Apotekets økonomi og lægemidlernes priser

Transkript

1 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Af Annette Friis Olsen Indledning... 2 Apoteksøkonomi i farmakonomuddannelsen... 2 Regulering af apotekssektorens økonomi... 2 Forbrugerprisens sammensætning... 4 Apotekets bruttoavance... 4 Producenternes pris... 5 Grossisternes avance... 6 Moms... 6 Hvem betaler for lægemidlerne?... 7 Apotekernes omsætning... 8 Udligningssystemet... 9 Apotekets driftsregnskab Kommentarer til posterne på regnskabet til lægemiddelstyrelsen (3,4,5,10,11,12,13,14,22) Bruttoomsætning Vareforbrug Vareforbrugsprocent (VF %) Rabatudgifter Lønprocent Apotekernes omkostning i Nettosektorbidrag Husleje Energi Vedligeholdelse Forsikringer Tab på udestående fordringer Andre driftsudgifter Andre driftsindtægter Indtjeningsbidrag Forrentning Afskrivning Overskud før udligning Eksempel på apoteksregnskab med beregning af nøgletal Bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere mv. nr. 77 af 25. januar Kilder Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 1 af 33

2 Indledning Formålet med dette bilag er at give et indblik i, hvordan apotekets økonomi hænger sammen, dvs., hvilke rammer apotekerne har at arbejde under, hvilke betingelser der gælder, samt hvilke muligheder apotekerne har for at påvirke deres egen økonomi. Da lægemidlerne er den omsætningsmæssigt største vare på apoteket, har deres priser, og hvordan priserne fastsættes, en stor betydning for apotekets økonomi, hvorfor lægemiddelpriser også omtales i dette bilag. Med ordet apotek menes i dette bilag privat apotek og ikke sygehusapotek. Sygehusapotekernes økonomi er helt anderledes reguleret. Apoteksøkonomi i farmakonomuddannelsen Det er vigtigt for en farmakonomelev og en færdiguddannet farmakonom at have en vis forståelse for apotekets økonomi. Dette skyldes dels, at apotekernes økonomi eller mere præcist lægemidlernes priser hyppigt er emner, der omtales i medierne, og som kunderne på apoteket kommenterer i skranken. Det er derfor relevant at kunne forholde sig til mediernes omtale og kundernes kommentarer på baggrund af en faglig viden om emnerne. Desuden skyldes det, at apotekets økonomiske situation har betydning for personalet på apoteket. Nogle af de vigtigste pointer, som dette bilag skal bidrage til forståelsen af, er at apotekerne er indbyrdes økonomiske afhængige af hinanden via et afgift-/tilskudssystem at apotekerne ikke selv fastsætter lægemiddelpriserne for apoteksforbeholdte lægemidler at både apoteker, grossister, producenter og stat tjener penge på lægemidler at både brugere og det offentlige betaler for lægemidler at apotekere ikke er garanteret en bestemt løn at apotekernes økonomiske situation er meget reguleret af lovgivning at det er muligt for apoteket at påvirke sin økonomiske situation. Regulering af apotekssektorens økonomi Apotekssektoren er en del af den primære sundhedssektor. Apotekerne er privatejede, men udfører en række opgaver og administrerer regler, som de er pålagt af samfundet. Apotekerne har monopol på salget af en stor del af lægemidlerne på markedet, og der er ikke priskonkurrence blandt apotekerne på de apoteksforbeholdte lægemidler. Apotekssektoren er underlagt offentlig regulering på grund af monopolet. Det er primært Lov om apoteksvirksomhed, også kaldet Apotekerloven, der regulerer sektoren. (1) Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 2 af 33

3 I apotekerloven står: 41. Apoteker skal have et varelager, som er passende og tilstrækkeligt i forhold til efterspørgslen det pågældende sted. Stk. 2. Apoteker skal hurtigst muligt efterkomme anmodninger om fremskaffelse af ethvert lægemiddel, hvis forhandling er forbeholdt apotekerne, eller som ordineres ved recept og lovligt kan forhandles her i landet. Stk. 3. Sundhedsministeren kan af beredskabsmæssige hensyn påbyde apoteker eller nogle af disse at have en mindstebeholdning af nærmere bestemte lægemidler og andre varer. 44. Sundhedsministeren fastsætter regler om beregning af apotekernes priser ved salg til forbrugerne af lægemidler, hvis forhandling er forbeholdt apoteker, eller som sælges efter recept. 45. Størrelsen af de samlede beløb, der udgør apotekernes bruttoavance ved salg af lægemidler og andre varer m. v. samt regulering af disse, fastsættes ved aftale mellem sundhedsministeren og apotekernes organisation. Stk. 2. Aftale indgås for 2 år. I aftalen fastlægges de forudsætninger, under hvilke aftalen kan tages op til forhandling i aftaleperioden. 46. Er der ikke indgået ny aftale ved aftaleperiodens udløb, kan sundhedsministeren forlænge den bestående aftale, dog længst med i alt et år. Stk. 2. Kan der ikke indgås aftale som nævnt i 45, stk. 1, fremsætter sundhedsministeren særligt lovforslag. Kilde: [hentet ] Bekendtgørelse af lov om apoteksvirksomhed nr. 801 af 12. juni 2018 inkl. ændring til og med 18. december 2018 [opdateret ] Tilgængeligt fra: (1) Dette betyder, at det er myndighederne, der i en forhandling med Danmarks Apotekerforening fastsætter, hvor meget apotekssektoren samlet set må tjene. Denne forhandling resulterer i en bruttoavanceaftale og erstatter den priskonkurrence, der ellers ville have været, hvis markedet for salg af lægemidler havde været frit. (1) I tilfælde af at apotekerne samlet set overskrider den aftalte avance for et år, tilbagebetales det for meget indtjente det følgende år. Det betyder, at der typisk er skiftevis gode år og dårlige år med hensyn til apotekernes indtjening. (12) Desuden betyder det, at forbrugerne betaler den samme pris for et apoteksforbeholdt lægemiddel, uanset hvor i landet de bor. Dette skyldes et politisk ønske om, at der i Danmark skal være lige adgang for alle til sundhedsvæsenets ydelser, herunder apoteksforbeholdte lægemidler. (5) Af apotekerloven fremgår også, at myndighederne har en indflydelse på størrelsen af varelageret på apoteket, hvilket betyder en del for apotekets økonomi. (1) Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 3 af 33

