Velkommen til Nordgrønland

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til Nordgrønland"

Transkript

1 august årgang Dansk Psykolog Forening Velkommen til Nordgrønland Fra nord til syd er arbejdsdistriktet 2000 kilometer. Hvordan finder en dansk PPR-psykolog sig til rette i det nordligste Grønland? Side 3

2 Leder Det bløde og det eksakte Der er ikke mange, der seriøst har tegnet et billede af psykologerne. Andre end os selv. Der er dog næppe tvivl om, at vi som akademikere bliver opfattet i den bløde ende, i modsætning til fx læger eller ingeniører. Det er let at finde den brede folkelige forståelse af os som nogle, der er omsorgsfulde, empatiske, nogle, man kan være trygge ved. Indimellem kan det dog godt trætte os, når omtalen af en dramatisk hændelse ender: Der blev tilbudt psykologhjælp til de implicerede. Mediernes billede og evige gentagelse er på den ene side et udtryk for deres forståelse, men på den anden side skal man heller ikke glemme, at nyheder er en vare, der har til formål at skabe indtjening. Det betaler sig så at sige i disse år at sætte fokus, måske ikke så meget på os, men på det billede, der er blevet skabt af os. Sig terapi, krisehjælp, skilsmisserådgivning, sorg, børneopdragelse og tankerne glider automatisk hen på psykolog. Og det er jo sådan set også glimrende, for træder vi som professionelle ind i lyskeglen, er der straks kontakt. Vores organisationspsykologer noterer med jævne mellemrum, at når de i virksomhederne præsenterer sig som psykolog, så forestår det er arbejde med at dreje billedet. Nej, man skal ikke til at tale om sin lykkelige eller ulykkelige barndom, nej, det er ikke afgørende, hvordan det går i parforholdet. Det er ikke nemt at få billedet til at passe med virkeligheden. Siger jeg i stedet erhvervschef, bliver det straks vanskeligere at få psykolog til at poppe op. Ikke desto mindre er det et faktum, at man faktisk godt kan kvalificere sig til dette job med den psykologiske uddannelse. Det er en fornøjelse, ikke blot at det forholder sig sådan, men at også erhvervschefen ser sig som både psykolog og akademiker. Det sidste er ikke det mindst vigtige. Vi har kendt til i årevis, hvordan humanistisk uddannede besidder centrale og magtfulde positioner i erhvervslivet og i industrien. Det har de gjort glimrende i Dansk Magisterforening, hvorfor så ikke hos os? Vi har lige nu en historisk lav ledighed og bør benytte denne situation til at ruste os til arbejde inden for områder, der ikke ligger lige i lyskeglen. Psykologer har i lighed med andre akademikere koncentreret sig i de større byer. Det sætter regional erhvervsudvikling under pres, og kun enkeltstående store erhvervsvirksomheder som fx Danfoss, B&O og Lego har formået at fastholde en stærk placering uden for de store bycentre. De har formået at se og udnytte den regionale interesse og at udnytte synergieffekten i, at der er regionalpolitisk interesse i at tiltrække akademisk personale. Det handler selvfølgelig afgørende om arbejdets art. Men det handler også om alt det udenom: kulturelle tilbud, skoler og daginstitutioner og meget andet. Det ville være en forsømmelse i forhold til vores beskæftigelsespolitik, hvis vi ikke i den nuværende situation formulerede os klart og progressivt, men blot ventede til behovet dukker op. Dansk Psykolog Forening har for ganske nylig besluttet at støtte etableringen af et netværk for akademikere i en regional sammenhæng. Foreningen greb her en inter essant mulighed for, alene og sammen med andre akademiske faggrupper, at præge udviklingen. Vi har en historisk chance for at vise, at det bløde har god kontakt til det eksakte, at der er en indre synergi, der kan knyttes til lokale og regionale beskæftigelsespolitiske tiltag. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafi sk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på mil jø god kendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8000 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis re dak ti o nens eller for enin gens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret. Forside: Kaj Toftgaard Jensen, foto Jobannoncer 2008 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2008: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 17 8/9 26/ /9 10/ /10 24/10

3 PRIVATFOTOS Ilulissat Af Kaj Toftgaard Jensen Langt tilløb til GRØNLAND Der skulle gå mere end tyve år, før Kaj Toftgaard Jensen realiserede sin drøm om et psykologjob i Grønland. Til gengæld var både jobbet og tilværelsen mod nord værd at vente på. Når man selv sidder heroppe på den store, isfyldte ø, fatter man ikke, at det er så svært at få ansøgere til de ledige stillinger. Hvad er mon grunden? Selvfølgelig spiller det ind, at der er gode jobmuligheder på det danske arbejdsmarked, men det kan vel ikke være hele forklaringen? Her i foråret havde vi en skuffende ansættelsesrunde, hvor vi måtte opgive at besætte en psykologstilling på grund af manglende ansøgere. Vi har efterfølgende spurgt os selv, hvad forklaringen mon kan være? At søge udfordringer som psykolog i Grønland vil i de fleste tilfælde være som at tage et skridt til siden, hvis man tænker i fastlagte karriereforløb. Til gengæld giver det garanti for store faglige og menneskelige udfordringer. Man får lært sit håndværk. Man får stort ansvar og skal træffe vigtige valg. Man nyder stor respekt. Og oven i hatten får man en masse uerstattelige oplevelser. Udgangspunktet for disse betragtninger er mine egne erfaringer som psykolog ved PPR-Nord i Diskobugten, hvor PSYKOLOG NYT

