Børns levestandard i Grønland

Transkript

1 Børns levestandard i Grønland af Avijâja Absalonsen AC-medarbejder MIPI Videnscenter om Børn & Unge Stockholm november 2009

2 Hvad skal jeg tale om i dag? MIPI Grønland facts Faktorer der spiller en rolle Levestandard i Grønland Grønland sammenlignet med andre lande Fattigdomsgrænse Sundhed FN og Børnekonventionen 2

3 Hvad er MIPI? MIPI er et videnscenter om børn og unge i Grønland. Indsamling af viden Produktion af ny viden Sikrer børne- og ungeperspektivet 3

4 Grønland Pop heraf 38,8% børn og unge (1. jan. 2009) 4 storkommuner (pr. 1. jan. 2009) 18 byer og 60 bygder her af bor 83% i byer 53 % bor i Nuuk, Sisimiut & Ilulissat 4

5 Børns levestandard i Grønland Børnefattigdom er mere sandsynligt når: Husstandens voksne er under 25 år Husstanden kun har 1 voksen Der er mange børn i husstanden Husstanden befinder sig i en bygd Husstandens voksne alle er født i Grønland Data

6 Børns levestandard i Grønland Data 2007 Type Relativ fattigdom <50% Relativ fattigdom <60% Trangsvurderet hjælp fattigdom Antal børn Antal husstande Andel børn (%) Implicit fattigdom

7 Børns levestandard i Grønland Data 2007 Andel børn (%) i releativ fattigdom (<50%) Andel børn (%) i relativ fattigdom (<60%) Norge Finland Danmark Sverige Canada Stortbritannien USA Grønland* 7

8 Fattigdomsgrænse Inatsisartut efterårssamlingen 2008 bekæmpelse af børnefattigdom. Forårssamling 2009 iværksætte et udredningsarbejde, med henblik på at få klarlagt hvordan og efter hvilke kriterier, der kan fastlægges fattigdomsgrænser i Grønland 8

9 `Børn i Grønland 35% af familierne har svage økonomiske ressourcer Nord- og Østgrønland: markant flere familier med svage øko. ressourcer end de andre dele af landet. 21% af familierne har svage beskæftigelsesmæssige ressourcer - igen større andel i Nord- og Østgrønland 9

10 10 Betydningen for sundhed Betydelig spredning mellem kommunerne demografiske og sociale vilkår Ophobning af negative sociale og økonomiske vilkår i yderområder (Niclasen 2009, unpub.) næsten 2/3 af befolkningen tænker i sundhed, når de køber ind. Det økonomiske aspekt kan for nogle være afgørende for om de 10 kostråd efterleves (Inuuneritta 2009, unpub.)

11 Betydningen for sundhed Dækning af sit næringsbehov med billig og sund mad, skal en familien på fire bruge til fødevarer alene: Nuuk 16 % Qaanaaq 36 % Danmark 10 % (H. Hansen, ICASS VI 2008) Overvægt i fremtiden Forebyggelse og behandling af overvægt i bygder 11

12 Citat Jeg laver ikke aftensmad hver dag. Vi spiser noget tørt rugbrød. For jeg har ikke råd til at lave mad hver aften med kartofler, grøntsager og kød og det hele. Jeg skal være sparsommelig hele tiden, og det er svært. Godt nok ser vi store ud, men det er, fordi vi spiser nogle billige ting. Mine børn får så mange konserveringsmidler i billig mad. Men jeg gør det, så godt jeg kan. - mor 12

13 FN s Børnekonvention Børn fra familier med knap økonomi lever uden mulighed for at kunne nyde deres ret til en tilstrækkelig levestandard, som er indeholdt i Børnekonventionen Grønlandske myndigheder har ifølge Børnekonvention en pligt til hurtigst muligt at udbedre denne situation 13

14 Råd fra FN for at Grønland følger konventionen øge den finansielle og ikke-finansielle støtte til børnefamilier med knap økonomi vedtage en handlingsplan til bekæmpelse af børnefattigdom og realisering af børns rettigheder skabe gennemsigtighed i andelen af landets offentlige ressourcer, som benyttes til at forbedre børns levestandard 14

15 Råd fra FN for at Grønland følger konventionen tage særligt hensyn til befolkningen i fjerntliggende områder ved bekæmpelse af fattigdom reducere uligheder i distributionen af velstand og anvende landets økonomiske vækst til at støtte marginaliserede familier vedtage en officiel fattigdomsgrænse 15

16 Afslutningsvis Selvvurdering by bygd Fakta - børn og unge ifølge dem selv 16

17 Børns egne udsagn Bygd: Der er rigtig mange børn og unge, der mangler noget at være sammen om her i bygden. Det er kun om vinteren, der er legestue i forsamlingshuset. Vi har skrevet til kommunen for at høre, om vi kunne få en ungdomsklub, hvor vi kunne lave forskellige aktiviteter. Vi mangler noget, et sted. Lige nu går vi bare rundt (Dreng, 16 år). By: Jeg havde ønsket mig en mobil, Som kunne tage billeder, og en cykel (Kender du andre, der har en cykel) Ja, nogle af mine venner (Pige, 13 år) 17

18 Citat Mine forældre har ikke penge lige nu, og derfor bliver jeg let sulten, og mine søskende er også sultne. Jeg lader mine søskende spise, fordi de er yngre end mig. Den mindste er fire år og den ældste er 11 år [i alt fire søskende]. Jeg er selv 14 år og den ældste. Jeg lader mine søskende spise først, fordi de er yngre, og når de ikke har spist op, spiser jeg. Nogen gange spiser jeg først al mad, fordi jeg har et arbejde, selv om mine søskende sulter. Jeg har også set andre børn, der sulter, og det er synd for dem (Pige, 14 år) 18

19 Inuuneritta, årsrapport Helle Hansen, fremlagt ved ICASS VI konferencen i september 2008 i Nuuk Christensen, Else et al. Børn i Grønland. SFI & Dep. For Familier & Sundhed, 09:01 MIPIs publikationer: Kilder - Børns levestandard i Grønland del 1-3 Niclasen, Birgit. Børns sundhed i et socialt perspektiv med udgangspunkt i Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet (pub dec. 2009) Nøgletal om børn og unge

20 Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter om Børn & Unge Documentation Centre on Children & Youth Postboks Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland Greenland Tel.: Fax: mipi@gh.gl