Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning. Type 2 diabetes

Transkript

1 Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning Type 2 diabetes

2

3 Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning Type 2 diabetes

4 Patientvejledning, Type 2 diabetes Diabetesforeningen, oplag, xx 2008 :: stk. Suliarinnittut/Udarbejdet af: Dansk Selskab for Almen Medicin Alm. praktiserende læge, Christian Hansen Alm. praktiserende læge, Claus Rendtorff Diabetessygeplejerske Gitte Ehlers, og Diabetesforeningen Allaqqinnera/Redigeret af: Speciallæge i almen medicin, Michael L. Pedersen Sygeplejerske, Jytte L. Jacobsen Saqqummersitsisut/Udgivet af: Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf , Fax df@diabetesforeningen.dk Suleqatigalugu/I samarbejde med: PAARISA Postboks 1160, 3900 Nuuk Tlf , Fax paarisa@gh.gl Kalaallisuunngortitsisoq / Oversat af: Bola Egede Martinsen Assit/Fotos: Ilinniarfissuaq, John Kjær, NUISI grafik Ilusilersornera/Layout: NUISI grafik Prepress: e-mergency, Garn Grafisk Aps Naqiterivik/Tryk: Clausen Offset ApS

5 Imarisai Indhold Aallaqqaasiut Diabetes suua? Diabetes-eqartutut inuuneq Inooriaaseq ileqqullu Isumaqatigiissutit pitsaasut Inooriaaseq imminullu nakkutigineq Nammineerlutit iliuuserisinnaasatit Nerisassat Siunnersuutit pitsaasut Nioqqutissat sukkoqanngitsut Timigissarneq Oqilineq / sanigorneq Pujortarunnaarneq Nakorsarneqarneq Cellit, nukiit timillu atortui Aap naqitsinera, kolestorol aallu sukkua Diabetes-eqarnerit pillugu pitsaasumik suleqatigiinneq Nammineq imaaliorsinnaavutit Nakkorsarneqarninni nakorsaatit naammattoorsinnaasatit Nakorsaatit allat Nakorsarneqarnerup pitsaanerpaaffia Aap sukkuata uuttortarneqarnera Insulin Kapuinermi periutsit Nappaatit diabetes-eqarnerup nassatarisinnaasai qanorlu katsorsarneqartarneri Isikkat aamma sianiutit Atoqatigiinnermi ajornartorsiutit Isit Uummatikkut taqqatigut nappaatit Tartut Qaneq kigutillu Isumalluutit allat Ilisimasanik amerlanerusunik pissarsigit kostråd Forord Hvad er diabetes? At leve med diabetes Livsstil og vaner Gode aftaler Livsstil og egenomsorg Alt det, du kan gøre selv Mad Praktiske råd Sukkerfrie varer Fysisk aktivitet Vægttab Rygestop Behandling Celler, muskler og organer Blodtryk, kolesterol og blodsukker Et godt samarbejde om din diabetes.. 37 Det kan du selv gøre Medicin du kan støde på i behandlingen 41 Anden medicin Optimale behandlingsværdier Måling af blodsukker Insulin Injektionsteknik Følgesygdomme til diabetes og hvordan de behandles Fødder og nerver Seksuelle problemer Øjne Hjerte-kar-sygdomme Nyrer Mund og tænder Flere ressourcer Skaf dig mere viden kostråd Inuuneritta 5

6 6 Inuuneritta Lille notat om noget måske?

7 Aallaqqaasiut Forord Kalaallit 450-it missaat type 2 diabetes-imik nappaateqarput. Tassunalu ilanngullugu amerlasuut namminneq ilisimanagu type 2 diabetes-eqartuusut ilimagineqarpoq. Ilitsersuut una atuarukku siullernut, nappaateqarnerminnik paasineqareersunut akuusimassagunarputit. Tamatumali nassatarisaanik naleqquttumik katsorsarneqarsinnaavutit peqqissuunerunissallu anguniarlugu nammineq suliniuteqarlutit iliuuseqarsinnaavutit. Type 2 diabetes amerlasuutitgut kingornussaqarsimanerup aammalu peqqinnanngitsumik inuuneqarnerup kattutaarneqarnerisigut peqquteqarpoq. Nappaat piffissap ingerlanerani peruluutaalersinnaavoq, nappaatilli ineriartornerata unitsinniarneranut nammineq annertuumik iliuuseqarsinnaavutit. Nakorsarisammi suleqatigalugu inuunivit naleqassusia pitsannguuteqartissinnaavat aammalu diabetes-ip nassatarisai ilungersunartut pinaveertissinnaallugit. Type 2 diabetes pillugu ilisimasanik paasiniaasinnaaneq aallarniutigissallugu pitsaasuuvoq. Ilitsersuut una periarfissat ilagaat. Ilitsersuut atuakkatut ujarlerfissatut paasiuminartutut atorsinnaavat. Assersuutigalugu diabetes pillugu nalinginnaasumik annertunerusumik ilisimasaqalissaatit nerisaqarneq, timigissarneq nakorsiarneq/isit nakorsaannukarneq, skuusiniarninni qanoq iliorsinnaanitit pillugit, nakorsaatit pillugit ilisimasaqalissaatit allarparujussuillu. Ilitsersuut Patientvejledning type 2 diabetes -ip Danmarkimi diabetesforeningimit aamma Dansk Selskab for Almen Medecin-imit saqqummersinnaqarsimasup annikitsumik aaqqissorneqaqqinneratigut kalaallisuunngortinneqarneratigullu pilersinneqarpoq. Akeqanngitsumik atortussianik atuisinnaanitsinnik periarfissiinerat pillugu taakkununnga qujamasunnerput oqaatigiumavarput. Omkring 450 grønlændere har type 2 diabetes (2008). Dertil kommer en stor gruppe, der skønnes at have type 2 diabetes uden at vide det. Når du læser denne vejledning, tilhører du sandsynligvis den første gruppe, der har fået sygdommen konstateret. Det betyder til gengæld, at du kan komme i relevant behandling og selv gøre en aktiv indsats for at få et bedre helbred. Type 2 diabetes skyldes ofte en kombination af arvelige faktorer og usund livsstil. Den kan over tid udvikle sig til en alvorlig sygdom, men du kan selv gøre meget for at standse sygdomsudviklingen. I samarbejde med din læge kan du nemlig bedre din egen livskvalitet og forebygge alvorlige følger af din diabetes. At opsøge viden om type 2 diabetes er et godt sted at starte. En mulighed er denne vejledning. Vejledningen kan du bruge som et overskueligt opslagsværk. For eksempel hvis du vil vide mere om diabetes generelt og om, hvad du skal gøre, når det gælder mad og motion, besøg hos læge/øjenlæge, køb af sko, viden om medicin og meget, meget mere. Vejledningen er udarbejdet som en let redigeret og oversat udgave af Patientvejledning type 2 diabetes udgivet af Diabetesforeningen i Danmark og Dansk Selskab for Almen Medicin. Vi vil gerne udtrykke stor taknemmelighed til begge for omkostningsfrit at have stillet materiale til rådighed. Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta Med venlig hilsen Nakorsaq Michael Pedersen Peqqissaasoq Jytte Lindskov Jacobsen Læge Michael Pedersen Sygeplejerske Jytte Lindskov Jacobsen Inuuneritta 7

