Medicinregning. Kapitel 4. Find supplerende materiale i i-bogen. medicin borgeren skal have?

Transkript

1 Kapitel 4 Medicinregning? Hvilke problemer har du oplevet i forbindelse med beregning af den medicin borgeren skal have? Find supplerende materiale i 19

2 I dette kapitel kan du læse om, hvordan du finder frem til eller kontrollerer medicindoseringer, fx Hvordan du ved faste lægemidler beregner henholdsvis den ordinerede lægemiddeldosis, styrken pr. tablet og antallet af tabletter, der skal gives. Hvordan du ved flydende lægemidler beregner styrken pr. milliliter, den ordinerede lægemiddeldosis, og hvor mange milliliter der skal gives. Hvordan du med infusioner beregner den ordinerede volumen, tidsperioden for infusionen og hastigheden, dvs. hvor mange dråber/milliliter der skal løbe ind pr. minut. Hvordan du beregner, når lægemidlerne er opgivet i procent vægt/vægt (% w/w) eller i procent vægt/volumen (% w/v). C Tabletter, kapsler og suppositorier kaldes for faste lægemidler, da de er faste. Beregninger ved tabletter, kapsler eller suppositorier Ordineret lægemiddeldosis g mg mikg IE Antal Tablet Kapsel Suppositorie Styrke pr. Tablet Kapsel Suppositorie IE betyder Internationale Enheder og er en måleenhed for, hvor meget aktivt stof der er af lægemidlet. IE anvendes fx ved insulin og visse former for antibiotika. Figur 4.1. Denne cirkel er symbolet på en tablet. Figuren kan anvendes ved beregning af lægemidler, når du skal finde frem til tabletternes styrke, antal tabletter eller den ordinerede lægemiddeldosis. Lægemiddeldosis viser, hvor mange g/mg/mikg/ie der er ordineret i alt pr. døgn. Styrke viser, hvor mange g/mg/mikg/ie der er af lægemidlet pr. tablet, kapsel eller suppositorie. Antal viser, hvor mange tabletter, kapsler eller suppositorier der skal gives. 20 Kapitel 4

3 Ved medicinberegning er det vigtigt at have overblik over, hvilke af de tre faktorer du kender, og hvad du skal beregne. Den øverste del af cirklen svarer præcist til den nederste del, dvs. at den ordinerede lægemiddeldosis er lig med det antal tabletter, der gives i en bestemt styrke, se figur 4.1. De enkelte dele, som skal findes, bliver beregnet ved at gange eller dividere. Ved lodret streg skal du gange, og ved vandret streg skal du dividere. 1. Den ordinerede lægemiddeldosis findes ved Antal x Styrke 2. Antal (tabletter, kapsler, suppositorier) findes ved Ordineret lægemiddeldosis Styrke 3. Styrken (pr. tablet, kapsel, suppositorie) findes ved Ordineret lægemiddeldosis Antal Find lægemiddeldosis Det er vigtigt at kende den lægemiddeldosis, som borgeren får, da du skal reflektere over, hvordan den svarer til den mængde, du forventer, borgeren skal have, bl.a. ud fra normaldosis for alder, og om borgeren fx har nedsat nyre- og leverfunktion. Eksempel På psykiatrisk afdeling har en patient med depression fået ordineret tablet Cipramil 20 mg x 2 daglig (mane og vesp), se figur 4.2. Lægemiddeldosis = 2 (tabletter) x 20 mg = 40 mg daglig.! Medicinregning 21

4 Ukendt Ordineret lægemiddeldosis Kendt Antal 2 tabletter Styrke 20 mg/tablet Kendt C Cipramil (hovedgruppe N undergruppe 04) er et antidepressiva af gruppen SSRI, dvs. serotonin genoptagelseshæmmer. Figur 4.2. I dette tilfælde er det den øverste del, nemlig lægemiddeldosis, som skal beregnes. Når du beregner dosis, skal du være meget opmærksom på enheden, dvs. om der står gram, milligram eller mikrogram. Det er meget vigtigt at anvende den korrekte enhed, da borgeren ellers kan få for stor eller for lille dosis, se figur g 1000 mg mikg Gram (g) Milligram (mg) Mikrogram (mikg) 0, g 0,001 mg 1 mikg Figur 4.3. Ved beregning mod højre skal du gange med 1000 for hver enhed Eksempel: 0,5 mg = 0,5 x 1000 mikg = 500 mikg Ved beregning mod venstre skal du dividere med 1000 for hver enhed Eksempel: 400 mikg = 400 : 1000 mg = 0,4 mg Find antal tabletter Uanset om du selv dispenserer medicinen, eller en anden gør, så skal du kontrollere, at fx antallet af tabletter er korrekt.! Eksempel Patienten på en endokrinologisk afdeling har fået ordineret tablet Eltroxin 0,15 mg mane. På afdelingen findes Eltroxin tabletter a 50 mikrogram, se figur Kapitel 4

5 Ordineret lægemiddeldosis 0,15 mg Kendt Ukendt Antal Styrke 50 mikg/tablet Kendt Figur 4.4. I dette tilfælde er det den nederste venstre del, nemlig antal tabletter, som er ukendt. Da der både er anvendt betegnelsen mg og mikg, skal du først omregne mg til mikg, se figur ,15 x 1000 mikg = 150 mikg Antal tabletter = Find styrken 150 mikg = 3 tabletter 50 mikg/tablet For mange af lægemidlerne findes der flere forskellige styrker. Du skal kontrollere, om styrken er korrekt i forhold til den ordinerede lægemiddeldosis og antallet af tabletter. C Eltroxin (hovedgruppe H) gives ved for lavt stofskifte (myksødem). Lægemidlet indeholder hormonet T 4, som øger stofskiftet i cellerne. Eksempel Borgeren på plejehjemmet har diagnosen nedsat hjertefunktion (morbus cordis incompensatio) og får Digoxin 0,25 mg i alt på en dag. Du kan se, at der i doseringsæsken er 4 tabletter Digoxin fordelt over dagen, se figur 4.5.! Medicinregning 23