4 jeg har været siden Allerede som nyuddannet kandidat i midtfirserne, hvor jobudsigterne var håbløse, søgte jeg en stilling ved PPR i Ilulissat. Af forskellige grunde blev det aldrig til noget dengang. Men i den tid, der gik, mens jeg stadig overvejede det, nåede jeg at læse en del bøger, der handlede om livet og naturen på den store ø i nord. Og i mere end 20 år har ideen om at prøve at arbejde og bo i Grønland ligget latent i min bevidsthed. Da jeg så engang sidste år sad og snakkede rejse- og fremtidsplaner med min kæreste, dukkede drømmen frem af tågerne igen. Vi følte os begge lidt fastkørte i vores respektive job, og vi trængte til forandring. Efter en del overvejelser blev vi enige om, at jeg skulle søge en ledig stilling ved den selv samme arbejdsplads som for 22 år siden. Jeg husker stadig, hvor svær og næsten uoverskuelig en beslutning, det var at søge job i Grønland. Allerhelst ville jeg have haft et vikariat på nogle måneder. Det findes imidlertid ikke rigtig for psykologer i Grønland. Men jeg kunne jo bare sige op, hvis det viste sig, at vi savnede vort liv i Danmark for meget, eller hvis vi ikke magtede den fremmede tilværelse. At arbejde som psykolog Når jeg nu ser tilbage, forstår jeg ikke helt, hvad der var så svært ved det. Når man først er her og er faldet til, så opleves Grønland slet ikke så fjernt fra Danmark, som atlas og klimabælter ellers fortæller, at det er. På den ene side er det svært at forestille sig, at noget kan være mere forskelligt fra Danmark: naturen, kulturen, klimaet, afstandene, infrastrukturen, floraen og faunaen alt er anderledes. Alligevel kan det ofte føles, som om man bare er at smut ude i baghaven. Dette paradoks har selvfølgelig noget at gøre med den danske kolonimagts mangeårige indflydelse. Og så er det jo helt unikt, at man som dansker så langt hjemmefra hverken behøver tale tysk, engelsk eller spansk, men kan kommunikere på sit modersmål. Jeg havde ved ansættelsen sagt, at jeg højst ville love mig til et år i jobbet. Efterhånden som tiden gik, og især da sommeren for alvor satte ind heroppe, var vi dog ikke længe om at beslutte os for at tage yderligere et år. Vi kunne mærke, at vi slet ikke var mætte af Grønland endnu. Vi har nu boet i Ilulissat i snart et år. Min kæreste var i Danmark ansat i patientinformationen på et sygehus. Her i Ilulissat arbejder hun i receptionen på et af byens hoteller. Jeg selv kommer fra et job i et kommunalt familiehus. Gennem de sidste mange år har jeg arbejdet og efteruddannet mig inden for psykoterapi med fokus på børn og familier. Det var derfor noget af en omvæltning at skulle begynde at arbejde i PPR-regi. Selv om jeg tidligere har arbejdet med området, føltes mine PPR-erfaringer meget langt væk og temmelig rustne. Jeg er kommet til en velfungerende arbejdsplads med gode kolleger og god ledelse. Kontoret er normeret til tre psykologer (heraf en ledende), en pædagogisk konsulent og en sekretær. Arbejdsrutinerne og opgaverne er veldefinerede, hvilket langt fra behøver være gældende for mange andre arbejdspladser heroppe. Der er langt hen ad vejen tale om traditionelt PPR-arbejde, dvs. psykologiske undersøgelser og vurderinger, supervision, elev-, forældre- og lærersamtaler samt tildeling af vidtgående specialundervisning til elever med særlige behov. Derudover arrangerer vi kurser for forældre og samarbejdspartnere, blandt andet et årligt seminar med temaer inden for ADHD og autisme, hvor vi henter undervisere op fra Danmark. Der er generelt 4 PSYKOLOG NYT

5 vide muligheder for variation i jobbet. Således forsøger jeg også at gøre min familieterapeutiske baggrund gældende. Psykologer er meget respekterede og eftertragtede i Grønland. I det hele taget er der stor mangel på uddannet arbejdskraft heroppe. Så vi må hele tiden være opmærksomme på at sætte streger i sandet for ikke at blive oversvømmet med opgaver, der ligger uden for vores direkte arbejdsfelt. Alligevel er arbejdet utrolig alsidigt. For eksempel blev jeg for nylig bedt om at yde krisepsykologi til de overlevende i forbindelse med en tragisk ulykke, hvor to danske turister mistede livet. Oplevelser på tjenesterejse Et særligt aspekt ved jobbet er alle tjenesterejserne. Set med danske øjne dækker PPR-Nord et ufattelig stort område. Næsten 2000 km fra nord til syd. Distriktet består af syv byer og ca. 30 små bygder. I byerne bor der mellem 1000 og 5000 mennesker; i bygderne nogle steder ikke mere Alle steder er der skoler, der betjenes af PPR. Det er vores overordnede målsætning, at alle skoler aflægges årlige tjenestebesøg. Dette kan dog ikke altid overholdes, især når vi i perioder ikke har alle stillinger besat. I løbet af et år vil man typisk nå fem-seks tjenesterejser. Om vinteren rejser man i fly og helikopter, mens man benytter sig mest af færgesejladsen om sommeren. I arbejdsmæssigt henseende er tjenesterejserne uden tvivl det, som opleves mest anderledes ved at arbejde som PPRpsykolog i Nordgrønland. At komme på tjenestebesøg i en bygd, hvor der kun bor personer, er en helt særlig oplevelse. På grund af sprogbarrieren følges man ofte med en tosproget grønlandsk lærer, der under besøget fungerer som tolk. Indkvarteringen foregår typisk på bygdens Sundhedsstation, der ligger i den ene ende af skolebygningen, og hvor der vil være mulighed for at sove samt lave mad på et par kogeplader. På grund af afstande og transportforhold vil et tjenestebesøg som regel vare mindst en uge, og tit vil man skulle tilbringe weekenden i bygden, hvor man kan vælge at arbejde eller holde fri. Alt efter årstiden vil man måske blive budt på en slædetur eller en sejltur, og helt sikkert er der en, der har fødselsdag, så man skal til kaffemik. Derudover er det godt at være forberedt på, at man får tilbudt mange mere eller mindre utraditionelle arbejdsopgaver. For eksempel fortalte den lokale skoleleder, da jeg ankom på en af mine tjenesterejser, at bygdens borgere ved et forældremøde tidligere på ugen havde udtrykt ønske om at møde psykologen, når der nu endelig kom sådan en til stedet. Det resulterede i et opslag i butikken med nogenlunde følgende ordlyd på grønlandsk: Person med forstand på menneskets sjæl og hjerne holder foredrag for bygdens borgere i forsamlingshuset tirsdag aften. Der vil være mulighed for senere individuelle konsultationer efter nærmere aftale. Som sagt, så gjort! Det førte til et spændende og udfordrende arrangement, hvor ca. 35 af bygdens borgere dukkede op. Der blev berørt emner som: PPR s arbejdsområde, hvad laver en psykolog, arv/miljø i relation til børns vanskeligheder, et godt familieliv, en stimulerende børneopdragelse samt krisepsykologi. Senere samme aften samt de efterfølgende to dage var der i alt otte familier, der benyttede sig af tilbuddet om konsultationer, hvor problemstillingerne spændte over alt fra børneopdragelse, parforhold, psykiske traumer, selvmord til spøgelser og ånder. Sidstnævnte lever stadig i bedste velgående blandt grøn- PSYKOLOG NYT

