FORSIKRING. Sundhed. Det sunde liv begynder i kantinen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSIKRING. Sundhed. Det sunde liv begynder i kantinen"

Transkript

1 Nr. 6 / 2013 DFL - foreningen for ansatte i forsikring FORSIKRING Sundhed [ TEMA 4-15 ] Jeg er selv ansvarlig for mit liv. Læs Martins historie om, hvordan hans liv tog en brat vending [Side 14] Hvad gør dig glad? [Side 12] Det sunde liv begynder i kantinen Timebanken efter første år [Side 16] Juristens blog ser på ligebehandling: Må man være lårkort i fængslet? side 26

2 Leder Mette Bergmann Landsformand Tryghed Midt i december har DFL første møde med arbejdsgiverne om den kommende overenskomst den, der skal træde i kraft den 1. april Før dette første møde har hele DFL lagt et meget stort arbejde med at finde frem til netop de krav, som vi på dette tidspunkt allerede har sendt til arbejdsgiverne. Samtidig har arbejdsgiverne sendt os deres krav, og i øvrigt meldt ud offentligt, at selskaberne har svært ved at se muligheder for lønstigning. Det sagde de også ved overenskomstforhandlingerne i 2012 og i DFL lyttede vi, og valgte at gå med på en minimal stigning for bedst muligt at sikre vores medlemmers jobs. Sikring af jobs samt sikring af godtgørelse, støtte og vejledning ved afskedigelser er en vigtig del af vores arbejde for at skabe tryghed for dig som medlem af DFL. Vi kan ikke hindre omorganiseringer, lukning af afdelinger og den stadigt stigende digitalisering, som vi bl.a. ser med det nye internetselskab Next Forsikring. Disse faktorer vil ændre stillingsindhold og fortsat reducere antallet af jobs i branchen. Det er ikke DFL s opgave at stritte imod forandringer, men derimod at sikre, at der også tænkes på medlemmerne på den menneskelige faktor. Vores omfattende lokale tilstedeværelse i selskaberne personaleforeningerne og tillidsrepræsentanterne ved hvor tingene brænder på, og står klar med en hjælp og støtte, som ingen andre faglige organisationer kan tilbyde de forsikringsansatte. Det skal du benytte dig af, for det har rigtig stor værdi. DFL s overenskomst med arbejdsgiverne er til for at sikre din tryghed for at skabe et sikkerhedsnet under dit arbejdsliv. I de aktuelle overenskomstforhandlinger går vi benhårdt efter mere i løn efter flere år med tilbageholdenhed, men vi går bestemt også efter at øge din tryghed i jobbet og når du står over for et skifte i dit arbejdsliv. Med ønske om en glædelig jul og godt nytår! Venlig hilsen Mette Bergmann Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Clausen Grafisk. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: ISSN Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 københavn k Telefon: , Telefax: Telefontid: Mandag - torsdag kl og fredag kl Kontakt venligst sekretariatet ved ændringer af abonnementet. Landsformand: Mette Bergmann, telefon , Næstformand: Lone Clausen, telefon , Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon , Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. knudsen ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen redaktionsassistent. Lone Clausen næstformand for DFL. Lena Svarre næstformand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen næstformand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: Redaktionen af Forsikring nr er afsluttet den 3. december FORSIKRING 6/2013

3 Indhold Nr. 4 / 2013 DFL - foreningen for ansatte i forsikring Forsikring Nr. 5 / 2013 DFL - foreningen for ansatte i forsikring Forsikring Fik du læst det sidste Forsikring? Gå ind på dfl.dk og hent bladet [ TEMA 4-13 ] Digitalisering En robot i telefonen... De stjæler din identitet Det er ikke risikofrit at færdes i den digitale verden [Side 12] Kollegernes bedste ven Den er en hund efter opmærksomhed [Side 14] Gå ikke alene til sygesamtalen! Det er vigtigt at have en bisidder [Side 19] Overenskomst eller konflikt? Sådan er processen side Mens vi venter på Eid al-fitr Hvordan får man ramadanen til at passe ind i et forsikringsjob? [Side 18] Socialrådgiverordningen sikrer forsørgelsen [Side 16] Mand dig op mand Få styr på din indre Tarzan [Side 10] Er du tryg ved forandring? [ TEMA 4-15 ] Forandring Rettidig omhu: Derfor har DFL brug for din - side Jeg er selv ansvarlig for mit liv Martin fortæller sin historie om stress»»» TEMA: Sundhed 04 En sund sjæl i et sundt legeme 06 Det sunde liv begynder i kantinen 08 Spis pyramiden fra bunden 10 Hverdag for sundhedsambassadøren 12 Hvad gør dig glad? 13 Løb lettere med Martins historie: Jeg er selv ansvarlig for mit liv Sundhed At passe på sit hoved er mindst lige så vigtigt som at passe på sin krop 16 Fagligt: Timebankens første år Ikke uden udfordringer»»» Øvrige artikler 16 En timebank kom til verden 17 Jobjagt for langtidsledige 18 GF Forsikring: Nærheden er helt central 20 På vej mod ny overenskomst 20 Ja til virksomhedsoverenskomst i SOS 21 Profilen: LB Forsikring 22 Fra goder til mindre goder»»» INFO sider 18 Interview: Nærhed er vigtig for GF Forsikring 23 Next: Nu kommer online-forsikring 23 Spar penge med Forbrugsforeningen 24 Farvel til en garvet tillidsrepræsentant 24 Arbejdsmiljøseminar: Tid til at nå det hele 25 Chatten: Birgitte Andersen fra Lokal Forsikring 26 Juristens Blog 27 Vidste du at om overarbejde 27 DFL Ungdom: Nytte og netværk 28 Nyt fra personaleforeningerne 31 Sjov til pausen 32 Bagsiden FORSIKRING 6/2013 3

4 Tema Sundhed TEMA: Sundhed 04 En sund sjæl i et sundt legeme 06 Det sunde liv begynder i kantinen 08 Spis pyramiden fra bunden 10 Hverdag for sundhedsambassadøren 12 Hvad gør dig glad? 13 Løb lettere med Martins historie: Jeg er selv ansvarlig for mit liv En sund sjæl i et sundt legeme Temaet i dette nummer er sundhed, men sundhed er mange ting. Det ligger naturligvis lige for at se på, om din krop har det godt, men det er mindst lige så vigtigt, at du har det godt i dit hoved. Desværre er den mentale sundhed ofte et tabuemne. Af Lone Clausen, næstformand for at fremme trivsel gennem udviklende og tilfredsstillende jobs. Men det øger også risikoen for stress og psykiske problemer. Hvis du er glad, så har du typisk også overskud og fungerer godt i din hverdag, har det godt med kollegerne og harmoni på hjemmefronten. Måske giver det også lyst til at snuppe en løbetur, gå lidt længere ture med hunden eller snuppe en time i fitnesscenteret. Overskud og energi er i høj grad det, der driver os og er afgørende for, om vi har det godt også fysisk. Du tilbringer en stor del af dit liv på arbejdspladsen, og den er derfor en vigtig faktor i din mentale sundhed den er med til at skabe det overskud og den energi, der driver dig, eller til at dræne dig for lyst og initiativ, og gøre dagen grå og trist. Godt arbejdsmiljø er derfor en vigtig faktor i dit liv. Svært at finde balancen I vores og mange andre brancher er det daglige arbejde blevet mere komplekst. Mange har vanskeligt ved at finde balancen mellem egne ressourcer og de krav, der stilles til os. Der skal leveres mere for mindre og der stilles krav til kvalitet, viden og service. Vores arbejdstid er stadig mere udflydende, vi brænder for vores job, og indhold i jobbet giver gode muligheder Vi kan se, at sygefravær og for tidlig tilbagetrækning pga. arbejdsrelateret stress og psykisk sygdom er øget og fortsat stigende. Det er nu den type lidelser, der koster mest i form af fravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Omkostningerne for selskaberne i produktionstab er store, og det samme er samfundets velfærdsydelser. Der er kort sagt rigtig sund fornuft i 4 FORSIKRING 6/2013 TEMA

5 Sundhed Tema at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø mest for din og min skyld, men altså også for samfundets. Sundhed hvor vi lever vores liv Der er dokumentation for, at indsats på arbejdspladsen til fremme af mental sundhed har en positiv effekt. Den rette indsats kan øge arbejdsglæden og nedsætte fraværet markant. Økonomiske beregninger viser, at sundhedsfremmende og forebyggende indsatser for mental sundhed ganske enkelt kan betale sig, når man tæller i kroner og ører og i langt højere grad, når man vurderer de menneskelige omkostninger ved et dårligt eller ødelagt arbejdsliv. Arbejdspladsen har derfor en væsentlig rolle at spille. Den er det sted ud over vores hjem, hvor vi opholder os en væsentlig del af tiden, og hvor vi har mange vigtige sociale relationer. Derfor er arbejdspladsen en velegnet arena for indsatser til at fremme vore sundhed. Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelser føler virksomhederne også i høj grad, at de har et medansvar for de ansattes adfærd og vaner. En indsats for at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladsen er udtryk for en ansvarlig virksomhedsstrategi, der ud over at forebygge sygdomme herunder arbejdsrelaterede sygdomme, ulykker og stress kan bidrage til at øge de ansattes trivsel og sundhedstilstand og dermed øge deres produktivitet. Hellere buttet og aktiv end slank og doven Nylige undersøgelser viser, at slanke personer, der ikke er aktive, har langt højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, få kræft og har en højere risiko for at dø end personer, der er overvægtige og fysisk aktive. I de fleste selskaber tilbydes der sund kantinemad og mulighed for fysisk aktivitet som for eksempel fitness og løbeklubber. Her har arbejdspladserne skabt mulighed for en sund livsstil, men en slank og sund krop, den rigtige kost og den evige jagt på et smukt ydre, gør os ikke nødvendigvis gladere. Så gør dog noget Der er egentlig ingen, hverken os selv, arbejdsgiverne eller samfundet, som er i tvivl om problemerne og omkostningerne ved den dårlige mentale sundhed, der forårsages af dårlig trivsel i hverdagen og dårligt arbejdsmiljø. Alle undersøgelser og beregninger viser, at her er et område, som det virkelig kan betale sig at sætte ind på, og derfor er der vel ingen tvivl om, at der gøres en stor indsats på dette område Men nej, sådan er det desværre ikke alle steder. DFL har længe haft særlig fokus på det psykiske arbejdsmiljø og den mentale sundhed, men det har været vanskeligt at få ledelserne i selskaberne til at give det den opmærksomhed, som det kræver. Og det er da også et svært område at arbejde med, for der er mange tabuer og mangel på lyst til at stå frem og tale åbent om arbejdspladsens miljø. Her går vi fra let målbare parametre til noget, som er inden i os selv fra produktivitet og effektivitet til følelser, der påvirkes af kollegerne, lederne, familien, vennerne og af ens egen opfattelse af arbejdspres og kompetencer. Skal vi virkelig rykke inden for området, så må der opbygges en ny holdning til at tale om tingene og lytte til dem, der har problemer. Vedvarende forandringer, krav i jobbet, effektiviseringer for ikke at tale om chikane, mobning, sladder, stress og personlige udfordringer skal behandles på seriøs vis. I naturen er det sådan, at de stærke kaster sig over de svage, men vi mennesker må med vores intellekt have forstået, at sammenhold og det at støtte hinanden gør os langt stærkere end at stå alene? Hvis ikke, så er det på tide at få øjnene op. FORSIKRING 6/2013 TEMA 5

6 Det sunde liv begy Tema Sundhed Mange danskere spiser ikke sundt, men den letteste måde at ændre livsstil på er ofte i kantinen. Arbejdsgiverne kan og har et ansvar for at sørge for, at medarbejderne spiser sundt, mener fagfolk. Af Jens Sillesen, freelancejournalist Mens kanelsneglene udkæmper deres juleslag med rasende energi mod påståede bureaukrater i Fødevarestyrelsen, så foregår kampen for danskernes helbred i langt højere grad i kantinerne på landets arbejdspladser. Her er det ikke tiendedele gram kassiakanel, der afgør, om din sundhed får det bedre. Kantinerne har taget kvantespring fra bearnaisesovs til lette marinader i de senere år. Kantinerne er et sted, hvor mange får en meget stor del af deres daglige mad, og derfor er det vigtigt at det sunde valg er det nemme, siger Anne Dahl Lassen fra Fødevareinstituttet på DTU. Hun forsker blandt andet i, hvordan kantiner kan påvirke, hvad vi spiser. Og kantinen er et sted, hvor flere og flere får sund mad, fordi kantinerne forandrer sig, og hjælper dig med at finde ud af, hvad du bør spise. Det er det kantinen kan. Hvis du er hjemme, så skal du selv forberede grøntsagerne og finde ud af, hvad der er sund mad, siger hun. For mange mennesker er kantinen det sted, hvor de lettest kan ændre deres kostvaner. Hvis kantinens medarbejdere har en sund strategi, så behøver du ikke selv bryde hjernen med det sunde valg. Der er en hel medarbejdergruppe, der gør det for dig. Når smagen passer til den, medarbejderne har på stedet, så spiser de sundere og er meget tilfredse, fortæller Anne Dahl Lassen fra DTU. I forsikringsbranchen er det ekstra vigtigt at spise det rigtige, fordi det er stillesiddende arbejde, og de små funktionærdeller derfor kan have særlig let ved at læne sig ud over bæltet. Holdningsændring Der har ikke altid været fokus på sundhed i de danske kantiner. Det var først i 1980 erne, at salatbaren gjorde sit indtog i de store virksomhedskantiner. Den brune sovs fik et mere vitaminrigt alternativ, men det fangede ikke alle. Ved at have en salatbar, når man kun de sundhedsbevidste. Men man kan sagtens nå alle medarbejdergrupper. Hvis det er nemt for de ansatte at vælge det sunde, fortæller Anne Dahl Lassen. Dengang var tanken, at bare det var muligt at sammensætte et sundt måltid, så var det fint. Det var folks eget ansvar, om de ville spise sundt. I dag har holdningen rykket sig, så mange steder er de mest usunde ting røget ud. Det sunde er blevet det lette at vælge, ved at der er sunde alternativer til alle former for mad i kantinen, så ændrer medarbejderne deres madvaner. Man tager ansvaret fra folk. De behøver ikke længere at skulle vide en masse for at kunne sammensætte et sundt måltid, og de kan derfor lade lysten styre, forklarer Anne Dahl Lassen. Det sunde skal ind i retterne, så valget ikke står mellem bøf og spejlæg mod salatbaren. Grøntsagerne skal ind i hovedretterne og ikke være noget separat. Så kommer forandringen. Sidste år gennemførte Anne Dahl Lassen en undersøgelse i kantinen på Herlev Hospital. De ændrede kantinen, så den passer til den nye nøglehulsmærkning for spisesteder. Det betyder, at der er kommet flere sunde muligheder for brugerne. Resultaterne har været imponerende. Der ryger nu 30 procent færre kalorier ned, 20 procent mindre fedt, 40 procent mindre salt, mens frugt og grønt er gået op med næsten 50 procent. Samtidig var brugerne mere tilfredse med kantinens mad. Så om du lever sundt afhænger i høj grad af din kantine. Sundt er også lækkert Anne Dahl Lassen mener ikke, at der er en modsætning mellem velsmagende mad og sund mad. Det sunde skal bare laves lækkert. 6 FORSIKRING 6/2013 TEMA

