Rygkirurgi Årsrapport 2015
|
|
- Dagmar Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rygkirurgi Årsrapport 215 PROM*-styret rygkirurgi Dansk Rygkirurgisk Selskab Mikkel Andersen, Martin Gehrchen og Søren Eiskjær Sekretariat for DaneSpine Karen Højmark og Marianne Dyrby Lorenzen * PROM = Patient Reported Outcome Measures
2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 DaneSpine... 4 Lænderygskirurgi... 5 Diagnoserelaterede data... 8 Lumbal spinalstenose... 8 Lumbal spinalstenose med degenerativ olisthese (ledskred) Lumbal diskusprolaps Cervikal kirurgi Diagnoserelaterede data... 2 Cervikal diskusprolaps... 2 Cervikal spinalstenose Fremtidige udfordringer Referencer
3 Introduktion Smerter i det aksiale skelet har, gennem flere årtier, været massivt tilstede hos befolkningen i Danmark. Omkostningerne, for den enkelte patient og for samfundet, er derfor høje. I Danmark, og på verdensplan, er det nu hyppigste årsag til dårlig livskvalitet. Forbedring af livskvalitet er derfor et helt essentielt mål for behandlingen af patienter med ryglidelser. Som indikator for i hvor høj grad dette mål opfyldes, kan anvendes patientrapporterede oplysninger (PROM). Disse er oplysninger, som kommer direkte fra patienten, om patientens sundhedstilstand uden tilføjelse eller fortolkning af patientens svar af en kliniker eller andre. PROM er dermed patientens egen vurdering af sit behandlingsforløb, herunder symptomer og funktionsniveau. Som en af de få kliniske forskningsdatabaser i Danmark har DaneSpine opsamlet selvrapporteret patientdata gennem en årrække. PROM data har gennem den senere tid fået politisk bevågenhed både på nationalt og regionalt niveau. Senest har Region Syddanmark udviklet et nyt styringsparadigme for rygkirurgien i regionen ( hvor honoreringen af behandlingen hæftes op på kvalitet i stedet for kvantitet. Tanken bag dette kan man kun hilse med glæde. Det er dog ikke uproblematisk at man fra politisk/administrativ side vil benytte forsknings/kvalitetssikrings data til økonomisk styring af den rygkirurgiske aktivitet. Den primære bekymring er, at der er fare for, at man forholder nogle patienter fra smertelindrende behandling, hvis man som kirurg skønner, at den perioperative risiko er forhøjet f.eks. ved reoperationer. Ydermere er der juridiske problemer, da der ikke kan udleveres data fra en forskningsdatabase til regionerne med henblik på økonomisk styring af den kirurgiske aktivitet. DAMD (Dansk Almen Medicinsk Database) sagen illustrerede dette til overflod. Sundhedsstyrelsen har i hhv. i år 215 og 216 udgivet 2 nationale kliniske retningslinjer inden for rygområdet: National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati). National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati). Baggrunden for dette arbejde er betinget af aftalen om regionernes økonomi for år 213, hvor det fremgår, at disse retningslinjer skal sikre en løbende prioritering på sundhedsområdet med fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene. I begge retningslinjer gives der anbefalinger til behandlingstiltag til trods for, at der ikke er fundet evidens eller kun svag evidens for, at effekten af ikke-kirurgisk behandling er spontanforløbet overlegen. Set i lyset af der årligt bruges milliarder til ikke-kirurgisk behandling af ryglidelser i Danmark (2), er det tankevækkende, at der ikke sker systematisk dataopsamling af behandlingseffekten. Gennem de sidste par år er der blevet arbejdet på, at oversætte DaneSpine til dansk samt få digitaliseret indberetningsmodulet. Efter flere forsøg ser det endeligt ud til at lykkes i løbet af år 216. Konverteringen af data til en ny platform sker sidst på foråret. I den første periode opsamles data fortsat manuelt, hvor selve databasen og rapporteringsmodulet testes for fejl. Henover sommeren planlægges digitalisering af selve dataopsamlingen. DaneSpine sekretariatet bistår i overgangsperioden med hjælp og fejlretning. Det er forhåbningen, at den nye database vil lette opsamlingen af data samt øge graden af patientopfølgning. Kun gennem bedre follow-up, kan vi som faggruppe blive bedre til at optimere patientbehandlingen. 3