6 landske børn og voksne. På godt og ondt, kan man sige. Under alle omstændigheder kommer man ikke langt med bare at affeje det som noget irrationelt. Når jeg er gået med et skolebarn ind i dets oplevelser med nogle specifikke ånder eller spøgelser, er det nogle gange lykkedes sammen med barnet at skabe nogle narrativer, der har kunnet fungere som et redskab for barnet til at forstå og bearbejde forskellige konflikt- eller angstoplevelser. På den anden side kan man i nogle tilfælde godt ønske sig, at de voksne (forældre, lærere, pædagoger) gør mere ud af at retlede barnet, når spøgelserne nogle gange tager magten over barnets bevidsthed. Den eksistentielle udfordring Min kæreste og jeg har gennem årene været på mange og lange rejser, men rammerne har altid været veldefinerede: Det har været ferie, og det har primært handlet om at opleve og koble fra. Og når man var hjemme igen, gik der altid kun forbavsende kort tid, inden alt var ved det gamle. At flytte til et andet land for at bo og arbejde er noget helt andet, især når der ikke er defineret et sluttidspunkt. Det sætter sig under huden på en anderledes måde. Det er i hvert fald vores oplevelse. Man skal være forberedt på, at det aktiverer nogle af de større spørgsmål i livet, der handler om meningen med det hele: Hvor længe skal vi blive FAKTA Jobfakta i Grønland Som offentligt ansat i Danmark har man krav på orlov fra sin stilling, hvis man får job i den offentlige sektor (Hjemmestyre eller kommune) i Grønland. Også en offentligt ansat ægtefælle (samlever) har krav på orlov alene i kraft af ægtefællens ansættelse. Man scorer ikke kassen som psykolog i Grønland. Lønnen er generelt lavere end i Danmark, men det er skatten også. Hvis man sørger for at holde sine aktiver i Danmark nogenlunde udgiftsneutrale, mens man er heroppe, kan det sagtens lade sig gøre at spare penge op, da ens daglige forbrug naturligt finder et lavere leje end i Danmark. Man betaler ikke moms i Grønland, og man kan få momsen refunderet på de ting, man køber i Danmark i forbindelse med flytningen. Ligeså slipper man for momsen, når man fx køber varer over nettet (hvilket går nogenlunde lige op med de ekstra fragtomkostninger). Brug af sundhedsvæsenet (inklusiv medicin og tandlæge) er gratis i Grønland. De fleste dagligvarer er dyrere end i Danmark, især alkohol og grøntsager. I Nordgrønland besejles byerne ikke i vintertiden på grund af isen, hvilket kan medføre en vis knaphed i vareudbuddet. Til gengæld er de lokale fødevarer: fisk, hval, sæl, fugle, rensdyr, moskus, lam m.m. af meget høj kvalitet. Ansatte i Hjemmestyret og deres familie får en årlig feriefrirejse til Danmark. Desuden har man mulighed for at få betalt et årligt kursus i Danmark. Psykolog Nyt har de senere år bragt flere artikler af psykologer, som fortæller om deres erfaringer med at bo og arbejde i Grønland, fx Dorte Tang: Klinisk psykolog i Grønland (10/2004) og Johanne Carstensen: Hvis Grønland frister (10/2006). Se > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. 6 PSYKOLOG NYT

7 her? Og hvad så, når vi en gang kommer tilbage til Danmark? Er det overhovedet muligt at fortsætte, hvor vi slap? Og så videre. Vel i virkeligheden spørgsmål, der altid er relevante, men som vi hjemme i Danmark blot har formået at skubbe i baggrunden. Selv om vi ikke ser os i farezonen, har vi også mødt mennesker, der er begyndt at føle sig rodløse, fordi de bliver i tvivl om, hvor de hører hjemme. Selv om Grønland i dag på mange områder er et moderne civiliseret samfund, så er det også et traditionelt fangersamfund beboet af mennesker, der lever tæt på og i pagt med den voldsomme natur. For ganske få årtier siden boede mange stadig i tørvehytter heroppe. Og man fangede stadig hval og sæl fra kajak. I dag er landet på vej mod selvstændighed, og grønlænderne har gjort deres entré på det moderne samfunds bonede gulve. I løbet af et par generationer gennemgår Grønland den samme udvikling, som vi i vores del af verden har været over tusind år om. Et næsten umuligt projekt, skulle man mene. Og man oplever da også mange eksempler på, at tingene ikke altid fungerer så velsmurt, som man er vant til. Naturens barske vilkår har lært det grønlandske folk at væbne sig med en næsten overnaturlig tålmodighed og tolerance. Hvis man er typen, der ikke kan klare at stå i kø mere end fem minutter, det være sig i banken, lufthavnen, hospitalet eller supermarkedet, skal man end ikke overveje at flytte til Grønland. Vejrforholdene giver ofte trafikforsinkelser på flere dage, og det er aldrig grønlændere, der brokker sig over det. Det ligger dybt i den grønlandske mentalitet, at man indretter sig efter natur- og vejrforhold. Hvis man fx skal på tre dages kursus i Nuuk, er det ikke ualmindeligt at være hjemmefra i et par uger. Og det samme gør sig gældende, hvis man skal på sygehuset eller til tandlægen. nyt og anderledes. For uanset hvordan man vender og drejer det, er der en himmel til forskel på at arbejde i Danmark og i Grønland. Måske lige bortset fra Nuuk, der på mange måder er noget helt andet end resten af Grønland. Over halvdelen af de ca. 40 psykologer, der arbejder i Grønland er bosiddende i Nuuk, så her har man ligefrem mulighed for at indgå i et psykologfagligt fællesskab. Men i resten af landet kan man komme til at sidde temmelig alene. For mange, mig selv inklusive, er det utænkeligt uden at have en partner, som man kan dele sine sorger og glæder med. De fleste af de danske psykologer, der tager til Grønland for at arbejde i en afgrænset periode, er enten unge og nyuddannede (det kan godt lade sig gøre at få sin autorisation heroppe), eller det er erfarne psykologer, der nærmer sig slutningen af deres arbejdsliv. Der er faktisk en del, ikke blot psykologer, men også socialrådgivere, lærere, sygeplejersker, læger m.fl., der vælger at bruge de sidste år inden efterløn og pension på at arbejde i Grønland. Nordgrønland er hverken tog til tiden, billige bajere, høje honorarer eller Matas og Magasin. Til gengæld kan hun eller han, der tager skridtet, se frem til en masse krævende og meningsfyldte arbejdsopgaver i en fremmed kultur. Sidegevinsten vil være nogle unikke naturoplevelser: nordlys, kælvende gletsjere, på vandring eller hundeslæde i ødemarken, sejlture blandt hvaler i midnatssolen, jagt og fiskeri m.m. Og da ingen træer vokser ind i himlen da slet ikke her, hvor der ingen træer er overhovedet naturligvis også mørketid, frost, tvivlrådighed, varemangel, forsinkelser, sprogforvirring og frustrationer Kaj Toftgaard Jensen, cand.psych. PPR Nord, Ilulissat, Grønland Skal skal ikke Det er selvfølgelig svært at sige noget endegyldigt om, hvem der egner sig til at arbejde i Grønland, og hvem der ikke egner sig. For det første skal man have lyst til at prøve noget PSYKOLOG NYT

