Du er hvad du spiser! Et oplæg om sund mad og hvordan vi skal vejlede patienter. Det handler om kun om hvad, men også hvordan vi siger det.

Transkript

1 Du er hvad du spiser! Et oplæg om sund mad og hvordan vi skal vejlede patienter Tandlægeforeningens årskursus Fredag den 6. marts 2009 Det handler om kun om hvad, men også hvordan vi siger det Kok, Klinisk diætist, stud Pæd. Kenneth Christiansen,

2 Du er hvad du spiser At spise efter anbefalingerne Tallerkenmodellen og måltids fordelingen Frugt og grøntsager Fisk Fedt Kulhydrater, sukker og sødestoffer Eksempler på måltider og mellemmåltider Vejledning

3 Sund Mad Er en variabel størrelse Hvad der er sundt for den ene, er ikke nødvendigvis sundt for den anden.

4 Hvad skal mennesker spise for at (for) blive sunde? -SYGE: Den rigtige mad til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt -RASKE: Den rigtige g mad til den rigtige borger på det rigtige tidspunkt

5 Det handler om den rigtige mad til den rigtige person på det rigtige tidspunkt 25millioner 2,5 år 50 år

6 Der er lige så mange måder at spise sundt på som der er mennesker Og du bliver det du spiser!

7 At spise sundt = At spise efter anbefalingerne = At spise Hjertevenligt = At spise ernæringsrigtigt

8 Hvorfor skal vi spise efter anbefalinger? - Fordi sund mad nedsætter risikoen for: *Hjerte-og kredsløbssygdomme *For højt kolesterol i blodet *For højt blodtryk *Overvægt *Aldersdiabetes *Kræft

9 Hvad er ernæringsrigtig i mad? Lavt indhold af fedt, især hårdt fedt og et højt indhold af kulhydrat- og fiberrige i levnedsmidler *Beskytter os imod hjerte- kredsløbssygdomme, d overvægt og kræft *Højt indhold af livsnødvendige vitaminer og mineraler

10 Ernæringsrigtig i mad *Nedsætter blodtrykket, hvis det er for højt *Nedsætter kolesteroltallet, l ll hvis det er for højt *Gør det lettere at tabe i vægt, hvis man vejer for meget

11 Betyder det noget? Ja! *½ million har for højt kolesteroltal *mere end 2,2 million voksne danskere vejer for meget, af disse vejer ca meget for meget *15 20 % børn og unge i dk. er overvægtige *Omkring 4 % af børn og unge i dk. lider af egentlig fd fedme Det metaboliske syndrom ses hos børn

12 Lever vi efter anbefalingen vil vi undgå eller udsætte: 1 ud af 3 kræfttilfælde, 3 ud af 4 hjertetilfælde, 8 ud af 10 diabetes type 2

13 Hvordan ser det ud? NNR 2004 Danmark 2002 Fedtindhold max 30 E% 34 E% Indtaget af mættet ca.10 E% 15 E% Kulhydrater E% 51 E% Tilsat sukker max 10 E % 10 E% Kostfibre g/dag 20 g/dag Protein E% 15 E%

14 Nordiske næringsstofrekommandationer 2004 Formål: ernæringsmæssige retningslinier for den kost, som så vidt vi i dag ved er forbundet med sundhed dvs. Maden over en længere periode skal: kl tilfredsstille de primære behov for næringsstoffer give forudsætninger for generel god helse og nedsætte risikoen for kostrelaterede sygdomme

15 Men ved vi også, hvad vi taler om? Antioxidanter modvirker kræft Fedtenergiprocenter gp stenalderkosten Omvendt Kostpyramide - sikrer vægttab Atkins diæt Sukker feder ikke Motion på recept Spis Kernesundt Fisk er sundt for hjertet - men ikke for fostre Der findes intet enkeltstående levnedsmidler der kan betegnes som sundt eller usundt, da intet t levnedsmiddel l indeholder tilstrækkeligt med essentielle næringsstoffer