8 8 Inuuneritta

9 Diabetes suua? Hvad er diabetes? Diabetes, amerlanertigut sukkornermik nappaateqarnermik taaneqartartoq, nerisassat imikkallu sukkuisa (kulhydrat) timimi cellinut akuliussinnaannginnerannik peqquteqarpoq. Tassa nerisassani sukkumik atuivallaarneq peqqutaanngilaq. Sukkoq cellit sulisinnaanissaannut cellinik nutaanik sanaartorsinnaaniassammat nukimmik sanasarpoq, hormoninik enzyminillu sanaartortarpoq allarpassuarnillu. Diabetes-eqaruit sukkoq annertunerusumik imaluunniit annikinnerusumik aammiiginnartarpoq. Aat sukkumik akoqarpallaarujussualersimappat, taanna qooq aqqutigalugu anillattarpoq. Diabetes assigiinngitsuupput. Nalinnginnaanerpaasut tassaapput: Type 1 diabetes-imi timip nappaammut akiuussutissaata cellit insuliniliortut aserorsimasarpaat. Tassani ullut tamaasa ullormut arlalerialuni insulinimik kapitittarnissaq pisariaqarpoq. Type 2 diabetes amerlanertigut pualavallaartuni timiminnillu aalatitsinngippallaartuni takkukkajuttarpoq. Kisiannili type 2 diabetes nalinginnaasumik oqimaassusilinni (inuit type 2 diabetes-eqartut akornanni %) takkussinnavoq. Type 2 diabetes kingornuttagaavoq assigiinngitsumillu ingerlasinnaasarluni. Nakorsap type 2 diabetes illit pigisat pillugu ilitsersussavaatit. Ilaatigut type 2 diabetes inuuneq tamaat timigissartuarnikkut peqqinnartumillu neriuartarnikkut aqunneqarsinnaasarpoq. Allatigut aallaqqaataaniilli iisartakkat aamma/imaluunniit insulin atorlugu nakorsaasoqartarpoq. Type 2 diabetes-ip ersiutai amerlanertigut sallaatsumik takkuttarput. Tamanna nappaatip kingusinaarluni paasineqartarneranut pissutaavoq. Diabetes, der ofte kaldes sukkersyge, skyldes, at sukkerstofferne (kulhydrater) fra mad og drikkevarer ikke kan komme ind i kroppens celler. Det skyldes altså ikke for megen brug af sukker i maden. I cellerne skal sukkeret bruges til at fremstille energi til cellens drift, så den kan danne nye celler, producere hormoner, enzymer og meget mere. Når du har diabetes, bliver sukkeret i større eller mindre omfang ude i blodet. Og når der er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles det i urinen. Der er flere slags diabetes. De mest almindelige typer er: Type 1 diabetes, hvor kroppens immunforsvar har ødelagt de insulinproducerende celler. Her er det nødvendigt at indsprøjte insulin flere gange om dagen. Type 2 diabetes forekommer hyppigt blandt overvægtige og fysisk inaktive personer. Men type 2 diabetes kan også forekomme hos normalvægtige (10-15 % af alle mennesker med type 2 diabetes). Type 2 diabetes er arvelig og kan have meget forskellige forløb. Lægen vil give dig en vejledning ud fra den type 2 diabetes, du har. I visse tilfælde kan type 2 diabetes gennem hele livet styres med motion og sund mad alene. I andre er der fra starten brug for tabletbehandling og/eller insulinbehandling. Symptomerne på type 2 diabetes er ofte svage. Det er grunden til, at sygdommen ofte opdages sent. Inuuneritta 9

10 Diabets-eqartutut inuuneq At leve med diabetes Immikkoortumi tassani makku atuakkit: Inooriaaseq ileqqullu Isumaqatigiissutit pitsaasut Læs i dette afsnit om: Livsstil og vaner Gode aftaler Inooriaaseq ileqqullu Diabetes nappaataavoq ilaatigut malugineqanngilluinnartartoq. Taamaattumik nammmineq diabetes-eqarneq paasineqareeraluartoq nassuerutigiuminaattarpoq. Pingaartuuvoq piffissaq sivisooq atorlugu nammineq inissisimanerit eqqarsaatigissallugu. Diabetes paasineqareersimaguni peerunnavianngilaq. Nappaat inuunivit sinnerani inuuninnut ilaassaaq. Inooriaatsip ileqqullu allanngortinnerat Diabetes-eqarnerit paasineqarnera nassuerutigigukku siullerpaatut iliuusissaq siulleq tassaavoq, nappaammut akisussaaffiup ilinnit tiguneqarnissaa. Soorunami inooriaaseq ileqqullu ullormiit ullormut allanngortissallugit ajornakusoorsinnaasarpoq. Tassa illit piffissaq sivikinnerusoq sivisunerusorlu eqqarsaatigalugit nammineq ulluinnarnilu inuunerit pillugit pingaarutilinnik aalajangiisariaqarputit malillugillu. Taamaapallu diabetes-eqartutut pitsaasumik inuuneqarnissamut ingerlariaqqilluareerputit. Anigorsinnaanngisamik nappaateqarnivit paasinissaa sivisusinnaagaluartoq, nappaateqarnerit nassuerutigigukku pitsaasumillu suliaralugu, sukkanerusumik piffissaq sivikitsoq atorlugu nalinginnarmik inuunerit ingerlateqqilersinnaasavat. Aaqqiineq pitsaasuunngitsoq Inissisimaninnut nassuerutiginninnermut inooriaatsimullu pitsaasumut allanngortitsinissamut illuatungiliuttoq tassaavoq inuuneq pisariaqartumik timigissartarnissamut naleqquttunillu nerisaqarnissamut inissaqanngitsoq. Tamatuma nappaatip nappaatillu nassatarisinnaasaasa Livsstil og vaner Diabetes er en tilstand, som man i nogle tilfælde intet mærker til. Derfor kan det være svært at erkende, at man har diabetes, selv om det er blevet konstateret. Det er vigtigt, at du bruger lidt tid på at tænke situationen igennem. Diabetes forsvinder ikke, hvis den først er konstateret. Det er en tilstand, som du skal leve med resten af livet. Omlægning af livsstil og vaner At du erkender, at du har fået diagnosen diabetes er det første vigtige skridt til, at du selv tager ansvaret for din sygdom. Det kan selvfølgeligt være svært at ændre sin livsstil og lægge sine vaner om fra den ene dag til den anden. Derfor handler det om, at du både på kort og på langt sigt, får taget de nødvendige beslutninger omkring dit liv og din hverdag og bagefter efterlever dem. Så er du til gengæld godt på vej mod et godt liv med din diabetes. Selv om det tager tid at forstå, at du har en kronisk sygdom, så får du hurtigere et så normalt liv som muligt, hvis du erkender sygdommen og arbejder positivt med den. Et negativt alternativ Alternativet til en erkendelse af situationen og en positiv ændring af din livsstil, er et liv, hvor der fortsat ikke er plads til den fornødne motion eller rette kost. Konsekvensen kan være, at sygdommen udvikler sig hurtigere, 10 Diabets-eqartutut inuuneq

