BRIKKER TIL ET FÆLLESSKAB JUNI 9. ÅRGANG NR. 1. Danmarks sigøjnere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRIKKER TIL ET FÆLLESSKAB JUNI 9. ÅRGANG NR. 1. Danmarks sigøjnere"

Transkript

1 BRIKKER TIL ET FÆLLESSKAB JUNI 9. ÅRGANG NR. 1 Danmarks sigøjnere Af Dorte Schmidt Fotos: Vibeke Toft De stjæler. De snyder og bedrager gamle damer og forretningsdrivende, hvis de kan slippe af sted med det. De lyver og man kan ikke stole på dem. De er fattige. Har ingen uddannelse. Vil ikke gå i skole. Gider ikke arbejde. Og vil i det hele taget ikke indordne sig under hverken det danske eller noget som helst andet samfund. Når man siger sigøjner er det nærmest som at trykke på en knap. Alle har en mening. Men få ved rent faktisk, hvad de taler om. Selvfølgelig er der brådne kar blandt sigøjnere, som hos alle andre. Men de tæller også velfungerende samfundsstøtter. Billedet er meget mere nuanceret end som så. NYHEDSBREVET Danmark mod sigøjnerne Danmark indførte en decideret sigøjnerlov i 1536, som erklærede dem for fredløse. De kunne uden videre udvises af landet eller henrettes. Alene fordi de var sigøjnere. Henrettelserne stoppede i 1736, hvor man ændrede reglerne om dødsstraf. I stedet satte man sigøjnere i tugthus eller arbejdslejr, og man begyndte tvangsfjerne deres børn med det formål at opdrage dem som danskere. I 1875 kom loven om, at fremmede rejsende som for eksempel sigøjnere, skulle udvises. Udvisninger stoppede først med den europæiske menneskerettighedskonventionen i Brikker Bladet Brikker til et Fællesskab vil fortsat blive udgivet med ca. 4 numre pr. år. Vi håber, at mange uopfordret vil sende indlæg til bladet. Det er faktisk det, der har været - og fortsat er - hensigten med bladet.

2 Ingen kender antallet Ingen ved, hvor mange sigøjnere eller romaer, der rent faktisk bor i Danmark. Jeg en roma Biljana Eva Muncan er sigøjner. Eller roma, som hun foretrækker at kalde sig. Men indtil for få år siden har hun holdt det hemmeligt. På samme måde som langt de fleste velintegrerede sigøjnere gør det. Integrationsministeriet registrerer flygtninge og indvandrere efter, hvilket land de kommer fra eller deres statsborgerskab. Og da sigøjnere netop ikke har et land, men bor spredt ud over hele verden, har de ingen tal på, hvor mange der bor i Danmark. I stedet henter ministeriet sine informationer via hjemmesiden som er lavet af historiestuderende Biljana Eva Muncan, der selv er roma, og hendes danske mand. De oplyser, at selv om man officielt siger, at der højst er romaer i Danmark, så er det reelle tal langt højere. De vurderer, at der snarere bor mellem og sigøjnere i Danmark. - Sagen er, at langt de fleste romaer er velintegrerede i det danske samfund og derfor ikke er i kontakt med myndighederne, lyder Biljana Eva Muncans forklaring. Hun skønner, at mindst halvdelen af de danske romaer arbejder og klarer sig selv på helt almindelig vis. De skilter bare ikke med, at de er sigøjnere. De fleste sigøjnere er kommet til Danmark som gæstearbejdere i slutningen af 60 erne. Desuden er der kommet en del som flygtninge efter krigen i Jugoslavien. Hvor bor sigøjnerne Der bor sigøjnere mange steder i Danmark. Den største gruppe findes i Helsingør. Desuden er der temmelig mange spredt ud over hele København - blandt andet i områder som Nørrebro, Brøndby Strand og på Amager. Desuden bor der større grupper i Nakskov og Varde. Der ud over bor der sigøjnere i blandt andet Fredericia, Odense, Frederiksværk, Slagelse og på Bornholm. På verdensplan er der millioner sigøjnere. Et sted mellem 7 og 10 millioner af dem bor i Europa. - Jeg kan stadig lige så tydeligt huske den dag, min mor første gang sagde til mig, at jeg ikke skulle sige til nogen, at jeg er roma eller sigøjner. For så ville jeg bare blive drillet. I stedet skulle jeg sige, at jeg var jugoslav. 29-årige Biljana Eva Muncan fulgte morens råd og har indtil for et par år siden kun fortalt ganske få og meget nære venner, at hun er roma. Men så fik hun og hendes danske mand en datter i Og det fik Biljana til at stå åbent frem. For hun har ikke lyst til at opdrage sin datter til at holde sin kultur og identitet hemmelig. - Problemet er, at stort set alle ser ned på os romaer. Vi bliver diskrimineret og stemplet. Derfor kræver det en meget stor ballast at stå åbent frem, forklarer hun, som godt kan forstå, at langt de fleste velintegrerede sigøjnere går stille med dørene. - Jeg har naturligvis forsøgt at overbevise mange om, at de skal fortælle andre om deres kultur. For langt de fleste af os er rent faktisk velfungerende almindelige danskere. Og ved at gøre det synligt, kan vi måske på længere sigt slippe af med vores dårlige ry. Men de fleste har svært ved at tro på, at det kan lykkes at stå åbent frem som roma. De har så mange dårlige erfaringer. Så derfor respekterer jeg fuldt ud dem, der ikke har lyst til at stå frem, siger hun. Fordomme eller forskning Biljana Eva Muncan læser historie ved Københavns Universitet, hvor hun er i gang med sit speciale om sigøjnere i Danmark. Og under det arbejde har hun for alvor opdaget, hvor lidt viden, der rent faktisk er om emnet. Der er skrevet bunkevis af skønlitteratur om sigøjnernes frie liv. Og der er masser af myter og fordomme om sigøjnere, som stort set hvert et barn i Danmark kender. Men når det gælder reel forskning eller egentlige undersøgelser af deres forhold og vilkår, så er der stort set ikke lavet noget. - Derfor er der rigtig meget arbejde, som skal laves, hvis vi for alvor vil have noget viden om romaerne i Danmark, siger hun og understreger, at hun med sit arbejde ønsker at få ændret danskernes syn på sigøjnere og samtidig få sigøjnerne ud af det vakuum, som de fastholdes i i dag. Stemplet som sigøjner Som eksempel på, hvor hurtigt en sigøjner kan blive stemplet uden grund, fortæller hun om sin fars første møde med det sociale system. Det skete, da han efter et langt og hårdt arbejdsliv i Danmark, var nødt til at søge førtidspension. - I forvejen var det meget svært for ham at acceptere, at han ikke kunne arbejde mere. For han har arbejdet hele sig liv. Og det blev ikke bedre af, at han fik en sagsbehandler, som han ikke kunne kommunikere med. På et tidspunkt bad han derfor om at se sin journal og blev rasende, da han opdagede, at sagsbehandleren havde skrevet, at min far vist nok var sigøjner. For det havde min far ikke fortalt noget om. Og han ville ikke finde sig i, at problemerne med at kommunikere blev forklaret med hans kultur. Problemet var, at de to talte dårligt sammen og ikke, at min far var roma, fortæller Biljana og betegner historien som et rigtig godt eksempel på, hvorfor velfungerende sigøjnere går stille med det. - For ellers risikerer du lynhurtigt at blive sat i bås som en, der har et alvorligt handicap, siger hun og fortæller, at hun kender masser af sigøjnere, der har samme dårlige erfaringer med myndighederne. - Det billede vil jeg gerne være med til at forandre. Blandt andet ved at finde ud af, hvorfor romaer altid bliver anset for at være de værst tænkelige og altid bliver anset for at være nederst i ethvert hierarki, siger hun. Kultur som undskyldning Af samme grund mener hun egentlig ikke, at det er vigtigt for beboerrådgivere, socialrådgivere, pædagoger og andre socialarbejdere at vide, om de sidder overfor en sigøjner eller ej. I stedet skal man koncentrere sig om de sociale problemer, der skal løses. - At forklare et problem med, at det nok skyldes, at familien er sigøjnere, er helt forkert. Man skal ikke bruge kulturen som en undskyldning for, at noget er gået galt, siger Biljana, der i det hele taget synes, at det danske system fokuserer alt for meget på, om en kultur er fremmed. - Da jeg for eksempel skulle i Hjemmeside om romaer Biljana Eva Muncan og hendes mand står bag den eneste danske hjemmeside om sigøjnere eller romaer på skole i Frederiksværk, fik jeg automatisk tilbudt specialundervisning i dansk. Det var kommunens politik, at alle børn fra indvandrerfamilier skulle have det tilbud. Min far sagde ja, skønt jeg både havde været i dagpleje og børnehave, så min mor kunne arbejde, og derfor talte udmærket dansk. Vi var to indvandrerbørn, der fik specialundervisning. Det betød, at jeg var i stand til at læse allerede i 1. klasse. Men samtidig var konsekvensen, at jeg aldrig kom til at føle mig rigtig hjemme i klassen. For jeg var startet med at være noget specielt. Først da vi flyttede til Vordingborg og jeg skiftede skole som 12-årig, kom jeg til at føle mig som en del af min klasse, fortæller Biljana, som taler om sin tid i Vordingborg med stor glæde. Netop fordi familien her fungerede som alle andre danskere. - Jeg har med andre ord været så - At være roma er en del af min identitet, siger Biljana Muncan. 2 3

3 Biljanas familie Biljanas forældre kom til Danmark i 1969 som gæstearbejdere fra det daværende Jugoslavien. Faren arbejdede på Stålvalseværket i Frederiksværk. Moren på forskellige fabrikker og som rengøringsassistent. heldig at vokse op et sted, hvor der ikke var fokus på os som nogen fra en anden kultur, siger hun. Min identitet På spørgsmålet om, hvad det betyder for hende at være roma, tøver Biljana. Hun leder efter ordene. Ser op i loftet. Tænker sig om. Det at definere sin kultur er en underlig diffus og abstrakt opgave. Uanset om man er sigøjner, dansker eller noget helt syvende. - Jeg er ikke i tvivl om, at det at være roma er en del af min identitet. Men samtidig er jeg jo bare et menneske som alle andre. Vi har vores egen kultur og traditioner. Men det har alle andre jo også, siger hun og vurderer så alligevel, at en af Biljanas Muncan danske mand, Johannes Busk Laursen, er ikke alene blevet fuldt ud accepteret af den danske romakultur. Han arbejder også sammen med Biljana om hjemmesiden og er i gang med at lære sproget, romanes. forskellene er, at sigøjnere har været så forfulgte og udskældte gennem hundreder af år. Samtidig med at de ikke har deres eget land. - Vi har været under så voldsomt pres, at vi har måttet udvikle en strategi for at overleve. Vi har måttet kæmpe for at holde fast i vores kultur. Og når det er vigtigt, er det fordi, at uden sin kultur, mister man også sin identitet. Og det værste, der kan ske for et menneske er at være identitetsløs, siger hun og gør samtidig opmærksom på, at romakulturen ændrer sig hele tiden på samme måde, som alle andre kulturer også gør det. Inklusive den danske. - Samtidig kan det være svært for mig at skelne mellem, hvad der er romakultur, og hvad der er jugoslavisk eller sydeuropæisk kultur, siger hun. - Uanset hvad, så er jeg roma. Og det samme er min datter, der derfor også skal lære at tale vores sprog, romanes, siger Biljana. - Vi har været forfulgte i så mange generationer, at vi har måttet udvikle en strategi for at overleve som kultur, siger Biljana. På det tidspunkt var Biljanas ældste søster et år, mens både Biljane og hendes lillesøster er født i Danmark. Hele familien er tresproget. Ud over dansk og serbokroatisk taler de også romanes - sigøjnernes eget sprog. I 1986 købte familien hus ved Vordingborg. Faren fik arbejde som anlægsgartner i et mindre firma. Da de tre døtre efterhånden flyttede hjemmefra, flyttede forældrene igen. Denne gang til en almen lejlighed i Nivå, hvor de bor i dag. Begge er så nedslidte, at de nu får førtidspension. Biljana tog studentereksamen i Vordingborg og flyttede til København for at læse historie på Københavns Universitet. Hendes to søstre har begge en handelsskoleeksamen. Biljanas søstre har begge et forlist ægteskab bag sig med hver sin roma. Den ene blev forelsket som 19- årig i en ung mand fra Jugoslavien og giftede sig med ham på trods af forældrenes protester. De synes, hun skulle være færdig med sin uddannelse først. Det viste sig, at manden ikke brød sig om at være i Danmark. Parret prøvede at bo i Jugoslavien sammen med hans forældre, men det gik heller ikke. Og så blev de skilt. På flugt fra krigen Biljanas familien har hvert år holdt sommerferie i forældrenes hus i den lille landsby Banatski Karlovac i Serbien. Det gjorde de også den sommer, borgerkrigen brød ud, og Biljanas fætter blev indkaldt som soldat i den serbiske hær. - Det var frygteligt. De slukkede for elektriciteten og kom midt om natten for at hente alle de unge mænd i lastbiler. Vi var nødt Den anden søster fandt en mand i Sverige og flyttede ind til ham og hans familie. Igen under forældrenes protester. Parret blev gift på sigøjnermaner, men blev ikke viet officielt. Så da forholdet ikke fungerede, flyttede søsteren hjem til Danmark igen. I dag bor de to søstre sammen med henholdsvis en dansk og en serbisk mand. Ingen af mændene kendte noget til romaer, før de mødte deres kærester. Men ligesom Biljanas danske mand er de alle faldet godt til i romakulturen. De mange fordomme om sigøjnere passer ikke på Biljana Mucan og hendes familie. Og der er mange lige som os. Vi arbejder og vi uddanner os, siger hun. til at gemme min fætter i et skab i vores hus. Der ledte de ikke, fordi vi kom fra et andet land, fortæller hun. Dagen efter kørte de tilbage mod Danmark med fætteren gemt i bilen. Resten af hans familie kørte i deres egen bil. Det lykkedes at få alle ud af landet og i dag har familien fået asyl i Danmark og bor på Fyn. Sigøjnerne stammer fra Indien Ifølge sprogforskere stammer sigøjnerne oprindeligt fra Indien, som de begyndte af udvandre fra omkring 800-tallet. Det er sigøjnernes sprog, romanes, der afslører oprindelsen. Sproget ligger nemlig meget tæt på de indiske sprog hindi og sanskrit. De første beskrivelser af sigøjnergrupper i Europa stammer fra 1300 og 1400 tallet. På det tidspunkt troede man, de kom fra Ægypten. Heraf den engelske betegnelse gipsy og den spanske gitano. Senere troede man, at de var tatarer, et tyrkisktalende folk, der lever i Rusland. Derfor har de i perioder også været kendt som tatere. Sigøjnerne har ikke noget skriftsprog, så deres historie er ikke skrevet ned. Men en ting ligger fast. De har siden ankomsten til Europa været forfulgte og ildesete. I 1500 og 1600 tallet blev sigøjnerne erklæret fredløse og mange blev henrettet eller forvist. Senere satsede diverse magthavere i stedet på tvungen integration eller isolering fra det øvrige samfund. Sigøjnerne skulle forbedres gennem tvangsarbejde og deres børn blev fjernet og bortadopteret. I Rumænien var sigøjnerne slaver indtil Og i Sverige indførte man i 1934 en lov om tvangssterilisering, som ramte mange sigøjnere. Under 2. Verdenskrig dræbte nazisterne ca. en halv million sigøjnere i koncentrationslejre. 4 5

4 Alt for mange er analfabeter Vi møder kun de sigøjnere, der får kontanthjælp, og som står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Lotte Kragelund og Bettina Nielsen. I Helsingør er det svært for mange sigøjnere at få arbejde. Først og fremmest fordi mange af dem også de unge ikke kan læse og skrive. De første sigøjnere eller romaer som de selv foretrækker at kalde sig kom til Helsingør Kommune i slutningen af 60 erne. Dengang var der mangel på arbejdskraft i Danmark. Så mange af dem fik jobs på blandt andet byens skibsværft og blev boende. Siden kom 80 ernes store krise og dermed opstod der en række sociale problemer for blandt andet sigøjnere. I dag har tredje generation af de første indvandrere så småt nået skolealderen. Og kommunen har stadig store problemer med at få integreret både børn, unge og voksne i det danske system. På trods af en målrettet indsats gennem de sidste år. Blandt andet trak man i en periode forældrene i kontanthjælp, hvis ikke deres børn mødte op i skolen. Den praksis blev erklæret ulovlig og stoppede i begyndelsen af Kommunen har desuden oprettet såkaldte romi-klasser for sigøjnerbørn, der ikke kan fungere i det almindelige skolesystem. Og senest har kommunen oprettet et særligt socialkontor for sigøjnere med det formål, at samle alle sager og erfaringer et sted. Det hjælper Hvor mange sigøjnere, der helt præcist bor i Helsingør, ved ingen. Men de to socialrådgivere, Lotte Kragelund og Bettina Nielsen, der arbejder i det særlige socialkontor for sigøjnere, oplyser, at de har kontakt med 110 sigøjnerfamilier svarende til omkring borgere. Af dem er godt halvdelen flygtninge fra krigen i det tidligere Jugoslavien. - Vi møder kun de sigøjnere, der får kontanthjælp og derfor står til rådighed på arbejdsmarkedet. Dem, der får pensioner eller er i arbejde, ser vi ikke, oplyser de to og fortæller, at de fleste sigøjnere har fået dansk statsborgerskab. De to socialrådgivere har siden starten i efteråret 2001 holdt til i kommunens vejledningscenter i Jobhuset. Formålet er, at få sigøjnerne i arbejde. Og foreløbig er det lykkedes rigtig godt. Over 200 sigøjnere er enten kommet i arbejde, fået et fleksjob, er under uddannelse eller har fået bevilget førtidspension. - Det største problem er, at mange af dem læser og skriver meget dårligt. Også de helt unge, fortæller Lotte Kragelund og vurderer, at en del måske kun har samlet tre års skolegang bag sig, fordi familien ikke har prioriteret at få deres børn i skole. - I mange familier skal børnene selv sørge for at komme op og komme af sted til tiden. Erfaringerne viser, at det er pigerne bedre til end drengene. Måske fordi de så også slipper fra de huslige pligter, som de ellers har, siger hun og understreger, at mange af familierne ikke har tradition for uddannelse og heller ikke anser det for at være vigtigt. Hverken uddannelse eller fast arbejde giver nogen særlig status. - Hvis de kan læse lidt, satser vi på uddannelse. For eksempel til et buskørekort, fortæller hun. Sigøjnere bliver traditionelt tidligt gift og får børn. Men ofte vil især pigerne gerne i gang igen, når børnene er blevet lidt større. - Vi oplever en del piger, der kommer til os, når de er i 20 erne, fortæller Betina Nielsen. Svært at finde boliger Ud over at hjælpe sigøjnerne med at komme i arbejde, tager de to socialrådgivere sig også af andre problemer. Mange har for eksempel svært ved at få en bolig. I øjeblikket bor der for eksempel sigøjnere i trefjerdedele af kommunens husvildeboliger. Og flere af har boet der meget længere, end det var meningen, fordi de ikke kan finde andet. Andre bliver smidt ud af deres bolig, fordi de for eksempel ikke betaler husleje til tiden. Derfor tager de to socialrådgivere ud og besøger familier, der får en at de almene lejligheder, som kommunen har anvisningsret til. - Formålet er at forklare familien, hvordan man opfører sig i en almen bolig, hvis man vil beholde den og på den måde forebygge problemer. Opgør med myter Da Lotte Kragelund og Betina Nielsen begyndte af arbejde med sigøjnerne for snart to år siden, vidste de stort set intet om dem som folk. Men myterne og fordommene kendte de naturligvis. Og har sandet, at en lang række af dem ikke har hold i virkeligheden. - Første gang jeg kom i et sigøjnerhjem blev jeg for eksempel overrasket over, hvor pinligt rent der var over det hele. Og sådan er det stort set alle steder. Det kan godt være hjemmet er slidt. Men på trods af store sofaer, puder og tæpper samt et væld af kunstige blomster, så er der virkelig rent, fortæller Lotte Kragelund og Betina Nielsen nikker. Begge oplever også sigøjnerne som meget venlige og gæstfrie. Og de har generelt heller ikke problemer med alkohol eller andet. Samtidig har langt de fleste en ren straffeattest. Det er nogle få gengangere, der begår kriminalitet. Forkert politik Historiestuderende Biljana Eva Muncan, der selv er sigøjner, kender gruppen i Helsingør ganske godt. Ikke bare den del, der er inde i det sociale system, men også de mange sigøjnere i byen, der rent faktisk fungerer fint. Hun mener ikke, at kommunens politik er rigtig. - De få, der har problemer, fylder det hele. Og problemet er, at man ser på dem som sigøjnere og ikke som en socialt belastet gruppe på lige fod med andre grupper. Man siger, at det er på grund af deres kultur, at de ikke kan finde ud af at fungere i samfundet. Det kan bare ikke passe. For deres forældre har som regel knoklet hele deres liv. De er jo netop kommet til Danmark for at få et ordentligt arbejde, siger hun, som også vurderer, at de særlige roma-klasser har spillet fallit. - Mange af dem, der har gået i de såkaldte romaklasser, kan alt for lidt, når de er færdige med skolen. Derfor ender de i aktivering. For de har aldrig fået et ordentligt undervisningsforløb, siger hun og understreger, at der måske alt i alt går 30 elever i roma-klasser. - Resten går i almindelige skoler og klarer sig fint, siger hun. 6 7

5 - Sigøjnere er fantastisk gæstfrie og givende, hvis man først lærer dem at kende, siger projektleder Ole Madsen fra Naput. Fra konflikter til fredelig sameksistens Et aktiveringsprojekt har sat en stopper for de problemer, som ikke mindst sigøjnerne tidligere fik skylden for i boligområdet Nøjsomheden i Helsingør. Sigøjnerne smider deres affald ud af vinduerne. De larmer og roder. Og de stjæler og ødelægger ting. De kører alt for stærkt. Og de er årsag til alle mulige slagsmål. Sådan gik snakken i Andelsboligforeningen Kingos afdeling Nøjsomheden i midten af 90 erne. Afdelingen har 456 lejligheder. I 23 af dem boede der på det tidspunkt sigøjnere og 65 af dem var beboet med arabere. For at få sat en stopper for problemerne, besluttede boligselskabet at etablere et aktiveringsprojekt for sigøjnerne i Ole Madsen blev ansat som leder af projektet, der fik navnet Naput. Det er serbokroatisk og betyder På vej. - Mit første store problem var at få kontakt med sigøjnerne. I første omgang skrev jeg til dem og bad dem komme til et møde med mig. Der kom ikke en eneste. Så i stedet satte jeg mig på en bænk i området og kontaktede dem, der kom forbi, fortæller Ole Madsen, der i dag er projektleder af et andet kommunalt aktiveringsprojekt. De knoklede Det lykkedes at få samlet et hold på en stykker og den første opgave var at rydde op i området. Simpelthen samle affald og skrammel sammen. Og samtidig prøve at finde ud af, hvem det i grunden var, der gik og smed det. - Vi kiggede efter navnesedler eller andet, der kunne identificere affaldet. Det viste sig, at ikke en eneste sigøjnerfamilie smed deres affald i området. Til gengæld var to arabiske og en dansk familie så slemme, at de rent faktisk efterfølgende blev smidt ud af boligselskabet, fortæller Ole Madsen. Da først området var ryddet op og folk var holdt op med at smide nyt affald rundt, begyndte sigøjerne på at bygge borde og bænke, etablere grillpladser, sætte hegn op, lægge fliser og andet, der langsomt, men sikkert gjorde Nøjsomheden til et bedre sted at bo. Samtidig blev holdet udstyret med jakker med rygmærker, så alle kunne se, hvem der stod bag forbedringerne. - De jakker var et klart hit. De gik også med dem i deres fritid. Faktisk blev de så populære, at de gik i arv fra far til søn, fortæller Ole Madsen, som ikke er i tvivl om, at projektet efterhånden ændrede væsentligt på sigøjnernes image. - De andre beboere kunne jo se, hvordan de gik og knoklede, siger han. Analfabeter En del af aktiveringen bestod af undervisning i dansk. Alle deltagere blev testet, og det viste sig, at en stor del var analfabeter. - Det store problem er, at sigøjnerne ikke sender deres børn i børnehave. De vil hellere spare de penge. Derfor kan børnene stort set ikke tale dansk, når de begynder i 1. klasse. De starter med andre ord med et kæmpe handicap, siger Ole Madsen, som ikke lægger skjul på, at det ikke altid var lige nemt at få tingene til at fungere. For eksempel havde mange svært ved at komme til tiden om morgenen. Og det blev også hurtigt klart, at undervisningslokalet skulle flyttes tættere på området. Det lå bare få minutters gang væk. Men mange var tilbøjelige til lige at falde over noget andet eller møde en eller anden, som de skulle snakke med, når de var på vej over til undervisningen. Og så dukkede de bare ikke op. Efterhånden som tilliden til Ole voksede, begyndte sigøjnerne at bede om hjælp med for eksempel regninger eller rykkere, som de ikke kunne finde ud af, hvad de skulle gøre ved. - Sådan noget er næsten umuligt at finde ud af, når man ikke kan læse og skrive. I stedet hober brevene sig op, mens gælden vokser fra måske til kroner. Jeg sagde, at de skulle komme med deres breve til mig. Så ringede jeg til myndigheder, firmaer, advokater eller hvem det nu var, og fik en ordning for dem, fortæller han. Araberne kom med Nøjsomheden havde også problemer med vold. Først og fremmest kunne sigøjnere og arabere ikke enes. Så efter et par år blev projektet ændret, så arabere også kunne være med. - På den måde blev de tvunget til at arbejde sammen og kom efterhånden til at lære hinanden at kende. Samtidig havde det den fordel, at de var nødt til at tale dansk sammen, fortæller Ole Madsen. En del blev venner på kryds og tværs af kulturerne. Samarbejdet gav en fællesskabsfølelse og et godt sammenhold, der efterhånden også førte til en ansvarsfølelse overfor området. - Det kommer automatisk, når man selv er med til at bygge tingene, siger Ole Madsen og understreger, at boligområdet siden projektet stoppede i 1999 har fungeret fint. Vi savner projektet I dag lever vi i fredelig sameksistens. Ikke mindst takket været projekt Naput, siger formand for Andelsboligforeningen Kingo og beboer i Nøjsomheden, Rita Jensen. - Vi har boet her i 30 år. Og vi har altid været glade for det. Også i perioder med problemer, siger Rita Jensen, der var med til at sætte projekt Naput i gang i 1997 med Ole Madsen som leder. - Han er en ildsjæl uden lige. Og han virkelig hjulpet os, så vi i dag lever i fredelig sameksistens. Vi respekterer hinanden. Også selv om især sigøjnerne og araberne holder sig fra hinanden, siger hun, som stadig savner projektet i bebyggelsen. - Det var så vigtigt at opleve fædrene arbejde, siger hun og fortæller, at problemerne startede i midten af 90 erne. - På det tidspunkt flyttede 33 danske familier fra en af vores store blokke på en gang ud til en ny afdeling. Det betød, at koncentrationen af sigøjnere og arabere voksede. Og mange af dem anede intet om, hvordan man bor alment, fortæller hun. Gamle bilvrag Et af de problemer, som afdelingen stadig slås med, er sigøjnernes hang til biler. Ikke mindst de mange udtjente bilvrag uden nummerplader, som sigøjnere med en mekaniker i maven slæber hjem for at reparere. - Vi får fjernet 4-5 biler uden nummerplader hver måned. Det koster os kroner pr. bil. Og ofte står bilerne der igen dagen efter, fortæller Rita og tilføjer, at sigøjnerne i det hele taget kan være ret støjende. - Nogle gange samles der måske 75 sigøjnere her, som står og snakker og spiller musik, mens bedstemødrene strikker og ungerne løber rundt og leger. Det giver en larm, der generer mange beboere. Og sigøjnerne bliver aggressive, hvis man klager over det. På den anden side, er det jo præcis sådan nogle billeder og stemninger, vi selv falder for, når vi er ude at rejse, siger hun og fortæller, at det også stadig ind imellem kan knibe med forståelsen for fællesskabet. I øjeblikket kører boligselskabet sag mod fire familier, der har pillet ved vandmålere, så deres vandforbrug var nul. - Det kan vi naturligvis ikke acceptere, siger hun. Det dårlige image Som et andet eksempel fortæller hun om en anden episode, hvor en boligblok flød over med kloakvand midt om natten og et kloakfirma skulle frem ad en brandvej. Men vejen var blokeret af en bil. - Jeg kender ejeren, så jeg vækkede ham og sagde, at han ikke måtte blokere brandvejen og skulle fjerne bilen øjeblikkeligt. Det nægtede han. For der stod for kroner øl i den, som skulle sælges på havnen. Den skal stå, så jeg kan holde øje med den, sagde han og kaldte mig for en smatso og alt muligt andet ubehageligt, siger Rita, der dog med trusler om at gå til politiet, fik ham til at flytte bilen. Et andet problem er områdets image. - Det er svært at slippe af med det dårlige ry. Men faktum er, at der er mindre ballade her, end så mange andre steder i Helsingør. Og vi har heller ingen problemer med hverken tyveri eller hærværk, siger hun. - Sigøjnerne er et festligt folk. Men de kan være ret så støjende, siger Rita Jensen, formand for Andelsboligforeningen Kingo. 8 9

6 Sigøjnere på vej Et af Helsingørs kommunes aktiveringsprojekter ligger i Kvistgård. Her producerer blandt andre sigøjnere havemøbler og andre trævarer. Men i bund og grund ville de hellere have et fast arbejde. - Jeg ville hellere have et rigtigt arbejde, siger 23-årige Bozidar Sajn, mens han svinger malerkosten. - Mine børn må gerne blive mere danske. Det er bedre for dem, siger 46-årige Djurs Sajin, der hedder sammen med lærer Claus Nielsen. Klokken er 10 om formiddagen, så mændene holder pause i frokoststuen med kaffe og madpakker. Udenfor står nogle af de synlige resultater af deres arbejde: Bænke, borde, havemøbler, legeredskaber, fuglekasser og andre gode solide produkter af træ, som Helsingør Kommune har brug for rundt omkring i boligområderne. Værkstedet ligger som en del af den gamle, maleriske proprietærgård, Sindshvile, i Kvistgård, som kommunen ejer. Den hvide hovedbygning bruges som børnehave. De gamle stalde fungerer som materialelager for Teknisk Forvaltning. Og i et par af de store lader holder aktiveringsprojektet Naput til. Naput er serbokroatisk og betyder På vej. Oprindeligt var projektet kun for sigøjnere, men i dag deltager alle nationaliteter. I øjeblikket er syv mænd i aktivering her. Andre gange er der op til stykker i gang ved maskinerne. Fast arbejde 23-årige Bozidar Sajn begyndte i projektet for en uge siden. Han har boet i Danmark siden han var 12 år. Dengang flyttede han fra sin far og sine to søskende i Østrig og op til sin mor i Helsingør. Hun er sigøjner og kommer oprindeligt fra Rumænien. I dag bor Bozidar sammen med sin mor, sine bedsteforældre og sin kæreste i en almen lejlighed i boligområdet Nøjsomheden. Kæresten blev han gift med på sigøjnermaner, da han var 17 og hun var 14 år. De er ikke viet officielt. - Jeg fandt selv min kæreste, som boede i Fredericia. Vi blev forelskede, og så spurgte jeg hendes forældre, om hun måtte flytte med mig, fortæller Bozidar og oplyser, at hun også er i aktivering. På et tidspunkt vil han og hans kone gerne have deres egen lejlighed. - På den anden side, er vi også glade for at bo, hvor vi bor. Og så gider jeg ikke spekulere på alt muligt andet, siger han og indrømmer blankt, at han ikke har gået ret meget i skole. - Jeg gik nok mere omme bag ved skolen end i den. Men jeg kan godt læse lidt, siger han, som godt kunne tænke sig at få et fast arbejde i stedet for at være i aktivering. - Et hvilket som helst fast arbejde ville være fint. Men det er svært. Jeg fylder papirer ud og søger, men får aldrig noget svar. Men måske får jeg snart noget, siger han. Han er glad for at bo i Danmark og har også fået mange danske venner. - Eller rettere jeg har flere faste veninder, smiler han. Godt at være dansk 46-årige Djura Sajin er en anden af projektets sigøjnere. Han og hans familie kom til Danmark i De rejste fra den serbiske del af Jugoslavien lige før krigen brød ud. Med to sønner ville han ikke risikere at blive i landet. I forvejen havde han to søstre i Helsingør samt en faster, der har boet i Danmark i 25 år. I dag er sønnerne 19 og 23 år. Den ældste arbejder som buschauffør i Kokkedal. Han blev gift som 19- årig og har et barn på snart 5 år. Parret leder i øjeblikket efter deres egen lejlighed. Den yngste søn, som også bor hjemme, er i aktivering. - Børnene bestemmer selv, hvornår de vil giftes og hvem de vil giftes med. Det blander jeg mig ikke i, siger han, der selv blev gift som 22- årig. I Jugoslavien levede han af at spille harmonika. Men den fik han ikke med sig, da han rejste. - Så jeg har ikke spillet, siden jeg kom til Danmark. Jeg har mistet lysten, siger han. Familien har en lejlighed i det almene boligområde Nøjsomheden. Så han var også med i projekt Naput, da det for nogle år siden arbejdede med at forbedre området. Ingen af hans to børn taler sigøjnernes sprog romanes. I det hele taget ønsker Djura, at hans børn bliver danske. - Det går ikke så godt for sigøjnerne eller romaerne, som vi siger. Så det er bedre for dem, at være danskere, siger han og understreger, at begge hans sønner kan læse og skrive. - Og de taler perfekt dansk, fortæller han, som altid har lagt vægt på, at børnene skulle gå i skole. Djura vil gerne have et rigtigt arbejde i stedet for aktiveringen. Men det er svært. Han har blandt andet søgt job som viceværtmedhjælper, men har endnu ikke fået noget svar. Samtidig er han kone alvorlig syg, så familien har det hårdt lige nu. Gode kammerater Ib Trabjerg har været i aktivering i projekt Naput i et halvt år. Han er pæredansk og har ikke haft kontakt med sigøjnere før. - Men jeg er blevet glædeligt overrasket. De er utrolig gode kammerater og meget hjælpsomme. Før jeg fik knallert, var der for eksempel en af dem, der tilbød, at jeg da bare kunne køre med ham. Og han ville ikke engang have noget for det. - Tidligere tænkte jeg vel som de fleste andre, at man ikke kunne stole på sigøjnere og at de var tyvagtige. Men når man så lærer dem at kende, er det helt anderledes, siger han. Gider ikke lære Ud over at arbejde med træ, går deltagerne i projekt Naput til undervisning hos sproglærer Claus Nielsen. To gange om ugen forvandler han frokoststuen til et klasselokale. Og han lægger ikke skjul på, at især mange af sigøjnerne har problemer. - Jeg har mødt flere, som taler udmærket dansk, men som hverken kan læse eller skrive. Og egentlig er de heller ikke specielt interesserede i at lære det. Muligvis på grund af deres lange tradition for mundtlighed. Deres eget sprog, romanes, har som bekendt ikke noget skriftsprog, siger han, der også underviser på Sprogcenter Nordsjælland. - Så jeg har mødt mange andre analfabeter for eksempel fra Somalia som rent faktisk lærer at skrive og læse, fordi de meget gerne vil og derfor arbejder for sagen. Det gør mange af de unge sigøjnere ikke. De har for travlt med alt muligt andet. Ofte bliver de også tidligt gift og synes, det er vigtigere at være sammen med konen, fortæller han og understreger, at der også er eksempler på unge sigøjnere, der bryder mønstret og som rent faktisk får sig en uddannelse. Svært at begå sig Ud over at undervise i sproget, lærer Claus Nielsen også deltagerne om, hvordan man søger arbejde og hvordan man i det hele taget skal opføre sig på en dansk arbejdsplads. For eksempel komme til tiden.. - Hertil kommer, at mange af dem har meget svært ved at begå sig, netop fordi de ikke kan læse og skrive. Derfor får de problemer med en mobiltelefonregning, som pludselig er blevet så stor, at de ikke kan betale den. Eller de får ikke betalt deres licens, fortæller han, som også ofte hjælper med at huske alt det, der skal gøres, hvis en af deltagerne skal flytte til en ny lejlighed. - Sigøjnere er gode kammerater, siger Ib Trabjerg, der her arbejder sammen med projektleder Ole Madsen

7 Både Susy Pagh Pedersen og Lilli Mollerup og er dybt fascinerede af sigøjnernes kultur og levevis. Vi kan lide sigøjnerne - Sigøjnere giver ikke flere problemer, end alle mulige andre, siger beboerrådgiver Lilli Mollerup og pædagog Susy Pagh Pedersen fra Nakskov, hvor der bor omkring 300 sigøjnere. De kom til Danmark som bosniske flygtninge fra det tidligere Jugoslavien i I begyndelsen boede de i flygtningelejren Center Højreby lidt uden for Nakskov. I løbet af fire-fem år fik de opholdstilladelse, og efterhånden flyttede de ind i byen. De fleste i almene boliger. Først og fremmest i Nakskov Almennyttige Boligselskabs afdeling, Riddersborgparken, som har godt 400 lejligheder. - Det har givet nogle problemer. Især i begyndelsen. Men alt i alt går det rigtig godt med sigøjnerne her i Nakskov, siger boligselskabets beboerrådgiver, Lilli Mollerup, der tidligere arbejdede på asylcentret og derfor har kendt sigøjnerne stort set fra den dag, de ankom til landet. - Kun en familie levede dengang op til fordommene om, at sigøjnere stjæler og ikke er til at stole på. Og den familie blev sendt hjem igen, fortæller hun og understreger, at der siden da ikke har været de store problemer med sigøjnere, der stjæler i byen. I det daglige arbejder Lilli tæt sammen med blandt andre Susy Pagh Pedersen, der er ansat som pædagog ved byens fire folkeskoler til integration af flygtninge. - Kort fortalt består mit arbejde af alt det, som læreren ikke kan klare i en telefon. Er der problemer i en familie, tager jeg for eksempel hjem og snakker med den, siger hun. De to er enige om, at sigøjnerne er et både spændende og fascinerende folk med stor rummelighed og masser af ressourcer. Tilpasser sig Hvor mange sigøjnere, der helt præcist bor i Nakskov, ved man ikke. Men der er godt 125 medlemmer af den lokale sigøjnerforening, Romani. Så alt i alt regner man med, at der er omkring 300 i byen. - De er fantastisk gode til at tilpasse sig og få det bedste ud af forholdene. Det så jeg allerede i asylcentret, hvor livet bare gik videre. Kvinderne passede hjem og børn, mens mændene arbejdede i kolonihaver. Nogle familier var oven i købet i stand til at spare sammen til en fælles bil, så de kunne køre fra flygtningecentret ind til Nakskov, fortæller Lilli og Susy supplerer: - De klarer sig forbløffende godt. Vi ser heller ingen misbrugsproblemer, siger hun, der ofte kommer på uanmeldte besøg i hjemmene Sociale problemer Ingen af de to synes, at sigøjnerne har specielt mange problemer. Susy fortæller, at hun for eksempel lige i øjeblikket har en familie med en dreng i 2. klasse, der tisser i sengen. Men som hun siger: Det gør danske børn jo også. Der er heller ikke de store problemer med børn, der ikke kommer i skole. - Vi har haft nogle få tilfælde, hvor vi har sat støttepædagog på familierne. Ingen får lov til at have den slags problemer ret længe. Vi er ikke flere, der arbejder med flygtninge og indvandrere i byen, end at vi kender hinanden godt og har et fint netværk, siger Susy og understreger, at når børn ikke kommer i skole, så ligger der noget andet under. - Årsagen er ikke, at der er tale om en sigøjnerfamilie, men at familien har sociale problemer, siger hun. Naturligvis er der børn, som har svært ved at klare sig i skolen, fordi de er tosprogede og fordi deres danske halter bagud. Samtidig har sigøjnernes eget sprog, romanes, ikke et skriftsprog. Så der er heller ingen tradition for at sidde med en bog eller læse højt for børnene. - Derfor er mange af dem handicappede rent sprogmæssigt. Men ofte er der kun en 2-3 stykker i en klasse. Og hvis de 18 andre børn fungerer godt, så retter de sidste sig som regel ind, lyder Susys erfaring. Tæpper og sko Da sigøjnerne fik lejligheder i Riddersborgparken, ændrede boligområdet sig. Og det gav problemer med de øvrige beboere. - Først og fremmest var mange vrede over, at sigøjnerne bankede deres tæpper på altanerne. Men så fik vi sat et stativ op, så de kan banke tæpper ude. Et andet problem var, at de stillede deres sko ude i opgangen. Egentlig er der ikke noget at sige til det, for der er tale om store familier, så skoene kan dårligt stå inde i entreen. Men af hensyn til brandfaren blev det forbudt, fortæller Lilli, som har erfaret, at man kommer længst med sigøjnere, hvis man handler lidt. Også områdets grønne arealer ændrede sig i takt med, at sigøjnerne flyttede ind. Som vi kender det fra Sydeuropa, mødes sigøjnerne gerne udendørs i store flokke, hvor mændene snakker eller reparerer cykler, mens kvinderne sidder med håndarbejde og børnene leger. Pigerne gør oprør En del af byens sigøjnere er i arbejde. Nogle er startet op for sig selv som grønthandlere. Andre har fået job som kassedamer eller på fabrik. De da fleste er ufaglærte, er der ikke arbejde til alle. Så en del af dem er i aktivering. - Vi har med andre ord ikke de store problemer, som man har i Helsingør. Alligevel har vi nu indledt en samarbejde, hvor vi kan udveksle erfaringer, oplyser Lilli. Behovet opstod, fordi nogle af de unge sigøjnerpiger så småt begynder at gøre oprør. De har ikke alle lyst til at gifte sig som 15-årige og er måske blevet så påvirket af dansk kultur, at de overvejer at bryde ud af deres egen. - Det er meget svært at forholde sig til. Vi kan nærmest kun stå på sidelinjen og trøste. For det er op til pigerne selv at afgøre, hvor meget sigøjnere de vil være, siger Susy, som oplever, at mange af pigerne meget gerne vil have en uddannelse. - Også dem der bliver gift og får børn. De går videre, når børnene er blevet større, fortæller hun. Stærk kultur Grundlæggende holder de to meget af sigøjnerne og deres kultur. - Vi gider dem godt. Og vi synes det er skægt, at de gør tingene på en anden måde end os, siger Susy og fortæller om en mor, der sad og bladrede i reklamer for at finde ud af, hvor hun kunne købe en gås op til jul. - Jeg troede fejlagtigt, at det var til at spise. Men nej, det var til en 1- årig dreng, som var forkølet og derfor skulle smøres med gåsefedt på brystet. Jeg sagde, at i Danmark giver vi dem altså halstørklæde på. Hun sagde bare, ja det er godt med dig, Susy, men vi bruger altså gåsefedt. Omvendt gør vi jo det der barbariske med at lade spædbørn sove ude. Også om vinteren. Og det synes de helt klart er uforsvarligt, fortæller hun og Lilli supplerer: - Der er ingen tvivl om, at det er en stærk kultur. De lader sig ikke bare slå ud, siger hun. Begge oplever, at det vigtigste for en sigøjner er børnene. - Børnene er ansigtet ud ad til. Man er noget værd i kraft af sine børn. Ikke i kraft af sit arbejde, siger de, som også har oplevet, hvor hurtige sigøjnerne er til at organisere ting. - Da der var busstrejke i byen, troede jeg, at ungerne stod og ventede forgæves på bussen og ville organisere at få dem hentet. Men det viste sig ikke, at sigøjnerne selv løste problemet. De lå i fast rutefart for at hente og bringe, fortæller Susy. - Vi har heldigvis ikke de samme store problemer som i Helsingør, siger Lilli Mollerup, der sidder med Susys yngste på skødet

8 En stor familie Vasketøjet blafrer i vinden. Hunden står og gør omme bag den store røde villa, som ligger i udkanten af Nakskov. Og ungerne vrimler omkring benene på os. Kamer Dzamail tager imod os allerede ude ved vejen. - Kom ind. Kom ind, vinker hun gæstfrit med guldøreringene dinglende mod skuldrene. Hun ved vi kommer, for vi har været forbi grønsagsforretningen oppe i byen, som hendes ældste søn driver, for at høre, om vi måtte besøge familien. Og han har ringet hjem og sagt, at nu kommer beboerrådgiver Lilli Mollerup på besøg sammen med en journalist og en fotograf. Skønt de som sigøjnere ikke har de bedste erfaringer med pressen, åbner familien alligevel dørene og inviterer os ind i en helt anden verden. Ud over Kamer er også to af de tre svigerdøtre hjemme. De står smilende med hvert deres spædbarn på armen. Og mens Kamer fører os ind i sin stue, er de i gang ude i køkkenet. I løbet af ingen tid står der drikkevarer, kaffe og kager på det store sofabord, der er flankeret af to kæmpestore bløde sofaer. For enden kværner fjernsynet på serbokroatisk. Og under loftet hænger der et væld af farverige guirlander af gunstige blomster. Fire lejligheder Sammen med sin mand Demirana Dzamail er Kamer familiens overhoved. En familie, der ud over bedsteforældreparret, tæller tre voksne sønner, deres koner og ikke mindre end i alt 11 børnebørn. Familien er kommet til Danmark som bosniske flygtninge fra krigen i det tidligere Jugoslavien. De første år i landet tilbragte de på den flydende flygtningelejr i Københavns havn, Flotel Europa. Efterhånden som de fik opholdstilladelse, blev de sluset ud i almene lejligheder Familien Dzamail vil helst bo sammen. Så de har slået sig ned i en villa i Nakskov. Ud over bedsteforældrene bor familiens tre sønner, deres koner og i alt 11 børnebørn her. rundt omkring i København. Men som Kamer siger: - Hvorfor skulle vi sidde i fire forskellige lejligheder, når vi nu helst vil bo sammen? Derfor varede det ikke længe før familien for tre år siden fandt ud af at købe et fælles hus i Nakskov. Huset er så stort, at det rummer flere selvstændige lejligheder med hvert sit køkken og bad. I det daglige spiser bedsteforældrene sammen med den ældste søns familie, mens de to andre sønner og deres familier har hver deres lejlighed. Den ene ligger på 1. sal. Den anden i en tilbygning omme bag huset. - Så selv om vi bor sammen, så har vi stadig hvert vores liv, forklarer Kamer. Ud over de tre sønner har Kamer og Demirana også to døtre, som begge bor med deres familier i København. Så her har de yderligere fem børnebørn. Vi er alle mennesker - Vi er glade for at bo i Danmark. Og vi kan lide danskerne. Det er vigtigt, at have det godt. Og det har vi her, siger Kamer og understreger, at vi jo alle er mennesker. Uanset om vi er sigøjnere eller danskere. - Man skal selvfølgelig respektere forskellene. I har jeres helligdage og vi har vores. Og vi har hver især vores problemer og glæder. Men mennesker, det er vi alle, siger hun og hendes mand, Demirana, der netop er kommet hjem sammen med en af sønnerne, er enig: - Ja, det er rigtigt. Vi spiser, fester og holder bryllupper som alle andre, siger han og bliver suppleret af sønnen: - Danskerne har måske deres egne meninger om sigøjnere. Men vi har rent faktisk ikke noget land. Så vi må tilpasse os forholdene der, hvor vi nu engang er, siger han. I mellemtiden henter Kamer et indrammet fotografi af familien fra dengang, de boede i Bosnien, og de fem børn endnu ikke var voksne. - Vi fik ingen billeder med, da vi flygtede. Men en del af familien har boet over 30 år i Tyskland. Og de fandt det her gamle billede af os og fik det forstørret, fortæller hun. Lærer dansk Både Kamer og Demirana lægger lige som resten af familien vægt på, at børnene går i skole og i det hele taget lærer dansk. Fem af børnene er så store, at de går i skole, men fire af dem går i børnehave. Kun de to spædbørn er stadig derhjemme sammen med deres mødre. - Børnene har da også masser af danske legekammerater, siger Kamer, der selv taler dansk med noget besvær, men som forstår det meste af, hvad man siger. Familiens største problem er, at Demirana ikke tåler det fugtige klima i Nakskov så godt. Han har pacemaker og lider samtidig af astma og bronkitis. - Derfor kan det godt være, at han og jeg er nødt til at flytte til København igen, fortæller Kamer, som af samme grund også er bekymret over, at sygehuset i Nakskov lukker flere afdelinger. - Vi er nervøse for, at de så ikke længere er så gode til at tage sig af min mand, hvis han skal indlægges, siger hun. Med ikke mindre end 11 børnebørn i huset, har Kamer masser at se til i løbet af dagen. Demirana og Kamer hygger i hjørnesofaen med børn og børnebørn

