der for svære borderline personlighedsforstyrrelser.
|
|
- Camilla Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Borderline Af Camilla Grønlund Marsha Linehans dialektiske adfærdsterapi har vist sig særligt anvendelig som en af de eneste videnskabeligt dokumenterede behandlingsmetoder for svære borderline personlighedsforstyrrelser Dialektisk adfærdsterapi Personer, som møder kriterierne for emotionel ustabil personlighedsstruktur (borderlinetype ICD 10 eller DSM 3; borderline) er karakteriseret ved følelsesmæssig instabilitet, manglende impulskontrol, en usikker identitetsopfattelse, ustabile forhold til andre og tendens til selvdestruktiv adfærd. Deres færdighedsrepertoire, hvad angår impulskontrol, emotionsregulering, problemløsning og forvaltning af interpersonelle forhold, er stærkt reduceret. Terapeutisk behandling af denne gruppe er en særdeles vanskelig og tidskrævende opgave, ofte med svingende resultat, hvilket ansporer til at få introduceret og lært effektive behandlingsmetoder. Den amerikanske psykolog Marsha Linehans dialektiske adfærdsterapi (Dialectical Behavior Therapy, forkortet DBT) har her vist sig særligt anvendelig og er en af de eneste videnskabeligt dokumenterede behandlingsmeto- der for svære borderline personlighedsforstyrrelser. Marsha Linehans inspirationskilder er mangfoldige de primære er de kognitive-adfærdsterapeutiske behandlingsformer. Væsentligt, nytænkende og spændende er det, at hun ligeledes inddrager meditative metoder fra zen-buddhismen: Mindfullnesstraining (opmærksomhedstræning). DBT s behandlingsprogram består af ugentlige færdighedstræningsgrupper og individuel psykoterapi. Ved behov kan den individuelle terapeut tilbyde patienten telefonkonsultation mellem sessionerne. Terapeuterne mødes endvidere jævnligt til teamkonsultationer. Bio-psyko-social teori Dialektisk adfærdsterapi er funderet på en bio-psyko-social teori, hvor borderlineforstyrrelsen primært anses for at være adfærdsmæssige konsekvenser af et dysfunktionelt emotionsregu- 10 Nr
2 Modelfoto leringssystem. Den emotionelle dysregulation ses som resultatet af et samspil mellem biologisk betingede dysfunktioner og en invaliderende kontekst: For at kunne tale om emotionel dysregulation må individet både være følelsesmæssigt sårbar og ude af stand til at regulere og modificere følelser. Den følelsesmæssige sårbarhed beror på tre faktorer: 1) Meget høj følelsesmæssig sensitivitet over for blot små følelsesfremkaldende episoder. 2) Ekstrem følelsesmæssig reaktivitet og intensitet, hvilket i de enkelte følelsesprovokerende situationer radikalt forstyrrer tænkningen, herunder evnen til at tænke klart og rationelt, hvad der igen forringer evnen til konstruktiv problemløsning medførende impulsadfærd. 3) En meget langsom tilbagevenden til neutral grundstemning. Denne langsomme tilbagevenden til neutral grundstemning gør personen meget sårbar over for den næste følelsesmæssige udløser, hvilket ifølge teorien forklarer de mange, ofte ekstreme, følelsesmæssige udsving. Den invaliderende kontekst indeholder ikke kun deciderede fysiske overgreb og misbrug, men også afvisning eller bagatellisering af barnets indre oplevelser. Vanskeligheder med at nå mål og løse problemer oversimplificeres ( Bare smil til verden, så går det nok ), hvorfor det sårbare barn reagerer ekstra kraftigt på fiasko og ikke lærer at sætte realistiske mål og forventninger. Barnet fratages muligheden for, at det initialt er acceptabelt at udtrykke følelser, medens ekstreme følelsesudladninger belønnes med opmærksomhed og hjælp. Der kan opstå et mønster vekslende mellem følelseshæmning og ekstreme følelsesudtryk. Barnet har da vanskeligt ved at navngive og regulere følelser og at have tillid til, at egne oplevelser er rigtige svar på hændelser. Det lærer med andre ord at invalidere sig selv, egne følelser og oplevelser og at scanne omgivelser for, hvad der ville være korrekt at tænke, føle og gøre. Dette vil ofte medføre en grundlæggende antagelse om at være