11 sukkanerusumik ineriartornerat nassatarisinnaavaa. Napparsimasut ilaat namminneq nappaateqalersimanerminnut pisuullutik misigisimasarput. Oqariaaserli inooriaatsip nassatarisaanik nappaat inunnut ataasiakkaanut tunnganngilaq. Annertuumilli tassaalluni inuiaqatigiinni inuuffigisatsinni issiaannarpallaarnermik kaloriaqarpallaanillu nerisarqarnerup nalinginnaasunngorsimanera pineqarluni. Illoqarfimmi inuuneq moderniusoq inooriaatsimit taamaattumit sunnerneqarnikuuvoq, type 2 diabeteseqarnermullu atatillugu ajornartorsiutaasinnaalluni. Timitsinnik atuisussanngorluta pinngortinneqarpugut Aallaqqaataaniilli naasunik, kulhydratinik sanarfineqarsimanngitsunik neqinillu nerisaqarluta timitsinnillu atuilluta inuunissatsinnut pinngortinneqarsimavugut. Inooriaaseq taanna qanillattortuarukku diabetes-eqarnerit annertunerusumik tunuarsimalissaaq. Tassa annertungaatsiartumik nammineerlutit inissisimanerit diabeteseqarnerillu aqussinnaanerulissavatit. Annertuumik timinnik aalatsitsineq peqqinnarnerusunillu nerisaqarneq ataqatigiissaarineruvoq pitsaasoq, piffissami sivisuumi aavit sukkoqarneranik orsullu tigooqqarneqarnera nalinginnaasunngorneranik nassataqarsinnaasoq. Avatangiisitit peqataatikkit Anigorsinnaanngisamik nalaataqarnerup inooriaatsimik allanngortitsinermik nassataqarsinnaasup, qanigisatit taakkulu ilagalugit inuunersi ilanngutitissavai. Taamaattumik diabetes-eqarnerit pillugu qanorlu siunissami pilersaarutitit pillugit oqaloqatiginissaat pingaartuuvoq. Pingaarutilimmik aalajangiisariaqarneq ilaatigut qanigisanut paasiuminaassinnaasarpoq soorlu pujortarunnaarniarneq, timip atortarneranik allannguiniarneq, nerisari- og at risikoen for følgesygdomme øges. Nogle patienter føler, at de selv er skyld i deres sygdom. Men udtrykket livsstilssygdom er ikke rettet mod den enkelte. Det handler i højere grad om, at vi lever i et samfund, hvor det stillesiddende liv med kalorierig mad er blevet det almindelige. Og det moderne byliv er præget af netop denne livsstil, der er så problematisk i forbindelse med type 2 diabetes. Bygget til et aktivt liv Vi er fra tidernes morgen skabt til et fysisk aktivt liv med en kost rig på urter, uforarbejdede kulhydrater og noget kød. Så jo mere du nærmer dig denne oprindelige livsstil, i jo højere grad vil din diabetes træde i baggrunden. Det betyder, at du et godt stykke hen ad vejen selv kan styre din tilstand og diabetes. Med et højt aktivitetsniveau og sundere mad en sund kombination, der måske endda i lange perioder kan betyde en normaliseringen af blodsukkeret i kroppen og af fedtomsætningen. Ha dine omgivelser med At have en kronisk tilstand, der kan kræve livsstilsændringer, involverer også dine nærmeste og det liv, som du lever sammen med dem. Det er derfor vigtigt, at du taler med dem om din diabetes og de planer, du har for fremtiden. Det er ikke altid let at få sine nærmeste til at forstå, at man er nødt til at tage nogle væsentlige beslutninger for eksem- At leve med diabetes 11

12 sat allanngornissaat aammalu imigassamik atuinerup annikillisinnissaa. Taammaattorli tamakkorpiaat pissutigalugit, peqqissuujuaannassaguit diabetes-eqarnerit aalajangertariaqakkatillu pillugit taakkununnga oqaluttuarinissaat pingaartuuvoq. Tassa illit taakkulu tamassi soqutigisaraarsi. pel omkring rygestop, motionsændringer, ændringer af maden eller alkoholreduktion. Alligevel og netop derfor er det vigtigt, at du fortæller dem om din diabetes og de beslutninger, du er nødt til træffe, hvis du skal forblive sund og rask. Og det er jo både i din og i deres interesse. Sanigorsarniaruit siunnersuutit piuminartut eqqaamajuminartullu makkuupput Nerisassat orsukitsut (orsukitsunik pisisarit imaluunniit orsoq ersittoq piiartaruk) Sukkukitsut Kulhydrateqarluartunik, soorlu iffiat seqummarluttunit iffiukkat, agguataakkit, naatsiiat, pastat aamma qaqorteqqasut Ullormut nerisartakkatit amerlaninngorlugit agguataakkit annertunerusumilli nerinak Nerisat nukeruaasaat (kostfibre) soorlu naatitat seqummarluttut (kål, uanitsut, porrit, guuloruujut), iffiat, qorlortitat aamma inerititat puuminniittut (gule ærter, linser, bønnit qaqortut kajortullu) Timivit aalatittarnissaa eqqaamalluguttaaq Følgende råd er enkle og lette at huske, når du vil tabe dig Fedtfattig (køb fedtfattig mad eller skær synligt fedt fra) Sukkerfattig Rig på kostfibre fx fra grove grønsager (kål, løg, porrer, gulerødder), rugbrød, havregryn og tørrede bælgfrugter (gule ærter, linser, hvide og brune bønner) Fordel den mad, du spiser over flere måltider i løbet af dagen, uden at spise mere end ellers Rig på kulhydrater som fx fuldkornsrugbrød, kartofler, pasta og ris Husk også at være fysisk aktiv Isumaqatigiissutit pitsaasut Gode aftaler Ulluinnarni suliarisariaqakkavit arlallit ilaat tassaapput, soorlu nerisassat peqqinnartut, sanigorsarneq (pualavallaarsimaguit), nukinnik sungiusaaneq aamma aalajangersimasumik timigissartarneq. Amerlasuutigut taakku oqimaaqatigiissaarnerat qanoq innivit nammineq aqussinnaanissaanut naammattarpoq. Isumaqatigiissutit pitsaasut imminut allanullu Nerisaqarnerit, timigissartarnerit sanigorsarnerillu pillugit imminut isumaqatigiissuteqarnissat isumassatsi- Et par af de ting, du skal arbejde med i det daglige, er fx den sunde mad, vægttab (hvis du er overvægtig), optræning af muskler og regelmæssig motion. Den rette balance mellem disse ting kan i mange tilfælde være tilstrækkeligt til, at du selv kan kontrollere din tilstand. Gode aftaler med dig selv og andre Det er en god idé, hvis du laver aftaler med dig selv omkring mad, motion og vægttab. 12 Diabets-eqartutut inuuneq

13 alaavoq. Isumaqatigiissutit naammassineqarsinnaasut, pitsannguutit annertunngitsut pakatsinerujussuarnermit pitsaanerupput. Anguniakkavit qanorlu anguniarnerlugit eqqarsaativit ataatsimut kattutaarnissaat iluaqutaasorujussuussaaq. Assersuutigalugu kilo-nik qanoq amerlatigisunik oqilinissat aalajangerukku, qanoq ilillugu tamanna angussanerlugu aalajangissavat. Ilanngullugu eqqaamassavat ileqqut ukiorpassuarni ineriartortissimasatit allanngortinnissaat aallartikkakku. Taamaattumik unamminartuuvoq piffissami sivisuumi ingerlasussaq naammagittarnartuusorlu. Allannguutit ataasiakkaarlugit qinertarsinnaavatit. Anguniakkavit sulissutigineranni ilaquttatit qanigisatit diabetes-ertunut nakkutilliisut (nakorsarlu) ilinnut pitsaasumik ikiuussinnaapput. Taamaattumik isumaqatigiissutitit pillugit oqaloqatigikkit, taamaalillutik qanoq iliorniarnitit ilisimalissavaat anguniakkavillu anguniarneranni isumaqatigiissutit pillugit qanoq ikiorsinnaanerlutit / siunnersorsinnanerlutit malugisinnaanerussavaat. Inuunivit allanngortinnissaanut iliuuserisatit pillugit qanigisatit ilaquttatit aamma ikingutitit paasinninnissamut periarfissaqarniassammata diabetes-eqarnerit pillugu oqaluttuarfigikkit. Aamma isumaqatigiissuteqarfigisinnaavatit. Nerisaqarninni timigissartarninnilu ileqqutit sooq allanngortittariaqarnerisa ilinnut pingaaruteqartuunera pillugu nassuiaassiniarnissat ilinnut pingaaruteqarpoq. Ilaquttatit peqqinnarnerusunik nerisaqarnissamut timigissarnerusarnissamullu peqataatinniarsarikkit. Isumagissaarunnaariartulissagaluaruit Anigorsinnaanngisamik nappaateqarluni inuuneq oqimaassinnaasarpoq namminerlu siunissamullu isumakulutsitsilersinnaalluni. Ulluinnarni inuunermut piumasaqaaterpassuaqarpoq inuunerisamullu sunniuteqartarluni. Nappaat ullut tamaasa inuunermut akuuvoq, ukioq kaajallallugu aamma inuuneq tamaat. Nalunngilarput diabetes-eqartuulluni nikalloqqajaalernissaq annertunerusinnaasartoq. Diabetes-eqarlutit inuunerit inuuninni ajornakusoortitsiva? Ulluinnarni inuuninni inituallaarpa nukissannillu tigusivallaartarluni? Qasuvit aamma nanertisimavit? Taamaasappat diabetes-ertunut nakkutilliusutit oqaloqatigikkit. Realistiske aftaler, hvor små og løbende forbedringer er bedre end stor frustration. Det er en stor fordel, hvis du samtidig kæder målene sammen med en idé om, hvordan du vil nå disse. Vil du for eksempel tabe dig et bestemt antal kilo, skal du bestemme dig for, hvordan du agter at gøre det. Husk samtidig, at du går i gang med at ændre vaner, som du har opbygget gennem mange år. Det er derfor en udfordring, der tager tid og kræver tålmodighed. Vælg fx en ændring ad gangen. Din nærmeste familie og din læge kan være gode medspillere for dig, mens du arbejder på at opfylde dine mål. Drøft derfor din aftale med dem, så de også ved, hvad du er på vej til at gøre og har en fornemmelse af, hvordan de kan hjælpe/råde dig undervejs fra aftale til mål. Fortæl dine nærmeste familie og venner om din diabetes, så de har mulighed for at forstå, hvilke livsstilsændringer du arbejder med. Indgå eventuelt en aftale med dem. Det er vigtigt at forsøge at forklare dem, hvor vigtigt det er for dig, at du ændrer dine mad- og motionsvaner. Forsøg at få familien med, så alle inddrages i de sundere mad- og motionsvaner. Hvis humøret svigter At leve med en kronisk sygdom kan være svært og kan give bekymringer i sig selv og om fremtiden. Det stiller mange krav i hverdagen og indvirker på ens liv. Man skal leve med sygdommen hver dag, året rundt og hele livet. Vi ved, at der er større risiko for, at man kan blive deprimeret, når man har diabetes. Har du svært ved at leve med diabetes? Føler du, at det fylder for meget i hverdagen og tager for meget af din energi? Er du træt og nedtrygt? Så tal med din behandler. At leve med diabetes 13