6 Ordineret lægemiddeldosis 0,25 mg Kendt Kendt Antal 4 tabletter Styrke Ukendt Figur 4.5. I dette tilfælde er det den nederste højre del, nemlig styrken pr. tablet, som er ukendt. C Digoxin (hovedgruppe C) er et hjertelægemiddel, som øger hjertemusklens sammentrækning og sænker antallet af hjerteslag. Derved bliver hjertet mere effektivt. Først skal du omregne mg til mikg, se figur ,25 x 1000 mikg = 250 mikg Styrken pr. tablet = 250 mikg = 62,5 mikg/tablet 4 tabletter 24 Kapitel 4

7 Beregninger ved orale opløsninger (suspensioner) og injektioner C Injektioner og orale opløsninger kaldes for flydende lægemidler, da de er opløst i væsker. Ordineret lægemiddeldosis mg IE Volumen Antal ml Styrke mg/ml IE/ml Figur 4.6. I dette tilfælde symboliserer cirklen tværsnittet på en sprøjte. Figuren kan anvendes ved beregning af flydende lægemidler. Her er antal erstattet af volumen, da der er tale om væsker. Lægemiddeldosis viser, hvor mange mg eller IE der er ordineret i alt pr. døgn. Styrke viser, hvor mange mg/ml eller IE/ml der er af lægemidlet. Volumen viser, hvor mange ml der skal gives. Det er fortsat sådan, at du skal gange ved en lodret streg, og du skal dividere ved en vandret streg, se figur Den ordinerede lægemiddeldosis findes ved Volumen x Styrke 2. Volumen (antal ml) findes ved Ordineret lægemiddeldosis Styrke 3. Styrken pr. ml findes ved Ordineret lægemiddeldosis Volumen Medicinregning 25

8 Find volumen Ved dispensering af orale opløsninger er det vigtigt at kunne beregne det korrekte antal ml, der skal gives.! Eksempel En borger bliver behandlet med antibiotika mod en bakteriel infektion. Lægen har ordineret tablet Pondocillin 700 mg x 2 i syv dage, se figur 4.7. Borgeren har svært ved at synke tabletterne, derfor har lægen ændret indgiftsmåden til oral suspension, som findes i 35 mg/ml. Volumen, antal ml = 700 mg = 20 ml 35 mg/ml C Pondocillin (hovedgruppe J) er et bredspektret penicillinpræparat. Det nedbryder bakteriernes cellevæg, så de sprænges. Ordineret lægemiddeldosis 700 mg Kendt Ukendt Volumen Styrke 35 mg/ml Kendt Figur 4.7. I dette tilfælde er det volumen i nederste venstre del, som er ukendt. 26 Kapitel 4

9 Find styrken En patient har fået ordineret oral suspension Vepicombin IE x 2 daglig. Der gives 25 ml x 2 daglig, se figur 4.8. Styrken = IE = IE/ml 25 ml C Vepicombin (hovedgruppe J) er et antibiotika og et smalspektret penicillinpræparat. Ordineret lægemiddeldosis IE Kendt Kendt Volumen 25 ml Styrke Ukendt Figur 4.8. I dette tilfælde er det styrken i nederste højre del, som er ukendt. Find lægemiddeldosis En borger skal have subcutan injektion Mixtard 0,7 ml mane. Injektionsvæsken har styrken 100 IE/ml, se figur 4.9. Lægemiddeldosis = 0,7 ml x 100 IE/ml = 70 IE C Mixtard (hovedgruppe A) er humant insulin med en kombination af hurtigt og middellangt virkende insulin. C I Danmark indeholder 1 ml insulin altid 100 IE. Medicinregning 27

10 Ukendt Ordineret lægemiddeldosis Kendt Volumen 0,7 ml Styrke 100 IE/ml Kendt Figur 4.9. I dette tilfælde er det lægemiddeldosis i øverste del, som er ukendt. Figur Afmåling af 0,7 ml er meget mere præcist på en 1 ml sprøjte. C Infusioner kaldes for flydende lægemidler, da lægemidlerne er opløst i vand. C Ved infusioner er volumen over 50 ml. Beregninger ved infusioner Infusioner har forskellige koncentrationer, og de angives som Isoton koncentration = samme koncentration som i blodet. Hypoton koncentration = mindre koncentration end i blodet. Hyperton koncentration = større koncentration end i blodet. ttlæs om isoton/hypoton/hyperton dehydrering i Somatisk sygdomslære. ttlæs om isotone/hypotone/hypertone væsker i Naturfag, niveau D og C. 28 Kapitel 4

11 Ordineret volumen dråber ml l Tid min time Hastighed dråber/min ml/min ml/time Figur Her symboliserer cirklen tværsnittet på en infusionsslange. Ved infusionsberegninger anvendes en række andre parametre, fx anvendes der ikke lægemiddeldosis, men volumen, da det er den mængde, der skal ind i blodet. Volumen viser, hvor mange ml eller liter infusionsvæske der er ordineret. Tid viser, hvor mange minutter eller timer infusionen skal være om at løbe ind i blodet. Hastighed viser fx, hvor mange dråber eller ml der skal gives pr. minut. Det er fortsat sådan, at du skal gange ved en lodret streg, og du skal dividere ved en vandret streg, se figur Den ordinerede volumen findes ved Tid x Hastighed Tiden findes ved Ordineret volumen Hastighed Hastigheden findes ved Ordineret volumen Tid Volumen angives enten som dråber, ml eller l. For at kunne foretage beregninger af infusioner, er det vigtigt, at du kan omregne mellem disse. 1 l = 1000 ml og 1 ml = 0,001 l Medicinregning 29

12 I næsten alle infusionsvæsker svarer 1 ml til 20 dråber, se figur Hvis ikke dette forhold er gældende, skal det være noteret på infusionsvæsken. Kontroller derfor altid, om der står noget! ml gang med 20 divider med 20 dråber Figur Fra ml til dråber ganges med 20, og fra dråber til ml divideres med 20.! Eksempler: 3 ml = 3 x 20 dråber = 60 dråber. 120 dråber = 120 ml = 6 ml 20 Tiden er det tidsrum, som infusionen gives i. Den angives i minutter eller timer. Du skal derfor kunne omregne timer til minutter, hvis hastigheden fx er dråber/minut eller ml/time, se figur timer gang med 60 divider med 60 minutter Figur Der er 60 minutter på 1 time, derfor skal du enten gange eller dividere med 60.! Eksempler: 1,75 timer = 1,75 x 60 minutter = 105 minutter 150 minutter = 150 timer = 2,5 timer 60 Hastigheden er den volumen, der skal løbe ind pr. tidsenhed. Den opgives som dråber/minut, ml/minut eller ml/time. Der er en let omregning mellem dråber/minut til ml/time, se figur Kapitel 4