7 Sundhed Tema nder i kantinen Sådan er det også hos Alm. Brand på Midtermolen i København - få hundrede meter væk fra Den lille havfrue, hvis indtag af vitaminrige fisk står hen i det uvisse. Køkkenleder, Allan Hjort, har fokus på smag, men gennem en varieret menu, friske råvarer og en fornuftig holdning til fedtstoffer, så kommer sundheden af sig selv. Jeg mener helt klart, at man som kantine og virksomhed har et medansvar for at folk spiser sundt til frokost, siger han. Hos Alm. Brand spiser man populært sagt, hvad der bliver sat på bordet. Udvalget er begrænset for de 600 medarbejdere, fordi de forarbejder råvarerne fra bunden. Det giver mindre madspild, men kræver også mere arbejde. Den store forskel mellem os og andre er, at vi i mange år har kørt med en forret og en hovedret, hvor vi bestemmer, fortæller han. Retterne kan for eksempel være lam med linser, yoghurt, spinat og tørrede frugter. Laks med rødbeder og linser og salat med oksekød, løg, rucola og parmesan. Eller en suppe med broccoli og kartofler. Det er sundt og bliver lavet fra bunden hver dag med vitaminrige og friske råvarer. Kantinen har heller ingen sodavand kun postevand. Vi er ikke fanatikere. Der skal være plads til, at vi en gang om året laver stegt flæsk med persillesovs, hvis der er folk, som drømmer om det. Ellers bliver det for surt, siger Allan Hjort. Han forventer, at der i fremtiden vil komme mere fokus på den energi, der er i maden. Hvis vi kan servere mad til frokost, så folk kan arbejde igennem hele eftermiddagen uden at brænde sammen, så er det jo godt, siger han. Ingen julemad Selvom der nu er kommet lys i adventskransene, så påvirker det ikke den dag lige menu. Vi arbejder med de ting vi kan få i december måned, men vi laver ikke julemad som sådan. Det kører helt normalt med forret og hovedret hele december, siger køkkenlederen. Der er dog en enkelt klar undtagelse. Koncernens julefrokost er trods alt ikke skåret ned til det faste koncept med to retter. Når firmaet fejrer Kristi fødsel må sundhedsapostlene holde sig pænt i baggrunden. Der er også blevet plads til tørrede frugter og lidt brunkager, men eller holder Alm. Brand den fornuftige linje, også i juletiden. Det giver lidt bedre plads til at folk selv kan slå sig løs i køkkenet i fritiden. Hvis vi spiser ordentligt og tænker os om på de fem arbejdsdage, så kan vi bedre give den gas i weekenden med familien, siger Allan Hjort. Så de langsomme kanelsnegle, der giver medarbejdere kortvarige sukkertrip, har hårde tider i selskabernes kantiner. Men skulle kaneljægerne i Fødevarestyrelsen eller sunde køkkenledere få bugt med dem, så kan du bare køre hinsidan og spise dem hos vort broderfolk, der ser med mildere øjne på disse udrydningstruede skabninger. Nøglehullet på spisesteder er en frivillig certificeringsordning, der gør det muligt for danske spisesteder, at nøglehulsmærke sundere madretter som lever op til kriterierne for Nøglehulsmærket. Ordningen blev oprettet i FORSIKRING 6/2013 TEMA 7

8 Tema Sundhed Spis pyramiden fra bunden Der er kommet nye kostråd og flyttet lidt rundt på indholdet af kostpyramiden, men grundprincippet er stadig den samme: Spis mest fra bunden og mindst fra toppen. Af Kim Faurdal En ny kostpyramide så dagens lys i 2011, så det er jo ikke nyhed. Men nyt er det, at der tidligere i år kom ti nye kostråd, som sammen med den seneste version af kostpyramiden giver god vejledning i, hvad en sund kost bør indeholde. I virkeligheden kender de fleste sikkert godt kostrådende, men flere er åbne for fortolkning. Som eksempelvis rådet Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Det er jo et godt råd, men kan stort set tolkes som man selv ønsker. Nogle mener de er fysisk aktive, når de løber en tur på mindst syv km, andre hvis de tager trappen til 1. sal frem for elevatoren. De nyeste kostråd har fået en del kritik for ikke at være ambitiøse nok. Og der er også brug for ambitioner, for i dag er omkring halvdelen af den voksne danske befolkning at betegne som overvægtige. Grønt i bunden I den nyeste version af kostpyramiden har en del ting skiftet plads. Grøntsagerne er rykket ned til bunden af pyramiden, mens ris og pasta er flyttet fra bunden til midten. Kartofler, rugbrød og havregryn forbliver i bunden, men så er der også kun tale om fuldkornsprodukter. I den nye og lidt omvendte verden skal man skifte syn på det man spiser. Før var kød hovedbestanddelen, som så blev suppleret med tilbehør. Nu skal kødet være tilbehøret og tilbehøret det vigtigste: Grøntsagerne. Din tallerken skal derfor ikke centreres omkring kødet, men om grøntsager, kartofler og produkter med fuldkorn. Her kan et godt råd være, at du ikke forsager alt det, som du ellers synes er rigtigt lækkert og som ligger for højt i pyramiden men i stedet prøver at finde andre spændende og lækre ting, som kan lokke dig væk fra det hvide brød og pastaen: Måske bønner, linser, kikærter eller forskellige kålsorter. Det meste smager rigtig godt, når først man har lært at tilberede det rigtigt. Der findes faktisk et væld af frø, kerner, kål, nødder, bønner, linser og en masse andet, som man dårligt kender navnet på. Her kan du kun risikere at få udvidet din madhorisont, og det kan jo blive både sjovt og spændende. Ingen løftede pegefingre Hvordan kan fastfood kæderne dog blive ved med at sælge burgere, når vi alle sammen ved, at vi ikke burde spise deres mad? Hvis man finder, at en burger i ny og næ er vildt lækkert, så går det selvfølgelig også, for det er ikke de to procent af tiden man spiser usundt, der betyder noget for vægten, men hvad man spiser resten af tiden. For det hele behøver selvfølgelig ikke gå op i løftede pegefingre, motion og sund kost. Men man skal jo starte et eller andet sted, og det kan passende være at begynde at købe fuldkorns ris, pasta og brød. Så er man allerede på vej til at ændre sin livsstil. 8 FORSIKRING 6/2013 TEMA

9 Sundhed Tema»»» De ti kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Vi skal spise mere varieret, så vi bedst muligt får dækket behovet for de forskellige næringsstoffer og afstemme hvor meget vi spiser i forhold til, hvor meget vi forbrænder. Fuldkornsmærket og Nøglehulsmærket er gode rettesnore, når du køber ind. Så får du varer med mindre fedt, sukker og salt, flere kostfibre og fuldkorn. Mængden af mad kan være svær at bedømme, men prøv at portionsanrette maden, så du kun får én gang. Hvis du også spiser langsomt og drikker vand til maden, er det nemmere at undgå overspisning. En nem måde at arrangere sin tallerken på er ved hjælp af Y-tallerken princippet: Du opdeler maden på din tallerken i følgende felter: 1/5 kød, fjerkræ, fisk, æg eller ost 2/5 grøntsager eller frugt 2/5 kartofler, fuldkornsbrød, fuldkornsris eller fuldkornspasta 2. Spis frugt og mange grøntsager Nej, der burde snarere stå spis mange grøntsager og lidt frugt. De grove grøntsager er sundest og dem skal du have flere af. Grøntsager og frugter giver dig vitaminer og mineraler, de indeholder meget få kalorier og mange kostfibre. Det hjælper dig alt sammen med at reducere eller holde vægten. Spis grøntsager både til hovedmåltider og mellemmåltider, for du bør spise 600 gram om dagen. Grøntsager på dåse og frosne grøntsager er ernæringsmæssigt lige så gode som friske. 3. Vælg fuldkorn Fuldkorn er godt for fordøjelsen, og samtidig indeholder fuldkorn mange vigtige mineraler og vitaminer. Det mætter mere end produkter uden fuldkorn og hjælper til at undgå overspisning. Hvis du bager selv, så lad mindst halvdelen af melet være fuldkornsmel. 4. Spis mere fisk Fisk, og især fed fisk, indeholder fiskeolier, selen og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få fra andre fødevarer stoffer, som kan forebygge hjertekarsygdomme. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse og skaldyr. Den nemme genvej er at spise fiskeoliepiller. 5. Vælg magre mejeriprodukter Sørg for at få mellem en kvart og en halv liter mælkeprodukter dagligt, så du får protein og kalcium nok. Men vælg en mager variant, for ellers får du for mange mættede fedtsyrer. Hvis du ikke drikker mælk eller spiser yoghurt, så spis i stedet 1-2 skriver mager ost. 6. Vælg magert kød og kødpålæg Kød indeholder proteiner, mineraler og jern, som kroppen har brug for. Vælg ikke fede kødtyper, for det giver for meget mættet fedt. Rødt kød - især forarbejdet kød og kødpålæg - kan øge risikoen for visse kræftformer. Rødt kød er kød fra firbenede dyr, uanset om det er gennemstegt eller ej. Forarbejdet kød er røget, saltet og konserveret kød, som f.eks. kødpålæg og bacon. Du skal maksimalt have 500 gram om ugen af rødt og forarbejdet kød. 7. Spis mindre mættet fedt Mættet fedt er det fedt, der er i smør og smørblandinger, og for meget af det kan øge risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme. Så skrab smørret på brødet, eller undlad helt smør. Det mindst skadelige valg af blandingsprodukt er Kærgården, da det består af en tredjedel rapsolie. 8. Spis mindre salt Det meste af det salt, vi får, får vi fra forarbejdede produkter, under 20 procent stammer fra den salt, vi selv tilsætter. Mindre salt sænker blodtrykket og mindsker risikoen for hjertekarsygdomme, og muligvis også knogleskørhed, nyresten og kræft i mavesækken. 9. Spis mindre sukker Hvis du får for mange tomme kalorier i form af sukker, optager det pladsen for den sunde mad og du risikerer så at få for lidt vitaminer og mineraler. Drik højst en halv liter sodavand, saft, juice eller energidrik om ugen, og drik vand til måltiderne. 10. Drik vand Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker dit væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier. Det er tilstrækkeligt for de fleste at drikke mellem en og halvanden liter vand om dagen.»»» Romanescokål med mandler Opskriften er til fire personer 1/2 dl olivenolie friske krydderurter skal og saft af citron 100 g mandler 1 Romanescokål 1 bundt persille Sådan gør du: Skær den grove stok og bladene, fra kålen, og skær den i fine skiver. Rist mandlerne på en tør pande, drys med lidt salt, og lad dem afkøle. Blend dem groft i en foodprocessor med persille, citronskal, citronsaft, friskkværnet peber og olivenolie. Kom marinaden ud over kålen, og lad den trække min. Du kan evt. smide nogle friske krydderurter i, hvis du har nogen stående i vindueskarmen. Så er der serveret. FORSIKRING 6/2013 TEMA 9

10 Tema Sundhed Det er blevet hverdag for sundhedsambassadørerne Hvordan går det med sundheden i hverdagen efter udfasningen af programmet Sund Hverdag i Nordea Liv & Pension? Kan de holde takterne, også når de ikke kigges over skulderen? Af Kim Faurdal I 2009 lancerede Nordea Liv & Pension et storstilet sundhedsprogram ved navn Sund Hverdag. Programmet bestod af en masse tiltag hvor rygraden var udvælgelsen og udnævnelsen af 28 sundhedsambassadører. Ambassadørerne skulle gå forrest og vise sig selv og resten af Nordea Liv & Pension, at de havde viljen til at nå deres mål og det uanset om målet var et sundt og varigt vægttab, et specifikt træningsmål eller ændret adfærd i forbindelse med f.eks. stress eller rygning. I alle tilfælde var kost, motion og motivation hjørnestenene i programmet. Ambassadørgruppens forløb varede 16 uger og bestod af to gange ugentlige træning med en instruktør fra Helsekompagniet, motivationssamtaler, en individuel kostplan baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og så den ugentlige vejning hos Helsekompagniet. Som det første fik sundhedsambassadørerne et sundhedstjek, hvor de blandt andet fik målt blodtryk, kolesterol, knoglemasse, vandprocent, hvilestofskifte og bodyage. Udgangspunktet for kostplanerne var, at ambassadørerne ikke skulle på kur, men i stedet få nye, sunde kostvaner. En for-»»» Om Jeanette Jeanette Gylling Hansen, 31 år, har været i Nordea Liv & Pension i 10 år. Hun er kæreste med Martin og har børnene Marcus og Silja. 10 FORSIKRING 6/2013 TEMA