14 Inooriaaseq imminullu nakkutigineq Livsstil og egenomsorg Immikkoortumi uani atuakkit: Nammineerlutit iliuuserisinnaasatit Nerisassat Siunnersuutit pitsaasut Nioqqutissat sukkoqanngitsut Timigissarneq Oqilineq Pujortarunnaarneq Læs i dette afsnit om: Alt det, du kan gøre selv Mad Praktiske råd Sukkerfrie varer Motion Vægttab Rygestop Nammineq iliuuserisinnaasatit Alt det, du kan gøre selv Diabetes-eqalersimaguit piffissaq sivisooq atorlugu qanoq inissimanippit eqqarsaatigilluarnissaa pisariaqarpoq Diabetes-eqarnerit inuunerit tamaat atuutissaaq. Nappaatinnut nammineq akisussaaffiup tigunissaanut ilungersorninni aqqut pingaartoq tassaavoq napaativit nassuerutiginissaa akuerinissaalu. Soorunami ullormiit ullormut inooriaatsit allangortinnissaat ajornakusoorsinnaavoq. Imminulli suliarilluarnikkut aalajangigassanillu pingaartunik siullernik aalajangiinikkut aammalu taakku malinnerisigut ingerlallualeriissaatit. Inooriaatsip pisariaqartumik timigissarnermik pissusissamisoortumillu nerisaqarfiusup, diabetes-ip nalinginnaasumik sukkasuumik ineriartornera kigaallassimaartissavaa. Taamaalilluni nappaatip ersiutaasa nappaatillu nassatarisaasa allat takkussinnaanerat annikillissaaq. Nerisassat peqqinnartut, sanigorsarneq (pualavallaarsimaguit), nukinnik sungiusaaneq aalajangiiffigisariaqarpatit, amerlasuutigut taakku diabetes-eqarnivit nammineq aqussinnaaneranut naammassinnaapput. Det er vigtigt, at du bruger tid på at tænke situationen godt igennem, når du har fået diabetes og det er en tilstand, du skal leve med resten af livet. At erkende og acceptere sygdommen er det første, vigtige skridt, du kan tage i bestræbelserne på selv at tage ansvar for din sygdom. Det kan selvfølgelig være svært at ændre sine livsstilsvaner fra den ene dag til den anden. Men gør du et grundigt stykke arbejde med dig selv og sørger for at tage de beslutninger, der er nødvendige og efterlever dem, er du godt på vej. En livsstil, der rummer den fornødne motion og den rette kost, vil medføre, at din diabetes ikke udvikler sig hurtigere end normalt. Dermed falder risikoen for, at du får symptomer og følgesygdomme. Du skal blandt andet træffe valg omkring sund mad, vægttab (hvis du er overvægtig), optræning af muskler og regelmæssig motion, som i mange tilfælde er tilstrækkeligt til, at du selv kan kontrollere din diabetes. 14 Inooriaaseq imminullu nakkutigineq

15 Nerisassat Mad Annertussutsit periarfissallu Nerisassat peqqinnartut timigissartarnerullu timimi aap naqitsinera, aap sukkoqarnera kolesterolillu annertussusaat annikillisarsinnaavaat. Taamaattumik suut qanorlu annertutigisut nerissanerlugit qineraangakkit eqqumaffigisariaqakkatit arlaliupput. Uani orsoq, kulhydratit, sukkoq, nerisat nukeruaasaat (kostfibre) allarpassuillu diabetes-eqaruit nerisarisanni naleqqussartariaqartut pillugit annertunerusumik atuarsinnaavatit. Immaqa tassunga atatillugu nerisarisariaqakkavit aamma allanut tamanut diabetes-eqanngikkaluartunut peqqinnarnerpaajunera eqqaamassallugu iluaqutaassaaq. Nerisaqarnermut siunnersuisoqatigiit nerisaqarnermut innersuussutai qulit ilinnut diabetes-eqartumut aamma atuupput. Orsoq sipaaruk Orsoq soorlu neqini orsulinni, immummik tunisassianit orsulinni, immussuarmi, punnermi, margarinami, oliani nerisassiani atugassiani, qaqqortarissani, chips-ini, sukkulaatini kaaginilu nassaassaavoq. Nerisassat mamarisatit orsukitsut toqqakkit. Orsut assigiinngitsut tamaasa sipaarnissaat pingaartuuvoq. Sualummik uumasut orsui, taqqatigut uummatikkullu nappaateqalernissamut ulorianartorsiornermik annertusititsisartut pineqarput. Nerisassat orsullit kaloriarpassuarnik akoqarput (1 kcal = 4,2 kj). Taamaattumik pualavallaarsimaguit nerisarisanni orsup sipaarnissaa pisariaqartuuvoq. Mængder og muligheder Sund mad og motion kan reducere blodtryk, blodsukker- og kolesterolniveauet i kroppen. Der er derfor en række ting, du skal være opmærksom på, når du vælger, hvad og hvor meget du vil spise. Her kan du læse lidt mere om fedt, kulhydrater, sukker, kostfibre og alle de andre ting, der skal afstemmes i din mad, når du har diabetes. I den forbindelse er det måske værd at huske på, at den mad, du bør spise, faktisk også vil være den sundeste for alle andre, som ikke har diabetes. Ernæringsrådets 10 kostråd gælder også for dig med diabetes. Spar på fedtet Fedt findes fx i fedt kød og pålæg, fede mælkeprodukter, ost, smør, margarine, madolie, nødder, chips, chokolade og kager. Vælg fedtfattige madvarer, som du kan lide. Det er vigtigt at spare på alle former for fedtstof. Det gælder især det dyriske fedt, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Fed mad indeholder mange kalorier (1 kcal = 4,2 kj). Hvis du er overvægtig, er det derfor særlig vigtigt, at du sparer på fedtet i maden. Livsstil og egenomsorg 15

16 Kulhydratilinnik nerilluartarit Kulhydratit iffiukkani, qajuusani, suaasiassani, qaqorteqqasuni, pastani, naatsiiani, immummi, paarnani naatitanilu nassaassaavoq. Nerisassat kulhydrateqarluartut qaarsillarnartuupput aallu sukkoqarnerata naleqqussarnera pitsanngortittarlugu. Nerisassalli aap sukkoqarneranut sunniuttarnera assigiinngitsuuvoq. Qaqortuliat, cornflakesit, naatsiiat, frugtjuicit immuillu aap sukkoqarnera sukkasuumik annertuumillu qaffatsittarpaat. Akerlianik inerititat puuminniittut (bønnit panertitat, linsit eertallu), pastat, iffiap naatitallu aap orsoqarnera annikitsumik kigaatsumillu aap sukkoqarnera qaffatsittarpaat. Nerisassat kulhydrateqarluartut amerlaninngorlugit nerisakkit, taakku aavit sukkoqarnera kigaatsumik qaffatsittarpaat. Sukkut sipaakkit Pualavallaarsimaguit sukkut pinaveersaarnissaat tungusunnisaatinillu nukinnik tunisisuunngitsunik taarsernissaat iluaqutaassaaq. Annikitsumik ullormut sukkup 50 g ullup ingerlanerani nerisarisanut agguataakkap aap sukkoqarnera annertunerusumik sunnertanngilaa. Sukkoq seernartulinneersoq, soorlu rødbedinit imaluunniit aasianit kilitanit annikitsuninngaanneersoq sunniuteqarneq ajorpoq. Spis mange kulhydrater Kulhydrat findes i brød, mel, gryn, ris, pasta, kartofler, mælk, frugt og grønsager. Mad med mange kulhydrater mætter godt og forbedrer blodsukkerregulationen. Det er dog forskelligt, hvordan maden påvirker blodsukkeret. Franskbrød, cornflakes, kartofler, frugtjuice og mælk giver en hurtig og kraftig stigning i blodsukkeret. Bælgfrugter (tørrede bønner, linser og ærter), pasta, rugbrød og grønsager giver derimod en beskeden og langsom stigning i blodsukkeret. Spis flest af de kulhydratholdige madvarer, der giver dig en langsom stigning i dit blodsukker. Spar på sukkeret Hvis du er overvægtig, er det en fordel at undgå sukker og erstatte det med ikkeenergigivende sødestoffer. Et beskedent forbrug af sukker på op til 50 g påvirker ikke blodsukkeret markant, hvis det fordeles jævnt på dagens måltider. Sukker fra survarer spist i små mængder, fx et par skiver rødbede eller asie, har ingen betydning. 16 Inooriaaseq imminullu nakkutigineq

17 Nerisat nukeruaasaannik (kostfibre) nerilluartarit Nerisassat nukeruaasaannik (kostfibre) akoqarluartut aavit sukkoqarnerata naleqqussarnera pitsanngortissinnaavaat. Iffiat karrinit seqummarluttunit sanaat, qorlortitat, naatitat, inerititat puuminniittut aamma paarnat nerisassanut nerisat nukeruaasaannik (kostfibre) akoqarluartunut assersuutaapput. Tamakku qaarsillannartuupput aavillu kolesterolimik akoqarnera appartissinnaallugu. Ullormut arlaleriarlutit iffiugartortarit. Iffiukkat nerisat nukeruaasaannik (kostfibre) akoqarluartut toqqartakkit, soorlu iffiat, assersuutigalugu qaqortulianit tamakkuninnga akoqarnerusut. Iffiukkat seqummarluttunit iffiukkat qaqortulianit akoqanngitsunit pitsaanerupput, tassa nerisat nukeruaasaannik (kostfibre) akoqarnerugamik qaarsillannarnerullutillu. Akulikitsumik annikitsukkaarlugit nerisarit Nerisarisat annikitsukkaarlugit agguataaraanni iluaqutaasarpoq. Ullormut ataasiaannarlutit imaluunniit marloriaannarlutit nerisaruit annertuallaartunik orsoqarpallaartunillu nerisoorsinnaavutit. Ullormut pingaarnertut pingasoriarluni akornisigullu marluk-pingasoriarluni nerisarneq amerlanernut pitsaanerpaavoq. Spis mange kostfibre Mad med mange kostfibre kan forbedre din blodsukkerregulation. Fuldkornsrugbrød, havregryn, grønsager, tørrede bælgfrugter og frugt er eksempler på mad med mange kostfibre. De mætter godt og kan være med til at sænke kolesterolindholdet i dit blod. Spis gerne brød flere gange om dagen. Vælg brød med et højt indhold af kostfibre, fx rugbrød, der indeholder flere kostfibre end fx hvedebrød. Grovbrød er et bedre valg end hvidt brød, da det har et højere indhold af kostfibre og mætter bedre. Spis hyppige, små måltider Det er gavnligt, hvis du fordeler maden på små og flere måltider. Hvis du kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer du nemlig at spise for meget og for fed mad. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider vil være passende for de fleste. Livsstil og egenomsorg 17

18 Allanngorartunik nerisarit Ilaatigut vitamininik mineralinillu naammattunik pissarsisinnaaniassagavit allanngorartunik nerisarnissat pitsaasuuvoq. Assigiiaarpallaanik imaluunniit annikitsuinnarnik (ikittunnguakkaarlugit) nerisarsimaguit iisartakkamik vitamininik mineralinillu akulimmik ullormut ataatsimik iisisarnissat innersuussutigineqarpoq. Pisilertinnak nioqqutissap sananeqaataannik nassuiaat atuaqqaartaruk Nerisassat iggisissallu sananeqaataannik nassuiaatip atuartarnissaa pingaartuuvoq. Diabetes aalakoornartorlu - mianersortumik akuleriinneqartariaqarput Iggisissat aalakoornartumik akullit inuit diabetes 2- mik nappaateqartut akuttusuuginnarmik aavisa sukkoqarnerat appartittarpaat. Kisiannili sulfonylurin-stoffinik (soorlu glimipirid) pisaraanni imaluunniit insulin-imik nakorsarneqaraanni saniatigut aap sukkuata appartoornera sunniutaasinnaavoq. Nalorniguit diabetes-ertunut nakkutilliisut oqaloqatigiuk. Aamma ilimagineqarpoq diabetes-eqartut ullormut ataatsimik marlunnilluunniit ataasinnguartortarnikkut taqqatigut uummatikkullu nappaatit pinaveersaartissinnaagaat. Kisianni aalakoornartoq aamma viinnit annertuumik kaloriamik akoqarput. Sanigorsartariaqaruit aalakoornartup sipaarnissaa pitsaasuuvoq. Sapinngisamik viinnit kinguleqqiutinut atorneqartartut tungusunnitsut pinaveersaakkit. Spis varieret Det er en god idé at spise varieret, så du blandt andet får vitaminer og mineraler nok. Hvis du spiser ensidigt eller kun spiser lidt mad (eller små portioner), kan det anbefales, at du tager en kombineret vitamin- og mineraltablet om dagen. Læs varedeklarationen, før du køber Det er vigtigt, at du læser varedeklarationen på mad- og drikkevarer. Diabetes og alkohol bør kombineres med forsigtighed Drikkevarer, der indeholder alkohol, giver sjældent for lavt blodsukker hos mennesker med type 2 diabetes. Men et lavt blodsukker kan være en bivirkning, hvis du samtidig indtager sulfonylurin-stoffer (eks. glimipirid) og ved insulinbehandling. Tal med din læge om det, hvis du er i tvivl. 1-2 genstande om dagen formodes også hos mennesker med diabetes at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Alkohol også vin indeholder dog mange kalorier. Har du brug for at tabe dig, vil det være en god idé at spare på alkohol. Undgå helst søde dessertvine. 18 Inooriaaseq imminullu nakkutigineq

19 Sinnersuutit pitsaasut nioqqutissap sananeqaataannik nassuiaat atuaqqaartaruk Praktiske råd når du læser varedekleration GRØNSK Vær opmærksom på fedtindholdet Vær opmærksom på fedtindholdet Iffianik karrinillu seqummarluttunik iffiukkanik 100 g- imut annerpaamik 5 g orsulinnik minnerpaamillu nerisat nukeruaasaannik (kostfibre) 100 g-inik akulinnik nerisarit Naatsiiat, qaqorteqqasut, pastat suaasiassallu nerisakkit Qaqortulianik annikinnerusumik nerisarit, ullormut annerpaamik kilitaq ataaseq imaluunniit marluk Immummit tunisassiat 100 g-imut annerpaamik 1,5 %-imik orsullit sukkoqanngitsullu qinertakkit Qallersuutit 100 g-imut annerpaamik 10 g-imik orsullit qinertakkit Immussuit 100 g-imut annerpaamik 18 g-imik orsullit qinertakkit Neqinik timmissanillu (fjerkræ) orsukitsunik 100 g-imut annerpaamik 10 g-imik orsulinnik nerisarit Orsoq ersittoq piiartaruk Spis rugbrød og groft brød med højst 5 g fedt og mindst 8 g kostfibre pr. 100 g Spis kartofler, ris, pasta og gryn Spis mindre hvidt brød, højst 1-2 skiver om dagen Vælg magre mælkeprodukter med højst 1,5 g fedt pr. 100 g og uden tilsat sukker Vælg pålæg med højst 10 g fedt pr. 100 g Vælg ost med højst 18 g fedt pr. 100 g Spis magert kød og fjerkræ med højst 10 g fedt pr. 100 g Skær synligt fedt fra Livsstil og egenomsorg 19

20 skal de også stå på grønsk? Måske en ide at få original billederne? Puuguttamut assersuut Oqimaallinianngikkuit kissartunik nerigaangavit puuguttamut assersersuut atorsinnaavat. Tassaani puuguttap affaa naatsiianik, qaqorteqqasunik imaluunniit pastanik imaqassaaq. Ilaali iffiamik imaluunniit karrinit seqummarluttunit iffiukkamik taarsersinnaarujussuarpatit. Puuguttap affaata aappaa naatitanut neqinut, timmissanut imaluunniit aalisakkamik annikitsumik orsulimmit igaanik agguataarlugit immissavat. Taakkununnga miseraq kinersaasigaq imaluunniit dressing atorsinnaavat. Sanigorsaraanni puuguttamut assersuut Sanigorniaruit kissartunik nerigaangavit sanigorsaraanni puuguttamut assersuut atorsinnaavat. Puuguttap affaa naatitanik ooqanngitsunik aamma/imaluunniit uutanik immerneqassaaq. Affaata aappaa naatsiianik, qaqorteqqasunik, pastanik aamma neqinik, timmissanik imaluunniit aalisakkanik annikitsumik orsulerlugit imaluunniit orsuqanngitsunik igaanik agguataarlugu immerneqassaaq. Taakkununnga miseraq kinersaasigaq aamma dressing orsukitsoq atorsinnaavat. Qallersuutinut assersuut Nillertunik nerigaangavit iffiukkat issusuumik kilitat nerisarnissaat pitsaaneruvoq. Annikitsuaraannarmik taniisarit imaluunniit taninngiinnarlugit. Qallersuutissanik immussuarmillu orsukitsunik saattuaraannarnillu qallersortarit. Naatinanik, ooqanngitsunik, uutanik imaluunniit simersianik pinnersarnissaa pitsaasuuvoq. Tallerkenmodellen Hvis du skal holde din vægt, kan du bruge tallerkenmodellen, når du spiser varm mad. Her skal den ene halvdel af tallerkenen fyldes med kartofler, ris eller pasta. Du må dog meget gerne erstatte noget af det med rugbrød eller andet groft brød. Den anden halvdel deler du mellem grønsager og kød, fjerkræ eller fisk tilberedt med lidt fedtstof. Hertil kan du spise mager, jævnet sovs og evt. mager dressing. Slanketallerkenmodellen Hvis du vil tabe i vægt, er det en god idé at fordele den varme mad efter slanketallerkenmodellen. Den ene halvdel fyldes med grønsager, rå og/eller kogte. Den anden halvdel deles mellem kartofler, ris, pasta eller brød og kød, fjerkræ eller fisk tilberedt uden eller med lidt fedtstof. Dertil kan du spise mager, jævnet sovs og evt. mager dressing. Smørrebrødsmodellen Når du spiser kold mad, er det bedst, at du spiser tykke brødskiver. Smør kun meget lidt fedtstof på eller undlad det helt. Læg kun en tynd skive magert pålæg eller ost på. Pynt gerne med grønsager, rå, kogte eller syltede. 20 Inooriaaseq imminullu nakkutigineq

21 Tunisassiat sukkoqanngitsut Sukkerfrie varer Qanoq orsumik akoqartigineri maluginiartakkit Sukkulaatit sukkoqanngitsut kaageeqqat il.il. sukkoqanngitsunik taaneqartartut amerlanertigut sukkumut assingusumik tungusunnisarneqartarput, taamaattumik innersuussutigineqarsinnaanngillat. Aamma tunisassiat taakku annertuumik orsumik akoqartarput ammerlasuutigut sukkulaatinit sukkumik tungusunnisarneqarsimasunit annertunerusumik. Sukkulaatitorniaruit taarsiullugu sukkulaammik akoqanngitsumik nalinginnaasumik annikitsunnguamik pisinnaavutit. Diabetes-eqartuuguit tungusunnisaatit aap sukkuanut sunniuteqarneq ajortut timimilu nukimmik (kj/kcal) tunisineq ajortut atortarnissaat innersuussutigineqarpoq. Tungusunnisaatit pineqartut tassaapput: Aspartam (NutraSweet), acesulfam K (Sunett), cyklamat, sakkarin, thaumatin, sucralose aamma neohesperidin DC. Tunisassiat assigiinngitsorpassuarnik taaguuserlugit tuniniarneqartarput akuttunngitsumillu tungusunnisaatini ataasiakkaani akuusarlutik. Diabetesforening-ip nittartagaani paasissutissat annertunerusut pissarsiarisinnaavatit. Tungusunnisaatit soorlu sorbitol, fruktose (paarnat sukkui), xylitol, isomalt, maltitol aamma maltitolsirup timimi nukimmik tunisisarput aallu sukkua sunniuteqarfigisarlugu. Tungusunnisaatit taakku sukkumik assingusuusunik taaneqartarput, annikitsuinnarmillu atorneqartarnissaat innersuussutigineqarpoq. Vær opmærksom på fedtindholdet Såkaldt sukkerfri chokolade, småkager o.lign. er ofte sødet med sukkerlignende stoffer og kan ikke anbefales. Fedtindholdet er også højt i produkterne ofte højere end i almindelig sukkersødet chokolade. Når det skal være, kan du i stedet spise et lille stykke almindelig ren chokolade. Når du har diabetes, anbefales det at bruge de kunstige sødestoffer, som ikke påvirker blodsukkeret, og som ikke omdannes til energi (kj/kcal) i kroppen. Det drejer sig om sødestofferne: Aspartam (NutraSweet), acesulfam K (Sunett), cyklamat, sakkarin, thaumatin, sucralose og neohesperidin DC. Sødestofferne forhandles under forskellige produktnavne og er meget ofte blandet i det enkelte sødemiddel. På Diabetesforeningens hjemmeside kan du finde flere oplysninger. Sødestoffer som fx sorbitol, fruktose (frugtsukker), xylitol, isomalt, maltitol og maltitolsirup omdannes til energi i kroppen og påvirker blodsukkeret. Disse sødestoffer kaldes sukkerlignende stoffer, og de anbefales kun i begrænsede mængder. Livsstil og egenomsorg 21

22 Timimik aalatitsineq Fysisk aktivitet Nakorsarneqarninnut inuulluataarnissannullu pingaaruteqarpoq Timimik aalatitsinerup peqqinnartuunera tamanit isumaqatigineqarluinnarpoq aammalumi timigissartarneq peqqinnartunillu nerisaqarneq immaqalu aamma nakorsaatit type 2 diabetes-eqarninni pingaaruteqarluinnarput. Inooriaatsinnik allanngortitsineq ikiuutaassaaq. Aamma ukiuni arlalinni napparsimareersimagaluaruit. Timimik aalatitsineq aappit sukkuanut pitsaasumik sunniuteqartarpoq. Timi ajornaatsumik insulinimut malussarinnerulersarpoq, taamaalilluni pitsaanerusumik sunniulluni, tassa cellit pitsaanerusumik aammit tigooqqarsinnaalersarmassuk. Naammattumik pissusissamisoortumillu timigissartaraanni aap sukkua ilaatigut nalinginnaasumik inissisimalersinnaasarpoq. Aamma diabetes-ip nassatarisaanik nappaatit takkussinnaasut pisariaqartumik sunniuteqarluartumillu timimik aalatitsilluartaraanni pinaveersaartinneqarsinnaapput. Tassunga ilanngullugu timimik aalatitsineq nalinginnaasumik inuulluataarnermik tunisisarpoq aammalu sinilluartarnermut nerisallu aqajaqqumi uunneqarnerannut sunniuteqartarluni. Aammalumi timimik aalatitsinerup stressi, isumatsassimangaarneq annilaanganerlu pinaveersaartittarpai. Aalaneq suugaluartorluunniit Timimik aalatitsineq suugaluartorluunniit, tillernermik anersaartornermillu sukkatsitisartut, pineqarput. Sukkasuumik pisunneq oqaloqateqaraluarluniluunniit- tillernermik anersaartornermillu qaffatsitsisoq assersuutinut pitsaasunut ilaavoq. Allatut oqaatigalugu timit aalatinniarlugu timersoqatigiinnut imaluunniit timigissartarfimmut ilaasortanngornissat pisariaqanngilaq. Ulluinnarni inuunerit nammineq timimik aalatitsinissamut periarfissiilluarpoq. Soorlu eqqiaaneq timimik aalatitsinertut isigisinnaavat. Elevatorimut ilaanak majuartarfiit atukkit imaluunniit biilit,bussit allallu atornagit pisuinnarit imaluunniit sikkilerit. Vigtig for behandling og velvære Der er stor enighed om, at det er sundt at bevæge sig og at fysisk aktivitet sammen med sund mad og eventuel medicin er de tre hjørnesten i behandlingen af din type 2 diabetes. Det hjælper, hvis du lægger livsstilen om. Også selvom du har haft sygdommen i flere år. Fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på dit blodsukker. Kroppen bliver ganske enkelt mere følsom over for insulinen, så den virker bedre, fordi cellerne bedre kan optage sukkeret fra blodet. Med den rette mængde træning kan blodsukkeret endda i nogle situationer blive helt normalt. Fysisk aktivitet er også både nødvendigt og effektivt, når du vil forebygge følgesygdommene til diabetes. Samtidig er den fysiske aktivitet jo også med til at give generelt velvære og har en gunstig indflydelse på blandt andet søvn og fordøjelse. Og så modvirker fysisk aktivitet både stress, depression og angst. Alle former for bevægelse Betegnelserne fysisk aktivitet dækker faktisk alle former for bevægelse, der øger din puls og dit åndedræt. Rask gang er et godt eksempel på en aktivitet, der øger både puls og åndedræt uden at det endda gør det umuligt at føre en almindelig samtale. Du behøver med andre ord ikke at melde dig ind i en sportsklub eller et fitnesscenter for at være fysisk aktiv. Din hverdag er i sig selv fuld af muligheder for fysisk aktivitet. Se for eksempel rengøring som fysisk aktivitet. Tag trappen i stedet for elevatoren og gå eller brug cyklen som transportmiddel. 22 Inooriaaseq imminullu nakkutigineq

23 Sungiusartarnerit annertusiartuaaruk Taamaaliornikkut timivit nutaamik suliaqalernini kigaatsumik sungiukkiartussavaa. Ullormut 30 min. timimik aalatitsineq innersuussutit anguniarlugit aalajangiuguk. Aamma qaammatit arlallit qaangiunneranni aatsaat angussagaluarukkuluunniit. Timimik aalatitsinerit assigiinngitsut paarlakaajaartarnissaat isumassatsialaavoq. Taamaalillutit timinni nukiit sapinngisamik amerlasuut aalatinneqarnissaminnut periarfissaqassapput. Nukkassartaruit aavillu nukkassarnermi aap naqitsinerata qaffatsinneqartarnera eqqumaffigissavat. Immaqa aallartitsinnak nakorsaq oqaloqatigisinnaavat. Skuut alersillu tulluuttut toqqakkit. Skuut mikivallaarlutik tooriattut isikkanut pitsaasuunngillat. Timimik aalatitsinerup imernissamik pisariaqartitsineq nassatarisarpaa. Iggisissat sukkoqanngitsut imaluunniit annikitsuinnarmik sukkullit toqqartakkit. Imeq pitsaasuuvoq akikitsuullunilu. Timimik aalatitsillutit aavit sukkoqarnera apparpallaaqinammat tamatigut tungusunnitsumik nassataqartarnissat isumagiuk. Aamma timimik aalatitsininni allanik ilassarsiorsinnaavutit. Peqatigiinneq pitsaasuullunilu nuannersuuvoq, aamma timigissarnermi ileqqut attatiinnarnissaat ilinnut piuminarnerulissaaq. Byg din form gradvist op Det giver din krop mulighed for gradvist at vænne sig til det nye aktivitetsniveau. Sæt dig som mål at nå anbefalingerne, der siger, at man bør få 30 minutters motion hver dag. Også selvom det kan tage nogle måneder, før du når målet. Det er en god idé, hvis du veksler mellem forskellige former for motion. Det gør, at du får rørt så mange muskler i kroppen som muligt. Hvis du dyrker styrketræning, så vær opmærksom på, at blodtrykket stiger under styrketræning. Vær derfor forsigtig med styrketræningen, hvis du har for højt blodtryk. Tal evt. med din læge, inden du går i gang. Vælg egnet fodtøj og strømper. Fødderne må ikke udsættes for tryk og sko, der gnaver. Fysisk aktivitet øger behovet for væske. Vælg drikke uden eller med et lavt indhold af sukker. Vand er både godt og billigt. Sørg altid for at have noget sødt med dig, når du motionerer, hvis dit blodsukker skulle blive lavt. Det er især vigtigt, hvis du får insulin. Find evt. andre at motionere med. Socialt samvær er både godt og hyggeligt, og kan gøre det lettere for dig at holde fast i dine nye motivationsvaner. Livsstil og egenomsorg Inuuneritta 23

