Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri"

Transkript

1 Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1

2 Summary med grafer og kommentarer. Baggrund Formålet med denne undersøgelse er at afdække befolkningens kendskab og holdning til Nøglehulsmærket. Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge. Formål Formålet med undersøgelsen er, at belyse Nøglehulsmærkets position i borgernes bevidsthed. Denne måling er en 0-punktsmålingen inden selve introduktionen af mærket. De parametre der primært er målt på er borgernes kendskab og forståelse for indholdet af Nøglehulsmærket, samt hvilken betydning mærket har for borgernes beslutningsproces. Målgruppe & screening Undersøgelsen er gennemført blandt personer i alderen år med helt eller delvist ansvar for dagligvareindkøb i husstanden. Der er indledningsvis i spørgeskemaet opstillet et spørgsmål med henblik på at komme frem til målgruppen. Danmark. Der er i alt udsendt 3807 invitationer via til personer i Zaperas Danmarkspanel. Deltagerne er udvalgt således, at de udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i aldersgruppen. I alt er der gennemført 1618 interview, hvoraf 1216 er inden for målgruppen. Sverige. Der er i alt udsendt 4502 invitationer via til personer i Zaperas Sverigespanel. Deltagerne er udvalgt således, at de udgør et repræsentativt udsnit af den svenske befolkning med udgangspunkt i aldersgruppen. I alt er der gennemført 1519 interview, hvoraf 1210 er inden for målgruppen. Norge. Der er i alt udsendt 5193 invitationer via til personer i Zaperas Norgespanel. Deltagerne er udvalgt således, at de udgør et repræsentativt udsnit af den norske befolkning med udgangspunkt i aldersgruppen. I alt er der gennemført 1519 interview, hvoraf 1223 er inden for målgruppen. Vejning af data Der er ikke foretaget nogen vejning af materialet, idet der ikke kendes et ideal for målgruppen. Baggrundskriterier Følgende baggrundskriterier er anvendt i rapporten: Køn Alder Geografi Husstandsindkomst Antal personer i husstanden Børn under 18 år i husstanden Uddannelse (sp. 21) Side 2

3 Etniske baggrund (Sp. 22) Kostvaner (sp. 2) Interesse for mad (sp. 3) Kendskab (sp. 4) (har svaret 2-5 på skalaen for det enkelte mærke) Statistik Talmaterialet er i tabellerne testet for signifikans, hvilket vil sige at talmaterialet er testet for markante afvigelser fra det forventelige. Der er anvendt Chi2-test og der er anvendt et konfidensinterval på 9. Hvis der optræder signifikante afvigelser i forbindelse med Chi2-test i tabelmaterialet er dette markeret med et + eller et - som fodnote. Hvis + angives, så er det fordi tallet er signifikant højere end totalen målt på basen og hvis - vises, så er det fordi tallet er signifikant lavere end tallet målt på basen. I Chi2-testen er tallene testet i forhold til uvejede tal. Ved anvendelse af et 9-konfidensinterval sikrer vi, at den sande værdi med 9 sandsynlighed er indeholdt i det estimerede interval. Analysens indhold Tabellerne og de efterfølgende grafer bygger på interview, der belyser følgende hovedpunkter: Borgernes kendskab til Nøglehulsmærket Borgernes forståelse af Nøglehulsmærket Kendskab til elementerne i Nøglehulsmærket Hvad associeres Nøglehulsmærket med Nøglehulsmærkets påvirkning af borgerne På hvilken måde, og i hvor høj grad, påvirkes borgerne Kendskab til forskellige mærker Offentliggørelse Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal Zapera angives tydeligt som kilde. Forud for offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal Zapera have pressemeddelelsen eller anden brug af resultaterne til godkendelse. Formålet hermed er alene at sikre, at vi analyseteknisk kan stå inde for brugen af resultaterne. Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR, hvorfor en tekst som følger skal inkluderes: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Zapera. Der er i alt gennemført 1216 (i Danmark), 1210 (i Sverige) og 1223 (i Norge). CAWI-interview med personer der er Helt eller delvist ansvarlige for dagligvareindkøb i husstanden, i perioden medio december 2008 til primo januar Side 3

4 Hovedresultater fra undersøgelsen Forbrugerens vaner Kostvanerne i de 3 lande er næsten ens, dog er der en svag tendens til, at der er lidt flere der har fødevareallergi og diabetes i Norge. Adfærden med hensyn til at læse varedeklarationen og/eller produktinformationer er relativ ens i de tre lande. I Danmark er det 47 % der ofte eller altid læser varedeklara- Tionen, i Sverige 48 % mens det kun er 37 % i Norge. Kendskab Kendskabet til mærkerne er ret forskelligt i de tre lande. I Danmark er Ø mærket det absolut mest kendte (71 %) og Max Havelaar/Fair Trade følger derefter (45 %). De øvrige mærker har et markant lavere kendskab. I Sverige er de to klart mest kendte mærker Nøglehulsmærket (74 %) og KRAV (72 %). Der er tre andre mærker der ligger mellem ca. 20 % og 30 %. I Norge er der tre mærker der har et kendskab på samme niveau. Debio er det mest kendte (27 %) derefter følger Max Havelaar/Fair Trade (24 %) og Nøglehulsmærket (20 %). I en sammenligning mellem de tre lande, ser man, at der i Sverige er et generelt større kendskab til mærkerne. I Danmark er der kun to mærker, der har et stort kendskab. I Norge er kendskabet på et lavere niveau end i de to andre lande. Kendskabet til Nøglehulsmærket i de tre lande er markant forskelligt. I Danmark er det stort set ukendt (1 %) mens det er meget kendt i Sverige (74 %) og i Norge ligger det på et noget lavere niveau (20 %). Hvad mener forbrugerne passer bedst på varer med Nøglehulsmærket. I Danmark er det mindre fedtindhold (23 %) og mindre sukkerindhold (18 %). I Sverige er fordelingen væsentlig anderledes. Her er det mindre fedtindhold (68 %) der er det vigtigste, fulgt af tre andre forhold der er på næsten samme niveau, nemlig mindre sukkerindhold (48 %), mere fiber (47 %) og mindre kalorieindhold (45 %). I Norge er de to vigtigste forhold mindre fedtindhold (37 %) og mindre sukkerindhold (36 %). I en sammenligning mellem de tre lande, er den vigtigste forskel, niveauet for ved ikke på henholdsvis 65 %, 9 % og 35 % i Danmark, Sverige og Norge. Dette korrelerer i høj grad med kendskabet til mærket. Side 4