11 Sundhed Tema udsætning for, at de sunde vaner kunne slå rødder, var, at kosten var forenelig med den enkelte ambassadørs situation, og ikke mindst med familien derhjemme. Alt dette tog Helsekompagniet højde for, da kostplanenerne blev lavet. Ambassadørgruppen trænede også sammen som gruppe de to gange om ugen - en times spinning pulstræning samt en times styrketræning. Nu er det blevet hverdag Fire år efter igangsættelsen er det for alvor blevet hverdag for selv den mest ihærdige sundhedsambassadør. En af dem er Jeanette Gylling Hansen, som vi spørger om hvordan hun føler sig rustet til hverdagen her fire år efter sundhedsambassadørforløbet? På de 16 uger forløbet varede tabte Jeanette hele 17 kg. Både Jeanette og hendes kæreste Martin var sundhedsambassadører, og begge var højt motiverede for at slanke sig. De første mange uger efter forløbet var det nemt at holde gejsten oppe, men det blev dog hurtigt vanskeligere, når der ikke længere var en personlig træner, ugentlig vejning mv. Efter forløbet gik det sådan, at spiste man bare én forkert ting, så var hele dagen ødelagt. Og hvis den først var det, så kan man jo lige så godt spise som man har lyst til resten af dagen. Slik på bordene Kulturen i selskabet omkring sunde vaner er stadig den samme, men der er ofte slik på bordene, for det bruger cheferne ofte til at belønne med. Der er også stadig kage, chips, flødeboller eller slik, når folk har fødselsdag. Det er jo nemmere end at skaffe sundere alternativer som nødder, tørret frugt, gulerodsstænger og lignende. Når større ting skal fejres, som når f.eks. Nordea Liv & Pension har vundet en pris, så serveres der typisk juice eller smoothie, men det har aldrig forplantet sig ned på kontorene. Enkelte medarbejdere tager sunde snacks med frem for slik, men er der langt imellem dem. Ingen kur men en livsstil Jeanette tog stille og roligt syv kg på efter at sundhedsambassadør programmet sluttede, og har da også fortsat vægttab på ønskelisten. Efter flere forskellige kure mener hun nu at have fundet én, der passer hende, nemlig at leve efter Paleo madprincipperne også kendt som stenalderkost. Paleo er grundlæggende en modernisering af den tidligere så populære Atkins diæt, og i begge tilfælde handler det om en diæt med høj protein og lav kulhydrat. Princippet er, at man skal leve som et menneske er skabt til at leve rent kostmæssigt. Følger man Paleo principperne skal man spise meget næringsrige fødevarer som grøntsager, kød, fisk, fjerkræ, skaldyr, masser af sundt fedt, frugt, æg, nødder og frø. Og helt undgår mælkeprodukter, alle slags korn, bælgfrugter, sukker og tilmed stort set alle forarbejdede fødevarer. Smidt tre kilo Efter tre uger med Paleo har Jeanette tabt tre kg. Hun har også ændret opfattelse, så hvis hun nu snyder med kosten er der ikke frit slag resten af dagen. Fra hendes tid som sundhedsambassadør lærte hun at det ofte er mellemmåltiderne, der er problemet. Her forbereder Jeanette sig ved altid at have et lager af riskiks med mørk chokolade, tørret frugt eller nogle stykker knækbrød. Sammen med brug af frugtordningen på jobbet kan hun på den måde undgå usunde mellemmåltider. Jeanette ville selv gerne have haft længere tids opfølgning på sundhedsambassadør programmet. Da det var færdigt forsvandt også det fællesskab, der var blevet bygget op mellem ambassadørerne. Hun havde også meget gerne set at man, mod egenbetaling, kunne købe sig til et videre forløb hos Helsekompagniet. Motion er også at gå Det er heller ikke det nemmeste at prioritere motion i en travl hverdag. Men motion behøver ikke altid at være 60 minutter på en spinningcykel, det kan også være 30 minutters gåtur med børnene. På den måde sørger man også for at de får motion. Sund mad behøver heller ikke betyde, at man skal bruge oceaner af tid på at handle frisk frugt og grønt ind, for de frosne grøntsager er lige så sunde og meget nemmere at bruge. I de perioder hvor Jeanette har levet usundt, har hun efterfølgende reflekteret over hvordan hun har haft det fysisk. Hun synes at hun følte sig mere træt, sur, oppustet og rastløs, men for doven til at lave noget aktivt. Det kræver virkelig kamp at komme ud af de perioder hver gang. En metode er hvis et bestemt par bukser begynder at stramme så ved hun, at det er på tide at stramme sig op. Så skal hun stoppe med de mange gode undskyldninger, man altid har for ikke at gøre en ekstra indsats. Hun føler, at hun fire år efter sundhedsambassadørprogrammet har godt styr på hvad der virker og ikke virker for hende. Så programmet har sat sit aftryk og givet motivation og værktøjer til at lægge livsstilen om. Jeanette erkender, at en sund livsstil er man nødt til selv at vedligeholde, hele tiden også når man virkelig ikke har lyst. Det er de sure perioder der gør det hele noget værd, når de altså er overstået. Og så handler det om for Jeanette, at der ikke er noget der skal være ekstremt. Det skal følge et princip om alt med måde. Man skal undgå at blive frelst og religiøs, hvad enten det er omkring kost eller motion. FORSIKRING 6/2013 TEMA 11

12 Tema Sundhed Hva d gør dig glad? Børn griner i gennemsnit 400 gange om dagen, mens voksne kun i gennemsnit griner to gange om dagen. Det, at kunne grine, være glad og have et positivt sind er ganske enkelt godt for vores helbred. Af Lotte Kronholm Sjøberg Der forskes i at grine og være glad, men forskningen viser dog ikke entydigt, at en sund latter ligefrem kan have helbredende virkning. Et studie helt tilbage fra 1920 påviste, at personer med en høj score af munterhed havde større sandsynlighed for at dø tidligt, end dem der scorede lavt. Forskerne mente dengang, at resultatet kunne forklares med at muntre personer havde en mere usund livsstil, da de i større grad var livsnydere og at de havde større tendens til at vælge risikofyldte aktiviteter. Andre studier har heldigvis påvist, at det at grine og have en positiv indstilling er godt for vores helbred: En optimistisk indstilling kan forlænge dit liv uanset alder, vægt eller generel helbredstilstand. Positive følelser kan hjælpe dig med at se livet i et større perspektiv, og latter kan ligefrem hjælpe mennesker med type 2 diabetes til at forarbejde sukker bedre. Det amerikanske magasin YES Magazine skriver i en artikel, at en række forskere har videnskabelig dokumentation for at ti strategier helt konkret kan gøre dig glad. Opskriften kommer her: OPSKRIFT PÅ AT GØRE DIG GLAD: 1 - Smag på hverdagens øjeblikke Tag en pause i hverdagen og duft til en rose du går forbi, lyt til børns latter eller nyd solskinnet. Selv små ting kan gøre dig glad hvis du tillader det. 2 - Undgå at sammenligne Det at sammenligne os med andre kan være skadeligt både for dit selvværd og din lykke generelt. Vær glad for den du er og sammenlign dig ikke med andre. 3 - Vægt ikke penge højt Mennesker som sætter penge højt på deres prioriteringsliste har større risiko for depression og lavt selvværd. Vægt derfor andre værdier højere i din tilværelse. 4 - Hav meningsfulde mål Mennesker der stræber efter noget konkret og har et eller flere mål med livet, er generelt lykkeligere end dem der ingen mål og drømme har. 5 - Tag initiativer på jobbet Det at være initiativrig på jobbet er afgørende for din arbejdsglæde. Når man udviser kreativitet, hjælper andre og kommer med forslag til forbedringer, føler vi os mere i kontrol og bliver værdsat mere af vores omgivelser. 6 - Værdsæt venner og familie Glade mennesker har generelt gode familieforhold samt dybe og støttende venskaber. En af forskerne bag studiet udtaler Vi har ikke kun brug for venskaber - vi har brug for meningsfyldte venskaber. 7 - Smil - også selvom du ikke har lyst til det Det lyder simpelt, men det virker: Hvis du tillader dig selv at være glad, vil du bedre kunne rumme at se de muligheder og successer, der ligger foran dig og venter. Forskerne bag studiet mener, at selvom man fra naturens side ikke er født med evnen til at se glasset som halvt fyldt, så kan du lære det. 8 - Sig tak til andre og mén det! Mennesker der har overskud til at sige tak, værdsætte sine omgivelser og sætte ord på det, er generelt mere optimistiske og har bedre chancer for at opfylde sine mål. 9 - Dyrk motion Et studie fra Duke Universitetet I USA har bevist, at motion er ligeså effektivt som medicin, i forbindelse med en depression. Motion har ligeledes en forebyggende effekt, samtidigt med at det øger dit selvværd Giv, giv og giv Et uselvisk menneske har mere lykkefølelse end et egoistisk menneske. Hjælp din nabo, lav frivilligt arbejde, vær med til at fejre andres successer eller lyt til en ven. Alt sammen vil give dig en lykkefølelse som gavner dit helbred i samme grad som motion gør det. Rigtig god fornøjelse! 12 FORSIKRING 6/2013 TEMA

13 Sundhed Tema et løb som er lettere, sjovere og endda også sundere Det giver bedre resultater på mindre tid. Det er nyt, sjovt og innovativt. Og så gør det dig hurtigere, sundere og mere motiveret. Prøv løb. Af Kim Faurdal løb er navnet på et nyt løbeprogram udviklet af danske forskere fra Institut for Idræt på Københavns Universitet. Det nye vidunderprogram betyder, at du forbedrer din løbepræstation med den halve træning. Mange mener, at løb er nemt at gå i gang med: Man kan gøre det når det passer én og det skal ikke indpasses i fitnesscenterets åbningstid. Næsten lige så mange stopper dog hurtigt igen, da de føler det tager rigtig lang tid og kræver en stor indsats for at blive bedre. Motivationen og gejsten slipper op løb er et intensivt intervaltræningsprogram, som faktisk skal løbes bagfra. Du skal løbe stille og roligt i 5-10 minutter for at blive varm. Øg derefter farten de sidste 3 minutter, så pulsen kommer op. Og gå så i gang med selve programmet. 30 sekunder ved lavt tempo Start med at jogge roligt i 30 sekunder, så pulsen kommer ned, og syren forlader benene. Det er ok at gå de første 10 sekunder af denne periode. 20 sekunder ved moderat tempo Øg nu farten og løb i højt, men kontrolleret tempo i 20 sekunder lidt hurtigere end dit 5-km tempo. Hold en god rytme og træk vejret roligt. 10 sekunders spurt Sprint så i 10 sekunder. Farten skal være tæt på dit maksimale sprinttempo altså fuld fart frem! Efter de 10 sekunders sprint, sænker du igen farten og går i gang med de 30 sekunders rolig jogging. Gentag denne cyklus et passende antal gange, og slut løbeturen med 10 minutters let løb. Alle kan være med Alle kan være med, for det smarte ved programmet er at belastningen er relativ. Som erfaren løber er du både hurtigere og når længere på de sekunder end begynderen. Da du løber efter tid og endda relativ kort tid belaster du forskelligt, afhængig af dit træningsniveau. Netop derfor virker programmet til alle løbere. Der er dog visse forudsætninger, du skal tænke på for at undgå skader. Du skal kunne løbe omkring 3 km. før du bør gå i krig med løb. Herefter kan du nemt indarbejde løb som en del af din normale løberutine, og det kan være et sjovt afbræk i et ellers monotont løb. Smartphonen som træner Hvis du ikke lige har en løbetræner, stopur der kan stilles til interval mv. men har en smartphone, så er der selvfølgelig en fiks app, der sørger for at holde styr på det hele. Søg på så finder du hurtigt app en til både iphone og Android. Den fornuftige løber sørger for at være ordentlig varm inden man begynder på nogen former for intervaltræning. Dette gælder selvfølgelig også for løb. Andre gode råd er altid at slutte dine løbeture med nogle hundrede meters jogging, så du undgår den værste ømhed samt at huske at strække ud efter løbeturen. FORSIKRING 6/2013 TEMA 13

14 Tema Sundhed Jeg er selv ansvarlig for mit liv Den vigtigste erkendelse fra mit stressforløb er, at jeg selv er ansvarlig for mit liv og selv kan forandre det - Martin, 30 år gammel og tidligere stressramt. Af Martin Jeg kunne ikke sidde stille og havde en konstant uro og rastløshed i kroppen. Mange morgener startede med skænderier, inden min kone og jeg kørte på job. Dårlig start på en i forvejen presset hverdag. Jeg havde langt til arbejde og skulle tidligt ud af døren, men det passede mig fint. Så undgik jeg mange unødvendige skænderier. I mit job som salgskonsulent, betyder det meget for mig at vide, hvordan jeg klarer mig, sammenlignet med andre. Ligeledes i mit liv som ambitiøs fodboldspiller jeg skulle helst være bedst og accepterede ikke at sidde på bænken. Når jeg kom hjem, slappede jeg aldrig af, men havde altid mange projekter kørende, så jeg var sikker på, at jeg altid kunne holde min krop i gang. Faldt sammen som et korthus I marts 2013 sagde min krop fra. Jo, den havde prøvet at give mig signaler om, at der var noget helt galt. Jeg kunne ikke længere holde overblik i mine mails, systemer faldt sammen inde i mit hoved som et korthus, der let bliver væltet. Skærmen var et stort kaos og lignede meget den måde jeg havde den indeni. Billedlig talt var det ligesom på de gamle skrivemaskiner, hvor alle tangenterne satte sig fast på valsen, når man trykkede på flere bogstaver samtidig. Den dag på vej hjem fra arbejde var jeg så svimmel og havde en stikkende fornemmelse ned i min ene arm, at jeg ringede til lægevagten. Han opfordrede mig til straks at søge egen læge. Jeg var i øvrigt også begyndt at få blod i min afføring. Jeg blev sygemeldt fra arbejdet på ubestemt tid og følte mig mere træt og udtrådt, end mine gamle hullede løbesko. Med ét var min verden lagt i ruiner uden på det tidspunkt at vide, om jeg ville komme ovenpå igen. Det var forfærdeligt at ligge derhjemme med viden om, at jeg ikke bidrog med noget som helst til dagligdagen, hverken på arbejdet eller hjemme. På egne præmisser Jeg havde naturligvis mange samtaler med min læge, mens jeg var sygemeldt. Men da jeg var lang tid om at accepterer min situation, opsøgte jeg ikke i første omgang hjælp fra andre. Efter nogle uger begyndte jeg at gå til psykolog, men det har aldrig været min kop te, at skulle tale for meget om følelser. Det var en stor udfordring i starten, men efterhånden fik hun mig virkelig til at åbne øjnene op for, hvor meget og unødigt jeg pressede mig selv. Jeg skulle hele tiden være to skridt foran. Min psykolog og lidt Mindfullness lærte mig at være mere til stede og accepterer og nyde dét, som er i mit liv lige nu. Nu starter min dag på mine præmisser. Jeg har fået en meget bedre døgnrytme og vælger at stå op i god tid om morgenen. På den måde undgår jeg en dårlig energi og føler mig ikke stresset allerede fra dagens start. På vej til arbejde kører jeg ofte en bagvej forbi smukke landlige omgivelser, hvilket jeg finder dejlig beroligende og en dejlig måde at starte arbejdsdagen på. 14 FORSIKRING 6/2013 TEMA

