Palliativ medicin som lægeligt fagområde
|
|
- Silje Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Palliativ medicin som lægeligt fagområde Baggrund Som reaktion på den tiltagende hospitalisering af døden, fokus på kurativ behandling, manglende fokus på smerte- og symptomlindring hos terminalt syge og uhelbredelige patienter og tiltagende tabuisering af døden og dødelig sygdom, udvikledes hospicefilosofien i begyndelsen af 60 erne i England. I 1976 blev det første hospitalsbaserede palliative team etableret på St. Thomas Hospital i London, og efterhånden udviklede den palliative indsats sig også inden for det nationale sundhedsvæsen, og behovet for at ensrette og evidensbasere den palliative indsats blev påtrængende. Fra National Council for Hospice and Specialist Palliative Care Services (NCHSPCS), fra The National Institute for Clinical Excellence (NICE) og fra Standard for Palliasjon Norsk Forening for Palliativ Medisin er der de seneste år kommet retningslinier og anbefalinger for den palliative indsats. I England og andre europæiske lande, inklusive de øvrige nordiske lande findes professorater og lektorater i palliativ medicin. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 1999, Kræftplanen fra 2000 og Amtsrådsforeningens redegørelse fra 2001, kræftplan II fra 2005 peger alle på behovet for at udvikle en national plan for palliativ indsats i Danmark, der følger WHOs anbefalinger. Danske Regioner har udvidet de sygdomsspecifikke Danske Multicenter Cancer Grupper (DMCG er) med bl.a. DMCG-PAL for palliativ indsats i I 2010 påbegyndes Kræftplan III som også kommer til at inkludere afsnit om palliation. Kræftens Bekæmpelse vil opslå et professorat i Palliativ Medicin senere dette år. Derudover er der i 2009 etableret Palliativ Videnscenter (PAVI) som er et nationalt center som har til formål at sikre udvikling, høj faglig kvalitet og spredning af viden i den palliative indsats i Danmark. PAVI finansieres i 3 år privat fra Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse og er etableret i samarbejde mellem flere nationale palliative organisationer. Der er over de sidste fem år etableret en række hospicer og palliative team i de fem regioner. Der er nu 18 team og 14 hospicer i Danmark ifølge PAVI s projekt: Kortlægning af den specialiserede palliative indsats i Danmark (2009). Både internationalt og nationalt er tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og koordination en særlig udfordring i den palliative indsats, idet at patienten følges uanset hvor i sektorerne patienten på et givet tidspunkt opholder sig. Afgrænsning eller definition Palliativ medicin er det lægelige fagområde, der omhandler den lindrende og livskvalitetsforbedrende indsats for patienter med en uhelbredelig og livstruende sygdom, og for deres pårørende. I den palliative indsats tager man udgangspunkt i patientens symptomer og ikke deres grundsygdom, og patientens og de pårørendes oplevelse af situationen vil være styrende for indsatsen. WHO s definition af palliativ indsats fra 2002 ses i Boks 1. Der fokuseres på øget livskvalitet for patient og familie, omfattende behandling ud fra helhedsperspektiv, tværfaglighed og omsorg for pårørende også efterladte.
2 Den videnskabelige indsats i palliation dækker et bredt område og forskning i palliation er et relativt nyt forskningsområde i Danmark såvel som internationalt, der er præget af en stor diversitet[1]. Det gælder både i emner, metoder og med hensyn til de professionelle, der udfører forskningen, hvilket korrelerer godt med, at den palliative indsats er multidisciplinær og tværfaglig, og alle sider af denne indsats er værd at belyse, optimere og gøre evidensbaseret. Forskning i palliation er desuden svær at afgrænse, da mange aspekter af den palliative indsats har en glidende overgang til det ikke-palliative område[1,2]. Boks 1. Definitionen af palliativ indsats, WHO 2002 [3] Palliative care is an approach that improves the quality of life of patients and their families facing the problems associated with life-threatening illness, through the prevention and relief of suffering by means of early identification and impeccable assessment and treatment of pain and other problems, physical, psychosocial and spiritual. Palliative care: Provides relief from pain and other distressing symptoms Affirms life and regards dying as a normal process Intend neither to hasten or postpone death Integrates the psychosocial and spiritual aspects of patient care Offers a support system to help patients live as actively as possible until death Offers a support system to help the family cope during the patient s illness and in bereavement Uses a team approach to address the needs of patients and their families, including bereavement counselling, if indicated Will enhance quality of life and may also positively influence the course of illness Is applicable early in the course of illness, in conjunction with other therapies that are intended to prolong life, such as chemotherapy or radiation therapy, and includes those investigations needed to better understand and manage distressing clinical complications WHO 2002 Behovet for palliativ indsats stiger med tiltagende sygdomsprogression og kulminerer ofte i den sidste levetid, men der er ingen entydig afgræsning af, hvor langt tilbage i sygdomsforløbet, den palliative indsats strækker sig. En klassisk illustration af dette ses som figur 1, og bruges ofte til at understrege, at palliativ indsats er meget mere end terminal pleje og behandling. Figur 1. Behov for palliativ indsats gennem et sygdomsforløb. Den skrå linje illustrerer det stigende behov gennem forløbet. Diagnose Død Sorg
3 Begrundelse Lægelige specialister i palliation har som udgangspunkt ansættelse i en specialiseret palliativ enhed (palliative team, palliative afdelinger, hospicer) og varetager direkte patientkontakt til patienter med brug for en specialiseret indsats, hvor patienten opholder sig (på hospital, hospice, plejehjem og i patientens eget hjem). Specialisterne har desuden også en vigtig funktion som samarbejdspartner, rådgiver og underviser for professionelle på basalniveau af den palliative indsats (både for professionelle i primærsektoren og i sekundærsektoren). Evidensen for de behandlingsprincipper, som anvendes i den palliative behandling, er endnu sparsom men der er et spirende forskningsmiljø inden for dette område, både i Danmark og internationalt. Derimod findes efterhånden god evidens for, at en specialiseret indsats samlet set gavner patienter og pårørende (4). Antallet af specialiserede, palliative institutioner er steget markant i de seneste år, så der nu er 14 hospicer, 18 palliative team og 4 hospitalsbaserede palliative enheder (upubliceret opgørelse fra Palliativ Videncenter, 2009). Der er et stort behov for kompetent lægeligt personale til disse enheder, ikke mindst da de dels selv varetager højt specialiseret behandling og dels fungerer som konsulenter overfor det resterende sundhedsvæsen. Organisatorisk og strukturel placering Den palliative indsats på basisniveau omfatter den indsats, der finder sted på de almindelige hospitalsafdelinger og i hjemmet. På hospital varetages indsatsen af afdelingens personale og for hjemmeværende patienter af hjemmesygeplejen og praktiserende læger. Den palliative indsats på ekspertniveau er målrettet patienter, der har en kompleks symptomatologi, som kræver en specialiseret og/eller tværfaglig indsats, herunder også støtte til afklaring af psykosociale og eksistentielle problemer. Indsatsen ydes af palliative enheder i hospitalsregi, palliative team og/eller hospice og varetages af særligt uddannet personale, der udelukkende er beskæftiget indenfor det palliative område. For enkelte faggruppers vedkommende vil ekspertfunktionen dog blive varetaget som en konsulentfunktion. Rammerne for indsatsen bør omfatte mulighed for indlæggelse/døgnophold på særlige sengeafsnit eller hospice, ambulant udredning og behandling evt. kombineret med visitation til enhedens udefunktion for hjemmeværende patienter. De palliative teams opgaver for hjemmeværende patienter er i samarbejde med hjemmesygeplejen og den praktiserende læge at bedre betingelserne for, at patienterne kan plejes, behandles og dø i eget hjem og herved undgå unødige sygehusindlæggelser. Tilsvarende bør der være mulighed for via palliative team eller enheder, at hospitalsindlagte patienter har adgang til palliativ specialistindsats i det omfang, der er brug for det, og på en måde så kontinuiteten sikres i forløbet for den palliative patient og dennes pårørende. Ekspertniveauet har endvidere til opgave at have konsulent og undervisningsfunktion i forhold til basisniveauet både i primær- og hospitalssektor. Palliativ behandling kræver samarbejde mellem en lang række instanser og samarbejde med en lang række andre specialer f.eks. røntgendiagnostik, klinisk onkologi, geriatri, psykiatri, anæstesi og en række medicinske og kirurgiske specialer. Internationale erfaringer viser, at % af kræftpatienterne og i hvert fald 5 % af patienterne med non-maligne sygdomme får behov for palliativ specialistindsats (5) i slutningen af deres sygdoms-
4 forløb. Hidtil har det estimerede behov for specialiserede palliative senge at være 50 pr million indbyggere, men med et stigende behov vil behovet i fremtiden formentlig nærmere være palliative senge pr million indbyggere (5). og i fremtiden måske senge pr. million indbyggere. Der synes at være en tendens til, at længere cancerforløb med mere belastede behandlingsforløb øger behovet for palliativ indsats, ligesom patienter med non-maligne sygdomme synes at have tiltagende krav om adgang til palliativ indsats. I Sundhedsstyrelsens Faglige retningslinier for den palliative indsats fra 1999, Amtsrådsforeningens rapport Hjælp til at leve til man dør fra 2001 og Kræftplan II har der været anbefalinger om etablering af en overordnet national strategi for det palliative område, herunder anbefaling af etablering af palliative enheder svarende til de tidligere amter. De palliative enheder skulle omfatte følgende: Ambulatoriefunktion, udgående palliativt team, stationært sengeafsnit med palliative senge (specialistniveau) og hospicefunktion. Behovet for sådanne palliative enheder estimeres at være ca. 5 pr. million indbyggere (5). Som anført i foregående afsnit er der i Danmark sket betydelige fremskridt gennem den seneste 10 år med etablering af palliative team og hospice i de fleste af de tidligere amter. Men dels er tværfagligheden ikke fuldt udbygget mange steder og dels mangler der i næsten alle områder dele af den anbefalede palliative enhed, ikke mindst hospitalsbaserede palliative senge. Lægelig kompetence En uddannelse i palliativ medicin på fagområde-niveau kræver en forudgående speciallægeuddannelse inden for et speciale, der har relevans for palliativ indsats. Den kliniske uddannelse bør omfatte ansættelse på en specialiseret palliativ enhed så som palliativt team, palliativ afdeling eller hospice. Den kliniske uddannelse bør være superviseret, og der bør løbende foretages kompetencemålinger og testes for konkrete teoretiske og praktiske kliniske færdigheder. På sigt bør der oprettes formelle uddannelsesstillinger. Den teoretiske postgraduate palliative uddannelse bør følge EAPC s anbefalinger, hvor det britiske curriculum for specialister i palliativ medicin har været basis. Foreningerne for palliativ medicin i de fem nordiske lande har siden 2003 kunne tilbyde denne teoretiske uddannelse i et 2-årigt kursusforløb Formel teoretisk palliativ uddannelse på specialistniveau kan også tilegnes i andre lande hvor palliativ medicin er en lægelig speciale. Internationale forhold Palliativ medicin blev et selvstændigt lægeligt speciale i Storbritannien og Irland i 1987, og i de nordiske lande, Norge, Sverige og Finland er en lignende udvikling i gang. Især i Norge har udviklingen af indsatsen været meget markant og man har fra starten satset på en hospitals baseret indsats (palliative enheder). De nordiske lande har betydeligt flere specialfunktioner end Danmark og der er oprettet flere professorater i disse lande. Udviklingen af lindrende medicin i England og andre angelsaksiske lande, i særdeleshed Canada og Australien, har ført til at området er blevet en integreret del af de pågældende landes sundhedsvæsener, hvor den enkelte borger har ret til lindrede behandling i tilfælde af uhelbredelig sygdom og kort forventet levetid. Kræftpatienter har indtil videre udgjort over 80-90% af patienterne i disse programmer, men nyere undersøgelser viser at et stadigt stigende antal patienter med andre uhelbredelige lidelser optages i programmerne i England, USA, Canada og Australien.
5 En måde at vurdere indsatsen på er at opgøre antallet af specialenheder. I Norge har man knap tre specialiserede enheder per million indbyggere og hovedparten af enhederne er placeret på hospitalerne. I England har man knap 4 enheder per million indbyggere og udviklingen har bevæget sig fra færre hospicer udenfor hospitalerne til flere hospitalsbaserede enheder. Knap halvdelen af den specialiserede indsats er i dag placeret på sygehusene. I Danmark findes der godt halvanden specialenhed per million med betydelig vægt på hospicer placeret uden for sygehusene. I store dele af mellem, øst og syd Europa har den palliative indsats også udviklet sig hastigt. European Association for Palliative Care (EAPC) spiller i disse år en fremtrædende rolle med hensyn til at promovere den palliative indsats i Europa. EAPC har næsten medlemmer primært sundhedspersonel og fremmer forskning, uddannelse, og udvikling i tæt samarbejde med andre regionale og nationale palliative organisationer, Europa Parlamentet, WHO m.fl. Reference List 1. Gronvold M, Sjogren P: [Research in palliative care]. Ugeskr Laeger 2007, 169: Kaasa S, De CF: Palliative care research. Eur J Cancer 2001, 37 Suppl 8: S153-S World Health Organization: Pain relief and palliative care. In National cancer control programmes, policies and managerial guidelines. 2nd ed. edition Geneva: 2002: Goldschmidt D, Strömgren LAS, Grønvold M. [The effect of specialised palliative care]. Ugeskr Læger 2002; 164: Standard and norms for hospice and palliative care in Europe - the EAPC white paper Version
Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin
Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin Beskrivelse af fagområdet Palliativ medicin er det lægelige fagområde, der omhandler den lindrende og livskvalitetsforbedrende indsats for
Læs mereFagområdebeskrivelse for. Palliativ Medicin
Fagområdebeskrivelse for Palliativ Medicin Januar 2013 1 Baggrund Hospicefilosofien udvikledes i begyndelsen af 1960 erne i England, og i 1976 blev det første hospitalsbaserede palliative team etableret
Læs mereUdvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereKompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted
Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs merePalliativ indsats i kommunerne
Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereEtablering af en ny database: Dansk Palliativ Database
Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Forskningsenheden Palliativ medicinsk afdeling Bispebjerg
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereHvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereHvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad
Læs merePalliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)
Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI) National konference: Palliation i Danmark - status og visioner 3. februar 2010 Helle Timm mag.art, ph.d, centerchef Status den palliative indsats
Læs mereTemadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018
Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:
Læs mereTværsektorielle tiltag og konkrete initiativer
Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereForskning og udvikling af palliation i hospitalsregi
Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereLUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor
Læs mereThe Budapest Commitments
Initiativ taget af: European Association for Palliative Care (EAPC) International Association for Hospice and Palliative Care (IAHPC) Worldwide Palliative Care Alliance (WPCA) Aim: To help individuals
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereVelkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens
Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Ny 4-dages AMU-uddannelse: Palliativ omsorg for mennesker med demens Viden centre AMU undervisere Eksperter AMU udviklere EPOS AMU Demens
Læs merePalliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereHvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?
Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Læs mereTidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?
Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Mogens Grønvold Dias 1 ASCO 2012 Dias 2 ASCO 2012 Dias 3 4 ASCO 2017 Dias 4 Dias 5 5 ASCO
Læs mereSkal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.
Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereJorit Tellevo (f. 1957)
Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder
Læs merePalliativt Videncenter www.pavi.dk
Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereUdmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs mereVejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse
Højeste faglige kvalitet i et sammenhængende forløb 1. Formål, definitioner og afgrænsning Formål At definere den højeste faglige kvalitet i kræftbehandlingen på Vejle Sygehus med særlig vægt på sammenhængende
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs mereAnsøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015.
Puljeopslag: En værdig død modelkommuneprojekt Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2015 2018 afsat i alt 14 mio. kr. til satspuljeprojektet En værdig død
Læs merefor den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter
Den palliative indsats i DK hospicers opgaver og ansvar for den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter Disposition: Formål, udfordringer
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice
Diakonissestiftelsens Hospice Smukke og hjemlige omgivelser midt i storbyen Velkommen til Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice, som er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen,
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereNår to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter
Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede
Læs mereResumé af Sundhedsaftalerne
Resumé af Sundhedsaftalerne Følgende resumé er et sammendrag af regionernes sundhedsaftaler med kommunerne med henblik på at skabe et overblik over, hvorvidt og hvordan Sundhedsplanerne inkluderer palliation.
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs merePALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT
PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT Kortlægning af den palliative indsats i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejehjem i Danmark 2010-2011 Karen-Inge Karstoft, Anne Fisker Nielsen og Helle
Læs merePalliation til børn og unge og deres familier
Palliation til børn og unge og deres familier - Nationale og internationale erfaringer vedr. indsatser og organisering samt dødsårsager og dødssteder Mette Raunkiær, seniorforsker, REHPA, Videncenter for
Læs merePalliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død
Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereDansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH
Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse
Læs mereGabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereGuidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012
Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereNotat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse
Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig
Læs merePalliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)
Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mereIden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser
Iden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser FSK Landskursus 2013 Karen Marie Dalgaard Forsker og projektleder Pallia&vt Videncenter (PAVI) dalgaard@sdu.dk Palliativt
Læs mereKonference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver
Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand d. 28. september 2010 kl. 9.30-16.30 Program: Kl. 09.00-9.30 Kl. 09.30-9.35 Morgenkaffe/te og rundstykker + besøg i udstillerområdet
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS
ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereTemadag i palliation 20. april Aalborg
Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs merePalliation, tilbud til døende og deres pårørende
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået
Læs merePalliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Forskerdag i palliation, 31. oktober 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender
Læs merePå Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.
Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs mere1. Hospitalsenheden Vest
1. Hospitalsenheden Vest 1.1. Geriatrisk Team 1.2. Palliativt Team 1.3. KOL- team og iltsygeplejerske 1.4. Mobil Bioanalytiker 1.5. Peritonal dialyse 1.6. Hjemmehæmodialyse 1.7. Gerontopsykiatrisk Team
Læs mereSamverkansnämndens studiebesök i Köpenhamn 9-10 mars 2015
Samverkansnämndens studiebesök i Köpenhamn 9-10 mars 2015 Program: Måndag den 9 mars 12:00 13:00 Ankomst och lunch 13:00 15:00 Pakkeforløb på kræftområdet baggrund, indhold og resultater (sid 2-3) 15:00
Læs mereKvalitet og kompetencer i demensindsatsen
Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker
Læs mere