forkert. Bag artiklen Den amerikanske psykolog, Ph.D. Heidi L. Heard, der er seniortræner i dialektisk adfærdsterapi, gæstede i slutningen af august 2001 Kognitiv Terapi Center Århus og Psykiatrisk Hospital i Århus for at lære væsentlige elementer af denne omfattende metode fra sig. Heidi L. Heard har gennem årene specialiseret sig i personlighedsforstyrrelsesområdet. Hun har skrevet flere teoretiske, såvel som empirisk baserede, artikler inden for området og underviser på området. Nærværende artikel er inspireret af den 4- dages workshop, Heidi L. Heard gav som introduktion til en af de primære komponenter i DBT: Problemløsning og borderline personlighedsforstyrrelser: Behandling af problemadfærd med effektiv problemløsning. Samspillet mellem den biologiske betingede sårbarhed og et invaliderende miljø mener Linehan er baggrunden for udviklingen af borderlineforstyrrelsen. At invalidering på den ene side kan forstærke den biologiske sårbarhed, og omvendt at biologisk betinget sårbarhed kan øge sandsynligheden for at omgivelserne bliver invaliderende. Valideringsbegrebet I DBT understreges det, at udvikling handler om at opløse spændinger/ modsætninger (tese/antitese) og ophæve dem til en ny enhed (syntese). Virkeligheden er hverken sort eller hvid. I terapien opstår der ofte spændinger mellem terapeut og patient. Fra en patients perspektiv opleves fx selvbeskadigelse ikke som problemet, men som løsningen på den opståede følelsesmæssige pine. Modsat mener terapeuten, at selvbeskadigelsen er problemet. Nr
3 Modelfoto Det kan være meget forvirrende for patienten, at vi som terapeuter vil have ham til at opgive den ene ting, som han oplever virker. For at løse konflikten må terapien lede efter synteser. Mest virksom er syntesen, der kan validere (anerkende) fornuftige aspekter ved begge sider. I eksemplet her kan syntesen bestå i at identificere emotionsregulering som et primært mål, således at patienten på længere sigt kan erstatte selvbeskadigelse med mere funktionelle og alternative løsningsstrategier til reduktion af følelsesmæssig ophidselse. Generelt i DBT stræbes der således efter at balancere forandrende (udvikling) og bekræftende (accept) tiltag, til trods for at udvikling er målet. For megen ensidig fokus på forandring kan kommunikere afvisning Når min terapeut synes, at der er så meget, der skal laves om, så må det være, fordi jeg er forkert og må afstemmes med validerende tiltag Du er ok. Udvikling kan ifølge den amerikanske psykolog Heidi Heard (se boks efter artikel) kun opstå i en atmosfære af accept. Validering handler ikke om at rose, sige pæne ting, men at udvise forståelse for og accept af patientens følelser, tanker og handlinger og finde betydningen af patientens tilsyneladende uforståelige (selv-)destruktive adfærd; validere at forandring er svær, validere problemadfærdens funktion (ikke midlet). Det handler om at anlægge en neutral, varm og ufordømmende forståelse af den selvdestruktive adfærd. Både for at sikre alliancen og for at være rollemodel, så patienterne efterhånden kan lære selvvalidering, da de med baggrund i et invaliderende miljø med overvægt af mangel på accept og forståelse ikke har lært denne færdighed. Samtidig sættes der så ind på at lære dem at tackle tilværelsen og deres aktuelle problemer mere effektivt og mindre selvdestruktivt. Læring af problemløsning Læring af strategier til konstruktiv problemløsning er kernen i den terapeutiske behandling, idet det postuleres, at maladaptiv og selvdestruktiv adfærd er resultatet af individets ringe psykologiske evne til funktionel og selvunderstøttende problemløsning. De emotionelt ustabile personlighedsforstyrrede voksne patienter kan karakteriseres ved en aktiv passivitet. Dvs. at de opviser en hjælpeløs/passiv tilgang til problemer og en samtidig aktiv fordring om, at omgivelserne overtager løsningen af disse. Ifølge Heidi L. Heard oplever de sig ofte kørt rundt med af omstændighederne. Uden oplevelse af aktiv mestring, men som ofre for den situation, de er i. Terapiens første fase retter sig altid mod at få den svært ukontrollerede, (selv-)destruktive/beskadigende adfærd under kontrol og med at hjælpe denne gruppe til refleksion over mål med livet, så patienten kan lære at leve et life worth living. Læring af problemløsning kan deles ind i to overordnede faser: problemanalyse og løsningsanalyse. Selve problemanalysen (adfærdsanalysen) er med til at guide behandlingsinterventionerne og give et fingerpeg om, hvilke løsningstyper eller færdigheder patienten har brug for at lære. Det primære mål er reduktion af problemadfærd, herunder impulsadfærd, og udvikling af nye strategier/færdigheder. Problemanalyse Problemanalysen indebærer som udgangspunkt at terapeuten hjælper patienten med at definere og afgrænse det eksakte problem (selvmordsintention, selvbeskadigelse ). Effektiv problemløsning kræver, at man som det 12 Nr
4 første kan definere og afgrænse sit problem jo mere konkret, jo bedre. Næste skridt er at fremme indsigt i de faktorer, der bidrog til problemadfærden. Her laves en sekventiel adfærdsanalyse (kædeanalyse) med patienten med henblik på at identificere de enkelte led i kæden, som resulterede i problemadfærd. Man ser efter følgende komponenter: sårbarhedsfaktorer (fx påvirkning af stof/medicin/alkohol, sygdom, søvnmangel), udløsende begivenhed (oftest i omgivelserne), tanker, følelser og kropslige fornemmelser, handlinger, selve problemadfærden og de efterfølgende konsekvenser, adfærden fik for patienten og omgivelserne. Konsekvenser af problemadfærden kan være med til at vedligeholde og forstærke adfærden. Et eksempel er den kvindelige patient, der efter et affektudbrud lægges i bælte og mærker en umiddelbar lettelse ved dette (bæltets funktion). Fiksering vil have en positiv konsekvens, hvorved adfærd, der fører hertil, vil blive forstærket. En central idé med adfærdsanalysen er at få indsigt i problemadfærdens funktion i patientens liv, så der lettere kan findes alternative løsninger, der på en mere effektiv måde udfylder samme funktion. Adfærdsanalysen står derfor aldrig alene, men væves sammen med en problemløsningsanalyse. Indsigt medfører ikke automatisk forandring. Ny adfærd skal læres. Problemløsningsanalyse Hensigten er at hjælpe patienten til, gennem problemanalyse, at minimere problemadfærd. Derfor indeholder analysen alternative løsninger, der skal trænes med klienten, så de sluttelig kan implementeres og problemadfærden stoppes. Dialektisk adfærdsterapi opererer med fire overordnede strategier til problemløsning: Færdighedstræning, kognitiv omstrukturering, eksponering og forstærkningskontrol. 1) Færdighedstræning. Færdighedstræning forholder sig direkte til centrale problemer ved den emotionelt ustabile patient. Færdighedstræningen introduceres på et generelt niveau i færdighedstræningsgrupperne og på et specifikt niveau i den individuelle terapi, hvor den direkte relateres til patientens egne problemstillinger. Man beskæftiger sig med den direkte observerbare adfærd. Målet er at bibringe patienten metoder til at klare belastende situationer. Færdighedstræning indeholder følgende færdigheder: Kerneopmærksomhedsfærdigheder: Her lærer patienten at blive opmærksom på sin sindstilstand og på at integrere rationel tænkning (det rationelle sind, hvor man er styret af rationalitet, regler og logik) og emotionel tænkning (det emotionelle sind, hvor tænkningen er styret af ens emotionelle tilstand) til vis tænkning (wise mind). Vis tænkning er en syntese mellem de to sindstilstande og tilføjer et intuitivt aspekt. Den vise tænkning er nuanceret, selvunderstøttende og handlingsanvisende. Derfor skal patienterne lære at være iagttagende, beskrivende og deltagende med deres sanser. Endvidere lære at indtage et ikkebedømmende standpunkt ved at adskille fortolkninger fra direkte observerbare facts, at fokusere på én aktivitet ad gangen og lade belastende tanker om fortid/fremtid passere og sluttelig at være effektiv, at fokusere på det, der virker og holde målet for øje, frem for at drukne i tanker om burde/skulle, rigtigt/forkert, retfærdigt/ uretfærdigt. Interpersonel effektivitet: Hensigten er at lære patienten at være effektiv i omgangen med andre mennesker, således at man opnår det man ønsker i den specifikke situation. Det kan enten være opnåelse af et objektivt mål, at bibeholde forholdet til andre Modelfoto Nr
