Hvad er selvskadende handlinger? Fænomen. Af Katrine Keller Sørensen
|
|
- Finn Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MODELFOTO: BAM/SCANPIX Fænomen Af Katrine Keller Sørensen Selvskadende handlinger og selvskadende adfærd er et aktuelt tema i ungdomsdebatten. Problemets omfang blandt unge har vakt opsigt og er blevet undersøgt både internationalt og herhjemme (fx Zøllner, 2002a;b). I forlængelse heraf melder sig en række spørgsmål, når man som psykolog og behandler støder på en ung, som skader sig. Hvordan skal handlingen forstås? Hvor alvorligt er det? Hvad stiller man op? I afvikledes i Behandlingsafdelingen på Ungdomscentret i Århus Kommune et projekt rettet mod en opkvalificering af indsatsen til unge med selvskadende handlinger [1]. Projektets fokus var blandt andet at integrere viden fra undersøgelser og forskning med behandlingsarbejdet. Målet var at kvalificere behandlingen og udvikle redskaber til udredning og behandling af selvskade ved unge i alderen år. Hvad er selvskadende handlinger? Betegnelsen selvskadende handlinger eller selvskadende adfærd dækker over en bred kategori af handlinger. Handlingerne har det fællestræk, at de afstedkommer en fysisk skade på personen selv af et givet omfang. Groft kan man inddele handlingerne i direkte eller indirekte skadende handlinger (Pattison & Kahan, 1983). Direkte selvskadende handlinger er handlinger, hvor skaden er en direkte, umiddelbar konsekvens af handlingen. Handlingen er korterevarende i tid, og personen vil være mere eller mindre bevidst om, at den fysiske skade sker. Der kan fx være tale om forgiftninger eller selvskade i form af at skære eller brænde sig. Selvskade, som har en indirekte karakter, er handlinger, hvor skaden bliver en indirekte, sekundær konsekvens, som opstår, når adfærden fastholdes igennem længere tid. Dette gælder eksempelvis de fysiske 12 PSYKOLOG NYT
2 Når smerten vender indad Antallet af selvskadende unge har de seneste år været stigende. Hvordan skal man som psykolog og behandler forstå den selvskadende handling, hvor alvorligt er det, og hvad stiller man op? skadevirkninger ved spiseforstyrrelser eller alkoholmisbrug. Handlinger af direkte og indirekte karakter kan optræde på samme tid, eller de selvskadende handlinger kan løbende skifte form. På Ungdomscentret var de direkte former for selvskade fokus for projektet. Kan inddeles i typer Man kan udlede særlige adfærdsmæssige mønstre eller forskellige symptombilleder ved selvskadende handlinger. En af foregangsmændene er den amerikanske forsker Armando Favazza (Favazza & Simeon, 1995; Favazza, 1996; 1999), hvis opstilling af forskellige kategorier af selvskade løbende vinder indpas. Overordnet inddeles handlingerne i tre hovedkategorier: svær, stereotyp og moderat-overfladisk selvskade. Moderat-overfladisk selvskade er ifølge Favazza den mest almindelige form og tæller den form for selvskade, der ofte ses ved de unge herunder at skære eller snitte sig, brænde sig, banke hovedet ind i væggen mv. Der vil ofte være tale om brug af redskaber til at skade sig med. Den selvskadende handling sker gerne med henblik på at opnå hurtig lettelse fra særlige tanker og følelser eller for at opnå selvkontrol. Selvskaden har med andre ord en funktion for den, der skader sig. Forskningen peger generelt på, at selvskade skal forstås ud fra et funktionelt perspektiv (fx Suyemoto, 1998; Nock & Prinstein, 2004). I en oversigtsartikel konkluderer Suyemoto (1998), at handlingerne kan have forskellige funktioner for forskellige personer i forskellige situationer. De funktioner, som man i undersøgelser har fundet at selvskadende handlinger tjener, kan med Nock & Prinstein (2004) inddeles i fire overordnede grupper: PSYKOLOG NYT
3 Automatisk-negativ reinforcering: Brug af selvskade til at opnå en lettelse fra eller stoppe spænding (tension) og andre ubehagelige følelsestilstande. Eksempelvis at få tristhed, vrede og angst til at høre op eller at afslutte en dissociativ tilstand. Denne funktion er den mest udbredte (Klonsky, 2006). Automatisk-positiv reinforcering: Brug af selvskade til at frembringe eller skabe, frem for at fjerne eller stoppe, en tilstand. Eksempelvis at føle smerte for at føle noget eller at føle sig straffet. Social-negativ reinforcering: Brug af selvskade for at undgå krav eller straf fra andre. Social-positiv reinforcering: Brug af selvskade til at opnå noget og få opmærksomhed fra andre. Bemærk, at opmærksomhed her ikke nødvendigvis skal forstås i en negativ, manipulerende betydning, men også som en metode til at kommunikere til omverdenen, at noget er galt. Da de selvskadende handlinger kan have forskellige funktioner, også for den samme person, bliver det vigtigt at afdække, hvilken funktion handlingen har for denne person i denne specifikke situation. Favazzas kategori moderat-overfladisk selvskade underinddeles i tre typer: episodisk, repetitiv og kompulsiv selvskade. Denne underinddeling er interessant i praksis, da der herved gives hjælp til at bedømme omfang og alvor af den unges selvskade ud fra flere parametre og hermed opnås et tydeligere billede af den unges behandlingsbehov [2]. Repetitiv, episodisk og kompulsiv selvskade Repetitiv selvskade er en type selvskade, som i de seneste år har fået megen opmærksomhed, og som i daglig tale til tider benævnes cutting. Der kan og vil dog også være tale om selvskade ved andre metoder end at skære sig, eller multiple metoder. Repetitiv selvskade er kendetegnet ved, at den unge: Er meget optaget af at skade sig selv (tankerne kredser om det). Tilbagevendende ikke er i stand til at modstå en impuls, en drift eller tilskyndelse til at gennemføre en skadelig handling. Føler spænding eller ophidselse forud for handlingen. Oplever lyst, tilfredsstillelse eller lettelse i forbindelse med handlingen. At handlingen ikke er et udslag af bevidst suicidal inten tion og ikke sker som følge af tvangsforestillinger, hallucinationer, transseksuelt fikserede idéer eller alvorlig mental retardering. Herhjemme har især ledende psykolog på Rigshospitalets psykiatriske klinik Bo Møhl beskæftiget sig med denne lidelse eller tilstand (Møhl, 2005). Selvskaden får karakter af en egentlig afhængighedstilstand, hvor adfærden ser ud til at have fået et eget liv. Selvskaden kan blive en integreret del af selvbilledet, dvs. den unge har helt eller delvist udviklet en selvidentitet som eksempelvis cutter eller burner (Favazza, 1996), hvilket har en væsentlig betydning for motivationen for behandling. Betegnelsen repetitiv selvskade vil gøre sig gældende for en gruppe af de unge, der gør skade på sig selv men ikke alle. Fordi en ung har skåret i sig selv, kan man ikke slutte, at der nødvendigvis er tale om en adfærd af ovenfor beskrevne art og omfang. Her bliver undergruppen episodisk selvskade interessant. Episodisk Selvskade ligner som udgangspunkt repetitiv selvskade, men handlingerne har ikke samme omfang og er mindre tvangsprægede. Episodisk selvskade er kendetegnet ved: At ske engang imellem. At der ofte ikke tales om den. At personen ikke identificerer sig med at være cutter eller burner. At selvskaden som ved repetitiv selvskade sker med henblik på at opnå hurtig lettelse fra belastende tanker, svære følelser eller for at opnå/generobre selvkontrol. At selvskaden kan være et symptom på eller relateret til angst, dissociative forstyrrelser, depression, personlighedsforstyrrelser mv. Favazza (1996) påpeger, at man ikke kan opstille et givet antal selvskadende episoder som skillelinje imellem episodisk og repetitiv selvskade. De to er imidlertid væsensfor- 14 PSYKOLOG NYT
4 skellige på flere områder. Ved repetitiv selvskade har personen mindre grad af kontrol over handlingerne, ved repetitiv selvskade er der tale om en tilstand af afhængighedslignende karakter, og ved repetitiv selvskade har personen identitet investeret i adfærden. Hermed menes, at man oplever sig selv som fx cutter eller burner, at adfærden er et integreret del af selvbilledet og kan bidrage til selvfølelsen. Det følger heraf, at en ung kan have skadet sig en del gange, uden at der er tale om repetitiv selvskade. I vores praksisvirkelighed har vi fundet, at der er god ræson i at skelne imellem repetitiv og episodisk selvskade ved de unge, vi får ind. Ud fra et pragmatisk perspektiv kan man sige, at typerne giver mening og vækker genklang i praksis både for behandlere og for de unge. Den 3. undergruppe i kategorien moderat-overfladisk selvskade er kompulsiv selvskade. Den kompulsive form er i endnu højere grad end repetitiv selvskade præget af gentagelsestvang. Adfærden kan helt eller delvist være automatiseret og ritualiseret. Lidelsen trikotillomani (hårplukning) hører til denne gruppe. For de nævnte typer gælder det, at der ikke i praksis er tale om skarpt adskilte kasser. Snarere eksisterer der gråzoner imellem typerne, og man kan