24 Sanigorsarneq Vægttab Diabetes-imut iluaqutaalluartoq Pualavallaarneq nammineq type 2 diabetes-eqartitsilersinnaavoq. Annikitsuinnarmilluunniit oqiligaanni, 5-10%, aavit sukkoqarneranut iluaqutaassaaq illillu peqqinnerusutut misigilissaatit. Sanigorsarniaruit pissuttit marluk pingaaruteqarluinartut isiginiassavatit: Annikinnerusumik nerisassaatit peqatigitillugulu timit aalatinnerusassallugu. Taakku kattutaarnerisigut pitsaanerpaamik angusaqassaatit. Nerisarisatit mikisunguakkaarlugit ullormut agguataartarukkit sanigorsarnerit ilinnut piuminarnerussaaq. Ullormut ataasiaannarlutit imaluunniit marloriarlutit nerisaruit ataatsikkut nerivallaartoorsinnaavutit orsoqarpallaanillu nerisoorsinnaallutit. Ullormut pingaarnertut pingasoriarlutit akornisigullu marloriarlutit imaluunniit pingasoriarlutit sutortarneq amerlanerpaanut pitsaasuuvoq. Uninngaannarnermut sanilliullugu timimik aalatitsigaangavit nukik qanoq annertutigisoq atortarlugu eqqarsaatigiuk. Ataani assersuutini nukimmik atuinerup annertussusiata qanoq assigiinngitsigisinnaanera takuneqarsinnaavoq. Gavnlig effekt på diabetes Overvægt kan i sig selv føre til type 2 diabetes. Selv et mindre vægttab på 5-10 % vil have en gavnlig effekt på blodsukkeret og dit velbefindende. Der er to helt afgørende faktorer, du skal kigge på, hvis du vil tabe dig: Du skal spise mindre og samtidig være mere fysisk aktiv. Og så opnår du faktisk det bedste resultat, hvis du kombinerer begge dele. Det er lettere for dig at gå ned i vægt, hvis du fordeler maden på mindre og flere måltider i løbet af dagen. Hvis du kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer du at spise for meget og for fed mad på én gang. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider vil være passende for de fleste. Tænk over, hvor meget energi du bruger, når du er aktiv frem for passiv. Det fremgår tydeligt af de følgende eksempler, hvor stor forskel der er på energiforbruget. Timimik aalatitsineq malunnartumik allannguuteqartitsisoq! Timit aalatippat (kj/ullormut) Uninngaannarputit (kj/ullormut) Etaasiat pingasut qummukarputit ammukarlutillu 45 Min. 20-t atorlugit sikkilerlutit imaluunniit pisullutit suliartorputit angerlarlutillu 600 Nikuillutit TV-p kanalia nikisippat 15 Sap.ak. ataasiarlutit eqqiaavutit 187 Qimmeq 30 min. pisuttuaqatigivat min. pisuttuarputit 675 Elevatorimik qummukarputit ammukarlutillu 3 Biilerlutit suliartorputit angerlarlutillu 65 Fjernbetjening atorlugu TV-p kanalia nikisippat 3 Kiffaq eqqiaavoq 0 Qimmeq naatsiivimmut anisippat 8 TV-p saavani issiavutit Inooriaaseq imminullu nakkutigineq

25 Ruth Holm Pinaveersartitsinermut misissuinermut ilaagama qujavunga ilaasinnaagama. Paasisaqarluarpunga Diabetes-skole-mut ilaagama. Pingaarutilippassuit sukkortuulluni inuunermut tunngasut nalunikuusimasakka paasivakka Ruth Holm Jeg er meget glad for at deltage I de forebyggende undervisninger. Jeg har fået meget ny viden. Jeg har fået svar på mange ting, som jeg ikke vidste noget om, i forhold til det at leve med diabetes Motion gør en forskel! Du er aktiv (kj/dag) Du er passiv (kj/dag) Går 3 etager op og ned ad trappen 45 Bruger 20 minutter på at cykle eller gå til og fra arbejde 600 Rejser dig og skifter TV-kanal 15 Gør rent en gang om ugen 187 Går tur med hunden i 30 minutter 459 Går tur i 45 minutter 675 Tager elevatoren op og ned 3 Kører i bil til og fra arbejde 65 Bruger fjernbetjeningen til at skifte TV-kanal 3 Bruger rengøringshjælp 0 Lukker hunden ud i haven 8 Sidder foran TV 68 Livsstil og egenomsorg 25

26 Pujortarunnaarneq Ileqqoq ulorianartoq unitsiguk Rygestop Stop en farlig vane Pujortartarnerup unitsinnissaanut peqqutissarpassuaqarpoq. Diabetes-eqaraanni pujortarunnaarnissamut peqqutit suli amerlanerupput. Inuimmi diabetes-eqartut diabetes-eqanngitsunut sanilliullugit akulikinnerusumik taqqanik qerattartoornermit aammalu tartumikkut nappaatinit eqqorneqartarput. Pujortartarneq aamma uummatikkut taqqatigullu milittoornissamut ulorianartorsiortitsisarpoq annertoorujussuarmik. Diabetes-ip nammineq aamma taqqanik milittoornissamut ulorianartorsiortitsineq annertusitittarpaa, taamaattumik kattutaaraanni qanoq pisoqarsinnaanera erseqqippoq. Taamaattumik pujortartarneq inunnut diabes-eqartunut suli ulorianarneruvoq, taamaattumillu pujortarneq nangaasaarutigineqarluinnarpoq. Unitsitsineq unitsitsinissamik kissaateqarnermit aallartittarpoq Pujortartarnerit unitsinniarukku periutsit assigiinngitsut arlallit atorsinnaavatit. Pingaarnerli tassaavoq piviusumik unitsitsinissamik kissaateqarneq kissaatigisallu malinnissaanut piumassuseqarneq. Aamma, kissaatigisap piumassutsillu kisimiinnerannut sanilliullugu kajuminneq, pujortarnaveersaatit tyggegummit, nipputtartut imaluunniit pujortarnaveersaatit allat kattutaaraanni iluatsitsiffiullluarnerusarnera malugissallugu pitsaasuuvoq. Pujortarunnaarniarnermi siunersuutit pitsaasut Nammineerlutit pujortarunnaarniaruit uani siunnersuutit atorsinnaasatit atuarsinnaavatit. 1. Pujortartarninni ileqqutit ilisarilikkit Pujortarunnaarniarnermi alloriarneq siulleq tassaavoq sooq piffissakkullu sukkut pujortartarneq ilisimassallugu. Immaqa atuakkamik atuaraangavit, kaffisoraangavit imaluunniit immiaarartoraangavit pujortartarputit. Aamma pujortarneq maluginngikkaluarlugu pisinnaavoq eqqarsaatiginngivillugu pujortarsinnaavutit. Ullut arlallit atorlugit qaqugukkut cigaretimik tigusisarnitit allattukkit. Pujortarunnaarnerpit kingorna piffissami siullermi Der er rigtigt mange og gode grunde til at stoppe med at ryge. Der er endnu flere grunde til at stoppe med at ryge, når man har diabetes. Mennesker med diabetes rammes nemlig meget hyppigere end mennesker uden diabetes af åreforkalknings-sygdomme og nyresygdom. Rygning øger blandt andet risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne endda betydeligt. Og når diabetes i sig selv øger risikoen for blodpropper, så tegner der sig et tydeligt billede af en meget uheldig kombination. Rygning er derfor ekstra skadelig for mennesker med diabetes og må absolut frarådes. Et stop starter med ønsket om at stoppe Der er flere metoder, som du kan bruge, hvis du vil stoppe med at ryge. Det vigtigste er dog, at du reelt ønsker at stoppe og har viljen til at efterleve dit ønske. Og så er det værd at bemærke, at en kombination af motivation, nikotintyggegummi, -plaster eller og andre afvænsningsmidler oftere giver succes end ønske og vilje alene. Gode, praktiske råd til et rygestop Her er nogle råd, du kan bruge, hvis du vil prøve at stoppe rygningen på egen hånd. 1. Lær dine rygevaner at kende Dit første trin mod tobaksstop er at blive klar over, hvorfor og hvornår du ryger. Måske ryger du, når du læser en bog, drikker en kop kaffe eller drikker en øl. Rygning kan også være en automatik du kan sagtens ryge uden overhovedet at tænke over det. Brug nogle få dage til at skrive ned, hvornår du tager en cigaret. Lav en plan for, hvordan du kan undgå 26 Inooriaaseq imminullu nakkutigineq