13 dråber/minut gang med 3 divider med 3 ml/time Figur Skal dråber/minut omregnes til ml/time ganges med 3. Den modsatte vej divideres med 3. Eksempler: 60 dråber/minut = 3 x 60 ml/time = 180 ml/time! 90 ml/time = 90 dråber/minut = 30 dråber/minut 3 Find volumen Eksempler: Der bliver sat infusionsvæske op hos en patient. Der står, at tiden er 1 time og 20 minutter. Hastigheden er 5 ml/minut, se figur 4.15.! Ordineret volumen Ukendt Kendt Tid 1 time 20 min Hastighed 5 ml/min Kendt Figur I dette tilfælde er både hastigheden og tiden kendt, derfor kan vi beregne volumen. Medicinregning 31

14 Da tiden er angivet i time og minutter, skal den omregnes til minutter, så den passer til hastigheden ml/minut. 1 time og 20 minutter = minutter = 80 minutter Volumen = Tid x Hastighed = 80 minutter x 5 ml/minut = 400 ml Find tiden! Eksempler: Patienten har fået ordineret infusion af isoton glukosevæske. Der skal gives 250 ml, og hastigheden er 50 dråber pr. minut, se figur Ordineret volumen 250 ml Kendt Ukendt Tid Hastighed 50 dråber/min Kendt Figur I dette tilfælde er både volumen og hastighed kendt, derfor kan vi finde tiden. Da volumen er angivet som ml, skal den omregnes til dråber, så den passer til hastigheden. 250 ml = 250 x 20 dråber = 5000 dråber Tiden = Volumen 5000 dråber = = 100 minutter Hastighed 50 dråber/minut 100 minutter = 1 time og 40 minutter 32 Kapitel 4

15 Find hastigheden Eksempler: En patient får 360 ml infusionsvæske. Infusionen skal løbe over 3 timer. Du skal finde hastigheden i ml/time, se figur 4.17.! Ordineret volumen 360 ml Kendt Kendt Tid 3 time Hastighed Ukendt Figur I dette tilfælde er både volumen og tiden kendt, derfor kan vi beregne hastigheden. Hastighed = Volumen = 360 ml = 120 ml/time Tid 3 timer Ved omregning til dråber/minut skal tallet divideres med 3. Antal dråber/minut = 120 dråber/minut = 40 dråber/minut 3 Beregning af procent vægt/vægt I en salve er det vigtigt at vide, hvor mange gram af lægemidlet der er i salven. Procent vægt/vægt viser, hvor mange gram der er i 100 gram salve. På medicinens etiket vil det være angivet som % w/w, da det engelske weigth (vægt) benyttes. Procent vægt/ vægt (% w/w) er en måde at angive, hvor mange gram af lægemidlet der er i 100 gram af salven. Medicinregning 33

16 ! Eksempel: 0,1 % w/w Locoid creme betyder at der er 0,1 g lægemiddel pr. 100 g salve. C Locoid creme (hovedgruppe D) er et middelstærkt glukokortikoid præparat og anvendes mod eksem. Udregning med vægtprocent: Hvor mange mg er der pr. g? 0,1 % = 0,1 g = 0,1 x 1000 mg = 100 mg = 1 mg/g 100 g 100 g 100 g Procent vægt/ volumen (% w/v) er en måde at angive, hvor mange gram af lægemidlet der er i 100 milliliter.! Beregning af procent vægt/volumen Procent vægt/volumen viser, hvor mange gram der er i 100 milliliter væske. På medicinens etikette vil det være angivet som % w/v, da det engelske weigth (vægt) benyttes. Eksempel: 10 % w/v glukoseopløsning betyder, at der er 10 gram glukose for hver 100 ml væske. Udregning med volumenprocent: En opløsningsvæske indeholder 0,9 % w/v NaCl (isotonisk saltvand til infusion). 0,9 % w/v viser, at der er 0,9 g natriumklorid pr. 100 ml infusionsvæske. Hvor mange g NaCl er der i 1 liter? 0,9 % = 0,9 g = 0,9 x 1000 mg = 900 mg = 9 mg/ml 100 ml 100 ml 100 ml Der går 1000 ml på 1 liter, derfor er der 9 mg x 1000 / l = 9000 mg / l = 9 g NaCl / l infusionsvæske. Nogle gange anvendes % w/v (vægt/volumen), og andre gange anvendes g/l (gram/liter) eller mg/ml (milligram/milliliter). Det er rimelig let at omregne, se figur Kapitel 4

17 % w/v gang med 10 gang med 10 g/l % w/v divider med 10 divider med 10 mg/ml Figur Til venstre er vist omregningen fra % w/v til g/l. Til højre er vist omregningen fra % w/v til mg/ml. Da 1g = 1000 mg og 1 l = 1000 ml, bliver forholdet det samme. Eksempler: På infusionsvæsken står der 0,9 % w/v natriumklorid.! Fra % w/v til g/l: 0,9 % w/v = 0,9 x 10 g/l = 9 g/l En liter natriumklorid infusionsvæske indeholder altså 9 g NaCl. Fra % w/v til mg/ml: 0,9 % w/v = 0,9 x 10 mg/ml = 9 mg/ml En milliliter natriumklorid infusionsvæske indeholder altså 9 mg NaCl. Refleksion over tidspunkt for medicinindtag Det er vigtigt, at medicinen har den rigtige koncentration i blodet i forhold til, hvordan det skal virke. Et eksempel er smertestillende medicin fx morfin. Hvis koncentrationen i blodet er for svingende, vil borgeren opleve skift mellem smertefrihed og smerter. Et andet eksempel er risiko for tilvænning, så medicinens virkning aftager. Det gælder fx for Cardopax. Medicinregning 35

18 beregning. Observationerne der er indsat på kurven viser noget om smertedækningen (virkningen) og bivirkninger. Mg Morfin 6 5 Svimmel Træt Smerter Smerter Søvnløshed 0 Timer Figur Lægen har ordineret rp. tablet Morfin DAK 10 mg x 3. Medicinen bliver givet kl. 7, 13 og 19. Kurven er udregnet efter biotilgængeligheden og plasmahalveringstiden for Morfin se Naturfag, niveau D og C. Morfin har en kort plasmahalveringstid på 2-3 timer, se figur Derfor daler koncentrationen hurtigt, og borgeren har i perioder af døgnet øget risiko for smerter, fx om natten. Observationer i forhold til, hvornår medicinen virker/ikke virker, samt hvornår der er flest bivirkninger, er vigtige. Det viser, om medicinen bliver givet på de rigtige tidspunkter i løbet af døgnet. C Cardopax er et nitratpræparat fra hovedgruppe C. Det udvider de store vener i abdomen, og derved bliver der et mindre tryk mod hjertet, som bliver aflastet. Tolerans er tilvænning til et præparat, dvs. at lægemidlets virkning gradvist aftager, så dosis skal øges for at opnå den ønskede virkning. Cardopax og tolerans En borger har fået ordineret tablet Cardopax 5 mg x 4. Ifølge kan der udvikles tolerans, hvis der ikke mindst én gang i døgnet er mindst 12 timer imellem to doseringer. Samtidig skal medicinkoncentrationen være så jævn som muligt. På medicinkortet var der angivet, at tabletterne skulle gives: (5 timer) (4 timer) (5 timer) (10 timer) Kl Kapitel 4

19 Koncentrationen er rimelig konstant om dagen, men fra kl. 21 til 7 er der kun 10 timer, så borgeren har stor risiko for af udvikle tolerans i forhold til Cardopax. Tabletterne kan i stedet for gives: (4 timer) (4 timer) (4 timer) (12 timer) Kl Her er der 12 timer mellem aftentabletten og tabletten næste morgen. Aspirin og forebyggelse af tromber Aspirin indeholder acetylsalicylsyre, som nedsætter trombocytternes (blodpladernes) evne til at klæbe sammen. Derved nedsættes koagulationen og risikoen for trombedannelse. På grund af plasmahalveringstiden er koncentrationen i blodet størst i de første timer efter medicinindtagelsen, hvorefter koncentrationen daler i løbet af et døgn. Undersøgelser har vist, at risikoen for tromber er forøget med % sidst på natten og først på morgenen. Hvis medicinen gives fx kl. 8, vil koncentrationen i blodet være lav på de mest kritiske timer af døgnet. Indtages tabletten om aftenen, er der derimod en noget større koncentration om natten og i den tidlige morgen. Medicinregning 37

20 Kapitlets hovedpunkter Ved beregninger i forhold til faste lægemidler anvendes Lægemiddeldosis, Antal og Styrke. Den ordinerede lægemiddeldosis findes ved: Antal gange Styrke. Antal (tabletter, kapsler, suppositorier) findes ved: Ordineret lægemiddeldosis divideret med Styrke. Styrken (pr. tablet, kapsel, suppositorie) findes ved: Ordineret lægemiddeldosis divideret med Antal. Ved beregninger i forhold til injektioner og orale opløsninger anvendes Lægemiddeldosis, Volumen og Styrke. Den ordinerede lægemiddeldosis findes ved: Volumen gange Styrke. Volumen, antal ml findes ved: Ordineret lægemiddeldosis divideret med Styrke. Styrken pr. ml findes ved: Ordineret lægemiddeldosis divideret med Volumen. Ved beregninger i forhold til infusioner anvendes Volumen, Tid og Hastighed. Den ordinerede volumen findes ved: Tid gange Hastighed. Tiden findes ved: Ordineret volumen divideret med Hastighed. Hastigheden findes ved: Ordineret volumen divideret med Tid. Procent vægt/vægt (% w/w) angiver, hvor mange gram af lægemidlet der er i 100 gram af salven. Procent vægt/volumen viser, hvor mange gram der er i 100 milliliter væske. Hvis du vil vide mere Olsen, I. et al., Lægemiddelberegning. København: Munksgaard. Piilgaard Halling, S., Basal medicinregning. København: Munksgaard. Olsen, I. et al., Farmakologi Hånden på hjertet, 2. udgave. København: Munksgaard. 38 Kapitel 4

21 Kapitel 5 Medicin og pædagogik? Hvilke oplevelser har du haft med at rådgive og vejlede borgere i forhold til brugen af medicin, dens virkning, bivirkninger og interaktioner? Find supplerende materiale i I dette kapitel kan du læse om, hvordan du pædagogisk støtter borgeren til at anvende medicinen korrekt, fx: Hvordan du ved hjælp af instruktion, rådgivning og vejledning på forskellig måde øger borgerens viden om den medicinske behandling. Hvordan du sikrer, at borgeren følger lægens ordinationer. Hvordan du inddrager borgeren i et ligeværdigt samarbejde. Hvordan du anvender medicinpædagogik og ved hjælp af den gode konsultation, gruppepsykoedukation og komplementære 39

22 strategier opnår en bedre sammenhæng mellem borgerens egne behov og den medicinske behandling. Compliance er graden af overensstemmelse mellem patientens medicinindtag og den ordinerede behandling. Concordance er en proces, hvor der er et tæt samarbejde mellem personale og borgere omkring medicinordination og medicinbrug. Mange mennesker tager dagligt medicin, og ofte er det flere forskellige præparater. Det øger risikoen for, at medicinen bliver taget på de forkerte tidspunkter eller sprunget over i perioder. Men medicinsk behandling er kompleks, og derfor er det afgørende, at borgerne følger lægens ordinationer. Sundhedspædagogiske metoder, redskaber og praksisformer skal motivere og øge borgerens evne til at forstå og følge behandlingen. I dette kapitel bliver der især lagt vægt på vejledning, compliance, concordance og medicinpædagogik. Observationer og overvejelser om medicin og pædagogik I forbindelse med medicinhåndteringen er det vigtigt, at du som socialog sundhedsassistenten reflekterer før samarbejdet med borgeren, under samtalerne og efter, se figur 5.1. Efter refleksion Dokumentation Hvordan virker medicinen Svarer det til borgerens behov, ønsker Borgerens behov og synspunkter i forhold til medicinen Pædagogiske beslutninger Viden om sygdommen og borgerens tilstand Refleksion i situationen Observationer Symptomer Borgerens evne til at begribe Viden om medicinens virkning bivirkninger interaktioner Før refleksion Figur 5.1. Refleksionsmodellen i forhold til medicin og pædagogik viser de tre faser i refleksionen, samt hvilke faktorer der bliver anvendt i hver fase. De faglige og pædagogiske beslutninger i forhold til medicinhåndteringen bygger på refleksionerne. 40 Kapitel 5

23 Før samtalen skal du: bruge din viden om borgerens sygdom og tilstand til at blive opmærksom på, hvordan sygdommen har påvirket personen. Lider borgeren fx af svær KOL, har borgerens nedsatte respiration betydning for kommunikationen. Desuden kan for meget kuldioxid, for lidt ilt og for lav ph-værdi i blodet påvirke borgerens evne til at forstå og mestre indtag af medicinen. sammenholde din viden om medicinens virkning til sygdommen. Hvis der ikke umiddelbart er overensstemmelse mellem dem, er det vigtigt at spørge lægen eller sygeplejersken for at sikre sig mod fejl. Det gælder ligeledes ved interaktioner og kontraindikationer i forhold til den anden medicin, borgeren får. sikre dig viden om medicinens mulige bivirkninger, da det er vigtigt for de senere observationer. indhente viden om, hvilke retningslinjer der er for opbevaring og dokumentation af den medicin, borgeren har. Under samtalen skal du: observere borgerens symptomer på sygdommen, hvilket giver et indblik i, hvor godt eller dårligt medicinen virker. observere bivirkninger er der mange og markante bivirkninger, er det vigtigt at kontakte lægen eller sygeplejersken, da medicindosis kan være for høj. observere borgerens bevidsthed, evne til at forstå og give udtryk for sine synspunkter. Er der fx tegn på begyndende delirium, skal det straks rapporteres videre. tt Læs om årsager til delirium i Somatisk sygdomslære. inddrage borgerens behov og synspunkter i forhold til den medicinske behandling. Hvordan oplever borgeren medicinens virkning og bivirkninger? Jo mere borgeren bliver inddraget, desto større er sandsynligheden for, at borgeren tager medicinen korrekt. Se compliance side 45 og concordance side 49. observere, hvornår patienten indtager medicinen og i forbindelse med hvad. Er der mad eller drikke, som kan nedsætte effekten af medicinen, så skal borgeren vide dette. Citrusjuice kan fx nedsætte optagelsen af nogle lægemidler i tarmen, se side xx. Medicin og pædagogik 41

24 Efter samtalen skal: dokumentationen sikre, at nødvendig viden og erfaringer videreføres til kolleger, så de kan følge op på aftalerne og skabe kontinuitet. dokumentationen ud fra borgerens udsagn og egne observationer beskrive, hvordan medicinen virker, og hvilke bivirkninger der er. Det er vigtigt at beskrive, hvordan vi gennem samarbejdet med borgeren kan støtte denne, fx i forhold til medicinindtag og ved lægekonsultationer. det aftales, hvad der skal følges op på næste gang, fx i den pædagogiske tilgang eller viden, som er vigtig for borgerens ønsker og forståelse af behandlingen. Instruktion, rådgivning og vejledning til borgere om medicin I samarbejdet med borgeren om medicinen skal du anvende instruktion, rådgivning og vejledning, se figur 5.2. Det pædagogiske valg kommer helt an på situationen, og hvad der er bedst for borgeren. Men vær opmærksom på, at: jo længere til venstre, desto mindre indflydelse har borgeren hvilket øger risikoen for, at borgeren ikke føler sig hørt og ikke følger den medicinske behandling korrekt. jo længere mod højre, desto mindre indflydelse får personalet på samtalen hvilket øger risikoen for at borgeren får en manglende viden omkring medicinen. Personalets indflydelse I n s t r u k t i o n R å d g i v n i n g V e j l e d n i n g Borgerens indflydelse Figur 5.2. Figuren viser fordelingen af rollerne mellem borgeren og personalet ved henholdsvis instruktion, rådgivning og vejledning. 42 Kapitel 5

25 Instruktion Instruktion er en oplæring af borgeren ved at fremvise og forklare, hvordan medicinen skal tages. Det kan fx være, hvordan borgeren anvender sin turbuhaler til at tage Spirocort. Social- og sundhedsassistenten viser fx: hvad der skal bemærkes på turbuhaleren det kan være området, hvor en markering viser, at der kun er få doser tilbage hvordan en ny dosis klikkes frem hvordan respirationen skal være ved indtagelsen hvordan turbuhaleren skal holdes hvilke hygiejniske forholdsregler borgeren skal anvende. C Spirocort (hovedgruppe R) indeholder glukokortikoider (binyrebarkhormonet kortisol), som nedsætter betændelsestilstanden i luftvejene, hvorved slimlaget bliver tyndere, og respirationen forbedres. Borgeren kan stille spørgsmål undervejs, men det er social- og sundhedsassistenten, som demonstrerer og forklarer. Rådgivning Rådgivning er en professionel tilkendegivelse af, hvordan borgeren får den bedste virkning ud af medicinen. I forhold til turbuhaleren kan det være om, hvornår det er bedst at tage medicinen i forhold til de gener, den nedsatte vejrtrækning (dyspnø) giver. Social- og sundhedsassistenten anvender sin faglige viden til at råde borgeren i forhold til spørgsmål fra borgeren. Vejledning Vejledning er en dialog mellem borgeren og social- og sundhedsassistenten om fx medicinens virkning, bivirkninger og interaktioner. Borgeren har måske anvendt en lignende medicin tidligere og har derfor vigtige erfaringer fra dengang. Ved at tage udgangspunkt i borgerens oplevelser og synspunkter, sikrer social- og sundhedsassistenten, at borgeren er en del af løsningen. Undersøgelser viser, at netop denne form for kommunikation med borgeren, øger sandsynligheden for, at medicinen bliver taget korrekt. Dette er beskrevet under concordance side 49. Selvadministration Der er stor forskel på reglerne for selvadministration på hospitaler, i psykiatrien og i hjemmeplejen. Desuden er der lokale instrukser og procedurer, som du også skal forholde dig til, når borgere selvadministrerer deres medicin. Medicin og pædagogik 43

26 I forbindelse med ordinationen tager lægen stilling til, om borgeren selv kan administrere sin medicin eller skal have hjælp af sundhedspersonalet til det. Lægen vurderer, i hvilket omfang borgeren kan følge ordinationen og behandlingen dvs. graden af compliance, se side 45. Hel/fuld selvadministration Borgeren indtager selv medicinen, efter at han selv har ophældt og opmålt den korrekte medicindosis, se figur 5.3. Nogle borgere får hjælp til bestillingen af medicinen. Delvis selvadministration Borgeren indtager selv medicinen, som personalet eller apoteket har ophældt efter den gældende ordination. Ingen selvadministration = Personaleadministration Det er personalet, som administrerer medicinen i forhold til de gældende instrukser og sikrer sig, at borgeren tager medicinen. Kognitive funktioner er den psykiske proces, der skaber tænkning og erkendelse, dvs. evnen til at forstå og reflektere over det. Borgeren kan godt have fuld selvadministration i forhold til nogle præparater, og delvis eller ingen selvadministration ved andre præparater. Det kommer helt an på borgerens evne til fx at forstå medicinens styrke, hvordan han skal ophælde og indtage medicinen og håndtere emballagen på medicinen. Desuden er borgerens kognitive funktioner afgørende. Hvis borgeren er konfus, påvirket af misbrug eller lider af demens, kan selvadministration ikke lade sig gøre. Borgeren Borgeren Personale Personale Hel/fuld Delvis Ingen Figur 5.3. Til venstre klarer borgeren selv administrationen af medicinen, i midten er personalet og borgeren fælles om det, og i højre side er det personalet, som gør alt. 44 Kapitel 5

27 Som social- og sundhedsassistent skal du løbende være med til at vurdere, om borgeren skal fortsætte med hel eller delvis selvadministration. Observationer og refleksioner gives videre til sygeplejersken og lægen, som derefter overvejer om beslutningen skal ændres. Fordelen ved hel eller delvis selvadministration er, at borgeren oplever et øget engagement for håndtering af behandlingen. Borgerens egen indsats og evne til at håndtere sygdommen bliver stærkere. Det øger sandsynligheden for, at borgeren får en øget følelse af kontrol over eget liv og helbred dvs. empowerment, som er vigtigt i hverdagen og i et evt. rehabiliteringsforløb. tt Læs om rehabilitering i bogen Forebyggelse og rehabilitering. Compliance Compliance er, hvordan borgeren efterlever sin behandling. Der er foretaget en lang række undersøgelser om, hvordan borgere følger den ordination og behandling, som lægen har beskrevet. Borgerne kan deles ind i tre næsten lige store grupper: Borgere, der følger ordinationen og blot tager medicinen på lidt andre tider end ordineret i løbet af dagen. Borgere, som tager ekstra dosis, indimellem springer medicinen over hele døgn, eller som holder pauser fra medicinen i mere end tre dage. Det kaldes for drug holidays, dvs. ferie fra sin medicinske behandling. Borgere, som ofte springer medicindoser over, holder nogle gange pauser i løbet af hver måned, eller som generelt ikke tager deres medicin. Compliance er graden af overensstemmelse mellem patientens medicinindtag og den ordinerede behandling. Den første gruppe følger den medicinske behandling og har derfor en god compliance. De to efterfølgende grupper har en dårlig compliance, og derfor bliver deres efterlevelse af behandlingen kaldet for non-compliance. Ovenstående undersøgelser viser, at ca. to tredjedele af borgerne ikke følger den ordinerede behandling men tilpasser dosis og tidspunkter, efter hvad de selv mener er godt for dem på det tidspunkt. Nedenstående er et par eksempler på dette. 1: En borger har fået en bakteriel infektion, og lægen har ordineret tablet Pondocillin 700 mg x 3 i 10 dage. Borgeren har tidligere haft mave-tarm-problemer ved indtagelse af Penicillin, derfor indtager han i stedet for tablet Pondocillin 700 mg x 2 i 5 dage. Non-compliance er et udtryk for nedsat eller dårlig compliance. C Pondocillin er et bredspektret antibiotika. Det virker ved at ødelægge bakteriernes cellevæg, hvorefter de sprænges. Medicin og pædagogik 45

28 Borgeren har derfor kun indtaget en tredjedel af den ordinerede dosis, så der mangler to tredjedele for at følge lægens foreskrevne behandling. En for lav dosis og over for få dage gør, at der er risiko for, at infektionen ikke bliver fjernet. Desuden øger den stærkt nedsatte dosis risikoen for, at bakterierne danner resistens. C Amlodipin er en calciumantagonist. Det virker ved at mindske calcium i hjertemusklen, så den trækker sig mindre kraftigt sammen, og derved sænkes blodtrykket. 2: En borger har forhøjet blodtryk (hypertensio arterialis) og får ordineret tablet Amlodipin 5 mg x 1 daglig i 120 dage. På grund af skiftende arbejdstid svinger borgerens blodtryk, derfor tager hun nogle dage mere end 1 tablet, så efter 100 dage er pilleglaset tomt. Da borgeren har taget for høj en dosis (20 % for meget), øges risikoen for bivirkninger. Desuden har hun ikke tabletter til de sidste 20 dage, hvilket gør, at blodtrykket stiger igen og øger risikoen for åreforkalkning (aterosklerose). For at få det bedste billede af borgerens compliance er det vigtigt at se på hele behandlingen. Et eksempel på dette er borgere med diabetes mellitus type 2, se figur 5.4. Det er ikke nok, at borgeren indtager medicinen korrekt. Hvis ikke han måler sin blodglukose ofte nok, eller han slækker på kostplanen og motionen, så opstår der øget risiko for komplikationer. Undersøgelser har vist tre ret uheldige tendenser: Fysisk aktivitet og kostændringer er lavt prioriteret. Medicindosis bliver tilpasset ved selv at øge medicinen eller at springe en eller flere doser over. Borgere, der har haft type 2-diabetes i lang tid, har den laveste compliance blandt diabetikere. Insulin Medicin Peroral antidiabetika Fodpleje Compliance Måling af blodglukose Fysisk aktivitet Kost Figur 5.4. Behandlingen ved diabetes mellitus type 2 består af mange dele. Hver enkel del har afgørende betydning for den samlede compliance. 46 Kapitel 5

29 Non-compliance Nedsat compliance ses generelt ved kroniske sygdomme. Jo længere tids sygdom, desto dårligere bliver behandlingen overholdt. Non-compliance har konsekvenser for den enkeltes helbred det øger også antallet af henvendelser til sundhedsvæsnet og antallet af indlæggelser. Af menneskelige og sundhedsmæssige årsager er det derfor vigtigt at have fokus på, hvilke faktorer der skaber non-compliance for den enkelte borger. Overordnet vil følgende tre faktorer øge risikoen for non-compliance: Hvis der er problemer i kommunikationen mellem sundhedspersonalet og borgeren. Hvis borgeren er sårbar (psykisk, socialt og/eller fysisk). Hvis indtagelsen af medicinen bliver for kompleks, fx for mange forskellige præparater. Det har vist sig, at non-compliance er både kompleks og individuel. De mange forskellige faktorer kan inddeles i fem områder, se figur 5.5. Borgeren Relationer Borger/personale Behandlingen Compliance eller Non-compliance Sygdommen Økonomisk/socialt Figur 5.5. Der er grundlæggende fem områder, der har betydning for, om borgeren følger den ordinerede behandling (compliance) eller ikke gør (non-compliance). Borgerens relationer til sundhedspersonalet Faktorer, der øger risikoen for non-compliance hos borgeren: Manglende viden, øvelse og erfaring hos sundhedspersonalet. Manglende refleksion over og feedback på, hvordan det går med behandlingen For lidt personale, for korte konsultationer eller for mange afløsere. Medicin og pædagogik 47

30 Faktorer, der øger muligheden for compliance: At der er et godt forhold mellem borgeren og fast sundhedspersonale, som følger og vejleder under behandlingsforløbet. Økonomisk og socialt Faktorer, der øger risikoen for non-compliance hos borgeren: Dårlig økonomi, fx pga. arbejdsløshed eller gæld. Svært ved at læse eller lavt uddannelsesniveau. Problemer i det sociale liv, fx med familien eller på arbejdet. Faktorer, der øger muligheden for compliance: At personalet er opmærksomme på de økonomiske og sociale faktorer under vurderings- og identifikationsfaserne i sygeplejeprocessen. tt Læs om sygeplejeprocessen i Sygepleje. Sygdommen Faktorer, der øger risikoen for non-compliance hos borgeren: Der er ikke en direkte konsekvens af manglende medicin, fx ved forhøjet blodtryk, og derfor har borgeren en lav risikoopfattelse. Opmærksomheden mindskes generelt ved langvarig eller kronisk sygdom. Manglende psykisk overskud og problemløsning, fx ved depression. Faktorer, der øger mulighed for compliance: At personalet i dialog med borgeren finder individuelle løsninger i forhold til de udfordringer, som netop den sygdom påvirker den enkelte med. Behandlingen Faktorer, der øger risikoen for non-compliance hos borgeren: Flere former for præparater, som skal indtages på forskellige tider og måder. Hyppige skift i behandlingen. Dårlige erfaringer med en lignende behandling, fx mange bivirkninger. 48 Kapitel 5

31 Faktorer, der øger mulighed for compliance: At personalet med jævne mellemrum taler med borgeren om det hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige ved behandlingen. Borgeren Faktorer, der øger risikoen for non-compliance hos borgeren: Stress, glemsomhed eller angst. Manglende viden om medicinen, og hvordan den skal tages. Lav motivation, fx ved manglende accept af sygdommen og dens alvor. Faktorer, der øger mulighed for compliance: At personalet vejleder borgeren om behandlingen i forhold til motivation, vaner og viden om sygdom og behovet for behandling, således at borgerens sygdomsindsigt øges. tt Læs om psykoedukation i bogen Psykiatrisk sygdomslære. Concordance Flere steder arbejder personalet ud fra concordance-begrebet, for at inddrage borgeren mere og skabe bedre individuelle behandlingsforløb. I compliance-begrebet er personalet eksperter, som ved mest om sygdom og behandling pga. af deres faglige viden. Derved bliver borgeren en, der ved mindre, og det forventes, at borgeren følger den ordinerede behandling. Det skaber et forhold mellem personale og borgeren, som øger risikoen for non-compliance. Concordance bygger derimod på overensstemmelse og enighed om behandlingen, dvs. et samarbejde mellem personalet og borgeren om behandlingen. Der findes individuelle løsninger på baggrund af borgerens mening, erfaringer og ønsker. Borgeren er aktiv under processen og tager den endelige beslutning. Borgerens erfaringer med behandlingen er en naturlig del af forløbet. Når der er fokus på, hvordan borgeren har oplevet behandlingen i forhold til sit liv og ønsker, er det lettere at finde frem til de faktorer, som skaber non-compliance. Og herefter skal der laves individuelle vurderinger. Det er afgørende, at borgeren har en oplevelse af sammenhæng, dvs.: Concordance er en proces, hvor der er et tæt samarbejde mellem personale og borgere omkring medicinordination og medicinbrug. Medicin og pædagogik 49

32 at behandlingen og nødvendigheden af denne er forståelig (begribelig) at indtagelsen af medicinen (tider og måde) er let at overskue (håndgribelig) at behandlingen svarer til behov og ønsker (meningsfuld). Dette svarer til Antonovskys teori om sundhed og mestring tt Læs om mestring i Sundhedspædagogik og kommunikation. Concordance foregår over tre faser (se figur 5.6) 1: Viden om behandlingen Borgeren får den nødvendige viden om sygdommen, og hvordan behandlingen forbedrer sundheden. Herunder også, at borgeren ved, hvor han kan finde mere viden baseret på hans behov. 2: Beslutninger om behandlingen Borgeren involveres i beslutningerne, som bygger på borgerens erfaringer, ønsker og behov. Borgeren og personalet tager beslutningerne i fællesskab. For at undgå misforståelser kan borgeren evt. genfortælle, hvad der er blevet besluttet. 3: Støtte til at tage medicinen I den daglige kontakt med personalet er der en dialog om behandlingens virkning, bivirkninger, og hvordan behandlingen påvirker borgerens liv og sundhed. Problemerne med behandlingen løses løbende, og dokumentationen gør, at personalet er opdateret om forløbet, og hvordan de bedst kan støtte borgeren. Concordance Beslutninger om behandlingen Viden om behandling Støtte til at tage medicinen Figur 5.6. Concordance forløber over tre faser, hvor hver del er afgørende for at nå målet om, at borgeren får et godt individuelt behandlingsforløb. 50 Kapitel 5

33 Medicinpædagogik et redskab i psykiatrien Medicinpædagogik er skabt til brug i psykiatrien og bygger på en kombination af recovery og concordance, som begge har et tæt partnerskab mellem borger og personale i behandlingerne, fx processen betragtes fra borgerens synsvinkel og med dennes aktive medvirken. processen indebærer (lige som i recovery), at borgeren oplever udvikling af ny mening og nye mål i sit liv. processen skal understøtte borgeren gennem hele forløbet. Partnerskab vil sige, at to eller flere personer arbejder sammen som partnere om at løse en opgave. Udtrykket kendes også fra organisationer og firmaer. Rådgive i forhold til hverdagsliv og ønsker Borgeren Begge aktive Udveksler informationer Personale Rådgive faglig viden Figur 5.7. Det er interaktionen mellem borgeren og personalet, der gør, at de i fællesskab når frem til den rigtige behandling. Både borgeren og personalet er aktive, og de udveksler tanker om de aspekter, der har betydning for behandlingen, se figur 5.7. Borgeren har en særlig indsigt i eget hverdagsliv, ønsker og værdier derfor kan han rådgive personalet om dette i forhold til behandlingen. Personalet har ekspertviden om medicinens virkning, bivirkninger og interaktioner derfor kan de rådgive borgeren om dette. Sammen finder de frem til, hvilken behandling der er bedst for borgeren. Medicinpædagogik kan deles op i: 1. Den gode konsultation 2. Gruppepsykoedukation 3. Komplementære strategier. Den gode konsultation Borgeren skal opleve, at hans ønsker og mål medinddrages på en respektfuld og ligeværdig måde, dvs. at han føler sig hørt, set og forstået. Derfor starter samarbejdet med at afklare, hvilke vanskeligheder borgeren oplever, og hvordan samarbejdet med psykiateren kan blive bedre. Medicin og pædagogik 51

34 En af metoderne er, at borgeren udvikler sin personlige medicindagbog. Her nedskriver borgeren sin oplevelse af behandlingen, og hvordan den påvirker hans hverdagsliv. Dagbogen giver borgeren indsigt i eget medicinforbrug og skaber et overblik over, fx hvornår oplevelsen af angst er størst, er der vægtøgning, giver medicinen brystspænding osv. Personalet hjælper med forberedelsen til konsultationen. Det kan være gennem spørgsmål om symptomer, og hvad borgeren helst vil have ændret på. Har han tidligere erfaringer med medicinen? Har andre strategier tidligere mindsket symptomerne? Hvad ønsker borgeren at opnå med konsultationen med psykiateren? Alt bliver skrevet ned i dagbogen. Under konsultationen kan borgeren ved hjælp af sin personlige medicindagbog lettere huske og beskrive, hvordan medicinen virker, samt de problemer, den har skabt. Dagbogen er især vigtig ved ændringer i behandlingen. Så kan borger og psykiater bedre finde frem til, om behandlingen skal justeres. Under konsultationen kan personalet fx fungere som sekretær for borgeren, stille supplerende spørgsmål, sikre at borgeren kommer gennem sin dagsorden samt skabe overblik ved at opsummere beslutningerne. Gruppepsykoedukation Gennem gruppesamtaler med andre borgere og personale skabes der en gensidig inspiration og motivation. Borgernes udveksling af erfaringer med behandlingsforløb skaber øget indsigt i behandlingens betydning for dem. Formålet er, at borgerne skal opnå et større ansvar for deres egen behandling og ikke at de skal tilegne sig en bestemt viden. I Høje-Taastrup Kommune har man fx følgende gruppeforløb, som resulterer i et kursusbevis. Metoden er, at borgeren skal fokusere på de dele af livsforløbet, som har været godt. Intro og livshistoriefortælling. Motivation i eget liv. Medicinforståelse viden og refleksion. Mestringsstrategier. Afrunding om, hvad borgeren har fået af ny forståelse. 52 Kapitel 5

35 Komplementære strategier Formålet er, at borgeren finder sin egen individuelle strategi til at få det bedre. De komplementære strategier er et supplement til medicinen og kombineres med medicinen. Mange gange er det nærliggende at ordinere medicin mod bivirkninger, hvis borgeren fx har bivirkninger ved brug af antipsykotika. Men komplementære strategier fokuserer også på andre muligheder for at mindske bivirkningerne. Borgeren skal ikke gøre, hvad andre gør, men hvad der virker for ham. Nogle borgere har behov for at gå ture for at mindske symptomerne andre får massage osv. Det samme gælder, når borgeren ønsker at mindske dosis eller mængden af pn-medicin. Har borgeren fx svært ved at sove og ønsker at blive trappet ud af sin sovemedicin, vil der være fokus på, hvordan borgeren opnår en naturlig træthed samt nedsat ængstelse for ikke at kunne sove. Interview med borgere og personale har vist, at medicinpædagogik er en stor fordel både for borgeren og personalet. For borgeren skaber medicinpædagogik bl.a.: bedre refleksion over, hvordan medicinen anvendes bedst muligt for ham bedre samtaler med psykiateren med mulighed for at finde den bedste individuelle behandling bedre muligheder for, at recovery-forløbet fungerer. For personalet skaber medicinpædagogik bl.a.: mulighed for en ny relationsdannelse med borgeren mulighed for større indsigt i borgerens erfaringer og mestring ved at høre borgerens livsfortælling og motivation gennem livet mulighed for et bedre pædagogisk samarbejde med borgeren om behandlingen og recovery- processen. ttlæs mere og se film på Medicin og pædagogik 53

36 Kapitlets hovedpunkter I samarbejdet med borgeren om medicinen skal socialog sundhedsassistenten anvende instruktion, rådgivning og vejledning. Det pædagogiske valg kommer helt an på situationen, og hvad der er bedst for borgeren. Compliance er graden af overensstemmelse mellem patientens medicinindtag og den ordinerede behandling. Non-compliance er et udtryk for nedsat eller dårlig compliance. Concordance er en proces, hvor der er et tæt samarbejde mellem personale og borgere omkring medicinordination og medicinbrug. Medicinpædagogik er skabt til brug i psykiatrien og bygger på en kombination af recovery og concordance, som begge har et tæt partnerskab mellem borger og personale i behandlingerne. Medicinpædagogik kan deles op i den gode konsultation, gruppepsykoedukation og komplementære strategier. Hvis du vil vide mere Olsen, I. et al., Farmakologi Hånden på hjertet, 2. udgave. København: Munksgaard. Dam, Pernille, Compliance og concordance. Pharmakon, uddannelseshæfte Kapitel 5