Introduktion til den palliative indsats i Danmark

Transkript

1 Introduktion til den palliative indsats i Danmark Tine Busch Davidsen Fysioterapeut Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Region Syddanmark August 2013

2 Palliativt Team Fyn (PTF) 6 læger 5 sygeplejersker 2 fysioterapeuter 1,5 socialrådgiver 3 sekretærer 1 psykolog Præst

3 På Fyn 2 hospice Hospice Fyn Odense SV Hospice Sydfyn Svendborg Henvisningskriterier Personale

4 Fysioterapeutiske opgaver i PTF Vurdere, behandle og videreformidle patienter, der er henvist til PTF Netværk for palliative fysioterapeuter Tæt samarbejde med andre fysioterapeuter, ergoterapeuter, hjemmesygeplejersker, SOS, m.fl. Undervisningsopgaver

5 Det tværfaglige arbejde Hvordan får jeg henvist patienter? Hvordan foregår det tværfaglige samarbejde i praksis? Symptomudredning og behovsvurderinger Vores screenings værktøj: EORTC-PAL 15

6 Fysioterapi til den palliative patient Nedsat fysisk funktion Åndenød Angst kropslig uro Smerter Ødemer Træthed - søvnbesvær

7 Mødet med patienten og den pårørende Skabe en positiv relation kontakt Nærvær, empati og tid Kreativitet Omskiftelighed Tæt tværfagligt samarbejde

8

9 Træning til den palliative patient Sætte opnåelige og realistiske mål Lave træningen til en positiv oplevelse Bruge deres energi til det, der er væsentligt for dem Valg af rette hjælpemidler Forflytningsmuligheder

10 Tab af identitet og værdighed Identitet er knyttet til det vi kan og gør Tab af færdigheder opleves oftest som tab af identitet 49 % af palliative patienter føler tab af værdighed ensomhed social isolation afhængighed af andre (Undersøgelse fra Bispebjerg)

11 Case: Anne Dorthe

12 Resultat - Værdighed bibeholdes og identitetstab mindskes Optimerer følelsen af kontrol ( kaos til kontrol) Noget er påvirkeligt Det er den oplevede kontrol, der er vigtigst, ikke den faktiske Gode oplevelser Stimulerer håbet hos patienten HÅB - en definition Oplevelsen af eller troen på, at man vil opnå et eller flere ønskværdige mål citat Bobby Zachariae

13 Hjælpemidler Vær på forkant Sæt ind når patienten er modtagelig En del af erkendelsesprocessen Bruges til at vedligeholde færdigheder Lindring af ubehagelige symptomer Social gevinst

14 Forflytning Inddrag patienten så meget som muligt i forflytningen Kreativitet Tryghed omkring forflytningen Viden omkring forflytningsredskaber Omskiftelighed pga. stor døgn variation (Per Halvor Lunde)

15 Hvilken forskel kan en forflytning gøre?

16

17 Åndenød hos palliative patienter Definition Åndenød er et symptom med et komplekst sammenspil af fysiske, psykologiske, følelsesmæssige, spirituelle og funktionelle faktorer Åndenød er en subjektiv oplevelse (O Driscoll 1999) Åndenød er, hvad patienten siger, det er! (Davis 1997)

18 Årsager Lungemetastaser Luftvejsinfektion Lungeemboli Pneumothorax Pleuraexudat Kronisk obstruktiv lungesygdom Anæmi Obstipation Tumortryk

19 Anamnese Varighed Periodicitet Sværhedsgrad Betydning for funktion osv. Hvor stort et problem er angst? Hvad er patientens forestillinger om forløbet af sygdommen? Hvor velinformeret er patienten om sin sygdom? Forholdet til de nærmeste pårørende

20 Non-farmakologisk intervention Vejrtrækningsøvelser Pursed Lip Breathing / Pustelyd PEP-fløjte/maske, C-pap Røde Dråber Lejring Ventilation Afspænding Massage/berøring Lungefysioterapi Disponering af ressourcer

21 Den onde spiral

22 Lejring Let eleveret hovedgærde Faste puder til understøttelse af armene /fixpunkter der gør, at patienten overhovedet kan ligge ned Buk under knæene for at forblive det rigtige sted i sengen

23 Lejring Siddende på sengekant eller stol Hvilestilling hvor accesoriske muskler er aktiveret og diafragma har plads

24 Funktionel residualkapacitet Ved forskellige kropsstillinger FRC stiger proportionelt med en mere oprejst stilling og er størst i stående stilling. Under normale forhold stiger lungevolumner med ca. 0,8 l ved en ændring fra liggende til siddende stilling. Tilsvarende stiger lungevolumen med ca. 1 l ved ændring fra liggende til stående stilling.

25 Læsestof Kliniske retningslinje for lindring af voksne, uhelbredeligt syge kræftpatienter med dyspnø Pjece: At leve med åndenød, Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Artikel: Omsorg og pleje til patienter med åndenød, Lilian Simmelsgård, sygeplejerske Omsorg 4/2010

26

27 Kropslig uro, håb og sansning

28 Mindske kropsligt ubehag og uro Berøring / massage Fodmassage Kropsafgrænsning Lejring Afspænding, vejrtrækningsteknikker og visualisering Akupunktur Mobilisering

29 Massage og berøring At rører, at blive berørt. Berøring giver følelsesmæssige reaktioner. Lettere selv at acceptere de ændringer, der er sket med kroppen, når et andet menneske igennem berøringen giver tilkende, at du er god nok, som du er. Få gode oplevelser fra den krop, der er så forandret. Mange mennesker lever med meget lidt berøring i hverdagen. Skaber rum for at tale. om det der er så svært.

30 Oxytocin (Udskilles fra hypofysebaglappen) Øget udskillelse af Oxytocin sænker blodtrykket sænker koncentrationen af stresshormon øger tolerancen af smerte øger den sociale interaktion Yderligere stimulering af Oxytocinudskillelse induceres ved andre behagelige sanseindtryk, f.eks. duft og lyde.

31 Fodmassage Til patienter med angst og uro Skaber en god kontakt mellem patient og behandler Flytter fokus fra det, der er svært Giver dem den gamle følelse af at have en hel krop Giver jordforbindelse (grounding)

32 Afspænding og visualisering Målet med afspændingen er at bryde cirklen uro spænding smerte

33 Sansning Følesansen Synssansen Høresansen Lugtesansen Smagssansen

34

35 Total pain Alt det patienten lider under Ud over den fysiske smerte har vi: Den psykiske smerte Den sociale smerte Den eksistentielle smerte

36 Cancer smerter fysiske årsager Tumortryk Indvækst i nerver Tryk fra forstørrede organer Operationssequelae Muskelspændinger Knoglemetastaser M.m.

37 Mindske smerter Massage/berøring Akupunktur Lejring, hjælpemidler TENS behandling Lymfødem behandling Kinesiotex tape

38 Ødem behandling Vurdering af ødemet Hvordan kendetegnes et lymfødem? Hvad består komplet fysikalsk lymfødembehandling af? Kontraindikationer Lymfødembehandling til palliative patienter

39

40 Case pancreascancer Carsten 62 år Diagnose Februar 2012 konstateres pancreascancer med intraabdominale metastaser. Har netop afsluttet tre serier kemoterapi og fået foretaget CT-scanning, der tyder på progression. Socialt Efterlønsmodtager, tidligere smed og maskinarbejder. Gift. Bor i eget hus på stor naturskøn grund. Patienten har tidligere brugt meget fritid ude. Der er god opbakning fra familie og venner. Ingen økonomiske problemer. Fysiske symptomer Træthed, kvalme, opkastninger, mavesmerter, mundsvamp, hævede ben

41 Primo juni: Hold i ryggen? Smerte anamnese Hvordan opstod smerterne? Hvornår hvor lang tid siden? Hvor lokalisation? Hvad lindrer forværrer? Døgnvariation? Karakter? Medicin effekt?

42 Objektiv undersøgelse Inspektion Palpation berøringsoverfølsom Bevægelsindskrænkning

43 Hvorfor smerter? Viscerale smerter fra pancreas Indvækst i nervus coeliacus Spredning til knoglerne Facetledssyndrom

44 Udredning behandling Hvilke undersøgelser vil man sætte i værk? Medicinske tiltag Non medikamentielle tiltag aflastende lejringer forflytningsteknikker kinesiotextape TENS hjælpemidler akupunktur

45

46 Patientcase 63 årig-mand med prostatacancer Knoglemetastaser i scapula, costa, cervikalcolumna, thorax og lumbalcolumna, os sacrum, bækken og femur Smerter lavt lumbalt samt i bækken og femur i venstre side Har fået strålebehandling på hele lumbalcolumna og bækken Vil gerne holde bibeholde autonomi og værdighed

47 Hyppighed af knoglemetastaser Op til 30-50% af alle cancer patienter med dissemineret sygdom udvikler knoglemetastaser Forekommer især hos patienter med prostatacancer, brystcancer, lungecancer, nyrecancer og thyreoideacancer

48 Hyppigste metastaselokalisationer Columna Pelvis De lange rørknogler femur humurus

49 Knoglemetastase typer Osteolytiske osteo-lyse = knogle-nedbrydning Osteosklerotiske osteo-sklerose = knogle-fortætning

50 Effekt af strålebehandling - på knoglemetastaser Effekt opnås hos % Total smertefrihed opnås hos 50 % Effekt ses efter 1-6 uger Effektvarighed: % får smertelindring i over et år

51 Overvejelser i forhold til træning Aktivitet indenfor smertegrænsen Funktionelle øvelser Træningsprincipper som ved osteoporose Ingen rotationer i de store rør knogler Økonomisering med kræfterne Lejringer og hjælpemidler

52 Tværsnitssyndrom Symptomer smerter nedsat kraft i ekstremiteter nedsat sensibilitet inkontinens diagnostik objektiv undersøgelse MR-scanning (akut) prognose < 24 timers symptom varighed > 24 timers symptom varighed

53 Statements At de ikke medicinske tiltag gør en forskel At nærvær og omsorg igennem berøring mindsker kropslig uro At det kræver tæt tværfagligt samarbejde at lindre den døende patient bedst muligt

54 Tak for opmærksomheden