5 Der er stor forskel på hvem forbrugeren tror, står bag Nøglehulsmærket. I Danmark svarer de fleste ved ikke (52 %). Derefter er der tre svar der er på samme niveau, nemlig nordiske myndigheder (12 %), nationale myndigheder (10 %) og fødevareindustrien (10 %). I Sverige svarer mange fødevareindustrien (33 %) eller ved ikke (25 %) og kun 5 % angiver nordiske myndigheder. I Norge svarer mange ved ikke (36 %). Herefter er der tre svar der er på samme niveau, nemlig fødevareindustrien (17 %), fødevareproducenter (16 %) og detailhandlen (15 %). Nordiske myndigheder bliver kun angivet af 7 %. Holdninger Hvad lægger forbrugeren vægt på når de køber madvarer? I Danmark er de to vigtigste forhold prisen (75 %) og indholdet af fedt (74 %). Derudover er der også en række andre forhold, hvor den vigtigste derefter er, indholdet af fiber (48 %). I Sverige er det vigtigste forhold prisen (72 %). Derefter følger to andre forhold, nemlig indholdet af sukker (51 %) og fedt (50 %). I Norge er det vigtigste forhold prisen (72 %). Derefter følger to andre forhold, nemlig indholdet af sukker (50 %) og fedt (48 %). Ved en sammenligning af de tre lande ser man, at prisen er vigtigst i alle tre lande. De største forskelle er, at der er meget fokus på fedt og økologi i Danmark. I Sverige lægges der specielt vægt på indholdet af sødemiddel, mens det i Norge er indholdet af salt der er fokus på. I Danmark er det 9 % der mener, at Nøglehulsmærket vil gøre det lettere at vælge sundere. De tilsvarende tal for Sverige og Norge er 24 % og 13 %. Ved en sammenligning mellem Sverige og Norge, og ved at inkludere nogen betydning, ses det, at mærket har noget større betydning i Sverige (72 %) end i Norge (52 %). I Danmark er tilliden til Nøglehulsmærket lille (10 %). I Sverige er tilliden ret høj (44 %), mens den i Norge (16 %) kun er lidt over det danske niveau. Side 5

6 Adfærd I Danmark er de mærker der betyder mest, når forbrugeren skal beslutter hvilken dagligvarer de skal købe, Ø mærket (33 %) fulgt af tre andre, Fuldkorn (23 %), GDA (20 %) og Max Havelaar/Fair Trade (18 %). For Max Havelaar/Fair Trade er det relativt lavt set i relation til kendskabet (45 %). I Sverige er de vigtigste mærker, KRAV (33 %), Nøglehulsmærket (30 %). Forskellen på mærkerne er dog relativ lille. Der er to mærker, der har mindre betydning, end man kunne have forvente. Det er Nøglehulsmærket og KRAV, idet de har et væsentligt højere kendskab end de øvrige mærker. I Norge er de vigtigste mærker, GDA (19 %), herefter følger to mærker, Debio (16 %) og Max Havelaar/Fair Trade (15 %). Forskellen på mærkerne er dog relativ lille. I Danmark har Nøglehulsmærket en meget lille betydning (3 %). I Sverige har det stor betydning (30 %) og i Norge er betydningen på et lavere niveau (12 %). Ved en sammenligning mellem Sverige og Norge, og ved at inkludere nogen betydning, ses det, at mærket har noget større betydning i Sverige (67 %) end i Norge (42 %). I Danmark er det meget få der køber madvarer med Nøglehulsmærket (5 %). I Sverige er andelen en del højere (27 %), mens niveauet i Norge (9 %) kun er lidt over det danske niveau. Ved en sammenligning mellem de tre lande, og ved at inkludere nogen betydning, ses det, at mærket har en del større betydning i Sverige (75 %) end i Norge (39 %), og kun en mindre betydning i Danmark. (19 %). Side 6

7 Side 8 Hvilket udsagn passer bedst på dine kostvaner? Kostvanerne i de 3 lande er næsten ens, dog er der en svag tendens til, at der er lidt flere der har fødevareallergi og diabetes i Norge. Side 9 Hvorledes vil du beskrive din interesse for mad? Interessen for mad i de 3 lande er næsten ens, dog med en tendens til, at der er en lidt større interesse i Sverige. Side Hvilke af følgende mærker kender du eller har du hørt om? Kendskabet til mærkerne er ret forskelligt i de tre lande. I Danmark er Ø mærket det absolut mest kendte (71 %) og Max Havelaar/Fair Trade følger derefter (45 %). De øvrige mærker har et markant lavere kendskab. I Sverige er de to klart mest kendte mærker Nøglehulsmærket (74 %) og KRAV (72 %). Der er tre mærker der ligger mellem ca. 20 % og 30 %. I Norge er der tre mærker, der har et kendskab på samme niveau. Debio er det mest kendte (27 %), derefter følger Max Havelaar/Fair Trade (24 %) og Nøglehulsmærket (20 %). I en sammenligning mellem de tre lande, ser man, at der i Sverige er et generelt større kendskab til mærkerne. I Danmark er der kun to mærker, der har et stort kendskab. I Norge er kendskabet på et lavere niveau end i de to andre lande. Side 7

8 Sp.2 Hvilke udsagn passer bedst på dine kostvaner? Jeg spiser normal kost 90% 88% 87% Jeg har fødevareallergi 3% 4% 6% Jeg har diabetes/sukkersyge Jeg er på diæt 4% 6% 4% Danmark (n=1216) Sverige (n=1210) Norge (n=1223) Andet 3% 4% 2% Ved ikke 0% 0% 0% 0% 20% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 8

9 Sp.3 Hvorledes vil du beskrive din interesse for mad? 100% 90% 11% 13% 12% 5 4,5 80% 4 70% 60% 41% 3,54 46% 3,64 39% 3,55 3,5 50% 3 40% 2,5 20% 38% 34% 42% 2 1,5 0% 8% 6% 6% 1% 1% 1% Danmark (n=1216) Sverige (n=1210) Norge (n=1223) 1 Har ingen interesse for mad (1) Har lille interesse for mad (2) Har nogen interesse for mad (3) Har stor interesse for mad (4) Har meget stor interesse for mad (5) Ved ikke Gennemsnit (1-5) Side 9

10 Sp.4 Hvilke af følgende mærker kender du eller har du hørt om? Base: Danmark (n=1216) Gennemsnit (0-4) KRAV 79% 4% 2% 2% 3% 0.31 GDA 58% 13% 13% 2% 3% 0.82 Ø mærket 1% 7% 20% 34% 37% 1% 2.99 Max Havelaar/Fair Trade 14% 12% 27% 29% 16% 1% 2.23 Nøglehulsmærket 84% 8% 3% 1% 3% 0.18 Fuldkorn 68% 13% 11% 4% 2% 4% % 20% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har aldrig hørt om (0) Har hørt om, men kender næsten intet til (1) Kender lidt til (2) Kender rimelig godt (3) Kender virkelig godt (4) Ved ikke Side 10

11 Sp.4 Hvilke af følgende mærker kender du eller har du hørt om? Base: Sverige (n=1210) Gennemsnit (0-4) KRAV 4% 24% 33% 39% 3.05 FairTrade 28% 1 23% 16% 16% 2% 1.78 Svenskt Sigill 1 24% 16% 12% 2% 1.86 Rättvisemärkt 26% 2 27% 12% 7% 2% 1.49 Nøglehulsmærket 1% 4% 20% 33% 41% 1% 3.11 GDA 67% 12% 11% 4% 3% 4% % 20% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har aldrig hørt om (0) Har hørt om, men kender næsten intet til (1) Kender lidt til (2) Kender rimelig godt (3) Kender virkelig godt (4) Ved ikke Side 11

12 Sp.4 Hvilke af følgende mærker kender du eller har du hørt om? Base: Norge (n=1223) Gennemsnit (0-4) Debio 20% 22% 29% 18% 9% 2% 1.72 GDA 66% 14% 2% 4% 0.56 Max Havelaar/Fair Trade 26% 21% 27% 18% 6% 2% 1.56 Nøglehulsmærket 2 24% 28% 1 3% 1.5 0% 20% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har aldrig hørt om (0) Har hørt om, men kender næsten intet til (1) Kender lidt til (2) Kender rimelig godt (3) Kender virkelig godt (4) Ved ikke Side 12

13 Side 14 Hvilke af følgende mærker kender du eller har du hørt om? Nøglehulsmærket Kendskabet til Nøglehulsmærket i de tre lande er markant forskelligt. I Danmark er de stort set ukendt (1 %) mens det er meget kendt i Sverige (74 %) og i Norge ligger det på et noget lavere niveau (20 %). Side 15 Kender du eller har du hørt om Nøglehulsmærket på madvarer? Kendskab til Nøglehulsmærket på madvarer viser det samme mønster, som kendskabet til mærket. Niveauerne i de tre lande er henholdsvis 6 %, 68 % samt 24 %. Side 16 Hvor kender du Nøglehulsmærket fra? Danmark skiller sig ud ved et meget lavt kendskab, men de der kender det, kender det fra madvarer (14 %) og butikker (16 %). Det samme mønster gælder i Sverige og Norge. Her er de tilsvarende tal for Sverige 73 % og 55 % og for Norge 38 % og 44 %. Fælles for de tre lande er, at mærket primært er kendt fra madvarer og butikker. Side 13

14 Sp.4 Hvilke af følgende mærker kender du eller har du hørt om? "Nøglehulsmærket" 100% 90% 80% 70% 60% 3% 1% 3% 1% 3% 8% 1 41% 3,11 28% 4 3,5 3 2,5 50% 2 40% 84% 33% 24% 1,50 1,5 20% 0% 20% 2 0,18 4% 1% Danmark (n=1216) Sverige (n=1210) Norge (n=1223) Har aldrig hørt om (0) Har hørt om, men kender næsten intet til (1) Kender lidt til (2) Kender rimelig godt (3) Kender virkelig godt (4) Ved ikke Gennemsnit (0-4) 1 0,5 0 Side 14