15 Sundhed Tema Arbejder mindre Jeg arbejder nu kun det, der er nødvendigt og føler mig ikke presset til at skulle arbejde over. Jeg føler mig mere effektiv, når jeg er på arbejdet. Jeg konkurrere ikke længere med andre og tjekker kun mine egne salgstal. Det er en enorm befrielse! Når jeg kommer hjem fra en arbejdsdag, stresser jeg ikke længere rundt og ordner ting. Jeg sætter mig behageligt til rette i enten sofaen eller i en dejlig læderstol, fars stol. Jeg løber og cykler stadig ture i min fritid. Men nu nyder jeg mere selve turen og kigger ikke på uret for at opnå hurtigere tider. Min hverdag er nu anderledes, fordi jeg er blevet anderledes. Higen efter anerkendelse Den primære årsag til, at jeg blev stresset, var, at jeg gennem hele mit liv har taget hensyn til andre, i stedet for at tænke på, hvad jeg har lyst til, og hvad der er bedst for mig. Det at få andres anerkendelse, betød alt for mig og var drivkraften i mit arbejde og i mit privatliv. Før jeg blev ramt af stress, var jeg en kolibri, der flakkede af sted i et vanvittigt tempo og havde sit næb i samtlige blomster, for ikke at gå glip af noget. Nu er jeg mere som kongeørnen, der roligt svæver over landskabet og slår til på de rigtige tidspunkter. Lyt til andres behov Det har haft en enorm betydning for mig og har hjulpet mig meget, at jeg er blevet bedre til at kommunikere. Jeg har ikke længere nær så mange konflikter med familie og venner. Jeg er blevet bedre til at lytte til andres og egne behov, og det opfatter jeg som en meget ærlig måde at kommunikere på. Vi har fået det mere roligt herhjemme, fordi vi ikke længere skændes så tit. Vi giver os selv lov til at være langsomme, dovne og uproduktive, sidde i sofaen en hel søndag under dynen og se tv eller læse avis. Med til denne historie hører at det har forstærket mit stressforløb, at min kone og jeg er ufrivilligt barnløse. Det er et enormt pres for begge parter i et forhold og har naturligvis også påvirket vores situation. Stresstrolden Efter at jeg har været ramt af stress, er der altid en lille stresstrold der sidder på mine skuldre og passer på mig. Det minder mig om, at jeg ikke må presse mig selv for hårdt. Jeg minder oftere mig selv om, jeg gør det så godt, jeg kan, og det må være nok. Skulle min krop alligevel sende signaler om, at jeg har presset mig selv for langt ud, ved f. eks at blive svimmel og få vejrtrækningsproblemer, så holder jeg en længere pause, eller i værste tilfælde, så gå jeg tidligere hjem end planlagt. Det der er det vigtigste for mig og nok også de fleste andre i samme situation er, at jeg selv kan strukturere min hverdag. Jeg gør de ting der gør mig glad og accepterer mine tanker og følelser både de gode og de dårlige. Bedre til jobbet Stressforløbet og mine sessioner hos psykologen og gennem Mindfullness, har udviklet min evne til at være mere nærværende. Det har jeg glæde af på arbejdet til mine kundemøder og har gjort mig til en bedre og mere behagelig sælger. Nu er jeg bedre til at lytte til kundens behov, i stedet for allerede at fokusere på den næste kunde. Tidligere har jeg tænkt meget over, hvad min uddannelse har lært mig om, hvordan man opbygger en samtale til et kundemøde. Jeg gjorde tingene korrekt, fordi det er det, der virker for det fleste. I dag er jeg mig og gør i høj grad det, der føles rigtigt for mig. Det har gjort, at jeg befinder mig bedre i min nuværende rolle og har det sjovere, når jeg er på arbejde. Nogle af mine kolleger har ligefrem sagt, at det er behageligt at lytte til mine samtaler med kunderne. Det handler primært om, at jeg tager det mere roligt og lytter til det, som kunden gerne vil tale om. Den vigtigste erkendelse fra mit stressforløb er, at jeg selv er ansvarlig for mit liv og selv kan forandre det. Brug Martins erfaringer Er du stressramt: Betragt det ikke som en sygdom. Se det som et led i en personlig udvikling Lyt for alt i verden til din krop og lad den styre dig, den sender de rigtige signaler. Er du tidligere stressramt: Fortæl din historie til andre, men undgå at være belærende. Ikke alle er endt i stress på samme måde og langt fra alle tackler denne svære situation som dig Husk, at det er godt hvis du ikke er den samme som før. Hvorfor fortælle om min oplevelse af stress? Stress er kommet for at blive og det er derfor vigtig, at folk erkender sagens alvor. Det er ikke mange, som har kendskab til stress, men fortæller man åbent om det man gennemgår, så kan andre måske undgå at komme i samme situation. FORSIKRING 6/2013 TEMA 15

16 Fagligt En timebank kom til verden Af Lotte Kronholm Sjøberg Vi har også oplevet at nogle selskaber har meldt ud, at medarbejderne maksimalt må have et bestemt antal timer i timebanken eller på flekskontoen ved månedens afslutning. Eller et ønske om at saldoen ligefrem skal gå i nul. Og det er naturligvis heller ikke meningen, da timbanken netop giver mulighed for at spare timer op, hvis man ønsker det, fortæller Bent. Gode rettigheder og muligheder Timebanken rummer, trods sådanne udfordringer, bestemt også gode muligheder for frihed og selvbestemmelse for medarbejderne: Timebanken blev født ved overenskomstforhandlingerne i 2012, og der har både været udfordringer og successer i det første år af dens liv. Ifølge DFL s jurist Bent Halfdan Pedersen var det helt naturligt, at det første halve år efter indførelsen af timebanken gav mange spørgsmål og situationer, der skulle afklares. Meget blev besvaret i den fælles timebankvejledning, der nu er kommet i 2. udgave. I dag, hvor timebanken har eksisteret i næsten et års tid, kører den generelt godt i selskaberne. Nyt er det, at man med timebanken ikke længere kan identificere timerne: Omsorgsdage, flekstimer, seniorfridage med videre, lægges alle ind på samme konto. Nej, man kan ikke længere se hvor mange omsorgsdage man har brugt, men det er også ligegyldigt, forklarer Bent: Når alle timerne sættes ind på den samme konto bliver der ikke længere skelnet mellem hvad der er hvad. Derfor er man ikke længere tvunget til at afholde sine om- sorgsdage eller seniorfridage inden årets udgang. Nu kan man vente med at afholde dem, eller få timerne udbetalt i stedet for. Opstartsudfordringer Der er dog fortsat udfordringer, som Bent formulerer det. Med timebanken har vi set, at medarbejdere er blevet varslet på overarbejde, men af lederen har fået at vide, at de kun kan overarbejde hvis de vil have timerne udbetalt. Altså ikke noget overarbejde, hvis man ønsker at afspadsere dem. Dette ligger på grænsen af timebankens hensigt, og det er vigtigt at huske på, i disse situationer, at udbetalingen af timerne efterfølgende, skal ske med plus 50 procent, da der er tale om en tvangsudbetaling, fortæller Bent. Der har også været meldinger om, at en leder giver medarbejderne besked på, at de ikke kan afholde nogen former for frihed i for eksempel tre måneder, af hensyn til afdelingens drift. Det er på kant med timebankens reelle hensigt, fortæller Bent. Det er naturligvis en balance omkring, hvor meget et selskab kan henvise til driftshensyn, men at frarøve medarbejderne mulighed for at holde ferie, eller bare at tage en omsorgsdag, i en fjerdel af året, det hænger ikke sammen med timebankens regler. Modsat før timebanken, får man nu pension af alle de timer der udbetales, og det er en rigtig god ting. Timebanken giver også mulighed for at spare op til 300 timer op til et specifikt formål, eksempelvis en længere rejse, fortæller Bent. Man skal dog huske, at et ønske om at afholde mere end ni dage skal varsles til lederen to måneder før. Men der skal så også en helt ekstraordinær begrundelse til, hvis ledelsen skal afslå. Endnu en fordel ved timebanken er at dine rettigheder er blevet forbedret, hvis du bliver fritstillet i forbindelse med en opsigelse. Før timebanken blev dine timer på flekskontoen typisk modregnet ved fritstilling, men det er ikke længere tilfældet. Timebanken giver også friheden til at vælge, om du ønsker udbetaling af timer eller afholdelse af frihed. Det er nemlig helt op til dig, hvordan du ønsker at bruge dine optjente timer. Timebankens usikre fremtid Hvad angår timebankens fremtidige udformning, så er det vanskeligt at forudsige hvordan det vil gå. For selv om det ser ud til, at timebanken har fundet sine ben at stå på, så går de centrale forhandlinger mellem Finanssektorens arbejdsgiverforening (FA) og DFL snart i gang. Her har FA i deres krav formuleret en række større ændringsforslag til timebanken. Så hvordan den ser ud efter april 2014 vil den kommende tids forhandlinger blive afgørende for. 16 FORSIKRING 6/2013

17 Fagligt DFL inspirerer til DFL sender dig dette brev, da vi har noteret i vores medlemssystem, at du er ledig. Sådan starter brevet til de DFL-medlemmer der har været ledige så længe, at de står til at miste deres dagpengeret. Af Suzanne Friis Regeringen har vedtaget, at dagpengeperioden er forkortet. Det betyder, at DFL s ledige medlemmer har fået kortere tid til at finde sig et nyt job, før de mister deres dagpenge. Hovedbestyrelsen i DFL har derfor vedtaget, at langtidsledige medlemmer skal have en særlig hjælp til at komme videre i deres arbejdsliv. Erfaringen viser, at ca. 70 pct. af afskedigede DFL-medlemmer finder nyt job, går på efterløn eller pension, inden deres opsigelsesvarsel løber ud. Tilbage er en restgruppe af ledige, som har rigtigt svært ved at finde et nyt job. Her kan være tale om udfordringer med geografien, kvalifikationerne, alderen eller andet. Individuelt jobjagt forløb I løbet af 2013 er foreløbig 15 medlemmer endt i en situation, hvor de ikke har haft succes med jobsøgningen, således at de står over for at miste dagpengene. De har nu fået tilbudt et såkaldt outplacementforløb, betalt af DFL. Tolv af dem har sagt ja tak til tilbuddet om hjælp, og de fleste er nu i gang med vikariater i branchen, eller har fået faste stillinger uden for branchen. Outplacementforløbet er sammensat af firmaet Job Energy, og dem har DFL gode erfaringer med de er dygtige til at hjælpe medlemmerne tilbage i beskæftigelse, og så er firmaet landsdækkende. Projektet er godt i gang Vi er godt i gang med projektet, og nogle har allerede fået job, eller skal til jobsamtaler, udtaler Jens Howard fra Job Energy. Medlemmerne kommer til 5-6 møder med Jens og hans kollega Bjarne Jørgensen, og det er en længere proces, da der går ca. 3-4 uger imellem møderne. Det giver erfaringsmæssigt en bedre effekt, og skulle man få brug for hjælp mellem møderne, så kan man altid ringe og få hjælp med en ansøgning eller jobsamtale. Rart med et skub Deltagerne synes glade og positive, og fortæller os, at de trænger til at få kigget på deres papirer. Altså CV et og hvordan man laver en jobansøgning, fortæller Jens og fortsætter: Og man finder så ud af, at hvis det man gør ikke virker, ja så skal man nok prøve en anden måde, og det er her vi kan hjælpe med at vende blikket. Mogens Ottosen er en af dem, der har fået rigtig travlt! Efter at have været på besøg hos Jens Howard, har han fået ændret sit syn på jobsøgningen. I går var han på kursus i FTF-A, og i dag er han til den sjette jobsamtale siden de mødtes hos Job Energy. Med energi i stemmen siger Mogens: Det her er på en helt anden måde. Jeg har været på jobcentre, hvor de brugte det meste af tiden på at fortælle mig, hvor dygtige de selv er. Hos Job Energy havde vi fem minutters smalltalk, og derefter tre timers udfordringer. Mogens har hurtigt lært at være ærlig med, hvad han selv vil. Han kigger nu ud over de kompetencer, der står på cv et, og bruger også de personlige kompetencer i arbejdet med at komme tilbage i joblivet. Mogens Ottosen kan kun anbefale, at du som ledig tager imod tilbuddet, hvis du får brevet fra DFL med det særlige tilbud om hjælpe til jobjagt.»»» DFL sælger ejendom DFL har solgt den ejendom i Vester Voldgade, som tidligere husede sekretariatet. Lokalerne blev for små og sekretariatet flyttede derfor til den nuværende adresse på Applebys Plads. Siden da har ejendommen, der rummer såvel erhvervslejemål som et antal lejligheder til beboelse, udlejet. Med salget sparer DFL ressourcer til administration og vedligeholdelse af ejendommen. Køber overtog ejendommen pr. 1. oktober 2013, og købesummen indgår nu i de midler, der skal sikre medlemmerne i tilfælde af strejke. FORSIKRING 6/