5 Dialektisk adfærdsterapi mennesker eller at bevare selvrespekten (at kunne kommunikere ens værdier ud). Det er da vigtigt at kunne adskille og prioritere disse tre faktorer i forhold til det, man ønsker at opnå i den givne situation. Færdigheder til regulering af emotion/ tolerance af frustration: Første skridt er at reducere den fysiologiske ophidselse, der er forbundet med følelsen (åndedrætsøvelser, varmt bad, motion). Herefter læres patienten at re-orientere opmærksomheden, således at smerten ikke forstærkes og vedligeholdes. Her bruges fx traditionelle distraktionsteknikker (høre musik, se tv, spil). Patienten læres herefter at hindre stemningsafhængige handlinger ved at handle modsat den emotionelle tilskyndelse og erstatte den med mere neutral adfærd. (Høj ophidselse medfører rastløshed, der kan medføre selvskadende adfærd. Dette kan erstattes med at pakke sig tæt ind i en dyne og hvile med beroligende musik). De tre første opgaver; at reducere fysiologisk ophidselse, re-orientere opmærksomheden og hindre stemningsafhængige handlinger, har ikke et decideret problemløsende perspektiv. Deres funktion er at lære patienten at regulere og tolerere en følelsesmæssige tilstand i en sådan grad, at hun kan begynde at arbejde på at opnå det ikke-stemningsafhængige mål (fx at komme ud af huset, som i første omgang blev blokeret af frygt). 2) Kognitiv omstrukturering. Kognitiv omstrukturering anvendes som i standard kognitiv terapi, hvor patienten med udgangspunkt i en analyse af en problemsituation lærer at omstrukturere negativ automatisk tænkning (fejlagtig fortolkning af en situation) og basale antagelser til mere funktionel og selvunderstøttende tænkning. 3) Eksponering. Eksponering kan betragtes som en art adfærdseksperiment, hvor man lærer patienten langsomt at udsætte sig for følelser eller situationer, der uhensigtsmæssigt har ført til undgåelse eller flugt. Ved at udsætte sig for det, man frygter, sker der en tilvænning til det frygtede, således at følelsen aftager. Man lærer samtidig på et konkret plan, at ens katastrofetanker ikke har noget på sig. Et eksempel kan være patienten, der får aktiveret tanker om, at hendes kæreste vil forlade hende, blot han kigger på en anden kvinde. Dette resulterer i voldsom frygt, ophidselse og (selv-) skadende handlinger. Terapeuten vil langsomt udsætte patienten for den frygtede stimulus, hvorved hun lærer at mestre/reducere frygten uden at undgå den og får korrigeret sin antagelse. 4) Forstærkningskontrol som anvendt i traditionel adfærdsterapi. Forstærkningskontrol vil sige, at man regulerer adfærden ved at regulere adfærdens konsekvenser. Jf. eksemplet med patienten, hvor fiksering har en positiv konsekvens og dermed forstærker den forudgående adfærd. Her vil man prøve at bryde den sammenhæng og fjerne den positive konsekvens, så selvbeskadigelsen ikke i sig selv belønnes yderligere. Samtidig arbejdes der selvfølgelig med at lære samme patient metoder til at håndtere de situationer, hun oplever vanskelige. 14 Nr
6 Modelfoto Erfaringer Efter at have stiftet bekendtskab med Linehans metoder på kurser med Heidi Heard er jeg i mit daglige arbejde blevet langt mere inspireret til at arbejde direkte med de svært emotionelt ustabilt forstyrrede patienter med selvskadende adfærd. Noget, jeg før anså for at være tæt på en håbløs opgave, er nu udskiftet med en god portion optimisme, da jeg i arbejdet med mine patienter faktisk ser det virke. Det er ikke en mirakelkur. Det tager tid (ifølge Heidi Heard op til mindst et år at bryde svær selvbeskadigende adfærd), kræver tålmodighed, og metoderne skal gentages igen og igen. Der er mange tilbagefald, men i og med at jeg kan formidle, at det er naturligt, og validere, hvor svært det er at skifte noget gammelkendt (om end pinefuldt) ud med noget nyt, så er jeg også med til at formidle, at det nytter. Hen ad vejen har jeg inddraget nogle af metoderne, når det har vist sig relevant. Specielt kædeanalysen og emotionsreguleringsopgaverne har patienterne umiddelbart taget til sig. De udtrykker, at det giver det dem overblik og distance, når vi nedskriver en kædeanalyse på papir og sammen overvejer, hvor der en anden gang kunne interveneres, så fx selvbeskadigelsen afværges. Når jeg deler rationalet i modificeret og tilpasset form med patienterne, giver det dem umiddelbar god mening. De genkender sig selv og oplever sig samtidig anerkendt på, at deres selvdestruktive adfærd ikke er noget, de bevidst gør for at manipulere med andre, men fordi de simpelt hen ikke ved, hvad de ellers skal gribe til. En af mine patienter fik for nylig til opgave at gå hjem og øve sig på nogle Referencer: Mørch, M.M og Fabricius, A.M. (2001). Kognitiv terapi med impulsforstyrrelser (2001). Temanummer Kognitiv Terapi 2001, 38 ( ). Tidsskrift for Norsk Psykologforening. Heard, H.L (under udgivelse) Dialectical Behaviour Therapy. A. Bateman and J. Holmes (Eds.) Integration in psychotherapy: Theory, models and practise. Oxford Uni. Press. Heard, H.L. (2000) Psychotherapeutic approaches to suicidal ideation and behaviour. The international handbook of suicide and attempted suicide (chap. 28). Ed. by K. Hawton and K. van Heeringen. John Wiley & Sons Ltd. Rosenberg N.K. (1995). Social færdighedstræning ved borderline personlighedsforstyrrelse. Kognitive behandlingsformer (kap. 6) Red. af Mørch, M.M, Rosenberg, N.K og Elsass, P. Kbh. Hans Reitzel. Linehan, M.M (1993a). Skillstraining manual for treating borderline personality disorder. New York. The Guildford Press. Linehan, M.M (1993b). Cognitive-behavioral treatment of borderline personality disorder. New York. The Guildford Press. opmærksomhedsfærdigheder, da hun ofte overvældes af et væld af bekymrende og selvbebrejdende tanker om alt det, hun skal gøre. Det medfører, at hun sjældent er til stede i nuet og derfor ikke får det gjort færdigt, som hun er i gang med, hvorefter en destruktiv spiral opstår. Hun kom da tilbage til næste session, kiggede på mig og sagde: Ved du hvad, det her med at være opmærksom, det virker altså for mig. Hver gang mine tanker strejfer omkring alt det, der ligger forude, så prøver jeg at sige til mig selv, at det bare er tanker, og så kan jeg lettere vende tilbage til det, jeg er i gang med, og kører ikke så hurtigt op. Camilla Grønlund er psykolog på Kognitiv Terapi Center Århus og PsykiatriskHospital, Århus, Klinisk-psykologisk afd. Nr
Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline
Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk
Læs mereMETODE AF STIG HELWEG-JØRGENSEN DIALEKTISK 20 PSYKOLOG NYT. Nr. 3. 2005 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN
METODE AF STIG HELWEG-JØRGENSEN DIALEKTISK 20 PSYKOLOG NYT ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN adfærdsterapi Hvordan forholder man sig til de svært selvskadende patienter? En psykolog videregiver erfaringer
Læs merePsyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/
Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay
Læs mereOplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi
Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Psykiatrisk Dialogforum Tirsdag d 15. maj 2013 Mette Outtrup Braad Cand psyk, Aut. Specialist og supervisor i psykoterapi Lokalpsykiatrien i Haderslev Dialektisk adfærdsterapi:
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereBROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE. Socialrådgiverdage 2017
BROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE. Socialrådgiverdage 2017 Hvem er vi og hvad vil vi? Birthe Møller, socialrådgiver, psykoterapeut og DAT supervisor. Privatpraktiserende.
Læs mereVELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereBilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereDialektisk adfærdsterapi for unge
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Dialektisk adfærdsterapi for unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Klinik og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse Børne- og ungeafdeling Indhold
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereOMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs mereundervisning Anne Hellner, Birkebo
undervisning Anne Hellner, Birkebo Pædagogiske værktøjer Low arousal Metodeplaner Sociale historier Handleplaner Pædagogiske værktøjer KRAP er et nyt, integreret socialpædagogisk system, som udspringer
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereHvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.
Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015. for at styrke mennesker i svære livssituationer for at tage ansvar for egen værdi og ressoucer for at udtrykke
Læs mereNår mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.
Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning.
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.
Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereSkiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune
Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Hvad er Skiftesporet? Skiftesporet et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har behov for
Læs merePersonlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT
Mette Outtrup Braad Specialpsykolog i psykiatri Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT Aabenraa d 20. april 2016 Indhold Personlighedsforstyrrelse - hvad er det? Introduktion til DAT behandling - rammer
Læs mereUddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision
Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereEFTERFØDSELSREAKTION
KOGNITIV BEHANDLING AF KVINDER MED EFTERFØDSELSREAKTION STRUKTURERET GRUPPEFORLØB AF MARIANNE JEPPESEN OG ANNETTE KORSGAARD Oprindeligt var vores gruppetilbud for kvinder med efterfødselsreaktion en åben
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereBag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften. Indhold
Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Bag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften Jacob Hansen, Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV?
ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? Særligt sensitive mennesker Man er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende. Indtryk bearbejdes mere detaljeret og nuanceret og opleves derfor
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mereVaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser
Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereMiljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
+ Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereBeskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling
Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er
Læs mereSamværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors
Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge
Læs mereKursusforløb i kognitiv adfærdsterapi ved alkoholproblemer
Kursusforløb i kognitiv adfærdsterapi ved alkoholproblemer inddragende et familieorienteret perspektiv for alkoholbehandlere i offentlig ambulant alkoholbehandling. Formål Kursusforløbets formål: At give
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereKognitive metoder. depressive patienter. - til indlagte. Snedronningen H.C. Andersen Josefine Ottesen
Kognitive metoder - til indlagte depressive patienter. Snedronningen H.C. Andersen Josefine Ottesen Den kognitive depressionsmodel Opvækst vilkår Dannelse af dysfunktionelle skemata & basale antagelser
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereFaktorer med indflydelse på skrigeri
Skrigeri Alle fugle kan være støjende store som små det er en naturlig del af deres adfærd. Fugle udtrykker sig gennem lyde. Alle større fugle larmer. Når vi taler om skrigeri er det vigtigt at skelne
Læs mereSTRESS MANAGEMENT VED JESPER OLSEN (YESPER) www.yescoaching.dk
STRESS MANAGEMENT VED JESPER OLSEN (YESPER) HVAD ER INDHOLDET? Hvad er Stress og hvad er Stress ikke? Hvorfor er stress kommet på dagsordenen? Hvordan opdages stress? Hvad kan starte Stress og hvad kan
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen og Louise Bavngaard i Holstebro d. 14.03.2018 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mere80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!
80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod
Læs mere