4 DaneSpine DaneSpine opsamler patientoplyste præoperative data, kirurgindberettede operative data samt patientoplyste data henholdsvis 1, 2, 5 samt 1 år postoperativt. Patienterne indberetter Basis demografiske oplysninger samt følgende PROM (patientrapporterede oplysninger): VAS - ryg- og bensmerter EQ-5D SF-36 Oswestry Disability Questionnaire VAS Ben/Ryg Visuel Analog Score. Et mål for smerter på en skala fra til 1, hvor er ingen smerter og 1 er værst tænkelige smerter. EQ-5D EQ-5D (EuroQol) er et spørgeskema, der viser helbredsrelateret livskvalitet. Det består af 5 spørgsmål (bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag samt angst/depression), hvor der til hvert spørgsmål er 3 svarmuligheder. Dette giver en samlet score fra til 1, hvor svarer til svær sygdom, og 1 til at man er rask. En bedring på,12 anses for klinisk relevant. SF-36 SF-36 er et multifunktionelt spørgeskema, der består af 36 spørgsmål, der tilsammen giver et udtryk for patienternes fysiske og mentale helbred. Spørgsmålene samles til 8 skalaer (PF Physical Functioning, RP Role- Physical, BP Bodily Pain, GH General Health, VT Vitality, SF Social Functioning, RE Role-Emotional samt MH Mental Health), hvor der indgår elementer fra 2-1 spørgsmål. Fra de 4 første skalaer genereres Physical Component Score (PCS), som er et mål for fysisk helbred. Tilsvarende genereres Mental Component Score (MCS) af de øvrige skalaer. Alle skalaerne har værdier fra til 1, hvor 1 er helt rask. En ændring over tid for kroniske smertepatienter er beskrevet som klinisk meningsfuld, hvis ændringen udgør 5 point for underskalaerne og 2 point for de opsummerende skalaer. ODI Oswestry Disability Index er et spørgeskema specifikt designet til at vurdere funktionsnedsættelse forårsaget af lændesmerter. Det består af 1 spørgsmålskategorier (smerter, personlig pleje, løft, gangdistance, siddeevne/funktion, standfunktion, søvnbesvær, seksualfunktion, socialt liv samt evne til at rejse), hvor der kan scores - 5 point. Der genereres en sumscore fra -1, hvor en score under 2 indikerer ingen eller få ryggener, og en score over 8 indikerer invaliditet betinget af rygsmerter. Ændringen af ODI-score skal minimum være på 15 point, for at være klinisk relevant. 4
5 Lænderygskirurgi I perioden år 29 til 215 blev der registret lænderygsoperationer i den nationale rygkirurgiske database DaneSpine. Gennem de sidste 5 år har antallet af registrerede lumbale operationer svinget mellem 5. og 6. operationer pr år.(tabel 1) Tabel 1: Antal registrerede lænderygs operationer / år opereret i Danmark. Indikationen for kirurgisk intervention synes ikke at ændre sig med det let svingende antal operationer over tid. I tabel 2 ses, at den præoperative ODI for samtlige registrerede lumbale operationer, i årene , ligger stabilt omkring 42. Dette betyder, at patienterne angiver, at de forud for operationen er 42 % syge/hæmmede på grund af ryggen Tabel 2: Præoperativ Oswestry Disability Index / år. 5
6 Diagnosefordelingen fremgår af tabel 3. Ca. 85 % af kirurgien udgør dekompressionskirurgi enten på baggrund af spinalstenose med eller uden olisthese eller lumbale prolapser. Sammenlignes case mixet fra år 215, er der ikke sket større forskydninger fra tidligere. Diagnosefordeling år Antal 215 Procent 215 Antal Procent Total , , Spinal stenose , ,1 Diskusprolaps , ,5 Segmentær smerte 42 7, ,9 Central stenose med deg. olisthese 484 9, ,2 Spondylolistese 242 4, ,1 Anden diagnose 185 3, ,2 Postoperativ instabilitet 51, ,1 Tabel 3: Diagnosefordelingen af lumbale operationer Der findes præoperative data på patienter svarende til 75,7 %, dette er uændret fra tidligere. Generelt er det på de store offentlige universitetskliniker det kniber med at få indhentet data (tabel 4). Registrerede lumbale operationer i DaneSpine år 29 til 215 Klinik Antal op Præop Præop % Totalt ,7 Rygkirurgisk Center, Middelfart ,2 Viden Center for Rygsygdomme ,4 CFR-Hospitaler ,4 Køge ,2 Friklinikken Give , Aleris Hamlet ,7 Silkeborg ,4 Viborg ,6 Ortopædkirurgisk afdeling Ålborg ,2 Privathospitalet Kollund ,1 Ortopædkirurgisk afdeling, Århus ,7 Mølholm ,5 Hørsholm Hospital ,7 Rigshospitalet ,6 Neurokirurgisk afdeling, Århus ,9 Neurokirurgisk afdeling, OUH ,6 Ortopædkirurgisk afdeling, OUH ,9 Ortopædisk Privathospital, Århus ,2 Neurokirurgisk afdeling, Ålborg Andre ,6 Tabel 4:Præoperative data lumbalt år 29 til
7 Opfølgningsdata henholdsvis 1 og 2 år postoperativt ses i tabel 5. Som det fremgår, er der meget stor variation i opfølgningsfrekvenserne fra matrikel til matrikel. Opfølgningsfrekvens efter 1 år lumbalt 29 til 214 Opfølgningsfrekvens efter 2 år lumbalt 29 til 213 Klinik Antal op 1 år 1 år % Antal op 2 år 2 år % Totalt Rygkirurgisk Center, Middelfart CFR-Hospitaler Viden Center for Rygsygdomme Friklinikken Give Køge Aleris Hamlet Silkeborg Viborg Privathospitalet Kollund Ortopædkirurgisk afdeling Ålborg Ortopædkirurgisk afdeling, Århus Neurokirurgisk afdeling, Århus Mølholm Rigshospitalet Neurokirurgisk afdeling, OUH Ortopædisk Privathospital, Århus Ortopædkirurgisk afdeling, OUH Andre (Hørsholm etc) Tabel 5: Opfølgningsfrekvens efter 1 og 2 år lumbalt år 29 til 215. Matrikler. Det er ikke kun på matrikelniveau der er forskel på graden af data opsamling - Region Sjælland og Region Syddanmark skiller sig positivt ud (tabel 6). Region Antal pt Præop 1 år follow-up 2 år follow-up Hovedstaden (7 %) (26 %) (19 %) Sjælland (8 %) (61 %) 1.3 (49 %) Syddanmark (92 %) (68 %) (58 %) Midt (66 %) (43 %) 887 (32 %) Nord (63 %) 197 (4 %) 7 (1 %) Tabel 6: Opfølgningsfrekvens efter 1 og 2 år lumbalt år 29 til 215. Regioner. Den totale opfølgningsfrekvens har desværre ikke ændret sig de sidste par år. Middelfart er den eneste matrikel, der formår at hente data hjem på mere end 8 % af patienterne 1 år postoperativt. Videncenter for Rygsygdomme i Glostrup markerer sig derimod i den anden ende af skalaen med alt for ringe follow-up, især set i lyset af det store volumen de opererer. 7
8 Diagnoserelaterede data Lumbal spinalstenose Spinalstenose forsnævring af rygmarvskanalen - er et klinisk syndrom bestående af smerter i lænd og balder samt reduceret gangdistance forårsaget af nedsat plads i rygmarvskanalen. Årsagen er hyppigst sekundær til degenerative forandringer, der resulterer i hypertrofi af facetled og ligamenter. Der er i litteraturen ikke påvist blivende effekt af ikke-operativ behandling af spinalstenose. Den primære indikation, for at operere patienter med spinal stenose, er at bedre patienternes gangfunktion. Gangfunktionen er en vigtig prognostisk indikator for ældre borgers evne til at forblive selvhjulpne. I takt med den demografiske drift, hvor flere og flere bliver gamle, samtidigt med, at de ældre forventer mere og mere af deres alderdom, er forventningen, at antallet af indgreb for spinalstenose vil stige de kommende år. Gennem de sidste 5 år har antallet af registrerede operationer for central og reces stenose ligget mellem 2. og 2.5 indgreb årligt, fraset i år 213 hvor antallet af operationer faldt på baggrund af strukturændringer inden for rygkirurgien i Region Hovedstaden (tabel 7) Tabel 7: Antal patienter opereret for spinalstenose i perioden år Man kan frygte at der sker et indikationsskred med stigende kirurgisk aktivitet. I tabel 8 ses, at den patientrapporterede præoperative ODI, for samtlige registrerede spinalstenose operationer, i årene , ligger stabilt omkring Tabel 8: Patientrapporteret præoperativ ODI i perioden år
9 Patienterne tilhører på operationstidspunktet det ældre segment af befolkningen. Som det fremgår af tabel 9 er 7 % af patienterne over 6 år på operationstidspunktet. Kønsfordelingen mænd/kvinder udgør 49/51 % Tabel 9: Aldersfordeling hos patienter opereret for central spinalstenose i perioden år Præ- og postoperative data central spinalstenose Patenternes selvrapporterede smerter samt helbredstilstand før og efter operation for spinalstenose fremgår af tabel 1. Præ op Post op 1 år Post op 2 år Dif Præ/1 år Mean/SE Mean/SE Mean/SE Dif/p= Vas Ben 48,5/,35 3,1/,45 3,8/,58 18,4/<, Vas Ryg 44,2/,75 28,9/,43 29,6/,55 15,3/<, EQ-5D,41/,4,66/,4,68/,5,25/<, ODI 4,32/,16 24,34/,26 24,26/,34 15,98/<, SF-MCS 28,9/,9 36,8/,17 37,1/,21 7,9/<, SF-PCS 49,2/,14 46,17/,18 46,6/,22 3,3/<, Antal pt (5 %) 3.47 (29 %) Tabel 1: Data på spinalstenose opererede patienter indsamlet i perioden år 29 til
10 Patienterne bedres både klinisk relevant og statistisk signifikant på alle målte parametre (tabel 11). Hovedparten af patienterne fik foretaget en isoleret dekompression, enten konventionelt eller mikroskopisk.,8,7,6,5,4,3,2,1 Preop 1 år 2 år Tabel 11: Ændring i EQ-5D præ, 1 og 2 år postoperativt opereret i perioden år Varigheden af patienternes bensmerter symptomer fremgår af tabel 12. Hovedparten af patienterne har gener i mere end 12 måneder, og over 3 % af patienterne har smerter i mere end 2 år forud for operation < 3 mdr 3-12mdr mdr > 24 mdr Tabel 12: Antal patienter/længde af anamnese for patienter med spinalstenose opereret i perioden år
11 Længden af anamnesen er ikke uden betydning, som det fremgår af tabel 13. Patienter med kort anamnese får højere udbytte af operationen. Årsagen til dette skal ikke findes i patienternes status præoperativt, patienter med under 3 måneders anamnese har dårligst selvrapporteret helbred forud for operationen.,45,4,35,3,25,2,15,1,5 < 3 mdr 3-12mdr mdr > 24 mdr Tabel 13: Bedring i EQ-5D set i forhold til anamneselængde hos patienter opereret for spinalstenose i perioden år Reduceret gangdistance er en meget vigtig indikator for, om man kan forblive selvhjulpen. En af de vigtigste indikationer for operation, af patienter med spinalstenose, er reduceret gangdistance. Selvrapporteret angiver 39 % af patienterne, at deres gangdistance er under 1 meter forud for operationen. Denne andel falder til 17 % 1 år efter operationen. Andelen af patienter, der kan gå mere end 1. meter, stiger fra 13 % til 43 % (tabel 14). præ operativt 1 år post operativt 39% 33% 43% 17% 23% 18% 14% 13% < 1 meter 1-5 meter 5-1 meter > 1 meter Tabel 14: Selvrapporteret gangdistance før og efter operation. Baseret på patienter opereret med dekompression i perioden år
12 Længden af anamnesen påvirker ligeledes andelen af patienter, der kan gå mere end 1. meter. Blandt de patienter med kort anamnese kunne 56 % af patienterne gå mere end 1. meter 1 år efter operationen denne andel falder til 36 % ved anamnese over 24 måneder (tabel 15). 6% 5% 4% 3% 2% 1% % < 3 mdr 3-12mdr mdr > 24 mdr Tabel 15: Andel af patienter med gangdistance > 1. meter postoperativt/længden af symptomer i perioden år Lumbal spinalstenose med degenerativ olisthese (ledskred) I perioden år er der registeret patienter opereret for central stenose med degenerativ olisthese. Som det fremgår af tabel 16, er patienterne lidt ældre end patienter, opereret for central stenose uden olisthese. Kvinder udgør i denne gruppe næsten ¾ af patienterne. Tilsvarende angiver mere end 4 % af patienter, med central stenose, at de maksimalt kunne gå 1 meter forud for operationen Tabel 16: Aldersfordeling central stenose med degenerativ olisthese. Data opsamlet år
13 Præ- og postoperative data spinalstenose med degenerativ olisthese Patienternes selvrapporterede smerter samt helbredstilstand før og efter operation for spinalstenose med degenerativ olisthese fremgår af tabel 17. Præ op Post op 1 år Post op 2 år Dif Præ/1 år Mean/SE Mean/SE Mean/SE Dif/p= Vas Ben 54,2/,7 28,9/,91 27,6/1,9 25,3/<, Vas Ryg 5,3/,7 28,3/,85 27,4/1,1 22,/<, EQ-5D,4/,1,7/,1,71/,1,3/<, ODI 39,99/,35 21,77/,55 2,98/,63 18,22/<, SF-MCS 28,6/,19 37,8/,19 38,3/,43 9,2/<, SF-PCS 41,1/,34 46,6/,37 47,2/,43 5,5/<, Antal pt (6 %) 768 (39 %) Tabel 17: Spinal stenose med degenerativ olisthese år Patienterne bedres signifikant samt klinisk relevant på alle målte parametre. Især er det glædeligt, at patienterne på det rygspecifikke spørgeskema ODI nærmest normaliseres. Patienterne skal oplyses præoperativt, at de ikke skal forvente smertefrihed efter operationen, men en reduktion af selvrapporteret smerte i ryg og ben afhængigt af længden af anamnesen (tabel 18). Patienter med kort anamnese kan forvente 2/3 reduktion af smerterne, hvorimod smerterne kun reduceres med en 1/3 ved anamneselængde over 24 måneder. VAS ryg præoperativt VAS ryg 1 år postoperativt < 3 mdr 3-12mdr mdr > 24 mdr Tabel18: Præ- og postoperativ rygsmerter / længden af anamnese i perioden år
14 Konklusion spinalstenose med og uden degenerativ olisthese Patienter med symptomgivende spinalstenose er typisk ældre borgere, der, på baggrund af deres neurogene claudicatio, har reduceret gangdistance og dårlig balance. Der findes desværre ingen dokumenterede ikke-kirurgiske behandlinger med blivende lindring. Det eneste reelle dokumenterede behandlingstilbud er således operation. Spinal dekompression er en relativ lille operation med lav komplikationsfrekvens. Det er meget opløftende, at operationen giver så stor patientrapporteret lindring på alle målte parametre. I rammerne for regionernes økonomi for 213 fremgår det, at der skal være en løbende prioritering på sundhedsområdet med fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene. Det er derfor tankevækkende, at 6 % af patienterne venter mere end 12 måneder inden operation, da længden af anamnesen påvirker det operative resultat signifikant. Patienter med nedsat gangfunktion, på baggrund af spinalstenose, bør således frem til operation inden for en rimelig tidshorisont. Ydermere tilfører fortsat medicinsk behandlingen til patienter med spinalstenose ingen værdi hverken til patienten eller samfundet hvis 6 ugers ikke-kirurgiske behandling fejler (3). Lumbal diskusprolaps I perioden år er der registret patienter opereret for lumbal diskusprolaps i Danmark. Der foreligger præoperative data på patienter, af disse er ikke tidligere opereret i ryggen. Prolapskirurgi udgør omkring 1/3 af den kendte samlede operative produktion på de rygopererende kliniker. Det er en samfundsmæssig vigtig patientgruppe, da patienterne overvejende er i den arbejdsdygtige alder. Behandlingen af lumbale diskusprolapser er fortsat meget omdiskuteret. Sundhedsstyrelsen har, som nævnt, i januar år 216 publiceret National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati). Tilsvarende er der i en litteraturgennemgang fra Dansk Kiropraktor Forening (8) ikke fundet evidens eller kun svag evidens for, at effekten af ikke-kirurgisk behandling er spontanforløbet overlegen. Set i lyset af, at konservativ behandling tilsyneladende ikke påvirker sygdomsforløbet, bør fokus rettes mod det optimale tidspunkt for operativ intervention. Alderen af operativt behandlede prolapspatienter var gennemsnitlig 47 år. Aldersfordelingen fremgår af tabel 19. Kønsfordelingen mænd/kvinder udgør 56/44 % Tabel 19: Aldersfordeling lumbal diskusprolaps, år
15 Antallet af patienter registreret opereret for lumbal diskusprolaps har ligget stabilt gennem de sidste 4 år, fraset et mindre fald i 213, forårsaget af et fald i den rygkirurgiske aktivitet i Region Hovedstaden det år (tabel 2) Tabel 2: Antal patienter registeret opereret for lumbal diskusprolaps / år i perioden år Indikationen for operativ intervention ser ikke ud til at ændre sig over tid. Den præoperative ODI score har ligget stabilt omkring 45 alle år (tabel 21) Tabel 21: Præoperativ ODI for patienter opereret for lumbal diskusprolaps/år
16 Præ- og postoperative data lumbal diskusprolaps Patienternes selvrapporterede smerter samt helbredstilstand før og efter operation for lumbal diskusprolaps fremgår af tabel 22. Præ op Post op 1 år Post op 2 år Dif Præ/1 år Mean/SE Mean/SE Mean/SE Dif/p= Vas Ben 52,3/,37 23,8/,5 22,2/,58 28,5/<, Vas Ryg 42,/,35 24,9/,44 23,/,57 17,1/<, EQ-5D,33/,3,71/,4,73/,5,38/<, ODI 44,84/,2 2,27/,28 19,77/,35 24,57/<, SF-MCS 29,1/,9 41,2/,18 42,/,23 12,1/<, SF-PCS 39,9/,15 48,/,19 48,7/,23 8,1/<, Antal pt (6 %) (39 %) Tabel 22: Data for lumbal diskusprolaps år Patienterne bedres signifikant samt klinisk relevant på alle målte parametre. Patienterne skal dog ikke forvente at blive helt fri af deres ryg- og bensmerter ved en operation. Vælger man at bruge det rygspecifikke spørgeskema (ODI) normaliseres patienterne nærmest. Sammenhæng mellem længden af anamnesen fremgår af tabel 23. Patienter med kort varighed af symptomerne får bedre udbytte af operationen.,6,5,4,3,2,1 < 3 mdr 3-12mdr mdr > 24 mdr Tabel 23: Bedring i EQ-5D i forhold til længden af symptomer. Patienter med lumbal diskusprolaps år
17 Vælger man at se på andelen af patienter, der kommer tilbage i arbejde efter en sygemelding, ser man en sammenhæng mellem længden af sygemeldingen og andelen af patienter i arbejde 1 år efter operationen (tabel 24) < 1 uge 1-4 uger 4-12 uger uger uger uger > 52 uger Tabel 24: Andel i arbejde / længden af sygemelding i uger. Diskusprolapser opereret år Konklusion lumbal diskusprolaps De patientrapporterede oplysninger (PROM) tyder på, at en stor gruppe af patienter med lumbal diskusprolaps oplever en betydelig smertelindring samt klinisk relevant øgning i deres daglige funktionsniveau. Patientrapporterede data fra patienter opereret for lumbal diskusprolaps indikerer, at det optimale tidspunkt for kirurgisk intervention med lumbal prolaps ligger inden 12 uger fra symptomdebut, såfremt man ønsker det optimale udbytte af operationen samt at fastholde patienterne som selvforsørgende skatteborgere i arbejde. Dette er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for ikke-kirurgiske behandling af nyligt opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati): Det er god praksis, at patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning vurderes af en rygkirurg inden for 12 uger i tilfælde, hvor svære og funktionshæmmende smerter varer ved trods ikke-kirurgisk behandling. (6) Sundhedsstyrelsens anbefaling støder mod retningslinjerne i flere af regionerne, hvor primærsektoren ikke må henvise til en kirurgisk vurdering, før anamnese længden er minimum 3 måneder samt ikke-kirurgiske behandlings muligheder er udtømt. 17