4 Forbrugerprisens sammensætning I Danmark er forbrugerprisen for apoteksforbeholdte lægemidler eksklusiv medicintilskud sammensat af apotekets bruttoavance producentens pris eller importørens pris grossistens avance moms. (5,8) Apotekets bruttoavance Apotekets bruttoavance er den samlede omsætning fratrukket varekøb og rabatudgifter (fx rabatter til Regionsrådet og til bestyrere af håndkøbsudsalg). Bruttoavancen svarer til den samlede sektors dækningsbidrag for samtlige varer og ydelser, og det er den, der skal dække omkostningerne til driften af apotekerne og apotekerens egen løn. Bruttoavancen kan også udtrykkes som forskellen mellem apotekets udsalgspris (AUP) og apotekets indkøbspris (AIP). (5,12) I bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler nr af 18/12/2018 (prisberegningsbekendtgørelsen) står 1. Forbrugerprisen for lægemidler, dog ikke lægemidler omfattet af 4 eller kapitel 2, 3, 4 eller 5, består af den i 2 beregnede registerpris samt eventuelle gebyrer, jf. 14 og Ved forhandling af lægemidler beregnes registerprisen ved til den efter lægemiddellovens 77 anmeldte apoteksindkøbspris pr. pakning (ekskl. moms) at lægge følgende beløb, jf. dog stk. 2: 8,2 pct. af apoteksindkøbsprisen + 5,46 kr., jf. dog stk Lægemiddelstyrelsen offentliggør i Medicinpriser, jf. bekendtgørelse om Medicinpriser og leveringsforhold m.v., registerprisen for lægemidler beregnet efter 2, stk. 1, samt registerprisen pr. lægemiddelenhed ved dosisdispensering, jf. 11. Kilde: [hentet ] Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler nr af 18. december 2018 [opdateret ] Tilgængelig fra: (25) Det vil sige, at prisen på apoteksforbeholdte lægemidler (undtaget dosisdispenserede lægemidler) bliver beregnet efter følgende formel (25) AUP = AIP (ex. Moms) + 0,082 x AIP (ex. Moms) + 5,46 kr. + eventuelle gebyrer + moms Formlen viser sammenhængen mellem indkøbspris og udsalgspris på et apoteksforbeholdt lægemiddel. Det ses, at udsalgsprisen består af en del, der er afhængig af AIP (0,082 x AIP), og en del, der er uafhængig af AIP (5,46 kr.). Den uafhængige del kaldes for fastkronegebyret. (12,25,26) Den del af avancen, som er afhængig af AIP, anvendes til at betale videre til udligningssystemet, sektorafgifter og rabat til sygesikringen. (12,26) Se mere om disse udgiftsposter senere i bilaget. Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 4 af 33

5 Den del af avancen, som er uafhængig af AIP, er den fortjeneste, som apoteket kan beholde for hver solgt lægemiddelpakning. Det betyder, at apotekets fortjeneste er den samme, uanset om der sælges dyre eller billige lægemidler. (12,26) For magistrelle lægemidler beregnes en særlig afregningspris, som sidestilles med AIP. Denne afregningspris fastsættes på baggrund af produktionsomkostningerne. (25) Se eventuelt mere om dette i prisberegningsbekendtgørelsen. Udsalgsprisen for et magistrelt lægemiddel beregnes herefter også efter ovenstående formel. (25) Eksempel Brug af formel for beregning af udsalgspris for et apoteksforbeholdt lægemiddel. AIP (eks. moms) = 100 kr. for et lægemiddel, der sælges på recept AUP = (100 kr. + 0,082 x 100 kr. + 5,46 kr.+ 8,00 kr.(recepturgebyr)) x 1,25 (moms) = 152,08 kr. I praksis er priserne for apoteksforbeholdte lægemidler beregnet i de elektroniske oplysninger, som apotekerne modtager hver 14. dag. For magistrelle lægemidler må apotekerne dog selv beregne prisen. Til hjælp til dette findes på Apotekerforeningens medlemsnet et Excel-ark til omregning af AIP til AUP. Pt. ( ) kan dette findes under regnemodeller og værktøjer under økonomi. Vær opmærksom på om Excel-arket er opdateret til gældende bekendtgørelse. Prisen, som fremgår af bruttoavanceformlen, tillægges 50 øre pr. receptpakning. Disse 50 øre betales af en afgift på frihandelsvarer. Det betyder, at apoteket reelt tjener 50 øre pr. pr. receptpakning ud over fastkronegebyret og recepturgebyret. (26) Producenternes pris Producenternes pris fremkommer på baggrund af deres omkostninger, og ud fra hvad de ønsker at tjene på at sælge lægemidlet. Prisen består af udgifter til forskning og udvikling fremstilling/produktion markedsføring information administration distribution fortjeneste/avance. (5) Principielt er der ikke noget loft over, hvad producenterne må tjene. Producenterne vil vurdere, hvordan konkurrencesituationen på markedet er, altså hvilken pris markedet kan bære. For april 2019 til marts 2022 har Sundheds- og ældreministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen dog indgået en aftale om, et loft over priserne på tilskudsberettigede lægemidler. Aftalen kan ses på Lægemiddelindustriforeningens hjemmeside lif.dk under politik og holdninger. (16) For nye lægemidler har producenten patent i en begrænset periode, hvorefter der måske kommer kopiprodukter på markedet, som giver anledning til konkurrence. Producenterne har derfor et ønske om at indtjene hovedparten af sine udgifter, inden patentet løber ud. (5) Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 5 af 33

6 For parallelimporterede lægemidler gælder, at det er importørens pris, der indgår i forbrugerprisen. Denne er sammensat af udgifter til importørens indkøbspris ompakning markedsføring information administration distribution fortjeneste/avance. (5) Grossisternes avance Der er fri konkurrence på grossisternes avance. Grossisterne forhandler med lægemiddelproducenterne eller importørerne og indgår individuelle aftaler. (5) Moms I Danmark er der 25 % moms på alle varer inkl. lægemidler. Det vil sige, at der tillægges 25 % moms til summen af apotekets indkøbspris (AIP) og avancen. Momsen udgør således 20 % af apotekets udsalgspris (AUP). (5) Eksempel til illustration af momsens andel af et lægemiddels udsalgspris Et lægemiddel har en indkøbspris (AIP) på 90 kr. Avancen er 10 kr. Dette kan illustreres med et cirkeldiagram (der ses bort fra gebyrer i dette eksempel) Avance 10 kr. (~10 %) AIP 90 kr. (~90 %) Til lægemidlers indkøbspris + avance lægges 25 % moms. Apotekets udsalgspris (AUP) er derfor AUP = AIP + avance + moms: 90 kr kr kr. (25 % moms) = 125 kr. Lægemidlets udsalgspris kan ligeledes illustreres i et cirkeldiagram Avance 10 kr. (~8 %) Moms 25 kr. (~20 %) AIP 90 kr. (~72 %) Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 6 af 33