befinde sig i grænselandet. Det er i denne sammenhæng vigtigt at fremhæve grænsefladen til selvmordsadfærd. De ovennævnte typer kan alle optræde sammen med selvmordsadfærd, dvs. selvmordstanker, selvmordsfantasier, -planer, -forberedelser og -forsøg. En grundsætning for arbejdet med selvskadende handlinger er således altid løbende at foretage en vurdering af selvmordsrisikoen! Hvordan forstå selvskadende handlinger? Selvskadende handlinger har det karakteristikum, at selve handlingen kan være skræmmende og det visuelle element kan tiltrække sig opmærksomheden. Overordnet betragtet er selvskadende handlinger dog ikke problemet, men løsningen på et problem, og det er vigtigt at få afdækket, hvori de bagvedliggende problemer består. Ved repetitiv selvskade må man i tillæg sige, at adfærden faktisk i sig selv er blevet problemet eller et nyt problem, som også kræver fokuseret behandling. Selvskadende handlinger tjener en funktion, og funktionen er vigtig at kortlægge ud fra tanken om at erstatte den selvskadende handling med anden adfærd, der på mere hensigtsmæssig vis kan hjælpe i situationen. Som udgangspunkt vil et behandlingsmål altid være ophør af de selvskadende handlinger. I forlængelse heraf bliver det væsentligt at hjælpe personen til at finde alternative handlemåder, der kan tjene en tilsvarende funktion i situationen. Det er netop hensigten at forsyne personen med alternative handlemåder inden man går ind i bagvedliggende tanker og følelser; Ellers risikerer man at rippe op i det, der er svært eller belastende, uden at personen har nogle forudsætninger for håndtering heraf på anden vis end den kendte - selvskaden. Processen kan illustreres ved hjælp af Den Selvforstærkende Cirkel for Selvskadende handlinger (Figur 1). Figur 1 BEHANDLING Den Selvforstærkende Cirkel for Selvskadende Handlinger Lære alternative handlemåder Selvskadende handling Lettelse Kortvarig Har det dårligt Negative tanker Negative følelser Lære at håndtere og rumme vanskelige tanker og følelser Skyldfølelse Skamfølelse Isolere sig mv. PSYKOLOG NYT
5 FAKTA Mere om emnet På Ungdomscentret i Århus er systematisk arbejdet på en opkvalificering af arbejdet med selvskadende unge. Viden fra projektet samt Huskekort og Arbejdshæfte til udredning af selvskadende handlinger er tilgængelig på Århus Kommunes hjemmeside En teoretisk udvidet udgave af denne artikel er desuden at finde her. Modellen viser den negative cirkularitet, som unge, der skader sig, kan blive fanget i. Udgangspunktet er belastende eller svære tanker og følelser, som fører til den selvskadende handling, ofte fordi den unge ikke mestrer mere hensigtsmæssige måder at håndtere dem på. Der vil tit være tale om negative tanker og følelser, men også en positiv følelse som glæde kan føre til selvskade, hvis følelsen fx afstedkommer den negative automatiske tanke: Jeg fortjener ikke at være glad. Mange, der arbejder med selvskadende handlinger, vil vide, at selvskaden desværre fungerer og er en effektiv metode til at skabe en bedring eller en lettelse. Denne tilstand er imidlertid kortvarig og vil efter et varieret tidsrum skifte til skamfølelse, skyldfølelse, tilbagetrækning og isolation. Disse negative følgevirkninger gør den unge mere sårbar for at ende ved udgangspunktet. Vi benytter modellen psykoedukativt i arbejdet med de unge og møder stor genkendelse. Behandling ved selvskadende handlinger Forståelsesrammen for arbejdet i behandlingsafdelingen på Ungdomscentret er kognitiv adfærdsterapi. I arbejdet med selvskadende unge anbefales forløbet at indeholde seks overlappende faser, hvor motivationsarbejde er medtaget som indledende punkt (efter bl.a. Mørch & Fabricius, 2001): 1. Motivation og alliance, målsætning. 2. Situations- og problemanalyse. 3. Reduktion via udvikling af alternative strategier. 4. Omstrukturering af tænkningen i problemsituationer. 5. Omstrukturering af leveregler og skemata. 6. Glidende afslutning og tilbagefaldsforebyggelse Tilbagefaldsforebyggelsen er et vigtigt led i den afsluttende fase. Nøje analyse af risikosituationer og en plan for, hvordan de gribes an, er væsentlig for fastholdelse af nye strategier. Viden om, at tilbagefald kan og ofte vil ske, kan desuden være betydningsfuld for både behandler og den unge, så selvskade-episoder under og efter terapien ikke opleves som manglende fremgang i det hele taget. I arbejdet med selvskadende unge er det vigtigt at vise, at det her er et emne, jeg som terapeut ved noget om, og som det er ok at tale om. Det kan man gøre ved at tale åbent og direkte om selvskadende handlinger og ved at fortælle om, hvordan andre unge oplever det. Man bør bede om at se den unges sår og ar, da unge ikke altid selv giver en præcis beskrivelse af dem, men kan enten over- eller undervurdere skadens omfang. Her bør man forholde sig nøgternt og ikke-dømmende. Som voksen og som behandler er det 16 PSYKOLOG NYT
6 af betydning, at man anerkender og accepterer problemet og den smerte, der ligger bag, men ikke den selvskadende handling som en løsning. Det tilstræbes at lave en aftale med den unge om så vidt muligt ingen, alternativt reduceret selvskade til næste møde. Det kan anbefales, at man som første interventionspunkt i samarbejde med den unge identificerer og afprøver alternative handlemåder. Disse kan med fordel skrives ned på et huskekort [3]. Efterfølgende optages arbejdet med bagvedliggende tanker og følelser. Fokus for behandlingen vil afhængige af den problemliste og det målhierarki, der i fællesskab udarbejdes. Da selvskaden generelt tjener nogle af de samme funktioner, vil særlige fokusområder imidlertid gå igen. Det gælder bl.a. arbejde inden for følelseshåndtering, kommunikation og problemløsning. Selvskadende handlinger kan benyttes som metode til at tackle problemer som konflikter, mobning og en række andre situationer, som skaber ubehag, skam, skyldfølelse mv. Den unge har som regel svært ved at italesætte og bringe smerten uden for sig selv, hvor den kan opløses, deles og undersøges. Behandlingen vil i forlængelse heraf ofte fokusere på både den unges egen evne til at rumme og håndtere negative følelser og på at blive bedre til ikke at hemmeligholde det, der er svært. Inddragelse af forældrene er et centralt aspekt i behandlingen på Ungdomscentret. Der er ikke tale om egentlig familiebehandling, men forældrene inviteres løbende til samarbejdsmøder, hvor det drøftes, hvordan de bedst kan støtte op om den unges behandling. Endvidere får forældrene tilbudt psykoedukation i selvskadende adfærd. Det er vores erfaring, at ved episodisk selvskade kan de selvskadende handlinger bringes til ophør med relativt få samtaler, afhængig af de bagvedliggende problemers omfang. Repetitiv selvskade kræver længere og mere fokuseret behandling. Dette kan skyldes det belønningssystem, som er opstået, men også adfærdens integrerede rolle i personens identitet og selvbillede. Heraf følger, at adfærden kan have udviklet sig til en god ven eller min egen personlige og private beskæftigelse, men også at handlingerne faktisk kan øge selvfølelsen (fx Jeg kan udholde mere smerte end andre, eller Jeg skærer dybere end de andre ). Disse forhold kan føre til en ringe grad af motivation for at stoppe med selvskaden. Katrine Keller Sørensen, cand.psych., Ungdomscentret i Århus PSYKOLOG NYT
7 REFERENCER Conterio, K. & Lader, W. (1998) Bodily Harm. The breakthrough program for self-injurers, Hyperion, NY. Favazza, A. (1996) Bodies under Siege, the Johns Hopkins University Press, Baltimore. Favazza, A. (1999) Self-mutilation, I The Harvard Medical School Guide to Suicide assessment and Intervention, 1999, s , Jacobs, Douglas G.; SanFrancisco, CA, US: Jossey-Bass. Klonsky, E.D. (2006) The functions of deliberate self-injury: A review of the evidence, Clinical Psychology Review, vol. 27, s Levenkron, S. (1998) Cutting. Understanding and Overcoming Self-Mutilation, W.W. Norton and Company, NY/London. Linehan, M. (2004) Manual til dialektisk adfærdsterapi færdighedstræning, dansk udgave 2004, Dansk psykologisk Forlag. Linehan, M. (1993) Cognitive-Behavioral Treatment of Borderline Personality Disorder, The Guilford Press. Møhl, B. (2005) At skære smerten bort, Psyke & Logos, 26, s Mørch, M. & Fabricius, A. (2001) Kognitiv terapi af unge med impulsforstyrrelser, Tidsskrift for norsk lægeforening, vol. 38, s Nock, M. & Prinstein, M. (2004) A Functional Approach to the Assessment of Self-Mutilative Behavior, Journal of Consulting and Clinical Psychology, vol.72, No. 5, Simeon, D. & Favazza, A. (2001) Self-injurious behaviors. Phenomenology and assessment. I Self-injurious behaviors. Assessment and treatment, American Psychiatric Publishing Inc., Washington DC. Suyemoto, K.L. (1998) The functions of self-mutilation, Clinical Psychology Review, vol. 18, s Walsh, B.W. (2006) Treating Self-injury, A Practical Guide, The Guilford Press, NY. Zøllner, L. (2002a) Unges (Mis-)trivsel, Center for selvmordsforskning, Zøllner, L. (2002b) Hør dog efter hvad jeg ikke siger, Nul Fjorten, vol.3, s NOTER [1] Socialministeriet bevilgede i 2005 midler til projektet, der er udført i samarbejde med Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov. [2] Det skal understreges, at det altid er alvorligt, når et barn eller en ung vælger at skade sig selv. Ikke desto mindre kan handlingerne variere i fysisk skadesomfang, hyppighed mv. [3] Endvidere kan i terapien opstillede alternativer, analyser og tegninger affotograferes med den unges mobiltelefon, så den unge har sin egen kopi med sig. 18 PSYKOLOG NYT
Anbefalinger for god behandling af selvskadende adfærd hos primært unge med psykiatriske lidelser
Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Anbefalinger for god behandling af selvskadende adfærd hos primært unge med psykiatriske lidelser Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_081009.indd
Læs mereVelkommen til Nordgrønland
15 29. august 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening Velkommen til Nordgrønland Fra nord til syd er arbejdsdistriktet 2000 kilometer. Hvordan finder en dansk PPR-psykolog sig til rette i det nordligste
Læs mereSelvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk
Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereDefinitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader
Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)
Læs mereDialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen
Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.
Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereDialektisk adfærdsterapi for unge
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Dialektisk adfærdsterapi for unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Klinik og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse Børne- og ungeafdeling Indhold
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereSammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum
Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?
Læs mereOplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi
Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Psykiatrisk Dialogforum Tirsdag d 15. maj 2013 Mette Outtrup Braad Cand psyk, Aut. Specialist og supervisor i psykoterapi Lokalpsykiatrien i Haderslev Dialektisk adfærdsterapi:
Læs mereKlinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge
Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereKRAP oplæg Socialpædagogerne Sydjylland. 12. januar 2015. Best practice beskrevet i "KRAP - Fortællinger fra praksis" (2012) En pædagogik
En pædagogik En tilgang til at arbejde med andre mennesker Et sæt af konkrete metoder, som hviler på evidens 2 Et pædagogisk koncept En pædagogisk platform KRAP taler især til praktikere - og har et solidt
Læs mereGældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereDiagnose opfattelse og selvopfattelse
Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereDen motiverende samtale i grupper
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereZippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring
Information om et forsknings- og evidensbaseret internationalt Zippys venner undervisningssystem indenfor social emotionel læring Anbefalet af Undervisningsprogrammet har som målsætning at lære børn i
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser
Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereder for svære borderline personlighedsforstyrrelser.
Borderline Af Camilla Grønlund Marsha Linehans dialektiske adfærdsterapi har vist sig særligt anvendelig som en af de eneste videnskabeligt dokumenterede behandlingsmetoder for svære borderline personlighedsforstyrrelser
Læs mereNår skizofreni er en del af familien roller og muligheder
Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereBILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13
Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereTIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE
TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse
Læs mereCutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf
Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereKonference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)
Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereVaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mere