15 Sp.5 Kender du eller har du hørt om Nøglehulsmærket på madvarer? Base: Kender Nøglehulsmærket 100% 1% 5 90% 80% 70% 12% 34% 3,97 19% 4,5 4 60% 50% 58% 34% 37% 2,88 3,5 3 40% 2,5 20% 2,01 27% 38% 2 23% 1,5 0% 1% Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) Har aldrig hørt om (1) Har hørt om, men kender næsten intet til (2) Kender lidt til (3) Kender rimelig godt (4) Kender virkelig godt (5) Ved ikke Gennemsnit (1-5) 1 Side 15

16 Sp.6 Hvor kender du Nøglehulsmærket fra? Base: Kender Nøglehulsmærket Madvarer 14% 38% 73% Butikker 16% 44% 5 Tilbudsaviser 6% 23% 17% Internettet 9% 6% Tv/radio 9% 2 29% Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) Aviser/blade/magasiner 17% 3 Venner/familie/kollegaer etc. 4% 2% 16% Andet sted 6% 2% Husker ikke 6% 1 44% 0% 20% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 16

17 Side 18 Hvor synligt syntes du generelt, at Nøglehulsmærket er? Der er meget stor forskel på hvor synligt mærket er. For Danmark er det 2 %, Sverige 49 % og Norge 12 %. Mønstret er det samme, som ses i kendskabet til mærket, dog på et lavere niveau. Ved en sammenligning af de tre lande ser man, at prisen er vigtigst i alle lande. De største forskelle er, at der er meget fokus på fedt og økologi i Danmark. I Sverige lægges der specielt vægt på indholdet af sødemiddel, mens det i Norge er indholdet af salt der er fokus på. Side 19 Hvor ofte læser du varedeklarationen og/eller produktinformationer, når du køber madvarer? Adfærden i Danmark (47 %) og Sverige (48 %) er næsten den samme, mens det er noget anderledes i Norge (37 %). Side 20 vægt på? Når du køber madvarer, hvad lægger du så I Danmark er de to vigtigste forhold prisen (75 %) og indholdet af fedt (74 %). Derudover er der også en række andre forhold, hvor den vigtigste derefter er, indholdet af fiber (48 %) I Sverige er det vigtigste forhold prisen (72 %). Derefter følger to andre forhold, nemlig indholdet af sukker (51 %) og fedt (50 %). I Norge er det vigtigste forhold prisen (72 %). Derefter følger to andre forhold, nemlig indholdet af sukker (50 %) og fedt (48 %). Side 17

18 Sp.7 Hvor synligt syntes du generelt, at Nøglehulsmærket er? Base: Kender Nøglehulsmærket 100% 90% 20% 2% 6% 12% 1% 5,00 4,50 80% 70% 2% 43% 11% 4,00 60% 3,43 40% 3,50 50% 38% 3,00 40% 2,67 2,50 20% 0% 37% 1,80 11% 1% 6% Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) Slet ikke synligt (1) I mindre grad synligt (2) I nogen grad synligt (3) I høj grad synligt (4) I meget høj grad synligt (5) Ved ikke Gennemsnit (1-5) 2,00 1,50 1,00 Side 18

19 Sp.8 Hvor ofte læser du varedeklarationen og/eller produktinformationer, når du køber madvarer? 100% 7% 7% 4 90% 3,5 80% 70% 40% 38% 3 60% 2,33 2,34 2,5 50% 2, % 40% 33% 33% 1,5 1 20% 16% 16% 23% 0,5 0% 3% 3% 4% Danmark (n=1216) Sverige (n=1210) Norge (n=1226) Aldrig (0) Sjældent (1) En gang i mellem (2) Ofte (3) Altid (4) Ved ikke Gennemsnit (0-4) 0 Side 19

20 Sp.9 Når du køber madvarer, hvad lægger du så vægt på? Indholdet af salt 4% 4% 17% Indholdet af sukker 40% 51% 50% Indholdet af fedt 50% 48% 74% Indholdet af fiber og/eller fuldkorn 37% 37% 48% Indholdet af sødemiddel 13% 28% 40% Indholdet af transfedtsyrer Indholdet af tilsætningsstoffer 1 22% 2 34% 31% 42% Danmark (n=1216) Sverige (n=1210) Norge (n=1223) Indholdet af konserveringsmiddel 17% 21% 19% At det er økologisk 11% 20% Prisen 7 72% 72% Andet 9% 11% 1 Ved ikke 1% 2% 3% 0% 20% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 20

21 Side 22 Hvilke svar passer bedst på varer med Nøglehulsmærket? I Danmark er det mindre fedtindhold (23 %) og mindre sukkerindhold (18 %). I Sverige er fordelingen væsentlig anderledes. Her er det mindre fedtindhold (68 %) der er det vigtigste, fulgt af tre andre forholde der er på næsten samme niveau, nemlig mindre sukkerindhold (48 %), mere fiber (47 %) og mindre kalorieindhold (45 %). I Norge de to vigtigst forhold mindre fedtindhold (37 %) og mindre sukkerindhold (36 %). I en sammenligning mellem de tre lande, er den vigtigste forskel niveauet for ved ikke (65 %, 9 % og 35 %). Dette korrelerer i høj grad med kendskabet til mærket. Side 23 Hvad forbinder du Nøglehulsmærket med? I Danmark er kendskabet lavt, men blandt dem der kender mærket, forbinder de fleste det med sundhed (27 %). I Sverige og Norge er det henholdsvis 70 % og 57 % der forbinder mærket med sundhed. Side 21

22 Sp.10 Hvilke svar passer bedst på varer med Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket Mindre kalorieindhold 9% 2 4 Mindre fedtindhold 23% 37% 68% Mindre sukkerindhold 18% 36% 48% Mindre saltindhold 12% 19% 24% Mere indhold af fiber og/eller fuldkorn Ingen tilsætningsstoffer Ingen konserveringsmidler 16% 7% 12% 8% 6% 8% 47% Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) Miljøvenligt 7% 18% 18% Økologisk 3% 14% 13% Andet 1% 2% 2% Ved ikke 9% 3 6 0% 20% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 22

23 Sp.11 Hvad forbinder du Nøglehulsmærket med? Base: Kender Nøglehulsmærket Sundhed 27% 57% 70% Kvalitet 8% 20% Miljø 16% 19% 22% Et nemmere valg 8% 12% 2 Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) Pris 1% 2% 2% Andet 1% 3% 2% Ved ikke 4% 22% 50% 0% 20% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 23

24 Side 25 I hvilken grad vil Nøglehulsmærket, gøre det lettere for dig at vælge sundere mad? I Danmark er det 9 % der mener det bliver lettere at Vælge. De tilsvarende tal for Sverige og Norge er 24 % og 13 %. Ved en sammenligning mellem Sverige og Norge, og ved at inkludere nogen betydning, ses det, at mærket har noget større betydning i Sverige (72 %) end i Norge (52 %). Det samme mønster ses på side 30 Herefter er der tre svar, der er på samme niveau, nemlig fødevareindustrien (17 %), fødevareproducenter (16 %) og detailhandlen (15 %). Nordiske myndigheder bliver kun angivet af 7 %. Side Hvilken betydning har følgende mærker for dig, når du beslutter hvilken dagligvarer du skal købe? I Danmark er de mærker der betyder mest, Ø mærket (33 %) fulgt af tre andre, Fuldkorn (23 %), GDA (20 %) og Max Havelaar/Fair Trade (18 %). For Max Havelaar/Fair Trade er det lidt lavt set i relation til kendskabet (45 %) I Sverige er de vigtigste mærker, KRAV (33 %), Nøglehulsmærket (30 %). Forskellen på mærkerne er dog relativ lille. Der er to mærker, der har mindre betydning end man kunne have forvente. Det er Nøglehulsmærket og KRAV, idet de har et væsentligt højere kendskab end de øvrige mærker. I Norge er de vigtigste mærker, GDA (19 %), herefter følger to mærker, Debio (16 %) og Max Havelaar/Fair Trade (15 %). Forskellen på mærkerne er dog relativ lille. Side 24

25 Sp.12 I hvilken grad vil Nøglehulsmærket, gøre det lettere for dig at vælge sundere mad? Base: Kender Nøglehulsmærket 100% 90% 2% 24% 5 4,5 80% 22% 51% 2% 4 70% 11% 60% 3,5 50% 40% 20% 0% 2,91 3% 48% 6% 2,69 39% 2,72 19% 11% 13% 17% 12% 11% Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) 3 2,5 2 1,5 1 Slet ikke (1) I mindre grad (2) I nogen grad (3) I høj grad (4) I meget høj grad (5) Ved ikke Gennemsnit (1-5) Side 25

26 Sp.13 Hvilken betydning har følgende mærker for dig, når du skal beslutte hvilke dagligvarer du skal købe? Base: Danmark - Har hørt om mærket Gennemsnit (1-5) Ø mærket (n=1190) 1 20% 29% 18% 1 3% 2.97 Max Havelaar/Fair Trade (n=1025) 19% 2 33% 12% 6% 4% 2.59 Nøglehulsmærket (n=153) 24% 22% 21% 2% 1% 31% 2.08 KRAV (n=215) 21% 2 22% 6% 3% 23% 2.27 GDA (n=472) 16% 23% 3 13% 7% 8% 2.69 Fuldkorn (n=349) 1 20% 31% 1 8% 11% % 20% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ingen betydning (1) Lille betydning (2) Nogen betydning (3) Stor betydning (4) Meget stor betydning (5) Ved ikke Side 26

27 Sp.13 Hvilken betydning har følgende mærker for dig, når du skal beslutte hvilke dagligvarer du skal købe? Base: Sverige - Har hørt om mærket Gennemsnit (1-5) KRAV (n=1201) 1 18% 32% 21% 12% 2% 2.97 FairTrade (n=852) 17% 21% 31% 1 6% 2.77 Svenskt Sigill (n=1002) 22% 23% 29% 14% 8% 2.53 Rättvisemärkt (n=873) 19% 24% 11% 2.54 Nøglehulsmærket (n=1193) 1 18% 37% 21% 9% 1% 2.9 GDA (n=359) 2 26% 2 11% 3% 11% % 20% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ingen betydning (1) Lille betydning (2) Nogen betydning (3) Stor betydning (4) Meget stor betydning (5) Ved ikke Side 27

28 Sp.13 Hvilken betydning har følgende mærker for dig, når du skal beslutte hvilke dagligvarer du skal købe? Base: Norge - Har hørt om mærket Gennemsnit (1-5) Debio (n=959) 26% 26% 29% 6% 4% 2.41 GDA (n=370) 19% 26% 28% 12% 7% 8% 2.6 Max Havelaar/Fair Trade (n=880) 2 28% 29% 3% 2.39 Nøglehulsmærket (n=889) 27% 2 9% 3% 6% % 20% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ingen betydning (1) Lille betydning (2) Nogen betydning (3) Stor betydning (4) Meget stor betydning (5) Ved ikke Side 28

29 Side 30 Hvilken betydning har Nøglehulsmærket for dig, når du skal beslutte hvilken dagligvarer du skal købe? I Danmark har mærket en meget lille betydning (3 %). I Sverige har det stor betydning (30 %). I Norge er betydningen på et lavere niveau (12 %). Ved en sammenligning mellem Sverige og Norge, og ved at inkludere nogen betydning, ses det, at mærket har noget større betydning i Sverige (67 %) end i Norge (42 %). Det samme mønster ses på side 25 Side 31 I hvilken grad har du tillid til Nøglehulsmærket? I Danmark er tilliden til mærket lille (10 %). I Sverige er tilliden ret høj (44 %), mens den i Norge (16 %) kun er lidt over det danske niveau. Side 32 Hvem tror du står bag Nøglehulsmærket? I Danmark svarer de fleste ved ikke (52 %). Derefter er der tre svar der er på samme niveau, nemlig nordiske myndigheder (12 %), nationale myndigheder (10 %) og fødevareindustrien (10 %). I Sverige svarer mange fødevareindustrien (33 %) eller ved ikke (25 %) og kun 5 % angiver nordiske myndigheder. I Norge svarer mange ved ikke (36 %). Side 29

30 Sp.13 Hvilken betydning har Nøglehulsmærket for dig, når du skal beslutte hvilke dagligvarer du skal købe? Base: Har hørt om Nøglehulsmærket 100% 90% 80% 70% 60% 50% 31% 2% 1% 21% 1% 9% 21% 37% 2,90 6% 3% 9% 5 4,5 4 3,5 3 40% 20% 22% 2,08 18% 2 2,32 2,5 2 24% 1 27% 1,5 0% Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) Slet ingen betydning (1) Lille betydning (2) Nogen betydning (3) Stor betydning (4) Meget stor betydning (5) Ved ikke Gennemsnit (1-5) 1 Side 30

31 Sp.14 I hvilken grad har du tillid til Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket 100% 5 90% 28% 4,5 80% 70% 50% 39% 1% 4 60% 3,35 1 3,5 50% 40% 1% 9% 2,75 24% 38% 40% 2,98 3 2,5 2 20% 0% 8% 11% 7% 4% 4% Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) 1,5 1 Slet ikke (1) I mindre grad (2) I nogen grad (3) I høj grad (4) I meget høj grad (5) Ved ikke Gennemsnit (1-5) Side 31

32 Sp.15 Hvem tror du står bag Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket Nationale myndigheder Fødevareproducenter 13% 18% 16% Fødevareindustrien 17% 33% Detailhandlen EU 3% 4% 8% 2% 4% 1 Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) Nordiske myndigheder 7% 12% Andre 1% 1% Ved ikke 2 36% 52% 0% 20% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 32

33 Side 34 Når du køber madvarer, hvor ofte køber du så varer med Nøglehulsmærket? I Danmark er det meget få der køber madvarer med mærket (5 %). I Sverige er andelen en del højere (27 %), mens niveauet i Norge (9 %) kun er lidt over det danske niveau. Ved en sammenligning mellem de tre lande, og ved at inkludere nogen betydning, ses det, at mærket har en del større betydning i Sverige (75 %) end i Norge (39 %), og kun en lille betydning i Danmark. (19 %). Det samme mønster ses på side 30. Side 35 Hvor ofte køber du madvarer med Nøglehulsmærket inden for følgende kategorier? I Danmark er der ikke nogen kategorier der skiller sig ud. I Sverige er der specielt en kategori der har en markant højere frekvens, nemlig brød og knækbrød (2,17). Herefter er der en del der ligger på et lidt lavere niveau. Det er Müesli og morgenmadsprodukter (1,72) samt mælkeprodukter (1,65). I Norge er der ikke nogen kategorier der skiller sig ud. Side 33

34 Sp.16 Når du køber madvarer, hvor ofte køber du så varer med Nøglehulsmærket? Base: Kender Nøglehulsmærket 100% 90% 7% 1% 26% 4 3,5 80% 70% 46% 26% 1% 8% 3 60% 2,5 50% 2, % 14% 48% 1,51 1,5 20% 1,12 18% 24% 1 0% 1 17% 11% 4% Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) Aldrig (0) Sjældent (1) En gang i mellem (2) Ofte (3) Altid (4) Ved ikke Gennemsnit (0-4) 0,5 0 Side 34

35 Sp.16B Hvor ofte køber du madvarer med nøglehulsmærket inden for følgende kategorier? Base: Kender Nøglehulsmærket Kød og kødprodukter Fisk og fiskeprodukter 0,81 0,91 0,91 1,02 1,33 1,51 Danmark (n=153) Sverige (n=1193) Norge (n=889) Færdigmiddagsretter Sandwich, wraps og lignende Saucer og dressinger 0,61 0,66 0,61 0,66 0,71 0,78 0,99 1,04 1,15 Mælkeprodukter (ikke ost) 0,94 0,93 1,65 Ost 0,85 1,04 1,54 Margarine og olier 0,86 1,11 1,58 Brød og knækbrød 1,14 1,33 2,17 Mel og kornprodukter 0,93 1,33 1,16 Müesli og morgenmadsprodukter Anden produktkategori 0,85 1,13 0,85 0,99 1,36 1,72 Gennemsnit: 0=Aldrig 4=Altid Side 35

36 Afsluttende kommentarer. Undersøgelsen viser, at borgerne i de tre lande er ret ens med hensyn til kostvaner. Ligeledes viser analysen, at prisen en meget vigtig parameter i alle tre lande, når forbrugeren vælger madvarer. Der er relativ store forskelle på hvilke mærker, der er kendt og på kendskabsniveauet for de forskellige mærker. Nøglehulsmærket står klart stærkere i Sverige end i Norge. Da Nøglehulsmærket er i en introduktionsfase i Danmark, kan man ikke direkte sammenligne mærkets position i Danmark med Sverige og Norge. En stor del af forbrugerne forbinder Nøglehulsmærket med sundhed, mens der er stor usikkerhed om hvem der står bag mærket. I tabelmaterialet kan der findes mere detaljerede informationer omkring undersøgelsens resultater. Der er en tabelrapport for hvert land, samt en fælles rapport for de tre lande med Summery med grafer og kommentarer. Når undersøgelsen gentages, vil det i langt højere grad være muligt at sammenligne de tre lande og vurdere Nøglehulsmærkets betydning i hvert af de tre lande. Den Michael Petersen Zapera A/S Side 36

Livsmedelsverket, Mattilsynet og

Livsmedelsverket, Mattilsynet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Livsmedelsverket, Mattilsynet og Helsedirektoratet Kendskab til Nøglehulsmærket i DK, S og NO Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København,

Læs mere

Fokus i undersøgelsen side 7-11. Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side 12-14. Offentliggørelse af data side 15-16

Fokus i undersøgelsen side 7-11. Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side 12-14. Offentliggørelse af data side 15-16 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kendskab til Nøglehulsmærket og kampagnen Nemt at vælge sundere Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, april 2010

Læs mere

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Contact: Dorte Barfod +45 35 200 654 dorte-barfod@yougov.com Jeanette Bertelsen +45 35 200 641 jeanette.bertelsen@yougov.com 1 Metode

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen - Nøglehullet - kendskab og kundskab (efterår 2011) - Nøglehullet - ude og på farten (nulpunktsmåling) Kommentarrapport med grafer for hovedresultater

Læs mere

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskernes syn på elbiler 2014 YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskerne kræver politisk handling Politikerne bør gøre en særlig indsats for at fremme elbilen i Danmark Sp. 8 Mener du, at

Læs mere

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner Befolkningsundersøgelse 2013 Gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket Resultater og hovedkonklusioner Indhold Introduktion Baggrund

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt Operate Miljømærkning generelt Oktober 2010 DK2010-0965 1 Indholdsfortegnelse 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer 2 1 Metodebeskrivelse 3 1 Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen

Læs mere

Medievaner 2016. Koda

Medievaner 2016. Koda Medievaner 2016 Koda Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe

Læs mere

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015 Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket Befolkningsundersøgelse november/december 2015 Indhold Metode side 3-9 Hovedresultater i opsummering side 10-15 Præsentation af

Læs mere

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater 2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,

Læs mere

Danske Erhvervsskoler

Danske Erhvervsskoler Danske Erhvervsskoler Undersøgelse om virksomheders kendskab til samt erfaring med erhvervsskolernes praktikordning Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

YouGov-analyse om Nøglehullet

YouGov-analyse om Nøglehullet YouGov-analyse om Nøglehullet DANSKERNES KENDSKAB TIL NØGLEHULLET DANSKERNES KUNDSKAB OM NØGLEHULLET DANSKERNES KAMPAGNEKENDSKAB Rapport April 2017 Udarbejdet af: Simon Bugge Jensen simon.jensen@yougov.com

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Baggrund og metode. Summary. Tabeller. Åbne besvarelser. Spørgeskema

Indholdsfortegnelse. Baggrund og metode. Summary. Tabeller. Åbne besvarelser. Spørgeskema Faglærte i byggebranchen 17. marts 3. april 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København N - Tel 70 27 22 24 -

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse

Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Formål og målsætninger... 2 2.1 Konkret... 2 2.1.1 Kundskab om efterlevelse af Nøglehulsreglerne...

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har oplevet, at deres ægtefælle/samlever er gået bort ved døden Grafikrapport København,

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

KPMG Oktober/november 2009

KPMG Oktober/november 2009 KPMG CSR undersøgelse Jobno. DK2009-805 Oktober/november 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18-74 år.

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18-74 år. Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 18. - 19. november 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe: Undersøgelsen er

Læs mere

Madkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider

Madkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider Madkulturen DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider YouGov oktober 2014 Indhold Baggrund og metode side 3-6 Hovedresultater i opsummering side 7-9 Resultater med grafer..side 10-15 Børns deltagelse

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har fået permanent nedsat erhvervsevne Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Yougovs Danmarkspanel

Yougovs Danmarkspanel Yougovs anmarkspanel en stribe artikler tager danskerne stilling til aktuelle politiske emner anskerne vil skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet ved lavere skat, flere indvandrere i job og lavere sygefravær.

