Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Transkript

1 Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende fællesskab med respekt, nærvær og konsekvens. Faglighed: Vi har en høj faglighed og en professionel tilgang til opgaver og hinanden. Vi skaber rum for udvikling og har et nysgerrigt fokus på fremtidens opgaver. Samarbejde: Vi lægger vægt på et forpligtende samarbejde, der bygger på gensidig respekt, tillid og retfærdighed. Kommunikation: Vi lægger vægt på klare mål og tydelig kommunikation i et professionelt samarbejde, hvor vi opstiller gensidige forventninger, udfordrer og udfordres, reflekterer og evaluerer. 1

2 Strategier og handleanvisninger for lederteamet: Menneskesyn: Vi vil møde børn og voksne med en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang Vi vil sige det vi gør - og gøre det vi siger Det vi gør - skal give mening for børn og voksne Vi vil reagere på det vi ser og oplever og skabe konsekvens, eksperimentere og reflektere Faglighed: Vi har fokus på Folkeskolens mål og opgaver - og forventer det samme af medarbejderne Vi vil tage de initiativer der skal til, for at skolen til stadighed er en professionel arbejdsplads med et højt fagligt niveau Vi vil udfordre og stille krav til os selv og medarbejderne og støtte medarbejderne i deres fælles og individuelle udvikling Vi vil tilpasse skolen kompetencer til fremtidens krav Samarbejde: Vi og skolens medarbejdere har et fælles ansvar for at skabe et godt samarbejde Vi vil medinddrage medarbejderne i de beslutninger, det er muligt Vi vil dialog med medarbejdere og samarbejdspartnere Vi vil opleves som en tillidsvækkende og retfærdig ledelse med fokus på alles trivsel Kommunikation: Vi opstiller mål og rammer for opgavernes løsning Vi kommunikerer vores forventninger til hinanden og medarbejderne Vi vil skabe et højt informationsniveau, med rette information til rette medarbejder, børn, forældre og andre samarbejdspartnere Vi vil interessere os for hvordan vores information virker i praksis Udarbejdet af lederteamet i oktober

3 Ledelsens forventninger til medarbejderne: Det vi gør gir mening for det enkelte barn og fællesskabet Udmøntningen af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune tager afsæt i de overordnede, nationale målsætninger for reformen; 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Tidslinje dec juni 2014 Skolereform mål og indhold Skolereform organisatorisk Skolereform arbejdstid December/januar/februar Februar/marts/april/maj Februar/marts/april/maj/juni Fremtidens skolen (mål og indhold): 3

4 Vi tager fælles ansvar for børns læring og trivsel At pædagoger(sfo, klub) og lærere samarbejder om barnets læring og trivsel At erhvervs, kultur- og foreningslivet inddrages i barnets læring og trivsel At forældre og medarbejdere indgår i et forpligtende samarbejde om barnets læring og trivsel Teamsamarbejdsdokument, indskolingsfolder, afdelingsprofiler, som involverer pædagoger/lærere Mål- og rammeprincipper for skole- hjemsamarbejdet. SFO: Vi understøtter dagligt børns læring igennem de nedenstående aktiviteter: Bevægelse - Kreative aktiviteter Musik IT - Natur Beskrivelse af hvordan omverdenen tænkes at tage ansvar for barnets trivsel og læring. Hvordan faggrupperne samarbejder når understøttende undervisning skal støtte den fagfaglige undervisning, trivsel osv. SFO: Optimere ovenstående aktiviteter via fælles planlægning lærere/pædagoger Understøttende undervisning - Verden ind i skolen, skolen ud i verden. Pædagoger i indskolingen, samarbejde med Tempeltræet, musikskolen, naturskolen, Comenius, o.a. SFO: Samarbejde med foreninger omkring basketball, Gymnastik, yoga, skak m.fl. En fælles forståelse på skolen, mellem faggrupperne for hvad dette tiltag kan. En struktureret og målrettet brug af dette til forforståelse, efterbehandling, som motiverende tiltag, skabe effekt ved variation af aktiviteter SFO: Fortsat samarbejde og udbygning af samarbejdet med foreningslivet Motion og bevægelse (minimum 45 min. om dagen) Skemalagte idrætstimer SFO: SFOen har dagligt planlagte pædagogiske aktiviteter indenfor bevægelse Udover disse planlagte aktiviteter opstår der dagligt spontane bevægelseslege mm. En struktur, hvor og hvordan bruges tiden, hvem gør det, pædagog/lærer/andre? 4

5 Vi møder barnet, som det er og har fokus på, at alle er i udvikling fagligt og socialt. At udfordre alle børn så de bliver så dygtige de kan At mindske betydningen af den sociale baggrund i forhold til de faglige resultater Faglige huller, masterclasses/særligt dygtige grupper, elever med særlige udfordringer, lektiehjælp, tidlig læsehjælp, tidlig matematikhjælp, AKT, inklusionspædagoger, supplerende undervisning, DSA SFO: Samarbejde omkring det enkelte barn/børnegruppen, via årgangsmøder, indskolingsmøder. Alle klasser har en primærpædagog, som understøtter barnets sociale udvikling og trivsel med fokus på det inkluderende fællesskab. :. At barnet kontinuerligt får tydelige læringsmål og feedback Struktureret holddeling i udskoling portfolie i matematik Samarbejde med TosprogsTaskforce At alle arbejder videre med Nottingham/Hattie, mere videreuddannelse, samt en struktur, der forpligter alle til brug af tydelige mål og mere feedback/forward Nye fælles mål for fagene SFO: Pædagogerne kan i samarbejde med lærerne give feedback til børnene dagligt/ugentligt. Desuden skal pædagoger og lærere fælles fastlægge mål og evaluere forløb At barnet får en mere motiverende og varieret skoledag A-dage, a-uger, forsøgs- udviklingsprojekt med udeskole, samarbejde med Tempeltræet og SFO, ekskursioner, musikskolen, brug af forældrekompetencer, musik i tide, huskunster etc. SFO: Pædagogerne deltager på A-dage, A-uger, ekskursioner og ture og samarbejder allerede med diverse foreninger At den enkelte dag er varieret på en struktureret måde, der til dagligt motiverer til læring og trivsel SFO: Fælles traditioner og fælles arrangementer, større fokus på lektiehjælp 5