18 Interview Vi møder Martin Nielsen, direktør for GF Forsikring: Nærheden er helt central At være gensidig og have kunderne som medlemmer, medejere og aktive i ledelsen giver en unik nærhed til markedet og dem, man forsikrer, mener Martin Nielsen, adm. direktør for GF Forsikring. Af Lars H. Knudsen Det er en medlemsorganisation, hvor man står sammen til alles bedste. Som medlem er man medejer og økonomisk involveret, og har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende i en organisation, hvor der er kort vej fra medlem til ledelse. Man kunne næsten tro, at vi her talte om DFL, og der er da også mange paralleller, for begge medlemsorganisationer har nærhed og medbestemmelse som centrale elementer, og der står ingen aktionærer og kræver afkast. Vi taler om en af de absolutte topscorere i årets tilfredshedsundersøgelse blandt forsikringskunder, nemlig GF Forsikring. Nærheden er vigtig Årets EPSI tilfredshedsundersøgelse blandt forsikringskunder viser at gensidighed virkelig fungerer. De selskaber, der ligger i top, er alle gensidige altså kundeejede. Klubbernes lokale tilstedeværelse giver nærhed og tilgængelighed for kunderne, og det værdsættes højt. GF Forsikring er landsdækkende med klubber, og vi har ikke planer om at slå dem sammen til centrale enheder, sådan som det ellers sker i mange selskaber, forklarer Martin Nielsen, administrerende direktør for GF Forsikring. Nærheden handler også om at vores ejerstruktur sikrer, at der er kort fra klubmedlemmet forsikringstageren til os i ledelsen. I klubberne vælger man en bestyrelse, og klubbestyrelserne har 7 af 12 pladser i selskabets hovedbestyrelse. For mig giver det en nærhed som sikrer, at vi altid handler i tråd med hvad vores medlemmer ønsker og hurtigt kan reagere på nye strømninger i markedet. Forsikringer på nettet Udefra set virker GF Forsikring da også som et selskab, der tør tage spændende initiativer og kaste sig ud i nye områder. I dag kan selskabet tilbyde samtlige de forsikringer, som en husstand har behov for, hvor det i starten alene drejede sig om bilforsikringer. Det er da også stadig sådan, at klubbernes økonomi og dermed eventuel tilbagebetaling til medlemmerne beregnes ud fra bilforsikringerne. I efteråret indgik GF Forsikring et samarbejde med COOP (Brugsen m.fl.), og det finder Martin Nielsen helt naturligt: COOP er en medlemsejet organisation ligesom GF Forsikring. Som to medlemsorganisationer har vi et sammenfald af værdier, så et samarbejde ligger lige for. Hvor GF Forsikring arbejder med salg via klubber, så betyder aftalen med COOP, at vores forsikring nu markedsføres via nettet over for medlemmerne af COOP. Det kan være svært at vurdere udefra, men COOP s netforretning er meget stor og vil yderligere modnes de kommende år. Allerede i dag vil mange forsikringskunder undersøge priser og muligheder på nettet, men kunderne er efter min opfattelse endnu ikke klar til rendyrket selvbetjening. Men nu får vi se, siger Martin Nielsen. Han hører fra klubberne, at mange medlemmer stadig foretrækker telefonkontakt 18 FORSIKRING 6/2013

19 Interview og personlige møder om deres forsikringer, fremfor at klikke sig rundt i online-løsninger. Meldingen er også, at det er lige tidligt nok for klubbernes medlemmer med rådgivning alene via nettet. GF Forsikring vokser gennem en fortsat tilgang af nye kunder til klubberne, men ifølge Martin Nielsen er samarbejdet med medlemsorganisationer naturligt for selskabet, særligt hvor der er et positivt sammenfald af interesser og værdier. Det kan derfor tænkes at fremtiden byder på nye samarbejder med organisationer, som har store grupper af medlemmer. Kommunikation er hjørnestenen Martin Nielsen har tidligere været hos Tryg koncernen og i ledelsen af Syddanske Medier. Nu skulle man tro, at der er langt fra forsikring til aviser, men begge steder handler det i høj grad om kommunikation. På forsikringsmarkedet handler det om kommunikation. Vi skal gøre produkterne transparente, så kunderne kan gennemskue dem. Problemet med mange forsikringsprodukter i dag er ikke deres dækning, men at det er svært at forstå hvad de indeholder. Der ligger en stor værdi i forenkling og gennemskuelighed noget, vi allerede har set ske med større eller mindre succes hos mobiludbyderne. Intet køb på ærligheden Som de øvrige selskaber, er også GF Forsikring i stadig forandring og udvikling. Produkterne ændres og nye tilbud, samarbejder og teknologier kommer til. Også her taler Martin Nielsen om vigtigheden af kommunikation og af, at man som ledelse kan beskrive sine mål hvor vi skal hen og ikke bede medarbejderne om bare at gå ud i mørket. Når alle forstår hvorfor selskabet ønsker en given forandring, så bliver forandringerne ofte succesfulde. Der kræves hundrede procents ærlighed fra ledelsen. Hvis vi bliver nødt til at sige farvel til medarbejdere, så skal man sige det lige ud og ikke prøve at krybe udenom. Ærlighed opbygger tryghed og tillid hos medarbejderne og betyder, at man gør tingene sammen. Mennesker kan jo oftest godt selv regne tingene ud, så ærligheden er vigtig og skaber energi og kompetence i en organisation. I øvrigt er det sjældent at noget kikser på grund af medarbejderne det er oftest på grund af ledelsen, understreger Martin Nielsen. Som leder skal man stå frem og indrømme det, når man har taget fejl. Ikke alt vil lykkes, og medarbejderne ved det jo alligevel når et projekt går skidt. Er man som leder bange for at tabe ansigt ved at indrømme en forkert beslutning, så er der virkelig risiko for at man taber det. Jeg ser mig selv som den dummeste i virksomheden, men har jo en hel organisation af dygtige medarbejdere, specialister og eksperter at trække på. Og det gør jeg, slutter Martin Nielsen. Skadechef til Bornholms Brandforsikring A/S Skadechef til Bornholms Brandforsikring A/S Kan Kan du du lide lide fri og fri varieret og varieret natur, natur, trygge trygge rammer rammer for familien, for familien, gode golfbaner, gode golfbaner, fodbold og fodbold vandsport? og vandsport? Mulighederne er mange på Bornholm og du kan få glæde af dem, sammen med en Mulighederne er mange på Bornholm og du kan få glæde af dem, sammen med en spændende og udviklende spændende og udviklende stilling på Bornholm. stilling på Bornholm. Som skadechef skal du primært være leder og faglig sparringspartner for medarbejderne i vores Som skadeafdeling. skadechef skal Afdelingen du primært omfatter være leder både og taksatorer faglig sparringspartner og skadebehandlere, for medarbejderne i alt 7 medarbejdere i vores skadeafdeling. pt. Afdelingen omfatter både taksatorer og skadebehandlere, i alt 7 medarbejdere pt. Som en del af ledergruppen indgår du også i produktudvikling, udarbejdelse af forsikringsbetingelser og tilsvarende tværgående opgaver. Som en del af ledergruppen indgår du også i produktudvikling, udarbejdelse af forsikringsbetingelser og tilsvarende tværgående opgaver. Læs mere på eller kontakt direktør Poul Friis Hansen på tlf eller Læs mail; mere på eller kontakt direktør Poul Friis Hansen på tlf eller mail; FORSIKRING 6/

20 Fagligt På vej mod ny overenskomst Den 1. april 2014 skal en ny overenskomst træde i kraft, men inden det er muligt skal DFL på medlemmernes vegne forhandle indholdet i overenskomsten med arbejdsgiverne, som er FA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Ikke alene skal de to organisationer blive enige om indholdet i næste overenskomst, men det skal deres medlemmer også. Når eller hvis organisationerne når frem til et forslag til ny overenskomst, så skal du som medlem af DFL stemme ja eller nej til, om du kan acceptere forslaget. En mere direkte indflydelse på din næste overenskomst får du ikke. Det er hidtil lykkedes at nå til enighed, og DFL s grundholdning er da også, at en åben og positiv dialog er bedre end at kaste branchen ud i konflikt. Det betyder dog ikke, at vi accepterer hvad arbejdsgiverne kræver, men at vi lytter og forhandler så vi opnår aftaler, der giver medlemmerne af DFL de bedst mulige arbejdsbetingelser og ikke mindst den bedste tryghed. Parterne starter med at føle hinanden på tænderne ved første overenskomstmøde den 16. december, og i starten af det nye år går så de egentlige forhandlinger i gang. Sideløbende bliver der analyseret på krav, ønsker og forslag i en række arbejdsgrupper med deltagelse af begge parter. Der er nye toner fra arbejdsgiverne ved disse overenskomstforhandlinger, idet en række af deres krav har sigte mod at svække DFL s rolle som fagforening, svække overenskomsten, underminere timebankaftalen, nedsætte genebetalingen og begrænse antallet af tillidsrepræsentanter. Desuden ønsker arbejdsgiverne at kunne udvide den normale arbejdstid, så der skal arbejdes på mere ubekvemme tidspunkter uden ekstra betaling. Foreløbig er det dog kun krav og ønsker. De kommende måneder vil vise, om det lykkes parterne at opnå enighed om overenskomsten. Ja til virksomhedsoverenskomst i SOS International DFL s medlemmer i SOS International har stemt ja til en ny virksomhedsoverenskomst for alarmcentralens medarbejdere, der træder i kraft den 1. april Der har gennem lang tid været forhandlinger mellem DFL og ledelsen af SOS International om muligheden for at indgå en virksomhedsoverenskomst (VOK), som skulle regulere genebetalingerne for medarbejdere i SOS alarmcentral under DFL s overenskomst. Ledelsen havde stillet et ultimatum som betød, at alarmcentralens medarbejdere, som arbejder i holddrift, kunne risikere at komme over under en anden overenskomst end DFL s, med deraf følgende forringelser af deres samlede løn- og arbejdsforhold. DFL har, i tæt samarbejde med personaleforeningen i SOS, arbejdet for i størst muligt omfang at sikre medlemmernes vilkår, og har derfor over for ledelsen i SOS forhandlet sig frem til en VOK. DFL s medlemmer har nu stemt om den, og med 71,8 pct. ja stemmer har medlemmerne godkendt den nye VOK, der træder i kraft den 1. april 2014, når den nuværende DFL overenskomst udløber. Der var en stemmeprocent på 74 blandt DFL-medlemmerne i selskabet, så interessen for sagen var stor. 20 FORSIKRING 6/2013

21 Profilen Af Lena Svarre Vi besøger Lærerstandens Brandforsikring En førstelærer på Møn fik en god ide, som blev grundlaget for Lærerstandens Brandforsikring topscorer i den nylige tilfredshedsundersøgelse blandt forsikringskunder. I dag, 133 år efter opstarten, er Lærerstandens Brandforsikring G/S vokset til at være en stor forsikringskoncern ved navn LB Forsikring A/S, der består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og FDM Forsikring med tilsammen medlemmer. Det er selskaber, hvor sund fornuft fortsat går hånd i hånd med en overbevisning om, at medmenneskelighed gør medlemmerne rigere. Fællesskab LB bygger på ideen om, at det betaler sig for forsikringstagere i stor udstrækning at være solidariske med hinanden. Dette er ganske enkelt hvad gensidigheden i et gensidigt selskab går ud på. En stor fremtidig udfordring for selskabet bliver at bevare LB s unikke værdier, der handler om, at tryghed, gensidighed og åbenhed med fordel går hånd i hånd med solid forretningsfornuft. Det betaler sig Det betaler sig, at være solidarisk med hinanden og LB koncernen er ganske enkelt ejet af medlemmerne, kunderne. De støtter hinanden, når en ulykke rammer og går langt for at hjælpe. Samtidig er der ingen aktionærer, der skal have del i overskuddet, som dermed går retur til medlemmerne. Pengene går først og fremmest til at sikre, at medlemmer kan få hjælp og økonomisk støtte, når for eksempel huset brænder, eller vandet fosser ned gennem taget. Forretningen er så sund, at selskabet også kan bidrage til pædagogiske udviklingsprojekter samt humanitære, bæredygtige og kulturelle aktiviteter. Knud Erik: Glad og stolt En avis bringer en længere reportage om en brand i en ejendom på Nørrebro. Et kvindeligt medlem, der bor i en lejlighed i ejendommen fortæller, hvordan hun under branden står, rystet og ulykkelig, på gaden foran sit hjem: Hvad skal hun nu gøre af sig selv? En LB-medarbejder møder op og giver hende nøglen til en lejlighed på Frederiksberg og nævner, at kroner netop er sat ind på hendes konto Når jeg hører sådan en historie, bliver jeg glad og stolt, siger tidligere formand for Personaleforeningen i LB, Knud Erik Bang. Tanja: Det er en god virksomhed Det at være ansat i LB Forsikring er rigtig godt. Det er en god virksomhed. Der er mange muligheder for, at gøre karriere internt i selskabet, fortæller Tanja Juul Sondrup. Jeg har været ansat i syv år og startede i den gamle bilskadeafdeling, rykkede videre til ejerskifteafdelingen og herefter til rejseskadeafdelingen. Det har været spændende, at opleve forskellige afdelinger af selskabet. Af goder må jeg fremhæve vores kantine, som laver sund mad som samtidig er inspirerende og yderst velsmagende. Vi har også et behandlerteam, hvor man kan få massage, zoneterapi, akupunktur og lignende. Vores behandlere er meget professionelle og er altid klar med et godt råd, hvis noget er ømt. Tanja Juul Sondrup er i det hele taget rigtig glad for at være i selskabet: Jeg oplever LB Forsikring som en arbejdsplads med masser af muligheder. Man kan gøre karriere inden for selskabet og man behøver ikke, at blive leder men kan også blive specialist, slutter hun. FORSIKRING 6/

