Pædagogisk læreplan. For institutioner i Troldelunden

Transkript

1 Pædagogisk læreplan For institutioner i Troldelunden

2 2 Pædagogisk Læreplan for intitutioner i Troldelunden Institutioner i Troldelunden Tune Vuggestue Lundebo Nørregården Tune Børnehave Lundegårdens Børnehave Vesterbo Denne pædagogiske læreplan er udarbejdet i april 2008

3 3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af børnehuset Troldelunden 4 Aftalestyring Greve kommunes læringssyn Troldelundens læringssyn Temaer i de Pædagogiske læreplaner 6 Vision 8 Den enkelte institutions 2 læringsområder 10

4 4 Pædagogisk Læreplan for intitutioner i Troldelunden Indledning Dette er børnehuset Troldelundens første fælles pædagogiske læreplan. Med denne pædagogisk læreplan ønsker vi at vise hvem vi er og hvad det er for et pædagogisk arbejde vi laver for og med børnene. Denne pædagogiske læreplan er overordnet. Den enkelte institution i Troldelunden har selv deres pædagogiske læreplan. Vi er lige så forskellige i Troldelunden som det enkelte barn er hos os. Vi er inkluderende og skal derfor også kunne rumme det pågældende barn og den børnegruppe vi har. Vi har arbejdet med denne pædagogiske læreplan på en teamdag og efterfølgende i vores S.U. Den pædagogiske læreplan er et arbejdsredskab for ansatte i Troldelunden. Beskrivelse af Børnehuset Troldelunden: Troldelunden er et børnehus bestående af: 2 integrerede institutioner, Lundebo og Nørregården. 1 vuggestue, Tune vuggestue. 3 børnehaver, Idrætsbørnehaven Vesterbo, Tune Børnehave og Lundegårdens børnehave, 1 af børnehaverne modtager 2 årige børn. Troldelundens opgave er at sikre et udviklende dagtilbud, jf. lov om Dagtilbud og Greve Kommunes retningslinier på området, for børn i 0-6 års alderen. Lundebo Nørregården Tune VG Tune BH Lundegårdens BH Vesterbo er normeret til 101 enheder. er normeret til 77 enheder. er normeret til 62 enheder. er normeret til 54 enheder. er normeret til 58 enheder. er normeret til 51 enheder, inkl. busgruppe. Modtager 2 årige børn. Greve Kommunes pladsanvisning anviser børn til Troldelunden.Troldelunden er underlagt Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven), mål og rammer for dagtilbud i Greve Kommune samt Børne- og ungepolitikken. Troldelunden har en fl eksibel normering på baggrund af et aftalt enhedstal som indgås hvert efterår for det kommende kalenderår og modtager en fast pris pr. barn pr. år (pengene følger barnet). Derudover gøres der rede for institutionens bindinger og frihedsgrader, hvis de afviger fra normen, der er beskrevet i Kompetence og ansvar for institutionsledere i Greve Kommune (følger efter politisk behandling). Nr. Strategi Fokusområde Projekt 1 Rekruttering og fastholdelse af kvalifi cerede ledere og medarbejdere Attraktivt arbejdsmiljø Troldelunden - Inklusion i dagtilbud 2 Udvikling af serviceområder og dokumentation Faglig kvalitet og borgerservice Lundebo - Morgensang 3 Udvikling af serviceområder og dokumentation Faglig kvalitet og borgerservice Lundegården og Vesterbo Musik og bevægelse 4 Udvikling af serviceområder og dokumentation Faglig kvalitet og borgerservice Tune vuggestue Sang og rytmik gruppe 5 Udvikling af serviceområder og dokumentation Faglig kvalitet og borgerservice Tune børnehave Kost, motion, sundhed og sjæl 6 Udvikling af serviceområder og dokumentation Faglig kvalitet og borgerservice Nørregården (vg) Ka selv (BH) Krop og bevægelse

5 5

6 6 Pædagogisk Læreplan for intitutioner i Troldelunden Aftalestyring Denne aftale indgås mellem centerchefen og distriktslederen, samt de pædagogiske ledere for børnehuset. Både centerchefen og distriktslederen kan tage initiativ til ændringer af aftalen, når væsentlige forhold taler for det. Aftalen gælder fra 1. januar 2008 til 31. december Aftalen er omfattet retningslinierne i aftalestyring, se Mit Greve. Greve Kommunes læringssyn Se hvor børnene har deres opmærksomhed. Lyt til deres stemmer og giv rum til deres oplevelser. Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet, i retning af øget viden og kompetence som udvider mulighederne for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktiv skabere af eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, som de voksne skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller almindeligt hverdagsliv. De voksne skal støtte børnenes intentioner gennem anerkendelse af hvad der optager dem. Børns læring sker i samspil i relationen mellem børn og børn og børn og voksne i en naturlig balance mellem udfordringer og færdigheder (Flow). Troldelundens læringssyn Gennem respekt, omsorg og nærvær mellem barn og voksen sker en læring. Børnene lærer af hinanden ved at iagttage, efterligne og gøre tingene efter hinanden, samt ved at deltage i det sociale fællesskab. Vi tænker i pædagogisk læring frem for skole læring. Det er vigtigt at børnene, mens de er hos os, lærer at kunne begå sig socialt. Dette sker blandt andet gennem respekt for hvert enkelt barn, hvor vi tager barnet alvorligt og giver det lov til at udtrykke følelser og tanker. De voksnes opgave i forhold til børns læring ligger i at støtte, lede og udfordre barnet. Vi skal skabe miljøer, hvor barnet kan være nysgerrigt, undersøgende og selv være medskaber af egen læringsproces. Vi ønsker at støtte det enkelte barn i dets udvikling og presser ikke barnet til noget det endnu ikke tør eller magter. Til gengæld vil vi støtte og hjælpe barnet til at turde lidt mere. Den enkelte institution skaber de bedst mulige fysiske rammer for barnets udvikling med udgangspunkt i børnegruppens sammensætning. indfl ydelse på indhold eller form, så er der det læringsrum, hvor barnet har stor indfl ydelse, men bruger den voksnes støtte og til sidst er der læringsrummet, hvor barnet har den fulde indfl ydelse og den voksne følger barnet. Hverdagen er en god blanding af alle tre læringsrum. Vi mener at livet er en lang lære proces og vi har alle meget at lære.. Temaer i de pædagogiske læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling Barnet udvikles til en hel person ved at være et fuldgyldigt medlem af en gruppe og af en fælleskultur. Dette forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på en gang vil barnet noget, og som samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Ved du hvorfor det er vigtigt at børn leger i institutionen? Fordi: I legen udvikler børn fantasi og tænkning. Børn leger for at lege, ikke for at lære noget bestemt. Men i legen lærer de at skabe historier sammen og at håndtere forskelligheder og uenigheder. Sociale kompetencer Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet hvor børn har mulighed for at tage initiativ og udfolde sig i leg, samt gennem samtale og samarbejde med andre, at udvikle evnen til at løse opgaver og realiserer drømme, hvorefter de kan afgøre hvad der er meningsfuldt og sjovt at beskæftige sig med. De sociale kompetencer udvikles i fællesskab og gennem venskaber med andre mennesker. Ved du hvorfor det er vigtigt at børn deltager i fælles aktiviteter i institutionen? Fordi: Børn udvikler sig lærer sammen med andre børn og voksne. Børns venskaber er vigtige. De sociale fællesskaber og dialogen giver børn erfaringer i at løse konfl ikter og i demokratiske processer. Sprog Det talte sprog er en af de måder vi bruger når vi kommunikerer. Sprog er mange ting, der er det talte sprog, kropssprog, billedsprog, skriftsprog mm. Sprog bruges hele tiden i samværet med andre mennesker. Sproget skal ikke ses særskilt fra hverdagen, men integreres med de øvrige aktiviteter hverdagen må byde på. Der er fokus på de 3 åriges sproglige kompetencer gennem den frivillige sprogvurdering. Vi arbejder med forskellige læringsrum til vores børn. Der er voksenstyrede aktiviteter, hvor barnet ikke har så stor

7 7 Ved du hvorfor det er vigtigt at løse højt, synge og fortælle historier i institutionen? Fordi: Det styrker børns sproglige udvikling. Børn lærer at bruge sproget til at udtrykke følelser, tanker og behov for at kommunikere med andre. Krop og bevægelse Kroppen er barnets vigtigste redskab til at erobre omverdenen med. Ved at bruge sin krop, udvikler børn motoriske og bevægelsesmæssige færdigheder. Via sanserne får børn erfaring og viden der udvikler deres følelsesmæssige, sociale og sproglige kompetence. Ved at bruge kroppen og dens udfoldelsesmuligheder lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed og basis for den kommende læring i skolen. Der gives tilbud til motorisk screening af 4½ årige børn. Ved du hvorfor det er vigtigt at børn hopper og danser i institutionen? Fordi: Barnet lærer verden at kende ved at bruge sin krop og sanser. Motoriske færdigheder fremmer børns selvtillid, koncentrationsevne og fysisk velbefi ndende. Natur og naturfænomener Naturen er en enestående legeplads for både krop og sind. Børn skal så tidligt som muligt opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr, herved styrkes deres sanser, deres motoriske udfoldelser, deres fantasi, deres sprog, deres sociale relationer, samt deres evner til undren og fordybelse. Ved at give børnene en jævnlig og tæt kontakt med naturen, kan de voksne være med til at skabe grundlag hos barnet for en varig interesse, ansvarsfølelse, respekt og glæde for naturen. Børn lærer også at naturen er en resurse vi alle er afhængig af, f.eks. dyrkes økologisk urtehaver eller der samles affald på legepladsen, stranden eller i skoven og der snakkes undervejs. Ved du hvorfor det er vigtigt at institutionen tager på tur i skoven? Fordi: Naturen udfordrer krop og følelser. Udelivet styrker børns nysgerrighed for naturen og dens hemmeligheder og grundlægger et ansvar for miljøet. Kulturelle udtryksformer og værdier Kunst og kultur skaber kvalitet i børns liv, og derfor skal børn præsenteres for kunstarternes udtryk og for de værdier, den historie og den kultur vores samfund bygger på. Det vigtige i forhold til kultur er, at børn skal inspireres og støttes i at være aktive, deltagende, skabende og eksperimenterende. Nu er det sådan, at det danske samfund efterhånden er et multietnisk samfund og vil blive det mere og mere. Derfor er det nødvendigt at børnene udvikler kulturelle kompetencer der retter sig mod en mangfoldighed af kulturer. Ved du hvorfor det er vigtigt at børn tegner og maler i institutionen? Fordi: Sådan kan børn udtrykke tanker og følelser og sætte sig spor i verden. Oplevelser af kunst og kultur inspirerer børn, udvikler deres kreativitet og evne til selv at skabe noget nyt. Overgang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til sfo/skole Fra vuggestue til børnehave Vuggestuens personale går, så ofte det er muligt på besøg med det kommende børnehavebarn i den børnehave, barnet skal overfl yttes til. I de integrerede institutioner er der den fordel at barnet kender til omgivelserne i forvejen. For begge typer af institutioner gøres der meget ud af at komme på besøg. Der leges, de nye udfordringer undersøges og børnene kan have deres madpakke med. Vi appellerer til, at forældrene også besøger børnehaven og børnehavegruppen, hvor barnet skal være, så barnet er tryg ved de nye omgivelser. Dagligt stimulerer vi barnets sprog ved at synge, læse historier, rim og remser, hvilket gør at barnet har større mulighed for at begå sig blandt nye venner, gøre sig forståeligt og herved lette dagligdagen for det. Vi gør barnet parat til skiftet ved at arbejde med at gøre barnet selvhjulpen f.eks. selv tage tøj af og på, spise selv, selv dække bord og tage af bordet. Fra børnehave til SFO/skole Hen over foråret kommer SFOéns personale på besøg og møder børnene, vi tager også børnene med på besøg i SFOén. Ligeledes besøger børnene skolen i løbet af foråret, hvor de har en dag, de er en del af undervisningen i børnehaveklassen. 1-2 børnehaveledere kommer på besøg i børnehaven, hvor de har mulighed for at lære børnene lidt at kende. Det sidste år børnene går i børnehave, bliver de en del af en storbørnsgruppe, hvor nogle af aktiviteterne er rettet mod skoleparathed, og nogle af aktiviteterne er forberedende til at gå i SFO, med den frihed/ansvar det indebærer for barnet. Børnehaven holder overleveringsmøder med henholdsvis skole og SFO, så de får så godt kendskab som muligt til børnene, inden de starter.

8 8 Pædagogisk Læreplan for intitutioner i Troldelunden Børn med særlige behov I Troldelunden arbejder vi med inkluderende pædagogik, for at skabe rummelighed for børnene. Det er en pædagogisk udfordring at tilpasse pædagogikken til børnene og deres mangfoldighed. Den pædagogiske praksis i Troldelunden tager sit udspring i det enkelte barn, dets kompetencer og ressourcer, ved netop at tage udgangspunkt i det enkelte barn, erfarer vi at nogle børn i en periode har brug for en særlig indsats og andre børn har brug for en bestående indsats. Til hjælp i arbejdet med at give barnet med særlige behov, de optimale lærings betingelser henter vi viden fra ressource- og støttepædagoger. I de daglige aktiviteter hjælpes barnet ved at få ekstra voksenstøtte, i nogle tilfælde i form af en tildelt ressource. Integration Integration betyder oprindeligt at gøre hel eller skabe en helhed ud af forskellige dele. Det er det integration af tosprogede børn i dagtilbud skal gøre. Det er her de får muligheden for at lære det danske sprog, danske kulturer og værdier, som de skal bruge i deres opvækst, samtidig med at der er respekt omkring deres modersmål, kultur og værdier. Mange tosprogede børn har brug for sprogstimulering når de er i deres dagtilbud. Dette kan gøres på mange måder også sammen med danske kammerater, så barnet bliver inkluderet i stedet for marginaliseret. Danske børn kan også have godt af ekstra fokus på sproget. Når vi i Troldelunden modtager børn med en anden kultur, sikrer vi, at børnene blandes på stuerne. Således fremmer vi integrationen samtidig med at alle børn møder en hverdag præget af den mangfoldighed, som vores globaliserede samfund repræsenterer. Endvidere ansætter vi personale af begge køn samt forskellig kulturel baggrund. Læring er noget der sker i processen, i modsætning til undervisning, hvor der på forhånd er planlagt, hvad der skal ske. Legen er med til at fremme fantasien, børnene spiller roller fra sin hverdag, organiserer og kommunikerer med hinanden. Derigennem lærer de konkrete færdigheder, bl.a. sproglige, sociale og motoriske, som de kan bruge i andre sammenhænge i deres hverdag. I Troldelunden skaber vi fysiske og psykiske rammer, der sikrer at børnene har mulighed for at lege uden at blive forstyrret og/eller afbrudt hele tiden. Det gør vi ved, at børnene har medbestemmelse over deres eget børnehaveliv, bl.a. ved at kunne bestemme, så vidt det er muligt, hvor, man gerne vil lege og med hvem. Det er i orden at sige nej tak til fl ere i legen, hvis man ikke har lyst. Vi skaber en struktur i vores institutioner, som giver børnene færrest mulige afbrydelser i løbet af dagen. Vision Troldelunden anerkender legens betydning for det enkelte barn. Processen i børns leg er med til at skabe læring. Plan for evaluering af pædagogisk læreplan Vi vil evaluere på processen af udarbejdelsen af denne pædagogiske læreplan, som er den første for børnehuset Troldelunden. Evalueringen vil fi nde sted, gennem det lokale MED i foråret Der vil i det lokale MED blive udarbejdet en plan for hvordan dette gøres. Derudover tilbydes sprogscreening af to-sprogede. For at sikre en vellykket integration, er det vigtigt, at forældrene også bliver inddraget. Dette gøres bl.a. ved hjælp af tolke. Vi har som personale fokus på at huske at fortælle forældrene om særlige arrangementer. Læring Læring handler om at mestrer nyt og tilegne sig viden og færdigheder, herunder normer, sociale spilleregler og holdninger. Dette gør børn igennem legen.

9 9

10 10 Pædagogisk Læreplan for intitutioner i Troldelunden Den enkelte institutions 2 læringsområder 2008 Tune vuggestue På et personalemøde i marts valgte personalet at sætte særlig fokus på følgende temaer i PLP: 1. Sproglige kompetencer 2. Krop og bevægelse Da børnegruppen bliver udskiftet med 17 nye børn i løbet af sommeren, det vil sige over halvdelen af gruppen, var det svært at tage stilling til gruppens reelle behov. Da hovedparten af de nystartede er et årige vurderede vi, at det ville være aktuelt at have fokus på krop og bevægelse, da det er med til at skabe et godt fundament for den sproglige udvikling, som vi også valgte at have fokus på. Læringsmål for den sproglige forståelse er: At børnene lærer at gøre sig forståelige ud fra det enkelte barns udvikling. At den sproglige forståelse er alderssvarende. Tegn på læring : At barnet opnår en reaktion hos andre børn og voksne. At der kommer respons og evt. handling på spørgsmål og opfordringer. Metoder og aktiviteter: Tegn på læring At børnene peger på næse, øre, øjne osv. når de voksne spørger dem om det. At de spontant bruger de rigtige bevægelser i sanglege. Metoder og aktiviteter Personalet sætter ord på. Synger sange, læser bøger, Gentagelser. Laver rytmik og motorik med børnene en gang ugentligt, eller når der er mulighed for det. Hvem gør hvad? Hele personalegruppen arbejder med de beskrevne metoder og aktiviteter. Evaluering: Vi evaluerer på et personalemøde i november mdr. 2008, ved hjælp af iagttagelser, tegn spørgsmål, matrix og billeddokumentation. Dokumentations metode: Iagttagelser, praksishistorier, billeddokumentation. Dokumentation og indsamling Hvem gør hvad? Alle i personalegruppen bruger plastlommerne på personalestuen til opsamling af billeder praksishistorier og iagttagelser. Personalet sætter ord på tingene, gentager ord. Synger med børnene, læser historie, rim og remser. Hvem gør hvad? Hele personalegruppen arbejder med de beskrevne metoder og aktiviteter. Evaluering: Vi vil evaluere på et personalemøde i november mdr. 2008, ved hjælp af iagttagelser, tegn spørgsmål, matrix og billeddokumentation. Dokumentations metode: Iagttagelser, praksishistorier, billeddokumentation. Dokumentation og indsamling Hvem gør hvad? Alle i personalegruppen bruger plastlommerne på personalestuen til opsamling af billeder praksishistorier og iagttagelser. Læringsmål for Krop og bevægelse er: At børnene får krops bevidsthed i forhold til alderen.

11 11 Lundebo Børnehaven Ved et personalemøde i april 2008 har vi valgt af sætte fokus på følgende 2 temaer i børnehaven: Natur og naturfænomener Barnets alsidige personlighedsudvikling Børnehavegruppen er fra maj måned præget af, at en større gruppe børn går ud for at starte i skole, og vi vil modtage en del mindre børn i foråret. Børnehaven har derudover manglet personale i 1. kvartal 2008 samt haft en langtidssygemelding. Fra medio maj er vi oppe på fuld bemanding igen. Natur og naturfænomener Da vi har observeret at nogle børn er bange for bl.a. fl y- vende insekter, og vi samtidig godt vil give vores børn mulighed for at opleve naturen og lære om dens ressourcer, har vi valgt at sætte fokus på netop dette emne. Læringsmål At gøre børnene trygge ved at færdes i naturen. At give børnene en begyndende miljøbevidsthed. Tegn på læring/succeskriterium At børnene ikke reagerer voldsomt på ufarlige insekter såsom myrer og fl uer. At børnene ikke smider affald i naturen. Metoder og aktiviteter Vi vil bruge naturen aktivt, tage i skoven og på stranden, gå ture i nærmiljøet. Vi vil samle affald på vores legeplads. Vi vil tale med børnene på vores ture om, hvad der hører til i naturen, og hvad der ikke gør. Hvem gør hvad Hele børnehavens personalegruppe skaber løbende aktiviteter både på stuerne og i grupperne i forhold til de beskrevne læringsmål og metoder. Evaluering Vi evaluerer og planlægger 1 gang om måneden på vores fælles stuemøder. Dokumentationsmetode Vi skriver dagbog, tager billeder og laver små praksishistorier ved hjælp af iagttagelse. Barnets alsidige personlighedsudvikling Vi er i forbindelse med vores pædagogiske tilsyn fået fokus på det at arbejde anerkendende med børn. Derfor er det naturligt for os at vælge temaet barnets alsidige personlighedsudvikling og derved også styrke vores pædagogiske praksis. Vi har valgt, at fokusere særligt på vores spisesituationer i børnehaven. Læringsmål At barnet føler sig anerkendt. At styrke børnenes selvhjulpenhed (selv hælde op, selv vurdere hvor sulten man er m.m.) At barnet føler det bliver mødt med tillid og respekt. Tegn på læring/succeskriterium Børnene synes det er rart at spise frokost. Børnene viser omsorg for hinanden (de store hjælper de små). At børnene føler de hører lige så meget til en stue som til deres aldersopdelte gruppe. Metoder og aktiviteter Vi viser barnet tillid, vi vil være ikke-kontrollerende. (Hvis barnet siger, det har spist op, tror vi på det!). Vi vil nogle gange spise i små grupper med 1 voksen i hver (alle børn har ro til at fortælle og blive set/hørt), derved kan vi bedre se det enkelte barns behov og give mulighed for fordybelse i samtale. Vi vil skabe fællesskab i børnehaven ved fælles maddage. Hvem gør hvad Hele børnehavens personalegruppe arbejder i forhold til de beskrevne læringsmål og metoder. Personalet aftaler praktiske gøremål inden frokost og ikke under frokost. Evaluering Vi evaluerer 1 gang om måneden på vores fælles stuemøder. Dokumentationsmetode Vi skriver dagbog, tager billeder og laver små praksishistorier ved hjælp af iagttagelse. Dokumentation og indsamling Alle er ansvarlige for indsamling af dokumentation. Vi laver en mappe for læringsområdet, hvori dokumentationen isættes. Dokumentation og indsamling Alle er ansvarlige for indsamling af dokumentation. Vi laver en mappe for læringsområdet, hvori dokumentationen isættes.

12 12 Pædagogisk Læreplan for intitutioner i Troldelunden Vuggestuen Ved et personalemøde i april 2008 har vi valgt af sætte fokus på følgende 2 temaer i vuggestuen: Natur og naturfænomener Krop og bevægelse I vuggestuen er foråret præget af modtagelse og indkøring af mange nye og meget små børn. Samtidig er vuggestuen også belastet af pædagogmangel. Der er ansat ny pædagog, der starter 1. juli Natur og naturfænomener Da vuggestuebørnene er meget glade for at komme ud i naturen, er det naturligt for os, at sætte fokus på natur og naturfænomener, så som årstidernes skiften, men også introducere dem til at passe på vores miljø. Læringsmål At gøre børnene trygge ved at færdes i naturen. At give børnene en begyndende miljøbevidsthed. Tegn på læring/succeskriterium At børnene ikke reagerer voldsomt på ufarlige insekter såsom myrer og fl uer. At børnene i det små f.eks. husker at lukke for vandhanen. Metoder og aktiviteter Vi vil bruge naturen aktivt, gå ture i nærmiljøet. Vi vil vise børnene årstidernes skiften sætte ord på forår, sommer, efterår og vinter. Vi vil lade børnene mærke naturen f.eks. have bare tæer i sandkassen om sommeren, og rulle sig i visne blade om efteråret. Vi vil tale med børnene på vores ture om, hvad der hører til i naturen, og hvad der ikke gør. Vi er bevidste om barnets udviklingsniveau i alle vores aktiviteter. Hvem gør hvad Hele vuggesturens personalegruppe skaber løbende aktiviteter både på stuerne og i grupperne i forhold til de beskrevne læringsmål og metoder. Evaluering Vi evaluerer og planlægger 1 gang om måneden på vores fælles stuemøder. Dokumentationsmetode Vi skriver dagbog, tager billeder og laver små praksishistorier ved hjælp af iagttagelser. Dokumentation og indsamling Alle er ansvarlige for indsamling af dokumentation. Vi laver en mappe for læringsområdet, hvori dokumentationen isættes. Krop og bevægelse Det lille barn er naturligt nysgerrig, og forsøger selv hele tiden at udforske sig selv og sine omgivelser. Vi har observeret, at rigtig mange af børnene elsker at stå på en taburet og hoppe ned på en madras. Læringsmål At barnet er tryg ved sin egen krop. At barnet udvikler sig motorisk. At barnet alt efter alder, kender sin krops funktioner. Tegn på læring/succeskriterium Barnet kan gå balancegang. Barnet hopper fra en stol til gulv. Barnet kan genkende nogle af kroppens betegnelser og funktioner. At barnet har en begyndende reaktion på sin egens krops formåen. (f.eks. ikke hoppe ned fra et bord). Metoder og aktiviteter Vi leger sanglege med børnene. Vi laver en agility -bane til børnene. Vi lader børnene selv klæde sig af og på. Vi taler om kroppens dele både i samling, men også f.eks når barnet pusles. Hvem gør hvad Hele vuggestuens personalegruppe arbejder i forhold til de beskrevne læringsmål og metoder. Vi planlægger perioder i løbet af året, hvor vi har agility. Evaluering Vi evaluerer 1 gang om måneden på vores fælles stuemøder. Dokumentationsmetode Vi skriver dagbog, tager billeder og laver små praksishistorier ved hjælp af iagttagelse. Dokumentation og indsamling Alle er ansvarlige for indsamling af dokumentation. Vi laver en mappe for læringsområdet, hvori dokumentationen isættes.

13 13

14 14 Pædagogisk Læreplan for intitutioner i Troldelunden Nørregården Leg og fordybelse - børn 0-2 år I Nørregården er antallet af vuggestuebørn og personale fordoblet i løbet af vinteren. Den fysiske struktur er ændret og personalet arbejder målrettet med at strukturere hverdagen i forhold til de nye rammer. Alligevel oplever de, at der er meget støj og uro blandt børnene. De har svært ved at fordybe sig alene og sammen med andre og de zapper rundt på stuerne. Personalet ønsker i den forbindelse at sætte fokus på børnenes leg og mulighed for fordybelse. Temaer fra de pædagogiske læreplaner der primært er i spil Sociale kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling Mål for aktiviteten At børnene fi nder ro ved at kunne fordybe sig i leg alene og med hinanden. Tegn på læring Mindre støj og uro, der giver børnene mulighed for at fordybe sig i leg alene eller sammen. Øget nysgerrighed/ interesse i lege og planlagte aktiviteter hos det enkelte barn. Metoder Dele børnene i mindre grupper. Øge nysgerrigheden gennem motivation. Arbejde med elementer fra Marte Meo. Iagttagelser og praksishistorier. Læringsrum Der sættes fokus på voksenskabt og voksenstøttet læringsrum i forhold til indsatsen. Tidsplan og ansvarsfordeling Der vil være fokus på indsatsen hele år Der er to tovholdere (Helle og Karin) der har specielt fokus på indsatsen. Der afholdes fælles stuemøde hver anden måned, hvor der følges op på indsatsen. Personalemødet i november 2008 bruges til opsamling og arbejdet med evaluering. Dokumentation Billeder, praksishistorier og forsøg med videooptagelser. Evaluering Formulerer spørgsmål i forhold til temaerne i læreplanen. Praksishistorier. Skriftlige iagttagelser. Pigegruppe årgang 2003 I Nørregården er der en stor pigegruppe, der har svært ved at skabe et socialt fællesskab. De ekskluderer hinanden og bruger meget af tiden på konfl ikter. De har svært ved at lege alene uden voksenstyring og vælger oftest individuelle aktiviteter. Derfor vil personalet sætte fokus på pigernes dialoger, relationer og samarbejde. Temaer fra de pædagogiske læreplaner der primært er i spil Sociale kompetencer Sprog Mål for aktiviteten At pigerne danner nye relationer, lærer at samarbejde og sætte ord på tanker og følelser. Tegn på læring At pigerne bliver bedre til at lytte og tale ordentligt til hinanden. Større hensynstagen til hinandens forskelligheder. At de udviser en vis form for omsorg for hinanden og fællesskabet. At der skabes nye relationer blandt pigerne. Metoder Tage på ture med gruppen. Voksenstyret aktiviteter/lege der styrker samarbejdet. Aktiviteter, hvor sproget spiller en primær rolle. Læringsrum Som udgangspunkt vil læringsrummet være voksenskabt. Tidsplan og ansvarsfordeling Der vil være fokus på pigegruppen hele år 2008, dog med målrettet indsats fra april til juni og fra oktober til november. Ansvarsfordelingen udarbejdes løbende ved stuemøder, hvor det praktiske struktureres. Personalemødet i november 2008 bruges til opsamling og arbejdet med evaluering. Dokumentation Praksishistorier og dagbog. Evaluering Formulerer spørgsmål i forhold til temaerne i læreplanen, ved hjælp af dagbøger og praksishistorier.

15 15 Tune børnehave Læringsområde 1: Vi vil sætte fokus på læringsområderne: Barnets alsidige personlighedsudvikling og sociale kompetencer Vores mål er at lære børnene at vise omsorg for hinanden, samt give plads, tage hensyn og hjælpe hinanden. Vi vil bruge legepladsen og vores rum spilloppen, som er et rum til fysisk aktivitet og leg. Her vil en voksen sætte forskellige lege i gang som har til formål at styrke samarbejdet mellem børnene. Vi vil give børnene massage og lære dem at give hinanden massage, så både børn og voksen har det rart sammen. To voksne afsætter tid til planlægning af dette projekt og laver en handleplan. Dokumentationen bliver en handleplan som hænges op til forældrene. Derudover vil der blive et produkt som børnene laver og der vil blive taget billeder undervejs i forløbet. Evalueringen vil foregå ad to omgange. Først vil projektejerne evaluere forløbet og derefter vil projektet evalueres af hele personalegruppen på personalemødet i november. Der vil også være en evaluering sammen med børnene, hvor de får mulighed for at fortælle hvad de har fået ud af forløbet. Læringsrummet som primært vil være i spil er det voksen styrede læringsrum, hvor det er den voksne som sætter aktivitet i gang og viser hvordan legen skal udføres. Efterhånden som lege og aktiviteter bliver kendte af børnene, kan de være medbestemmende i forhold til indholdet. Vi vil sætte leg/aktivitet i gang formiddage og eftermiddage og organisere det på vores mandagsmøder. På mandagsmøderne vil vi tale om hvilke børn vi vil sætte sammen og vi vil inspirere hinanden med ideer til lege. Dokumentation Skriftligt på tavlerne, samt billeder af aktiviteterne. Evaluering På personalemødet i august laver vi den første evaluering og tilpasser efter behov. Vi vil evaluere igen på personalemødet til november. Vi vil evaluere om vi kan se tegn på, om børnene er blevet mere hjælpsomme og omsorgsfulde over for hinanden i andre sammenhænge i børnehavens dagligdag. Læringsområde 2 Vi vil sætte fokus på læringsområdet: Kulturelle udtryksformer og værdier Målet er at børnene møder kulturelle udtryksformer og at de selv bliver inspireret og får lyst til at udtrykke sig. Dette projekt vil være for de største af børnehavens børn som skal i skole sommeren I efteråret vil vi samle de store børn og lave et projekt i tre uger. Vi vil tage ud på tur og præsentere børnene for noget kulturelt (det er ikke er fastlagt hvad det skal være endnu). Efterfølgende vil der blive skabt rammer for at børnene selv får mulighed for at udtrykke sig. Læringsrummene vil i dette projekt veksle mellem voksenskabt og voksenstøttet.

16 16 Pædagogisk Læreplan for intitutioner i Troldelunden

17 17 Lundegårdens børnehave Vi har i Lundegården valgt at have særlig fokus på følgende to temaer. Disse vil være vores læringsområder gældende for Sprog Krop og bevægelse Da vi skal af med 21 børn til maj, og derefter løbende får ca børn ind er det et stort skift i børnegruppen. Vi kommer af med de store og får kun små 2,5 årige - 3 årige ind. Dette kædet sammen med at den nye sprogvurdering skal sættes i gang, har gjort at vi vil have særlig opmærksomhed på sproget. Vi har et ønske om at tiden på legepladsen også bruges til voksenstyret aktiviteter, og ikke kun børnenes frie leg. De eftermiddage hvor vi har juniormedarbejderen kan vi se at børnene glædes ved de lege der sættes i gang. Samtidig mener vi at det vil styrke børnenes interesse for sociale lege / aktiviteter og derigennem også styrke fællesskabet samt koncentrationen. Motorikken er på alle alderstrin vigtig at udfordre og udvikle. Vi har i projektet med Vesterbo fået et kendskab til aktiviteter med børn som er lige til at gå til en formiddag eller eftermiddag på legepladsen. Denne erfaring vil vi arbejde videre på, evt. kontakte Vesterbo for nye aktiviteter mm. Sprog Læringsmål: At barnet bruger sproget som primær kommunikation. At barnet udvikler sprogforståelse svarende til dets alder. Tegn på læring At barnet bruger sproget i sin kontakt til andre børn og voksne. At barnet stiller spørgsmål udfra det der er blevet kommunikeret ud. At barnet deltager i dialog i fx en leg eller aktivitet. Metode Personalet skal være tydelige i deres tale med børnene. Der skal være sproglig udfordring svarende til alder. De små skal have korte enkle beskeder og gerne med mange gentagelser, de større kan klare længere beskeder og uden gentagelser. De voksne skal skabe rammerne for sproglig læring. Aktiviteter: Sang, rim, remser, højtlæsning, digte, snak om hverdags ting i og uden for børnehaven, billedlotteri, vendespil, pædagogiske spil, BCB sprogscreening (hvis vi vurdere det skal til) mm. Ansvarlige Alle i personalegruppen har ansvar for at der sker sproglig læring i børnehaven. Ekstern dokumentation Der skrives i gruppebøgerne dagligt over de aktiviteter der har været i gang, samt indsættes foto heraf. Evaluering og intern dokumentation: Vi vil evaluere på novemberpersonalemødet Ved hjælp af iagttagelser, praksis historier, billededokumentation samt andet relevant materiale. Der laves en mappe hvori dokumentation indsamles. Krop og bevægelse: Læringsmål: At barnet bruger kroppen aktivt svarende til alder. At barnet udvikler motoriske færdigheder og senere udviser større koncentration. Tegn på læring At barnet tør udfordre sig selv. At barnet uopfordret bruger sin krop. At barnet selv følger op på aktiviteten igennem sin leg. Metode Der skal være motoriske udfordringer svarende til alder. De voksne skal skabe rammerne for motorisk udvikling. Aktiviteter Boldspil, forhindringsbane, sanglege, løb, stafetter, hoppe, danse, klatre i træer, cykelløb mm. Ansvarlige Alle i personalegruppen har ansvar for at der sættes aktiviteter i gang på legepladsen. Ekstern dokumentation: Der skrives i gruppebøgerne dagligt over de aktiviteter der har været i gang, samt indsættes foto heraf. Evaluering og intern dokumentation: Vi vil evaluere på novemberpersonalemødet Ved hjælp af iagttagelser, praksis historier, billededokumentation samt andet relevant materiale. Der laves en mappe hvori dokumentation indsamles.

18 18 Pædagogisk Læreplan for intitutioner i Troldelunden Idrætsbørnehave Vesterbo Til vores læringsområder har vi valgt to forskellige temaer fra vores pædagogiske læreplaner. Krop og bevægelse og sociale kompetencer. Vi synes, at det er to temaer der er tæt forbundet. Vi får en helt ny børnegruppe pr. 1. maj, da vi har 23 børn der skal starte i SFO. Det betyder, at vi får mange nye små børn, som har nogle andre behov end den nuværende børnegruppe. Derfor har vi valgt, at omstrukturere, så vi kan tilgodese alle vores børn. Det gør vi blandt andet ved at indrette vores stuer anderledes og dele børnene i aldersopdelte grupper til samling og frokost. Krop og bevægelse for de mindste børn Vi ved, at det er af stor betydning for børn, at bruge deres krop til leg og bevægelse. Det gavner deres læring, de lærer med kroppen, kommunikation i legene styrker dem sprogligt, de bliver styrket motorisk og socialt. det sjoveste/bedste at lege og igen skriver den voksne barnets historie til, barnet tegner også sin familie og igen bliver der skrevet ned hvad barnet gerne vil fortælle. Vi vil bruge venskabslommerne, som et arbejdsredskab til de voksne. Dels vil vi skabe ekstra fokus på børnenes venskaber og ud fra det de fortæller, kan vi se hvem der har mange bedste venner og bliver valgt som bedste ven og hvem der ikke har nogen bedste ven eller bliver valgt. Dette gør, at vi med pædagogiske redskaber kan støtte op om venskaberne eller manglen på samme. Vi vil også snakke med børnene om, hvad en god ven er og hvorfor til samling. Målet for det er, at børnene bliver en del af fællesskabet, med den personlighed og de kompetencer de har. Evaluering Vi evaluerer begge læringsområder på vores personalemøde i november Vi bruger foto, iagttagelser og andet relevant materiale. Vi mener, at jo før vi får fokus på bevægelse, jo bedre. Vi vil gerne give børnene nogle gode vaner fra de starter i Vesterbo og skabe og bibeholde glæden ved bevægelse hos børnene. I forbindelse med vores idrætsprofi l, har vi naturligt stor fokus på bevægelse. Det har dog været svært, at inddrage de 2 årige og mindste 3-årige, med den struktur vi har haft, da aldersspredningen var meget stor. Nu får vi en børnegruppe som ser meget anderledes ud og på baggrund af vores omstrukturering, kan vi have idræt og bevægelse for alle vores børn, målrettet deres niveau. Vi får ca. 23 børn i årgang 05 og 06 og de skal holde samling og spise sammen. Børnene vil hver dag før frokost holde samling, hvor de laver forskellige bevægelseslege. Det kan være rytmik, dans, forhindringsbaner eller øvelser der styrker deres grundmotorik. Det er de tre voksne der er tilknyttet denne gruppe, der er ansvarlige for udførelsen. Sociale kompetencer/venskabslommer: Venskabslommer er et foto chartek med fi re lommer, hvor der bliver sat et kort i hver. En voksen sætter sig sammen med barnet og de snakker om, hvem deres bedste ven/venner er og hvorfor de er det. Barnet tegner vennen/vennerne og den voksne skriver det barnet fortæller. De snakker også om hvad der er

19 19

20 Institutioner i Troldelunden