16 Ernæring - Det alle taler om

17 Du kan spise alt men ikke altid og i lige store mængder Spis meget frugt og grønt, kartofler, ris, pasta og brød Spis mere fisk Spis mindre kød og vælg det med mindst fedt Spis mindre fedt og vælg typen med omhu Dik Drik mælk og spis mejeriprodukter dk med mindre fedt Spis mindre kage, slik, chips o.lign

18 Hvorfor spiser vi som vi gør?

19 King size

20 Hvorfor spiser vi ikke som anbefalet?

21 NNR skalomsættestilpraktiske til råd så vi kan finde ud af hvad vi skal vælge at spise NNR 2004 Fedtindhold max 30 E% Indtaget af hårdt fedt ca.10 E% Kulhydrater E% Indtaget af tilsat sukker max 10 E% Kostfibre g/dag Protein E%

22 Anbefalinger skal være mad ikke procenter 0.2

23 Fordeling af dagens måltider 3 hovedmåltider 2 3 mellemmåltider Tallerkenmodel når du øser din mad op

24 Spis efter Tallerken allerken modellen 6.6

25 Husk de 8 kostråd og Tallerkenmodellen når i vejleder og anbefaler hvad patienterne skal have at spise Så behøver i ikke at kende noget til fedtenergiprocenter og næringsstoffer for at vejlede ernæringsrigtigt

26 Danskerne anbefales 600 gram frugt og grønt om dagen 400 gram til børn under 10 år

27 6 om dagen

28 Frugt og grønt gø I 2001 var indtaget i gennemsnit af frugt og grønt 380g dagligt Blev gennemsnittet hevet op på 600g ville den samlede risiko for hjertekarsygdom reduceres med 10 20% For hver 100g stigning g i indtaget vil risikoen for hjertekarsygdom nedsættes med 10 % Kostrådene 2005

29

30 Børn 4 10 år skal have 3 5 om dagen 1.3

31 flere grønsager i kødretter 1.4

32 600/400 g grønt og frugt om dagen - for sundheden og fordi det smager

33 Der er lige så meget fedt i 1 chokoladebar som i 24 bananer

34 600/400 gram frugt og grønt om dagen i praksis er måske lettere end du tror! Morgen: 2 skiver peberfrugt Frokost: Masser af Pynt Mellemmåltider: frugt og grønt som du kan li` Aften: Agurkesalat eller rå agurk til kyllingen.

35 Tips til mere gø grønt Variation gør det mere spændende Følg sæsonen Prøv at dampe, lynstege eller ovnbage Tilsæt grøntsager til gryderetter og fars Lav grønsagssuppe Pynt med grønt på smørrebrød Sæt klargjorte grøntsager i en skål på sofabordet

36

37 Fisk Kun 15% af danskerne spiser g fisk om ugen. mens 25% stort set ingen fisk spiser hvis dem med et fiskeindtag på 50 g/uge kunne øge indtaget t til g/uge, ville risikoen for blodprop reduceres med 1/3 del. Kostrådene 2005

38 Spis både magre og fede fisk 2.2

39 Hvor meget fisk på en uge? som koldt og varmt måltid 2.4

40 Ideer til fisk Fiskepålæg tæller også med Fiskefrikadeller Fisk (røget laks, tun) kan også spises i en salat Fisk kan også grilles, g g, ovnbages og dampes

41 300 gram fisk om ugen! ½ stykke brød med fisk hver dag fisk til middag 1 gang om ugen Der er et hav af muligheder! Røget makrel, kryddersild, Makrel i tomat, Tun Røget ål, Marineret sild, torskelever, Gravet laks

42 Danskerne anbefales Mindre fedt, især mindre hårdt fedt

43 Vælg det sunde fedt 5.2

44 Sænker kolesterolet. Men du skal bruge 30 g fedtstof på dit brød hver dag, hvis du skal have effekt.

45 Hårdt fedt Blødt fedt Mættet fedt Transfedt Enkeltumættet fedt Flerumættet fedt Kødprodukter Mejeriprodukter Smør Blandingsprodukter gp Stegemargariner Hærdet veg.fedt Fede oste Friture stegt mad Kiks, kager, is, fast- food, Kokos Rapsolie Olivenolie Fl. oliemargarine Marcipan, kransekage Avocado Nødder, mandler Oliven Solsikkeolie Vindruekerneolie Plantemargarine Fisk (omega 3) Nødder, frø Mayonnaise Remoulade

46

47 Det er ikke lige meget hvad du siger! -vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold - Det gør en forskel hvad du siger?

48 Det er ikke lige meget hvad du siger! - Det gør en forskel hvad du siger?

49

50 Alle disse glas indeholder ½ gram fedt Skummetmælk Kærnemælk Minimælk Letmælk Sødmælk

51 Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold så meget er der i 1/4 liter mælk Skummetmælk 400 KJ 1 g fedt Kærnemælk 400 KJ 1 g fedt Minimælk 400 KJ 2 gfedt Letmælk 500 KJ 4 g fedt Sødmælk 700 KJ 9 g fedt

52 Vælg kød og pålæg Vigtige næringsstoffer bl.a. jern Protein af høj kvalitet Indeholder mættet fedt/kolesterol Max 10 g fedt pr. 100 g Når du steger!

53

54

55

56 Ost Vælg 30 + ost 17g fedt pr 100g Spar på skiverne 1 skive mager ost indeholder 3½ gram fd fedt

57 Max 5g fedt fd Sovs Dressing Færdigret Kartoffelprodukter

58 Max 5g fedt fdi færdigsovs Fedt erstattes ofte med sukker. Se efter kulhydratindholdet hvis du anbefaler færdige sovs 13g kulhydrat Indeholder fra 5,5g 8g kulhydrat pr. dl.

59 - Vælg brød/morgenmadsprodukt med mange fiber

60 Eksempler på fastfood 6.7

61 Så meget fedt er der i fastfood f 6.7

62 VIDSTE DU, AT kj = 545 kcal 2320 kj = 550 kcal Otte Digestives indeholder flere kalorier end en portion frikadeller af svinekød med 10% fedt, kartofler, salat og Thousand Island dressing 36% fedt. DANSKE SLAGTERIER

63 Fedt øger vægten Fakta om fedt Mættet fedt øger risikoen for nogle kræftsygdomme Mættet fedt hæmmer insulins virkning Mættet fedt øger risikoen for hjerte karsygdomme

64 Danskerne anbefales At spise brød, ris, pasta og kartofler Hver dag

65 Spis kartofler, ris eller pasta hver dag kartofler/ ris eller pasta er passende, til den varme mad kulhydratrige og fedtfattige

66 Brød og gryn dagligt, det svarer til havregryn gy til morgen, rugbrød til frokost, govbødt grovbrød til mellemmåltiderne Brød er en vigtig kilde til kulhydrater jern og kostfibre

67 Rugbrød indeholder flest kostfibre 3.3

68

69 Max 10 E% sukker = 30 gram til børn 3-5 år

70 Så meget sukker er der i slik, sodavand d og kage 4.2

71 Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 3 6 år 4.3

72 Ugentligt råderum til tomme kalorier for kvinder 4.6

73 Ugentligt råderum til tomme kalorier for mænd 4.7

74 Lige en enkelt kiks? 1 digestive kiks vejer 15 g, indeholder 300 kj Du kan gå 24 min pr. kiks Hele rullen indeholder 8000 kj, nok til 40 km

75 35 % mindre fedt Hvis du tror du kan spise flere fedtfattige kiks, så tro om igen. Jo mindre fedt jo oftere mere sukker Selv om der er en fin gymnastikpige på pakken, så er der ikke tale om et alternativ ti til den fede variant.

76 Mere sukker mindre fedt 1 pige på 5 år som spiser 1 portionspakke med 3 kiks, får den mængde sukker hun max bør spise på 1 dag.

77 - Det gør en forskel hvad du siger?

78 - Det gør en forskel hvad du siger?

79 Så meget på et år! Det er der ingen grund til!

80 Sødestoffer Hvad er nødvendigt?

81

82 Sukker er blot et kulhydrat Sukker kan bruges i små mængder f.eks. i sovs, dressing eller på havregryn Brug sødestof i kaffe, ug sødesto a e, te og hjemmelavet saft

83 Sunde madvarer findes ikke, det gør usunde heller ikke. Det handler alene om, hvor meget du spiser af dem og hvor ofte! Man kan først tale om sund mad, når man ser på den mad der spises over en længere periode, f.eks. En uge. Lad os se på nogle eksempler

84 3 eksempler på sund morgenmad 6.2

85 Et eksempel på en sund madpakke 6.3

86 3 eksempler på sunde mellemmåltider 6.4

87 Et sundt og et usundt mellemmåltid 6.5

88 Så meget fedt og sukker får du 6.5

89 VIDSTE DU, AT 2440 kj = 580 kcal 2400 kj = 570 kcal En portion wok-strimler med grøntsager og ris indeholder næsten samme p g g g antal kalorier som en halv portion med tre glas vin.

90 Det er ikke lige meget, hvad du siger Den knap så gode morgenmad Den gode morgenmad Lone Viggers

91 Det er ikke lige meget hvad du siger Det knap så gode mellemmåltid Det gode mellemmåltid Lone Viggers

92 Det er ikke lige meget hvad du siger Den knap så gode frokost Den gode frokost Lone Viggers

93 Sundt? Samme mængde sukker i de 2 liter, som i et glas marmelade på 400 g

94 Dikk Drikke giver også energi

95 Pas på de sukkerholdige dikk drikke 7.4

96 Så meget sukker er der i ½ liter 7.4

97 Fedtfattig frokost med mange muligheder

98 Fedtfattig frokost med mange muligheder

99 Mini meal er ikke mini 1 mini meal, indeholder ca. 850 kj, du skal gå i 70 min hvis du spiser 1 bæger

100 Spis morgenmad! Ideer til patienten: Forskel på sult kedsomhed! Undgå mad som belønning/straf! Støt patienten, i stedet for at diktere dem! Frugt til fri rådighed! OBS forskel på hverdag/weekend ferie!

101 Spis regelmæssigt! Råd om madvaner Spis brød, pasta, ris, kartofler til alle måltid Spis frugt og/eller grønt til alle måltid! Spis langsomt og kun 1 portion! Drik kun juice, saft, sodavand i små mængder Spis slik i små mængder ikke hverdage! Spis ikke fast food food særlig tit men nyd det

102 Kostens sammensætning varierer fra måltid til måltid og fra dag til dag. Derfor gælder de nordiske næringsstof-anbefalinger for et gennemsnit over en længere periode, f.eks. En uge. Det betyder også, at man ikke behøver at opfylde anbefalingerne hver dag. Du kan spise en mangfoldighed af levnedsmidler blot ikke hver dag Du kan spise en mangfoldighed af levnedsmidler blot ikke hver dag og i lige store mængder

103 Kan vi ændre kostvaner? Ja, hvis vi tager udgangspunkt i det de plejer at spise og ggør det på den måde, der er rigtig for patienten. Nej, hvis vi prøver at overføre vores egne kostvaner og det vi foretrækker til patienten

104 Metode At sætte fokus på muligheder frem for begrænsninger. At formidle betydningen af, at barnet/patienten har og bevarer et godt selvværd. Morgenmaden ved starten Morgenmad: Efter 3 måneder Morgenmad: 1 portion chokopops Havregryn m/ Sødmælk chokopops 7 dage i ugen Letmælk Chokopops med letmælk og brød om søndagen Efter 6 måneder Morgenmad: Havregryn m/1 tsk. sukker Minimælk Chokopops med minimælk og brød om søndagen

105 Metode At sætte fokus på muligheder frem for begrænsninger. At formidle betydningen af, at barnet/ patienten har og bevarer et godt selvværd. Aftensmad ved starten Kødsauce af oksekød med 18-20% fedt, stegt i 100 g margarine, tilsat 1 dåse flåede tomater. Pasta/kartoffelmos med 100 g smør og sødmælk. Efter 3 måneder Kødsauce af oksekød med 8-10% fedt, brunet af i eget fedt, tilsat 1 dåse flåede tomater. Pasta/kartoffelmos med 30 g smør og minimælk i og salat. Efter 6 måneder Kødsauce af oksekød med 8-10% fedt, brunet af i eget fedt, tilsat 1 dåse flåede tomater og fintrevne gulerødder. Pasta/kartoffelmos med minimælk, salat og brød til.

106

107 Metode Patient centreret konsultation ikke behandler centreret konsultation! Hi Hvis vi anbefaler bfl eller rådgiver har vi valgt for patient. Patienten bliver ikke en del af beslutningsprocessen

108 Det motiverende interview Psyko/social læringsmodel patientcentreret Kognitive adfærdsterapi Den systemiske metode Empowerment Alain Golay

109 Metode Systemisk tilgang til behandlingen "At fremme patientens handlekompetence gennem vejledning, støtte og tværfagligt arbejde"

110 Vejledningen Fokusere på alternativer til patientens madvaner Kun at initiere få ændringer af gangen Ikke rådgive eller anbefale noget, men lade patienten selv nå frem til løsninger

111 Spørgeteknikker/lineære: Beh: Mor: Beh: John: Beh: John: Far: Beh: John: hvordan er det gået siden sidst? jeg tror John glemmer at spise sin frokost har du spist din frokost hver dag som vi talte om sidst John? jeg har prøvet! hvad har du prøvet? det kan jeg ikke huske! min kone siger at han ikke overholder aftalerne kan du huske hvad vi aftalte John? nej jeg kan ikke og jeg vil hjem nu!!!!

112 Hvem gjorde? Hvem sagde.? Hvad skete..? Lineære spørgsmål Kontekstafklarende spørgsmål: Hvad ønsker i hjælp til? Hvad vil være et tilfredsstillende resultat af denne Hvad vil være et tilfredsstillende resultat af denne samtale?

113 Spørgeteknikker/cirkulære: Beh: hvordan er det gået siden sidst? Mor: jeg jgtror John glemmer at spise sin frokost! Beh: hvorfor tror du det? Mor: fordi han er sulten når han kommer hjem! Beh: har du spurgt John om han spiser sin frokost? Mor: ja, men han siger at han spiser den! Beh: men du tror ikke på ham? Mor: nej Beh: hva siger far?

114 Spørgeteknikker/cirkulære: Far: jeg vil helst tro på hvad john siger, men det bekymrer mig hvad min kone siger Beh: skal vi spørge John? Far: ja lad os det! Bh Beh: John, nu har du hørt hvad far og mor siger, vil du sige noget til dem? John: ja, j,jg jeg spiser altså min madpakke, men der er tit noget jeg ikke kan lide, så det smider jeg ud. Beh: ved dine forældre det? John: næh!

115 Cirkulære spørgsmål At udforske patientens oplevelse af problemet! Hvad er der gjort for at løse? Hvem vil blive mest påvirket af at du.? Hvordan vil. Så reagere? Kontekstafklarende spørgsmål: Hvad kan i hver især gøre for at.?

116 Spørgeteknikker/refleksive: Beh: Mor: hvad kan i hver især gøre ud fra den ny viden i har fået? jeg kan blive bedre til at spørge John, hvad han vil have med i madpakken Far: måske åk kan John selv være med til at smøre sin madpakke! Bh Beh: vil du det John? John: ja!

117 Refleksive spørgsmål Vække til eftertanke finde nye løsninger! Starter ofte med HVIS? HVAD? Eller HVORDAN..? Pas på med hvorfor

118 Refleksive spørgsmål Når vi mødes om 3 måneder, hvad er så ændret? Hvis jeg var en flue på væggen hjemme hos dig, hvad vil jeg så få øje på? Hvilken sammenhæng ser du mellem det du gør og effekten af det du gør? Hvad vil der ske hvis du opgav tanken om at.?

119 Handlingsafklarende spørgsmål Hvad håber du der kommer ud af denne samtale? Hvilken hjælp er der brug for og fra hvem? Hvornår skal hvilke handlinger være igangsat? Hvad kunne forhindrer dig i at nå dit mål? Hvad vil du gå hjem og lave om når du går herfra?

120 Interviewguide 1 samtale Hvor længe har du haft overvægt patients navn : Hvad skete der da du blev XX år: Er E der andre i din familie der har overvægt: Hvordan oplever du dine madvaner: Hvordan oplever du familiens madvaner: Hvad kan jeg hjælpe dig med: Hvilke løsninger/forslag har du selv:

121 Det motiverende interview Mål: Fremme motivation i Patienten skal fokuser på egen ressourcer og værdier Følg og guide patienten / lyt til patienten Carl Erik Mabeck

122 Motiverende vs traditionel

123

124 Udtryk empati 4 grundholdninger: g Synliggøre diskrepans (uoverensstemmelse mellem det patient siger og det de gør) Undgå argumentering Stol på patienten (selvom de ikke gør hvad vi siger så gør de noget) Carl Rogers

125 stil kun åbne spørgsmål 4 værktøjer støt patienten ( behandlere leder efter fejlene og forsøger at rette dem, led efter succeserne i stedet, støt hvad de har gjort) reflekterende lytning patient skal kl føle sig forstået opsummer patientens t egen forestilling, omformuler evt deres intention og synliggør hvis der er en ambivalens mellem handling og intention. Miller and Rollnick, second edition, 2002

126 Ambivalens Normal Forveksles ofte med benægtelse Den bør udfordres Ikke konfrontreres Alain Golay 2008

127 Visuel analog skema Hvor vigtig er det at du..? Hvor store er dine muligheder for at.?

128 Balance skema Uændret adfærd Ændret adfærd Fordele for mig: Fordele for mig Jeg gider ikke lave mad Lettere at finde smart tøj Det er nemt at købe færdigretter Vil føle mig mere selvsikker Jeg elsker sodavand Tør gå i svømmehallen Kan binde mine egne sko Problemer for mig: Jeg kan ikke følge med Folk tror jeg har en slap karakterk Svært at finde pænt tøj Problemer for mig: Jeg kan ikke klare løbeture Jeg har forsøgt vægttab mange gange Kan ikke spise det jeg har lyst til Skal selv lave mad

129 Refleksiv lytning 3: fordele ved ændringer 1: fordele ved status Quo 4: omkostninger ved ændringer 2: omkostninger ved status Quo

130 Ønsker du virkelig forandring? Hvad vil du ændre nu? Hvad kan du ændre nu? Hvad vil du ikke ændre? Hvad kan du ikke ændre?

131 4 holdni inger Udtryk empati Følg ambivalensen Synliggør uoverensstemmelsen Anerkend patienten Diskuter adfærds ændring Diskuter ambivalence Åbne spørgsmål Aktiv lytning Støt patienten 4 værktø øjer Fordele/ ulemper ved forandring Fordele/ ulemper ved status quo Støt valget opsummer Alain Golay 2008

132 Ingenting ger forbudt at spise! sjældent Engang g imellem dagligt

133 Bevægelse At øge den samlede mængde af fysisk aktivitet (tiden) At øge (intensiteten) i den samlede mængde af At øge (intensiteten) i den samlede mængde af fysisk aktivitet

134 Der er lige så mange måder at spise sundt på som der er mennesker. Det handler om den rigtige mad til den rigtige person på det rigtige tidspunkt Tak for jeres opmærksomhed Ernærings enheden