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2015 Indhold Metode side 3-6 Resultater side 7-66 Om YouGov side 67-69

Læs mere

Musik-organisationerne og Kulturministeriet. Marts 2003

Musik-organisationerne og Kulturministeriet. Marts 2003 Musik-organisationerne og Marts 2003 KOMMENTARRAPPORT Musik-organisationerne og Udarbejdet af: Katja Elberg Kirsten Have Indholdsfortegnelse Management Insights...3 Behovsanalyse...6 Analyse Set-up...7

Læs mere

Det Sociale Netværk HEADSPACE

Det Sociale Netværk HEADSPACE Det Sociale Netværk HEADSPACE Metodebeskrivelse Baggrund & formål Foreningen Det Sociale Netværk har i samarbejde med en række kommuner taget initiativ til, at iværksætte en række Headspace centre, som

Læs mere

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse > Baggrund of formål > Spørgsmål i undersøgelsen > Datagrundlag Del

Læs mere

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet Skilsmisse og privatøkonomi august 2014 Penge- og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 31-10-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 24 måneder er flyttet papirløst sammen med en partner Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskernes forbrug af stearinlys Minirapport fra Bolius, november 2014 1 Et helejet Realdaniaselskab Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Læs mere

6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer

6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer 6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer Agenda 6 om dagens historie Danskernes indtag af frugt og grønt Hvor ligger

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til

Læs mere

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet Bankrådgiver 2014 Penge og pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet forældre for første gang Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af:

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund

Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund Om Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen Om Nøglehullet Om de 8 kostråd og Nøglehulsopskrifter Nøglehulsaktiviter på Madskolen Workshop Mette Gjerskov

Læs mere

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Nyt initiativ under: Pressemeddelelse Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Mere end halvdelen af alle unge mellem 15 25 år har personlige problemer, der påvirker

Læs mere

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009 Ældre Sagen Pensionsforhold Jobno. DK2009-373 22. maj 13. juni 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70 27

Læs mere

Adecco A/S 7.-14. marts 2006

Adecco A/S 7.-14. marts 2006 Adecco A/S Rekruttering - Danmark Jobnr. DK2005-1104 7.-14. marts 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Management Summary Grafer Tabeller Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København

Læs mere

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Operate A/S 25. 29. oktober 2007

Operate A/S 25. 29. oktober 2007 Jobno. DK2007-989 25. 29. oktober 2007 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2007 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København N - Tel 70 27 22 24 - Fax 70 27 22 25 -

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale

Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale J. nr. 82.16.05P27 1 Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Kultur, Fritid og Idræt 20. december 2010 Caféen er beliggende i forbindelse med Gladsaxe

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Papirløst samlevende 2014 Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 25-04-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken viewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken Foretaget august 2005 For: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2.sal 2600 Glostrup Af: viewsektionen, Danmarks Statistik Sejrøgade

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark

Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning

Læs mere

DK2013-19379 Feltperiode: 17-05-2013-27-05-2013

DK2013-19379 Feltperiode: 17-05-2013-27-05-2013 Feltperiode: 17-05-2013-27-05-2013 Gennemført af YouGov PlanMiljø ps YouGov 2013 Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 17. - 27. maj 2013 via

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute

RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute DSB RepTrak 2006 DANMARK 1 Indholdsfortegnelse Sektion 1: Introduktion 3 Sektion 2: DSBs Omdømmelandskab 11 Sektion

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Krav til

Læs mere

Hvad skal der stå på varen?

Hvad skal der stå på varen? Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling

Læs mere

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013 Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger August 2013 ISBN 978-87-92689-81-8 August 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK. Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

LÆSER- OG BRUGERANALYSE

LÆSER- OG BRUGERANALYSE Interviewperiode: 20. 24. februar 2006 GALLUP ADHOC LÆSER- OG BRUGERANALYSE Projektnr.: 41081 Kunde: Lastbil Magasinet A/S Rapporteringsmåned: Rosensgade 46, 1. Februar 2006 8300 Odder Denne rapport må

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Stofa Kanalpræferencer 2012

Stofa Kanalpræferencer 2012 Stofa Kanalpræferencer 2012 DOA Sønderborg Oktober 2012 2012 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Om undersøgelsen 6 Resultater Kanalpræferencer 9 Resultater - Svarpersonernes profil 19 2010 2012 Side 2 Undersøgelsens

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Kære forældre. Madpakker

Kære forældre. Madpakker KOSTPOLITIK Kære forældre Vi har i bestyrelsen og personalegruppen besluttet, at vi i Børne- og Familiehuset har en kostpolitik. Denne indebærer, at børnene skal have en sund og ernæringsrigtig mad, den

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Dokumentation af interviewundersøgelser

Dokumentation af interviewundersøgelser Dokumentation af interviewundersøgelser Varedeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter:

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Danmarkspanel uge 47 2015. DIGNITY - Tortur

Danmarkspanel uge 47 2015. DIGNITY - Tortur Danmarkspanel uge 47 DIGNITY - Tortur Om analysen Vil du vide mere? Metode Undersøgelsen er foretaget i A&B Analyses Danmarkspanel. Panelet består af ca. 15.000 tilfældigt udvalgte danskere. Indsamling

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år Vilde dyr Målgruppe: Den danske befolkning - 18+ år Sp.22 Hvad er din overordnede holdning til at se shows med vilde dyr? Med "shows med vilde dyr" menes underholdning, der foregår foran et publikum, hvor

Læs mere

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt F i o I s t r æ d e 1 7 E P o s t b o k s 2 1 8 8 2663 - DeSK2eftIgelse m.v. - Bilag 4 T e l e f o n 7 7 4 1 7 7 4 1 a T e I e fa x 7 7

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Brugertilfredshedsundersøgelse beboere i plejebolig 2015 Totalundersøgelse Antal beelser: 471 Svarprocent: 51,64% Frederiksberg 2015 Side 1 ud af 15 sider Introduktion Frederiksberg

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere