Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Transkript

1 Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov / Nuuk

2 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

3 Data fra Grønlands Statistik Indkomstdata for husstande voksne og børn 17% i bygderne 58% i byerne 25% i Nuuk Sammensætning: 2 voksne og 1 barn: 21% 2 voksne og 2 børn: 19% 3 voksne og 1 barn: 11% 2 voksne og 3 børn: 10% 1 voksen (kvinde) og 1 barn: 8% Enlig forsørger: 18% Samtlige voksne er født i Grønland: 84%

4 Tre mål for fattigdom Relativ fattigdom Et barn klassificeres som fattigt, hvis den disponible indkomst for barnets husstand er mindre end halvdelen (50%) af medianindkomsten i Grønland. Et supplerende mål (som benyttes internationalt) afgrænser målet ved under 60% af medianindkomsten. Trangsvurderet hjælp fattigdom Et barn klassificeres som fattigt, når et medlem af barnets husstand har modtaget trangsvurderet hjælp i løbet af året (uanset udbetalt beløb eller udbetalingens varighed). Implicit fattigdom Et barn klassificeres som fattigt, når den disponible indkomst for den husstand barnet tilhører, er mindre end en fiktiv årlig minimumsindkomst konstrueret på baggrund af offentlige ydelser.

5 Resultater Type Relativ fattigdom <50% Relativ fattigdom <60% Trangsvurderet hjælp fattigdom Antal børn Antal husstande Andel børn (%) Implicit fattigdom

6 Risikogrupper Børnefattigdom er mere sandsynligt når: Husstandens voksne er under 25 år Husstanden kun har 1 voksen Der er mange børn i husstanden Husstanden befinder sig i en bygd Husstandens voksne alle er født i Grønland

7 Fattigdom i hovedstad, byer og bygder Relativ fattigdom Trangsvurderet hjælp fattigdom Implicit fattigdom % Hovedstad By Bygd GRØNLAND Figur 11: Husstande i fattigdom fordelt på bosted

8

9 Børn med afsavn Interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi Børns levestandard i Grønland - del 1 Sissel Lea Nielsen & Steen Wulff

10 Tre delundersøgelser Interviews med børn og forældre i familier med knap økonomi (en eller begge forældre modtager offentlig hjælp) Stilskrivning i folkeskolens klassetrin om, hvordan det påvirker børn og unge, når familien har for få penge Tegninger fra årige børn om, hvordan det er at være barn i en familie med hhv. mange og få penge

11 Interviewundersøgelse 24 interviews med børn og 21 med forældre Nuuk samt byer og bygder i Nordgrønland Børn mellem 10 og 16 år Drenge og piger

12 Metode og etik Semistrukturerede interviews minutter (brug af diktafon) Tolkning Fuldmagt og anonymitet Interviewtemaer Hvordan oplever og håndterer børn at leve i en familie med knap økonomi? Hvad betyder familiens økonomiske situation for børnenes familieliv, fritid, venner, skoleliv og daglige levestandard? Analysemetode Gennemlæsning af interviews og kodning af temaer Hvilke ligheder og forskelle findes i børnenes udsagn? > > > > > > > Konklusioner: Beskrivelse af generelle mønstre

13 Analyseresultat Børn i familier med knap økonomi oplever en række materielle og sociale afsavn i hverdagen At leve i en familie med lav indkomst, gør mig ked af det. Man misunder at se andre unge, som altid har penge, når man selv mangler penge. Man misunder børn med forældre, der har arbejde. Det er ikke sundt at mangle mad. Hvis vi havde penge nok, kunne vi tage af sted på sommerferie, og vi kunne købe tøj. Jeg kunne også cykle i min fritid, hvis vi havde penge til at købe sådan nogle ting (Pige, 15 år).

14 Børnenes udsagn vidner om, at de mangler tilstrækkelig og nærende mad ønsker at få eller har allerede et fritidsjob for at kunne hjælpe familien økonomisk ikke deltager i organiserede fritidsaktiviteter sjældent laver noget sammen med familien (der koster penge) ikke trives i en klassesammenhæng

15 Børnenes bevidsthed om og håndtering af familiens økonomiske situation Bevidsthed Udtrykker bekymring og hjælper familien Bliver triste og nogle mister modet Håndtering Aktiv håndtering Passiv håndtering Afstemmer forventninger Sammenligner sig med jævnaldrende Opmærksomhed på forældrenes humør

16 Forældrene Oplevelse og håndtering af familiens økonomi Føler sig økonomisk pressede Giver udtryk for dårligt humør, stress og socialt underskud Økonomiske strategier Afholdenhed Undvigelse Akutløsninger Oplever at den knappe økonomi påvirker deres børn i hverdagen Kompenserende indkøb Gråzoneløsninger

17 Tegninger fra børn om, hvordan det er at være barn i en familie med hhv. mange og få penge Tager udgangspunkt i deres lokale virkelighed, og enkelte i deres eget liv Illustrerer levevilkårene for børn i familier med hhv. få og mange penge som mærkbart forskellige både materielt, økonomisk og i forhold til sindsstemningen i familien Forskelle i børnenes tegninger fra bygd, by og Nuuk

18 Tegninger fra børn om, hvordan det er at være barn i en familie med hhv. mange og få penge

19 Tegninger fra børn om, hvordan det er at være barn i en familie med hhv. mange og få penge

20 Tegninger fra børn om, hvordan det er at være barn i en familie med hhv. mange og få penge

21

22 FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Steen Wulff & Sissel Lea Nielsen

23 FN s Børnekonvention og Grønland Gældende siden 1993 Inkorporeret ved forordning af 2003 Rettigheder for børn Pligter for myndigheder

24 Artikel 27 i Børnekonventionen ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling

25 En tilstrækkelig levestandard ifølge Børnekonventionen Børn skal have til adgang til: tilstrækkelig og nærende mad passende tøj en rimelig bolig

26 En tilstrækkelig levestandard ifølge Børnekonventionen (fortsat): Børn skal kunne udvikle sig alderssvarende og fuldt ud Alle børn skal gives lige muligheder

27 Børn fra familier med knap økonomi har ikke adgang til basale nødvendigheder Mangel på tilstrækkelig og nærende mad Mangel på passende tøj Mangel på rimelig bolig

28 Børns udvikling hindres, når de er afskåret fra at kunne deltage i sociale sammenhænge, der koster penge påtager sig forældreroller lever i stressede familiemiljøer mistrives i klassesammenhænge mangler humør og livsglæde

29 Myndighederne har pligt til at yde materiel bistand og udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn til ernæring, beklædning og bolig

30 Børnekonventionen kræver, at myndighederne til enhver tid gennemfører alle tiltag i videst mulige omfang med henblik på så hurtigt og så effektivt som muligt at sikre ethvert barn en tilstrækkelig levestandard ved at benytte alle relevante ressourcer, der er rådighed i det grønlandske samfund.

31 hvis samfundets ressourcer ikke benyttes til fordel for en hurtig og effektiv sikring af en tilstrækkelig levestandard for alle børn, da skal ressourcerne omfordeles forældres manglende økonomiske ressourcer må ikke afskære børn fra en tilstrækkelig levestandard børn er individer med egne behov og ukrænkelige rettigheder børns levestandard skal være mindre afhængig af forældres indkomster og mere afhængig af ressourcer i samfundet

32 Ansvaret påhviler alle relevante myndigheder Primære ansvar hos Landsstyret Kommunernes ansvar i praksis Ansvar for at indhente assistance om nødvendigt

33 Konklusioner Børn fra familier med knap økonomi lever uden mulighed for at kunne nyde deres ret til en tilstrækkelig levestandard, som er indeholdt i Børnekonventionen Grønlandske myndigheder har ifølge Børnekonvention en pligt til hurtigst muligt at udbedre denne situation

34 FN s Børnekomité Fører konstruktiv dialog Beklager manglende viden Udsteder anbefalinger

35 FN s Børnekomité anbefaler, at øge den finansielle og ikke-finansielle støtte til børnefamilier med knap økonomi vedtage en handlingsplan til bekæmpelse af børnefattigdom og realisering af børns rettigheder skabe gennemsigtighed i andelen af landets offentlige ressourcer, som benyttes til at forbedre børns levestandard

36 FN s Børnekomité anbefaler, at tage særligt hensyn til befolkningen i fjerntliggende områder ved bekæmpelse af fattigdom reducere uligheder i distributionen af velstand og anvende landets økonomiske vækst til at støtte marginaliserede familier vedtage en officiel fattigdomsgrænse

37 Kontakt Tlf: / Mail: mipi@gh.gl Hjemmeside: