Nu begynder vi at udlede saltvand i Lovns Bredning

Transkript

1 Nu begynder vi at udlede saltvand i Lovns Bredning Information om Energinet.dk s genudskylning af kaverner (hulrum) i undergrunden under gaslageret i Lille Torup mellem Viborg og Års

2 Naturgas og Energinet.dk Lille Torup 2 Naturgas er en af Danmarks vigtigste energikilder og vil være det mange år endnu. Energinet.dk s gaslager i Lille Torup er med til at sikre, at der altid er naturgas nok til forbrugerne i Danmark. Om sommeren, hvor forbruget af naturgas er lavt, fyldes lagrene op. Og om vinteren, hvor forbruget er større end gasproduktionen fra felterne i Nordsøen og importen fra Tyskland, suppleres med gas fra lagrene. Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed ejet af staten ved klima, energi- og bygningsministeren. Virksomheden ejer det overordnede el- og naturgasnet i Danmark, og har ansvaret for forsyningssikkerhed, et velfungerende marked for el og gas samt indpasning af vedvarende energi i elsystemet. Virksomheden støtter bl.a. forskning og udvikling af miljøvenlig elproduktion, og udbetaler samfundets støtte til vedvarende energi.

3 Kære borgere og fiskere omkring Limfjorden. For fire år siden søgte Energinet.dk om at få lov til at vedligeholde og udvide gaslageret i Lille Torup mellem Viborg og Års. I 2010 og igen i 2011 revurderede og nedskallerede vi projektet til kun at omfatte den allermest nødvendige forebyggende vedligeholdelse af det eksisterende naturgaslager, så vi får mulighed for at udskifte brøndstrenge og brøndhoveder, montere nye sikkerhedsventiler samt at gendanne den volumen, som kavernerne er krympet siden de blev anlagt. Projektet er vigtigt for samfundet, fordi behovet for at lagre gas vil stige i takt med, at produktionen af naturgas i den danske del af Nordsøen falder og gradvist bliver erstattet af importeret naturgas. Siden gaslageret blev etableret i 1980 erne, er det natur-ligt skrumpet, og vedligeholdelsen er nødvendig, hvis gaslageret fortsat skal kunne fungere og leve op til nye, fremtidige sikkerhedskrav. For at sikre, at miljøet ikke tager skade, blev der forud for projektet foretaget meget omfattende miljøundersøgelser og vurderinger af virkninger på miljøet, ligesom en række muligheder for alternative løsninger er blevet overvejet - herunder også konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Naturstyrelsen har nu efter en meget lang og grundig myndighedsbehandling - og flere offentlige høringer med mange høringssvar - vurderet, at projektet kan gennemføres uden væsentlige virkninger på miljøet. Samtidig vil der blive gennemført en grundig overvågning af miljøet, som dels sikrer, at de krav, der stilles til projektet bliver overholdt, og dels sikrer, at de forudsætninger, som godkendelsen af projektet hviler på, også holder i virkeligheden. Jeg har stor forståelse og respekt for den bekymring, som projektet har givet anledning til, og vi synes det er godt, at myndighederne i deres godkendelse af projektet har taget et forsigtighedshensyn til miljøet, så vi begynder med et pilotprojekt, før resten af projektet kan gennemføres. Det har hele vejen igennem været vigtigt for os, at der er åbenhed om projektet og virkningerne på miljøet, og jeg håber, at vi gennem fortsat dialog, en stor gennemsigtighed omkring projektet og ikke mindst den løbende overvågning af miljøet, kan bidrage til at mindske bekymringen. Alle, der har spørgsmål om projektet, er meget velkomne til at kontakte mig direkte, ligesom vi har oprettet en døgnbemandet hotline, så vi straks kan reagere, hvis nogen mod forventning skulle observere noget usædvanligt i forbindelse med udledningen af det fortyndede saltvand i Lovns Bredning. I denne folder fortæller vi mere om projektet og svarer på nogle af de spørgsmål, som hyppigst er blevet stillet. Desuden kan man løbende følge projektet på vores hjemmeside på adressen Med venlig hilsen Leif Hansen Gaslagerchef Energinet.dk Tlf

4 Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret består af syv hulrum (kaverner), der ligger i ca meters dybde i undergrunden. Kavernerne ligger i en salthorst, der er en kæmpemæssig, naturskabt saltformation under jorden. Siden etableringen af gaslageret i 1980 erne er hulrummene naturligt skrumpet, og den forebyggende vedligeholdelse er nødvendigt af hensyn til gaslagerets fortsatte funktion og rolle for forsyningssikkerheden samt af sikkerhedsmæssige grunde, så gaslageret også kan leve op til forventede fremtidige krav. Gaslageret udgør en vigtig del af det danske naturgasnet, og det har betydning for forsyningssikkerheden af naturgas til de danske forbrugere. Gaslageret sørger for, at der er naturgas nok til de danske forbrugere om vinteren eller i en nødsituation. I takt med at naturgassen i den danske del af Nordsøen klinger af, vil der være behov for at lagre de øgede mængder af importeret gas. Desuden vil naturgassen supplere vedvarende energi, fx når vinden ikke blæser. 55 m Hulrum Eiffeltårnet Paris 4

5 5

6 Hvad står der i miljøgodkendelsen? Naturstyrelsen har i godkendelsen fastsat krav til projektet, som skal sikre, at de mest følsomme arter i Limfjorden er beskyttede. Kravene skal således sikre, at projektet ikke medfører en væsentlig påvirkning eller skade på Natura 2000-områderne, dets integritet eller de arter, der er en del af udpegningsgrundlaget. Naturstyrelsen konkluderer i den sammenfattende redegørelse - på baggrund af omfattende miljøundersøgelser og analyser - at det miljømæssigt er forsvarligt at gennemføre projektet: Der er tale om et samfundsmæssigt vigtigt projekt, der kan gennemføres inden for de eksisterende regler og uden en problematisk miljøpåvirkning af hverken lokalområdet eller området hvor der udledes saltvand. Som en ekstra sikkerhed er der i godkendelsen fastsat krav om at begynde med et pilotprojekt med én udskylning af én kaverne ved lav skyllehastighed. Pilotprojektet skal bekræfte, at de forudsætninger, som ligger til grund for godkendelsen, holder stik. Er det tilfældet, vil Naturstyrelsen give sin accept til, at Energinet.dk kan fortsætte genudskylningen af de øvrige seks kaverner. Naturstyrelsen har også fastsat krav om en omfattende miljøovervågning af Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord under udskylningen, herunder en særlig intensiv overvågning under pilotprojektet. Den offentlige høring om projektet, nye regler, og en reducering af projektet har desuden medført en række ændringer og skærpelser af miljøkravene til projektet. Bl.a. er der fastsat grænseværdier for flere metaller, den maksimale skyllehastighed er blevet reduceret, og saltindholdet i det udledte skyllevand er reduceret markant. Kilder: Naturstyrelsens godkendelse og den sammenfattende redegørelse med en gennemgang af sagen, vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og bemærkninger til sagens høringssvar fra borgere, organisationer m.v. kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. 6

7 Hvordan foregår genudskylningen? Lille Torup Når en del af saltet i hulrummet er opløst, pumpes det mættede saltvand i løbet af sommerhalvåret ud af kavernen. Det sker i takt med, at kavernen igen fyldes med gas. Vandet pumpes fra gaslageret ud til et fortyndingskar i Virksund, hvor skyllevandet fortyndes. Gaslager Lovns Bredning Det fortyndede saltvand ledes ud i Lovns Bredning med en saltholdighed, der svarer til det naturlige niveau i Lovns Bredning. Pumpestation Virksund Ferskvand fra Hjarbæk Fjord pumpes frem til gaslageret. Ferskvand ledes ned i hulrummet (kavernen) i salthorsten. Det sker i løbet af vinterhalvåret i takt med at gassen i hulrummet pumpes ud til forbrugerne. Saltet i kavernernes sider opløses langsom i vandet, og der dannes et større hulrum. Hjarbæk fjord 7

8 Hvad er tidsplanen for projektet? Pilotprojektet December > April > August > August > December 2012 Vandfyldning. Energinet.dk begynder pilotprojektet med én genudskylning af én kaverne. Ferskvand fra Hjarbæk Fjord ledes ned i én af de syv kaverner i takt med at kavernen tømmes for gas. Saltet i kavernernes sider opløses langsom i vandet, og der dannes et større hulrum. Vedligeholdelse. Den gamle brøndstreng ned til kavernen udskiftes. Udledning. Det mættede saltvand i kavernen tømmes langsomt ud af kavernen i takt med at kavernen fyldes med gas. Vandet ledes til pumpestationen i Virksund, hvor skyllevandet fortyndes, så saltindholdet svarer til det naturlige niveau i saltvandet i Lovns Bredning. Intensiv overvågning af vandmiljøet. Data indsamles af en uafhængig virksomhed, som er akkrediteret og kompetent på miljøområdet. Data sendes til Naturstyrelsen og offentliggøres på Energinet.dk s hjemmeside. Godkendelse. Viser pilotprojektet, at forudsætningerne for godkendelsen af projektet holder stik, giver Naturstyrelsen sin accept til, at Energinet.dk kan fortsætte projektet. Genudskylningen Genudskylning. Under forudsætning af godkendelse i Energinet.dk s bestyrelse fortsætter Energinet.dk genudskylningen af de øvrige seks kaverner. Overvågning af vandmiljøet fortsætter til et år efter den sidste genudskylning. Data sendes til Naturstyrelsen og offentliggøres løbende på Energinet.dk s hjemmeside. 8

9 Hvad er der i salthorsten? salt ca. 95% sand ca. 5% Naturligt forekommende grundstoffer, herunder tungmetaller <1% Det salt, vi i dag putter på vores æg og spiser, er det samme salt, som findes i salthorsten under Lille Torup. For 250 millioner år siden lå havet, hvor Himmerland ligger i dag. Havet var præget af stor vandfordampning, og saltet i havet blev derfor aflejret. Naturen dannede på den måde en kæmpemæssig saltpude, som kaldes en salthorst. Sammen med saltet blev der aflejret en række naturligt forekommende grundstoffer fra urhavet, herunder metaller. Salthorsten består derfor af salt, lidt sand og en meget lille mængde andre stoffer, bl.a. tungmetaller, som naturligt fandtes i urhavet længe før, der var noget, der hed menneskeskabt forurening. 9

10 Vil saltet skade Limfjorden? Hvert år tilføres Limfjorden millioner af tons saltvand fra Vesterhavet. Ved pilotprojektet ventes udledt ca. 140 tusinde tons salt fra salthorsten. Det svarer til ca. 0,1 % af den mængde salt, som Limfjorden naturligt får tilført fra Vesterhavet i samme periode. Hvis alle syv kaverner genudskylles én gang ventes udledt ca. 1 mio. tons salt over ca. syv år. Det svarer til ca. 0,09 % af den mængde salt, som Limfjorden naturligt får tilført fra Vesterhavet i samme periode. Saltvandet, der udledes i Lovns Bredning, vil have en saltholdighed, som svarer til den, der i forvejen er i området, og i øvrigt svarer saltet fra salthorsten til det salt, vi til dagligt bruger og spiser på vores æg. Naturstyrelsen vurderer på baggrund af omfattende undersøgelser de seneste fire år, at overholdes kravene til udledningen af saltvandet i Limfjorden, vil udledningen kunne ske uden væsentlige påvirkninger af vandområderne. Samtidig bruges et forsigtighedsprincip, fordi der først gennemføres et pilotprojekt med én genudskylning, som herefter vurderes, før Naturstyrelsen giver accept til udskylning af de øvrige kaverner. Kilder: Naturstyrelsens informationsfolder om projektet, Miljørapport og VVM-redegørelse fra Miljøcenter Århus, miljøministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg samt Naturstyrelsens miljøgodkendelse. 10

11 11

12 Er saltet forurenet med gifte og metaller? Det salt, vi i dag putter på vores æg og spiser, er det samme salt, som findes i salthorsten under Lille Torup. Saltet i kavernen er inddampet havsalt fra urhavet. Salthorsten har også et indhold af naturligt forekommende grundstoffer, herunder en række miljøfremmede stoffer og metaller. De var i urhavet for millioner af år siden, længe inden den menneskeskabte forurening. Selv om stofferne findes i meget små mængder (< 0,1 % af salthorsten), så er de i lighed med salt giftige, hvis koncentrationen er tilstrækkelig stor. En lille del af disse stoffer vil blive ledt ud i Lovns Bredning, men en stor del vil bundfældes og blive i kavernen. Erfaringen fra udskylninger i Tyskland viser, at op til 90 % af metallerne i saltet ikke skylles med ud, men derimod bliver i hulrummene, hvor de bundfælder. De metaller, som udledes, er naturligt bundet til havsalt, og findes derfor allerede naturligt i Limfjorden. Udledningen af metaller fra gaslageret vil være væsentligt mindre en den udledning, som kommer fra åer, atmosfæren og rensningsanlæg i området, hvor der er 22 dambrug, 22 rensningsanlæg og et industrianlæg med udledning i området. Naturstyrelsen vurderer, at de udledte metaller fra genudskylningen ikke har en væsentlig betydning set i forhold til den samlede belastning af Limfjorden. Vurderingen er, at hvis kravene til udledningen af metaller og miljøfremmede stoffer overholdes, så er der sikret et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for udledningen til Natura 2000-områderne i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Udledningen af metaller, vil dermed ikke medføre en væsentlig påvirkning af området. Risikoen for ophobning af bl.a. tungmetaller i fødekæden og dermed risikoen for skader på fx skaldyr og fisk i Limfjorden er også vurderet. Indholdet af metaller i fx muslinger i Lovns Bredning og Limfjorden er lavt i forhold til 12

13 landsdækkende målinger, og der er ikke målt et højere indhold af metaller i fødekæden i Lovns Bredning i forhold til andre steder i Limfjorden. Der er således ikke målt nogen ophobning af tungmetaller i fødekæden fra den sidste udskylning i Lovns Bredning, som skete over 16 år fra , da gaslageret blev etableret. EU har indsamlet omfattende viden om stoffers betydning for miljøet og har fastsat maksimumskrav til udledninger. På den baggrund har Naturstyrelsen fastsat krav til Energinet.dk s udledning ud fra en vurdering af stoffernes effekter på dyr og planter, og på stoffernes evne til at nedbrydes og bioakkumulere. Kravene skal sikrer beskyttelsen af de mest følsomme arter i Limfjorden, og dermed at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning eller skade på Natura 2000-områderne, dets integritet eller de arter, der er en del af udpegningsgrundlaget. For at sikre, at Naturstyrelsens krav overholdes, tages der under hele projektet målinger af vandet. Og for at følge et forsigtighedsprincip gennemføres i første omgang et pilotprojekt, som skal vise, at forudsætningerne for godkendelsen holder stik. Hvis kravene til udledningen ikke kan overholdes i pilotprojektet, vil der enten blive iværksat rensning, og hvis det ikke er teknisk muligt, vil projektet blive standset. Kilder: Naturstyrelsens informationsfolder om projektet, Miljørapport og VVM-redegørelse fra Miljøcenter Århus, miljøministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg spørgsmål 478 og 533, den sammenfattende redegørelse med en gennemgang af sagen side samt Naturstyrelsens miljøgodkendelse. 13

14 Men fiskene forsvandt, da gaslageret blev etableret? Gaslageret blev etableret i årene , og samtidig blev der i årene 1984 til 1996 observeret en stor nedgang i fiskebestandene, ikke kun i Lovns Bredning, men i hele Limfjorden. Det er derfor nærliggende at tro, at der er en sammenhæng. Men ifølge Danmarks Fiskeriundersøgelser skyldes nedgangen i fiskebestandene omfattende iltsvind, og der er ikke noget, som indikerer at gaslageret skulle være en væsentlig årsag til iltsvindet i fjorden. Limfjorden er påvirket af store tilførsler af næringsstoffer fra land, især af kvælstof, primært fra landbruget. Den store tilførsel af næringsstoffer medfører forøget opblomstring af planktonalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og derved forringer vandplanternes udbredelse og forøger risikoen for iltsvind. Kilder: Miljørapport og VVM-redegørelse fra Miljøcenter Århus side 89-94, og miljøministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, spørgsmål

15 15

16 Er der undersøgt alternativer? I forbindelse med udarbejdelsen af Miljørapport og VVM-redegørelse med vurderingerne af virkningerne på miljøet, har en lang række alternative løsninger været overvejet: Kan gaslageret flyttes til et andet sted? Kan det udskyllede salt bruges til fx vejsalt? Kan det udskyllede salt eksporteres til en eksisterende saltfabrik? Kan der etableres produktion af salt ved gaslageret? Kan man bruge grundvand til udskylning af kavernerne? Kan det udskyllede saltvande ledes gennem et rør til en anden lokalitet ved Sallingsund, Løgstør Bredning, Aggersund eller i Vesterhavet ved Bovbjerg eller i Jammerbugten? Alternativerne er på grund af de miljømæssige og økonomiske omkostninger ved skulle anlægge nye rørledninger til at transportere vandet over lange afstande (mellem 18 og 94 km) ikke aktuelle, da projektet på baggrund af Miljørapportens og VVMredegørelsens undersøgelser vurderes ikke at påvirke eller skade vandmiljøet ved udledning i Lovns Bredning. Konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet har også været vurderet. Kilder: Miljørapport og VVM-redegørelse fra Miljøcenter Århus side 59-64, miljøministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, spørgsmål 540 og

17 17

18 Hvordan overvåger vi fjorden? I de senere år er der indsamlet store mængder miljødata fra Lovns Bredning. Under pilotprojektet vil udledningen og vandmiljøet blive nøje overvåget, og Naturstyrelsen skal vurdere data fra overvågningen under pilotprojektet, før Energinet.dk får tilladelse til at fortsætte med udskylning af flere kaverner. Også når udskylningen af de øvrige kaverner foregår, vil udledning og vandmiljøet blive overvåget. Der tages dagligt målinger, inden saltvandet ledes ud i Limfjorden, og hver 14. dag tages prøver i Lovns Bredning. Overvågningen foretages af en uafhængig virksomhed, som er akkrediteret og kompetent på miljøområdet. Energinet.dk forventer, at lokale fiskere vil deltage aktivt i miljøundersøgelserne, ligesom det skete i forbindelse med de omfattende forundersøgelser, som ligger til grund for Miljørapporten og VVM-redegørelsen, hvor projektets virkninger på miljøet er vurderet. Under pilotprojektet vil både udledningen og vandmiljøet blive overvåget. Det er fysiske forhold som fx temperatur, kemiske forhold som fx saltindholdet i vandet og biologiske forhold fx fiskelarver. Kilde: Miljøgodkendelsen. 18

19 19

20 Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Hotline tlf Hvis du observerer udsædvanlige forhold ved fjorden under vores udledning af saltvand, kan du døgnet rundt ringe på vores hotline