7 Hvem betaler for lægemidlerne? For andre varer gælder det, at den, der vælger og bruger varen, også selv skal betale for den. Det er ikke tilfældet på lægemiddelmarkedet. Forbrugsvalget og betalingspligten er oftest adskilt. I gennemsnit betaler det offentlige ca. 60 % af danskernes lægemiddeludgifter, mens resten er brugerbetaling, herunder tilskud fra sygeforsikringen Danmark. Det offentlige tilskudssystem til lægemidler er begrundet i en sundhedspolitisk opfattelse af, at brugernes økonomiske formåen ikke må være en hindring for den optimale lægelige behandling. Det offentlige betaler tilskud via det behovsafhængige tilskudssystem, enkelttilskudsordninger, kommunale tilskud m.m. Du kan læse mere om tilskud under Lovforståelse i Samfundsfarmaceutisk Kompendium. (5,6,8,9) Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 7 af 33

8 Apotekernes omsætning Der er stor forskel på apotekernes størrelse målt i omsætning. Den gennemsnitlige omsætning på de danske apoteker var i 2017 ca. 50 mio. kr. (10) Der er ikke offentliggjort tal for apoteket med den mindste omsætning og den største omsætning. Når et apotek bliver ledigt, bliver der dog offentliggjort regnskabstal. I perioden fra 2014 til 2018 har de ledige apoteker omsætningsmæssigt været mellem 15 og 140 mio. kr. Omsætningen på apotekerne består af en række forskellige andele. Nedenstående figur stammer fra Danmarks Apotekerforening, Lægemidler i Danmark 2014, side 72 Fordeling af apotekernes omsætning i 2014 Kilde: [hentet ] Lægemidler i Danmark [opdateret ] tilgængelig fra (9) Figuren viser, hvordan apotekernes omsætning er fordelt på forskellige varetyper. Det ses, at omsætningen af receptpligtige lægemidler til enkeltpersoner udgør den absolut største andel, ca. 72 %, når dosispakkede lægemidler medregnes. Med ca. 13 % af omsætningen er det salget af frihandelsvarer, som består af naturlægemidler, kosttilskud, medicinsk udstyr, kosmetik mm., som er den næststørste andel. (9) Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 8 af 33

9 Udligningssystemet I Apotekerlovens kapitel 2 om oprettelse, nedlæggelse og flytning af apoteker, veterinærafdelinger af apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg m.v. står 4. Sundhedsstyrelsen træffer bestemmelse om oprettelse, nedlæggelse og flytning af apoteker, herunder apoteker, der alene driver apoteksvirksomhed online, under inddragelse af hensyn til, at der bør opnås en rimelig let og sikkerhedsmæssigt forsvarlig adgang til lægemidler til rimelige priser og samfundsmæssige omkostninger, og at det enkelte apotek bør få mulighed for at opnå et rimelig tilfredsstillende driftsøkonomisk resultat. Kilde: [hentet ] Bekendtgørelse af lov om apoteksvirksomhed nr. 801 af 12. juni 2018 inkl. ændring til og med 18. december 2018 [opdateret ] Tilgængeligt fra: (1) For at sikre at apoteker i landområder, hvor befolkningsunderlaget ikke er så stort, og der dermed ikke er så store muligheder for at drive et rentabelt apotek, findes der en udligningsordning mellem apotekerne. Denne er vedtaget ved lov og er beskrevet i Bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere mv.. Bekendtgørelsen kaldes også afgift-/tilskudsbekendtgørelsen. (27) I denne er beskrevet i detaljer, hvordan der udlignes mellem apotekerne, således at apoteker med en relativt stor omsætning betaler en omsætningsafgift til de apoteker, der ikke har så stor en omsætning. Denne omsætningsafgift kaldes den ordinære afgift. Afgift-/tilskudsbekendtgørelsen findes i slutningen af dette bilag. (12,27) Det er vigtigt at bemærke, at der tages udgangspunkt i omsætningen på apotekerne og ikke i overskuddet eller underskuddet. Udligningsordningen sikrer ikke, at et apotek opnår et bestemt overskud. (12,27) Det er dog ikke hele bruttoomsætningen på apoteket, der indgår i udligningsordningen. Den del af bruttoomsætningen, der indgår i afgift/tilskudsordningen kaldes beregningsgrundlaget eller den afgiftspligtige omsætning. (26) Den afgiftspligtige del af bruttoomsætningen, består af omsætningen af apoteksforbeholdte lægemidler o receptordinerede lægemidler til enkeltpersoner o receptordinerede lægemidler til dyr, der ikke er produktionsdyr o apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler o dosisdispenserede lægemidler (tæller med for udleveringsapoteket) dosisekspeditionsgebyr ved lægeordineret dosispakning (tæller med for udleveringsapoteket). dosispakningsgebyr (tæller med for pakkeapoteket). (27) Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 9 af 33

10 Den del af apotekets bruttoomsætning, der ikke er afgiftspligtig og ikke indgår i beregningsgrundlaget, består af resten, dvs. ikke-apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler institutionsleverancer frihandelsvarer sundhedsydelser rabatudgifter, herunder betalinger til håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder (fratrækkes omsætningen af de varer nævnt under det, der tæller med) mm. (andre varer eller ydelser fra apoteket, fx medicinsamtale eller compliancesamtale). (27) I Bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v. fastsættes en såkaldt beløbsgrænse, der afgør, om det enkelte apotek skal betale afgift eller modtage tilskud. I 2019 lå beløbsgrænsen på kr. (27) Det betyder, at apoteker, der har en afgiftspligtig omsætning, der er større end kr. (beløbsgrænsen i 2019), skal betale en afgift. Afgiften, der skal betales, er 3,6 % af det beløb, der er forskellen på den afgiftspligtige omsætning og beløbsgrænsen. (27) Apoteker, der har en afgiftspligtig omsætning, der er mindre end kr. (beløbsgrænsen i 2019), modtager et tilskud. Det tilskud, der modtages, er 3,9 % af det beløb, der er forskellen på den afgiftspligtige omsætning og beløbsgrænsen. Der kan dog fra 2016 højest gives tilskud på 1 mio. kr. De såkaldte byapoteker kan ikke modtage tilskud. Se senere i dette bilag. (27) Afgift-/tilskudssystemet (2019) Afgiftspligtig omsætning over beløbsgrænsen => Afgift 3,6 % af differencen Beløbsgrænse Afgiftspligtig omsætning under beløbsgrænsen => Tilskud 3,9 % af differencen Figuren illustrerer, hvordan afgift-/tilskudssystemet fungerer. Det kan derfor grundlæggende bedst betale sig for det enkelte apotek at øge deres omsætning inden for de varer og ydelser, hvis omsætning ikke indgår i beregningsgrundlaget, frem for at øge omsætningen af de varer som indgår i beregningsgrundlaget. Her vil den øgede omsætning medføre større afgift eller mindre tilskud. (27) Nogle af de varer og ydelser, hvis omsætning ikke indgår i beregningsgrundlaget, kan apoteket desuden selv prisfastsætte, hvilket er en fordel for apotekets indtjening. Apoteket kan selv beslutte prisen på ikke-apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler. (25) Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 10 af 33

11 I forhold til frihandelsvarer kan apoteket også selv beslutte prisen, eventuelt gøres det i samarbejde med den kæde, som apoteket er medlem af. Frihandelsvarer indgår ikke i beregningsgrundlaget. Hvis apotekerne samlet set har en højere avance på frihandelsvarer end aftalt i bruttoavanceaftalen, vil apotekerne ikke få lov til at beholde denne avance. (Den vil blive betalt tilbage til staten, som derefter sørger for at sænke avancen på apoteksforbeholdte lægemidler. (26) Det, der er en fordel for det enkelte apotek ved at sælge flere frihandelsvarer, er derfor ikke nødvendigvis en fordel for apotekerne samlet set. (26) I forhold til sundhedsydelser er der fast pris på ydelsen Tjek på inhalation og fast pris på medicinsamtale og compliancesamtale. Betalingen for Tjek på inhalation er fastsæt i overenskomst mellem apotekerne og Staten. Her er størrelsen på beløbet til betaling for samtlige Tjek på inhalation aftalt. Det betyder, at beløbet som apoteket får udbetalt for at udføre en Tjek på inhalation kan variere i forhold til, hvor mange der samlet set bliver udført. (26) Betalingen for medicinsamtale er fastsat i Bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere. Finansieringen af medicinsamtale sker via en afgift på omsætningen af frihandelsvarer. (27) Betalingen for compliancesamtale er aftalt i bruttoavanceaftalen. Her er der afsat et beløb til det samlede antal compliancesamtaler. Beløbet vedrører ikke øvrig avance til apotekerne. (26) Med hensyn til sundhedsydelser i øvrigt skal prisen mindst svare til apotekets omkostninger ved at udbyde den. (1) Traditionelt har der været mange apoteker i de større byer i Danmark. Nogle af disse apoteker har en omsætning, der ligger under beløbsgrænsen. Intentionen med udligningsordningen mellem apoteker har været at sikre, at der kan eksistere apoteker i landområder. Fra 2010 har dog kun apoteker, der ligger mere end 5 km fra et andet apotek ( ikke byapoteker ), kunne modtage tilskud. Det betyder, at ca. 50 byapoteker ikke kan modtage tilskud, selvom de eventuelt har en afgiftspligtig omsætning, der er mindre end beløbsgrænsen det pågældende år. (7) Hvilke apoteker det drejer sig om, kan ses i bilag 1 til afgift-/tilskudsbekendtgørelsen. Hvis byapoteket har en afgiftspligt omsætning, der er større end beløbsgrænsen, skal apoteket betale tilskud. (27) Ud over udligningsordningen apotekerne imellem betaler apotekerne en række andre afgifter, som blandt andet anvendes til at give tilskud til at drive apoteksfilialer og apoteksudsalg samt til ekstraordinære tilskud. (27) Se nærmere i afgift/tilskudsbekendtgørelsen. De ekstraordinære tilskud er tilskud, som økonomisk trængte apoteker kan søge om at få i tilfælde af at særlige forhold berører apotekets drift. Dette kan fx være ombygning flytning trafikomlægninger, der giver omsætningsnedgang leverancebortfald ekstraordinært stort debitortab. Apotekerne betaler desuden afgift til uddannelse af farmakonomelever og farmaceuter samt vagtbetjening. (27) Afgifterne og tilskuddene afregnes en gang pr. måned med et foreløbigt beløb. Når apotekernes årsregnskab er færdige, opgøres den endelige afgift eller tilskud. Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 11 af 33

12 Apotekets driftsregnskab Alle apoteker er forpligtet til at aflevere deres årsregnskab til Sundhedsstyrelsen/Lægemiddelstyrelsen. Sundhedsstyrelsen/Lægemiddelstyrelsen udarbejder en vejledning til, hvordan dette skal gøres på baggrund af krav fra Apotekerloven mm. Regnskabet opstilles på følgende måde (her samlet for alle landets apoteker) (11) Kilde: [hentet ] Undersøgelse over apotekernes driftsforhold i året 2015, [opdateret ] Tilgængelig fra: (28) Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 12 af 33

13 Kommentarer til posterne på regnskabet til lægemiddelstyrelsen (3,4,5,10,11,12,13,14,22) Bruttoomsætning Bruttoomsætningen omfatter alle indtægter ved salg af lægemidler, andre varer, tjenesteydelser samt gebyrer m.v., dog ikke salg af lægemidler til produktionsdyr. Vareforbrug Vareforbruget opgøres som værdien af varelageret ved årets start minus værdien af varelagerets værdi ved årets slutning plus varekøbet i løbet af året. Ud fra vareforbruget kan beregnes en samlet vareforbrugsprocent for året. Vareforbrugsprocent (VF %) Vareforbrugsprocenten kan opstilles i en formel på følgende måde: Vareforbrugs % AIP AUP x 100 % AIP betyder Apotekets indkøbspris, og AUP betyder apotekets udsalgspris. I denne formel skal både AIP og AUP indsættes eksklusive moms. Vareforbrugsprocenten siger noget om, hvor stor en andel af AUP, som anvendes til køb af en vare og dermed, hvor mange penge apoteket bruger for at købe en vare. Jo større indkøbspris (AIP), jo højere bliver vareforbrugsprocenten ved sammenligning af varer med samme udsalgspris. Og omvendt jo mindre indkøbspris, jo lavere vareforbrugsprocent. Vareforbrugsprocenten bliver derfor indirekte et udtryk for, hvor meget apoteket tjener, på de varer der sælges. Det, der tjenes på en vare, er forenklet sagt det, der er tilbage op til 100 %, når der ses på vareforbrugsprocenten. Er vareforbrugsprocenten for en vare fx 80 %, tjener apoteket de resterende 20 % (forenklet eksempel). Det er som udgangspunkt godt for indtjeningen på apoteket med en lav vareforbrugsprocent. En lav vareforbrugsprocent er dog ikke alene afgørende for apotekets indtjening. Hvis varen har en lav udsalgspris, tjener apoteket mindre på varen i kr. og ører, end på en vare der er dyrere i udsalgspris. Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 13 af 33

14 Eksempel på apotekets indtjening på to varer med forskellig vareforbrugsprocent og udsalgspris (AUP) (forenklet beregning): Vare A: Udsalgspris (AUP): 12 kr. Indkøbspris (AIP): 6 kr. Vareforbrugs % 6 kr. x 100 % 50 % 12 kr. Vare B: Udsalgspris (AUP): 120 kr. Indkøbspris (AIP): 96 kr. Vareforbrugs % 96 kr. x 100 % 80 % 120 kr. Apotekets indtjening: 6 kr. Apotekets indtjening: 24 kr. For varer som apoteket selv kan fastsætte udsalgsprisen (AUP) på og påvirke indkøbsprisen (AIP) på, kan der derfor arbejdes med apotekets indtjening. Hvor meget apoteket kan komme til at tjene på disse varer afhænger derfor af, hvordan apoteket køber ind, og hvad markedet kan bære i forhold til udsalgspris. Det betyder, at der også må tages hensyn til, om kunderne vil købe varen til den pris, apoteket har besluttet. Derudover må der tages hensyn til, hvordan prisen hænger sammen med den profil, apoteket ønsker, hvordan apoteket markedsfører sig selv og varerne og meget andet. For varer hvor myndighederne fastsætter prisen og indtjeningen, har apoteket ikke indflydelse på vareforbrugsprocent og indtjening. Vareforbrugsprocenterne for forskellige varetyper på apoteket er pr. januar 2017 i gennemsnit som i nedenstående figur Alle varer i gennemsnit 75,1 % Receptsalg til enkeltpersoner 81,4 % Dosisdispensering 81,4 % Sygehusleverancer 89,0 % Veterinærlægemidler til erhverv 86,1 % Veterinærlægemidler til hobby 83,5 % Apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler 68,9 % Liberaliserede håndkøbslægemidler 71,6 % Frihandelsvarer 51,0 % Kilde: [hentet ] Notat fra Danmarks Apotekerforening: Fakta om apotekernes økonomisystem [opdateret ] Tilgængelig fra: (26) Rabatudgifter Rabatudgifter er rabat til sygesikring (Regionsråd), håndkøbsudsalg, medicinudleveringssteder mm. Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 14 af 33

15 Lønudgifter Er løn til personalet. Apotekerens egen løn er ikke en del af beløbet til lønudgifter. Lønudgifternes størrelse sat i forhold til bruttoomsætningen giver lønprocenten. Lønprocent Lønprocenten kan opstilles i en formel på følgende måde: Løn % Lønudgifter Bruttoomsætning x 100 % Lønprocenten er et udtryk for, hvor stor en andel af bruttoomsætningen, der anvendes til løn til personale. Eller sagt lidt forenklet hvor store lønudgifter, der skal til for at skabe omsætningen. Apoteket er en løntung virksomhed. (12) Lønudgifterne på apoteket udgør en stor andel af apotekets omkostninger den næststørste efter varekøb. Dette ses af nedenstående figur fra Danmarks Apotekerforening, Lægemidler i Danmark 2014, side 89 Apotekernes omkostning i 2014 Kilde: [hentet ] Lægemidler i Danmark [opdateret ] tilgængelig fra (9) Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 15 af 33

16 Lønprocenten afhænger meget af den type opgaver, apoteket varetager. Derfor skal man kende apoteket nærmere for at kunne sige noget om, om den er passende. Teoretisk set vil et apotek med mange enheder med faguddannet personale have en højere lønprocent end et apotek med få enheder med faguddannet personale. Dette skyldes en formodning om, at det er vanskeligere at optimere bemandingen af mange enheder end af få, herunder at alle enheder som minimum skal bemandes med en faguddannet, uanset om der reelt er kunder hele tiden. Ligeledes vil et apotek med mange skrankeekspeditioner teoretisk set have en højere lønprocent end et apotek, som har en høj omsætning af forsendelse til fx landmænd, dyrlæger, tandlæger osv. Dette skyldes en formodning om, at den tid der skal til at skabe omsætning i skranken, hvor hver enkelt kunde skal rådgives, er længere end den tid der skal til for at skabe en tilsvarende størrelse omsætning ved forsendelser. Disse betragtninger er naturligvis teoretiske og kan se anderledes ud på det enkelte apotek. Overordnet set vil apotekets indtjening være større, jo lavere lønprocenten er. Dog er der en nedre grænse for, hvor lidt personale et apotek kan fungere med. Hvis der fx ikke er personale nok til at holde ventetiden i skranken på et acceptabelt niveau, risikerer apoteket, at kunderne finder et andet sted at handle. Det betyder, at en måde, apoteket kan arbejde med sin indtjening på, er at se på, hvordan lønudgifterne kan holdes lavest muligt. Dette kan dreje sig om dels, hvor mange ansatte der er på apoteket og dels, hvilke faggrupper der er ansat, idet der er forskel på lønudgiften til farmaceuter, farmakonomer, farmakonomelever og ufaglærte. Udover disse økonomiske overvejelser vedrørende bemandingen på apoteket, er der naturligvis andre hensyn, fx i forhold til lovgivningen, rollen som uddannelsesapotek og patientsikkerheden at tage i forhold til, hvor mange faglærte og hvilke faggrupper, der er behov for på apoteket. Nettosektorbidrag Giver det samlede billede af de forskellige afgifter og tilskud, som apotekerne betaler til pensioner, afgifter til Lægemiddelstyrelsen (Sundhedsstyrelsen), til filialer, apoteksudsalg, uddannelse, vagtordninger mm. Husleje Husleje for alle apotekets enheder, uanset om apoteket bor til leje eller ejer egne lokaler. Energi Udgifter til varme, el og lignende. Vedligeholdelse Vedligeholdelsesudgifter vedrørende inventar, lokaler og edb-udstyr. Ved apoteksovertagelse er den nye apoteker forpligtet og berettiget til at overtage inventar (og varebeholdning). Forsikringer Forsikring af alt fra varelager til inventar og livsforsikringer. Tab på udestående fordringer I tilfælde af at apoteket har ydet kredit til en kunde, som ikke har betalt sin regning, fx en plejehjemsbeboer der er afgået ved døden. Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 16 af 33

17 Andre driftsudgifter Eksempler fra denne post kan være kontorting, telefon, fax, internet, edb-software, rengøring, arbejdstøj, kurser, personaletraktementer, revisorhonorar. Andre driftsindtægter Eksempler fra denne post kan være salg af småinventar, udlejning af vinduer. Indtjeningsbidrag Indtjeningsbidraget er resultatet før afskrivninger, dvs. resultatet efter fradrag af de omkostninger, der stort set betales i den periode, de forbruges (fx betales varerne stort set i den periode, hvor de anvendes, mens fx edb-udstyr betales, før de er brugt op, hvorfor der i stedet afskrives på dem over en årrække.) Forrentning Udgifter til forrentning er penge, der skal betales, hvis apoteket har lånt penge til at købe inventar, edb-udstyr, indretning, varevogne mv. Afskrivning Afskrivning er det vurderede forbrug af inventar (fx en robot), varevogne, edb-udstyr og indretning, idet disse ting bliver mindre værd, for hvert år der går. Overskud før udligning Er apotekets resultat inden beregning af, hvad der skal betales i afgift eller modtages i tilskud. Lægemiddelstyrelsen (Sundhedsstyrelsen) samler regnskabsresultaterne og offentliggør dem i anonymiseret form på deres hjemmeside i dokumentet Undersøgelse over apotekernes driftsforhold. Tidligere udkom denne undersøgelse i trykt form, og blev da kaldt det grå hæfte. Typisk udkommer det grå hæfte for fx regnskabsåret 2015 i starten af 2017 eller senere på året, idet regnskaber for alle landets apoteker først skal afsluttes, indsamles og bearbejdes, før tallene kan offentliggøres. I Undersøgelse over apotekernes driftsforhold findes apotekernes samlede driftsregnskab for et regnskabsår ad gangen. Herudover findes en række tabeller med opgørelser over apotekernes omsætning, driftsudgifter, overskud, afgifter og tilskud og nøgletal fra de enkelte apoteker, ligeledes i anonymiseret form. Nøgletallene for de enkelte apoteker er opstillet i størrelsesrækkefølge efter bruttoomsætningens størrelse, således at det første apotek, der er på nøgletalslisten, får nummer 1, og er det apotek, der har haft den største bruttoomsætning det år, undersøgelsen gælder for. Apotekerne er inddelt i grupper med 30 apoteker i hver gruppe. Disse grupper fylder en side hver i dokumentet. Der findes også en tabel, som viser nøgletal for gruppen samlet set og herunder hvilket interval af bruttoomsætning, som den enkelte gruppe rummer. Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 17 af 33

18 Uddrag af: Undersøgelse over apotekernes driftsforhold 78. årgang (2013). Kilde: [hentet ] Undersøgelse over apotekernes driftsforhold 2013 [opdateret ] Tilgængelig fra: (23) Figuren viser apotekerne inddelt i grupper efter størrelse af bruttoomsætning. Undersøgelse over apotekernes driftsforhold findes på Lægemiddelstyrelsens (Sundhedsstyrelsens) hjemmeside. Det enkelte apotek, som kender sine egne regnskabstal, kan finde sit eget nummer i det grå hæfte på trods af anonymiseringen. Apotekers regnskabstal bliver offentliggjort i forbindelse med, at en apoteker afgår, og bevillingen til at drive apoteket bliver opslået som ledigt. Det er derfor muligt at finde ledige apoteker i det grå hæfte, når tallene har været offentliggjort. Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 18 af 33

19 Eksempel på apoteksregnskab med beregning af nøgletal Skovby Apotek er ledigt pr. 1. april I den forbindelse er regnskabstallene for året 2013 offentliggjort. Ledig bevilling til Skovby Apotek 13. oktober 2014 Bevillingen til at drive Skovby Apotek er ledig per 1. april 2015 Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed 15, stk. 1. Ansøgning om bevilling til at drive denne bevilling stiles til Sundhedsstyrelsen i fire eksemplarer med relevante oplysninger til: Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Ansøgningen mærkes Apoteksansøgning Ansøgningen skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 12. november 2014 kl Omsætning - receptur Håndkøbssalg: Apoteksforbeholdte lægemidler Ikke apoteksforbeholdte lægemidler Frihandelsvarer Andre driftsindtægter Bruttoomsætning Rabatudgifter Nettoomsætning Leverancer til sygehuse m.v. (kr.) 235 Dyrlægepakninger (kr.) Antal pakninger til enkeltpersoner Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 19 af 33

20 1. For at finde apoteket i det grå hæfte må der først beregnes nogle nøgletal for Skovby Apotek. Recepturomsætningen i procent af bruttoomsætningen beregnes på følgende måde Recepturomsætning Bruttoomsætning x 100 % = X % x 100 % = 80,4 % Håndkøbsomsætningens andel af bruttoomsætningen beregnes på følgende måde Håndkøbsomsætning Bruttoomsætning x 100 % = X % Håndkøbsomsætningen findes ved at lægge omsætningen af apoteksforbeholdte lægemidler, ikke apoteksforbeholdte lægemidler og frihandelsvarer sammen x 100 % = 18,8 % Rabatudgifternes andel af bruttoomsætningen beregnes på følgende måde Rabatudgifter Bruttoomsætning x 100 % = X % x 100 % = 1,2 % Dernæst slås op i tabel 25 i det grå hæfte, for at finde hvilken omsætningsgruppe Skovby Apotek hører til. Kilde: [hentet ] Undersøgelse over apotekernes driftsforhold 2013 [opdateret ] Tilgængelig fra: (23) Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 20 af 33

21 Det ses, at Skovby Apotek befinder sig i gruppe nummer 5 fra oven, altså i gruppen for de apoteker, der med hensyn til bruttoomsætning har den 5. største. 3. I tabel 26 i det grå hæfte er apotekerne inddelt med 30 apoteker ad gangen efter bruttoomsætningens størrelse. Der skal derfor bladres hen til side 5 i tabellen (side 32 i det grå hæfte ). 4. I tabel 26 side 5 i tabellen (side 32 i det grå hæfte ) findes det apotek, der har de 3 nøgletal, beregnet under 1. Kilde: [hentet ] Undersøgelse over apotekernes driftsforhold 2013 [opdateret ] Tilgængelig fra: (23) Det er apotek nr Skovby Apotek er således det 131. største apotek i Danmark målt på bruttoomsætning. Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 21 af 33

22 5. Når Skovby Apotek er nummer 131, og bruttoomsætningen kendes, kan det nu beregnes, hvilket overskud apoteket har før og efter udligning, og hvor meget apoteket betaler i afgift eller modtager i tilskud. Under nummer 131 aflæses overskuddet før udligning: 4,6 % af bruttoomsætningen afgift/tilskud: 0,7 % (minusset betyder, at der er tale om et tilskud; der skal betales 0,7 %) overskuddet efter udligning: 5,3 %. 6. Overskuddet på Skovby Apotek før udligning i kr. beregnes på følgende måde Bruttoomsætning X overskudsprocent før udligning 100 % = Overskuddet før udligning i kr X 4,6 % 100 % = kr. Tilskuddet i kr. beregnes på følgende måde Bruttoomsætning X afgift/tilskudsprocent 100 % = Tilskuddet i kr X 0,7 % 100 % = kr. Overskuddet på Skovby Apotek efter udligning i kr. beregnes på følgende måde Bruttoomsætning X overskudsprocent efter udligning 100 % = Overskuddet i kr X 5,3 % 100 % = kr. Skovby Apotek er omsætningsmæssigt lidt mindre end et gennemsnitsapotek i forhold til den afgiftspligtige omsætning, og modtager derfor et tilskud. Overskuddet efter udligning = apotekerens løn før skat er ca. 2.1 mio. kr. (Gennemsnittet for 2013 var kr. før udligning). Offentliggørelsen af regnskabstal i forbindelse med apotekerskifte giver således mulighed for at få et indblik i apotekernes regnskaber og resultater. I alle andre tilfælde må man have tilladelse fra apotekeren til at se tallene for et apotek for at kunne vurdere et apoteks økonomiske situation. Det vil være forskelligt, hvor stor åbenhed over for personalet apotekeren ønsker vedrørende apotekets og dermed også til dels sin egen økonomi. Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 22 af 33

23 Bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere mv. nr. 77 af 25. januar 2019 I medfør af 40, 49, 52, 53, stk. 1, og 71 b, stk. 1, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018, og efter forhandling med Danmarks Apotekerforening, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for personer, der af Lægemiddelstyrelsen er meddelt bevilling til at drive et eller flere apoteker efter apotekerlovens 15. Kapitel 2 Udligning 2. Den omsætning, der danner grundlag for beregning af afgift og ydelse af tilskud efter 49 i lov om apoteksvirksomhed, opgøres som apotekets omsætning eksklusive moms, fratrukket rabatudgifter, af følgende: 1) Apoteksforbeholdte lægemidler, hvor registerprisen beregnes efter 2, stk. 1, i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler, hvor omsætningen af dosisdispenserede lægemidler opgøres for det apotek, hvor udleveringen til borgeren finder sted, herunder betalinger til bestyrere af håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder, jf. kapitel 7 i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler. 2) Dosisekspeditionsgebyr, som borgere betaler til det apotek, som forestår udleveringen, jf. 12, stk. 1, i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler, hvor dosisdispensering er ordineret af en læge. 3) Dosispakningsgebyr, for apotekere der har fået Lægemiddelstyrelsens godkendelse til etablering af pakkefunktion, jf. apotekerlovens 12, stk. 3, og 12, stk. 1, i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler, hvor dosisdispenseringen er ordineret af en læge. Stk. 2. For apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes afgift og ydelse af tilskud på grundlag af den samlede omsætning for alle apoteker, hvortil apotekeren har bevilling. Dette gælder også, hvor et af de apoteker, der er meddelt bevilling til, fremgår af bilag For apotekeres betaling af afgift og modtagelse af tilskud fra apotekervæsenets udligningsordning fastsættes en beløbsgrænse på kr. kr. Stk. 2. Apoteker, hvis omsætning, opgjort efter 2, i et kalenderår overstiger den fastsatte beløbsgrænse i stk. 1, betaler til Lægemiddelstyrelsen en omsætningsafgift på 3,6 pct. af differencen mellem beløbsgrænsen og omsætningen opgjort efter 2. Stk. 3. Apoteker, hvis omsætning, opgjort efter 2, i et kalenderår er mindre end den fastsatte beløbsgrænse i stk. 1, ydes af Lægemiddelstyrelsen et omsætningstilskud på 3,9 pct. af differencen mellem omsætningen opgjort efter 2 og beløbsgrænsen, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 4. Til apoteker, nævnt i bilag 1, ydes ikke omsætningstilskud. Stk. 5. Til apoteker, som ydes omsætningstilskud i medfør af stk. 3, kan tilskuddet maksimalt udgøre 1 mio. kr. Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 23 af 33

24 Kapitel 3 Apotekervæsenets pensionsordning og sektorafgifter 4. Den omsætning, der danner grundlag for beregning af afgifter til apotekervæsenets pensionsordning og sektorafgifter, jf. 5 og 6, opgøres som apotekets omsætning, ekskl. apotekets omsætning af lægemidler beregnet til produktionsdyr, rabatudgifter, herunder betalinger til bestyrere af håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder, jf. kapitel 7 i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler, og tab på udestående fordringer, opgjort eksklusive moms. Stk. 2. For apoteker, der i medfør af apotekerlovens 12, stk. 3, er godkendt til etablering af pakkefunktion med henblik på samhandel med dosisdispenserede lægemidler til andre apoteker, medregnes omsætningen af lægemidler ved sådan samhandel ikke ved opgørelse af omsætningen efter stk. 1. Dog medregnes det gebyr (dosispakningsgebyr), som apotekere med pakkefunktion modtager herfor i opgørelse af omsætningen efter stk. 1. Stk. 3. Ved forhandling af dosisdispenserede lægemidler til forbrugerne, jf. apotekerlovens 11, stk. 1, nr. 10, medregnes omsætning af dosisdispenserede lægemidler og det gebyr (dosisekspeditionsgebyr), som apoteker modtager ved udlevering af dosisdispenserede lægemidler, i opgørelse af omsætning efter stk. 1. Stk. 4. For apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes afgiften til Apotekervæsenets Pensionsordning og sektorafgifter på grundlag af den samlede omsætning efter stk. 1-3 for alle apoteker, hvortil apotekeren har bevilling. 5. Apotekeren betaler til staten en afgift til apotekervæsenets pensionsordning på foreløbig 1,68 pct. af omsætningen, jf. 4. Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen fastsætter og meddeler i januar måned den endelige sats for afgiften nævnt i stk. 1 for det foregående kalenderår. Den endelige afgiftssats fastsættes således, at der tilvejebringes overensstemmelse mellem apotekernes samlede betaling af afgifter, som nævnt i stk. 1, og Lægemiddelstyrelsens samlede betalinger til apotekervæsenets pensionsordning. 6. Sektorafgifter omfatter betaling af ydelser til følgende: 1) Apoteksfilialer og apoteksudsalg, der efter apotekerlovens 7, stk. 1, har modtaget et påbud fra Lægemiddelstyrelsen samt en aftrapningsordning for tilskud til supplerende enheder, apoteksfilialer og apoteksudsalg etableret før 1. juli ) Honorering for apoteker og apoteksfilialers varetagelse af vagttjeneste i henhold til apotekerlovens 7, stk. 3, eller 40. 3) Uddannelse af farmakonomer og tilskud for ansættelse af farmakonomstuderende. 4) Attester i henhold til Schengenkonventionens artikel 75. 5) Godtgørelse for ekspedition af dosisdispenserede lægemidler. 6) Akkreditering af apoteker efter Den Danske Kvalitetsmodel. 7) Udgifter til transport af elektroniske recepter. 8) Administration af henstandsordning for borgere med store udgifter til køb af tilskudsberettigede lægemidler. 9) Ekstraordinære tilskud og erstatninger, jf. apotekerlovens 51 og ) Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift af apoteker med tilknyttede enheder, jf. apotekerlovens 19, stk ) Lægemiddelstyrelsens myndighedsopgaver efter apotekerloven. 12) Honorering for apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalgs afholdelse af compliance-samtale jf. apotekerlovens 11, stk. 1, nr ) Honorering for apoteker og apoteksfilialers genordinationsydelse. Stk. 2. Apotekeren betaler til Lægemiddelstyrelsen en samlet afgift på foreløbigt 1,39 pct. af omsætningen, jf. 4, til honorering af ydelser som nævnt i stk. 1. Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 24 af 33

25 Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen fastsætter og meddeler i januar måned den endelige sats for afgiften nævnt i stk. 2 for det foregående kalenderår. Den endelige afgiftssats fastsættes således, at der tilvejebringes overensstemmelse mellem apotekernes samlede betaling af afgift, som nævnt i stk. 2, og 3, stk. 2, og Lægemiddelstyrelsens samlede betaling af ydelser efter 3, stk. 3, og Kapitel 4 Øvrige afgifter 7. Den omsætning, der danner grundlag for beregning af afgift til godtgørelser for ekspedition af receptpligtige lægemiddelpakninger samt godtgørelse for ydelse af medicinsamtaler, opgøres som apotekets bruttoomsætning ekskl. moms af andre varer end lægemidler (frihandelsvarer). Stk. 2. For apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes den i stk. 1 nævnte omsætning på grundlag af den samlede omsætning for de apoteker, hvortil apotekeren har bevilling. 8. Apotekeren betaler til Lægemiddelstyrelsen en afgift til godtgørelse for ekspedition af receptpligtige lægemiddelpakninger samt godtgørelse for ydelse af medicinsamtaler på foreløbig 1,73 pct. af omsætningen af andre varer end lægemidler (frihandelsvarer), jf. 7. Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen fastsætter og meddeler i januar måned den endelige sats for afgiften nævnt i stk. 1 for det foregående kalenderår. Den endelige afgiftssats fastsættes således, at der tilvejebringes overensstemmelse mellem apotekernes samlede betaling af afgifter, som nævnt i stk. 1, og Lægemiddelstyrelsens samlede udgifter til godtgørelse for ekspedition af receptpligtige lægemiddelpakninger som nævnt i 23 og godtgørelse for ydelse af medicinsamtaler som nævnt i 24. Kapitel 5 Tilskud og godtgørelser 9. Til apoteker, der efter apotekerlovens 7, stk. 1, har modtaget påbud fra Lægemiddelstyrelsen om opretholdelse eller oprettelse af en apoteksfilial i 5 år ydes et årligt tilskud på kr. pr. apoteksfilial. Stk. 2. Ved ophør af den 5-årige påbudsperiode, hvor der ikke af Lægemiddelstyrelsen ydes et nyt 5-årigt påbud efter apotekerlovens 7, stk. 1, aftrappes støtten efter stk. 1 på følgende måde: 1) I det første år efter ophør af påbud ydes apotekeren 50 pct. af tilskuddet i stk. 1. 2) I det andet år efter ophør af påbud ydes apotekeren 30 pct. af tilskuddet i stk. 1. 3) I det tredje år efter ophør af påbud ydes apotekeren 20 pct. af tilskuddet i stk. 1. 4) I det fjerde år efter ophør af påbud ydes apotekeren 10 pct. af tilskuddet i stk. 1. 5) I det femte år efter ophør af påbud ydes apotekeren 5 pct. af tilskuddet i stk. 1. Stk. 3. Nedlægger eller omdanner apotekeren apoteksfilialen under aftrapningsperioden efter stk. 2, bortfalder tilskuddet efter stk. 2, jf. dog stk. 5. Stk. 4. Flytter apotekeren apoteksfilialen ud over den eksisterende by eller byområde, hvor apoteksfilialen er beliggende, i aftrapningsperioden, bortfalder tilskuddet efter stk. 2, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Ved nedlæggelse, omdannelse eller flytning, jf. stk. 3 og 4, i løbet af et kalenderår, ydes der forholdsmæssigt tilskud efter stk Til apoteker, der efter apotekerlovens 7, stk. 1, har modtaget påbud fra Lægemiddelstyrelsen om opretholdelse eller oprettelse af et apoteksudsalg ydes et årligt tilskud på kr. pr. apoteksudsalg. Samfundsfarmaceutisk Kompendium Sundhedsøkonomi 3.2 Apotekets økonomi og lægemidlernes priser Side 25 af 33