18 Cervikal kirurgi I perioden år 29 til 215 blev der registret cervikale operationer i den nationale rygkirurgiske database DaneSpine. Der findes præoperative data på patienter. Operationerne blev foretaget på 15 forskellige matrikler (tabel 25). Follow-up data findes kun på 2,6 % af patienterne efter 1 år og 14, % efter 2 år. Registrerede cervicale operationer i DaneSpine 29 til 215 Klinik Antal op Præop Præop % Totalt ,2 Rygkirurgisk Center, Middelfart ,4 Videncenter for Rygsygdomme ,6 CFR-Hospitaler ,6 Aleris Hamlet ,3 Mølholm ,2 Rigshospitalet ,4 Neurokirurgisk afdeling, Århus ,8 Neurokirurgisk afdeling, OUH ,5 Ortopædisk Privathospital, Århus ,5 Andre ,8 Tabel 25:Antal cervikale operationer 29 til 215 samt præoperative data Antallet af registrerede operationer har stort set været stigende i perioden år (tabel 26) Tabel 26: Antal registrerede cervikalt opererede patienter opereret årligt i perioden år
19 Ved stigende operativ aktivitet kan man frygte, at der sker en ændring af indikationen for operation. Dette ser ikke ud til at være tilfældet. Den præoperative EQ-5D score har ligget omkring,52 de sidste 5 år (tabel 27).,6,55,5,45,4,35, Tabel 27: Præoperativ EQ-5D-score / år Cervikal stenose, enten foraminelt eller centralt, er den hyppigste årsag til operativ intervention. Patienter med cervikal diskusprolaps udgør omkring 46 % (figur 1). Cervikal forarminal stenose 35% Andet 2% Cervikal stenose 17% Cervikal prolaps 46% Figur 1: Fordeling af cervikale diagnoser. 19
20 Diagnoserelaterede data Cervikal diskusprolaps I perioden år er der registret 2.2 patienter opereret for cervikal diskusprolaps. Patienternes selvrapporterede smerter samt helbredstilstand før og efter operation for cervikal diskusprolaps fremgår af tabel 28. Præ op Mean Post op 1 år Mean Post op 2 år Mean Vas Arm Vas Nakke EQ-5D,51,75,82 NDI 58,25 39,5 36,82 SF-MCS 19,5 23,6 33,8 SF-PCS 2,9 24,2 35,8 Antal pt 1.48 (69 %) 353 (16 %) 256 (12 %) Tabel 28: Præ- og postoperative selvrapporterede værdier for patienter opereret for cervikal diskusprolaps i perioden år På samtlige målte værdier bedres patienterne klinisk relevant. 2
21 Cervikal spinalstenose I perioden år er der registret 211 patienter opereret for cervikal spinalstenose. Patienternes selvrapporterede smerter samt helbredstilstand før og efter operation for cervikal spinalstenose fremgår af tabel 29. Præ op Mean Post op 1 år Mean Post op 2 år Mean Vas Arm Vas Nakke EQ-5D,51,72,73 NDI 58,25 39,5 36,82 SF-MCS 19,4 19, 21,9 SF-PCS 21,1 2,5 25, Antal pt (7,3 %) 529 (22,3 %) 337 (14,2 %) Tabel 29: Præ- og postoperative selvrapporterede værdier for patienter opereret for cervikal spinalstenose i perioden år Patienterne bedres, når der måles på smerter, EQ-5D og NDI, men ser man på SF 36 component scores falder patienterne i score det først postoperative år. Dette er umiddelbart ikke forståeligt set i lyset af den markante bedring, patienterne rapporterer både hvad angår smerte og NDI-score. Opfølgningsfrekvensen er dog alt for ringe til, man kan drage sikre konklusioner. Konklusion vedr. cervikal operationer Med omkring 2 % 1 års follow-up af patienter er det ikke muligt at komme med nagelfaste konklusioner. Resultaterne tyder dog på, at patienter, der får udført cervikal kirurgi generelt bedres. Der foreligger stort set kun brugbare follow-up data fra Middelfart, Mølholm og CFR-Hospitaler. De cervikal opererende enheder bør/skal prioritere dataopsamling, hvis dokumentation af effekten af kirurgiske behandlinger ønskes. 21
22 Fremtidige udfordringer Den største udfordring er fortsat at få ressourcer og vilje allokeret til at registrere den operative aktivitet samt indhente follow-up data. Kun gennem bedre datakvalitet er det muligt: At levere nationale anbefalinger til behandling af patienter med kirurgiske rygsygdomme. At foretage cost-benefit-analyser. At monitorere implementeringen af nye implantater eller behandlingsmetoder. At udvikle mindre traumatiske kirurgiske indgreb. Det nye styringsparadigme for rygkirurgien i Region Syddanmark, hvor Middelfart matriklen bliver delvist afregnet efter ændring af patienternes selvrapporterede bedring, breder sig muligvis til de øvrige regioner. Dette kan sætte både matriklerne, indikationerne for kirurgi og vores forskningsdatabase under pres. 22
23 Referencer 1 Ammendolia C, Stuber KJ, Rok E, Rampersaud R, Kennedy CA, Pennick V, Steenstra IA, de Bruin LK, Furlan AD. Nonoperative treatment for lumbar spinal stenosis with neurogenic claudication. Cochrane Database Syst Rev. 213 Aug 3;8 2 Koch MB, Davidsen M & Juel K, 211. De samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdomme og rygsmerter i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet 3 Parker SL, Godil SS, Mendenhall SK, Zuckerman SL, Shau DN, McGirt MJ. Two-year comprehensive medical management of degenerative lumbar spine disease (lumbar spondylolisthesis, stenosis, or disc herniation): a value analysis of cost, pain, disability, and quality of life: clinical article. J Neurosurg Spine. 214 Aug;21(2):143-9.) 4 Rodkjær LØ, Bregnballe V, Ågard AS, Handberg C, Lomborg K. Patientrapporterede oplysninger et middel til patientinvolvering. Sygeplejersken 215;(12): Sundhedsstyrelsen, 215. National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armene (cervikal radikulopati). 6 Sundhedsstyrelsen, 216. National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati), version
Rygkirurgi Middelfart Arsrapport 2015
Rygkirurgi Arsrapport 2015 PROM*-styret rygkirurgi Mikkel Andersen Carsten Ernst Marianne Dyrby Lorenzen * PROM = Patient Reported Outcome Measures Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 DaneSpine... 4
Læs mereDaneSpine 5 år. Rygkirurgi i Danmark Årsrapport 2013 Dansk Rygkirurgisk Selskab
DaneSpine 5 år Rygkirurgi i Danmark Årsrapport 2013 Dansk Rygkirurgisk Selskab For DRKS Søren Eiskjær, Martin Gehrchen, Karen Højmark og Mikkel Andersen Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Patient Reported
Læs mereRygkirurgi i Danmark 2009-2012 Årsrapport 2012 Dansk Rygkirurgisk Selskab
Rygkirurgi i Danmark 2009-2012 Årsrapport 2012 Dansk Rygkirurgisk Selskab For DRKS Søren Eiskjær Martin Gehrchen Karen Højmark Mikkel Andersen Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 DaneSpine... 3 Generelle
Læs mereRygkirurgi Årsrapport 2016
Rygkirurgi Årsrapport 2016 Rygkirurgi på baggrund af PRO-data Dansk Rygkirurgisk Selskab Mikkel Andersen, Michael Nielsen, Rashid Bech-Azeddine, Peter Helmig og Søren Eiskjær Sekretariat for DaneSpine
Læs mereRygkirurgi i Danmark Årsrapport 2014 Dansk Rygkirurgisk Selskab
Rygkirurgi i Danmark Årsrapport 2014 Dansk Rygkirurgisk Selskab For DRKS Mikkel Andersen, Martin Gehrchen og Søren Eiskjær Sekretariatsleder for DaneSpine Karen Højmark Indholdsfortegnelse Introduktion...
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereRygkirurgi Årsrapport 2018
Rygkirurgi Årsrapport 218 PRO*-styret rygkirurgi Dansk Rygkirurgisk Selskab Mikkel Andersen, Michael Nielsen, Rachid Bech-Azeddine, Peter Helmig og Søren Eiskjær Sekretariat for DaneSpine Karen Højmark
Læs mereRedegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet
April 2016 Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet Baggrund og kommissorium I forbindelse med den seneste ændring af overenskomst om kiropraktik, der trådte
Læs mereRygkirurgi Årsrapport 2017
Rygkirurgi Årsrapport 2017 PRO*-styret rygkirurgi Dansk Rygkirurgisk Selskab Mikkel Andersen, Michael Nielsen, Rachid Bech-Azeddine, Peter Helmig og Søren Eiskjær Sekretariat for DaneSpine Karen Højmark
Læs mereDSG: Lumbal Spinal Stenose. Kjeld Dons Overlæge, speciallæge i neurokirurgi dons@kbhprivat.dk
DSG: Lumbal Spinal Stenose Kjeld Dons Overlæge, speciallæge i neurokirurgi dons@kbhprivat.dk Lumbal spinal stenose Disposition: Degenerativ rygsygdom Klinik Undersøgelser Behandling Kirurgi, teknik, resultater
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres
Læs mereFokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold
Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold PICO 1 Bør patienter med hofteartrose tilbydes neuromuskulær/funktionel træning? 2 PICO 2 Bør patienter med
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereSammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs merePROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Læs mereHøringssvar vedr. national klinisk retningslinje for lumbal spinalstenose
Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S 31. maj 2017 Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for lumbal spinalstenose Dansk Kiropraktor Forening vil
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereLivskvalitet & vægtøgning
Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter
Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter 17-12-2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en høj aktivitet
Læs mereGenerelle betragtninger SFR ortopædkirurgi har behandlet det fremsendte administrative forslag til revision
Gentofte og Herlev Hospital Kvalitet og Udvikling Region Hovedstaden Att. Svend Hartling Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup Direkte +45 3867 7228 Web www.gentoftehospital.dk EAN-nr: 5798001496827 Dato: 14.
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereDansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl.
DNKS Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl.dk 1. november 2006 Høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedrørende
Læs mereNår ryggen giver problemer
Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et
Læs mereINDHOLD. Indledning 2
: INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på
Læs mereBehandling af segmentelle smerter. Ved Carsten Ernst
Behandling af segmentelle smerter. Ved Carsten Ernst Behandling af segmentelle smerter Behandling af Segmentelle smerter, DaneSpine Behandling af Segmentelle smerter, DaneSpine Behandling af Segmentelle
Læs mereColumna Cervicalis Operationsindikationer
Columna Cervicalis Operationsindikationer Sygdomsgrupper Degenerative sygdomme Inflammatoriske (RA, Mb Bechterew) Udviklingsanomalier (Klippel-Feil, os odontoideum) Neoplasmer (primære, sekundære) Spondyliter
Læs mereÅrsrapport nr. 8 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2013
Årsrapport nr. 8 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 213 1. januar 213-31. december 213 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter
Læs mereINDHOLD. Indledning 2
INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 7 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 8 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereA-kursus Middelfart 2014
A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereLungemedicinsk Afdeling J OUH Odense og Svendborg
Akut indlagte patienters oplevelser: Lungemedicinsk Afdeling J OUH Odense og Svendborg Modtagelse - spørgsmål 1, 2, 3 og 4 (53) Personale - spørgsmål 7, 8, 9 og 10 (55) 3,90 4,08 Patientinvolvering - spørgsmål
Læs mereNøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21
Læs mereDa disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.
Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. juni 2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal
Læs mereHoftenære Frakturer, Evidens og Forskning
Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs merePrioriteringskoncept version 1.0, April 2014
Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.
Læs mereSpecialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. speciale Ortopædkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i
Læs mereopfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering
opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereAnvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Læs mereSøgeprotokol for nationale kliniske retningslinjer
Søgeprotokol for nationale kliniske retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR behandling af patienter med lumbal spinalstenose - Guidelines Projektgruppe Rikke Rousing (fagkonsulent) / Maria Herlev Ahrenfeldt
Læs mereYderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse
Læs mereForløbsprogram for lænderygsmerter
Forløbsprogram for lænderygsmerter - casesamling Januar 2013 Nære Sundhedstilbud 1 Indledning En stor del af befolkningen oplever på et tidspunkt at have smerter i lænderyggen. Den typiske tilstand er,
Læs mereMental Sundhed i Danmark
Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereOpsamlende specialeansøgning Speciale: Neurokirurgi
Opsamlende specialeansøgning Speciale: Neurokirurgi Region/privat udbyder: Dato: 28. februar 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne
Læs mereEn ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Læs mereHenvendelse fra Fælleslisten vedr. privathospitaler
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Bilag Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Regionsrådet 24. februar 2010 Henvendelse fra Fælleslisten vedr. privathospitaler
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereSUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS
KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004
Læs mereØjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007
Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?
Læs mereSammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet
Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Læs mereTeresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen
Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen
Læs mereRevideret specialevejledning for neurokirurgi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for neurokirurgi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Baggrund og formål Det skønnes, at 1-10 % af danske patienter med
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig
Læs mereSpecialevejledning for neurokirurgi
Specialevejledning for neurokirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger s
Læs mereSpecialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat:
Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Holstebro SOR ID: 6081000016005 CVR: Geografisk lokalitet: 171000016912 P R: Kravopfyldelse for funktioner Formaliseret Placering
Læs mereINDHOLD. Indledning 2
INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper
Læs mereBornholms Hospital - Region Hovedstaden
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Bornholms Hospital - Region Hovedstaden Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (398) 4,32 Ventetid - spørgsmål 2 (385) 3,93 Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10,
Læs mereMålepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2012 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 26. april. Rapport færdiggjort maj. Rapport udarbejdet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2013 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. april. Rapport færdiggjort 30. april. Rapport
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereRAPPORT. Evaluering af indsats over for ventelister i Frederiksborg Amt
Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 43 Offentligt RAPPORT Evaluering af indsats over for ventelister i Frederiksborg Amt Ole Steen Mortensen Klara Vinsand Naver Bo Netterstrøm
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereCamilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST
Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mereFase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser
Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Baggrund Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer, afhængig
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose
National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose Titel: National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose Sundhedsstyrelsen, 2017. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereKRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam
KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam ca.800000 voksne ~ ca 200 /praktiserende læge 6-7.000 nye/år Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic
Læs mereBrug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Læs merePladsskabende operation
Patientinformation Pladsskabende operation - Dekompression www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om pladsskabende operation.
Læs mereNotat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål
Læs mereNOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER
NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereReferenceintervaller
Referenceintervaller Før, nu og i fremtiden KBI :: CER DEKS Brugermøde 08-09-2010 Ulrik Gerdes Overlæge, dr.med. Klinisk Biokemisk Laboratorium Århus Universitetshospital Risskov 1 Anbefalet litteratur
Læs mere