9 Returadresse Boligselskabernes Landsforening Studiestræde København V Returneres ved varig adresseændring NYHEDSBREVET udgives af et sekretariatssamarbejde mellem Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening i et samarbejde med Københavns kommune. NYHEDSBREVET udgives 4 gange årligt. Sekretariatssamarbejdets opgave er at etablere støtteaktiviteter, der er iværksat i forbindelse med regeringens byudvalg. REDAKTION: Torben Bonde Kommunernes Landsforening Birthe Lange Københavns kommune Jørgen Olsen (ansvh.) Boligselskabernes Landsforening Tekst og redigering: Dorte Schmidt, DJ Fotos: Vibeke Toft Artikler m.m. der ønskes optaget i NYHEDSBREVET bedes indsendt til: NYHEDSBREVET Boligselskabernes Landsforening Studiestræde København V Tlf.: Fax: Byudvalgssamarbejdets hjemmeside: Oplag: Produktion: Rasch Værd at vide Roma Sigøjnere kalder sig selv for romaer. Sigøjner er den betegnelse vi gaje eller ikke-sigøjnere bruger. Romanes Sigøjnere har deres eget sprog, romanes. De har hidtil ikke haft et skriftsprog, men det er ved at blive udviklet nu. Ægteskab Sigøjnere gifter sig tidligt. De fleste er gift i 20-årsalderen. Men ifølge romaerne selv, er det meget få, der bliver gift helt unge. De fleste er i hvert fald år gamle, før de gifter sig. Når et ungt par gifter sig, flytter pigen typisk ind til svigerforældrene. Som regel finder det unge par deres egen lejlighed efter et års tid. Med mindre det er ældste søn. Så bliver parret ofte boende sammen med hans forældre. Rejsende eller fastboende Om en sigøjnerfamilie er rejsende eller fastboende, afhænger af, hvilken klan den kommer fra. Det vil sige hvilken variation af sproget romanes, som familien taler. I Sverige er de fleste sigøjnere rejsende. Det vil sige, at de rejser med campingvogne eller autocampere om sommeren og bor fast et sted om vinteren. Der er meget få rejsende sigøjnere i Danmark. Stort set alle er fastboende. Ud over sigøjnere taler man i lande som Sverige, England og Irland også om De rejsende. Der er uenighed om, hvorvidt begge grupper er sigøjnere eller ej. Selvjustits Sigøjnerne forsøger så vidt muligt at løse deres indbyrdes stridigheder internt. Hvis en konflikt mellem to parter er gået så meget i hårknude, at de ikke kan nå til enighed, kan de fremlægge deres problem for et internt råd kaldet Kris. Rådet består af respekterede medlemmer af gruppen, som alle har tillid til, og som er demokratisk valgt. Kris hører alle parter og rådgiver derefter om, hvordan konflikten bør løses. Parterne vælger i langt de fleste tilfælde at følge rådene, så striden kan blive bilagt. I følge historiestuderende Biljana Muncan, som selv er sigøjner, er der ingen sanktionsmuligheder, hvis en af parterne ikke vil følge anvisningerne. - Men det er ikke velanset, så i hvert fald i en periode ser resten af gruppen lidt skævt til dem, der ikke retter sig efter Kris. Men samtidig er der så meget rummelighed i systemet, at sagen efterhånden bliver glemt, siger hun og understreger, at Kris på ingen måde står over dansk lov. - Det er simpelthen bare en demokratisk måde at forsøge at løse konflikter på, siger hun. Traditioner Sigøjnerne har ikke deres egen religion, men indretter sig typisk efter det samfund, som de nu lever i. Derfor kan sigøjnere sagtens være enten muslimer, kristne, ateister eller noget helt syvende. Traditionelt har sigøjnerne nogle regler om renhed og besmittelse, som sandsynligvis er udviklet for at undgå sygdomme. Det har været nødvendigt som meget fattige rejsende. Manden anses for at være renere end kvinden, men ikke lige så ren som børn og ældre. Samtidig er overkroppen renere end underkroppen, ligesom det indre er renere end det ydre. Derfor blander man ikke tøj fra overkroppen med tøj fra underkroppen, når man vasker, ligesom spædbørns tøj vaskes for sig. Også når det gælder hygiejnen i køkkenet og omkring maden er reglerne strenge. For eksempel bruger man ikke den balje til tøjvask og til opvask. Nyttige links Der findes et utal af hjemmesider om sigøjnere, romaer eller rejsende, som de også ofte kaldes i nogle lande. Klik for eksempel ind til European Roma Rights Center på og se den lange liste over links om Roma, Gypsies and Travellers on the internet. Eller besøg The RomNews Network Community, som leverer nyheder om romaer fra hele verden på Andre gode steder at finde informationer er: The Patrin Web Journal Romani Culture and History: Den svenske Romanitidningen:

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Han valgte handicaphjælperen. og på køkkenbordet her på Amager har. små potter, der skal plantes ud i kolonihaven. Enten eller og Kierkegaard

Han valgte handicaphjælperen. og på køkkenbordet her på Amager har. små potter, der skal plantes ud i kolonihaven. Enten eller og Kierkegaard 18 Han valgte handicaphjælperen AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne Hjælperordningen er en fin ordning. Jeg håber, den stadig eksisterer, når jeg en dag ikke kan klare mig uden. Men

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Økonomien giver knas i næsten hvert andet parforhold. Vi bliver især irriterede, hvis partneren lukker øjnene for de økonomiske realiteter Af Louise Kastbjerg,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Rita Møller Nielsen. At miste alt - en dagbog om demens. Redigeret af John Lykkegaard. forlaget mine erindringer

Rita Møller Nielsen. At miste alt - en dagbog om demens. Redigeret af John Lykkegaard. forlaget mine erindringer Rita Møller Nielsen At miste alt - en dagbog om demens Redigeret af John Lykkegaard forlaget mine erindringer Rita Møller Nielsen At miste alt - en dagbog om demens udgivet januar 2007 Udgivet som E-bog

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere