Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker

Transkript

1 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

2 Forord I blev projektet: Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service gennemført på danske apoteker. Projektet er blevet finansieret af Apotekerfonden af Selve undersøgelsen forløb over 18 måneder, men de endelige resultater herfra er endnu ikke færdigbehandlet. Denne folder er skrevet til de ældre deltagere i projektet og præsenterer de væsentligste resultater på nuværende tidspunkt. Det vil sige resultater, som er fundet efter undersøgelsens første 12 måneder. Projektet er nu afsluttet på alle apoteker. I den forbindelse vil vi gerne takke alle deltagerne for deres medvirken i undersøgelsen. Konklusion Efter undersøgelsens første 12 måneder ses en positiv effekt på helbred, livskvalitet og tilfredshed, hvilket er projektets overordnede mål. Forbedringerne i helbred og livskvalitet ser ud til at ske på baggrund af praktisk hjælp til mere hensigtsmæssig medicinbrug; eventuelt henvisning til læge, når det skønnes relevant; samt selve det, at disse emner i det hele taget bliver vendt med en fagperson som samtalepartner. Omvendt synes virkningerne ikke primært at skyldes, at forsøget har ændret i deltagernes lægemiddelbehandling eller viden. Tak for hjælpen! Udviklingschef Hanne Herborg Projektleder, Pharmakon Hillerød, juni 1999

3 Efter 6 måneder var der flere i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen, som syntes, at servicen var meget god, men igen ved 12 måneder var der ingen forskel. Når det gælder farmaceutens rolle, bliver der flere i forsøgsgruppen, som stiller spørgsmål om deres medicin på apoteket og som mener, at apotekspersonalet har viden om deres helbredsproblemer. De fleste mener dog stadigvæk, at det i højere grad er lægen end apoteket, som skal rådgive om helbredsproblemer og om brugen af medicin. Den tydeligste ændring for kontrolgruppen er, at der er færre, som tvivler på apotekspersonalets viden om deres helbredsproblemer. En højere andel i forsøgsgruppen angiver, at de har fået bedre kontrol over deres helbredstilstand. Tilfredsheden stiger i forsøgsgruppen i de første 6 måneder, men virkningen falder igen. Der bliver flere i forsøgsgruppen, som stiller spørgsmål om deres medicin på apoteket og som mener, at apotekspersonalet har viden om deres helbredsproblemer. Deltagerne angav også, hvor ofte de talte med apotekspersonalet om bestemte emner, som eksempelvis brug, virkning og bivirkninger af medicinen eller om familie eller generel sundhed og sygdom. Ved starten var der stort set lige mange i begge grupper, som aldrig talte med apotekspersonalet om de nævnte emner. Over 90% talte aldrig med apoteket om livsstil og familie, mens ca. 40% aldrig talte om brug af håndkøbsmedicin. Efter 12 måneder var der mange flere i forsøgsgruppen, som var begyndt at tale med apotekspersonalet om de pågældende emner. Største ændring ses for emner som virkning og bivirkninger af medicinen og sundhed og sygdom generelt. Indledning I perioden april 1997 til juni 1999 blev der gennemført en kontrolleret effektundersøgelse på 28 danske apoteker, som i alt inkluderede 523 ældre deltagere. Undersøgelsen forløb over 18 måneder og havde til formål at belyse, om Apotekets Ældre Service kan: forebygge lægemiddelrelaterede problemer hos ældre påvirke forbruget af lægemidler og sundhedsvæsenets ydelser opnå forbedrede helbredsmæssige og psykosociale resultater for de ældre Deltagere Af de i alt 28 apoteker som deltog, var de 14 forsøgsapoteker, og de andre 14 fungerede som kontrolgruppe. De 523 deltagere var fra starten fordelt med 254 i forsøgsgruppen og 269 i kontrolgruppen. Efter 12 måneder var der stadig 380 deltagere med. Efter 12 måneder steg andelen af deltagere i forsøgsgruppen, som diskuterede de forskellige emner med apotekspersonalet.