22 Fagligt Fra goder til mindre goder Det gamle testamente fortæller om gode og dårlige år, og det har bestemt paralleller til virkeligheden - dog ikke nødvendigvis syv af hver. Lige nu oplever vi dårlige tider, og så bliver der skåret i stort set alt også i vores goder. Af Suzanne Friis Kan der virkelig være sammenhæng mellem samfundsøkonomien og Biblens gamle testamente, der taler om syv gode og syv dårlige år? Nej, hvorfor skulle der dog være det og dog, så er der tilsyneladende lidt om snakken, for vi fik et stort opsving i 2001 og frem til 2008, og er nu i gang med en nedeperiode som først nu viser tegn på at vende. Så verdensøkonomi og finansverdenen ser ud som et eksempel på en syvårsrytme. Skidt men godt? Men går det egentlig så skidt lige nu, eller er det bare noget vi tror? Inden for forsikring og pension har vi en af arbejdsmarkedets laveste ledighedsprocenter og ansættelsesforholdene er stadig attraktive. Men hvad så med de små rare ting i hverdagen? Hvad med feriehuse, julegaver og fri kaffe for eksempel? Bliver der lige så stille barberet i vores små, rare goder omkring i selskaberne? Vi har taget et kig rundt i selskaberne og her er, hvad den lokale DFL personaleforening fortæller. Ingen stramninger hos GF Forsikring I GF Forsikring har man ikke mærket til stramninger eller reduceringer af medarbejdergoder. Der gives stadig julegaver (hvad mon det bliver i år?), GF træf for hele organisationen og jubilæer, som fejres med gratiale, reception og middag for kollegerne og lederen. Der er også stadig gaver ved runde fødselsdage. I dagligdagen giver selskabet morgenbrød hver fredag og frugt til alle hver dag. Ud over vores goder, har vi som for eksempel her ved stormen den 28. september og tiden efter, fået serveret slik, kager og sodavand til at forsøde de ekstra lange arbejdsdage. Og naturligvis bespisning, fortæller Jette Christensen, formand for personaleforeningen i GF Forsikring. Lidt men godt i Alm. Brand I Alm. Brand har man skåret lidt ned, og det er det rigtige at gøre, mener man i personaleforeningen - og er stadig godt tilfreds med de goder, der er tilbage. For snart mange år siden solgte Alm. Brand alle selskabets sommerhuse. Dels skulle de vedligeholdes, og dels kunne man ofte leje sommerhuse lige så billigt på det frie marked. Så omkring det gode er medarbejderne egentlig ikke gået glip af noget. Der er stadig julegaver, hvis værdi dog nu afspejler afmatningen i samfundsøkonomien, og så holdes der julefrokost hvert år og sportsstævne hvert andet år. Jubilæer og de gaver der gives i den forbindelse, er der heller ikke ændret ved, så der er fortsat goder til medarbejderne i Alm. Brand. Trygt og godt i Tryg På trods af stadige justeringer af organisationen har Tryg stadig rigtig mange ansatte, og også mange personalegoder. De er typisk fordelt sådan, at der er flest goder, hvor der er flest ansatte. Det vil sige i Ballerup, hvor man har tilbud om cykelreparation, frisør, massage, renseri og zoneterapi med mere. I hverdagen er der frugt og kaffe til alle ansatte, og man kan købe varm mad til at tage med hjem til familien. Så er middagen hurtigt klaret. Har man brug for det, kan man i Tryg få rabat på kontormøbler, biler, briller og fitness-medlemsskab. Og så er der to lejligheder i Club La Santa på Lanzarote, som man kan leje. Tryg holder julefrokost hvert år, og på de lokale kontorer, der ikke har glæde af hovedkontorets store arrangement, får man penge til en lokal julefrokost. Massage og vin i Codan Massage og vinklub findes stadig i Codan, sammen med fitness, sportsklub og julefrokost med mere. Det har dog bragt mange af medarbejdernes humør ned på nulpunktet, at ledelsen har skåret jubilæumsgratialet ved 25, 40 og 50 års ansættelse ned fra en månedsløn - dog højst kroner til nu kroner! Så hvor Codan stadig giver medarbejderne rabat på forsikringer, vejhjælp og benzin, så må de nu nøjes med et meget lille håndtryk, når man har givet selskabet det meste af sit aktive arbejdsliv. Ser stadig godt ud Så hvad kan man sige? Selv om vi ikke har spurgt omkring i alle selskaberne, så tegner der sig et billede af, at de goder der er rare at have i en travl hverdag, forsat er der. Der er ikke skåret i kaffe, frugt, massage, fitness og lignende og da slet ikke i den traditionelle julefrokost mens nogle af de goder, der ikke har indflydelse på din hverdag, risikerer at forsvinde, hvis det ikke allerede er sket. Men summa summarum er, at selskaberne stadig sætter pris på, at vi trives og har det godt i hverdagen, og det er jo det, der tæller. 22 FORSIKRING 6/2013

23 Fagligt Nu kommer online-forsikring Next Forsikring A/S er et nyt forsikringsselskab, der udelukkende arbejder via nettet altså ingen personlig kontakt. Det giver lavere omkostninger, og Next erklærer derfor priskrig mod de etablerede forsikringsgiganter. Next går efter at revolutionere forsikringsbranchen på samme måde, som lavprisudbydere som Telmore og Onfone har gjort på telemarkedet. Det skal ske ved at lade kunderne betjene sig selv online og dermed skære alle traditionelle mellemled væk. Det danske forsikringsmarked er gået i stå. Der er alt for lidt konkurrence, alt for høje salgsomkostninger, alt for megen administration og alt for lidt fokus på fremtidens kunder. Det forsøger vi at ruske op i nu, siger adm. direktør i Next - Pelle Martin Smidt. De traditionelle forsikringsselskaber er dog ikke helt ude af billedet, for NEM Forsikring ejer halvdelen af Next. I første ombæring vil Next tilbyde forsikring af bil, hus, indbo, ulykke og hund. Spar penge når du køber dine julegaver Som medlem af DFL kan du blive medlem af Forbrugsforeningen, som er Danmarks ældste indkøbsforening og medlemskortet er i dag Danmarks næststørste betalingskort. Af Lena Svarre Forbrugsforeningen har siden begyndelsen i 1886 arbejdet for at give Danskerne en bedre privatøkonomi. Med Forbrugsforeningens betalingskort er du klædt godt på, når du skal handle. Stort set alle brancher, lige fra dagligvarer, hjemmeelektronik, rejser, oplevelser og personlig pleje til mobiltelefoni, tøj, sko, computere, benzin, briller og værktøj kan du købe med rabat gennem et medlemskab af Forbrugsforeningen. Medlemskortet til Forbrugsforeningen fungerer som betalingskort og giver dig adgang til rabat i flere tusind forskellige butikker - også på nettet. Er der flere voksne i husstanden, kan man få et betalingskort hver. At det ikke er småpenge, en aktiv familie kan spare, ses af at mange medlemmer af Forbrugsforeningen får udbetalt flere tusinde kroner i bonus, når deres rabatter gøres op. Rentefri kredit Som medlem af DFL kan du nemt og hurtigt melde dig ind i Forbrugsforeningen via dit NemID. Udfyld blot indmeldelsesformularen på fbf.nu og omkring 10 dage senere vil du modtage dit medlemskort/ betalingskort og tilhørende pinkode. Det koster kun 132 kroner om året, at være medlem af Forbrugsforeningen og der er hverken renter eller gebyrer ved normal brug af kortet. FORSIKRING 6/

24 Info Solid at have i ryggen Connie Borgen, mange - årig tillidsrepræsentant i Nordea, går på pension. Hvad synes du DFL har gjort for arbejdspladsen? DFL har først og fremmest været en solid faglig baggrund at have i ryggen. DFL har forsynet mig og de øvrige tillidsrepræsentanter med en god grunduddannelse og efterfølgende med et bredt udbud af kurser, faglig sparring og hjælp. Når man så har været med i mange år, giver det en god bred viden om overenskomstmæssige spørgsmål, specielt kombineret med den erfaring man selv får i det lokale arbejde. Hvad ser du som den største sejr? Jeg vil ikke fremhæve én stor sejr, men snarere mange mindre sejre hen over tid. Efter min mening er dette også mere værd. De mange små sejre gennem mange overenskomstforhandlinger ender jo netop med mange rigtig gode aftaler. Alt fra vores gode pensionsbidrag til rare fridage er jo kommet i små portioner. Hvad har du givet DFL og Nordea gennem dit virke? Det jeg har givet DFL vil jeg vel beskrive som ro på arbejdspladsen. Det er gjort ved at formidle, forklare og fortolke f.eks. nye overenskomster og nye regler. Senest fortolkning af timebanken, som viste sig at være mere kompliceret end først forventet. Det samme er jo egentlig gældende på den anden side af bordet, hos arbejdsgiveren, som også har glæde af, at vi i personaleforeningen er i dialog med medlemmerne. Derudover vil jeg ikke undlade at nævne den personlige udvikling jeg føler jeg selv har fået gennem arbejdet. Det er et til tider hårdt, men også givende job af være tillidsrepræsentant, og den tilfredsstillelse man føler når det lykkes at forbedre forholdende enten kollektivt eller for et enkelt medlem, er det hele værd. Arbejdsmiljøseminar 2013 Fokus på arbejdsmiljøet Tid til at nå det hele er et af både nutidens og fremtidens fokusområder, mener lektor Henrik Lund fra RUC. Han talte om Et arbejdsliv i acceleration på det nyligt afholdte DFL arbejdsmiljøseminar. Af Peter Kirkegaard, arbejdsmiljøansvarlig i DFL Arbejdsmiljøseminaret gav DFL s arbejdsmiljørepræsentanter to indholdsrige dage. Første dag havde fokus på de traditionelle, men lige aktuelle arbejdsmiljøproblemer i forsikring og pension. Der blev set på grundlæggende indeklimaproblemer, og forslag til løsning af dem blev gennemgået af DFL s arbejdsmiljøansvarlige Peter Kirkegaard. Derudover blev den første dag brugt på, at resumere arbejdsmiljørepræsentantens opgaver, pligter og rettigheder, og ikke mindst på at tale om samarbejdet med den lokale ledelse. Et arbejdsliv i acceleration Henrik Lund, lektor og Ph.D. på RUC fortalte om et af både nutidens og fremtidens fokusområder: Tid. Under overskriften Et arbejdsliv i acceleration fortalte han om jagten på tilstrækkelig tid til at nå det hele. Henrik Lund mener, at det er ved at være på høje tid at arbejde konstruktivt med tidsmiljøer, ligesom vi har noget der hedder arbejdsmiljø. Nogle af stikordene til at skabe gode tidsmiljøer er, at skabe rytmer i hverdagen, indføre buffere mod belastninger og opbygge en kapacitet i afdelingen som gør, at man ikke i overført betydning væltes omkuld gang på gang. Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Næste dag på seminaret var dedikeret samarbejdet mellem tillids- og arbejds- 24 FORSIKRING 6/2013

25 Chatten Fagligt miljørepræsentanter omkring trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Der blev arbejdet med konkrete udfordringer, enten på tværs af selskaberne eller selskabsvis. Her var der gode oplæg fra Kirsten Rahbek, arbejdsmiljørepræsentant i FTF-A og psykolog Majken Blom Søefeldt. Seminaret lagde op til samarbejde mellem de lokale tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, og det fik meget positive tilbagemeldinger. Sidst på dagen satte man sig derfor sammen selskabsvis for at fastlægge hvilke konkrete samarbejdsprojekter, man ønsker at gennemføre fremover. Deltagerne blev bedt om at rapportere tilbage selskabsvis i starten af 2014, og dermed ønsker DFL at give arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø et løft og en platform ude i selskaberne. Platformen skal understøtte brugen af partsaftalen med FA omkring psykisk arbejdsmiljø endnu mere konstruktivt end hidtil. Vi chatter... Af Mette Jensen Chat med Birgitte Andersen, formand for personaleforeningen i Lokal Forsikring Jeg var en af initiativtagerne til foreningen, så for mig var det en naturlig ting at påtage mig hvervet, da DFL spurgte mig, om jeg havde lyst. Udgangspunktet for etableringen var primært, at der skete nogle ting på arbejdspladsen, som gjorde at vi som SU-medlemmer mente, der var en god grund til at oprette foreningen for medarbejdernes skyld. Og vi har ikke fortrudt den beslutning. Birgitte, hvor længe har du været formand af personaleforeningen, og hvor længe har du været i branchen? Kan du få DFL-arbejdet til at hænge sammen med dit daglige job? Jeg har været formand for personaleforeningen i Lokal Forsikring siden etableringen i april 2010, og har været i forsikringsbranchen siden Hvad laver du, når du ikke laver personaleforeningsarbejde? Ind imellem synes jeg det kan være svært at få tingene til at hænge sammen. Ikke fordi der er de store ting at tage sig af i dagligdagen rent personaleforeningsmæssigt, men vi er ikke så mange til at klare arbejdsopgaverne. Så ind imellem kan det være svært at få tid til møder i DFL, når jeg også skal hjælpe medlemmerne og klare det daglige arbejde. Så sidder jeg i selskabets policeafdeling, hvor jeg tager mig af vores landbrugskunder. Desuden håndterer jeg selskabets præmierestancer og er SU- og arbejdsmiljørepræsentant. Hvad fik dig til at stille op som formand for personaleforeningen? Hvad er din passion, når du ikke er på jobbet? Når jeg ikke er på job, bruger jeg tid på at holde mig i form, og jeg læser en masse bøger. Og så skal der også være tid til familie og venner. FORSIKRING 6/