8 Historien om et bosted Et nybygget bosted for 29 multihandicappede psykisk udviklingshæmmede beboere i København. Mange har epilepsi og er blinde, de fleste er sprogløse. Hvad kan en psykolog udrette der? Bosted Af Ellen Juul Mogensen & Bolette Thim Beboerne sidder der uden sprog i deres kørestole og kan ikke selv rette sig op. Deres øjne flakker let. En af dem griner uden grund. En anden kan bevæge sig selv rundt i kørestolen ved at sparke hårdt i gulvet. I baggrunden høres skrig fra en af de andre etager. Det synes umuligt at nå dem. Hvad skal vi stille op med dem? Der synes ikke at være andet at gøre end fysisk pleje og omsorg. Alligevel tror personalet ofte, at beboerne kan forstå det meste af det, der bliver sagt, og kan protestere imod det personalet gør, ja endog se direkte ind i personalets sjæl. Personalet står med den gode vilje, men mangler ofte redskaber til at forstå, hvad der foregår inde i beboerne, og er derfor usikre på, hvordan de skal behandle dem. Det kan føre til afmagtsfølelse og frustration hos dem selv og til, at de presser beboeren igennem et i øvrigt velmenende og sygeplejefagligt forsvarligt plejeforløb i et for beboeren forceret tempo. Derudover kan der være fare for, at personalet tillægger beboerne normer, som de slet ikke kan have. For nogle af beboerne er det tydeligvis også frustrerende, at personalet ikke kan læse dem, hvorfor flere af dem reagerer med selvskadende adfærd. I en sådan situation har psykologen en særlig opgave nemlig at udrede denne gruppe af multihandicappede beboere så grundigt som muligt. Desværre afslår mange psykologer at påtage sig denne opgave, for det synes umiddelbart ikke muligt at undersøge disse beboere. I stedet giver man måske supervision uden at have set beboerne eller beskriver beboerne næsten udelukkende ud fra de journalpapirer, der i heldigste fald ligger på dem. Neuropsykologisk undersøgelse Men lad os spole filmen tilbage og begynde med begyndelsen. Baggrunden for neuropsykologens arbejde på dette bosted i Københavns Kommune var, at stedet havde haft mange røde tal på bundlinjen. Derfor greb Socialforvaltningen ind. Der blev udarbejdet en strategiplan, der ud over at tage sigte på at genoprette økonomien pegede på vigtigheden af at højne fagligheden. Dette skete blandt andet gennem kurser i hjernens anatomi, fysiologi og funktionalitet samt de vigtigste neurologiske sygdomme. Derudover fik personalet undervisning i selvbestemmelsesretten og løbende supervision. Dette skal ses i lyset af, at der på dette tidspunkt 8 PSYKOLOG NYT

9 ILLUSTRATION: LISBETH E. CHRISTENSEN ifølge Socialforvaltningen var 75 % ufaglærte medarbejdere på bostedet. Den neuropsykologiske undersøgelse kom til at omfatte 26 af 29 beboere. To beboere blev syge i løbet af undersøgelsesperioden og kunne derfor ikke udredes. En døde. Undersøgelsen omfattede et indledende interview med kontaktpersonen om beboerens aktuelle status fysisk, praktisk, kognitivt, socialt og emotionelt. Desuden var der ofte samtale med en nær pårørende om beboerens aktuelle status og ikke mindst livshistorie. Der blev i det hele taget brugt en del krudt på at samle beboerens livs- og sygehistorie sammen. Historien blev samtidig en blanding af en gyser og en kilde til glæde over, at vi trods alt er kommet længere end på centralinstitutionernes tid og i dag behandler psykisk udviklingshæmmede bedre, end vi har gjort tidligere. Efter dette blev beboeren undersøgt af neuropsykologen ved hjælp af ikke-standardiserede test udviklet af neuropsykologen selv til formålet eller hele eller dele af PEP-R (Psychoeducational Profile Revised). Undersøgelsen blev således stort set rent kvalitativ og i høj grad baseret på observation. Efter endt undersøgelse blev der udarbejdet en undersøgelsesrapport, der var forsøgt skrevet i et let tilgængeligt sprog. I forlængelse af dette arbejde fik medarbejderne som nævnt tilbudt undervisning i hjernens anatomi og fysiologi og de vigtigste diagnoser i forhold til personer med en medfødt eller tidligt erhvervet hjerneskade. Det betød, at man i højere grad havde en fælles referenceramme. Den færdige rapport blev forelagt personalet til fælles drøftelse. En case: Annelise Som eksempel på dette arbejde vil vi her præsentere en case: Annelise er en svært udviklingshæmmet kvinde på 54 år, der sidder i manuel kørestol, uden sprog, men med høje lyde. Hun har en lang historie med institutionsophold bag sig. Annelise havde gennem længere tid været et problem for den afdeling, hvor hun boede blandt andet på grund af hendes selvdestruktive adfærd. Annelise var umulig at undersøge med test, da hun hele tiden flyttede sig fra et sted til et andet. PSYKOLOG NYT

10 Det blev derfor nødvendigt at undersøge hende i hendes naturlige omgivelser. Det fremgik hurtigt, at hendes adfærd havde et klart kommunikativt sigte, og derfor udarbejdede psykologen i samarbejde med afdelingen et skema, med det formål at registrere ikke hendes urolige, men hendes rolige adfærd. Der blev i en 14-dages periode registreret adfærd på afdelingen og i hendes dagtilbud. Registreringen var med til at hjælpe personalet de to steder til at se hende på en anden måde. Det blev tydeligt for de fleste, at hun netop bruger sin adfærd kommunikativt, og at hun faktisk er mere rolig, end de havde forestillet sig. Det blev samtidig en introduktion til en ny arbejdsmetode for personalet, der tager udgangspunkt i at tage kontakt til Annelise, når hun er rolig, og tilbyde hende samvær og omsorg med henblik på at forlænge den rolige periode. I dag kan personalet se, at Annelise er blevet noget bedre. Hvor hun tidligere havde et sår på hånden, som hun vedligeholdt med bid flere gange dagligt, er det nu sjældent, at hun bider hul. I dag er der i højere grad tale om en markering. Annelise er desuden roligere, og hun får meget mere positiv kontakt og tilbud om samvær fra personalet. Samværet er nu skemalagt, idet den neuropsykologiske undersøgelse netop havde understreget behovet for struktur. Annelise har nu en fast plads i spisesituationerne, og man spiser med hende først, hvad der har gjort disse situationer meget mere rolige. Det har også positiv betydning for de otte andre beboere, at der er mere ro i deres fælles alrum. Hun er blevet lidt mere tolerant over for de andre beboere, men har fortsat svært ved at klare større forandringer. Den nye viden og de nye handlemuligheder bliver i løbet af 2008 implementeret i de enkelte beboeres handleplaner, som er udgangspunkt for den individuelle støtte og aktiviteter, der planlægges for beboerne. Handleplanerne udarbejdes tværfagligt i samarbejde med eksterne aktører, hvor alle har haft mulighed for at læse den neuropsykologiske rapport og deltage i den efterfølgende supervision. Behov for et fagligt input For personalet har arbejdet fået en helt ny vinkel og gengivet troen på arbejdets værdi og mulighederne for at udvikle sig fagligt. I Annelises tilfælde havde man været ved at opgive at situationen omkring Annelise nogen sinde ville blive bedre, og at hun kunne forandre sig i en konstruktiv retning. Men forandringen bidrog til at give personalet lyst til at komme på arbejde. Det var spændende at se, at udvikling var mulig, og samtidig udviklede de sig selv. For psykologen var det en interessant og til tider meget udfordrende opgave, der betød megen nytænkning, og som i begyndelsen krævede et vist mod. De gængse test kunne ikke anvendes, og nye metoder måtte udvikles. Desuden blev det hurtigt klart, at en IQ-vurdering ikke gav personalet en større forståelse af beboerne, men at man i stedet måtte gå over til at se på, hvor langt den enkelte beboer var kommet i sin mentale udvikling og det på trods af, at dette var i modstrid med den gængse tradition inden for neuropsykologi. Samtidig var det klart, at betydningen og implikationerne af udredningen af den enkelte beboers kognitive funktionsniveau også afhang af samarbejdet med den enkelte afdelingsleder: Jo mere neuropsykolog og afdelingsleder var på bølgelængde, des bedre gik det. Når man nu efter endt projektperiode tænker på alle de andre bosteder, kan vi ikke lade være med at tænke på, at der sikkert mange steder er behov for et fagligt input i forhold til beboerne. Nogle af de mange sager med bosteder for psykisk udviklingshæmmede hænger formentligt sammen med, at stederne mangler værktøjer og viden om gruppens funktionsniveau, der gør det muligt at tilrettelægge og målrette arbejdet med den enkelte beboer. Hvis man ikke forstår den enkelte beboers forudsætninger, bliver det muligt at fejlfortolke deres adfærd og reagere uhensigtsmæssigt. Handicapområdet må tilbyde samfundets svageste borgere et medborgerskab og et værdigt og indholdsrigt liv. En af forudsætningerne herfor er, at beboerne udredes, og at den viden implementeres i det daglige arbejde. Hvis dette arbejde skal bevare sin værdi, må det følges op af ny undersøgelser, der kan dokumentere den enkelte beboers fremgang, og at man hele tiden evaluerer det pædagogiske arbejde i den forbindelse. Ellen Juul Mogensen, cand.psych., specialist i klinisk psykolog og neuropsykologi Bolette Thim, pædagog, afdelingsleder 10 PSYKOLOG NYT