4 Forsøgsprogrammet Forsøgsprogrammets udgangspunkt var, at apoteket har et medansvar for, at den enkelte patient får et optimalt udbytte af lægemiddelbehandlingen, og at mulige uønskede virkninger undgås. Ydelsen bestod af følgende elementer: Teknisk medicingennemgang Vurdering af medicineringen Individuel rådgivning og uddannelse om problemer med lægemiddelanvendelse Tilbud om medicinoversigt Tilbud om selvmonitorering i hjemmet ved anvendelse af dagbog Kun forsøgsgruppen fik de overnævnte tilbud, hvilket i praksis foregik ved, at deltagerne blev indbudt til mindst en farmaceutsamtale på apoteket hvert kvartal. Kontrolgruppen er med for at kunne se, hvilke forandringer i forsøgsgruppen, som direkte skyldes apotekets rådgivning i forhold til hvilke, der ville være sket under alle omstændigheder. Dvs. at det er forskellen mellem resultaterne for forsøgsgruppen og kontrolgruppen, som viser, om forsøgsprogrammet har haft en virkning. Det ses, at andelen i forsøgsgruppen, som havde problemer med deres medicin, generelt er faldet med undtagelse af problemet med at læse brugsvejledningen i pakken. For kontrolgruppen ses et fald i problemer med bivirkninger og i besvær med at læse etiketten. Færre deltagere i forsøgsgruppen oplever problemer med deres medicin efter 12 måneder i undersøgelsen. En lille andel i både forsøgs- og kontrolgruppen angav, at de anvendte en form for hjælpemiddel til at tage/bruge deres medicin. Ved starten var de mest anvendte hjælpemidler en inhalator eller en doseringsæske. Ved 12 måneders evalueringen var antallet af deltagere i forsøgsgruppen, som brugte en doseringsæske steget fra 7 til 15. I kontrolgruppen var ændringen fra 4 til 5 deltagere. Flere i forsøgsgruppen begyndte at bruge en doseringsæske som hjælp til at tage medicinen. 5. Viden og tilfredshed Deltagernes viden om medicin øges for begge grupper i løbet af de 12 måneder. Da kontrolgruppen ikke får mere information fra apoteket i perioden, kan deres øgede viden bero på, at de selv søger information, og at deltagelsen i projektet øger interessen for at få mere at vide om lægemidler. Begge grupper fik mere viden om deres medicin, men der ses ingen forskel mellem de to grupper. Over 70% i både forsøgs- og kontrolgrupperne bedømte apotekets service som meget god ved undersøgelsens start, og over 98% bedømte den som god eller meget god.

5 Der blev også stillet spørgsmål om eventuelle problemer med lægemidler. Resultaterne præsenteres i tabellen nedenfor. Tabel 1. Andel (%) af deltagerne som oplevede problemer med deres medicin. Forsøgsgruppen Forsøg Start Forsøg 12 måneder Besvær med at synke medicinen Besvær med at åbne emballagen Besvær med at få medicinen ud af emballagen Ubehagelig smag af medicinen Bivirkninger der giver problemer Besvær med at læse etiketten Besvær med at læse brugsvejledningen i pakken Forvirring omkring hvornår medicinen skal tages Kontrolgruppen Resultater I det følgende præsenteres udvalgte resultater fra begyndelsen samt fra evalueringen efter 6 og 12 måneder. De foreløbige konklusioner er fremhævet med kursiv. 1. Helbred De hyppigst forekommende symptomer ved undersøgelsens start var for både forsøgs- og kontrolgruppen: træthed vandladning om natten smertende, ømme led hyppig vandladning Disse symptomer var fortsat de hyppigste efter 6 og 12 måneder. Forsøgsgruppen havde i gennemsnit færre symptomer efter 12 måneder end ved starten af undersøgelsen. Dette fald ses ikke for kontrolgruppen. Efter en statistisk analyse blev symptomerne inddelt i følgende grupper: led urinveje luftveje mund og svælg generelt ubehag seksuelle problemer mave og tarm hjertekrampe forhøjet blodtryk Deltagerne blev spurgt om, i hvilken grad de var generet af symptomerne. Fra starten var kontrolgruppen generelt mindre generet af symptomer end forsøgsgruppen. Til gengæld sås et større fald efter 12 måneder i andelen, som var generet af symptomer i forsøgsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Det

6 Kontrol Start Kontrol 12 måneder Besvær med at synke medicinen Besvær med at åbne emballagen Besvær med at få medicinen ud af emballagen Ubehagelig smag af medicinen Bivirkninger der giver problemer Besvær med at læse etiketten Besvær med at læse brugsvejledningen i pakken Forvirring omkring hvornår medicinen skal tages største fald sås indenfor symptomer fra luftvejene. Det gennemsnitlige antal symptomer pr. deltager faldt for forsøgsgruppen. Den grad, som deltagerne var generet af symptomerne, faldt ligeledes for forsøgsgruppen. 2. Livskvalitet Livskvaliteten blev målt ved brug af et spørgeskema, som måler forskellige dele af livskvalitet, herunder: fysisk funktion, fysisk begrænsning, smerte, generel helbredsstatus, energi, social funktion, psykiske begrænsninger og mental helbredsstatus. Ved undersøgelsens start var kontrolgruppens generelle livskvalitet højere end forsøgsgruppens. I forsøgsgruppen er livskvaliteten ved 12 måneder steget med hensyn til fysisk begrænsning, generel helbredsstatus og psykiske begrænsninger. I kontrolgruppen er livskvaliteten efter 12 måneder til gengæld faldet eller er uændret for de forskellige dele af livskvaliteten. Livskvaliteten steg i større udstrækning for forsøgsgruppen end for kontrolgruppen. 3. Kontakter til sundhedsvæsenet Antallet af lægekontakter i form af konsultationer og telefonkontakter steg for både forsøgs- og kontrolgruppen i løbet af de første 6 måneder. Efter 12 måneder er antallet af kontakter imidlertid faldet til samme niveau som ved starten. Det er muligt, at de lægemiddelrelaterede problemer, som farmaceuten opfangede ved de første samtaler, har ført til en øget kontakt med 4. Medicinbrug Hverken for forsøgs- eller kontrolgruppen skete der nogen forandringer i det gennemsnitlige antal anvendte lægemidler. Det højeste antal lægemidler, som en deltager anvendte, var 20, hvilket ikke havde ændret sig ved 6 og 12 måneder. Mønstret i medicinforbruget ændrede sig for enkelte lægemidler. Antallet af patienter i forsøgsgruppen, som anvendte sovemedicin eller stærke smertestillende midler, var faldet efter 12 måneder set i forhold til kontrolgruppen. Det samme resultat sås for inhalationssteroider. Efter 12 måneder sås kun små forandringer i lægemiddelforbruget. Spørgsmål om medicinefterlevelse (i hvor høj grad lægens ordination følges) indgik også i undersøgelsen. Deltagerne svarede på, hvor ofte de mener, at de glemmer at tage en dosis, springer en dosis over, bevidst lader være med at tage et lægemiddel eller ændrer på dosis. Andelen i forsøgsgruppen, som aldrig oplevede de nævnte situationer, steg i de fleste tilfælde over 12 måneders perioden. Det vil sige, at medicinefterlevelsen blev forbedret i forsøgsgruppen. For kontrolgruppen skete der ingen større

7 sundhedsvæsenet for forsøgsgruppen under de første 6 måneder. Der var ikke forskel på grupperne med hensyn til kontakter til speciallæge og hjemmesygeplejerske. Der sås ingen større forskel på antallet af kontakter til sundhedsvæsenet. forandringer. Medicinefterlevelsen steg i forsøgsgruppen under de første 12 måneder.