26 Blog»»» Juristens blog Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker et emne taget op i bloggen, så skriv til Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på Opsigelse efter tilbagekomst fra barsel Det er i strid med ligebehandlingsloven, hvis en arbejdsgiver vælger at opsige en medarbejder på grund af graviditet eller barsel. Hvis arbejdsgiveren træffer beslutning om at afskedige medarbejderen under medarbejderens graviditet eller barsel, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at medarbejderen ikke blev afskediget på grund af afholdelsen af barsel. Men hvis afskedigelsen sker ca. 1 måned efter, at medarbejderen er vendt tilbage fra barsel, er der så stadig en formodning for, at opsigelsen er begrundet i fraværet? Det skulle Ligebehandlingsnævnet afgøre i denne sag. En medarbejder vendte tilbage fra barselsorlov i begyndelsen af februar 2011, men blev knap én måned senere afskediget på grund af mangel på arbejde. Medarbejderen mente, at afskedigelsen skyldtes hendes barselsorlov, og hun indbragte derfor sin tidligere arbejdsgiver en kommune for Ligebehandlingsnævnet. Ligehandlingsnævnets afgørelse I sin afgørelsen lagde nævnet vægt på, at arbejdsgiveren først 2 uger efter, at medarbejderens havde afsluttet sin orlov, blev opmærksom på, at det ville blive nødvendigt med afskedigelser, og kriterierne for valget af, hvilken medarbejder der skulle afskediges, blev først fastlagt ca. 25 dage efter medarbejderen var kommet fra barsel. På den baggrund fastslog Ligebehandlingsnævnet, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at beslutningen om at afskedige medarbejderen var blevet truffet under hendes barsel, eller at der i øvrigt var lagt vægt på fraværet i forbindelse med beslutningen om at opsige medarbejderen. Arbejdsgiveren blev derfor frifundet. Juristens kommentar Afgørelsen illustrerer at man godt kan være omfattet af beskyttelsen i ligebehandlingsloven, selv om man formelt bliver opsagt efter sin tilbagekomst fra orlov men kun hvis man kan sandsynliggøre at beslutningen om opsigelse reelt blev truffet under orloven. Det lykkedes så ikke i denne sag. Må man være lårkort i fængslet? En arbejdsgiver er forpligtet til at behandle mænd og kvinder lige. I denne sag tog Ligebehandlingsnævnet stilling til, om et uniformskrav til en kvindelig medarbejder var diskriminerende. En kvinde var ansat som sygeplejerske i et fængsel, og hun havde ofte lårkorte kjoler på, når hun var på arbejde. Det gav - ikke overraskende - anledning til en del snak blandt de indsatte. Sygeplejerskerens chef bad hende derfor fremover at bære en lang kittel på arbejde af hensyn til at hendes autoritet og sikkerheden i fængslet. Sygeplejersken klagede herefter til Ligebehandlingsnævnet og gjorde i sin klage gældende, at hun havde været udsat for indirekte forskelsbehandling, fordi det fortrinsvis er kvinder, der går i kjoler. Derudover gjorde hun gældende, at hun var den eneste inden for sygeplejen, der fik pålæg om at bære uniform, og at uniformskravet rakte videre, end hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt til at opfylde et sagligt formål. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Nævnet startede med at konstatere, at der var skabt en formodning for indirekte forskelsbehandling, da det som udgangspunkt kun er kvinder, der går i kjoler. Men pålægget om at bære kittel var begrundet i et legitimt formål nemlig sygeplejerskernes autoritet og forebyggelse af en sikkerhedsrisiko henset til arbejdspladsens særlige karakter og nævnet fandt ikke, at pålægget gik længere, end hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt. Ligebehandlingsnævnet gav på den baggrund ikke sygeplejersken medhold. Juristens kommentar Afgørelsen viser, at en arbejdsgiver godt kan stille krav til udvalgte medarbejderes beklædning, herunder stille krav om uniformering. Men hvis der i den forbindelse bliver tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, så skal kravet kunne begrundes objektivt i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde formålet skal være hensigtsmæssige og nødvendige. Det fandt Ligebehandlingsnævnet altså var opfyldt i denne sag. 26 FORSIKRING 6/2013

27 Vidste du at... Info»»» Sådan er reglerne om overarbejde Mange skademedarbejdere har eller har haft meget travlt med at behandle skader efter stormen i oktober. En sådan storm betyder overarbejde for mange medarbejdere og ekstraordinær travlhed på jobbet. Ifølge DFL s overenskomst er der tale om overarbejde, når den fastlagte daglige arbejdstid af din chef beordres forlænget. Ifølge reglerne i timebanken skal overarbejde som hovedregel afspadseres hvilket vil sige, at du som udgangspunkt skal holde fri. For hver time der overarbejdes, ydes der 1½ times frihed de første 3 overarbejdstimer pr. dag i forlængelse af din normale arbejdstid, som ligger mandag-fredag. Derud over ydes der 2 timers frihed for andre og efterfølgende overarbejdstimer, der udføres i tidsrummet fra midnat og til morgen, samt på lørdage og søndage og helligdage. Aflyses beordret overarbejde senere end kl dagen før dets planlagte udførelse, kompenseres der med 3 timers frihed. Hvis overarbejdstimerne pålægges at blive udbetalt, skal dette ske med plus 50 procent, da der i givet fald er tale om tvangsudbetaling. Hvis du kommer i tvivl om dine rettigheder og om selskabet har lagt korrekt antal timer i din timebank, så tal med din lokale tillidsrepræsentant eller personaleforening.»»» Nytte og netværk i DFL Ungdom Af Kim Faurdal, DFL Ungdom DFL Ungdom for medlemmer under 35 år - har i 2013 afholdt et Laser-tag arrangement samt vores rigtig populære fredagsbar, der trak omkring 70 unge medlemmer til et arrangement, hvor både det faglige, de personlige netværk og det sociale samvær blev dyrket. DFL Ungdom er i gang med planlægningen af næste års arrangementer, hvor der bl.a. er tanker om chokolade-arrangementer, fredagsbar, stand-up arrangement. DFL Ungdom arbejder også med at påvirke og inspirere det øvrige DFL til at huske de unge medlemmers krav og ønsker ikke mindst op til overenskomstforhandlingerne. Vi mangler dig DFL Ungdom er den gruppe af unge medlemmer, der står for arrangementer og faglige aktiviteter. Hertil kommer et tilknyttet hovedbestyrelsesmedlem og en medarbejder fra DFL s sekretariat. Det ville være rigtig godt, hvis vi var flere til at drive arbejdet i DFL Ungdom. Ud over et godt netværk og en direkte linje til DFL, så er det også spændende, sjovt og nyttigt at være med i gruppen. Du er velkommen til at kontakte Jesper, formand for DFL Ungdom, på eller skriv til næstformand Kim på Du kan også tale med din lokale tillidsrepræsentant og personaleforening. Hvis du har lyst til at se hvordan DFL Ungdom arbejder, så er du velkommen til at deltage som gæst ved et af vores møder. engagement - erfaring - ekspertise Overvejer du et jobskifte? Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren: I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen. Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder. Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på under Ledige stillinger. Du er også altid velkommen til at kontakte Tine Nissen Kornum på: »»» Sudoku løsning (Fra side 31) SUDCL_ SUDCL_508 SUDCL_510 FORSIKRING 6/

28 Info»»» Nyt fra personaleforeningerne Tryg Generalforsamling Før årets traditionelle bankospil med spændende gaver, som trækker mange medlemmer til, afholdt personaleforeningen generalforsamling og derefter middag i de små haver. På generalforsamlingen kunne det meldes ud, at hele bestyrelsen var genvalgt, da der ikke havde været andre kandidater til posterne. Bestyrelsen takker for tilliden. Bestyrelsens beretning trækker også mange medlemmer til, og der var næsten 140 deltagere, som spændt lyttede til formanden fortælle om året der var gået. Efter beretningen var der mange spørgsmål og kommentarer, og det er bl.a. dette der gør generalforsamlingen levende og interessant. Så med en god og livlig skare, gik alle til de små haver, hvor der blev serveret stegt flæsk med persillesovs og rødbeder. Farvel til Jette Fogh Den 1. november, hvor generalforsamlingen blev afholdt, var også vores mangeårige tillidsrepræsentant Jette Foghs sidste arbejdsdag inden efterlønnen kalder. Jette har været i foreningsarbejdet i over 37 år, så vi sagde farvel til hende med stående klapsalver og ønsket om et godt otium. Du kan møde Jette i Den Gamle By i Århus, hvor hun fremover vil servere kager i Konditoriet. If Lidt af hvert Personaleforeningen i If afholdt den årlige generalforsamling, fredag den 15. november 2013 med ca. 55 deltagere. Formand Claus Hansen holdt beretningen og man fik en god debat om mulighederne for lønsikring og om Onlineskolen. Bestyrelsen blev genvalgt med Eylem Güleryuz som nyt bestyrelsesmedlem. Trade Union konference I starten af september var bestyrelsen til den årlige Trade Union konference, der i år blev afholdt i Tallinn i Estland. Temaet for dette års konference var What role will unions have the next years in a changing world? Technological development threats and possibilities in the future? Julegaver til medlemmer Personaleforeningen i if har en fast juletradition med uddeling af julegaver til medlemmerne. Hvad gaven bliver i år? Ja, det må tiden jo vise. Men sikkert er det, at personaleforeningens TR-nisse lægger gaven på medlemmernes skriveborde den 18. december. Gjensidige Orienteringsmøde og generalforsamling Personaleforeningen i Gjensidige Forsikring afholdt orienteringsmøde for medlemmerne i Aarhus den 14. november, forud for generalforsamlingen i København den 21. november. Julefrokost Den 10. januar afholder Gjensidige julefrokost for medarbejderne i henholdsvis København og Aarhus. I København vil der desuden være deltagelse fra medarbejderne i Gouda, som forventes at flytte ind i Gjensidiges lokaler i Sydhavn i løbet af januar måned. Sønderjysk Forsikring Generalforsamling ramt af storm Personaleforeningen i Sønderjysk Forsikring afholdt generalforsamling den 4.november Her deltog 15 medlemmer og man fik besøg af Jette Christensen, som er medlem af DFL s hovedbestyrelse og formand for personaleforeningen hos GF Forsikring, samt af Ole Bilde fra DFL s sekretariat. Efter generalforsamlingen var der middag på restaurant Bella Italia i Sønderborg.»»» NEM Forsikring Ny formand Medlemmerne i NEM Forsikring valgte ny formand for personaleforeningen ved den nylige generalforsamling. Der var kampvalg om posten, og her vandt Mette Faurholt. Mette er ny i DFL-sammenhæng og med valget er hun samtidig blevet tillidsvalgt, og er allerede tilmeldt GO-uddannelsen til foråret. Lone Bach Hansen fortsætter på posten som næstformand. Mette Faurholt er ikke forsikringsuddannet, men har en baggrund som Juridisk Assistent (advokatsekretær) og har arbejdet inden for ejendomsmæglerbranchen med tilstandsrapporter og energimærker. Hendes seneste arbejdsplads havde udviklet et system til kvalitetssikring af disse ting. Da de blev overtaget af NEM Forsikring fulgte Mette Faurholt med, og hun arbejder fortsat med disse opgaver. Der var desværre en del afbud til generalforsamlingen i år, som følge af orkanen den 28. oktober. Både skadesmedarbejdere og taksatorer havde siden den 28. oktober arbejdet på højtryk for at hjælpe de kunder, der var berørt af stormskader. Sønderjysk Forsikring har indtil videre modtaget over skadesanmeldelser. Nu med billigere bilforsikringer Fra 1. januar 2014 går Sønderjysk Forsikring den stik modsatte vej af branchen og sænker prisen på bilforsikringerne med gennemsnitligt ca. 10 pct. I mere end ti år har Sønderjysk Forsikring, som et af de få selskaber holdt priserne i ro og ikke gennemført ekstraordinære prisforhøjelser. 28 FORSIKRING 6/2013

29 Info Topdanmark Generalforsamling og medlemshygge med to svaner og gamle Ole Generalforsamlingerne i Topdanmarks Personaleforening tiltrak henholdsvis ca. 70 og 40 medlemmer i Ballerup og Skejby ved Aarhus. Selv om det var et par kolde oktoberaftener, var der en god og debatfyldt stemning. Aftenerne sluttede af med hyggelig middag og bankospil, hvor der livligt blev spredt om sig med bankotallenes synonymer af bankoopråberne: To svaner (22), gamle Ole (90), to tykke damer (88) og den frække (69). Nye ansigter i personaleforeningen Personaleforeningens bestyrelse kunne i forbindelse med generalforsamlingerne præsentere de to nyvalgte bestyrelsesmedlemmer fra hovedkontoret, Bibi Christensen og Tina Gaarn Nielsen, ligesom man kunne byde velkommen til Luise Hanssing som nyvalgt revisor.»»» Nordea Liv & Pension Generalforsamling I Nordea Liv & Pension blev bestyrelsen én person mindre da Connie Borgen gik på pension efter en lang karriere i selskabet. Connie har været formand i personaleforeningen i mange år, og har det sidste år været fungerende næstformand - en post som Anne Marie Nielsen nu bestrider. Marlene Elbæk var på valg som bestyrelsesmedlem og blev genvalgt. Afskedigelser i selskabet Nordea Liv & Pension gennemførte for tredje år i træk i november en større fyringsrunde som led i en organisationsændring. 17 gode kollegaer blev opsagt, men DFL området var heldigvis ikke det område der blev mest berørt. Chokolade For første gang i lang tid afholdt personaleforeningen i Nordea Liv & Pension et chokoladearrangement hos chokoladeeksperten Peter Beier. Der var masser af hygge blandt dejlige kolleger og ikke mindst masser af lækker chokolade. Valget af tillidsrepræsentanter i personaleforeningen er netop overstået, og her var der genvalg til de opstillede kandidater. Dog kom også nye kræfter på banen i form af Susanne Morell Sønderup fra Viby. Facebook er blevet legalt i arbejdstiden Den 31. oktober valgte Topdanmark at gå mod strømmen og åbnede op for brugen af Facebook i arbejdstiden. Personaleforeningen hilser det nye tiltag velkomment, men opfordrer samtidig vores medlemmer til at bruge den nye adgang med stor omtanke. Topdanmark sammenligner Facebook med de øvrige nyhedsmedier, der er tilgængelige på nettet og vil med den nye medarbejderadgang skabe en mere proaktiv tilgang til arbejdet med sociale medier. Thisted Forsikring Bestyrelsen mangler medlem Thisted Forsikring har afholdt generalforsamling den 23. oktober. Gitte Højbjerg blev genvalgt, mens Pia Jensen har valgt at stoppe. Der blev desværre ikke fundet en afløser til Pia på generalforsamlingen, så bestyrelsen vil nu arbejde på at få den ledige post besat. Alm. Brand Generalforsamling Personaleforeningen ønsker at rette en tak til de medlemmer, som kom til foreningens generalforsamling i Kolding. Også stor tak til Alm. Brands ledelse, som efter selve generalforsamlingen deltog i en konstruktiv og aktiv debat om bl.a. selskabets strategi, mål, sygefraværspolitik og kommende overenskomstforhandlinger. Næste års arrangementer Hos Alm. Brand er personaleforeningen godt i gang med, at finde og tilrettelægge næste års medlemsarrangementer. Medlemmerne får nærmere besked om arrangementerne i starten af det nye år og man glæder sig til igen at gøre noget ekstra for medlemmerne af foreningen. Husk, at man altid kan ringe eller skrive til foreningen, hvis man selv ønsker at stå for et arrangement, hvor foreningen kan hjælpe økonomisk. Reduceret papirforbrug År til dato har Alm. Brand-koncernen reduceret sit papirforbrug med mere end ark papir. Men målet er ikke nået endnu, lyder budskabet fra koncernens arbejdsmiljøchef, der forventer at besparelserne på papirforbruget kan blive endnu større. Sport og tyrolertøj Der var lagt op til fest, sport og sjov, da sportsforeningen i Alm. Brand afholdt arrangementet Sport på midten. I alt havde 213 kolleger pakket træningstøj, badetøj og det helt store tyroler-outfit til en weekend, hvor der både blev klatret mellem træer og trækroner, sejlet i voldgraven, danset i laden og løbet orienteringsløb i skoven. FORSIKRING 6/

30 Info PFA Pension Generalforsamling I personaleforeningen i PFA Pension har man afholdt generalforsamling. Formanden Lars Christoffersen, som også sidder i DFL s hovedbestyrelse, blev genvalgt ligesom der var genvalg på de øvrige poster i bestyrelsen. Bedste film Det kan have flere fordele at formidle pension på en simpel, enkel og præcis måde. Senest har PFA vundet prisen for Bedste Interaktive Film Online ved True Awards, som er Danmarks reklamefilmpris, som gives til den informerende og underholdende kampagne for Pensionstallet. SOS International Virksomhedsoverenskomst Medarbejderne i SOS Internationals alarmcentral vil fra april næste år fungere under en virksomhedsoverenskomst, idet DFL s medlemmer i SOS International har stemt ja til en ny virksomhedsoverenskomst for alarmcentralens medarbejdere. Generalforsamling Den 20. november blev der holdt generalforsamling i personaleforeningen. Der deltog lidt over 100 medlemmer, hvilket er ny rekord i SOS. Generalforsamlingen fandt sted i Nationalmuseets festlokale og tog godt fire timer, hvorefter de mange aktive medlemmer fik en god middag som belønning. Den helt store debat var selvfølgelig omkring den nye vedtagne virksomhedsoverenskomst. Formanden var på valg, og blev genvalgt uden modkandidat. To bestyrelsesposter var på valg, Leif Konow og Rune Sixtus Glæser, som begge genopstillede og blev genvalgt ved kampvalg. Der var også to tillidsposter på valg, Angelica Bostrøm og Mads Willman, som også genopstillede og blev genvalgt ved kampvalg. Aros Sammenlægning af afdelinger Hos Aros har de lagt afdelingen Support sammen med afdelingen for Kundeservice og er dermed blevet til en rigtig stor afdeling. James Bond til julefrokost Årets julefrokost i selskabet blev afholdt på Aros hovedkontor den 13. december. Denne gang var det bestemt, at det skulle være James Bond tema. Smid bukserne Den 5. november blev der afholdt Røde Kors tøjindsamlingsdag med overskriften Smid bukserne. Det var en oplagt mulighed for at tømme skabet, kælderen og loftet for overflødigt tøj og donere det til Røde Kors. PFA deltog som selskab i tøjindsamlingen og havde på dagen opstillet sække foran indgangen til kantinen, som man kunne lægge tøj i. Børn, Unge & Sorg partner PFA har en partnerskabsaftale med organisationen Børn, Unge & Sorg, som rådgiver børn og unge om forældres alvorlige sygdom eller død. Der blev holdt et informationsmøde torsdag den 21. november. Her deltog direktør i Børn, Unge & Sorg, Preben Engelbrekt, der fortalte om organisationens arbejde, erfaringer og oplevelser. Han gav også gode råd om, hvordan man som netværk og familie selv kan være opmærksom på, hvad børn og unge kan have brug for, når forældre dør eller rammes af alvorlig sygdom. Bornholms Brand Generalforsamling Der var generalforsamling i personaleforeningen i Bornholms Brand den 21. oktober. Her blev Lene Kure valgt som ny næstformand, da den tidligere ikke ønskede at genopstille. For første gang var der kampvalg om posten, og Lene løb med sejren.»»» Industriens Pension Rokering i bestyrelsen Der blev afholdt generalforsamling i personaleforeningen den 9. oktober. Her blev tidligere næstformand, Lena Svarre, valgt som formand og Morten Mølgaard Hald som næstformand. Afgående formand, Torben Lundgren Riisager, holdt sin beretning, som gav anledning til en livlig snak omkring lønsumsafgiften. Efter generalforsamlingen var der middag på Restaurant Pintxos. Støtter stråleterapi i Næstved Administrerende direktør for Industriens Pension, Laila Mortensen, har taget det første spadestik til udbygningen af stråleterapien på Næstved Sygehus. Dermed er landets første offentlige-private partnerskab på sygehusområdet i Danmark kommet i gang. Industriens Pension og entreprenørvirksomheden KPC har indgået aftale med Region Sjælland om at stå for opførelsen af ejendommen til ca. 120 mio. kr. Industriens Pension topper Industriens Pension topper BrancheIndex Pension 2013, som er en stor uvildig undersøgelse af danskernes forhold til deres pensionsselskab. Det er blevet fejret med flag i hele huset danske pensionskunder er blandt andet blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med deres selskab, hvor attraktivt selskabet er i forhold til andre, og hvordan de oplever selskabets rådgivning. Undersøgelsen viser, at kunderne i Industriens Pension er dem, der er mest glade for deres pensionsselskab. For at fejre prisen og for at vise tillidsrepræsentanter og lokalafdelinger, at man værdsætter deres indsats fik de i slutningen af november en pakke fra Industriens Pension. I pakken var der en kop med et stort smil og logo. Alle medarbejderne fik desuden chokolade og også de fik en smilende kop. 30 FORSIKRING 6/2013

31 Info / Pause FTA-A Nye folk i bestyrelsen Ved generalforsamlingen blev formand Simon Bijlsma genvalgt, mens der i øvrigt er skiftet ud i bestyrelsen i personaleforeningen. Charlotte Lange, som er ansat på hovedkontoret, er nyt medlem af bestyrelsen. Christa Lund Nielsen er trådt ud af bestyrelsen, da hun ikke ønskede genvalg. Der var en god debat i kølvandet på den mundtlige beretning og deltagerne fik nogle spændende og personlige kommentarer om bl.a. den kommende overenskomst i 2014 med på vejen fra Christian Sletten, der repræsenterede DFL s hovedbestyrelse. Efter generalforsamlingen blev de indsamlede overenskomstkrav fra lokalgeneralforsamlingerne diskuteret og prioriteret. Lige som DFL, skal de jo også forhandle ny overenskomst i FTF-A. Og som formandskabet i DFL har antydet, så bliver det nok temmelig meget op ad bakke denne gang, så også lokalt forventes ingen dans på roser. Social kapital i FTF-A I personaleforeningen har man gennem flere år arbejdet ihærdigt på at styrke samarbejdet mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Dette arbejde er nu begyndt at bære frugt, for takket være et tæt samarbejde mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne er ledelsen i FTF-A blevet overbevist om, at det kan betale sig, at arbejde aktivt med begrebet Social Kapital til gavn for både medarbejdere og medlemmer. I FTF-A glæder personaleforeningen sig til at komme i gang med Social Kapital arbejdet, og er selvfølgelig meget glade for, at de nu kan se reelle resultater af det nære samarbejde hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne og vil gøre alt for at fastholde og videreudvikle samarbejdet, inden for de rammer ledelsen fastlægger. Socialrådgiverordning i FTF-A Personaleforeningen i FTF-A gør opmærksom på, at man i FTF-A har en socialrådgiver ordning som alle, der er medlem af a-kassen, kan benytte sig af. FTF-A s dygtige socialrådgiver tager sig af alle henvendelser, og alle spørgsmål eller problemer behandles selvfølgelig fortroligt. Codan Generalforsamling Personaleforeningen afholdt generalforsamlingen den 10. oktober, hvor formand Christian Sletten, som også sidder i DFL s hovedbestyrelse, blev genvalgt. Ole Thureholm blev valgt som ny næstformand, da Lise Bergmann gik på pension. Der udover blev der valgt et nyt bestyrelsesmedlem og to nye suppleanter.»»» Sudoku (Løsning se side 27) SUDCL_ SUDCL_ SUDCL_ 510 FORSIKRING 6/

32 Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K Id nr.: 42842»»» Sundere julegodter Julekonkurrence»»» Find drillenissen Det kan godt lade sig gøre at lave julegodter, som er i god tråd med en sund levevis. Vi giver dig et par opskrifter. Af Mette Jensen, redaktionen Ingen jul uden kager og godter. Men når nu man gerne vil forsøge at være lidt sundere, hvad gør man så? Jo, så går man i krig med at kreere disse skønne alternative julegodter. Pebernødder 2 spsk. kokosolie 3 spsk. agavesirup 1 tsk. stødt ingefær 1 tsk. stødt kanel 1 tsk. hvid peber 1 tsk. kardemomme 100 g. bløde dadler 200 g. malede mandler (malet til mel i en kaffekværn eller food processor) Sådan gør du: Mos eller blend dadlerne sammen med kokosolie og agavesirup til du har en blød dadelmasse. Ælt dadelmassen med ingefær, kanel, hvid peber, kardemomme og til sidst mandelmel. Du kan enten dehydrere (tørre) pebernødderne timer eller trille dem til saftige rå pebernøddekugler. Konfektruller 300 g dadler 2½ dl cashewnødder 2½ kokosmel ½ dl appelsinsaft eller vand 2-4 spsk raw kakaopulver 1 tsk vaniljepulver 1 knivspids cayenne Evt. reven appelsinskal Kokosmel til at rulle stængerne i. Sådan gør du: Kom nødderne i foodprocessoren og hak dem, indtil de er så finthakkede som muligt. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend, indtil konsistensen er fast og der begynder at danne sig en klump. Smag om nødvendigt til med ekstra kakao. Hvis massen er for tør, kan du tilsætte en smule vand. Tag en god håndfuld af massen og rul den ud til en aflang rulle (ca. 3 cm høj). Rul stangen i kokosmel. Du kan også forme små kugler, som du efterfølgende ruller i kokosmel. Sæt dem i køleskab eller fryser natten over. Smagen kan varieres med for eksempel lime, mynte, nelliker, lakrids eller andet. Kun fantasien sætter grænser. Du kan også vælge at pynte konfekten med hasselnødder, valnødder eller måske en kaffebønne, hvis det er kræs for din søde tand. Der har været en drillenissen på spil hos redaktionen af Forsikring, men det lykkedes den at gemme sig på en af siderne i bladet, før vi fik fat på den. Hjælp med at finde drillenissen og deltag i lodtrækningen om to Supergavekort fra gavekortet.dk på hver 250 kr. Sådan deltager du Det lykkedes os at snuppe et billede af drillenissen. Hvis du vil være med, så find nissen inde i bladet og send en hvor du skriver på hvilken side du har fundet ham. Bare sidetallet. Send en mail til senest den 19. december kl Senere samme dag trækker vi lod blandt de rigtige svar og oplyser vinderne på dfl.dk og DFL s Facebook side.»»» Hold da helt ferie! Udlejningen af ferieboligerne i Finanssektorens Feriefond starter den 15. januar 2014 kl Hvis du er interesseret i en feriebolig i 2014, så skal du være klar ved tasterne denne dag, hvor der udlejes fra uge 22 til og med 46 (Bornholm, København og Berlin frem til slutningen af året).»»» DFL skrabekalender DFL ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul ved igen i år at have uddelt en skrabe-julekalender, som giver dig mulighed for at vinde præmier både ved at skrabe, men også via det påtrykte lykkenummer. Huske derfor at tjekke lykkenumrene alle hverdage på one2one.dk

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Stay strong Chris MacDonald

Stay strong Chris MacDonald 10 11 Christian Bitz og Arne Astrup har virkelig gjort et godt stykke arbejde med VBK 2.0. Denne bog følger op på deres første fremragende bog, Verdens bedste kur, og bringer os niveauet videre og fokuserer

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Verdens bedste slankekur

Verdens bedste slankekur Verdens bedste slankekur Arne Astrup og Christian itz, to af de hotteste navne i dansk slankeforskning, er ikke bange for at tage munden fuld. I deres nye bog, lover de lover danskerne et hurtigt og effektivt

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kost. Træning. Motivation. Krisztina Maria

Kost. Træning. Motivation. Krisztina Maria Kost. Træning. Motivation. Krisztina Maria Kort intro... På de følgende sider vil du kunne læse lidt omkring hvordan du kan opretholde eller starte på en sundere livsstil. Emnerne er delt op i kost, træning

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 30 sider mad der slanker Verdens 10 bedste PROTEINKILDER Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt Sund og slank INDHOLD: Protein

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Guide: Tab dig med lynkur

Guide: Tab dig med lynkur Guide: Tab dig med lynkur Mange kure lover stort vægttab på kort tid, men virker de? BT har testet en af de mest populære lynkure, kålsuppekuren Af Stine Kjærside, oktober 2012 03 Tab dig med kålsuppen

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere