Folkeskolereformen i København

Transkript

1 Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014

2 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder) At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den overordnede målsætning med reformen er, at eleverne gennem mere og bedre undervisning skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Folkeskolereformen gennemføres med afsæt i tre klare mål. I København vil pejlemærkerne desuden være parametre for arbejdet med folkeskolereformen.

3 Mål og pejlemærker Vi styrer efter folkeskolereformens tre mål og de københavnske pejlemærker, så vi fastholder den faglige udviklingskurs vi allerede har sat i gang i København. FOLKESKOLEREFORMENS TRE KLARE MÅL Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. KØBENHAVNSKE PEJLEMÆRKER Faglighed: Alle elever skal være dygtigere Ungdomsuddannelse: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Chancelighed: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Trivsel: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen 3

4 Tre overordnede indsatsområder 1. En længere og varieret skoledag 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere 3. Få klare mål og regelforenkling

5 En længere og varieret skoledag (1) Flere timer: Indskoling (0.-3. klasse): 30 timer Mellemtrin (4-6. klasse): 33 timer Udskoling (7.-9. klasse): 35 timer To former for timer: Fagopdelte lektioner Understøttende undervisning Motion og bevægelse på alle klassetrin i ca. 45. min om dagen Understøttende undervisning Lærerne har den generelle undervisningskompetence og er ansvarlig for at sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin indfries Pædagoger og medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne støtte og supplere lærerne i de fagopdelte timer og kan varetage den understøttende undervisning alene

6 En længere og varieret skoledag (II) Ændringer i timefordelingen Højere timetal: Dansk i 4-9. klasse én lektion om ugen Matematik i klasse - én lektion om ugen Idræt i 1. klasse - én lektion om ugen Musik i 1. og 5. klasse - én lektion om ugen Håndværk og design i 4. klasse - én lektion om ugen Natur/teknik i 2. og 4. klasse - én lektion om ugen Vi skal indføre: Engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen 2. fremmedsprog i 5. klasse - én lektion om ugen og i 6. klasse - to lektioner om ugen Valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen I øvrigt: En ugentlig geografitime flyttes fra 8. til 7. klasse Klassens tid fjernes på alle klassetrin

7 Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Pulje til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger Pulje til efteruddannelse af skoleledere Mål: at lærere i 2020 skal have undervisningskompetence svarende til den tidligere linjefag eller tilsvarende kompetence via efteruddannelse el. lign.

8 Få klare mål og regelforenkling (I) Der er formuleret tre nationale mål (som flugter med de københavnske pejlemærker) og en række resultatmål. MÅL 1. Alle elever skal blive så dygtige de kan RESULTAT- MÅL 1.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 1.2. Andelen af de allerdygtigste elever i danske og matematikskal stige år for år 2. Betydningen af social baggrund skal mindskes ift. faglige resultater 2. Andelen af elever med dårlige resultater i de nat. test for læsning og matematik skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes 3. Elevernes trivsel skal øges

9 Få klare mål og regelforenkling (II) Færre bindinger på timetal for de enkelte fag: 1. Samlet minimumstimetal for hvert klassetrin herunder minimumstimetal for det samlede antal årligt fagopdelte timer 2. Minimumstimetal for dansk, matematik og historie (fra kl.) 3. Vejledende timetal for øvrige fag Kommunalbestyrelser kan godkende nye valgfag Lempelse af holddannelsesregler Mere frihed til sammensætning af skolebestyrelser Dannelse af pædagogisk råd gøres frivilligt.plus en række øvrige forenklinger

10 Indsatser fastlagt i Budget 14 Indsats Beskrivelse Lektiehjælp og faglig fordybelse Ændring af morgenåbent Skolemad og eftermiddagsmad To-voksenordning på skolerne Udvidet åbningstid i juniorklubber Lektiehjælp og faglig fordybelse placeres på fritidshjem/kkfo for klasse og på skoler for klasse. Ledelsesansvaret for lektiehjælpen ligger på skolerne uanset fysisk placering. Morgenåbent samles på eller en KKFO/fritidsinstitution ved skolens matrikel i stedet for på alle fritidsinstitutioner og bliver gratis for alle klassesbørn. Morgenpasning varetages af pædagogisk personale Skolemadsordningen udvides til alle skoler, hvor det er fysisk muligt (senest 2017) og tilskudsordningen udvides, så flere elever kan få tilskud til frokost. Der er afsat midler til anlæg og drift af forældrebetalt eftermiddagsmad til elever på alle skoler. Der er afsat midler så en tre-sporet skole i gennemsnit vil kunne tilbyde ca 8 timer med to-voksen-ordning om ugen. BUU træffer beslutning om konkret udmøntning. Der er afsat midler til udvidet åbningstid i juniorklubber med særligt mange udsatte børn. BUU træffer beslutning om konkret udmøntning. 10

11 Indsatser fastlagt i Budget 14 Indsats Beskrivelse Kompetenceudvikling Fagligt implementeringsteam Åben skole og læringsmiljøer uden for skolen Arbejdspladser til medarbejderne Kompetenceudvikling med fokus på: aktiviteter målrettet ledere aktiviteter målrettet lærere linjefag, fokus på læringsmål og teamsamarbejde Der er afsat midler til et fagligt implementeringsteam, der skal bistå skolerne med at finde gode, lokale løsninger på reformens udfordringer. Der er afsat midler til at skolerne gratis kan bruge fritids- og kulturinstitutioner som læringsarenaer. Desuden skal der udarbejdes en partnerskabsmodel, som skal styrke samspillet mellem skoler, foreninger og kulturliv. Der er afsat midler til at 75% af skolerne kan få indrettet lærerarbejdspladser efter lokalt ønske og behov. 25% af skolerne starter med midlertidige løsninger. Vi er ved at screene mulighederne på skolerne og vil efterfølgende gennemføre dialog om de rigtige løsninger. 11

12 Implementeringsproces I København implementerer vi med afsæt i tre implementeringsprincipper. Vi har fokus på realisering fra dag 1, lokal forankring og et velfungerende arbejdsmiljø i processen. Dag 1 Reformen skal kunne fungere fra dag ét og implementeres med udgangspunkt i de eksisterende medarbejdere og de strukturelle og fysiske rammer, med særligt fokus på at tilgodese det politiske ønske om at bevare de københavnske fritidshjem. Lokalt råderum De lokale ledelser skal have et stort råderum til den lokale udmøntning, så folkeskolen i højere grad tilpasses lokale børn, forældre og udfordringer. Arbejdsmiljø Vores indsatser for at implementere reformen skal understøtte et velfungerende arbejdsmiljø og indtænke løsninger, så vi sikrer, at pædagoger og lærere får de bedst mulige arbejdsbetingelser på arbejdspladsen fra dag ét. 12

13 Implementeringsproces Fase 1: Fra skolestart 2014 Budgetforlig 2014 om bl.a.: lektiehjælp og faglig fordybelse, øget timetal, understøttende undervisning, 45 minutters daglig idræt og motion, pædagoger og andre faggrupper på skolen, ny arbejdstid for lærere, morgenåbent på skolerne og udvidet åbningstid i juniorklubber, skolemad og eftermiddagsmad, strukturpulje, faciliteter til lærerforberedelse og teamsamarbejde på 75% af skolerne Udmøntning af budgetforlig og faglige beslutninger om indhold i reformen fx valgfag, skolebestyrelsessammensætning, tysk og fransk i 4.- 5,.klasse m v. Fase 2: Frem mod skolestart 2016 Øget timetal Obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse Analyse af fremtidens fritidstilbud Analyse af skolernes fysik 13

14 Implementeringsproces Implementering af folkeskolereformen er en spændende og omfattende forandring, som vil tage tid. En række løsninger skal være klar fra 1. august 2014, mens andre løsninger vil have en længere horisont. Derfor implementerer vi i to faser. Implementeringen vil blive planlagt og gennemført i nært samarbejde med de faglige organisationer, medarbejdere, forældre og elever. I forhold til inddragelse, så har vi en niveaudelt sondring mellem, beslutninger der træffes på: Politisk niveau Forvaltnings niveau Lokalt niveau 14

15 Implementeringsproces 2013/ Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar April Politisk niveau Budget 2014 vedtaget BUU drøftelse af skolebestyrelsessammensætning, valgfag mv. BUU beslutning om udmøntning af budget 2014 BUU beslutning om udmøntning af anlægspulje BUU beslutning om skolebestyrelsessammensætning, valgfag mv. BUU beslutning om elevplaner, kvalitetsrapport og trivselsrapport Forvaltningsniveau Udarbejdelse af udmøntningssag på beslutninger truffet i budget 2014, herunder: - Lektiecafe og faglig fordybelse - Morgenåbent - Strukturpulje mv Rammer for lærere (værnsregler) og pædagogers arb.vilkår på plads Rammer for skolebestyrelsessammensætning på plads Budgetudmelding til skoler og institutioner Plan for kompetenceudvikling og tilrettelæggelse af initiativerne i dialog med skoler Rammer for elevplaner, kvalitetsrapport og trivselsrapport på plads Udmelding af strukturpulje Lokalt niveau Sep. okt.: Dialog i skolers samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg om mulighed for lærertilstedeværelse 23. sep. og okt.: KL s forløb for skoleledere Okt.- dec.: Dialog med skoler og området samt Drift og Anlæg om skoler og lærertilstedeværelse Nov.- dec.: Høring om skolebestyrelsessammensætning, valgfag mv. Jan marts: Lokal proces om personalehåndtering Jan: Lærertilmelding til kompetencedækningskurser åbner

16 Inddragelse Vi inddrager løbende ledere, medarbejdere, forældre og børn i udviklings- og visionsarbejdet. Det sker gennem: Løbende dialog i MED/SU-organer Dialogmøder i områder og med direktion Inspirationsseminarer Høringer Fokusgrupper M.m. 16

17 Information Vi informerer løbende på: Temasiden: Folkeskolereformen på KKintra Hjemmesiden: 17