11 Jeg bestemmer ikke selv over min pension! Det har været en kongstanke i MP Pension, at alle medlemmer betalte til de samme dækninger, og at alle havde adgang til de samme dækninger. Det kunne lade sig gøre, fordi MP s medlemmer er en relativt homogen gruppe, når det handler om livsstil, livsforløb og livslængde. Sådan er det stadig. Men i dag efterspørger MP s medlemmer større indflydelse på deres dækninger. Ikke mange vil betale til en ægtefællepension uden at være gift eller til en børnepension uden at have bragt småfolk til verden. Det er der ikke noget at sige til! MP s medlemmer vil selv afgøre, hvordan deres penge skal fordeles på vigtige områder som alderspension, børnepension og forsikring mod tab af erhvervsevne. Det er dit valg for det gælder din pension. Læs mere om Ny Pensionsordning på Og husk, at du skal vælge senest 1. oktober. MP Pension Lyngbyvej 20 DK-2100 København Ø telefon PSYKOLOG NYT

12 MODELFOTO: BAM/SCANPIX Fænomen Af Katrine Keller Sørensen Selvskadende handlinger og selvskadende adfærd er et aktuelt tema i ungdomsdebatten. Problemets omfang blandt unge har vakt opsigt og er blevet undersøgt både internationalt og herhjemme (fx Zøllner, 2002a;b). I forlængelse heraf melder sig en række spørgsmål, når man som psykolog og behandler støder på en ung, som skader sig. Hvordan skal handlingen forstås? Hvor alvorligt er det? Hvad stiller man op? I afvikledes i Behandlingsafdelingen på Ungdomscentret i Århus Kommune et projekt rettet mod en opkvalificering af indsatsen til unge med selvskadende handlinger [1]. Projektets fokus var blandt andet at integrere viden fra undersøgelser og forskning med behandlingsarbejdet. Målet var at kvalificere behandlingen og udvikle redskaber til udredning og behandling af selvskade ved unge i alderen år. Hvad er selvskadende handlinger? Betegnelsen selvskadende handlinger eller selvskadende adfærd dækker over en bred kategori af handlinger. Handlingerne har det fællestræk, at de afstedkommer en fysisk skade på personen selv af et givet omfang. Groft kan man inddele handlingerne i direkte eller indirekte skadende handlinger (Pattison & Kahan, 1983). Direkte selvskadende handlinger er handlinger, hvor skaden er en direkte, umiddelbar konsekvens af handlingen. Handlingen er korterevarende i tid, og personen vil være mere eller mindre bevidst om, at den fysiske skade sker. Der kan fx være tale om forgiftninger eller selvskade i form af at skære eller brænde sig. Selvskade, som har en indirekte karakter, er handlinger, hvor skaden bliver en indirekte, sekundær konsekvens, som opstår, når adfærden fastholdes igennem længere tid. Dette gælder eksempelvis de fysiske 12 PSYKOLOG NYT

13 Når smerten vender indad Antallet af selvskadende unge har de seneste år været stigende. Hvordan skal man som psykolog og behandler forstå den selvskadende handling, hvor alvorligt er det, og hvad stiller man op? skadevirkninger ved spiseforstyrrelser eller alkoholmisbrug. Handlinger af direkte og indirekte karakter kan optræde på samme tid, eller de selvskadende handlinger kan løbende skifte form. På Ungdomscentret var de direkte former for selvskade fokus for projektet. Kan inddeles i typer Man kan udlede særlige adfærdsmæssige mønstre eller forskellige symptombilleder ved selvskadende handlinger. En af foregangsmændene er den amerikanske forsker Armando Favazza (Favazza & Simeon, 1995; Favazza, 1996; 1999), hvis opstilling af forskellige kategorier af selvskade løbende vinder indpas. Overordnet inddeles handlingerne i tre hovedkategorier: svær, stereotyp og moderat-overfladisk selvskade. Moderat-overfladisk selvskade er ifølge Favazza den mest almindelige form og tæller den form for selvskade, der ofte ses ved de unge herunder at skære eller snitte sig, brænde sig, banke hovedet ind i væggen mv. Der vil ofte være tale om brug af redskaber til at skade sig med. Den selvskadende handling sker gerne med henblik på at opnå hurtig lettelse fra særlige tanker og følelser eller for at opnå selvkontrol. Selvskaden har med andre ord en funktion for den, der skader sig. Forskningen peger generelt på, at selvskade skal forstås ud fra et funktionelt perspektiv (fx Suyemoto, 1998; Nock & Prinstein, 2004). I en oversigtsartikel konkluderer Suyemoto (1998), at handlingerne kan have forskellige funktioner for forskellige personer i forskellige situationer. De funktioner, som man i undersøgelser har fundet at selvskadende handlinger tjener, kan med Nock & Prinstein (2004) inddeles i fire overordnede grupper: PSYKOLOG NYT

14 Automatisk-negativ reinforcering: Brug af selvskade til at opnå en lettelse fra eller stoppe spænding (tension) og andre ubehagelige følelsestilstande. Eksempelvis at få tristhed, vrede og angst til at høre op eller at afslutte en dissociativ tilstand. Denne funktion er den mest udbredte (Klonsky, 2006). Automatisk-positiv reinforcering: Brug af selvskade til at frembringe eller skabe, frem for at fjerne eller stoppe, en tilstand. Eksempelvis at føle smerte for at føle noget eller at føle sig straffet. Social-negativ reinforcering: Brug af selvskade for at undgå krav eller straf fra andre. Social-positiv reinforcering: Brug af selvskade til at opnå noget og få opmærksomhed fra andre. Bemærk, at opmærksomhed her ikke nødvendigvis skal forstås i en negativ, manipulerende betydning, men også som en metode til at kommunikere til omverdenen, at noget er galt. Da de selvskadende handlinger kan have forskellige funktioner, også for den samme person, bliver det vigtigt at afdække, hvilken funktion handlingen har for denne person i denne specifikke situation. Favazzas kategori moderat-overfladisk selvskade underinddeles i tre typer: episodisk, repetitiv og kompulsiv selvskade. Denne underinddeling er interessant i praksis, da der herved gives hjælp til at bedømme omfang og alvor af den unges selvskade ud fra flere parametre og hermed opnås et tydeligere billede af den unges behandlingsbehov [2]. Repetitiv, episodisk og kompulsiv selvskade Repetitiv selvskade er en type selvskade, som i de seneste år har fået megen opmærksomhed, og som i daglig tale til tider benævnes cutting. Der kan og vil dog også være tale om selvskade ved andre metoder end at skære sig, eller multiple metoder. Repetitiv selvskade er kendetegnet ved, at den unge: Er meget optaget af at skade sig selv (tankerne kredser om det). Tilbagevendende ikke er i stand til at modstå en impuls, en drift eller tilskyndelse til at gennemføre en skadelig handling. Føler spænding eller ophidselse forud for handlingen. Oplever lyst, tilfredsstillelse eller lettelse i forbindelse med handlingen. At handlingen ikke er et udslag af bevidst suicidal inten tion og ikke sker som følge af tvangsforestillinger, hallucinationer, transseksuelt fikserede idéer eller alvorlig mental retardering. Herhjemme har især ledende psykolog på Rigshospitalets psykiatriske klinik Bo Møhl beskæftiget sig med denne lidelse eller tilstand (Møhl, 2005). Selvskaden får karakter af en egentlig afhængighedstilstand, hvor adfærden ser ud til at have fået et eget liv. Selvskaden kan blive en integreret del af selvbilledet, dvs. den unge har helt eller delvist udviklet en selvidentitet som eksempelvis cutter eller burner (Favazza, 1996), hvilket har en væsentlig betydning for motivationen for behandling. Betegnelsen repetitiv selvskade vil gøre sig gældende for en gruppe af de unge, der gør skade på sig selv men ikke alle. Fordi en ung har skåret i sig selv, kan man ikke slutte, at der nødvendigvis er tale om en adfærd af ovenfor beskrevne art og omfang. Her bliver undergruppen episodisk selvskade interessant. Episodisk Selvskade ligner som udgangspunkt repetitiv selvskade, men handlingerne har ikke samme omfang og er mindre tvangsprægede. Episodisk selvskade er kendetegnet ved: At ske engang imellem. At der ofte ikke tales om den. At personen ikke identificerer sig med at være cutter eller burner. At selvskaden som ved repetitiv selvskade sker med henblik på at opnå hurtig lettelse fra belastende tanker, svære følelser eller for at opnå/generobre selvkontrol. At selvskaden kan være et symptom på eller relateret til angst, dissociative forstyrrelser, depression, personlighedsforstyrrelser mv. Favazza (1996) påpeger, at man ikke kan opstille et givet antal selvskadende episoder som skillelinje imellem episodisk og repetitiv selvskade. De to er imidlertid væsensfor- 14 PSYKOLOG NYT

15 skellige på flere områder. Ved repetitiv selvskade har personen mindre grad af kontrol over handlingerne, ved repetitiv selvskade er der tale om en tilstand af afhængighedslignende karakter, og ved repetitiv selvskade har personen identitet investeret i adfærden. Hermed menes, at man oplever sig selv som fx cutter eller burner, at adfærden er et integreret del af selvbilledet og kan bidrage til selvfølelsen. Det følger heraf, at en ung kan have skadet sig en del gange, uden at der er tale om repetitiv selvskade. I vores praksisvirkelighed har vi fundet, at der er god ræson i at skelne imellem repetitiv og episodisk selvskade ved de unge, vi får ind. Ud fra et pragmatisk perspektiv kan man sige, at typerne giver mening og vækker genklang i praksis både for behandlere og for de unge. Den 3. undergruppe i kategorien moderat-overfladisk selvskade er kompulsiv selvskade. Den kompulsive form er i endnu højere grad end repetitiv selvskade præget af gentagelsestvang. Adfærden kan helt eller delvist være automatiseret og ritualiseret. Lidelsen trikotillomani (hårplukning) hører til denne gruppe. For de nævnte typer gælder det, at der ikke i praksis er tale om skarpt adskilte kasser. Snarere eksisterer der gråzoner imellem typerne, og man kan befinde sig i grænselandet. Det er i denne sammenhæng vigtigt at fremhæve grænsefladen til selvmordsadfærd. De ovennævnte typer kan alle optræde sammen med selvmordsadfærd, dvs. selvmordstanker, selvmordsfantasier, -planer, -forberedelser og -forsøg. En grundsætning for arbejdet med selvskadende handlinger er således altid løbende at foretage en vurdering af selvmordsrisikoen! Hvordan forstå selvskadende handlinger? Selvskadende handlinger har det karakteristikum, at selve handlingen kan være skræmmende og det visuelle element kan tiltrække sig opmærksomheden. Overordnet betragtet er selvskadende handlinger dog ikke problemet, men løsningen på et problem, og det er vigtigt at få afdækket, hvori de bagvedliggende problemer består. Ved repetitiv selvskade må man i tillæg sige, at adfærden faktisk i sig selv er blevet problemet eller et nyt problem, som også kræver fokuseret behandling. Selvskadende handlinger tjener en funktion, og funktionen er vigtig at kortlægge ud fra tanken om at erstatte den selvskadende handling med anden adfærd, der på mere hensigtsmæssig vis kan hjælpe i situationen. Som udgangspunkt vil et behandlingsmål altid være ophør af de selvskadende handlinger. I forlængelse heraf bliver det væsentligt at hjælpe personen til at finde alternative handlemåder, der kan tjene en tilsvarende funktion i situationen. Det er netop hensigten at forsyne personen med alternative handlemåder inden man går ind i bagvedliggende tanker og følelser; Ellers risikerer man at rippe op i det, der er svært eller belastende, uden at personen har nogle forudsætninger for håndtering heraf på anden vis end den kendte - selvskaden. Processen kan illustreres ved hjælp af Den Selvforstærkende Cirkel for Selvskadende handlinger (Figur 1). Figur 1 BEHANDLING Den Selvforstærkende Cirkel for Selvskadende Handlinger Lære alternative handlemåder Selvskadende handling Lettelse Kortvarig Har det dårligt Negative tanker Negative følelser Lære at håndtere og rumme vanskelige tanker og følelser Skyldfølelse Skamfølelse Isolere sig mv. PSYKOLOG NYT

16 FAKTA Mere om emnet På Ungdomscentret i Århus er systematisk arbejdet på en opkvalificering af arbejdet med selvskadende unge. Viden fra projektet samt Huskekort og Arbejdshæfte til udredning af selvskadende handlinger er tilgængelig på Århus Kommunes hjemmeside En teoretisk udvidet udgave af denne artikel er desuden at finde her. Modellen viser den negative cirkularitet, som unge, der skader sig, kan blive fanget i. Udgangspunktet er belastende eller svære tanker og følelser, som fører til den selvskadende handling, ofte fordi den unge ikke mestrer mere hensigtsmæssige måder at håndtere dem på. Der vil tit være tale om negative tanker og følelser, men også en positiv følelse som glæde kan føre til selvskade, hvis følelsen fx afstedkommer den negative automatiske tanke: Jeg fortjener ikke at være glad. Mange, der arbejder med selvskadende handlinger, vil vide, at selvskaden desværre fungerer og er en effektiv metode til at skabe en bedring eller en lettelse. Denne tilstand er imidlertid kortvarig og vil efter et varieret tidsrum skifte til skamfølelse, skyldfølelse, tilbagetrækning og isolation. Disse negative følgevirkninger gør den unge mere sårbar for at ende ved udgangspunktet. Vi benytter modellen psykoedukativt i arbejdet med de unge og møder stor genkendelse. Behandling ved selvskadende handlinger Forståelsesrammen for arbejdet i behandlingsafdelingen på Ungdomscentret er kognitiv adfærdsterapi. I arbejdet med selvskadende unge anbefales forløbet at indeholde seks overlappende faser, hvor motivationsarbejde er medtaget som indledende punkt (efter bl.a. Mørch & Fabricius, 2001): 1. Motivation og alliance, målsætning. 2. Situations- og problemanalyse. 3. Reduktion via udvikling af alternative strategier. 4. Omstrukturering af tænkningen i problemsituationer. 5. Omstrukturering af leveregler og skemata. 6. Glidende afslutning og tilbagefaldsforebyggelse Tilbagefaldsforebyggelsen er et vigtigt led i den afsluttende fase. Nøje analyse af risikosituationer og en plan for, hvordan de gribes an, er væsentlig for fastholdelse af nye strategier. Viden om, at tilbagefald kan og ofte vil ske, kan desuden være betydningsfuld for både behandler og den unge, så selvskade-episoder under og efter terapien ikke opleves som manglende fremgang i det hele taget. I arbejdet med selvskadende unge er det vigtigt at vise, at det her er et emne, jeg som terapeut ved noget om, og som det er ok at tale om. Det kan man gøre ved at tale åbent og direkte om selvskadende handlinger og ved at fortælle om, hvordan andre unge oplever det. Man bør bede om at se den unges sår og ar, da unge ikke altid selv giver en præcis beskrivelse af dem, men kan enten over- eller undervurdere skadens omfang. Her bør man forholde sig nøgternt og ikke-dømmende. Som voksen og som behandler er det 16 PSYKOLOG NYT

17 af betydning, at man anerkender og accepterer problemet og den smerte, der ligger bag, men ikke den selvskadende handling som en løsning. Det tilstræbes at lave en aftale med den unge om så vidt muligt ingen, alternativt reduceret selvskade til næste møde. Det kan anbefales, at man som første interventionspunkt i samarbejde med den unge identificerer og afprøver alternative handlemåder. Disse kan med fordel skrives ned på et huskekort [3]. Efterfølgende optages arbejdet med bagvedliggende tanker og følelser. Fokus for behandlingen vil afhængige af den problemliste og det målhierarki, der i fællesskab udarbejdes. Da selvskaden generelt tjener nogle af de samme funktioner, vil særlige fokusområder imidlertid gå igen. Det gælder bl.a. arbejde inden for følelseshåndtering, kommunikation og problemløsning. Selvskadende handlinger kan benyttes som metode til at tackle problemer som konflikter, mobning og en række andre situationer, som skaber ubehag, skam, skyldfølelse mv. Den unge har som regel svært ved at italesætte og bringe smerten uden for sig selv, hvor den kan opløses, deles og undersøges. Behandlingen vil i forlængelse heraf ofte fokusere på både den unges egen evne til at rumme og håndtere negative følelser og på at blive bedre til ikke at hemmeligholde det, der er svært. Inddragelse af forældrene er et centralt aspekt i behandlingen på Ungdomscentret. Der er ikke tale om egentlig familiebehandling, men forældrene inviteres løbende til samarbejdsmøder, hvor det drøftes, hvordan de bedst kan støtte op om den unges behandling. Endvidere får forældrene tilbudt psykoedukation i selvskadende adfærd. Det er vores erfaring, at ved episodisk selvskade kan de selvskadende handlinger bringes til ophør med relativt få samtaler, afhængig af de bagvedliggende problemers omfang. Repetitiv selvskade kræver længere og mere fokuseret behandling. Dette kan skyldes det belønningssystem, som er opstået, men også adfærdens integrerede rolle i personens identitet og selvbillede. Heraf følger, at adfærden kan have udviklet sig til en god ven eller min egen personlige og private beskæftigelse, men også at handlingerne faktisk kan øge selvfølelsen (fx Jeg kan udholde mere smerte end andre, eller Jeg skærer dybere end de andre ). Disse forhold kan føre til en ringe grad af motivation for at stoppe med selvskaden. Katrine Keller Sørensen, cand.psych., Ungdomscentret i Århus PSYKOLOG NYT

18 REFERENCER Conterio, K. & Lader, W. (1998) Bodily Harm. The breakthrough program for self-injurers, Hyperion, NY. Favazza, A. (1996) Bodies under Siege, the Johns Hopkins University Press, Baltimore. Favazza, A. (1999) Self-mutilation, I The Harvard Medical School Guide to Suicide assessment and Intervention, 1999, s , Jacobs, Douglas G.; SanFrancisco, CA, US: Jossey-Bass. Klonsky, E.D. (2006) The functions of deliberate self-injury: A review of the evidence, Clinical Psychology Review, vol. 27, s Levenkron, S. (1998) Cutting. Understanding and Overcoming Self-Mutilation, W.W. Norton and Company, NY/London. Linehan, M. (2004) Manual til dialektisk adfærdsterapi færdighedstræning, dansk udgave 2004, Dansk psykologisk Forlag. Linehan, M. (1993) Cognitive-Behavioral Treatment of Borderline Personality Disorder, The Guilford Press. Møhl, B. (2005) At skære smerten bort, Psyke & Logos, 26, s Mørch, M. & Fabricius, A. (2001) Kognitiv terapi af unge med impulsforstyrrelser, Tidsskrift for norsk lægeforening, vol. 38, s Nock, M. & Prinstein, M. (2004) A Functional Approach to the Assessment of Self-Mutilative Behavior, Journal of Consulting and Clinical Psychology, vol.72, No. 5, Simeon, D. & Favazza, A. (2001) Self-injurious behaviors. Phenomenology and assessment. I Self-injurious behaviors. Assessment and treatment, American Psychiatric Publishing Inc., Washington DC. Suyemoto, K.L. (1998) The functions of self-mutilation, Clinical Psychology Review, vol. 18, s Walsh, B.W. (2006) Treating Self-injury, A Practical Guide, The Guilford Press, NY. Zøllner, L. (2002a) Unges (Mis-)trivsel, Center for selvmordsforskning, Zøllner, L. (2002b) Hør dog efter hvad jeg ikke siger, Nul Fjorten, vol.3, s NOTER [1] Socialministeriet bevilgede i 2005 midler til projektet, der er udført i samarbejde med Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov. [2] Det skal understreges, at det altid er alvorligt, når et barn eller en ung vælger at skade sig selv. Ikke desto mindre kan handlingerne variere i fysisk skadesomfang, hyppighed mv. [3] Endvidere kan i terapien opstillede alternativer, analyser og tegninger affotograferes med den unges mobiltelefon, så den unge har sin egen kopi med sig. 18 PSYKOLOG NYT

