværdien. Den årlige tilførsel af bly til sedimentet fra Skærbækværket er konservativt vurderet til 0,0019 mg/kg tørstof og det vurderes ikke til at have en væsentlig påvirkning på sedimentet. Mængden af bly i biota vurderes ikke at ville kunne forårsage væsentlige økotoksikologiske effekter og den øgede tilførsel fra Skærbækværket vil ikke have en væsentlig påvirkning. 9.4 Kobber Vand Vandkoncentration af kobber i Kolding Fjord og Natura 2000-området er beregnet til 0,0124 og 1,56*10-5 µg/l baseret på den maksimale deposition fra driftsscenariet, tilførslen fra røggaskondensat og udsivning fra mellemdepot. Miljøkvalitetskravet er markant højere (1,0 µg/l) og er dermed ikke overskredet. På denne baggrund vurderes tilførslen af tungmetaller til Kolding Fjord og Natura 2000-området fra Skærbækværket ikke at have en væsentlig påvirkning på vandkoncentrationerne af Cu Sediment Data for kobber i sedimentprøver fra Lillebælt er vist i Tabel 9-8. Tabel 9-8 Data for Cu indhold i sediment fra MADS (DCE, 2012, NST, 2013). Enhed er mg Cu/kg tørstof. Station Længdegrad Breddegrad Dato Koncentration Skærbækværkets havn 937, , ,4 Hejls Nor 935, , ,4

23 TUNGMETALLER I SEDIMENT I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD 23/35 Hejls Nor 935, , ,3 Lillebælt Bredning, sediment 940, , ,8 Lillebælt Bredning 2 938, , ,3 Gamborg Nor 948, , ,3 Alle data ligger over OSPAR's EAC-værdi (5 mg/kg), og to målinger ligger over ERL-grænseværdien for kobber i sediment på 34 mg/kg tørstof. Der er fundet særlig høje koncentrationer af kobber i Gamborg Nor, ligesom indholdet af Kobber i sediment fra Helnæs Bugt er angivet som højt (NST, 2013b). En stor kilde til kobber i havmiljøet er fra bundmaling på skibe, som ofte indeholder kobber. Kobberkoncentrationen er i lighed med Pb, stærkt korreleret til siltkoncentrationen, hvilket kan forklare de højere koncentrationer i Lillebælt Bredningen og Gamborg Nor. Generelt er koncentrationerne af Cu i sediment i de indre danske farvande højere end EAC-værdien (Dahllöf & Andersen, 2009), hvilket afspejler at koncentrationerne i Lillebælt ikke er usædvanlige. Overskridelserne af ERL-værdien vurderes til ikke at være væsentlig, jf. afsnit 3 og dens relation til siltindholdet. Beregninger der er foretaget under de forudsætninger der er angivet i afsnit 2, angiver en årlig tilvækst i sedimentkoncentrationer af Cu på 0,0001 mg/kg tørstof. De beregnede tilførsler er et konservativt estimat jævnfør antagelserne om fuldstændig opblanding, fuldstændig nedsynkning af tungmetallerne og maksimal deposition ved Natura 2000-områdets vestlige grænse. Samtidig er der en margen fra de målte koncentrationer op til ERL-værdien, og derfor vurderes påvirkningen af tilførselen ikke at være væsentlig for sedimentet som habitat Biota Data for kobber i blåmuslinger er vist i Tabel 9-9. Tabel 9-9 Data for Cu indhold i blåmuslinger fra MADS (DCE, 2012). Enhed er mg Cu/kg tørvægt. Station Længdegrad Breddegrad Dato Koncentration Kolding Fjord 929, , ,4 Kolding Fjord 929, , ,2 Kolding Yderfjord 937, , ,8 Lillebælt, Snævringen 944,1 5531, ,6 Lillebælt Bredning, Fyn 952, , ,0 Lillebælt Bredning, , , ,7