6 At vi bruger øget mål- og resultatstyring Vi laver allerede Kommunale, nationaltest og afgangsprøver Elevtrivselsundersøgelser Udvikle egne redskaber til mål og resultatstyring i fagene Fokus på barnets progression SFO: Trivselsmålinger og opfølgning på disse At mindst 80% skal være gode læsere og gode til matematikmål i nationale test Andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige hvert år målt i nationale test Andelen af de dårligste læse og matematikresultater skal reduceres hvert år målt i nationale test Læse-, DSA- og matematikvejledere, faglige huller, masterclasses/særligt dygtige grupper, lektiehjælp, tidlig læsehjælp, Tidlig matematikhjælp, AKT, inklusionspædagoger, supplerende undervisning, kompetenceudvikling matematik, dansk og DSA. Frivillig/obligatorisk faglig støtte (lektiehjælp/fordybelse) Lektiehjælp afdelingsopdelt med mulighed for tilmelding og fraværsregistrering SFO: Har lektiehjælp på forældreniveau At lektiehjælpen kan arbejde med mere og andet en lektiestøtte SFO: Udvidelse af tidsforbruget til lektiehjælp/fordybelse og en øget målfokusering. At 95% kan gennemføre en ungdomsuddannelse UU-vejleder 6

7 Vi møder børn og voksne med anerkendelse og gensidig respekt At trivslen for børnene øges målt i kommunalt/nationalt it-redskab Det gør vi allerede SFO:Ved rekruttering af nye pædagoger understreges vigtigheden af at have et anerkendende menneskesyn Systematisk arbejde med trivsel Vi skal lave årlige elevtrivselsmålinger (fælles kommunalt/nationalt værktøj) SFO: Systematisk arbejde med trivsel At barnet indgår i et inkluderende fællesskab Det gør vi allerede Klassemøde, klasseledelse, inklusionskursus indskoling, inklusionspædagoger, AKT, teams arbejder lidt sammen om de udfordrende børn. SFO: Klassemøde, inklusionskursus indskoling, inklusionspædagoger, AKT, teams arbejder lidt sammen om de udfordrende børn Mere samarbejde på de enkelte teams om de udfordrende børn. Mere kursus til mellem/udskolingstrin om Barnet gør hvad det kan, ikke hvad det vil SFO: Øget fokus på supervision med henblik på inklusion, kompetenceudvikling 7

8 Vi har fælles rammer og aftaler, der giver tryghed og klarhed Udvikling af lærings-/nye læringsaktiviteter Vejledere, medarbejdere der ønsker udvikling af læring Kompetenceudvikling Kommunikationsstrategi internt/eksternt Arbejde samme om og med nye forenklede fælles mål SFO: Fælles mål om læring, samarbejdsaftaler Udvikle årgangsteamsamarbejdet Der skal arbejdes med evaluering, feedback/ feedforward Systematisk udvikling af praktisk og eksperimentel undervisning Systematisk arbejde med viden og forskningsbaseret undervisning Fysiske læringsrum Årgangs- og afdelingsstruktur, udvikling af læringsrum i udskolingen, forsøgs- udviklingsprojekter, valghold (innovation/entreprenørskab) SFO: Udvikling af læringsrum i indskolingen Kompetenceudvikling, nyt og mere fleksibelt skema SFO: Kompetenceudvikling, nyt og mere fleksibelt skema 8

9 Mål og indhold Lærerne Fremlæggelse af procesplan (skole/klub) 10. december Tidslinje (skole/klub) 10. december Effektstyringsmodel (skole/klub) 10. december Understøttende undervisning (skole/klub) 10. december Tydelige læringsmål, feedback og evaluering (test o.a.) (skole/klub) MED-udvalg/SB/fagudvalg/personalemøde 14. januar Varieret skoledag (skole/klub) 21. januar Verden ind i skolen/skolen ud i verden (skole/klub) MED-udvalg/SB/fagudvalg/personalemøde 18. februar Motion og bevægelse (skole/klub) MED-udvalg/SB/teammøder/personalemøde Slut marts Trivsel (skole/klub) MED-udvalg/SB/teammøder/personalemøde Slut marts Hvordan kunne en skoledag se ud (skole/klub) MED-udvalg/lærermøde/personalemøde 25. februar Databaser med bud på ovenstående (skole/klub) Principper (skole/klub) Løbende 9

10 HUSKESEDDEL Organisatorisk (marts/april) Arbejdspladser, samarbejde mellem faggrupper, opgaver/tid, hvornår og hvordan kan der samarbejdes. Mål/nye faglige mål Understøttende undervisning, fast mødebånd i afdelingerne(rammer), retningslinjer for et struktureret samarbejde mellem faggrupperne (herunder fagfordeling, skema, modul-inddelt, årskalender, afklaring af gensidige forventninger og kompetencer), medarbejder tid i skoletiden, præsentationsrunde mellem klub/sfo/skole. Eksempler på et barns/medarbejders almindelige dag. Arbejdstid (marts/april) Andet Fælles pædagogisk dag hvornår? 10