19 Nye bøger Martin Mourier. René Bach. Peter Mortensen. Jørgen L. Sørensen: Positiv psykologi. Lederen kan ikke motivere medarbejderne ved kun at måle og belønne ud fra præstationen. En ensidig præstationsorienteret tilgang til ledelse vækker ikke de ansattes følelse af for alvor at være noget værd. Lederskab handler i stigende grad om at aktivere følelser og oplevelser af at være af værdi en ledelsesform, der gør, at både lederen og medarbejderen mærker en ægte form for anerkendelse og for alvor begynder at vokse, udvikle sig, føle engagement og tage ansvar. Børsens Forlag, 2008, 247 sider, 460 kr. ib. Flemming Flyvholm: På kanten af livet. En personlig beretning om at leve med en alvorlig kræftsygdom. Fra den dag diagnosen bliver stillet, og frem til det glædelige øjeblik, hvor sygdommen ikke længere er en realitet. I en række eftertænksomme kapitler fortæller Flemming Flyvholm præcist og usentimentalt om, hvordan hans liv blev ændret i alle aspekter. Gyldendal, 2008, 123 sider, 199 kr. Annette Søgaard Nielsen: Alkoholbehandling i praksis. Gennemgår og formidler alle aspekter af den gode alkoholbehandling, sådan som den omfattende nationale og internationale forskning i evidensbaserede behandlingsmetoder på området har vist. Bogen indeholder en opdateret og praktisk omsættelig viden om, hvad den gode behandling indebærer. Fokus er den ambulante behandling inden for en kognitiv forståelsesramme. Hans Reitzels Forlag, 2008, 376 sider, 425 kr. ib. Peter Allingham: Mediepsykologi. Moderne medier og kommunikationsteknologier bringer individet i centrum på helt nye måder. Hvordan påvirkes vi af medierne? Hvordan bearbejder og organiserer medierne den menneskelige sansning og bevidsthed? Bogen gennemgår bl.a. psykoanalytiske, kognitionsteoretiske og sociologiske forklaringer på forholdet mellem modtager og medie. Frydenlund, 2008, 51 sider, 99 kr. Tal Ben-Shahar: Lykkeligere. Med udgangspunkt i den nye forskningsgren positiv psykologi hjælper forfatteren læseren med at forstå, hvad lykke er, og hvordan man kan lære at finde mere glæde i hverdagen. Der kræves både eftertanke og praktisk handling. Bogen bygger på videnskabelig forskning, men budskabet præsenteres på en personlig og lettilgængelig måde. Lykkeligere betegnes som læserens personlige arbejdsbog. Dansk psykologisk Forlag, 2008, 218 sider, 278 kr. Marianne Rasmussen (red.): Åbenhed gør stærk om skizofreni i familien. Mennesker med skizofreni og pårørende er ressourcepersoner, og oplysning, åbenhed og samarbejde er en vigtig del af behandlingen. Det er filosofien bag en 48 minutter lang dvd om to unge, Helle og Emil, og deres pårørende, der åbent fortæller om deres erfaringer med skizofreni, og om hvordan de har lært at leve med sygdommen. Psykinfo, dvd + booklet, 100 kr. + porto/ekspedition (psykinfo.dk) BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT

20 Ældreområdet som en discountbutik ILLUSTRATION: HENNING CHRISTENSEN Gerontopsykologi stod højt på dagsordenen ved amerikanske psykologers årsmøde 2008 Aldring Af Palle Vestberg I løbet af 40 år frem mod 2048 vil antallet af mennesker over 65 år fordobles, og antallet af ældre over 85 år vil tredobles. Med den deraf følgende forskydning i befolkningens sammensætning i USA og Europa, vil det ikke kun medføre et øget behov for personale til omsorg og pleje, også andre grupper af professionelle vil blive en mangelvare. I den amerikanske psykologorganisation APA arbejder man målbevidst på at ruste studerende og unge psykologer til at tage vare på opgaver i forhold til den stadig mere omfattende gruppe af ældre. Dr. Gwendolyn Puryear Keita, der er ansat i APA som afdelingsdirektør for samfundsforhold, beretter i juninummeret af Monitor on Psychology herom: 20 PSYKOLOG NYT

Hvad er selvskadende handlinger? Fænomen. Af Katrine Keller Sørensen

Hvad er selvskadende handlinger? Fænomen. Af Katrine Keller Sørensen MODELFOTO: BAM/SCANPIX Fænomen Af Katrine Keller Sørensen Selvskadende handlinger og selvskadende adfærd er et aktuelt tema i ungdomsdebatten. Problemets omfang blandt unge har vakt opsigt og er blevet

Læs mere

Langt tilløb til GRØNLAND

Langt tilløb til GRØNLAND PRIVATFOTOS Ilulissat Af Kaj Toftgaard Jensen Langt tilløb til GRØNLAND Der skulle gå mere end tyve år, før Kaj Toftgaard Jensen realiserede sin drøm om et psykologjob i Grønland. Til gengæld var både

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Anbefalinger for god behandling af selvskadende adfærd hos primært unge med psykiatriske lidelser

Anbefalinger for god behandling af selvskadende adfærd hos primært unge med psykiatriske lidelser Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Anbefalinger for god behandling af selvskadende adfærd hos primært unge med psykiatriske lidelser Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_081009.indd

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Klinisk psykolog i Grønland

Klinisk psykolog i Grønland INTERVIEW AF NICOLE K. ROSENBERG I et lille år har Dorte Tang været ansat på Dr. Ingrids Hospital i Nuuk. Her fortæller hun i et interview med Nicole K. Rosenberg om at arbejde med mennesker med en anden

Læs mere

Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug?

Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? Vingstedseminar d. 15. maj 2013 Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? v/ Tine Horn souschef i Har haft alkoholproblemer siden han var 30 år gammel

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Gratis & uafhængig platform Hvad er SoMe-Right, og hvordan arbejder vi? HVAD ER SOME-RIGHT? SoMe-Right

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere